← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- kag udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

  1. januar
  2. v-73-14 vitra collections ag (advokat johan løje v/ advokatfuldmægtig christian nordendorf olson) mod 1) bart veenstra (selv) 2) benjamin veenstra 3) nima taheri-nejad 4) neda taheri-nejad og 5) greenhill-art v/neda taheri-nejad (alle repræsenteret af bart veenstra som værge og i hen- hold til fuldmagt) -2- sagens baggrund og parternes påstande denne sag drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte har markedsført og solgt eames stolene ea- mes plastic side chair med dowel base (eames dsw), eames plastic side chair med eifel base (eames dsr) og eames plastic armchair rocker (eames rar), hvor enten hele stolen eller understellet ikke var originalt, via auktionsportalen lauritz.com (herefter lauritz), og om der i den forbindelse er sket en krænkelse af vitra collections ag’s (herefter vitra) rettigheder i medfør af ophavsretsloven, varemærkeloven og markedsføringsloven. det er endvidere omtvistet, om der er værneting for sagen i danmark. vitra har nedlagt påstand om, at de sagsøgte skal betale 1.500.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg. bart veenstra, benjamin veenstra, nima taheri-nejad, neda taheri-nejad og greenhill-art v/ neda taheri-nejad har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. sagen er anlagt den
  3. oktober
  4. bart veenstra har under sagen repræsenteret sig selv og som værge tillige sin umyndige søn, benjamin veenstra. endvidere har bart veenstra i henhold til fuldmagt repræsenteret sin hu- stru, neda taheri-nejad, og dennes broder, nima taheri-nejad. oplysningerne i sagen stolene eames plastic side chair med dowel base (eames dsw), eames plastic side chair med eifel base (eames dsr) og eames plastic armchair rocker (eames rar) blev desig- net af ray og charles eames omkring
  5. stolene består groft sagt af dels en skal og dels en base, som under sagen også benævnes som understellet eller benene (f.eks. kaldes ”dowel base” også ”dowel leg”). indtil 1993 blev stolenes skaller fremstillet i glasfiber, men siden 1993 er skallerne blevet fremstillet af polypropylen. -3- de originale stole ser ud som følger: eames dsr eames dsw eames rar -4- stolene bliver i europa og mellemøsten produceret, markedsført og solgt af vitra, som er et schweizisk selskab, der er en del af den internationale møbelproducent vitra-gruppen. i resten af verden markedsføres og sælges stolene af den amerikanske producent herman mil- ler. herman millers møbler må ikke markedsføres og sælges i europa uden vitras tilladel- se. i danmark sælges de originale eames stole gennem paustian. i henhold til en aftale indgået mellem vitra og arvingerne efter ray og charles eames har vitra ret til at påtale krænkelser af ray og charles eames’ rettigheder til stolene. endvidere er vitra indehaver af varemærkerettighederne til vitra og eames bl.a. i henhold til vare- mærkeregistreringer fra ohim og wipo. den
  6. februar 2013 købte advokat johan løje via auktionsportalen lauritz.com to stole. annoncen på auktionsportalen indeholdt følgende beskrivelse af stolene: ”charles eames. par skalstole af gennemfarvet blå glasfiber, senere monteret på dowel-leg stel af sortlakeret metal og mørkbejset træ. siddehøjde ca. 44 cm. fremstillet hos herman miller.

(2).” da det viste sig, at både stolenes glasfiberskaller og baserne var kopier fra kina, anmodede vitra i april måned 2013 fogedretten i glostrup om bevissikring hos lauritz med henblik på at sikre bevis for eventuelle krænkelser af vitras rettigheder. vitra anmodede endvi- dere om, at der blev nedlagt forbud over for lauritz. på et møde i fogedretten i glostrup den
  1. juli 2013 nedlagde vitra følgende påstande: ”…
  2. rekvisiti forbydes at markedsføre, formidle salg af og sælge, herunder importere og ekspor- tere, herunder udlevere til auktionssælgere eller auktionskøbere, stole som vist i bilag 41, hvor stolebenene fremstår fremtoningsmæssigt identiske med de i det pågældende bilag viste, men hvor stolebenene ikke er fremstillet af rekvirenten eller med dennes accept. -5-
  3. rekvisiti forbydes at markedsføre, formidle salg af og sælge, herunder importere og ekspor- tere, herunder udlevere til auktionssælgere eller auktionskøbere, stole som vist i bilag 42, hvor stolebenene fremstår fremtoningsmæssigt identiske med de i det pågældende bilag viste, men hvor stolebenene ikke er fremstillet af rekvirenten eller med dennes accept.
  4. rekvisiti forbydes at markedsføre, formidle salg af og sælge, herunder importere og ekspor- tere, herunder udlevere til auktionssælgere eller auktionskøbere, stole som vist i bilag 43, hvor stolebenene fremstår fremtoningsmæssigt identiske med de i det pågældende bilag viste, men hvor stolebenene ikke er fremstillet af rekvirenten eller med dennes accept.
  5. rekvisiti forbydes at markedsføre, formidle salg af og sælge, herunder importere og ekspor- tere, herunder udlevere til auktionssælgere eller auktionskøbere, stole omfattet af anmodning 5- 7, uanset om det af annonceringen måtte fremgå, at stolebenene ikke er originale.
