← Danmark

afsagt den 16. august 2016 af østre landsrets 6. afdeling

dom afsagt den 16. august 2016 af østre landsrets 6. afdeling (landsdommerne sanne kolmos, lone dahl frandsen og casper hauberg grønnegaard (kst.)). 6. afd. nr. b-971-15: bibliotekarforbundet som mand

§ 10, stk.

2. denne vurdering beror på fortolkning af

§ 10, stk.

2, herunder forståelsen af udtrykket ”tilsvarende faglige område”. bibliotekarforbundet som mandatar for a har som eksempler på ”tilsvarende faglige område” påberåbt sig og fremlagt en række overenskomster. af overenskomst 2012 mellem tdc a/s på vegne af tdc a/s selv, yousee a/s, netdesign a/s samt tdc hosting a/s og akademikerorganisationerne, blandt andet bibliotekar- forbundet, fremgår blandt andet: ”overenskomstens område §1 - 3 - stk. 1 overenskomsten omfatter løn- og arbejdsvilkår for medarbejdere i tdc a/s og yousee a/s, der i henhold til den til enhver tid gældende hovedaftale med tilhørende protokollat mellem tdc a/s og akademikerorganisationerne er henført til akademikerorganisationernes forhandlingsområde, jf. bilag

  1. … tillidsrepræsentantregler § 21 … stk. 9 en tillidsrepræsentants afskedigelse og uansøgte forflyttelse skal begrundes i tvingende, specifikke årsager. den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsrepræsentant må aldrig give anledning til, at den opgældende afskediges, eller at den pågældendes stilling forringes. … afsked af en tillidsrepræsentant skal ske med mindst 6 måneders varsel. har tillidsrepræsentanten en anciennitet på mere end 12 års uafbrudt ansættelse, får tillidsrepræsentanten 7 måneders varsel. ved afskedigelse af en tillidsrepræsentant, der ikke er begrundet i tvingende, specifikke årsager, gives endvidere en ekstraordinær godtgørelse på 7 måneders løn. …” af industriens funktionæroverenskomst 2012-2014 fremgår blandt andet: ”§ 1 overenskomstens område nærværende overenskomst omfatter: … stk. 2 a. funktionærer, som hovedsageligt er beskæftiget med handels- og kontor arbejde, som typisk udføres af medarbejdere med en handels- og kontoruddannelse (erhvervsuddannelse/eud eller kort videregående uddannelse/kvu), og funktionærer, der som speciale er beskæftiget med edb-arbejde, som typisk udføres af medarbejdere med en edb-uddannelse, som f.eks. datamatiker, datanom, informatikassistent, edb-assistent eller medarbejdere med tilsvarende kvalifikationer. … stk. 3 … særregler for handels- og kontorområdet samt laboratorieområdet – 50 pct.- reglen (§ 1, stk. 2 og 3). - 4 - nærværende overenskomst er dog kun gældende for så vidt angår de under § 1, stk. 2, pkt. a og b, § 1, stk. 3, anførte medarbejdere, hvis overenskomsten er sat i kraft på virksomheden for disse områder. der henvises til bilag nr. 1 vedrørende 50 pct.-reglen. … § 21 afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v. stk. 1 afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingende årsager. … stk. 4 fastholder en arbejdsgiver sin afskedigelse af tillidsrepræsentanten, efter at af- skedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, skal arbejdsgi- veren – ud over lønnen i opsigelsesperioden – betale en godtgørelse afhængig af sagens omstændigheder. tillidsrepræsentanten kan ikke tillige kræve godtgørelse efter regler om urimelig afskedigelse. stk. 5 for:
  2. arbejdsmiljørepræsentanter,
  3. medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg, ansat i danmark og
  4. medarbejderrepræsentanter i bestyrelser og suppleanter gælder samme proce- dure ved afskedigelse som den i stk. 2 og 3 nævnte.” der er for landsretten fremlagt oversigt over stillingsbetegnelser for medarbejdere i carlsberg business solutions a/s. forklaringer der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af a og thomas steinmetz. a har supplerende forklaret blandt andet, at hun i 17 år har arbejdet med it og design, der skal understøtte it-processer. hun er uddannet bibliotekar. da hun blev ansat hos carlsberg it – som nu hedder carlsberg business solutions a/s – var hun configuration manager med ansvar for et it-system, der skulle sørge for, at sammenbrud på it-systemer blev ”fikset”. hun havde forskellige opgaver i virksomheden. hun var i en periode udlånt til internal audit, som skulle undersøge, om processerne overholdt lovgivningen og var i overensstemmelse med - 5 - almindelig sund fornuft. derefter blev hun udlånt til procesafdelingen og lavede lean- events, som havde til formål at effektivisere processer. efterfølgende blev hun ansvarlig for servicenow-projektet. i starten havde hun hele ansvaret for servicenow. efterfølgende blev tcs hyret til at lave udviklingsarbejdet, men hun var fortsat system- og kvalitetsansvarlig. i denne position kommer man i en naturlig interessekonflikt med dem, som synes, at tingene skal gøres hurtigt. der er tale om en afvejning mellem kvalitet og hurtighed. der behøver ikke at være konflikter i forhold til leverandøren, hvis blot denne leverer, hvad der er aftalt. servicenow skulle implementeres i efteråret
  5. det gav anledning til udfordringer, at tcs primært havde indiske medarbejdere ansat, der ikke havde tilstrækkelig uddannelse. hun ar- bejdede med dette projekt i hele
  6. den
  7. oktober 2013 modtog hun en mail fra thomas steinmetz. baggrunden for mailen var, at det havde vist sig, at leverandørens teknikere ikke var tilstrækkelig uddannet. hvis arbejdet ikke blev korrekt udført, ville det betyde, at der ville være it i virksomheden, der ikke ville virke i en længere periode. det var derfor meget vigtigt, at kernen i dette it-projekt virkede. de skulle være færdige med projektet med udgangen af oktober
  8. korrespondancen, som hun modtog fra thomas steinmetz med mailen af
  9. oktober 2013, handlede om, at det leverede ikke levede op til standarderne, og leverandøren havde lovet noget, som aldrig kom. det var et forløb, der havde stået på siden sensommeren
  10. hun læste bemærkningen ”du kæmper ikke alene” i mailen af
  11. oktober 2013 som en opbakning fra thomas steinmetz til, at hun udfordrede kvaliteten. han var hendes nærmeste leder. omkring den
  12. oktober 2013 kom der en ekstra mand på projektet. den
  13. oktober 2013 kom hun direkte fra et afslutningsmøde om leverancen og ind til mødet med thomas steinmetz, hvor hun blev afskediget. hun arbejdede dag og nat i perioden op til afskedigelsen. hun sov på gulvet på arbejdet, da hun ikke havde tid til at gå hjem. der var meget arbejde og store forventninger til, hvad de skulle kunne nå. hun var meget presset. thomas steinmetz kontaktede hende telefonisk torsdag formiddag – den
  14. oktober 2013 – under sin ferie og spurgte, hvordan det gik. hun sagde, at hun var meget presset, og at hun havde brug for hjælp. han kontaktede hende senere samme dag og sagde: ”du kan gå hjem, og så tales vi ved på mandag”. hun opfattede det således, at hun skulle komme på arbejde igen om mandagen, hvilket hun gjorde. hun ar- bejdede ikke i weekenden. hun så ikke thomas steinmetz om mandagen. hun ved ikke, om - 6 - han var klar over, at hun var på arbejde. om tirsdagen den
  15. oktober 2013 kom thomas steinmetz ind på hendes kontor og sagde: ”nå, der sidder du”. han sagde ikke, at hun skulle gå hjem. hun blev valgt som sikkerhedsrepræsentant i marts
