Obsah (4)

§ 1§ 5§ 7§ 2

- eju udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 18. juni 2015 f-7-14 hk/danmark som mandatar for a (advokat jens jakob hjorth-hartmann) mod benzin- og oliebranchens arbejdsgi

forbud mod aldersdiskrimination. sagen blev anlagt den 12. februar 2014 ved københavns byret, som ved kendelse af 28. maj 2014 henviste sagen til østre landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. byrettens kendelse blev af hk/danmark kæret til østre landsret, der ved kendelse af 16. september 2014 henviste sagen til sø- og handelsretten i medfør af retsplejelovens § 227, stk. 1. påstande hk/danmark (”hk”) som mandatar for a har nedlagt påstand om, at statoil fuel & retail a/s skal betale 74.158,00 kr. til a, subsidiært et mindre beløb efter sø- og handelsrettens skøn, med tillæg af procesrente af 70.710,89 kr. fra sagens anlæg og af 3.447,11 kr. fra 25. marts 2015. benzin- og oliebranchens arbejdsgiverforening (”boa”) som mandatar for statoil fuel & retail har påstået frifindelse, subsidiært afvisning af påstanden om efterbetaling og godtgø- relse. sagens oplysninger det konkrete ansættelsesforhold med virkning fra den 1. januar 2010 blev a ansat af statoil a/s (senere statoil fuel and retail a/

