højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. august 2011 sag 192/2010 (
2. afdeling) x import ved a (advokat martin bekker henrichsen) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat anders vangsø mortensen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. juni
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: asbjørn jensen, poul søgaard, jytte scharling, jens peter christensen og oliver talevski. sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens §
6. påstande appellanten, x import ved a, har gentaget sin påstand. indstævnte, skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. anbringender x import har yderligere anført, at de ansættelsesbreve, som er fremlagt i sagen, er udarbejdet på baggrund af skats vejledning herom. skatteministeriet har bestridt, at ansættelsesbrevene er udarbejdet efter skats vejledning, og har i øvrigt anført, at dette spørgsmål ikke har betydning for pålægget om at føre en logbog. - 2 - supplerende sagsfremstilling i et kontrolnotat (kontroldokumentation) af
7. februar 2006 vedrørende x import har skatte- center ballerup ved marianne øvergård anført bl.a.: ”der forelå ingen skriftlig lønaftale mellem virksomheden og ægtefællen b. virksom- heden blev vejledt om at bringe dette i orden under henvisning til ksl § 25 a, stk.
8. samtidig blev det konstateret at der ej heller forelå nogen lønaftale eller timelønsedler med e til grund for lønudbetaling. dette blev virksomheden også vejledt om.” marianne øvergård har i tilknytning hertil i en e-mail af
9. januar 2011 til skatteministeriets advokat oplyst, at hun ikke kan bidrage med yderligere dokumentation ”udover det anførte i vedlagte kontroldokumentation”. i et spørgeskema om observationen på jelling festival 2008, som jim christensen fra skat har underskrevet, er det anført, at kontrollen er udført lørdag den
10. maj 2008 kl. 11.
11. det er videre anført, at c ”er set tage sig af kunder”. det er desuden anført, at c havde oplyst, at hun ikke arbejdede, men var på besøg hos søsteren, der passede ”butikken”. i skattecenter billunds afgørelse af
12. juni 2008 er det som begrundelse for afgørelsen anført bl.a., at skat ved uanmeldt kontrolbesøg på jelling festivalen den
13. maj 2008 konstaterede, at c var beskæftiget i virksomheden. hun var blevet observeret i at betjene kunder på festiva- len både fredag den
14. maj 2008 og lørdag den
15. maj
16. i en e-mail af
17. juli 2008 fra skat ved tina foxil til landsskatteretten er anført bl.a.: ”der er ikke kommet nye oplysninger i klagen. a fastholder i denne, at grundet cs alvorlige psykiske problemer er hun ikke i stand til at arbejde, men blot var på besøg i boden. idet vi har set hende betjene kunder i boden både fredag d.
18. maj og lørdag d.
19. maj 2008, begge dage iført bæltetaske til penge, vurderer vi, at hun ikke kun var på besøg. vi fastholder derfor, at x import pålægges logbog.” ved brev af
20. juli 2008 til greve kommune klagede c over kommunens afgørelse om fra- træk i hendes kontanthjælp. hun anførte bl.a., at hun efter samråd med sin psykiater og søster - 3 - valgte at tage med sin søster til jelling, idet hun havde selvmordstanker og var bange for at være alene. hun havde ikke lavet andet end at stå ved siden af sin søster på kræmmermarke- det. hun havde enkelte gange holdt øje ved boden, da hendes søster ikke var til stede, men hun havde ikke solgt varer. greve kommune traf herefter den
21. juli 2008 afgørelse om, at c alligevel ikke skulle træk- kes i sin kontanthjælp. begrundelsen var, at der forelå lægelig dokumentation for, at hun ikke kunne være alene. tina foxil fra skat udarbejdede den
22. december 2008 et notat om, på hvilke steder skatte- center billund havde mødt ”virksomheden x import”. det fremgår heraf, at skat mødte virk- somheden på jelling festivalen i maj
23. her var virksomheden repræsenteret af de to sø- skende, d og c. de var begge på overførselsindkomst. de forelagde skat et stykke papir, hvoraf det fremgik, at de hver især havde indgået en aftale med virksomheden om arbejds- prøvning for den pågældende weekend. arbejdsprøvningen var ifølge dem selv ulønnet. det fremgår videre af notatet, at skat på ny mødte virksomheden på vorbasse marked i juli