  16. de var da to repræsentanter. alle medarbejdere i carlsberg it havde valgret. der var kun én valggruppe. der er et betydeligt antal forskellige titler i selskabet, og de ansatte har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. der er ikke krav om særlige uddannelser. der er nok en overvægt af akademikere. selve valget foregik ved, at der først blev sendt en mail rundt om, at man kunne stille op som repræsentant. afstemningen foregik også via computeren. hun blev valgt ved kampvalg. de var fire eller fem kandidater, som hver især havde udfærdiget og offentliggjort et skriftligt oplæg, og der skulle vælges to. hun husker ikke, hvilken uddannelsesmæssig baggrund de andre kandidater havde. det var ikke noget, man talte om. i februar 2013 blev der taget initiativ til at forbedre arbejdsmiljøet. det var et alvorligt anliggende, da arbejdstilsynet havde vurderet, at deres arbejdsmiljø ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. arbejdstilsynet bestemte, at de af tilsynet påbudte tiltag skulle gennemføres inden årsskiftet 2013/
  17. hun vurderede, at det ville have været muligt at ændre forholdene, hvis de var gået i gang med det samme, selv om det ville tage en vis tid, da der hovedsageligt var tale om forhold vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. der blev dog ikke iværksat noget. den anden sikkerhedsrepræsentant havde været repræsentant i ca. 10 år, men han var ikke klar over, hvad arbejdet som sikkerhedsrepræsentant gik ud på. han skulle derfor først uddannes. hun havde kendskab til området, da hun havde været sikkerhedsrepræsentant på sin tidligere arbejds- plads. de mødtes ikke så ofte i sikkerhedsudvalget. hun insisterede på, at de skulle holde møde en gang om ugen, og sådanne ugentlige møder blev arrangeret fra før sommerferien. i forhold til de bunker, som de havde lovet arbejdstilsynet at gå i gang med, skulle det gå hurtigt. der var enkelte punkter omkring det fysiske arbejdsmiljø, som blev ”lukket” i august. det psykiske arbejdsmiljø var de i tvivl om, hvordan de skulle klare, og der blev intet gjort på dette område. i begyndelsen af oktober 2013 var hun i kontakt med en ekstern konsulent, der skulle kobles på arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, da det gik op for dem, at de slet ikke var i stand til at løse disse problemer. hun var meget nervøs for, om de kunne nå at foretage en analyse af det psykiske arbejdsmiljø og ”få vendt skuden”. for så vidt angår det fysiske arbejdsmiljø - 7 - havde hun og den anden repræsentant været rundt i alle lokaler for at sikre, at de fysiske installationer var, som de skulle være. det var i den forbindelse, at hun over for mads madsbjerg tilkendegav, at der skulle gøres noget for ikke at slide folk ned. da mads mads- bjerg omkring den
  18. oktober 2013 tiltrådte som ledelsesrepræsentant, meldte han ud, at det ville blive for dyrt at efterkomme alle kravene fra arbejdstilsynet. han nævnte, at de måtte se, om de kunne komme ud af det. da hun blev afskediget, havde de haft et enkelt møde med konsulenten, men der var ikke blevet lavet nogen kontrakt, og der var ikke sat noget i gang. der var heller ikke sket noget med det fysiske arbejdsmiljø. de havde fået at vide, at det ville blive for dyrt at gøre noget ved. der var dog et påbudt airconditionanlæg, som blev sat op i et lokale. mads madsbjerg sad i en anden del af organisationen, så de havde ikke daglig kontakt. i slutningen af august 2013 havde hun en performancesamtale/midtvejsevaluering med thomas steinmetz. det var muligvis den
  19. august
  20. det var en rimelig formel samtale, der foregik efter en fast procedure. hun har kendskab til, at der tidligere flere gange er givet advarsler under disse samtaler. man fik advarslerne skriftligt, og de skulle underskrives. lasse freisleben og patrick doyle havde fået sådanne advarsler i august
  21. hun fik ikke indtryk af, at der var nogen utilfredshed med hende. hun spurgte, om der var noget, hun kunne gøre bedre, og hun fik at vide, at hun bare skulle fortsætte som hidtil. carsten risør var programleder og hovedprojektleder for en række projekter, der gik ud på at flytte ansvar fra ibm til tcs for en række projekter. hun har set carsten risørs mail af
  22. oktober 2013, hvori han skrev, at hun var værdsat. hun vidste ikke, hvorfor han skrev ”- i hvert fald af mig -”. carsten risør ville – som ”den store projektleder” – have kunnet sige til hende, hvis han var utilfreds med hende. den kollega, som havde fortalt hende, at hun var blevet afskediget på grund af sit arbejde som sikkerhedsrepræsentant, er fortsat ansat i carlsberg. hun har spurgt kollegaen, om hun måtte oplyse navnet, men den pågældende vil fortsat ikke have sit navn frem. det samme gælder for den ledelsesrepræsentant, som havde udtalt sig til kollegaen. thomas steinmetz har supplerende forklaret blandt andet, at carlsberg it – som nu hedder carlsberg business solutions a/s – er carlsbergs egen, interne it-afdeling. carslsberg it har kun carlsberg som kunde, og de er ca. 300 medarbejdere, som hovedsagelig er konsulenter. - 8 - det driftsorienterede arbejde er outsourcet til indien og usa. arbejdet i selskabet kræver typisk, at medarbejderne har en videregående uddannelse. det angår konsulentdelen af arbejdet og står altid i deres stillingsopslag. en videregående uddannelse er nødvendig for at kunne analysere opgaverne, tale med mange forskellige mennesker og have en høj faglighed. indholdet af uddannelsen er mindre vigtig. efter hans vurdering var der ikke mange datamatikere m.v. det er dog korrekt, at medarbejderne har mange forskellige uddannelser. hans chef var uddannet i litteratur. han er selv uddannet ingeniør. a var i starten ansvarlig for servicenow-produktet, men ikke for selve implementeringen. der var en ekstern projektleder, der styrede projekterne. de bruger mange eksterne konsu- lenter. carsten risør var ekstern og ville formelt ikke have kunnet påtale noget, som han var utilfreds med i forhold til a. i princippet kunne carsten risør dog godt tale med a, hvis han var utilfreds med hende eller hendes arbejde, men han skulle forinden være gået til linjelederen. vidnet var linjeleder for a. han har talt med carsten risør om de udfordringer, der var med a. hun var en dygtig medarbejder, men også perfektionist, hvilket kunne give gnidninger, idet hun i stedet for at søge et kompromis ofte ville tage en konflikt. a havde det med at ”brænde alt ned omkring sig”. han erindrer ikke, om han brugte denne vending, da han havde performancesamtale med a i august
  23. han har dog under en samtale med hende talt om, at der er mange passionerede medarbejdere, men at der er forskellige måder at være passioneret på. han husker ikke, om det var under performancesamtalen eller på et andet tidspunkt, for eksempel under en 1-til-1-samtale med a, at han kom ind på emnet. det var ambitionen at holde 1-til-1- samtaler hver