1. s)som servicemedarbejder ”ung under 18 år” på en servicestation i albertslund. a fyldte den 27. juli 2012 18 år, og da han på daværende tidspunkt gik på gymnasiet og mod- tog su, overgik han ifølge ansættelsesaftale af 12. oktober 2012 til at være ansat som ”ung under uddannelse mellem 18 og 25 år, som ikke arbejder over 15 timer pr. uge”. ansættelses- forholdet ophørte ifølge ansættelsesaftalen uden yderligere varsel ved udgangen af den må- ned, hvor han fyldte 25 år eller ved ophør af uddannelsesforløbet. a blev i forlængelse af sin studentereksamen ifølge ansættelsesaftale af 31. maj 2013 ansat som ”ufaglært salgsassistent over 18 år”. -3- i august 2014 påbegyndte a hg, der også er en su berettiget uddannelse. han modtog su og blev derfor på ny ansat som ”ung under uddannelse mellem 18 og 25 år, som ikke arbej- der over 15 timer pr. uge”. a fratrådte sin stilling den 14. september 2014. servicestationsoverenskomstens § 2, stk. 7 a’s ansættelsesforhold var under hele ansættelsesperioden omfattet af servicestationsover- enskomsten. af § 2, stk. 7, i servicestationsoverenskomsten for 2010-2012 fremgår følgende: ”unge under 25 år, der følger en su berettiget uddannelse og som højst beskæftiges 15 timer om ugen, oppebærer på hverdage mellem kl. 18.00 og kl. 24.00, lørdage mellem kl. 14.00 og kl. 24.00 samt søn- og helligdage mellem kl. 06.00 og kl. 24.00 et aften / weekend- tillæg på kr. 5,55 pr. time pr. 1. marts 2010 og kr. 5,66 pr. time pr. 1. marts 2011. dette tillæg træder i stedet for forskudttidstillægget for voksne over 18 år. på øvrige tids- punkter betales som for voksne over 18 år, i.ht. pkt. 6. denne medarbejdergruppe oppebærer ikke servicestationstillæg.” forskudttidstillægget for voksne over 18 år udgjorde i henhold til servicestationsoverens- komsten for 2010-2012 pr. 1. marts 2010 og 1. marts 2011 henholdsvis 11,09 kr. og 11,32 kr. på hverdage mellem kl. 18.00 og 06.00. på lørdage mellem kl. 14.00 og 24.00 udgjorde tillægget henholdsvis 20,80 kr. og 21,21 kr. og på søn- og helligdage mellem kl. 00.00 og 24.00 udgjor- de det henholdsvis 23,57 kr. og 24,04 kr.. servicestationstillægget for ansatte over 18 år ud- gjorde 1.089,55 kr. pr. måned de første seks måneder og herefter 2.447,21 kr. pr. 1. marts 2010 og 2.535,43 kr. pr. 1. marts 2011. servicestationsoverenskomsten for 2012-2014 og for 2014-2017 indeholder en identisk be- stemmelse. forskudttids- og servicetillæggene er ifølge disse overenskomster alle lidt højere. -4- en lignende bestemmelse blev indført i ”landsoverenskomst 1991” indgået mellem dansk arbejdsgiverforening (”da”), butik og kontor arbejdsgiverforeningen og hk. bestemmel- sen tog afsæt i følgende forslag fremsat af arbejdsgiverforeningerne ved brev af 7. februar 1991: ”for lærlinge, efg-elever og andre, der gennemfører statsanerkendt dagundervisning samt for unge under 18 år er tillæggene det halve af ovennævnte satser.” efter forhandling med hk fik bestemmelsen i ”landsoverenskomst 1991” følgende ordlyd: ”… for elever, lærlinge, efg-elever og unge under 18 år er tillægget det halve af ovennævnte satser. for unge under 25 år, der er beskæftiget højst 15 timer om ugen, og som gennemfører en statsanerkendt heltidsundervisning, er tillægget ligeledes det halve af ovennævnte satser under forudsætning af, at der ikke i den enkelte virksomhed sker en forskydning i opad- gående retning i beskæftigelse af denne gruppe i forhold til den hidtidige beskæftigelse i virksomheden. overstiger beskæftigelsen for den enkelte 15 timer om ugen, udbetales hele satser for samtlige timer.” det er oplyst, at de efterfølgende overenskomster for 1993-1995 og 1995-1997 havde samme ordlyd. den 10. marts 1997 blev der opnået enighed mellem boa og hk om et protokollat vedrø- rende indgåelse af overenskomst for perioden 1. marts 1997 – 1. marts 2000. protokollatet in- deholder bl.a. en bestemmelse om betaling af et servicestationstillæg på 1.000 kr. pr. måned til såvel ikke-faglærte som faglærte medarbejdere. for unge under 18 år udgjorde tillægget 500 kr. protokollatet indeholdt ikke en bestemmelse om særlige regler for unge under ud- dannelse under 25 år. i servicestationsoverenskomsten for perioden 2000-2004 blev den omhandlede bestemmelse om unge under uddannelse indsat på ny som § 4, stk. 2, litra b, med følgende ordlyd: ”unge under 25 år, der følger en statsanerkendt uddannelse og som højst beskæftiges 15 timer om ugen oppebærer på hverdage mellem kl. 18.00 og kl. 24.00, lørdage mellem kl. -5- 14.00 og kl. 24.00 samt søn- og helligdage mellem kl. 06.00 og kl. 24.00 et af- ten/weekendtillæg, der forsøgsvis forhandles lokalt. dette tillæg træder i stedet for forskudttidstillægget i pkt.
2. a)på de nævnte tidspunkter. på øvrige tidspunkter betales iht. pkt. a). denne medarbejdergruppe oppebærer ikke servicestationstillæg”. en i det væsentlige identisk bestemmelse blev medtaget som § 2, stk. 6, henholdsvis stk. 7, i servicestationsoverenskomsten for perioden 2004-2007 og igen for perioden 2007-2010. under et møde den 23. november 2009 besluttede boa og hk, at begrebet ”statsanerkendt uddannelse” skal forstås som ”su berettiget uddannelse”. fra og med serviceoverenskomsten for 2010-2012 fik bestemmelsen herefter den nugældende ordlyd. andre forhold der er under sagen fremlagt uddrag fra overenskomst indgået mellem service-stationernes arbejdsgiverforening og specialarbejderforbundet i danmark for 1998-2000, landsoverens- komst for butikker indgået mellem dansk erhverv arbejdsgiver og hk for 2012-2014, landsoverenskomst for butikker indgået mellem di og hk for 2012-2014 og oao-s- fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it- medarbejdere