  6. beslaglæggelse af eventuelt lager af de af anmodning 5-8 omfattede produkter. …” under fogedsagen blev der afgivet forklaring af bl.a. kresten landsberger andreasen, der bl.a. forklarede, at han siden april 2013 havde været ansat som manager i lauritz’ auktions- hus i hørsholm. han arbejdede med designermøbler, og han havde særligt specialiseret sig i såkaldte vintagekombinationer, hvor en original skal kombineres med et uoriginalt under- stel. den
  7. juli 2013 afsagde fogedretten i glostrup kendelse i sagen med følgende begrundelse og resultat: ”… fogedrettens begrundelse og resultat forbuds- og beslaglæggelsesanmodningen angår originale stoleskaller med eftermonterede ik- ke-originale stel. -6- vitra’s anmodninger har, således som de er endeligt formuleret, ikke et indhold eller en ka- rakter, som medfører, at de i medfør af retsplejelovens § 646, stk. 2, jf. §§ 348 og 349, ikke er eg- net til behandling under denne sag. stolene af mærkerne ”eames dsw–chair”, ”eames dsr –chair” og ”eames rar-chair”, der er afbilledet i kendelsens bilag 1, 2 og 3, blev i 1950’erne designet af ray og charles eames og sat i produktion af først herman miller og senere også vitra. dette gælder såvel stoleskallerne som stellene. efter bevisførelsen har vitra godtgjort, at stoleskallerne i sig selv er ophavsretligt beskyttet. det er endvidere sandsynliggjort, at dette også er tilfældet for hvert af de tre stel og hver af sto- leskallerne med monterede originale stel. det er endvidere sandsynliggjort, at salg m.v., således som det indtil den
  8. juni 2013 er sket via lauritz’ hjemmeside, af originale stole af de anførte mærker med eftermonterede ikke- originale stel, udgør en krænkelse af de rettigheder, der følger af ophavsretslovens §§ 1 og 2 samt af markedsføringslovens §
  9. vitra har ved den fremlagte ”deed of transfer of ownership” af
  10. oktober 1984 med bilag godtgjort, at rettighederne til blandt andet de tre stoleskaller med tilhørende stel på dette tids- punkt blev overdraget til vitra, som derefter i europa og mellemøstlige lande kunne hånd- hæve disse. efter vidneforklaringerne, der støttes af gennemgangen i fogedretten af eksempler på originale og ikke-originale stoleskaller og stel, er der markant og synlig kvalitetsforskel på originale og ikke-originale stoleskaller og stel, ligesom holdbarheden og stabiliteten af ikke-originale stel ef- ter stefan thoma’s forklaring er betydeligt ringere, end det gør sig gældende for originale stel. det er herved sandsynliggjort, at anvendelsen af ikke-originale stel kan medføre såvel faresitua- tioner for forbrugeren som skade på designenes omdømme. lauritz har siden den
  11. juni 2013 suspenderet salg m.v. af originale stoleskaller med efter- monterede ikke-originale stel, men det er efter selskabets udsagn alene sket midlertidigt og pr. kulance, og udstrækningen heraf er ganske uklar. -7- det må derfor antages, at vitras interesser ikke er tilstrækkeligt beskyttet, hvis vitra i med- før af retsplejelovens § 643, stk. 1, henvises til at benytte lovens almindelige regler om straf og erstatning. der er efter det fremkomne ikke grundlag for at fastslå, at vitra har fortabt sin ret ved passivi- tet eller forældelse, eller at ophavsretslovens §§ 19 og 29 er til hinder for nedlæggelse af forbud. på ovennævnte baggrund, og idet det af lauritz anførte om proportionalitet på det forelig- gende grundlag ikke kan føre til et andet resultat, er betingelserne for at nedlægge forbud til stede, jf. retsplejelovens §
  12. fogedretten tager vitras anmodning nr. 5, 6 og 7 til følge. anmodning nr. 8 må, således som den er formuleret, anses for indeholdt i forbuddet efter an- modning nr. 5, 6 og
  13. det bemærkes om anmodning nr. 9, at vitra har ikke redegjort nærmere for det aktuelle be- hov for at træffe afgørelse om beslaglæggelse. der er herefter ikke grundlag for at tage anmodning nr. 8 og 9 til følge. vitra har, hvis det måtte vise sig fornødent, mulighed for i medfør af retsplejelovens § 645 at anmode fogedretten om bistand til at opretholde det nedlagte forbud. der er under sagen fremlagt udskrifter fra lauritz’ hjemmeside indeholdende en lang række online-auktioner, som alle vedrører stoleskaller af de anførte mærker med eftermonterede stel, der ligner de stel, som er afbilledet i kendelsens bilag 1, 2 og
  14. da det er sandsynliggjort, at hver af disse auktioner udgør en selvstændig krænkelse af vitra’s rettigheder, er der ikke grundlag for at betinge nedlæggelse af forbud af sikkerheds- stillelse. der nedlægges herefter forbud som nedenfor bestemt. -8- derfor bestemmes: 1) lauritz.com a/s forbydes at markedsføre, formidle salg af og sælge, herunder importe- re og eksportere, herunder udlevere til auktionssælgere eller auktionskøbere, stole som vist i bilag 1, hvor stolebenene fremstår fremtoningsmæssigt identiske med de i det pågældende bilag viste, men hvor stolebenene ikke er fremstillet af rekvirenten eller med dennes accept. 2) lauritz.com a/s forbydes at markedsføre, formidle salg af og sælge, herunder importe- re og eksportere, herunder udlevere til auktionssælgere eller auktionskøbere, stole som vist i bilag 2, hvor stolebenene fremstår fremtoningsmæssigt identiske med de i det pågældende bilag viste, men hvor stolebenene ikke er fremstillet af rekvirenten eller med dennes accept. 