  24. dag. det kunne nogle gange være lidt svært at få dem afviklet, når man sad med projekter. formålet med samtalen var at drøfte opgaver tilknyttet projektet og ikke så meget det daglige arbejde. performancesamtalen i august 2013 var lidt speciel i forhold til a, da hendes mor lige var død. de giver i almindelighed en vurdering fra 1- 5, hvor 3 er middel. vurderingen er baseret på ”what” (hvorvidt man har nået sine mål) og ”how” (hvordan man har nået sine mål). forud for performancesamtalen talte han med andre i gruppen af ”peers”, og de kalibrerede i forhold til andre medarbejdere i gruppen, så der blev foretaget en ensartet vurdering. a lå til 3 på ”what” og 2 på ”how”. han valgte at give a en 3’er, da han blev lidt ”blød” på grund af - 9 - moderens dødsfald. vurderingerne gives ”under bordet”, så vedkommende ansatte er ikke bekendt med evalueringen. patrick doyle og lasse freisleben var ikke hans medarbejdere. han mener ikke, at man bør give advarsler under performancesamtaler. efter hans opfattelse er det også almindelig praksis. under sin efterårsferie i uge 42 i oktober 2013 blev han et par gange ringet op af projektle- deren om fremdriften i projektet, og han kunne høre, at der var meget at lave. han ringede til a og kunne tydeligt høre, at hun var presset. han ringede herefter rundt til sine kollegaer, som tilbød at ”dække af” i forhold til a, hvorefter han ringede tilbage til hende og sagde, at hun kunne tage hjem og slappe af og blive hjemme. de aftalte, at de skulle snakkes ved om mandagen og drøfte, hvad der så skulle ske. han sad ikke på samme etage som a. da han mødte på arbejde mandag morgen, kom han op på as etage for at tale med projektledere på projektet. han blev paf, da han så a på kontoret. han sagde til hende, at han jo havde sagt, at de skulle tales ved. a oplyste, at hun ikke bare kunne sidde derhjemme, hvortil han svarede, at hun jo var kørt ned. a svarede, at det kunne hun godt selv håndtere, så det skulle han ikke blande sig i. a havde tidligere oplyst, at hun arbejdede meget og påtog sig en masse af leverandørens opgaver for at komme i mål. det var ikke meningen. han var ikke klar over, at hun arbejdede så meget. han har heller ikke oplevet, at hun skulle have sovet på kontoret. det er ikke kutyme at arbejde til sent om aftenen. han traf beslutningen om at afskedige a som følge af flere forhold. projektet spidsede mere og mere til, og de andre, der var tilknyttet projektet, kunne stå distancen, men det kunne a ikke. han fik oplyst, at a ikke altid var fremadrettet, og at der var mange gnidninger. han besluttede derfor, at samarbejdet skulle ophøre. begivenhederne i efterårsferien var også en medvirkende årsag til beslutningen, og samarbejdet med leverandøren krævede det. for ansatte i branchen er det kendt, at der bliver lovet lidt rigeligt fra leverandørens side. det var et kæmpe projekt, hvor bølgerne gik højt i denne periode. leverandøren var dog løsningsorienteret. de var ikke interesseret i at diskutere. det var samarbejdet, der drev det frem. det var i den sammenhæng knap så vigtigt, hvad der stod i projektet. han var klar over, at a var valgt som sikkerhedsrepræsentant. han havde set det på intra- nettet. han havde ikke drøftet dette med mads madsbjerg. afskedigelsen havde intet at gøre med, at a var arbejdsmiljørepræsentant. han havde intet kendskab til, at arbejdstilsynet - 10 - havde rettet henvendelse om arbejdsmiljøet og var heller ikke i øvrigt bekendt med, at der var problemer med arbejdsmiljøet. han har ikke adgang til den type af information, der kun foreligger i ledelsesniveauet over ham. de anvender tidsregistrering, men mest i forhold til fakturerbart arbejde – som når de laver noget for carlsberg. de registrerer ferie og sygdom, men ikke andet arbejde i udvalg og lignende. han godkender sygdom og ferie. han tjekker registreringssystemet, når de har performancesamtaler. han husker ikke, at der stod noget om udvalgsarbejde for a. mads madsbjerg var ledelsesrepræsentant og vidnets chef. i forbindelse med performan- cesamtalen havde vidnet samtale med alle peers. her indgik både mads madsbjerg og deres hr-afdeling. han husker ikke, at mads madsbjerg skulle have udtalt sig om a. deres peers board bestod af fabricius, adolfsen, lydow, wilkan og ham selv. a havde bred berøring i organisationen, så mange kendte hende. siden foråret 2013 har han haft a i afdelingen. de øvrige medlemmer af peers board kendte flere i organisationen. per fabricius fortalte om sit indtryk af a fra change management projektet og gav input, fordi han havde meget med servicenow at gøre. det blev oplyst, at a var svær at arbejde sammen med, og der blev givet eksempler herpå. peter wilkan fik input fra eksterne projektledere, som også fortalte, at der var gnidninger. han husker ikke, om de andre tilkendegav noget. under as performancesamtale talte de om, at hun i forhold til bent norby og jesper jespersen skulle trække sig og ikke være så hård i filten. han valgte at tage hensyn til a, da hendes mor var død 2-3 uger tidligere. han var ikke klar over, at dødsfaldet var i maj
  25. han var ikke begyndt at overveje at afskedige a forud for performancesamtalen. situationen var ikke så voldsomt alvorlig, at hun skulle fyres. fra august til oktober 2013 begyndte det imidlertid at spidse til. i slutningen af juni 2013 blev ibm opsagt, og tcs overtog driften. i starten af juli 2013 gik projektimplementeringen for alvor i gang. i august 2013 havde a haft sammenstød med per fabricius’ folk, men det var ikke så alvorligt. a var ikke involveret i beslutningen om en ny leverandør og en ny projektleder, kasper jørgensen, men de talte om det. på det tidspunkt var hun mere en kvalitetscontroller. leverandøren implementerede, og de tjekkede, om hele forløbet gled frem efter planen. - 11 - mailen af
  26. oktober 2013 til carsten risør finder han ikke voldsomt desperat. han gengav blot medarbejdernes holdning og tilkendegav sin bekymring. han ville gøre opmærksom på konsekvenserne. da han i mail af
  27. oktober 2013 skrev til a, at hun ikke kæmpede alene, var det i forhold til kvaliteten af leverancen fra tcs og den pressede tidslinje. han ville tilken- degive, at hun ikke var alene. han ønskede ikke at give negativ feedback i en mail, så hvis han ville have sagt noget negativt til hende, ville han have gjort det mundtligt. det var en vigtig rolle, som a ifølge kasper jørgensens mail af
  28. oktober 2013 blev tildelt. kasper jørgensen var ikke orienteret om, at vidnet overvejede at fyre hende. vidnet havde torsdagen forinden afskedigelsen talt med carsten risør og oplyst, at a ikke ville være til rådighed. han mente, at de kunne undvære a, da de ugen forinden havde truffet beslutning om at flytte hendes ansvar i forbindelse med, at hun blev sendt hjem. der var masser af eksterne leverandører, der kunne løse opgaven. indkaldelsen til mødet den
  29. oktober 2013 var sket 4-5 arbejdsdage før. han havde forinden haft drøftelser med hr-afdelingen om afvikling af ansættelsesforholdet, og om der skulle gives en skriftlig advarsel. det var hr-afdelingen, der besluttede, at der ikke skulle gives en advarsel. han ved ikke hvorfor. de spurgte ham, om noget kunne ændre sig for a over den næste måned, hvilket han ikke mente. det er fast rutine, at man taler med hr-afdelingen, så alle retningslinjer overholdes. ”severance pay” er en del af den pakke, man giver ved afskedigelser. han var klar over, at a ville få en godtgørelse. så vidt han ved, giver man altid 3 måneders godtgørelse. de giver typisk lidt mere, end de er forpligtet til. det er hr-afdelingen, der har formuleret opsigelsen sammen med deres jurister. procedure parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter og processkrifter. bibliotekarforbundet som mandatar for a har i påstandsdokument af
  30. maj 2016 navnlig gjort gældende, at a som valgt arbejdsmiljørepræsentant har krav på afskedigelsesbeskyttelse i henhold til