for 2013-2015, der alle indeholder bestemmelser om lavere aflønning af/tillæg til unge under uddannelse. det fremgår endelig af et bilag udarbejdet af statoil fuel & retail a/s, at omsætningshastig- heden for unge under 25 år, der følger en su berettiget uddannelse og som højst beskæftiges 15 timer om ugen, er på 61 %. ifølge samme bilag er omsætningshastigheden for faglærte over 18 år 33,8 %. opgørelse af as krav as krav er opgjort således: -6- krav om efterbetaling af løn m.v., jf. bilag 16: 20.710,89 kr. betaling af pension af lønkrav i bilag 16: 1.468,92 kr. yderligere krav relateret til 2014, jf. bilag 21: 1.978,19 kr. krav om godtgørelse for aflønning i strid med forskelsbehandlingsloven: 50.000,00 kr. i alt 74.158,00 kr. parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af efterbetalingskravet. forklaringer der er afgivet forklaring af a, jørgen hoppe, finn orup, kim jensen, vagn marquardt, leif kierkegaard og thorkild jensen. a har forklaret bl.a., at han som ung under 18 år ikke måtte være alene i butikken. hans ar- bejde bestod mest af rengøring og opfyldning. som ansat over 18 år stod han bag kassen og kunne være alene på arbejde. der var ikke forskel på arbejdsopgaverne for de ansatte over 18 år. han fik su fra oktober 2012. han gik i gymnasiet og fik den højeste sats for hjemmeboende. da han blev student og ikke længere modtog su, overgik han til at være ansat som ufaglært. hans vagter ændrede sig ikke, men kørte bare videre. hans arbejdstid var placeret hver mandag fra kl. 17-22 og hver anden weekend lørdag fra kl. 15-22 og søndag fra kl. 7-15. han havde ikke natarbejde. servicestationen lukkede kl. 22. der var også deltidsansatte på servicestationen. de var i gennemsnit ansat 8 timer om ugen. nogle af dem havde andre jobs og skulle supplere deres løn. han skulle supplere sin su og udførte de samme opgaver, som dem der var ansat på deltid, men fik mindre i løn. -7- han gik ikke mindre op i sit arbejde eller var mindre effektiv end sine kolleger. han vil for- mentlig kunne dokumentere, at han var den bedste sælger på stationen. der var ikke forskel på udskiftningsgraden hos de yngre ansatte i forhold til andre ansatte på deltid. i august 2014 påbegyndte han et hg-forløb med henblik på at få en elevplads. uddannelsen var su-berettiget, hvilket han selv gjorde sin chef opmærksom på. han sagde op, fordi han havde fået et andet job og fik nogle andre prioriteter. jørgen hoppe har forklaret bl.a., at han i maj 1973 blev ansat hos hk. i oktober 1992 blev han formand. han stoppede som formand i oktober 2012. han er i dag pensioneret og har ingen tilknytning til hk. i 1991 var han var sekretær for forhandlingsudvalget og var derfor tæt på overenskomstfor- handlingerne. det var arbejdsgiverne, der fremsatte forslag om, at unge under uddannelse skulle have et lavere tillæg. hk var positivt indstillet over for forslaget under forudsætning af, at det sparede tilgik deres medlemmer, de fastansatte, og at der i den enkelte virksomhed ikke måtte ske en forskydning i opadgående retning i beskæftigelse af gruppen af unge del- tidsansatte under uddannelse i forhold til den hidtidige beskæftigelse i virksomheden. der var ikke nogen særlig logisk begrundelse for at vælge en aldersgrænse på 25 år. der er ikke altid logik i den slags. det var blot et spørgsmål om at blive enige. oplægget fra arbejdsgi- verne var, at det var alle under uddannelse, der skulle have halveret tillægget, og hk ønske- de at begrænse virkningen af forslaget mest muligt. han ved ikke, hvorfor protokollatet vedrørende indgåelse af overenskomst for perioden 1. marts 1997 - 1. marts 2000 ikke indeholdt en bestemmelse om deltidsansatte unge under 25 år under uddannelse. han tror, at det beror på en fejltagelse, for bestemmelsen kom jo med igen i 2000. servicestationstillægget i protokollatet blev indført for at få flest mulige penge til de fastansatte og dermed hk’s medlemmer. -8- hk accepterede en genindførelse af bestemmelsen om deltidsansatte unge under 25 år under uddannelse i overenskomsten for 2000-2004, mod en forhøjelse af forskudttidstillæggene til fordel for de fastansatte. de drøftede ikke 25-års-grænsen under forhandlingerne i 2000. han husker ikke, at arbejdsgiverne under forhandlingerne brugte argumentet om, at be- stemmelsen om unge under uddannelse havde til formål at integrere denne gruppe unge på arbejdsmarkedet. bestemmelsen var for begge parter alene en lønreguleringsmekanisme. i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2004 drøftede hk med dansk erhverv spørgsmålet om aldersdiskrimination, og de blev enige om at genoptage deres drøftelser herom, når beskæftigelsesdirektivet blev implementeret ved lov. ved overenskomstforhand- lingerne i 2007 ville hk have aldersgrænserne fjernet. hk mente, at aldersgrænserne var i strid med direktivet, men ønskede ikke at gå i konflikt om det. han sendte derfor brev af 20. januar 2007 til dansk erhverv, hvori han bemærkede, at overenskomstsfornyelsen med de i overenskomsten nævnte aldersgrænser ikke var udtryk for, at hk fraveg sin opfattelse af, at grænserne er i strid med direktivet om alder og handicap, ligesom hk i brevet forbeholdt sig retten til at føre sager herom. hk vidste godt, at det var en knast, der skulle ryddes af vejen på et tidspunkt. hk tilbød i 2012 boa at udskifte den omhandlede bestemmelse med en bestemmelse, der li- gesom § 1, stk. 4, afsnit 5, i landsoverenskomsten for butikker indgået mellem di og hk i 2009 er baseret på anciennitet. boa ønskede ikke at ændre bestemmelsen. finn orup har forklaret bl.a., at han er faglig sekretær i hk, hvor han blev ansat den 1. fe- bruar 