24. virksomheden var her igen repræsenteret af de to søskende, d og c. de oplyste, at de fik 80 kr. i timen for deres arbejde på markedet. endelig fremgår det af notatet, at skat på ny mødte virksomheden på jelling festivalen i maj 2008, hvor virksomheden igen var repræsenteret af de to søskende. der er fremlagt breve fra x import til en række personer om deres ansættelse i virksomheden i
25. ansættelsesbrevet til d dateret den
26. januar 2008 har følgende ordlyd: ”aftale om løs ansættelse … ovennævnte er tilknyttet x import pr. 1.1.2008, som løsarbejder efter behov. aflønnin- gen er omsætningsafhængig og delvist på provisionsbasis. der kan ikke påberegnes noget fast timeantal, og der vil også være måneder hvor vi slet ikke kan tilbyde noget arbejde. ofte vil arbejdet først kunne tilbydes et par dage før. lønnen tillægges 12½ % som udbetales via feriegiro. …” - 4 - ansættelsesbrevene til en række andre medarbejdere havde tilsvarende ordlyd. nogle af an- sættelsesbrevene er dateret på et senere tidspunkt end
27. januar 2008, selv om det i teksten er anført, at den pågældende var tilknyttet virksomheden pr.
28. januar
29. til brug for retssagen har x import indhentet erklæringer fra en række personer, som havde arbejdet for x import i
30. i erklæringerne bekræftede vedkommende – ved underskrift på en fortrykt tekst – at han eller hun havde modtaget ”kopi af vedlagte ansættelsesbrev under- skrevet af a inden jeg begyndte arbejdet for x import i 2008.” der er fremlagt oplysninger om bl.a. x imports månedlige indberetninger i 2008 til skat om løn til ansatte. forklaringer til brug for højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af a, b, c og d. a har forklaret, at x import sælger varer fra faste udsalgssteder som f.eks. fisketorvet og i nyhavn. her får medarbejderne den samme, faste timeløn. virksomheden er desuden til stede på forskellige markeder og festivaler, hvor aflønning sker på provisionsbasis. medarbejderne får her et fast grundbeløb på 1.200 kr., og afhængig af omsætningen får de herudover en pro- centsats af denne. provisionen ligger i niveauet 15-20 %. det er hans hustru, b, der står for medarbejdernes aflønning. medarbejderne på markeder og festivaler har ikke været i tvivl om, hvordan der aflønnes her. x import har udviklet sig over tid. virksomheden startede omkring 1999 som familie-virk- somhed. omsætningen er øget over årene, og i takt hermed er der blevet brug for flere ansatte. i dag gives der en fast timeløn på 130 kr. til alle ansatte. oprindelig var virksomheden kun til stede på markeder og festivaler, og først senere er man begyndt også at sælge varer fra faste udsalgssteder. de ansættelseskontrakter, virksomheden benytter sig af, er blevet udarbejdet efter rådgivning fra bl.a. skat. det var marianne øvergård og en anden skat-medarbejder, der gav rådgivningen i forbindelse med et kontrolbesøg, som skat gennemførte i virksomheden i
31. - 5 - på jelling festival 2008 var der kun ansat én medarbejder til at passe boden. det var d. c var ikke ansat i
32. det var slet ikke på tale, fordi hun var syg. c arbejdede i virksomheden i 2007, men ikke i 2008 eller senere. b har forklaret, at hun laver løn til medarbejderne, og sidder med virksomhedens regnskaber. aflønningen af medarbejderne er afhængig af, om de er ansat i et af de faste udsalgssteder, hvor der er fast mødetid, eller om de skal arbejde på markeder og festivaler. på de faste ud- salgssteder får medarbejdere, der er fyldt 18 år, 130 kr. i timen, og medarbejdere under 18 år får 70 kr. i timen. medarbejdere på festivaler og markeder får ikke fast løn, men de er garanteret et minimum- beløb. der aflønnes på denne måde, fordi det er vanskeligt på forhånd at angive, hvor mange timer der skal arbejdes på en festival eller marked. grundbeløbet for en weekends arbejde var i 2008 1.200 kr., og hvis der blev solgt godt, fik medarbejderen