§ 10, stk.

2, og at denne beskyttelse er videregående end den - 12 - ved funktionærlovens § 2 b givne beskyttelse mod usaglig afskedigelse, idet beskyttelsen er udvidet til at svare til den for en tillidsmand inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. lovgivningsmagten har i forbindelse med indførelsen af afskedigelsesbeskyttelsen for ar- bejdsmiljørepræsentanter bestemt, at afskedigelsesbeskyttelsen skal være identisk med den skærpede afskedigelsesbeskyttelse, der gælder for tillidsrepræsentanter på overenskomst- områderne, jf. bemærkningerne til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ar- bejderbeskyttelse, folketingstidende 1972-73, tillæg a, sp. 3413-3414, hvoraf fremgår, at tillidsmandsbeskyttelsen skulle overføres fuldt ud på sikkerhedsrepræsentanterne. hvis lovgivningsmagten havde haft til hensigt at undtage visse medarbejdergrupper – f.eks. de lønmodtagere, hvis arbejde ikke er omfattet af en overenskomst – ville det utvivlsomt have fremgået af lovteksten eller af forarbejderne til loven. lovgivningsmagten har med formu- leringen ”vedkommende eller tilsvarende faglige område” tilkendegivet, at det ikke er en betingelse for afskedigelsesbeskyttelse, at der findes en overenskomst, der præcist dækker arbejdsmiljørepræsentantens arbejdsområde, men at det derimod er tilstrækkeligt at finde den overenskomst, der efter omstændighederne passer bedst på forholdet. at der – som københavns byret i nærværende sag har antaget – slet ikke skulle eksistere en overenskomst, der beskytter en akademisk uddannet arbejdsmiljørepræsentant, er uforeneligt med formuleringen af – og formålet med –

§ 10, stk.

2. det er i øvrigt ikke usædvanligt, at ikke-overenskomstdækkede virksomheder ved lov på- lægges pligter, der er hjemlet i kollektive overenskomster, jf. eksempelvis erhvervsuddan- nelseslovens § 55 og 70 e, stk. 4, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. herudover understøtter danmarks internationale forpligtelser synspunktet om, at arbejds- miljørepræsentanter – uanset om deres arbejde er overenskomstdækket eller ej – nyder en særlig afskedigelsesbeskyttelse, jf. eksempelvis forarbejderne til lov om europæiske sam- arbejdsudvalg, hvoraf det af bemærkningerne til § 33, folketingstidende 1995-96, tillæg a, sp. 3577-3578, fremgår blandt andet: ”direktivet [direktiv 2009/38/ef] henviser til den beskyttelse, som lønmodta- gerrepræsentanter nyder efter national lovgivning og praksis. det foreslås, at - 13 - medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og det europæiske samarbejds- udvalg nyder den samme beskyttelse, som tillidsmænd har i forbindelse med udøvelsen af deres hverv. bestemmelsen har samme formulering, som be- stemmelsen om sikkerhedsrepræsentanters beskyttelse i § 10, stk. 2, i arbejds- miljøloven.” der henvises tillige til forarbejderne til udstationeringsloven, hvoraf det af de almindelige bemærkninger, folketingstidende 2008-09, tillæg a, sp. 954, fremgår blandt andet: ”… i den forbindelse kan det nævnes, at landsdækkende kollektive overenskom- ster, der baserer sig på bestemte uddannelser eller fag, kan være genstand for henvisning, og det samme gælder overenskomster på det offentlige område, hvis de pågældende overenskomster er indgået mellem de mest repræsentative parter.” med hjemmel i

§ 10, stk.

2, har a som arbejdsmiljørepræsentant således samme afskedigelsesbeskyttelse som en tillidsrepræsentant, og beskyttelsens karakter skal være af den karakter, som er aftalt i en overenskomst på enten det private eller det offentlige arbejdsmarked under forudsætning af, at denne dækker vedkommende faglige eller tilsvarende faglige område. det er i den forbindelse anført, at ”det faglige område” ikke refererer til arbejdsgiverens identitet og/eller arbejdsmiljørepræsentantens uddannelsesmæssige baggrund, og det er fremhævet, at en arbejdsmiljørepræsentant ikke vælges af en bestemt medarbejdergruppe, men af medarbejderne som sådan. ar- bejdsmiljøloven sondrer således ikke mellem, hvilken type medarbejdere der kan vælges som arbejdsmiljørepræsentanter, og arbejdsmiljørepræsentantens uddannelsesmæssige baggrund kan derfor ikke være afgørende for, om vedkommende har en særlig afskedigelsesbeskyttelse eller ej. der er intet i lovens forarbejder eller lignende, der understøtter carlsberg business solutions a/s’ synspunkt om, at overenskomsten skal være landsdækkende, ligesom det ikke er en nødvendig betingelse, at overenskomsten dækker akademikerarbejde. det er i øvrigt carlsberg business solutions a/s, der bærer bevisbyrden for, at a som ar- bejdsmiljørepræsentant ikke havde samme afskedigelsesbeskyttelse som en tillidsrepræ- sentant. - 14 - da carlsberg business solutions a/s – der er organiseret i di – ikke har indgået en over- enskomst, der dækker den type arbejde, som a udførte, skal overenskomsten på det tilsvarende faglige område anvendes. landsretten skal derfor først og fremmest afgøre, hvilken overenskomst der i henhold til lovens udvælgelseskriterium skal anvendes til fastlæggelse af as ansættelsesbeskyttelse. det gøres gældende, at it-overenskomsten mellem tdc a/s og en række ac-organisationer finder anvendelse, subsidiært de i øvrigt fremlagte overenskomster, herunder særligt industriens funktionæroverenskomst. i relation til industriens funktionæroverenskomst er det anført, at det af overenskomstens § 1, stk. 2, litra a, fremgår, at overenskomsten omfatter ”funktionærer, der som speciale er beskæftiget med edb-arbejde, som typisk udføres af medarbejdere med en edb-uddannelse, som f.eks. datamatiker, informatikassistent, edb- assistent, akademiuddannelsen i informationsteknologi eller medarbejdere med tilsvarende kvalifikationer”, og at adskillige af as kolleger qua deres uddannelsesmæssige baggrund var omfattet af funktionæroverenskomstens dækningsområde. mere subsidiært påberåbes ac-overenskomsten på statens område. i forhold til de af carlsberg business solutions a/s påberåbte afgørelser gøres det gældende, at afgørelserne er begrundet i, at overenskomstparterne udtrykkeligt i disse sager har taget stilling til omfanget af afskedigelsesbeskyttelsen, og at der i øvrigt er tale om afgørelser, hvis faktum og jus ikke kan sammenlignes med nærværende sag. carlsberg business solutions a/s’ synspunkt om, at lederaftalen finder anvendelse på forholdet, bestrides, da a ikke var leder og dermed ikke var omfattet af aftalen, og idet ledere ikke kan vælges som lønmodtagernes arbejdsmiljørepræsentanter efter

§ 10, stk.