3) lauritz.com a/s forbydes at markedsføre, formidle salg af og sælge, herunder importe- re og eksportere, herunder udlevere til auktionssælgere eller auktionskøbere, stole som vist i bilag 3, hvor stolebenene fremstår fremtoningsmæssigt identiske med de i det pågældende bilag viste, men hvor stolebenene ikke er fremstillet af rekvirenten eller med dennes accept. …” i forbindelse med fogedsagen beslaglagde retten ved bevissikring efter det oplyste cirka 1.500 siders bilag hos lauritz, herunder en oversigt over de auktioner, der havde været af- holdt over stole indleveret af de sagsøgte under denne sag og de kvitteringer, som de sag- søgte havde modtaget fra lauritz. det fremgår af beskrivelsen af stolene både på oversigten over auktionerne og på kvitteringerne, at der i en række tilfælde var tale om skalstole af glas- fiber ”monteret på senere dowel leg stel” eller ”senere monteret på dowel leg stel”. endvi- dere fremgår antallet af solgte stole og den opnåede pris af både oversigten og kvitteringer- ne. der er under sagen fremvist én original eames stol og én ubestridt ulovlig kopi heraf, som stammer fra fogedsagen mod lauritz. vitra har oplyst, at man alene kan knytte den ulovlige kopi til en auktion hos lauritz, men ikke til de sagsøgte. -9- forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af bart veenstra og jan axelsen. bart veenstra har forklaret bl.a., at han arbejdede som direktør for burger king i tyskland indtil 2008, hvor han blev fyret. han vandt efterfølgende en retssag mod burger king, som måtte betale ham en stor sum penge. han og hans hustru, neda taheri-nejad, havde to grimme stole derhjemme, som de satte til salg via e-bay. stolene blev solgt for 250 euro. den person, der havde købt stolene, ringede senere og fortalte, at han havde videresolgt stolene for 800 euro. senere kom personen tilba- ge og ville købe nogle malerier, som neda taheri-nejad havde malet, for at sælge dem via lauritz. personen fik lov til at købe et billede, som han videresolgte for 1.000 euro. efterføl- gende kom personen tilbage og spurgte, om de ville overtage hans forretning, hvilket de gjorde. han etablerede herefter denne forretning med sin hustru. de har således solgt brugte møbler siden
  15. i begyndelsen solgte de sofaer, men det er meget hårdt, hvis man f.eks. skal bære en sofa ned fra
  16. sal, så de ledte efter andre produkter, som de kunne sælge. de har solgt rustninger, pelse, tasker mv. alle tingene er blevet solgt via lauritz. lauritz er et internationalt aukti- onshus, så de solgte ikke specifikt til det danske marked. hans kontaktperson hos lauritz i danmark var kresten landsberger. det er korrekt, at de har solgt eames stole via lauritz, men hvis han tæller efter i det frem- lagte materiale, så drejer det sig ikke om 1848 stole, men om
  17. der har været fremlagt fle- re forskellige tal i forbindelse med sagen. han har talt sammen to gange. han begyndte at købe stoleskaller efter aftale med kresten landsberger. kresten landsberger fulgte med på e-bay, og når kresten landsberger havde fundet nogle gode stole, kontaktede kresten landsberger ham og fortalte ham, hvad kresten landsberger syntes, at han skulle købe. det gik så godt, at han fik forskudsbetaling, så han kunne købe mere. han blev kontaktet af flere personer fra lauritz, og han stolede på eksperterne hos lauritz. - 10 - han købte stolene via bl.a. e-bay. han har alle kvitteringerne. han tror ikke, at alle de perso- ner, som han har købt stole af, kan være snydere. nogle gange købte han hele stole, og andre gange købte han kun stoleskaller eller understel. man sælger stoleskaller og understel sepa- rat, hvis den anden del f.eks. er gået i stykker. han vil tro, at en eller to stoleskaller var nye, men størstedelen var brugte stoleskaller. sælgerne var primært private personer, men han har også købt fra enkelte mindre virksomheder. sælgerne var fra hele tyskland, men han vil ikke fortælle, hvad de hedder, da han ønsker at beskytte dem mod vitras mistænkeliggørel- se. for så vidt angår den kvittering, der er fremlagt i sagen, og som angiveligt handler om handel med understel, så kender han hverken virksomheden t.c.h. eller hr. lothar hoh- mann. han har undersøgt det, og virksomheden eksisterer ikke længere. han kan heller ikke se hverken sit eget eller sine familiemedlemmers navne på kvitteringen. når man køber ting via e-bay, foregår det som en auktion, så han kan ikke fortælle præcist, hvor meget han har givet for stoleskallerne og understellene. prisen afhænger også af, hvor meget man køber. prisen for en brugt stoleskal var 100-180 euro. i øjeblikket er prisen højere. prisen for understel var 60-90 euro. de købte via et budprogam, der hedder ”my sniper”, hvor man kan sætte f.eks. 200 bud op, og så byder programmet automatisk. det var hans hu- stru, der satte budene op efter instruktion fra kresten landsberger. han og hans svoger, nima taheri-nejad, hentede stolene og transporterede dem til danmark, hvor de leverede dem til lauritz i roskilde, esbjerg eller aarhus. de tømte bussen og fik en kvittering for det, som de havde leveret. de transporterede altid stoleskallerne og understellene separat, og det var altid