herudover ca. 15-20 % af om- sætningen. der er stor avanceforskel på de forskellige varer, og hvis der blev solgt mange va- rer med høj avance, ville medarbejderens provision ligge nærmere 20 % end 15 %. hvis der en weekend f.eks. blev omsat for 25.000 kr. i en bod med 2 medarbejdere, så ville de hver få 2.500 kr., hvis de havde arbejdet ca. lige meget. i forbindelse med lønudbetalingen skeles der til den enkeltes indsats. medarbejderne vidste fra begyndelsen af deres ansættelse, hvordan aflønning skete på mar- keder og festivaler. at aflønningsformen ikke fremgik af ansættelseskontrakterne, skyldes, at virksomheden frem til 2006 mest havde været til stede på markeder og lignende. i dag stam- mer hovedindtægten imidlertid fra de faste udsalgssteder, og ansættelseskontrakterne har der- for ændret sig. virksomheden er vokset over årene, og der er i dag en del flere ansatte end i begyndelsen. indholdet af den ansættelseskontrakt af
33. januar 2008, som er indgået med d, er drøftet med medarbejdere fra skat i
34. det skete under et besøg i virksomheden, hvor skat mødte op med 2 medarbejdere – en, der hed marianne, og en mand. de fortalte, hvordan an- sættelseskontrakterne skulle udfærdiges, herunder med navn, cpr-nummer osv. på jelling festival 2008 var der kun én ansat i virksomhedens bod, og det var d. c var ikke ansat i virksomheden i
35. hun havde det psykisk meget dårligt, og var slet ikke i stand til at arbejde. c har heller ikke været ansat i virksomheden efter
36. - 6 - c har forklaret, at hun kan vedstå sin erklæring af
37. juli 2008 til greve kommune. hun var til stede på jelling festival
38. under festivalen talte hun med kunder, men hun ekspede- rede dem ikke. hun solgte ikke varer, og hun tog heller ikke imod penge. det mavebælte, hun havde på, var hendes eget. hun sad på en stol i boden, da skat kom på besøg. det var vist om lørdagen. der var ikke travlt i boden på dette tidspunkt. hendes søster, d, var der også, da skat kom. d støttede hende meget i denne periode. c tog med til jelling festival 2008 for at være sammen med nogen – hun kunne ikke være alene. i dag har hun det bedre. hun arbej- dede ikke for a og b i 2008, og hun har heller ikke arbejdet for dem efter
39. d har forklaret, at hun passede boden på jelling festival
40. hun var den eneste a og b havde ansat til at arbejde i boden. c var også i boden, men hun fik ikke løn. c solgte ikke va- rer, og hun modtog heller ikke penge fra kunder. c talte kun med kunderne. c bar et penge- bælte, som var hendes eget. d bar også selv et pengebælte. det var b og as og indeholdt 1.000 kr. i byttepenge. da skat kom på besøg, var der travlt i boden. skats medarbejdere stil- lede spørgsmål til både hende og til c. søsteren var i boden, fordi hun på det tidspunkt var selvmordstruet og derfor var nødt til at være sammen med en, hun var tryg ved. på dette tids- punkt var c enten sammen med hende, deres far eller deres storesøster. i dag har c det meget bedre. når hun skulle arbejde i en bod på et marked eller en festival, vidste hun ikke præcis, hvordan hun ville blive aflønnet. for en weekends arbejde var hun dog sikret en grundløn på 1.200 kr. derudover kom provision. hvis der blev solgt godt, kunne provisionen være ca. 10-15 % af omsætningen. hvor meget provisionen endte med at blive, afhang af, hvilke varer de solgte. hun husker ikke, hvad en provision på 10-15 % kunne give i kroner og ører, men det har ikke været ret meget. i al fald under 1.000 kr. hun vidste ikke, hvordan provisionen blev beregnet. det gik hun ikke op i. hun kendte først provisionens størrelse, når hun fik sin lønseddel. hun har også været ansat på fisketorvet, som er et af de faste udsalgssteder. her har hun fået 130 kr. i timen. retsgrundlaget kildeskattelovens § 86 a har følgende ordlyd: - 7 - "§ 86 a. told- og skatteforvaltningen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. de oplysninger, som skal registreres, er de samme oplysninger, som direktøren for arbejdsdirektoratet har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. stk.