  1. a kunne således afskediges, såfremt der forelå tvingende årsager, idet samtlige de for ”det faglige område” relevante overenskomster opstiller dette krav til grundlaget for afskedigelse af en tillidsrepræsentant. carlsberg business solutions a/s har ikke løftet bevisbyrden for, at der forelå tvingende årsager til afskedigelsen. carlsberg business solutions a/s har således - 15 - ikke løftet bevisbyrden for, at der forelå en saglig afskedigelsesgrund eller særligt tungtvejende hensyn til virksomhedens drift, der gjorde en afskedigelse nødvendig. hvis retten måtte finde, at det er as krav til carlsberg business solutions a/s, der har medført opsigelsen, er disse krav udsprunget af hendes funktion som arbejdsmiljørepræsentant, og en henvisning til as krav som grundlag for opsigelsen vil derfor være ensbetydende med, at carlsberg business solutions a/s begrunder as opsigelse med hendes varetagelse af hvervet som arbejdsmiljørepræsentant. som følge af disse forhold har a krav på en godtgørelse på 7 måneders løn, ligesom hun har krav på et opsigelsesvarsel på 6 måneder, jf. § 21, stk. 9,
  2. afsnit, i tdc-overenskomsten. subsidiært er det anført, at afskedigelsen ikke er rimeligt begrundet i as eller carlsberg business solutions a/s forhold, og at a derfor har krav på en godtgørelse, der passende kan fastsættes til et beløb svarende til 3 måneders løn, jf. funktionærlovens § 2 b. da a havde krav på beskyttelse som arbejdsmiljørepræsentant, er carlsberg business solutions a/s’ bevisbyrde i henhold til funktionærlovens § 2 b skærpet, især for så vidt angår kravet om, at begrundelsen for opsigelsen hverken helt eller delvist må have relation til as udførelse af hvervet som arbejdsmiljørepræsentant. ved fastsættelsen af den godtgørelse, som a i kraft af den særlige ansættelsesbeskyttelse har krav på ved tilsidesættelse af beskyttelsen, må der lægges vægt på, at a har udført sit arbejde upåklageligt og aldrig har modtaget advarsler eller påtaler for sin arbejdsindsats eller sin adfærd overfor kolleger og samarbejdspartnere. a har under ansættelsesforholdets beståen tværtimod modtaget ros for sin arbejdsindsats, og hun har ikke forud for afskedigelsen modtaget en advarsel om de postulerede samarbejdsproblemer. disse forhold og as initiativer til forbedring af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø skaber en formodning om, at afskedigel- sen reelt er begrundet i as arbejde som arbejdsmiljørepræsentant. dette er en skærpende omstændighed i forhold til udmåling af godtgørelse, da der henset til lovgivningens krav om særlig beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter ikke kan ske en overførsel af godtgørelsesniveauet for tilsidesættelse af de generelle krav til en afskedigel- sesbegrundelse, men må ske en skærpelse af det niveau for godtgørelse, som sager af denne karakter giver anledning til. - 16 - særligt om sagens omkostninger er det gjort gældende, at det af carlsberg business solutions a/s indtagne standpunkt har medført, at nærværende sag har fået en betydelig principiel betydning. dansk magisterforbund på vegne af akademikerne har til støtte for de af bibliotekarfor- bundet som mandatar for a nedlagte påstande i processkrift af
  3. februar 2016 navnlig gjort gældende, at a som arbejdsmiljørepræsentant i henhold til

§ 10, stk.

2, var berettiget til den afskedigelsesbeskyttelse, der gælder for tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. lovbestemmelsen forudsætter, at enhver arbejds- miljørepræsentant er beskyttet mod afskedigelse i henhold til en kollektiv overenskomst, hvorfor der på ikke-overenskomstdækkede områder er en forpligtelse til at anvende en kollektiv overenskomst på et lignende område.

§ 10, stk.

2, sikrer en generel skærpet beskyttelse af arbejdsmiljøre- præsentanter mod afskedigelse igennem de kollektive overenskomster, idet afskedigelses- beskyttelsen i langt hovedparten af de kollektive overenskomster vil være skærpet for til- lidsrepræsentanter i forhold til andre ansatte, hvilket tilsvarende gælder arbejdsmiljørepræ- sentanter. ved lov nr. 216 af

  1. maj 1971 om ændring af forskellige lovbestemmelser om arbejder- beskyttelse blev der som § 7 indsat en bestemmelse om opsplitningen af tillidsmands- og sikkerhedsarbejdet. opsplitningen havde den følge, at arbejdsmiljørepræsentanter herefter ikke nødvendigvis tillige var tillidsrepræsentanter og derfor ikke pr. automatik havde samme beskyttelse som tidligere. det var herefter nødvendigt at sikre arbejdsmiljørepræsentanters fortsatte rettigheder i tilfælde af afskedigelse eller forringelse af vilkår. lovgiver har således direkte lagt vægt på, at ordningen også fremadrettet skulle sikre alle arbejdsmiljørepræsentanter en særlig og effektiv beskyttelse som tillidsrepræsentanter. beskyttelsen skal og ikke kan følge tillidsrepræsentantbeskyttelsen på området eller et til- svarende fagligt område. det underbygges af bemærkningerne til lovforslaget til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om arbejderbeskyttelse fremsat den
  2. december 1972 (folketingstidende 1972-73, tillæg a, sp. 3413-3414), hvoraf fremgår: - 17 - ”… for så vidt angår beskyttelse imod afskedigelse og anden forringelse af sikker- hedsrepræsentantens forhold, har man været opmærksom på den naturlige sammenhæng, der fortsat er mellem sikkerhedsorganisationen og tillidsmands- ordningen. regeringen har derfor fundet det rigtigst og mest hensigtsmæssigt her at overføre tillidsmandsbeskyttelsen fuldt ud på sikkerhedsrepræsentanterne”. der er ikke i § 10, stk. 2, angivet mulighed for at fravælge en kollektiv overenskomst eller redegjort for alternativer til at anvende en kollektiv overenskomst på et sammenligneligt område. formuleringen “vedkommende eller tilsvarende faglige område” skal forstås således, at der i sagen som udgangspunkt skal tages afsæt i en akademikeroverenskomst inden for en anden virksomhed inden for samme branche eller samme faglige område, eller i kollektive overenskomster der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i danmark, og som gælder på hele det danske område. tilsvarende gælder f.eks. vedrørende udstatione- ringslovens § 6 a, hvor lovgiver i bemærkningerne har præciseret, at landsdækkende kol- lektive overenskomster, der baserer sig på bestemte uddannelser, kan være genstand for henvisning, herunder overenskomster på det offentlige område. såfremt det ikke er muligt at finde en sammenlignelig akademikeroverenskomst, må der subsidiært ses på det faglige område, der kommer nærmest uanset overenskomstens dæk- ningsområde i øvrigt. såfremt en hk overenskomst tilsvarer det faglige område bedst på det ikke-overenskomstdækkede område, skal den også finde anvendelse for akademikere. det vil være uforeneligt med

§ 10, stk.