lauritz, der satte stolene sammen. han har aldrig sat understel på stoleskallerne. han undrede sig over, hvorfor lauritz påtog sig at samle stolene, men nu ved han hvorfor. det var lauritz, der skrev teksten til annoncerne. han taler ikke dansk, og han havde ingen indflydelse på teksten i annoncerne. han gav ingen beskrivelse af stolene, når han afleverede dem. ofte kopierede lauritz tekst og billeder fra annoncer fra tidligere auktioner til brug for annoncerne til nye auktioner. de billeder, der er fremlagt i sagen, viser derfor ikke noget om, nøjagtig hvilke stole der blev solgt under den enkelte auktion. han kan ikke se på billederne, om stolene er brugte. hvis der var ridser eller lignende på stolene, fremgik det af den beskri- - 11 - velse, som lauritz skrev. han kan ikke se noget ud af billederne. hvis tingene har ridser eller rust, er de efter hans opfattelse gamle. han undersøgte, om stolene var stabile, men han un- dersøgte ikke, om det var det rette træ eller den originale skrue, der sad i understellet. nogle gange fik man tre ben, og andre gange manglede en skrue eller lignende. for det meste var det hele der, når han købte det. han fik aldrig nogen klager, og han fik aldrig ting retur. det var perfekt for lauritz. det er hans opfattelse, at de sagsøgte leverede originale stoleskaller og originale understel til lauritz. han ved ikke, hvad der efterfølgende er sket hos lauritz. når han læser den forkla- ring, som kresten landsberger afgav ved fogedretten i glostrup, tror han dog, at han ved, hvad der er sket. han tror, at han er blevet udnyttet af lauritz. de sidste 1,5 år har de i tysk- land forsøgt at gøre noget i forhold til lauritz. fogedretten i glostrup sagde, at lauritz var ansvarlig, men nu skal han gøres ansvarlig. han fik ingen klager fra lauritz før efter 2,5 år, hvor han fik en mail fra mette sundstrøm, som skrev, at der var noget galt med understelle- ne. han ringede til hende, men hun kunne ikke fortælle, hvad der var galt. lauritz spærrede alle deres konti, og fra den ene dag til den anden havde de ingen indtægt. det er korrekt, at hans søn, benjamin veenstras, navn fremgår af kvitteringerne, og at hans søn havde en konto hos lauritz. han ville købe nogle ting til sin søn, og hans revisor sagde, at han skulle lade være med at blande forretning og private indkøb. hans søn har ikke fore- taget sig noget aktivt. det var ham, hans hustru og hans svoger, der agerede i forhold til sal- get af stolene. lauritz har en regel om, at man når man først har fået forskudsbetaling af en vis størrelse på sin konto, kan man ikke handle fra den konto med forskudsbetaling igen, før den tidligere forskudsbetaling er dækket. derfor var det nødvendigt for dem at sælge fra fle- re konti, som sket. han solgte brugte møbler fra 2008, og han solgte eames stole fra ca.
  18. han har ikke solgt noget de sidste 2,5 år, da deres konti hos lauritz blev blokeret. nu har han fået et andet ar- bejde, og han vil aldrig arbejde med møbler igen. han havde ingen professionel viden om eames møbler. han fik at vide fra lauritz, hvad han skulle købe, og så købte han det. han fik ikke altid en god fortjeneste. man kan få en fortjeneste, og man kan leve af det. han kan ikke - 12 - sige præcist, hvad fortjenesten var for en enkelt stol. han har ikke været involveret i lignen- de sager, og han er aldrig før blevet beskyldt for at sælge falske møbler. han har en ren straf- feattest. jan axelsen har bl.a. forklaret, at er ansat hos paustian som butikschef og møbelsælger. han har beskæftiget sig med møbler af denne karakter siden 1984, og han har arbejdet koncentre- ret med eames møbler hos paustian i ca. 15 år. han har et indgående kendskab til stolenes historik mv. eames møbler er en kendt og eftertragtet vare, og det er hans opfattelse, at sto- len er en moderne klassiker på linje med wegner og arne jacobsen. glasfiberversionen blev udviklet omkring
  19. vitra holdt op med at producere glasfiberstole i 1992-
  20. i dag laves stoleskallen af polypropylen. stolen findes både med og uden arme. træstellet, som hedder dowel base (dsw), kan være lyst, sort eller mørkbejset. metalstellet hedder eifel base (dsr). gyngestolen hedder rar. dowelleg stellet blev produceret samtidig med stoleskallerne omkring 1950’erne. man kan ikke få et andet stel, men man kan få en anden farve på træet på stellene. oprindeligt var træstellet udelukkende af træ, men der var ikke styrke nok i benene, når der blev boret huller til tværstivere, og man oplevede derfor, at benene knækkede. i dag er træbenet hult, og der sidder et metalben inden i for at undgå, at benet knækker. man bruger altid sorte skruer og møtrikker til stellene. man bruger aldrig metalfarvede skruer eller møtrikker. det er hans vurdering, at der ikke er nogen af de oprindelige og originale dowelleg stel på markedet i dag, fordi de var ustabile, og fordi der var tale om træstel. en glasfiberstol med originale træben er senest fra
  21. eifel basen blev også produceret omkring
  22. den findes i for- skellige farver, men man kan ikke få den i forskellige versioner. i de senere år er der blevet solgt flest understel af træ. han har ingen fornemmelse af, hvor mange stoleskaller der er blevet produceret siden 1950, men det er mere end 100.