1987. han deltog i overenskomstforhandlingerne med boa i 1999/2000. hk havde en organisationsmæssig interesse i servicestationstillægget, idet tillægget var til- tænkt de fastansatte, som var deres medlemmer. overenskomsten med boa måtte imidler- tid ikke være billigere for arbejdsgiver end andre sammenlignelige overenskomster, og han udarbejdede derfor en række beregninger og modeller, som tog udgangspunkt i, hvordan en servicestation typisk var bemandet på forskellige tidspunkter. han kan ikke huske, hvor stor -9- en del af medarbejderne på servicestationerne, der i 2000 var studerende. de lave tillæg til de unge under uddannelse blev ikke indført for at integrere dem på arbejdsmarkedet, eller fordi de studerende var mindre stabile eller lign. ordningen var noget rent teknisk, der gav par- terne noget at skrue på under forhandlingerne. aldersgrænsen på 25 år blev valgt, fordi al- dersgrænsen blev anvendt i andre overenskomster. han ved ikke, hvorfor bestemmelsen ikke var med i overenskomsten for 1997-2000. kim jensen har forklaret bl.a., at han er ansat som faglig sekretær i hk, hvor han blev ansat den 1. marts 1995. han deltog i overenskomstforhandlingerne med boa i 1997 og 2004. han husker ikke baggrunden for, at den omhandlede bestemmelse blev indført i 2000, da han det år kun perifært deltog i overenskomstforhandlingerne. aftalen af 20. februar 2004 mellem dansk erhverv og hk om en eventuel implementering af beskæftigelsesdirektivet blev indgået, fordi parterne ville afvente en lovimplementering af direktivet, inden de påbegyndte en drøftelse om de overenskomstmæssige konsekvenser heraf. der blev aldrig nedsat det udvalg, der er nævnt i protokollatet om overenskomstfor- nyelse for perioden 2004-2007. i 2009 blev en tilsvarende bestemmelse om unge under uddannelse i landsoverenskomsten for butikker mellem di og hk ændret til et anciennitetstillæg. baggrunden for ændringen var, at q8 ikke ønskede en sag om aldersdiskrimination, og at q8 ønskede at fastholde deres fritidsjobbere. bestemmelsen er fornyet frem til i dag uden ændringer, bortset fra procentvise stigninger i tillægget. hk gjorde under overenskomstforhandlinger i 2010 boa opmærksom på anciennitetsbestemmelsen og tilbød dem en tilsvarende bestemmelse. boa var ikke inte- resseret i en tilsvarende ændring. han har ikke tidligere hørt argumentet om, at bestemmelsen om unge under uddannelse har til formål at integrere de studerende på arbejdsmarkedet. - 10 - fra og med 2007 har hk stillet overenskomstkrav om, at aldersbegrænsningerne skulle falde bort, men kravet har ikke været ultimativt, og hk har derfor under overenskomstforhand- lingerne afleveret et brev med et forbehold for at føre sager om aldersdiskrimination. de fremlagte tal vedrørende omsætningshastighed på deltidsansatte unge kan godt være korrekte. han har hørt om højere tal. hk ved godt, at der er en stor omsætningshastighed for denne gruppe. det er et stort problem, men der er ikke forskel på, om de unge deltidsansatte er under uddannelse eller ej. vagn marquardt har forklaret bl.a., at han siden maj 1996 har været direktør hos boa. i 1997 ønskede han en servicestationsoverenskomst med hk. servicestationerne kunne holde åbent om aftenen, og boa og hk blev derfor enige om at halvere forskudttidstillægget mod at tildele medarbejderne et servicestationstillæg, der svarede til det mistede forskudttidstil- læg. servicestationstillægget er således ”født ud af” forskudttidstillægget. under overenskomstforhandlingerne i 2000 var det vigtigt for boa at få servicestationerne over på hk-overenskomsten. boa havde fået en masse servicestationer, men de var under- lagt sid-overenskomsten, der ikke lignede hk-overenskomsten. for at få servicestationerne til at acceptere en ny overenskomst, måtte servicestationsoverenskomsten fra 1997 tilrettes, så den kunne matche sid-overenskomsten. især sid-overenskomstens ”forskudttidstillæg” til unge under uddannelse var meget lavt. i 1997 havde han ikke været opmærksom på, at unge under uddannelse var vigtige for servicestationerne, men det fandt han ud af. derfor var det også vigtigt at få en bestemmelse med i servicestationsoverenskomsten om unge un- der uddannelse. aldersgrænsen på 25, der kom ind i 2000, var et ultimativt krav fra hk. det var en bestemmelse, der oprindeligt lå i landsoverenskomsten, og som var blevet overført til overenskomsten med dansk erhverv. så vidt han erindrer, så sagde jørgen hoppe fra hk under forhandlingerne, at der derfor ikke kunne ændres på aldersgrænsen. boa accepterede aldersgrænsen, da medlemmer ikke mente, at aldersgrænsen udgjorde et problem, da de ik- ke havde mange ansatte under uddannelse, der var fyldt 25 år. bestemmelsen og spørgsmå- let om aldersdiskrimination blev ikke drøftet under overenskomstforhandlingerne i 2004. - 11 - der blev ikke nedsat et efterfølgende udvalg om alder og handicap som nævnt i protokolla- tet om overenskomstfornyelse for perioden 2004-2007. boa modtog brevet af 29. marts 2007 fra hk med forbehold for at føre sager om aldersdis- krimination med post efter overenskomstforhandlingerne. hk’s tilsvarende brev af 1. marts 2012 modtog boa, da overenskomstforhandlinger var afsluttet i 2012, og hk var på vej ud af døren. hk har i hans tid aldrig under overenskomstforhandlingerne stillet krav om, at der skulle ændres på aldersgrænserne eller gjort gældende, at aldersgrænserne er i strid med di- rektivet. han har ikke tidligere set aftalen af 29. juni 2009 vedrørende overgang til landsoverenskom- sten for butikker mellem di og hk og den anciennitetsbestemmelse, der er indeholdt heri. hk har ikke stillet krav om, at boa skulle overgå