retten i glostrup dom afsagt den 29. februar 2016 i sag nr. bs 10b-955/2015: vordingborg kommune valdemarsgade 43 4760 vordingborg mod tryg forsikring a/s klausdalsbrovej 601 2750 ballerup sagens bagg

§ 95. parterne er endvidere enige om kravets endelige opgørelse til 478.559 kr.

med renter fra

1. juni
2. forklaringer frank viberg-holde har forklaret blandt andet, at han som jurist i kommunen har beskæftiget sig med sygedagpengeregres i flere år. han gennemgik systematisk kommunens sygedagpengesager, og han opdagede as sag, da der lå en anmodning om aktindsigt fra tryg. han blev således opmærksom på regreskravet, selvom de ikke havde fået underretning om udbetaling fra tryg. han husker ikke, hvor lang tid der gik, fra han opdagede det, til han fremsatte kravet. det normale ville være 1-2 måneder, så måske opdagede han det i starten af
3. den
4. marts 2014 skrev han til tryg med et opgjort regreskrav efter en telefonsamtale formentlig samme dag. sagsbehandleren, annette søby jørgensen, hos tryg havde ringet ham op for at spørge til vist nok kun beløbets størrelse. de talte muligvis også om skadesdato og
5. fraværsdag. han mener, at hun sagde, beløbet var sat for højt. det var nok rigtigt, da han havde beregnet fra
6. fraværsdato. han sagde til hende, at han ville gennemgå det på ny og sende et brev til hende, hvilket han så gjorde. han havde ikke sagen fremme eller slået op, da de talte sammen. de talte ikke om forældelse, årsagssammenhæng eller ansvarsgrundlag. annette søby jørgensen har forklaret blandt andet, at hun hos tryg behandler opgørelser af personskader. hun har en forsikringsmæssig baggrund, og hun har arbejdet hos tryg i 25 år, heraf de seneste 11 år i denne afdeling, hvor de fleste sager vedrører motoransvarsforsikring. de har også erhvervsansvarsskader. hun foretager ikke culpavurderinger. - 3 - den
7. juni 2013 skrev hun til kommunen som svar på deres regreskrav. i sådanne krav, kan der være perioder, der ikke skyldes uheldet. derfor skulle hun se på, hvilken periode de havde anerkendt erstatningspligten for. hendes opgave hos tryg var at hjælpe med opgørelsen af kravet og se, om der var årsagssammenhæng. der var udtaget stævning mod forsikringstager. der var ikke taget stilling til sagen endnu. den ulmede stadig. hun mener ikke, hun stillede kommunen noget i udsigt. hun oplyste til kommunen, at der ikke var taget stilling til tabt arbejdsfortjeneste, da regreskravet vedrørte dette. hun kan huske, at hun havde en telefonsamtale med kommunen, men hun husker ikke detaljerne. hun har ikke noteret noget under sagen. det plejer hun, hvis der indgås aftaler, men ikke hvis det er løs snak. de var i en forligsmæssig situation med modpartens advokat. så hun mener, hun har sagt, at sagen var tæt på en endelig afklaring, så kommunen skulle sende et krav. hun mener ikke, at det var hende, der ringede op. så ville hun normalt have noteret årsagen. hun følger normalt ikke op på henvendelser, medmindre hun har lovet det. hvis der er ved at indtræde forældelse skriver de til kommunen, at de vil vende tilbage, og så har hun ansvaret for det. de kan derfor ikke have drøftet forældelse. det var advokaten i hendes afdeling, der spurgte hende, om kravet var forældet. hendes opmærksomhed havde været på, at skadelidte var sygemeldt før uheldet, men hun tænkte ikke på, at kravet kunne være forældet. hun husker ikke, om der var taget stilling til ansvaret i sagen, da hun fik regreskravet med brev fra tryg den
8. maj
9. ved brev af
10. marts 2014 anmodede hun om opgørelse af et reduceret krav. tryg plejer ikke at foretage opgørelsen. det er kommunens opgave at udregne kravet. hun vidste godt, at arbejdsgiverperioden på det tidspunkt var 3 uger. men de er ikke uddannede i kommunens it- system, så hun kunne ikke læse mere ud af det modtagne. parternes synspunkter sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
11. januar 2016, hvoraf fremgår følgende: "...til støtte for den nedlagte påstand, gøres i prioriteret rækkefølge følgende anbringender gældende: det gøres gældende, at sagsøgeren har krav på sygedagpengeregres i medfør af erstatningsansvarslovens § 17, idet erstatningsbetingelserne er opfyldt. det gøres gældende, at sagsøgte hæfter direkte for kravet. det gøres gældende, at kravet ikke er forældet, idet forældelsen har været suspenderet indtil efter afbrydelse af forældelsen, som skete med indlevering af stævning i nærværende sag den
12. april 2015, principalt i

§ 29, stk.