  23. han ved ikke hvor mange un- derstel, der er produceret, men det er mange. man kan godt kalde stolen et modulsæt, da det er muligt at sætte et andet understel på en stoleskal, dog kan man ikke sætte et understel fra nogle af de andre stole på gyngestolen. første gang, understellet monteres på en stoleskal, skal det være med et bestemt tryk, men - 13 - derefter kan man godt selv sætte et andet stel på stoleskallen. på glasfiberstolen monteres understellet i en shock mount, som limes på stoleskallen. på nogle glasfiberskaller kan man se to monteringsafstøbninger, som normalt er runde. understellene bliver normalt monteret på stoleskallerne hos vitra eller hos en autoriseret vitra forhandler. stolen er samlet, når den bliver leveret til kunden. i realiteten er stoleskallen og understellet to forskellige produk- ter, da de kan kombineres på flere måder. en ny dowel base koster ca. 2.500 kr. basen er væsentligt dyrere end stoleskallen, som koster 800-900 kr. hele stole koster ca. 3.300 kr. prisen for eifel basen er ca. 1.000 kr. lavere end pri- se for dowel basen. gyngestolsbasen koster 2.500-2.800 kr. seks stole i polypropylen koster 18.000 kr. han vil tro, at seks stole med glasfiberskal kan købes på en auktion som f.eks. hos lauritz for lidt mere end. 18.000 kr. i de senere år har de set mange kopier af træbaserne på gamle stoleskaller. han har selv op- levet, at originale stoleskaller blev monteret på uoriginale baser. man kan f.eks. få originale stoleskaller fra en lufthavn, hvor de har været monteret på noget andet end ben. disse stole- skaller kan man montere på en base, og derefter stille stolen ved et spisebord. det er deres indtryk, at de uoriginale stoleskaller bliver lavet i kina. de lugter, og de kommer i store mængder. hos paustian har de mærket en opbremsning i salget af stolen, og det er hans indtryk, at nogle kunder har fravalgt stolen, fordi der har været tvivl om, hvorvidt stolene var ægte, bl.a. efter tv-udsendelse i ”kontant”. i forretningen bliver de ofte spurgt, om stolen er en ori- ginal eller en kopi, og de bliver jævnligt kontaktet af folk, der har købt en stol, og som gerne vil have verificeret, at stolen er ægte. det er altid negativt, når der er kopier på markedet, fordi omtalen af stolen vedrører kopien og ikke originalen. når han ser på udvalgte billeder i støttebilaget med forstørrelse af billeder fra auktioner med sagsøgte som sælger, kan han godt se, at nogle af stolene eller understellene formentlig er kopier. ved andre er han ikke i tvivl om, at understellene er kopier. dette skyldes bl.a. farven og benenes tykkelse, idet benene er væsentlig kraftigere end benene på de originale under- - 14 - stel. endvidere er alle skruerne blanke. hvis det var originale understel, ville de være gamle, og farven ville være natur. i dag produceres understellene i mørkt bejset, sort eller natur. glasfiberskallerne ser meget nye ud på billederne, hvilket er bemærkelsesværdigt, når de se- nest kan være produceret i
  24. på den blå stol er farven meget dyb i kanten, hvilket er et tegn på, at stolen ikke er original. de stole, der er på de to sidste sider, har han kun set på bil- leder. det er ikke en type, som vitra producerer. baserne til gyngestolen passer ikke til sto- leskallerne uden armlæn. fysisk kan baserne til gyngestolen ikke monteres på en polypropy- lenskal, men på en glasfiberskal kan man i princippet montere shock mounten, som man vil. kopiprodukterne har generelt en ringe kvalitet. man har ønsket at lave et billigere stel. de er dårligere både kosmetisk og kvalitetsmæssigt, da den måde, som de er svejset, ikke er pæn, og for så vidt angår metalstellet kan det uoriginale stel vrides. uoriginale dowelleg stel er farlige, netop fordi man ved, at de gamle originale understel knækkede, hvilket er årsagen til, at man i dag forstærker benene. han vil betragte det som farligt at sætte sig på en stol med et uoriginalt dowelleg stel. de uoriginale stoleskaller er væsentligt tyndere end de ori- ginale, og der kommer ikke nogen aftegninger i kanten af stolen. når han skal vurdere, om en stol er original, vil han helst stå med selve stolen. man kan ikke slå op i avisen og købe uoriginale understel. der er solgt mange uoriginale sto- le via lauritz, og man må formode, at sælgeren er en, der har adgang til mange stoleskaller og understel, og som lever af at sælge uoriginale stole. hvis han selv skulle købe en stol, kunne han sagtens være tilhænger af at købe en med glas- fiberskal, men han har stole med polypropylenskallen derhjemme. en samler ville formentlig vælge at købe stolen med glasfiberskal, da det er den, der ikke laves længere. parternes synspunkter for vitra collections ag, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på- standsdokumentet, hvoraf bl.a. fremgår: - 15 - ”… anbringender til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende: at sø- og handelsretten har kompetence til at behandle denne sag, da sagsøgte har sine stole til danske forbrugere, og der dermed eksisterer deliktsværneting i danmark i henhold til bruxelles i forordningen artikel 5
(3). at sagsøger besidder rettighederne til stolene omfattet af nærværende sag, og sagsøger besidder rettigheder til at påtale krænkelser af ray og charles eames rettigheder til de af sagen omfatte- de stole; idet dette er dokumenteret i den fremlagte aftale i sagens bilag 6, der foreligger mellem arvin- gerne til ray og charles eames og sagsøger. at stolene omfattet af nærværende sag både som helhed (skal + baser), og baserne i form af dowel- legs (dsw), eifel-legs (dsr) og gyngestolsben (rar) er omfattet af selvstændig ophavsretlig beskyttelse; idet charles og ray eames er blandt de mest anerkendte designere, der nogensinde har levet; idet eames stolene er beundrede verdensberømte designikoner; idet baserne isoleret set opfylder det ophavsretlige originalitetskrav, og har en selvstændig be- skyttelse på samme måde som i dommen ufr.1999.909sh; idet dette er anerkendt af fogedretten i sin kendelse af