til at anvende en bestemmelse baseret på anciennitet. leif kierkegaard har forklaret bl.a., at han var retail manager hos shell a/s fra 1996 til 2002, hvor han havde ansvaret for servicestationsmarkedet, herunder både grossist- og detailfor- retningen. han kom ind i boa's bestyrelse omkring 2000 og forlod den igen i 2002. han har ikke siden haft noget med området at gøre. han deltog i overenskomstforhandlingerne i 2000. det var et krav fra servicestationerne, at vilkårene ikke måtte ændres, hvis man skulle flytte overenskomst fra sid til hk, og at over- gangen til en ny overenskomst var omkostningsneutral for virksomhederne, ligesom at den enkelte medarbejder heller ikke måtte opleve ændringer i lønnen. der var tradition for at beskæftige unge under uddannelse på servicestationerne. andelen af denne medarbejdergruppe kunne svinge fra nogle få procent op til 25 %. de servicestationer, der havde døgnåbent, havde typisk flere fuldtidsansatte end andre servicestationer, hvor der typisk var flere studerende. boa så det som en opgave at kunne tilbyde disse unge en mu- lighed for at supplere deres su med et job, hvor arbejdstiderne lå uden for den tid, de brugte på deres studier. han mener, at beskæftigelse af denne gruppe virker fremmende for deres - 12 - integration på arbejdsmarkedet. værdien af de unges arbejde var dog ikke på højde med værdien af de fastansattes arbejde. de var sjældent ansat ret lang tid af gangen, så der var meget oplæring forbundet med at beskæftige denne gruppe. det var årsagen til, at de ikke skulle have servicestationstillæg. forskudttidstillægget var desuden et ”genetillæg”, men de unge under uddannelse ønskede jo netop at arbejde i ydertimerne. det var hk, der ønskede at få aldersgrænsen på 25 år ind i bestemmelsen. det ville boa ik- ke være med til i starten, da de ikke kunne se, hvorfor en studerende over 25 år skulle kunne gøre sit arbejde bedre end en studerende under 25 år. boa havde heller ikke tradition for at have en grænse på 25 år. der var imidlertid ikke ret mange studerende over 25 år ansat på servicestationerne, så det betød i realiteten ikke så meget for dem. han husker ikke, at de havde en større diskussion om begrebet ”statsanerkendt uddannel- se”. der var en fælles forståelse af, hvem der faldt ind under dette begreb. boa var tilfreds med satserne i overenskomsten, der endte med at blive omkostningsneutral i forhold til den overenskomst, som de kom fra. det tager to til tre uger at oplære en medarbejder, som skal oplæres i alt fra at styre pumper- ne, vasken og kassen til håndtering af fastfood. efter oplæringen vil man som kunde forhå- bentlig ikke kunne mærke, om man bliver betjent af en fastansat eller en studerende. thorkild jensen har forklaret bl.a., at han blev ansat i boa den 1. juli 1998 og fratrådte den 31. januar 2011. han startede som advokatfuldmægtig og blev senere advokat. han er i dag pensioneret. hans opgave i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2000 var at få virksomheder- ne over på en hk-overenskomst. i sid-overenskomsten var der en bestemmelse om, at unge over 18 år under uddannelse fik et meget lille forskudttidstillæg for at arbejde om aftenen og i weekenden. det var et kardinalpunkt under forhandlingerne, at virksomhederne kunne få en overenskomst, der matchede sid-overenskomsten og dermed var omkostningsneutral. det betød, at bestemmelsen om unge under uddannelse skulle videreføres i den nye over- - 13 - enskomst. det var ham, der sammen med finn orup fra hk lavede en masse beregninger på, hvordan de kunne få det hele til at gå op. det var et krav fra hk, at der blev indsat en aldersgrænse på 25 år, idet hk havde en tilsva- rende aldersgrænse i hk’s andre overenskomster. boa overvejede, om de kunne leve med denne aldersgrænse, og det viste sig, at den stort set ikke ville få praktisk betydning. så vidt han husker, var begrebet ”statsanerkendt uddannelse” noget man blot tog fra landsoverens- komsten. da han fratrådte i 2011, var der endnu ikke nedsat et efterfølgende udvalg om alder og han- dicap som nævnt i protokollatet om overenskomstfornyelse for perioden 2004-2007. efter fornyelsen af overenskomsten i 2007 blev de kontaktet af kim jensen fra hk, der sagde, at hk forresten havde glemt at tage et forbehold om bestemmelserne om aldersdiskriminati- on, og at de derfor ville modtage et brev herom. kim jensen sagde også, at de ikke skulle ta- ge brevet så højtideligt. de modtog et tilsvarende brev i 2010, da overenskomstforhandlin- gerne var slut, og hk var på vej ud af døren. han kan ikke huske, at hk nogensinde har fremsat et egentligt overenskomstkrav om, at bestemmelsen skulle ændres. det var ikke blevet afgjort, hvad der lå i begrebet ”statsanerkendt uddannelse”, og der var vist optræk til en konkret sag, der aldrig blev til noget. på den baggrund blev de enige om, at ordlyden i bestemmelsen skulle ændres til en ”su-berettiget uddannelse”. det var helt ud- ramatisk. hk har aldrig stillet krav over for boa om, at bestemmelsen om unge under uddannelse skal ændres til en bestemmelse baseret på anciennitet. de studerende arbejder om aftenen og i weekenden. han ved ikke, om det vil være nemt at få fuldtidsansatte til at arbejde om aftenen og i weekenden. de deltidsansatte lavede det samme arbejde som de fuldtidsansatte. han mener, at virksomhederne krævede dokumenta- tion for, at folk var tilmeldt en su-berettiget uddannelse, og det var alle. - 14 - parternes synspunkter hk har som mandatar for a navnlig anført, at aflønningen af a, mens han var ansat som ”ung under uddannelse mellem 18 og 25 år”, var, og at vilkårene i overenskomstens § 2, stk. 7, er i strid med