5 og subsidiært i medfør af forældelseslovens § 21, stk. 5..." sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af

1. januar 2016, hvoraf fremgår følgende: - 4 - "...til støtte for den af sagsøgte nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at kravet er forældet. forældelsesfristen løber fra skadetidspunktet den
2. oktober 2010, og kravet forælder derfor som udgangspunkt den
3. oktober 2013, jfr. forældelseslovens §
4. kravet i nærværende sag kan dog have været suspenderet i en periode, idet tryg ikke overholdt sin underretningspligt i medfør af sygedagpengelovens § 78, stk.
5. bestemmelsen indebærer en pligt for forsikringsselskabet til inden 4 uger at orientere kommunen, når der udbetales erstatning som følge af en personskade. konsekvensen af manglende overholdelse er, at forældelsen af regreskravet suspenderes. den manglende overholdelse af underretningspligten medfører i denne sag, at kravet har været suspenderet fra det tidspunkt, hvor underretning burde være foretaget (4 uger fra
6. december 2012, jfr. udbetaling nr. 5 på bilag a, dvs. fra den
7. januar 2013) til det tidspunkt, hvor kommunen var vidende om sit krav, hvilket senest var på det tidspunkt, hvor kommunen rent faktisk fremsatte kravet mod tryg (dvs. den
8. maj 2013), jfr. østre landsrets dom af
9. juni 2017 (underbilag til bilag 24). såfremt der lægges en suspensionsperiode på 116 dage til den oprindelige forældelsesfrist den
10. oktober 2013, forældede kravet således som udgangspunkt den
11. januar
12. kommunen har til støtte for sit synspunkt om, at kravet ikke er forældet, principalt påberåbt sig forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, subsidiært forældelseslovens § 21, stk.
13. retten må således nå frem til, at kravet er forældet, med mindre
14. forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, fandt anvendelse på kravet in den den
15. januar 2014 eller
16. retten finder, at der har pågået fristafbrydende forhandlinger inden den
17. januar 2014, jfr. forældelseslovens § 21, stk. 5 forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5 forsikringsaftalelovens § 29 (fal 29) finder anvendelse på ”krav i anledning af forsikringsaftalen”, jfr. § 29, stk. 1, hvilket som udgangspunkt omfatter forholdet mellem forsikringstager og forsikringsselskab. bestemmelsen kan dog ifølge forarbejderne også finde anvendelse i sager, hvor der består et direkte krav mellem en skadelidt og et forsikringsselskab, fx ved motoransvar, hvor selskabet hæfter umiddelbart. fal 29, stk. 5, finder derimod ikke anvendelse på skadesager, hvor et forsikringsselskab behandler sagen på vegne af en forsikringstager i medfør af en ikke lovpligtig ansvarsforsikring – fx i sager som den foreliggende, hvor den underliggende skadesag mellem a og greenline house aps er en sag om erstatning uden for kontrakt på culpa-grundlag, hvor der ikke er forsikringspligt. forsikringsselskabet hæfter i disse situationer ikke umiddelbart overfor skadelidte, hvilket er en betingelse for, at fal 29, stk. 5, kan finde anvendelse. kommunens krav på sygedagpengeregres er afledt af skadelidtes krav på tabt arbejdsfortjeneste. der er tale om en indtrædelsesret, og som følge af indtrædelsesrettens natur kan kommunen ikke opnå en bedre retsstilling overfor greenline house, end hvad a - 5 - havde. og da a ikke over for greenline house/tryg kunne påberåbe sig forsikringsaftalelovens § 29, kan kommunen derfor heller ikke påberåbe sig bestemmelsen. idet greenline house gik konkurs i oktober 2014, kan kravet herefter rettes direkte mod tryg i

§ 95. denne situation er direkte adresseret i fors ikringsaftalelovens § 29, stk.

4, således, at hvis en skadelidt inden udløbet af forældelsesfristen for et krav mod en sikret indtræder i den sikredes ret imod selskabet i medfør af § 95, forældes skadelidtes krav mod selskabet tidligst 1 år efter indtrædelsen. dette er ikke tilfældet her, idet indtrædelsesretten i medfør af § 95 først blev effektueret i oktober 2014, hvor kommunens krav allerede var forældet. heller ikke indtrædelsesretten efter fal 95 kan i øvrigt ikke medføre, at den indtrædende får en bedre retsstilling end den, i hvis sted han indtræder. forældelseslovens § 21, stk. 5 sagen skal alene afgøres efter forældelseslovens regler, og udgangspunktet i sagen er, at kravet forældede den