  1. juli 2013 (sagens bilag 12). at sagsøgtes salg af 1848 eames dsw, dsr og rar stole, og utvivlsomt i ethvert salg, hvor de sag- søgte angiver at stolene er ”monteret på senere dowel-leg stel, ”senere påmonteret eifel-leg stel” og/eller monteret på nyt dowel-leg stel” udgør en krænkelse af sagsøgers rettigheder i henhold til ophavsretslovens § 2; idet sagsøgtes salg af glasfiber skaller med uoriginale eftermonterede baser og fuldstændige kopier, fremstår identiske eller næsten identiske med sagsøgers design; idet varerne er produceret uden sagsøgers accept eller tilladelse; idet sagsøgtes tanke med at påsætte de uoriginale ben har været at genskabe den oprindelige stol, sådan så kunderne får noget, der fremstår som en ægte, autentisk eames stol; idet sagsøgte ikke loyalt har oplyst, at der er tale om uoriginale eksemplarer af sagsøgers de- signs; - 16 - idet der kan udledes en klar identifikation mellem lauritz.com’s ulovlige salg af de krænkende stole, og de sælgere, herunder sagsøgte, som har brugt lauritz.com til at sælge de ulovlige stole; idet at hver af de auktioner, som vedrørte skaller med eftermonterede baser, udgjorde en selv- stændig krænkelse af sagsøgers rettigheder, og sagsøgte ikke har modbevist andet i nærværen- de sag. at sagsøgte har været i ond tro omkring ægtheden af de af sagsøgte solgte stole; idet sagsøgte er underlagt en undersøgelsespligt for sit erhvervsmæssige videresalg; idet sagens konkrete forhold bevidner, at sagsøgte må have været i ond tro; idet sagsøgte rimeligvis kan betegnes som en fagmand inden for salg af møbler, og derfor er underlagt en professionsstandard; at undtagelsen i ophavsretslovens § 19 om konsumption ikke finder anvendelse i denne sag; idet de af sagsøgte markedsførte og solgte kopierede skaller og baser ikke er markedsført eller solgt af sagsøger eller med sagsøgers samtykke; idet konsumptionsprincippet i § 19 er uanvendeligt i sager, hvor man har ændret værket på en måde, der indebærer en respektkrænkelse, jf. ophavsretslovens § 11, stk. 1, og at sagsøgtes på- sætning af de uoriginale baser indebærer en krænkelse af respektretten i ophavsretslovens § 3, stk. 2; idet undtagelserne i ophavsretslovens kapitel 2 i henhold til § 11, stk. 2, altid kun kan bruges, ”hvis værket ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver”, og at det er en ændring i en videre udstrækning en den tilladte brug kræver, at påsætte uoriginale baser på sagsøgers originale skaller. at ophavsretslovens § 29, stk. 2 ikke finder anvendelse i nærværende sag; idet § 29, stk. 2 kun gælder for private ejere, der skal bruge eksemplarerne i overensstemmelse med deres praktiske brugsformål; idet sagsøgtes ændring af stolene ved udskiftning med uoriginale baser med henblik på er- hvervsmæssigt videresalg ikke kan karakteriseres som værende i overensstemmelse med et pri- vat praktisk brugsformål. at bevisbyrden er rykket over på sagsøgte, som ikke har løftet denne. at sagsøger besidder alle rettigheder i medfør af markedsføringsloven. - 17 - at skallerne og baserne tillige må anses for beskyttet efter markedsføringsloven både samlet og hver for sig; idet baserne og skallerne besidder det fornødne særpræg samlet og hver for sig; idet skallerne og basernes udseende ikke kun er funktionsbestemte. at sagsøgtes salg og markedsføring af de pågældende stole strider mod sagsøgers ret i henhold til markedsføringslovens § 1, idet salget og markedsføringen sker i erhvervsmæssigt øjemed; idet stolene fremstår som nærmest identiske kopier af stolene markedsført af sagsøger i dan- mark; idet det salg og den markedsføring, som sagsøgte foretager af de omhandlede stole, udgør en il- loyal og snyltende markedsadfærd, som er i strid god markedsføringsskik; idet fogedretten i glostrup også i sin kendelse den
  2. juli 2013 (bilag 12) bekræftede, at salget af originale stoleskaller med eftermonterede ikke-originale baser, udgjorde en krænkelse af sagsø- gers rettigheder i henhold til markedsføringslovens § 1; idet sagsøgtes salg er sket med henblik på at fortrænge originale skaller og ben/baser fra mar- kedet. at sagsøgte har handlet i ond tro, da sagsøgte har været fuldt bekendt med, at der var tale om skal- ler med eftermonteret med uoriginale ben/baser fra en anden producent og fuldstændige ko- pier. at sagsøgtes salg ikke kan sammenlignes med et lovligt reservedelssalg; idet sagsøgte ikke har tydeliggjort på nogen måde, at der er tale om et produkt forskelligt fra originalproduktet; idet sagsøgers skaller såvel som baser nyder selvstændig immaterialretlig beskyttelse; idet sagsøgte har misbrugt sagsøgers varemærke og forretningskendetegn. at sagsøgte har krænket sagsøgers varemærkerettigheder jf. varemærkelovens § 4; idet sagsøger er indehaver af varemærkerettighederne til henholdsvis eames samt vitra for møbler i international vareklasse 20, hvilket er dokumenteret i sagens bilag 7-9: - 18 - idet de markedsførte og solgte eames stole med uoriginale eftermonterede ben/baser og fuld- stændige kopier har været markedsført med eller påført sagsøgers varemærker. idet sagsøgtes brug af sagsøgers varemærke er sket erhvervsmæssigt. at undtagelsen i varemærkelovens § 6, stk. 1 ikke finder anvendelse i nærværende sag; idet det følger af bestemmelsens stk. 2, at stk. 1 ikke gælder hvis ”indehaveren har rimelig grund til at modsætte sig fortsat markedsføring af varerne, især i tilfælde, hvor disses tilstand er ændret eller forringet, efter at de er markedsført”; idet uoriginale baser normalt er af langt dårligere kvalitet end de ægte baser, hvilket i høj grad er egnet til at nedsætte eames-stolenes renommé og udhule varemærkets særpræg. at sagsøgte er i henhold til ophavsretsloven § 83, markedsføringslovens § 20 og varemærkelovens § 43 er forpligtet til at betale erstatning, rimeligt vederlag og godtgørelse for overtrædelsen af sagsøgers rettigheder; idet sagsøgte har overtrådt ophavsretsloven § 2, markedsføringslovens § 1, og varemærkelo- vens §