2, såfremt arbejdsmiljørepræsentanter på det ikke-overenskomstdækkede område får forskellig og forringet afskedigelsesbeskyttelse på samme arbejdsplads som følge af uenighed om, hvilken kollektiv overenskomst der gælder for personalegruppen. der henvises tillige til de specielle bemærkninger til lovforslaget til lov om ændring af for- skellige lovbestemmelser om arbejderbeskyttelse fremsat den

  1. december 1970 (folke- tingstidende 1970-71, tillæg a, sp. 2159), hvoraf det fremgår: - 18 - “ved anvendelsen af ordet “arbejdere” om de personalegrupper, som efter § 7 stk. 1, skal vælge sikkerhedsrepræsentanter, forstås i denne forbindelse enhver, der beskæftiges i en arbejdsgivers tjeneste uden at have funktioner af ledelsesmæssig karakter. begrebet “arbejdere” i denne bestemmelse kan således omfatte f.eks. også lærlinge o.lign. ligesom personer, der hører under funktionærloven, men som ikke har ledelsesfunktioner.” lovgiver sondrer således heller ikke mellem personalegrupper i forhold til, hvem der kan vælges som arbejdsmiljørepræsentanter ud over, at ledere ikke har valgret. tilsvarende må gælde afskedigelsesbeskyttelsen. lovgiver fremsætter ikke i øvrigt betingelser eller begrænsninger i, hvilke kollektive over- enskomster der kan finde anvendelse. di – dansk industri som mandatar for carlsberg business solutions a/s’ udsagn om, at en virksomhedsoverenskomst ikke kan finde an- vendelse er uden støtte i lov eller forarbejder. afgørende for vurderingen er, at overens- komsten i et nærmere bestemt omfang tilsvarer det faglige område. som fortolkningsbidrag må inddrages karakteren af virksomhedens arbejde bredt. byrettens dom medfører også en retsstilling, hvor ikke-overenskomstdækkede arbejdsmil- jørepræsentanter, der ikke er omfattet af funktionærloven, så ikke vil have beskyttelse mod afskedigelse overhovedet. di - dansk industri som mandatar for carlsberg business solutions a/s’ anbringende om, at lederaftalen kan finde anvendelse, er ikke relevant, allerede fordi ledere ikke er valgbare som arbejdsmiljørepræsentanter. ledere figurerer i sikkerhedsgruppen på a og ikke på b siden. en talsmand for ledere er på den baggrund ikke sammenlignelig med en arbejds- miljørepræsentant for medarbejderne. for så vidt angår henvisningerne til eu-domstolens dom af
  2. februar 2010, sag c-405/08 mellem ingeniørforeningen i danmark som mandatar for bertram holst mod dansk ar- bejdsgiverforening som mandatar for babcock & wilcox vølund aps, om artikel 7 i rådets direktiv af
  3. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i det europæiske fællesskab gøres det gældende, at dommen ikke kan tillægges betydning for afgørelsen af nærværende sag. sagen vedrørte andre problem- stillinger, end de der er til påkendelse i denne sag. et medlem af ingeniørernes fagforening, - 19 - som var ansat i en privat virksomhed, indgik i virksomhedens samarbejdsudvalg som arbejdstagerrepræsentant. han blev i den forbindelse omfattet af virksomhedens samar- bejdsaftale indgået mellem da og lo, og tvisten angik herefter, dels om medlemmet var omfattet af samarbejdsaftalen, dels om direktivet var implementeret korrekt i samarbejds- aftalen, eller om medlemmet i stedet var omfattet af implementeringsloven. eu-domstolen slog fast, at medlemmet var omfattet af samarbejdsaftalen. medarbejderen fik i henhold til samarbejdsaftalen et forlænget opsigelsesvarsel i tilfælde af afsked, hvilket eu-domstolen også tillagde betydning. bestemmelsen i

§ 10, stk.

2, er vedtaget af folketinget lang tid forinden vedtagelsen af ovennævnte direktiv, ligesom eu direktiver i det hele taget kun fastslår en “minimumsbeskyttelse”, hvorefter der intet er til hinder for national lovgivning, der sikrer bedre regler, som tilfældet er her. eu-dommens konklusioner i forhold til funktionærlovens regler om usaglig afsked kan endvidere ikke direkte overføres til denne sag, allerede fordi eu-domstolen lagde vægt på de særlige vilkår i samarbejdsaftalen, der gjaldt ud over funktionærlovens § 2 b.

§ 10, stk.

2, er endvidere indsat efter vedtagelsen af funktionærlovens § 2 b, og der er ikke i forarbejderne angivet bemærkninger om relationen til funktionærlovens § 2 b. det er ikke i overensstemmelse med lovgivers intention, at funktionærlovens § 2 b for ikke overenskomstdækkede arbejdsmiljørepræsentanter finder anvendelse i stedet for den afskedigelsesbeskyttelse, der er forudsat i

§ 10, stk.

  1. det er i øvrigt ikke usædvanligt, at lovgiver fastsætter regler, der pålægger arbejdsgivere på ikke-overenskomstdækkede områder at følge overenskomstmæssige vilkår helt eller delvist. det gælder f.eks. elever i henhold til erhvervsuddannelsesloven, idet deres lønvilkår i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, fastsættes i henhold til en kollektiv overenskomst, og såfremt de er funktionærer, gælder funktionærloven sideløbende. ligeledes skal ansættelsesvilkårene også fastsættes i henhold til en kollektiv overenskomst for medarbejdere, der ansættes i fleksjob, jf. vejledning om fleksjob § 70 e, stk.
  2. i det tilfælde gælder den kollektive overenskomst for hele ansættelsesforholdet og ikke kun i tilfælde af afskedigelse. - 20 - det er generelt svært at rekruttere medlemmer til sikkerhedsarbejdet på grund af de potentielle og reelle konflikter, der kan opstå med arbejdsgiveren. afskedigelsesbeskyttelsen har derfor stor betydning for rekrutteringen, som det fremgår af nedenfor nævnte bemærkninger til lovforslaget, folketingstidende 1972-73, tillæg a, sp. 3413-3414: ”i forbindelse med de nye bestemmelsers ikrafttræden er det af lo gjort gæl- dende, at denne situation har medført problemer i retning af vægring fra løn- modtagers side imod at påtage sig opgaven som sikkerhedsrepræsentant. regeringen lægger vægt på, at sikkerhedsrepræsentanterne kommer til at spille en afgørende rolle i det fremtidige arbejde for forbedring af sikkerhed i arbejds- miljøet. derfor må de kunne handle frit og uden frygt for afskedigelser eller anden form for repressalier. det må også sikres, at ingen må afstå fra at deltage i sikkerhedsarbejdet, fordi de derved risikerer at miste indtægtsmuligheder.” det vil blive særdeles vanskeligt at rekruttere arbejdsmiljørepræsentanter til sikkerhedsar- bejdet fremadrettet, såfremt der ikke fortsat sikres en reel beskyttelse mod afskedigelse og forringelse af vilkår ved at pålægge arbejdsgivere på ikke-overenskomstdækkede områder at finde en tilsvarende overenskomst i overensstemmelse med

§ 10, stk.

  1. di - dansk industri som mandatar for carlsberg business solutions a/s har i påstandsdo- kument af
  2. juni 2016 navnlig gjort gældende, at der ikke er grundlag for at fortolke ar- bejdsmiljølovens § 10, stk. 2, sådan, at a som arbejdsmiljørepræsentant var omfattet af en afskedigelsesbeskyttelse, der indebar krav om tvingende årsager og godtgørelse ud over funktionærlovens § 2 b. udgangspunktet efter dansk ret er, at man alene er omfattet af rettigheder og pligter efter en kollektiv overenskomst, hvis man falder inden for den konkrete overenskomsts dæk- ningsområde.

§ 10, stk.