41. registreringer efter stk. 1, samt tilsvarende registreringer, der sker efter pålæg fra arbejdsdirektoratet, skal til enhver tid på begæring forevises told- og skatteforvalt- ningen til brug for kontrollen efter denne lovs § 86." i de almindelige bemærkninger til det lovforslag (l 96), som bestemmelsen er baseret på, hedder det bl.a. (folketingstidende 2004-05,
42. samling, tillæg a, s. 1561 ff.): "
43. indledning … det er som led i forhandlingerne vedrørende finanslov 2005 aftalt, at sort og illegalt ar- bejde, socialt bedrageri og virksomhedssnyd skal bekæmpes. parterne er enige om, at der blandt de foreslåede indsatsområder skal lægges særlig vægt på gennemførelse af mere smidige regler for at opnå en større effektivitet i kontrolarbejdet og en større præ- ventiv virkning. …
44. formål og baggrund for de enkelte bestemmelser … lovforslaget indeholder endelig et forslag om, at også skattemyndighederne, i lighed med et tilsvarende lovforslag fra beskæftigelsesministeriet, skal have mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en såkaldt »logbog« over de i virksomheden ansatte. … 3.2.1 gældende ret kontrol i virksomheden … et besøg på stedet, hvor arbejdet udføres, og en kontrol af den arbejdskraft, der anven- des, f.eks. i følgeskab med repræsentanter fra arbejdsdirektoratet, vil meget hurtigt og enkelt kunne afsløre, hvorvidt der på eksempelvis en byggeplads benyttes sort/illegal arbejdskraft. påstand om første arbejdsdag et af de problemer, som skattemyndighederne ofte støder på, når der gennemføres kon- trol ude hos virksomhederne, er ansatte, som påstår, at det er deres første arbejdsdag, hvilket er forklaringen på, at der endnu ikke foreligger en ansættelseskontrakt, og at der hidtil ikke er indeholdt og indbetalt a-skat for den pågældende. det er opfattelsen, at - 8 - oplysningen om, at »det er første arbejdsdag« ofte reelt dækker over personer, der udfø- rer sort arbejde. skattemyndighederne kan intet stille op overfor en sådan påstand, idet der ikke eksiste- rer noget krav om udarbejdelse af ansættelseskontrakt, lønregistrering hos skattemyn- dighederne mv. fra den første arbejdsdag. arbejdsdirektoratet bliver mødt med samme begrundelse. beskæftigelsesministeren stil- ler samtidig et forslag om fastsættelse af regler, hvorefter virksomheder, når omstændig- hederne taler derfor, kan pålægges at registrere en række oplysninger om de ansatte al- lerede fra beskæftigelsens start. dette krav om, at der dagligt skal føres en »logbog«, vil blive fastsat ved en selvstændig bekendtgørelse herom. for at sikre, at der i virksomheder, der er karakteriseret ved gentagne gange at have per- soner ansat, der anfører, at det er første arbejdsdag, foreslås det, at også de statslige told- og skattemyndigheder får mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en sådan »logbog«. … 3.2.