  3. at rimeligt vederlag kan fastsættes til 25 % af sagsøgers salgspris, hvilket giver et vederlag på dkk 1.531.480,75; idet det følger af retspraksis, at rimeligt vederlag kan fastsættes til 25 % ved eksklusive produk- ter; idet sagsøgtes efterligning i alle henseende fremstår som identiske med sagsøgers stole; idet stolene er blevet præsenteret som hidrørende fra sagsøger; idet der er sket betydeligt tab af sagsøgers renommé; idet stolene er blevet solgt til en sammenlignelig pris. at sagsøgers omsætningstab kan fastsættes til 1.854.801,45; idet omsætningstabet kan opgøres som antallet af sagsøgers ikke-solgte enheder multipliceret med sagsøgers fortjeneste pr. enhed; idet sagsøger har henvendt sig til samme køberkreds som sagsøgers, da priserne på stolene i mange tilfælde er ens, ligesom køberne har købt stolene under den forudsætning, at de var ægte og ikke kopier; - 19 - idet der kan tales om substitution i forholdet 1-
  4. at skaden på sagsøgers goodwill som følge af sagsøgtes ulovlige salg er særligt udtalt i denne sag; idet sagsøgtes stole er af dårlig kvalitet og farlige; idet køberne af sagsøgtes stole tror, at de køber originale produkter. at der bør fastsættes en rimelig godtgørelse for den ikke-økonomiske skade, som sagsøger har lidt ved sagsøgtes salg af kopimøbler vellignende sagsøgers baser, men i langt dårlige kvalitet; idet salget har været særligt skadeligt for sagsøgers renommé og omdømme blandt forbruger- ne; idet udskiftningen af baserne må anses for en krænkelse af respektretten i ophavsretslovens § 3…” de sagsøgte, bart veenstra, benjamin veenstra, nima taheri-nejad og neda taheri-nejad, har bestridt, at de har solgt falske stole. de vidste ikke, at der eksisterede kopier af eames stolene, før de for ca. to år siden modtog en e-mail fra mette sundstrøm, hvorefter alt deres salg via lauritz blev indstillet. de har i god tro indkøbt stoleskaller forskellige steder i tysk- land og kørt dem til lauritz i esbjerg, roskilde og aarhus. de har aldrig kørt stole til lauritz afdeling i kolding. de gik ud fra, at der var eksperter ansat ved alle lauritz’ afdelinger i danmark. på et tidspunkt har vitra tilsyneladende konstateret, at der blev solgt uoriginale eames stole via lauritz, hvorefter de sagsøgte modtog et brev fra en advokat i schweiz. de- res advokat skrev til advokaten i schweiz og udbad sig beviser. herefter hørte de ikke yder- ligere, før vitra besluttede at anlægge denne sag i danmark, da der åbenbart er andre love i danmark. sagen, der blev ført for fogedretten i glostrup, vedrørte alene nedlæggelse af et forbud, og vitra havde indkøbt to uoriginale eames stole fra lauritz med henblik på at få nedlagt et forbud. tallet på 1848 stole blev ikke nævnt i forbindelse med forbudssagen i glostrup, lige- som der ikke blev ført bevis for, at 1848 stole var uoriginale. den afgørelse, der blev truffet af fogedretten i glostrup, kan ikke bare lægges til grund, da fogedretten i glostrup ikke har taget stilling til det, der er gjort gældende under nærværende sag. - 20 - der er heller ikke for sø- og handelsretten ført bevis for, at de har solgt 1848 uoriginale ea- mes stole. det er endvidere uklart, om det gøres gældende, at stoleskallerne var uoriginale, eller om det gøres gældende, at understellene var uoriginale, ligesom der har været nævnt flere forskellige antal stole i forbindelse med sagen. sagen omfatter således salg af 1848 stole, men kresten landsberger havde 2000 stole stående. yderligere er der en påstand om, at en tredjedel af de solgte stole var fuldstændige kopier, men det er uklart hvilken tredjedel, der er tale om. den omstændighed, at fogedretten i glostrup har anset det for sandsynliggjort, at hver en- kelt auktion har udgjort en selvstændig krænkelse, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for, at der har været tale om 1848 salg af uoriginale eames stole. hvis han vil oprette en konto hos lauritz, skal han sende en kopi af sit pas, så man kan se, at det er hans konto. der er i sa- gen fremlagt en lang liste med lots, men det fremgår ikke, hvilken konto de tilhører. der fin- des mange falske konti hos lauritz. der må fremlægges dokumentation for hvert enkelt salg, og de havde forventet at få en sagkyndig udtalelse fra en uafhængig ekspert. både vidnet stefan thoma, der blev ført for fogedretten i glostrup, og vidnet jan axelsen, er ansat hos vitra, og de er derfor ikke uafhængige sagkyndige vidner. jan axelsen kunne endvidere ikke med sikkerhed sige, om de stole, der er på de fremlagte billeder, var originale eller uori- ginale. hertil kommer, at der må stilles spørgsmålstegn ved, hvilken værdi de fremlagte bil- leder har, idet lauritz benytter fotoshop. yderligere er der fremlagt en kvittering fra et sel- skab, som de intet kendskab har til. det fremgår entydigt af lauritz salgsbetingelser, at det er lauritz, der udarbejder varebe- skrivelsen. de stolede på eksperterne fra lauritz, men selv kresten landsberger har tilsyne- ladende ikke kunnet se, om der var tale om originale eller uoriginale stole. det er ikke kor- rekt, at man ikke kan se stolene, før man køber dem. kundekredsen for stolene med glasfiberskal, som er et samlerobjekt, og stolene med stole- skal af polypropylen er ikke identisk. hvis den beregning, som vitra har lavet, skulle være korrekt, skulle de have solgt seks stole for ca. 18.000 kr., men den pris fremgår ikke tilnær- melsesvis af den liste over deres salg, som vitra har fremlagt. - 21 - de er blevet sagsøgt for 350.000 euro, men der er ikke