forbud mod aldersdiskrimination og med det grundlæggende eu-retlige princip om forbud mod aldersdiskrimination, som dette også er fastslået af eu-domstolen og defineret samt fastlagt i beskæftigelsesdirektivet. overenskom- stens bestemmelser om lavere aflønning af unge mellem 18 og 25 år, der er tilmeldt en su- berettiget uddannelse, skal derfor ikke håndhæves og gøres gældende over for a, jf. for- skelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 1, og a er dermed berettiget til at modtage efterbetaling af løn mv. som opgjort af hk. a modtog et reduceret tillæg for arbejde på særlige tidspunkter og ingen betaling af service- stationstillæg i modsætning til en medarbejder på 25 år eller derover, som fulgte en su- berettiget uddannelse. den lavere aflønning af a var således udelukkende begrundet i hans alder, hvilket udgør direkte forskelsbehandling, jf.

§ 1, stk.

2, og § 2, stk. 1 og stk. 2. forskelsbehandlingen af a var ikke objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål var ikke hen- sigtsmæssige og nødvendige, jf.

§ 5a, stk.

3. as ret til su udgør ikke en objektiv og rimelig begrundelse for en lavere løn. formålet med den lavere aflønning af medarbejdere under 25 år, der er tilmeldt en su berettiget uddannel- se, er ikke at give denne medarbejdergruppe adgang til at opnå erhvervserfaring, ligesom den lavere aflønning heller ikke er begrundet i, at medarbejdergruppen er mindre fleksibel. den pågældende medarbejdergruppe er derimod ligeså egnet og kompetent som øvrige medarbejdere, herunder også ligeså kompetent og egnet som medarbejdere, der er ældre end - 15 - 25 år, og som også er tilmeldt en su berettiget uddannelse. det er også forklaret, at det kun tog 2-3 uger at oplære nye medarbejdere, og at de herefter udførte præcis det samme arbejde som andre over 18 år. anvendelsen af kriteriet ”tilmeldt en su-berettiget uddannelse” kan endvidere udgøre en indirekte forskelsbehandling, idet kriteriet generelt stiller yngre medarbejdere ringere end ældre medarbejdere. baggrunden herfor er, at det generelt er yngre medarbejdere, der er tilmeldt en su berettiget uddannelse. det fremgår også af vidneforklaringerne, at kriteriet om ”su berettiget uddannelse” kun vil ramme yngre medarbejdere. ud fra de samme an- bringender som anført ovenfor, er kriteriet ”tilmeldt en su-berettiget uddannelse” således også i strid med forskelsbehandlingsloven, beskæftigelsesdirektivet og det generelle eu- retlige forbud mod diskrimination på grund af alder. a har herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at statoil fuel & retail direkte eller indirekte har forskelsbehandlet ham, hvorfor det er statoil fuel & retail, der skal løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. statoil fuel & retail har ikke påvist et objektivt og rimeligt begrundet legitimt formål, og har dermed ikke løftet denne bevisbyrde. dertil kommer, at den lavere aflønning af a hverken er hensigtsmæssig eller nødvendig. statoil fuel & retail har ikke dokumenteret, at der er beskæftigelsesfremmende hensyn eller andre objektive og rimeligt begrundede forhold, der medfører, at den lønmæssige forskels- behandling alene på grund af alder og/eller tilmelding til en su-berettiget uddannelse kan finde sted. formålet med bestemmelsen er alene at give så lav en løn som muligt til denne gruppe mennesker, som måske ikke har mulighed for at finde arbejde andre steder. ud fra ovenstående skal a gives medhold i, at der skal ske efterbetaling af løn, jf. forskelsbe- handlingslovens § 2, stk. 3, og han er endvidere berettiget til en godtgørelse for den forskels- behandling, som han har været udsat for, jf.

§ 7

. der er både sket en krænkelse af a, da han blev ansat under de pågældende vilkår, da han fyldte 18 år, og da - 16 - han blev på ny ansat under de pågældende vilkår, da han blev tilmeldt en su-berettiget ud- dannelse i august og september 2014. der er ikke tvivl eller tvist om, hvordan bestemmelsen skal fortolkes. sagen angår, om be- stemmelsen i overenskomsten strider mod loven. sagen skal derfor ikke afvises fra sø- og handelsretten. boa har som mandatar for statoil fuel & retail a/s navnlig anført, at hovedkriteriet for den lønmæssige forskelsbehandling i den omhandlede bestemmelse er, hvorvidt medarbejderen følger en su-berettiget uddannelse. anvendelsen af kriteriet “su-berettiget uddannelse”, under henvisning til at flere yngre er tilknyttet en su-berettiget uddannelse end ældre, kan højst udgøre indirekte forskelsbehandling, jf.

§ 1, stk.

3. hvis den omhandlede bestemmelse udgør indirekte forskelsbehandling, så anerkender for- skelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, udtrykkeligt lovligheden heraf, når vilkåret er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødven- dige. i forhold til alderskriteriet “unge under 25 år”, så udgør

§ 5a, stk.

3, en klar undtagelse til lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. bestem- melsen tillader videre rammer for ulige behandling på grund af alder i kollektive overens- komster. den omhandlede bestemmelse er udtryk for en retmæssig udnyttelse af undtagel- sesbestemmelsen i

§ 5a, stk.

3, og bestemmelsen kan derfor gyl- digt opretholdes, idet bestemmelsen er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af national ret, ligesom bestemmelsen er hensigtsmæssig og nødvendig, og dermed i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk.

1. beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, anerkender udtrykkeligt, at der kan være behov for at fastsætte særlige vilkår for adgang til beskæftigelse, herunder betingelser vedrørende af- lønning af unge medarbejdere med henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integrati- - 17 - on. bestemmelsen tilvejebringer gennem de særlige vilkår adgang til lønnet beskæftigelse, som supplerer su-støtten i overensstemmelse med målsætningerne for su-loven. den overenskomstmæssigt fastlagte ordning mellem hk og boa er desuden i overens- stemmelse med en mangeårig praksis i servicestationsoverenskomsten og en praksis, der udspringer af landsoverenskomsten fra
2. denne praksis må anses for begrundet i over- enskomstparternes fælles interesse i gennem overenskomsten at tilvejebringe særlige vilkår for su berettigede unges adgang til beskæftigelse, som understøtter de beskæftigelses- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, som ligger i su-loven. den indførte aldersbegrænsning på 25 år var desuden et krav fra hk. beskæftigelse af unge under uddannelse på særlige vil- kår er endelig generelt anvendt og anerkendt på det danske arbejdsmarked, herunder også på offentlige overenskomstområder. vurderingen af om bestemmelsen er “nødvendig og hensigtsmæssig” i overensstemmelse med eu-domstolens praksis, må tage udgangspunkt i, at arbejdsmarkedets parter råder over en vid skønsmargin ved valget af de bedst egnede midler til opfyldelse af formålet, hvilket i den foreliggende sag er at tilvejebringe vilkår for su berettigede unges adgang til beskæfti- gelse, som kan supplere su-støtten. den lønmæssige forskelsbehandling vedrører kun overenskomstbestemte tillæg for arbejde på særlige tidspunkter, hvor de unge studerende har muligheden for beskæftigelse. be- stemmelsen er således både egnet og nødvendig for at opnå formålet med bestemmelsen, idet muligheden for at betale lavere tillæg til de unge su berettigede således kompenserer for de arbejdsbetingede ulemper, der består ved ansættelse af unge studerende. muligheden for at betale lavere tillæg kompenserer således for, at de unge su berettigede – trods samme oplæringsudgifter – er en væsentlig mere ustabil arbejdskraft med korte ansættelser, hvilket understøttes af det fremlagte bilag om omsætningshastighed. muligheden for at betale lavere tillægssatser kompenserer endvidere for den ulempe, der er forbundet med, at de unge su- berettigede på grund af fokus på studiet og det lave ugentlig arbejdstimetal ikke har samme interesse i jobbet. bestemmelsen kan derfor utvivlsomt motivere arbejdsgiverne til at ansætte unge under uddannelse. omvendt ville det uden denne mulighed i væsentlig grad vanske- - 18 - liggøre de unge under uddannelses muligheder for at supplere egen forsørgelse ud over su, idet arbejdsgiverne ville foretrække andre medarbejdergrupper. den lavere aflønning af a med hensyn til tillæg har kun været anvendt i den periode, hvor han fulgte en su berettiget uddannelse og havde ansættelsen hos statoil fuel & retail som bibeskæftigelse, og han har som nævnt højst været udsat for indirekte forskelsbehandling, idet aldersgrænsen på de 25 år alene har til formål at begrænse anvendelsen i forhold til det primære kriterium ”su berettiget uddannelse”. bestemmelsen går dermed ikke videre end nødvendigt for at fremme bestemmelsens formål. aldersgrænsen understøtter således direk- te beskæftigelsesdirektivets proportionalitetskrav. det er i overensstemmelse med eu-domstolens praksis overladt til arbejdsmarkedets parter under udøvelsen af deres grundlæggende ret til at føre kollektive overenskomstforhandlin- ger at finde en balance mellem deres respektive interesser under hensyntagen til den over- ordnede situation på det berørte arbejdsmarked og de særlige kendetegn ved de pågældende stillinger. den skete aflønning, der kun finder sted inden for parternes overenskomst, forføl- ges dermed på en konsekvent og systematisk måde. bestemmelsen omfatter alene lavere tillægsbetaling og tilvejebringer således ikke i øvrigt ringere vilkår med hensyn til ansættelse, afskedigelse eller i relation til øvrige arbejdsvilkår og går således ikke videre end nødvendigt for at opfylde det forfulgte formål. der er tale om en mangeårig beskæftigelsesmulighed inden for parternes overenskomstområde, som ikke har negative konsekvenser for den fremtidige beskæftigelse, hverken i forhold til ancienni- tetsoptjening, afskedigelse m.v., men som har taget behørigt hensyn til den unges personlige forhold. først i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2007 tog hk et generelt forbehold for de i overenskomsten fastsatte aldersgrænser, men hk kunne have gjort dette synspunkt gældende allerede under overenskomstforhandlingerne i 2004, hvor beskæftigelsesdirektivet var vedtaget og delvist implementeret i dansk ret, og fristen for implementeringen af for- buddet mod forskelsbehandling på grund af alder var overskredet. hk har heller ikke for- - 19 - søgt at frigøre sig fra overenskomsten, men har derimod ved hver overenskomstfornyelse fremsat nye overenskomstkrav og aktivt deltaget i overenskomstens fornyelse, og boa har dermed med føje kunne indrette sig på overenskomstens vilkår. hk har derfor ved passivitet fortabt muligheden for at rejse krav om efterbetaling af løn og godtgørelse i henhold til for- skelsbehandlingsloven. der kan endelig ikke gives a medhold i det rejste krav om efterbetaling af løn og betaling af godtgørelse, idet station fuel & retail har handlet i overensstemmelse med en klar og utve- tydig bestemmelse i parternes overenskomst, og der foreligger derfor ikke det fornødne grundlag for at tilkende a efterbetaling af løn samt godtgørelse. i forhold til den subsidiære påstand om afvisning gøres det gældende, at spørgsmålet om ef- terbetaling og godtgørelse og følgerne af en ulovlig overenskomstbestemmelse hviler på rammerne af den kollektive overenskomsts forståelse, og det ligger efter lov om arbejdsret- ten og de faglige voldgiftsretter § 22, stk. 1, og § 21, stk. 1, nr. 1, uden for sø- og handelsret- tens kompetence. sø- og handelsrettens begrundelse og resultat sagen angår, om et ansættelsesvilkår er i strid med forskelsbehandlingsloven. sø- og han- delsretten har dermed kompetence til at behandle sagen, og det kan ikke føre til andet resul- tat, at det pågældende vilkår fremgår af en kollektiv overenskomst. boa’s påstand om af- visning tages herefter ikke til følge. a var i perioden fra den
3. januar 2010 til den
4. september 2014 ansat af statoil fuel & re- tail a/s på en servicestation i albertslund. i perioden fra den
5. august 2012 til sommeren 2013, og igen i august og september 2014, hvor a var under 25 år, fulgte en su berettiget ud- dannelse og var beskæftiget under 15 timer om ugen, blev han aflønnet i overensstemmelse med servicestationsoverenskomstens § 2, stk.
6. - 20 - servicestationsoverenskomstens § 2, stk. 7, er begrænset til at vedrøre unge under 25 år. per- soner over 25 år, der er tilmeldt en su berettiget uddannelse og højst arbejder 15 timer om ugen, er ikke omfattet af bestemmelsen. bestemmelsen indebærer således en direkte for- skelsbehandling på grund af alder, jf.