1. oktober 2013, som var 3 år efter skaden. forældelsen kan dog være suspenderet i op til 116 dage grundet manglende underretning til kommunen. senest den
2. januar 2014 forældede kravet, med mindre retten finder, at der foreligger fristafbrydende forhandlinger, jfr. forældelseslovens (fæl) § 21, stk.
3. efter fæl 21, stk. 5, indtræder forældelse tidligst 1 år efter det tidspunkt, hvor forhandlingerne anses for at være afsluttet. for at bestemmelsen overhovedet bringes i anvendelse, er det således et krav, at der foreligger ”forhandlinger”. ifølge retspraksis er det ikke tilstrækkeligt, at debitor anerkender modtagelsen af kravet og oplyser ikke at kunne tage stilling til det på det foreliggende grundlag, jfr. bilag
4. kommunens brev af
5. maj 2013 og trygs kvitteringsbrev af
6. juni 2013 er ikke udtryk for forhandlinger eller andre fristsuspenderende/-afbrydende handlinger i lovens forstand. herefter var der ingen kontakt mellem parterne før kravet forældede den
7. januar
8. det forhold at parterne efter denne dato var i dialog om kravet har ikke nogen betydning for sagen, idet kravet allerede var forældet på dette tidspunkt. forældede krav kan kun i helt ekstraordinære tilfælde genoplives, og den efterfølgende korrespondance mellem parterne i løbet af foråret 2014 har ikke indeholdt sådanne ekstraordinære omstændigheder, hvilket da heller ikke er påberåbt af sagsøger..." rettens begrundelse og afgørelse efter de almindelige forældelsesregler er krav på tabt arbejdsfortjeneste efter en ulykke omfattet af 3-årig forældelse. dette gælder også en kommunes eventuelle regreskrav på udbetalte sygedagpenge, som er fratrukket i erstatningen til skadelidte. forældelsen løber som udgangspunkt fra skadestidspunktet. forsikringsselskaber, der udbetaler erstatning til skadelidte, har pligt til at orientere skadelidtes kommune herom inden 4 uger efter udbetalingen. hvis denne frist ikke overholdes, suspenderes forældelsen af regreskravet i tidsrummet frem til orienteringen sker eller eventuelt til det tidspunkt, hvor det kan fastslås, at kommunen var klar over, at der bestod et regreskrav, jf. sygedagspengelovens §
9. - 6 - med en suspension på 116 dage udløb den almindelige forældelsesfrist for regreskravet i denne sag den
10. januar
11. forsikringsaftalelovens § 29 om forældelse omfatter ifølge stk. 1, krav "i anledning af forsikringsaftalen". bestemmelsen blev ændret med virkning fra
12. januar 2008, idet den ifølge den tidligere ordlyd kun omfattede krav, der var "grundede i forsikringsaftalen". efter forarbejderne til den nye formulering omfatter bestemmelsen nu også krav, der støttes på indholdet af forsikringsaftalen og krav, der opstår i kraft af lovgivningen, herunder fx. skadelidtes krav mod ansvarsforsikringsselskabet efter færdselslovens § 108, stk.
13. dette er tillige fastslået i u 2016.133/2h. forældelsen af hovedkravet i sagen, a mod greenline house aps, blev afbrudt ved sagsanlæg den
14. marts
15. af mailkorrespondancen mv. ses, at greenline house aps indvolverede tryg i sagen. tryg behandlede således hovedkravet i sagen, og anerkendte erstatningsansvaret den
16. september
17. det endelige retsforlig vedrørende hovedkravet blev indgået på baggrund af mail af
18. marts 2014 fra tryg. da kommunen første gang gjorde regreskrav gældende overfor tryg den
19. maj 2013, havde tryg allerede anerkendt hovedkravet, men ikke endeligt opgjort/forhandlet erstatningen. der var således ikke tvivl om, at der også ville være et regreskrav fra as kommune i anledning af forsikringsaftalen mellem tryg og greenline house aps. et krav bør ikke forældes, mens det er under behandling i kommunen. regreskravet, der er afledet af hovedkravet, som tryg netop behandlede, findes derfor omfattet af forsikringsaftalelovens §
20. kommunens krav blev anmeldt inden udløbet af den almindelige forældelsesfrist. kravet blev hverken afvist eller anerkendt af tryg, men først viderebehandlet, da der var opnået forlig om erstatningens størrelse i hovedsagen. forældelsesfristen blev således efter forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5 suspenderet den
21. maj 2013, og stævning i denne sag er indgivet inden forældelsesfristens udløb. på denne baggrund gives kommunen medhold i betalingspåstanden, som parterne er enige om størrelsen af. tryg skal betale sagens omkostninger, der er opgjort således at 11.760 kr. dækker forholdsmæssig retsafgift og 45.000 kr. med tillæg af moms dækker et passende beløb til udgifter til advokatbistand. thi kendes for ret: sagsøgte, tryg forsikring a/s, skal inden 14 dage til sagsøgeren, vordingborg kommune, betale 478.559,00 kr. med rente fra den
22. juni 2013 samt sagsomkostninger med 68.010 kr. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.