fremlagt nogen beviser i sagen. i pro- cesskrifterne fra vitra finder man ofte vendingen ” overbevist om”, men en overbevisning er ikke tilstrækkeligt, der skal fremlægges beviser, og bevisbyrden må lægge hos vitra og ikke hos dem. endelig vil de anmode retten om at undersøge, om sagen er forældet, og om vitra har en fuldmagt fra herman miller, da de hovedsageligt har solgt produkter fra herman miller. sø- og handelsrettens begrundelse og resultat vitra collections ag har under denne sag rejst krav om betaling af 1,5 mio. kr. mod bart veenstra og tre af hans familiemedlemmer, herunder hans 12-årige søn. kravet er rejst under henvisning til, at de sagsøgte over auktionsportalen lauritz.com har solgt 1848 stole, som har været benævnt som eames stole, men hvor enten hele stolen eller understellet ifølge vitra ikke har været et originalt produkt. det fremgår af bart veenstras forklaring og sagen i øvrigt, at han, hans kone og hans svoger har haft et omfattende samarbejde med lauritz i danmark om salg af bl.a. eames-stole, og at de selv har kørt de i hvert fald 1844 stole til indlevering til lauritz i danmark. der er derfor værneting for sagen i danmark, jf. artikel 5, nr. 3, i 2000-bruxelles i-forordningen. bart veenstras nu 12-årige søn har ifølge bart veenstras forklaring ikke noget med sagen at gøre personligt, og henset til denne forklaring og benjamin veenstras alder, frifindes benja- min veenstra. bart veenstra har forklaret, at han og de øvrige sagsøgte på anvisning fra lauritz i danmark, herunder navnlig kresten landsberger, har købt overvejende brugte eames stole og under- stel på handelsplatforme i tyskland, herunder navnlig e-bay, og som anført fragtet dem til lauritz i danmark. han bestrider, at der skulle være tale om uoriginale stole eller understel. han fragtede altid stoleskallerne og understel hver for sig til lauritz, og det var lauritz, der - 22 - satte stoleskaller sammen med understel og oprettede annoncerne. det var ligeledes lauritz, der skrev teksten til annoncerne og indsatte fotos, som ofte var standard-fotos af samme type varer fra andre auktioner, som lauritz genbrugte. det er vitra, der har bevisbyrden for, at de stole, de sagsøgte har solgt, var uoriginale. vitra har med henblik på at løfte denne bevisbyrde fremlagt kvittering for køb af to stole fra lauritz den
  5. februar 2013 og den efterfølgende fogedforbudskendelse af
  6. juli 2013, hvor fogedretten i glostrup i en sag mellem vitra og lauritz nedlagde forbud mod salg mv. af eames-stole, hvor stolebenene ikke er fremstillet af vitra. under fogedsagen forklarede kresten landsberger fra lauritz bl.a., at han havde specialiseret sig i såkaldte vintagekombi- nationer, hvor en original stoleskal kombineres med et uoriginalt understel. der var ingen omtale af bart veenstra under fogedsagen, og det fremgår ikke heraf eller af sagen i øvrigt, hvor mange sælgere, der leverede eames-møbler til lauritz, eller hvordan kombinationen af originale stoleskaller og uoriginale understel foregik hos lauritz. der har under sagen været forevist én ubestridt uoriginal eames-stol for retten. denne stol stammer efter det oplyste fra fogedsagen, men vitra har samtidig oplyst, at de ikke kan påvise, at stolen stammer fra en levering fra de sagsøgte til lauritz. vitra har dernæst fremlagt tekst og fotos fra de auktioner, der har været afholdt over stole indleveret af de sagsøgte. de fotos, der er indeholdt i sagens bilag, er så små, at de ikke kan tydes. under selve hovedforhandlingen er fremlagt et hjælpebilag med omkring 50 forstør- relser af de formentlig mere end 300 små fotos fra sagens bilag, og på baggrund af omkring 4-5 af disse fotos har vitras vidne fra paustian, som forhandler eames-stole i danmark, ud- talt, at der formentlig – og i nogle tilfælde sikkert – er tale om i hvert fald uoriginale under- stel, herunder navnlig fordi understellet fremtræder anderledes end de originale med hen- syn til farve, tykkelse og skruer (som ikke er blanke på de originale). som anført har bart veenstra forklaret, at der er tale om standard-fotos fra lauritz, og det kan også umiddelbart konstateres, at der for forskellige auktioner er brugt samme foto. - 23 - retten kan på baggrund af beviserne ført i denne sag ikke anse det for godtgjort, om og i gi- vet fald i hvilket omfang de stole, som de sagsøgte har indleveret til lauritz, har været uori- ginale, herunder om de sagsøgte har indleveret uoriginale understel til lauritz, som efter det oplyste har kombineret stoleskaller og stel. det forhold, at det fremgår af teksten på en ræk- ke af annoncerne, at stoleskallen er ”monteret senere på dowell-leg stel” kan ikke føre til an- det resultat. det kan under de anførte omstændigheder heller ikke føre til et andet resultat, at bart veenstra først efter forberedelsens afslutning meddelte, at han var rede til at efterkom- me provokationen om fremlæggelse af kvitteringer fra e-bay, som ifølge det oplyste består af 3.500 sider, og som han efter modpartens protest frafaldt at fremlægge. sagens resultat bliver herefter, at de sagsøgte frifindes. vitra skal betale sagsomkostninger til de sagsøgte med i alt 15.000 kr., som vedrører udgif- ter til statsautoriseret translatør, som medvirkede under hovedforhandlingen, og til trans- port og hotel for bart veenstra. thi kendes for ret: de sagsøgte, bart veenstra, benjamin veenstra, nima taheri-nejad, neda taheri-nejad og greenhill-art v/ neda taheri-nejad, frifindes. vitra collections ag skal inden 14 dage betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til de sagsøg- te. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a. søren skovgaard pedersen mads bundgaard larsen kai wöldike bested - 24 - (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den
  7. januar 2016

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.