§ 2, stk.

1, jf. § 1, stk. 2. spørgsmålet er herefter, om bestemmelsen er ugyldig i medfør af

§ 2, stk.

1, jf. § 5 a, stk. 1, eller om aldersgrænsen kan opretholdelses i medfør af lovens § 5 a, stk. 3, hvorefter gældende aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler og overenskomster kan opretholdes, hvis disse aldersgrænser er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågæl- dende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. den ansattes alder er ikke eneafgørende for, om bestemmelsen finder anvendelse eller ej. den manglende ret til at modtage servicestationstillæg og de nævnte lavere tillæg er således også betinget af, at vedkommende er tilmeldt en su berettiget uddannelse og højst arbejder 15 timer om ugen. vurderingen af, om bestemmelsen kan opretholdes uanset aldersgrænsen på 25 år, må derfor bero på en samlet bedømmelse af bestemmelsen. boa har anført, at bestemmelsen bl.a. har til formål at fremme erhvervsmæssig integration af unge under 25 år under uddannelse ved at lette deres mulighed for at opnå beskæftigelse i de tidsrum, hvor de ikke er optaget af deres studier. det fremgår af præamblen til eu-direktiv 2000/78/ef af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, som for- skelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 3, skal forstås i overensstemmelse med, at ulige behand- ling på grund af alder kan være berettiget, især under hensyn til legitime beskæftigelses-, ar- bejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, som kan variere alt efter situationen i medlemsstaterne. det fremgår desuden udtrykkeligt af artikel 6, stk. 1, litra a, at der bl.a. kan være tale om berettiget ulige behandling, når den består i tilvejebringelse af særlige vilkår for adgang til beskæftigelse, herunder betingelser om afskedigelse og aflønning, for unge med henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integration. - 21 - dertil kommer, at en bestemmelse svarende til servicestationsoverenskomstens § 2, stk. 7, ef- ter det oplyste blev indført i 1991 i landsoverenskomsten mellem da og hk, hvor alders- grænsen på 25 år blev indsat i bestemmelsen på hk’s foranledning med henblik på at be- grænse forskelsbehandlingen af personer, der er tilmeldt en su berettiget uddannelse. på denne baggrund og under henvisning til, at den ulige behandling af unge under uddan- nelse udgør en mangeårig overenskomstpraksis ikke kun på butiksområdet, og til at ar- bejdsmarkedets parter ifølge eu-domstolens praksis råder over en vid skønsmargin ved valget af, hvilke socialpolitiske og beskæftigelsesmæssige formål man ønsker at forfølge, og hvordan dette skal ske, finder sø- og handelsretten, at den ulige behandling af unge under 25 år under uddannelse, som fremgår af servicestationsoverenskomstens § 2, stk. 7, må anses for at være objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål. på baggrund af de fremlagte oplysninger om omsætningshastigheden for unge under 25 år under uddannelse og efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at disse personer udgør en væsentlig mere ustabil arbejdskraft end andre ansatte med højere oplæringsom- kostninger til følge. den lavere aflønning af disse personer må anses for egnet til at kompen- sere herfor og motivere potentielle arbejdsgivere til at ansætte disse personer og dermed fremme den erhvervsmæssige integration. herefter og under hensyn til arbejdsmarkedets parters ovenfor nævnte vide skønsmargin, findes bestemmelsens vilkår om lavere aflønning af unge under 25 år, der er tilmeldt en su berettiget uddannelse, og som højst arbejder 15 timer om ugen, at være et hensigtsmæssigt middel til at nå målet om at fremme deres erhvervsmæssige integration. da bestemmelsen alene angår manglende betaling af servicestationstillæg samt betaling af lavere tillæg for arbejde på de tidspunkter, hvor de unge under 25 år under uddannelse al- mindeligvis har mulighed for at arbejde, er der ikke grundlag for at fastslå, at bestemmelsen går videre end nødvendigt for at opnå formålet om at fremme den erhvervsmæssige integra- tion af unge under 25 år under uddannelse. - 22 - statoil fuel & retail skal derfor frifindes. som følge af sagens principielle karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part. thi kendes for ret: statoil fuel & retail a/s frifindes. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. mads bundgaard larsen henrik rothe lise krüger andersen torkild justesen sanne claudius stadil (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den