45. registrering af de ansatte i en logbog med henblik på at sikre, at der allerede fra den første dags ansættelse sker en registre- ring af, hvem der arbejder i virksomheden, vil direktøren for arbejdsdirektoratet i hen- hold til et lovforslag herom fra beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at en virk- somhed kan pålægges at registrere en række oplysninger om de ansatte allerede fra be- skæftigelsens start. dette krav om, at der dagligt skal føres en »logbog«, vil blive fastsat ved en selvstændig bekendtgørelse herom. det foreslås, at skattemyndighederne får en tilsvarende mulighed for at pålægge virk- somhederne at føre en »logbog«, således at det til kontrolmæssige formål sikres, at der sker en registrering af de ansatte i virksomheden. det foreslås, at uanset om pålægget om at føre »logbog« er givet af told- og skattemyn- dighederne eller af arbejdsdirektoratet, som fører kontrol på beskæftigelsesministeriets område, skal logbogen på begæring forevises de statslige told- og skattemyndigheder til brug for arbejdsgiverkontrollen.” i de specielle bemærkninger er der anført bl.a. (a.st. s. 1580): ”til nr. 9 som anført mødes også skattemyndighederne jævnligt med forklaringer om, at når der ikke er indbetalt a-skat for en given person, der åbenbart arbejder i virksomheden, så skyldes det angiveligt, at der er tale om, at personen har første arbejdsdag i virksomhe- den. det er som nævnt opfattelsen, at forklaringer om første arbejdsdag oftest dækker over, at personen arbejder sort. - 9 - hensigten med reglerne er at sikre, at der sker en daglig registrering af, hvem der arbej- der i virksomheden, således at skattemyndighederne får mulighed for at kontrollere, om der efterfølgende indeholdes og indbetales a-skat for de pågældende personer. arbejdsdirektoratet vil i kraft af en foreslået hjemmel hertil i § 91, stk. 4, i lov om ar- bejdsløshedsforsikring mv., udarbejde regler, der nærmere fastsætter krav, form og ind- hold til »logbogen«. med den foreslåede bestemmelse »kobler« skatteministeriet sig på indholdet af disse regler. skattemyndighederne får herved, i lighed med arbejdsdirektoratet, og med samme krav om indhold mv., mulighed for at stille krav til de virksomheder, hvor der ofte antræffes personer med »første arbejdsdag«, om at der skal føres en daglig logbog over de i virksomheden ansatte. når der er fundet anledning til, at også told- og skattemyndighederne skal have mulig- hed for at pålægge virksomhederne at føre en logbog, skyldes det også, at told- og skat- temyndighederne generelt har flere kontrolressourcer til rådighed end arbejdsdirektora- tet, og som følge deraf også gennemfører flere kontrolbesøg. told- og skattemyndighe- derne har således generelt hyppigere kontakt med virksomheder, hvor anvendelsen af personer »med første arbejdsdag« er særlig udbredt. kun virksomheder, der ikke på anden måde registrerer de ansatte gennem lønregistre- ring, eller som udarbejder ansættelseskontrakter for de ansatte inden ansættelsen, skal kunne pålægges et krav om at føre en logbog. …" § 91, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring har følgende ordlyd: "§
46. en arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder om, 1) hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses be- skæftigelsesperioder inden for dette tidsrum, … stk.