2, er en undtagelse til det ovenfor omtalte ud- gangspunkt og må således fortolkes indskrænkende. under dansk arbejdsgiverforening findes der ikke landsdækkende overenskomster, der regulerer it-arbejde, der typisk udføres af akademikere. det gøres gældende, at de fremlagte overenskomster enten ikke gælder for akademikere, alene finder anvendelse inden for et særligt område af arbejdsmarkedet eller alene finder anvendelse på en konkret virksomhed. de fremlagte overenskomster kan ikke tages til udtryk for, hvad der er gældende for ”ved- - 21 - kommende eller tilsvarende faglige område” på det private arbejdsmarked, jf. arbejdsmil- jølovens § 10, stk. 2, og at der findes således inden for det - i forhold til as stilling i virksomheden – ”tilsvarende faglige område” ikke en særlig beskyttelse af til- lidsrepræsentanter. under henvisning til vestre landsrets dom af 17. januar 2011 samt eu-domstolens besva- relse i sag c405/08 gælder der ikke en skærpet beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanter, hvis blot repræsentanten nyder beskyttelse mod urimelig afskedigelse. a er i kraft af sin status som funktionær sikret den tilstrækkelige beskyttelse mod urimelig afskedigelse. a nød således ikke en særlig beskyttelse mod opsigelse, ligesom hun ikke var omfattet af en særlig afskedigelsesprocedure eller havde krav på en særlig fratrædelsesgodtgørelse i kraft af hvervet som arbejdsmiljørepræsentant. de af bibliotekarforbundet og akademikerne påberåbte lovbestemmelser (udstatione- ringslovens § 6 a, beskæftigelsesindsatslovens § 70 e, stk. 4, eller erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2) er ikke relevante for fortolkningen af

§ 10, stk.

  1. for så vidt angår funktionærlovens § 2 b gøres det gældende, at opsigelsen af a var sagligt begrundet i samarbejdsproblemer, som a selv havde givet anledning til. de omtalte samarbejdsproblemer, herunder as negative indstilling over for carlsberg business solutions a/s’ samarbejdspartnere og as egen leder og kollegaer, var af en sådan karakter, at der ikke længere var grundlag for et konstruktivt samarbejde mellem parterne. opsigelsen af a havde således intet med hendes hverv som arbejdsmiljørepræsentant at gøre. ved opsigelsen af a skal der med henvisning til vestre landsrets dom af
  2. januar 2011 samt eu-domstolens besvarelse i sag c405/08 alene foretages en vurdering i forhold til funktionærlovens § 2 b, og ved denne vurdering skal det ikke tillægges vægt, at a var arbejdsmiljørepræsentant. dansk arbejdsgiverforening har som biintervenient til støtte for de af di - dansk industri som mandatar for carlsberg solutions a/s nedlagte påstande i processkrift af
  3. maj 2016 navnlig gjort gældende, at sagen vedrører en principiel fortolkning af

§ 10, stk.

2, og at det følger af bestemmelsens ordlyd, at arbejdsmiljørepræsentanter nyder den samme beskyttelse som tillidsrepræsentanter “inden for vedkommende eller tilsvarende faglige - 22 - område”. lovgiver har dermed overladt det til arbejdsmarkedets parter at udøve bestemmende indflydelse på omfang og indhold af en eventuel beskyttelse. loven er fortolket ved opmandskendelse i faglig voldgift af 5. februar 1998, hvor opmanden udtaler: “som anført af kompan a/s kan der ikke antages at gælde en almindelig ar- bejdsretlig grundsætning om, at tillidsrepræsentanter kun kan afskediges, såfremt der foreligger tvingende årsager dertil. det samme gælder vedrørende ... sikkerhedsrepræsentanter. da karen top knudsen ikke var ansat i henhold til nogen overenskomst, er det herefter afgørende for, om kriteriet “tvingende år- sager” er relevant i det foreliggende tilfælde, hvorledes tillidsrepræsentanter er beskyttet inden for “tilsvarende faglige område” ... som anført af kompan a/s er der ikke grundlag for, at afskedigelsesbeskyttelsen for tillidsrepræsentanter på tilsvarende faglige områder er knyttet til kriteriet “tvingende årsager”, og der kan derfor ikke gives karen top knudsen medhold i, at hun kun kunne afskediges, såfremt der forelå tvingende årsager dertil.” som opmanden giver udtryk for, nyder tillidsrepræsentanter ikke særlig beskyttelse, med- mindre dette specifikt er aftalt i overenskomsten. der synes at være generel enighed om denne opfattelse. det fremgår endvidere af opmandskendelsen, at arbejdsmiljørepræsen- tantbeskyttelsen følger tillidsrepræsentantbeskyttelsen, og at dette også er gældende, hvis overenskomsten ikke hjemler nogen særlig beskyttelse af tillidsrepræsentanter. dette er endvidere i overensstemmelse med historikken bag

§ 10, stk.

  1. arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant er tidligere blevet adskilt fra tillidsrepræsentant- arbejdet. på grund af denne adskillelse af roller blev det fastsat, at arbejdsmiljørepræsentanter stadig skulle nyde samme beskyttelse som tillidsrepræsentanter. tillidsrepræsentanters beskyttelse fastsættes af arbejdsmarkedets parter. hvis arbejdsmar- kedets parter ikke har aftalt en særlig beskyttelse af tillidsrepræsentanter i en overenskomst, nyder en arbejdsmiljørepræsentant heller ikke nogen særlig beskyttelse. så meget desto mere nyder en arbejdsmiljørepræsentant heller ikke nogen særlig beskyttelse, når der ikke forekommer en overenskomst inden for “vedkommende eller tilsvarende faglige område”. retstilstanden kan sammenfattes således, at hvis der forekommer en overenskomst “inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område”, kan der i denne være aftalt en særlig - 23 - beskyttelse af tillidsrepræsentanter, hvilket dermed vil have en afsmittende virkning for arbejdsmiljørepræsentanter. ligeledes kan det være tilfældet, at der i overenskomsten ikke er aftalt en særlig beskyttelse at tillidsrepræsentanter. i sådan et tilfælde vil en arbejdsmil- jørepræsentant heller ikke nyde nogen særlig beskyttelse. hvis der ikke forekommer en overenskomst “inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område”, nyder en arbejdsmiljørepræsentant ikke nogen særlig beskyttelse, da ar- bejdsmarkedets parter ikke har truffet aftale herom på det pågældende område. spørgsmålet er herefter, om denne retstilstand – som fastsat i opmandskendelsen i faglig voldgift af
  2. februar 1993 – skal tilsidesættes trods lovens klare ordlyd og historik i en situation, hvor der ikke forekommer en overenskomst “inden for vedkommende eller til- svarende faglige område”. hvis landsretten finder, at en sådan tilsidesættelse er berettiget, vil det betyde, at en ar- bejdsmiljørepræsentant på et ikke-overenskomstdækket område vil nyde en bedre beskyttelse end en arbejdsmiljørepræsentant på et overenskomstdækket område, hvor arbejdsmarkedet parter ikke har aftalt en særlig beskyttelse af tillidsrepræsentanter. en sådan forskelsbehandling imellem arbejdsmiljørepræsentanter har ikke været hensigten bag

§ 10, stk.