47. direktøren for arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med beskæftigelsesrå- det fastsætte nærmere regler om, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, med angivelse af cpr-nummer, samt hvilken løn den pågældende får, skal registreres hver dag fra beskæftigelsens start. registreringen kan være papirbaseret eller digital. …" i de almindelige bemærkninger til det lovforslag (l 20), som bestemmelsen i § 91, stk. 4, er baseret på, hedder det bl.a. (folketingstidende 2004-05,
48. samling, s. 662): "… - 10 - som led i en effektivisering af tilsynet med misbrug af dagpenge mv. foreslås det, at di- rektøren for arbejdsdirektoratet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at ar- bejdsgivere dagligt skal registrere i en "logbog", hvem der er beskæftiget i virksomhe- den, hvilket tidsrum de er beskæftiget, og hvilken løn der skal udbetales. registreringen skal ske fra beskæftigelsens start. det ligger heri, at der kun stilles krav om "logbog", hvis virksomheden ikke på anden måde har foretaget de nævnte registreringer, fx ved ansættelsesbrev, lønregistreringer mv. reglerne vil blive koordineret med tilsvarende regler, som forventes hjemlet i skat- teministeriets lovforslag. registret vil i tilsynssammenhæng kunne bruges til bl.a. at kontrollere misbrug med dagpenge mv., idet oplysningerne i "logbogen" vil kunne sammenholdes med de ansat- tes samtidige ansøgninger om dagpenge mv. formålet er at sikre aktuelle oplysninger, herunder om hvem der er ansat ved såvel fast- ansættelser som dag til dag ansættelser. … i praksis vil spørgsmålet ikke mindst være relevant i tilfælde, hvor en ansat fx oplyser, at pågældende "er lige startet", "er på prøve" eller lignende. …” i de specielle bemærkninger til bestemmelsen hedder det bl.a. (a.st., s. 669): ”til nr. 3 som led i en effektivisering af tilsynet med misbrug af dagpenge mv. foreslås det, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til direktøren for arbejdsdirektoratet om at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere dagligt skal registrere i en "logbog", hvem der er beskæftiget i virksomheden, hvilket tidsrum de er beskæftiget, og hvilken løn der skal udbetales. registreringen skal ske fra beskæftigelsens start. formålet med bestemmelsen er at sikre, at arbejdsgivere har en tilstrækkelig registrering af deres ansatte, og at sikre aktuelle oplysninger i virksomheder, herunder om hvem der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser. arbejdsgivere, der allere- de har en sådan registrering, fx i form af lønregistrering, ansættelseskontrakter eller an- sættelsesbeviser, vil derfor ikke blive omfattet af bekendtgørelsen. registret vil i tilsynssammenhæng kunne bruges til at sammenholde oplysningerne i "logbogen" med de ansattes ansøgninger om dagpenge mv. …" i bekendtgørelse nr. 440 af
49. juni 2005 om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæfti- gelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet er der i § 7 fastsat følgende: - 11 - "§
50. direktøren for arbejdsdirektoratet kan pålægge en arbejdsgiver at foretage en dag- lig registrering (logbog) over beskæftigede i virksomheden. registreringen skal foreta- ges fra beskæftigelsens start. registreringen kan være enten papirbaseret eller digital. en papirbaseret registrering skal føres i en logbog, som er udarbejdet af arbejdsdirekto- ratet. stk.
51. et pålæg om at foretage registrering over beskæftigede (logbog) skal iværksættes senest efter 3 hele hverdage efter, at arbejdsgiveren har modtaget skriftligt pålæg. stk.
52. et pålæg om at føre logbog gives for en periode af 12 måneder ad gangen. stk.
53. registreringen skal være fortløbende dateret og skal for hver af de beskæftigede indeholde oplysninger om: 1) navn og cpr.nr., 2) hvilken løn der udbetales, og 3) start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag. stk.