  1. bibliotekarforbundet som mandatar for a er af den opfattelse, at der altid skal kunne findes en overenskomst “inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område”. heroverfor gøres det gældende, at lovgiver har fastsat en beskyttelse, som efter sin ordlyd er afgrænset. der er ikke holdepunkter i forarbejderne eller bestemmelsens historik for, at beskyttelsen skal kunne strækkes videre end ordlyden af § 10, stk.
  2. i nærværende sag forekommer der ikke en overenskomst “inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område”. grunden til dette er, at da og da’s medlemsorganisationer sjældent indgår overenskomster, der omfatter akademikere, da denne medarbejdergruppe allerede har opnået særlig beskyttelse i funktionærloven. a nyder som funktionær netop beskyttelse mod usaglig afskedigelse i henhold til funktionærloven. - 24 - det vil ikke altid være muligt at finde en overenskomst “inden for vedkommende eller til- svarende faglige område”. og i sidste ende, selv hvis der forekom en overenskomst, er der en risiko for, at tillidsrepræsentanter ikke er tillagt yderligere beskyttelse end de øvrige arbejdstagere. hvis bibliotekarforbundet som mandatar for a får medhold, vil gældende ret på området være væsentligt ændret. retsgrundlaget om retsgrundlaget henvises til gengivelsen heraf i byrettens præmisser med følgende til- føjelse: af forslag til lov om arbejdsmiljø fremsat den
  3. oktober 1975 (folketingstidende 1975-76, tillæg a, sp. 68) fremgår følgende: ”§ 10 ... stk.
  4. sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden for- ringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. ...” det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget, at bestemmelsen tilsigter at videreføre ord- ningen fra den tidligere lov om almindelig arbejderbeskyttelse. af de almindelige bemærkninger til forslag til lov om arbejdsmiljø fremsat den
  5. oktober 1975 (folketingstidende 1975-76, tillæg a, sp. 93-95) fremgår følgende: ”den hidtidige lovgivning på området har først og fremmest søgt at skabe et værn mod arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger. desuden tilsikrede den nogle velfærdsforanstaltninger og rettigheder vedrørende arbejdstid. lovforslaget har som formål at give bredere rammer for en videre udvikling imod et sikkert og sundt arbejdsmiljø. da der til stadighed i samfundet sker en teknisk og social udvikling, indgår det i lovens formål, at også arbejdsmiljøet til enhver tid er i overensstemmelse med denne udvikling. et sikkert og sundt arbejdsmiljø kan imidlertid kun tilvejebringes og videreud- vikles, hvis virksomhederne - dvs. arbejdsgiver, arbejdsledere og øvrige ansatte - - 25 - selv sætter sig dette mål og gør en indsats for at nå det. derfor angives det som et led i lovens formål, at det tilstræbes at skabe grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål. det indgår i formålet, at virksomhederne støttes gennem vejledning fra deres organisationer og fra arbejdstilsynet og gennem dettes kontrol. disse synspunkter har navnlig fundet udtryk i kap. 2 om virksomhedernes sikkerhedsarbejde, i kap. 3 om branche- sikkerhedsråd og i § 72 om arbejdstilsynets opgaver. … kapitel 2 handler om virksomhedernes sikkerhedsarbejde. i overensstemmelse med lovens formål som angivet i § 1 er virksomhedernes sikkerhedsarbejde - dvs. virksomhedernes egen indsats for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø - som ovenfor nævnt udbygget som et centralt led i bestræ- belserne henimod et godt arbejdsmiljø. herefter skal alle virksomheder indenfor lovens almindelige område have en form for sikkerhedsarbejde.” landsrettens begrundelse og resultat af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at der hverken efter ordlyden af ar- bejdsmiljølovens § 10, stk. 2, eller forarbejderne hertil er grundlag for at fastslå, at der gælder en almindelig regel om, at en arbejdsmiljørepræsentant nyder en særlig afskedigel- sesbeskyttelse. en særlig beskyttelse af en arbejdsmiljørepræsentant mod afskedigelse er således afhængig af, om tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område er omfattet af en sådan beskyttelse. da a ikke er omfattet af en overenskomst, er det afgørende, om der inden for ”tilsvarende faglige område” foreligger overenskomstmæssig beskyttelse af tillidsmænd mod afskedigelse. ved afgrænsningen af ”tilsvarende faglige område” må det tillægges afgørende betydning, at

§ 10, stk.

2, efter lovbemærkningerne har til formål at beskytte ar- bejdsmiljørepræsentanter mod afskedigelse. fastlæggelsen af det faglige område beror på fortolkning af den enkelte overenskomst. en kollektiv overenskomst vil som udgangspunkt omfatte det arbejde, som medlemmerne af den faglige organisation sædvanligvis udfører for arbejdsgiverforeningens medlemmer. - 26 - i de fremlagte virksomhedsoverenskomster er det overenskomstmæssige område defineret ud fra nærmere angivne medarbejdergrupper og ikke ud fra arbejdets faglige karakter, og de pågældende overenskomster har baggrund i de konkrete forhold i den enkelte virksomhed. i hvert fald under disse omstændigheder finder landsretten, at beskyttelsen i disse overenskomster ikke med rimelighed kan udstrækkes til at gælde for ansatte i andre virk- somheder eller koncerner. under hensyn til formålet med beskyttelsen i

§ 10, stk.

2, er der ikke grundlag for at foretage en snæver afgrænsning af det faglige område i forhold til arbejds- miljørepræsentantens uddannelsesmæssige baggrund og arbejdsopgaver. en overenskomst, der gælder for andre medarbejdere i virksomheden, kan således forekomme nærliggende, især hvis arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant også udføres for disse. industriens funktionæroverenskomst 2012-2014 omfatter blandt andre funktionærer, der som speciale er beskæftiget med edb-arbejde. efter ordlyden af overenskomstens område omfatter den ikke akademikere, og a kan heller ikke anses for omfattet af overenskomstens nærmere afgrænsning af de funktionærer, der er dækket af overenskomsten. da as faglige arbejdsområde imidlertid var edb-arbejde, og idet det findes sandsynliggjort, at der i carlsberg business solutions a/s var flere ansatte, der på grundlag af deres uddannelsesmæssige baggrund ville være omfattet af funktionæroverenskomstens dækningsområde, findes det nærliggende at anvende funktionæroverenskomsten. afskedigelsen af a var derfor kun berettiget, hvis den var begrundet i tvingende årsager, jf. funktionæroverenskomstens § 21, stk.

  1. efter bevisførelsen har carlsberg business solutions a/s ikke godtgjort, at dette var tilfældet. carlsberg business solutions a/s skal derfor – ud over løn i opsigelsesperioden – betale en godtgørelse afhængig af sagens omstændigheder, jf. funktionæroverenskomstens § 21, stk.
  2. under hensyn til as anciennitet i virksomheden og som arbejdsmiljørepræsentant og omstændighederne i forbindelse med afskedigelsen, herunder at der ikke forinden blev givet en advarsel, finder landsretten, at godtgørelsen pas- sende kan fastsættes til 291.290 kr., svarende til 5 måneders løn, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, der rettelig er den
  3. august 2014 og ikke som anført i påstanden den
  4. marts
  5. det bemærkes, at carlsberg business solutions a/s har opfyldt byrettens dom. - 27 - herefter og idet funktionæroverenskomsten ikke indeholder bestemmelser om et længere opsigelsesvarsel, ændres byrettens dom som nedenfor bestemt. landsretten finder ikke, at sagen har en karakter, som giver grundlag for at fravige ud- gangspunktet om, at di - dansk industri (tidligere dio v/di) som mandatar for carlsberg business solutions a/s under hensyn til sagens udfald skal betale sagsomkostninger til bibliotekarforbundet som mandatar for a for begge instanser. sagsomkostningsbeløbet, som fastsættes til i alt 134.600 kr., omfatter 14.600 kr. til dækning af retsafgift for byretten og for landsretten af det vundne beløb og 120.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand, inkl. moms, fastsat blandt andet under hensyn til sagens værdi og omfang. t h i k e n d e s f o r r e t: byrettens dom ændres, således at carlsberg business solutions a/s til a yderligere skal betale 116.516 kr. med tillæg af procesrente fra den
  6. august
  7. di - dansk industri (tidligere dio v/di) som mandatar for carlsberg business solutions a/s skal betale sagsomkostninger til bibliotekarforbundet som mandatar for a med 134.600 kr. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne domsafsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.