54. registreringen over beskæftigede i virksomheden skal opbevares i virksomheden og skal på begæring forevises eller sendes til arbejdsdirektoratet. registreringen skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. …" der er i vejledning nr. 39 af
55. juni 2005 til bekendtgørelsen om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet anført bl.a.: "til § 7 arbejdsdirektoratet kan pålægge en arbejdsgiver at føre daglige registreringer (logbog) over beskæftigede i virksomheden. … formålet er at sikre aktuelle oplysninger om ansatte i virksomheder, hvor der under et kontrolbesøg opstår en formodning om misbrug af dagpenge m.v. (og eventuelt sort ar- bejde), fx fordi en eller flere ansatte oplyser, at de "lige er startet", "er på prøve" eller lignende. … registreringen skal foretages hver dag fra beskæftigelsens start. registreringen kan være enten papirbaseret eller digital. en papirbaseret registrering føres i en autoriseret logbog, som udleveres af direktoratet. …" højesterets begrundelse og resultat det er i kildeskattelovens § 86 a, stk. 1, ikke angivet, under hvilke omstændigheder skat kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. det fremgår imidlertid af forarbejderne, at bestemmelsen sammen med bl.a. bestemmelsen i arbejdsløs- hedsforsikringslovens § 91, stk. 4, er et led i regeringens indsats mod sort og illegalt arbejde - 12 - og misbrug af sociale ydelser m.v. det fremgår af forarbejderne til arbejdsløshedsforsik- ringslovens § 91, stk. 4, at det som led i en effektivisering af tilsynet med misbrug af dag- penge m.v. foreslås, at direktøren for arbejdsdirektoratet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere dagligt skal registrere i en ”logbog”, hvem der er beskæftiget i virksomheden, hvilket tidsrum de er beskæftiget, og hvilken løn der skal udbetales. registre- ringen skal ske fra beskæftigelsens start. formålet er at sikre aktuelle oplysninger, herunder om hvem der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser. det fremgår end- videre af forarbejderne, at spørgsmålet om pålæg ikke mindst vil være relevant i tilfælde, hvor en ansat f.eks. oplyser, at den pågældende er ”lige startet”, er ”på prøve” eller lignende. høje- steret finder herefter, at et pålæg om daglig registrering af oplysninger om ansatte bl.a. kan meddeles i tilfælde, hvor skat – f.eks. efter et kontrolbesøg på arbejdspladsen – har en til- strækkeligt faktuelt underbygget antagelse om, at en eller flere personer udfører arbejde i virksomheden, selv om virksomheden ikke har registreret oplysninger herom. det fremgår af skats spørgeskema om kontrolbesøget på jelling festival 2008, at c er set ”ta- ge sig af kunder”. i afgørelsen af
56. juni 2008 har skat anført, at hun er observeret i at be- tjene kunder på festivalen både fredag den
57. maj og lørdag den
58. maj 2008, og i e-mailen af
59. juli 2008 til landsskatteretten anførte skat, at man havde set c betjene kunder i boden både fredag og lørdag, og at hun bar pengebælte, hvorfor skat vurderede, at hun ikke kun var på besøg hos sin søster. i brevet af
60. juli 2008 til greve kommune oplyste c, at hun havde siddet ved siden af sin sø- ster på kræmmermarkedet, og at hun enkelte gange holdt øje ved boden, da hendes søster ikke var til stede, men at hun ikke havde solgt varer. c har under denne sag forklaret, at hun var i boden sammen med sin søster, at hun talte med kunderne, og at hun havde et pengebælte på, men det var hendes eget. under disse omstændigheder finder højesteret, at antagelsen om, at c arbejdede for x import på jelling festivalen i maj 2008, er faktuelt underbygget, således at skat har været berettiget til i medfør af kildeskattelovens § 86 a, stk. 1, at give virksomheden et pålæg om daglig regi- strering af oplysninger om ansatte. de foreliggende oplysninger om x imports registrering af de ansattes løn m.v. og de fremlagte ansættelsesbreve kan ikke føre til en anden vurdering, idet der ikke herved er sket den efter forarbejderne fornødne registrering af oplysninger om de - 13 - aktuelt ansatte. x imports anbringende om, at ansættelsesbrevene er udarbejdet efter vejled- ning fra skat, kan heller ikke føre til en anden vurdering. med denne begrundelse stadfæster højesteret dommen. ved fastsættelsen af sagsomkostninger er der taget hensyn til sagens karakter og arbejdets omfang. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal x import ved a betale 25.000 kr. til skatteministeriet. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.