- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den 19. februar 2002 blev af retten i sagen s-0002-00 1) zürich cosmos versicherungen ag (advokat jesper windahl) 2) liebherr-werk nenzing gmbh (s

§ 275, stk.

1. der er ikke holdepunkter for, at skaden skulle skyldes, at boltene ikke var tilstrækkeligt fastspændt eller, at boltene ikke skulle være stærke nok til at holde cylinderarmen. tate austins rapport indeholder intet herom, og der er ikke foretaget beregninger, der under støtter teorien. der er derfor erstatningsansvar. - 21 - der skal efter transportaftalen af
2. december 1998 klausul 3 anvendes dansk ret, og sagen er med rette anlagt i danmark. der er således i transportaftalen foreskrevet, at bestemmelser baseret på lov i en konventionsstat skal gælde, jf.

§ 252, stk.

2, nr. 5. godset blev lastet i belgien, som er en konventionsstat, hvorfor søloven § 252, stk. 2, nr. 5 vil finde anvendelse. bestemmelserne om transportansvar er derfor præceptive, jf.

§§ 254, stk.

1. det er derfor ikke muligt at fraskrive sig ansvaret for dækslasten. endvidere fremgår det ikke af transportaftalen af
2. december 1998 nogen klausul om dækslast. der er ikke underskriftskrav for transportaftalen, hvorfor aftalen er gældende mellem parterne. det er - uden betydning, hvad der fremgår af de øvrige dokumenter, herunder faxen af
3. november 1998 fra rohde & liesenfald gmbh & co., da disse dokumenter ikke udgør transportaftalen, og da søloven er præceptiv. der er heller ikke aftalt en lovvalgsregel, jf.

§ 252, stk.

3, som bevirker, at aftalen skal bedømmes efter loven i en anden konventionsstat. det er endelig tvivlsomt, om den hævdede ansvarsfraskrivelse vil have betydning for erstatningsansvaret. tabet er fuldt ud dokumenteret i den meget grundige opgørelse, hvor alle materialer, arbejdstimer og udgifter til underleverandører udførligt er opregnet. liebherr- werk handlede hensigtsmæssigt ved at returnere de beskadigede krandele til fabrikken i østrig. det blev undersøgt, om reparationerne kunne foretages i usa, hvilket blev afvist. der var ikke kapacitet på liebherr-werks fabrik i usa. en reparation i usa ville heller ikke have været billigere. reparation kunne ikke ske ved at sende udstyr fra østrig til usa, da der var tale om meget stort udstyr, som desuden skulle bruges i østrig. der ville også have været udgifter forbundet med at sende værktøj frem og tilbage, hvis reparation skulle være sket i usa. det er godkendt af tate austin, at der skulle sendes dele til reparation i østrig, hvilket de sagsøgte kunne have reageret over for. thor amalie k/s og komplementarselskabet af

1. november 1997 a/s har anført, at kontraktgrundlaget er telefax af
2. november 1998 fra rohde & liesenfeld samt liner booking note af
3. december
4. det fremgår af begge disse dokumenter, at krantårnene kunne sendes som dækslast, og at transportøren ikke var ansvarlig herfor, samt at dette skulle fremgå af konnossementet. dokumentet af
5. december 1998 er alene en kvittering for, hvor meget gods der blev modtaget, og er ikke forevist i underskrevet stand. i liner booking note aftalte parterne sig ud af søloven. den i liner booking note af
6. december 1998 anførte paramountklausul bevirker, at haag-visby-reglerne skal finde anvendelse, og efter disse er det muligt at fraskrive sig ansvaret for dækslast. såfremt der skulle være ansvar for dækslast, skulle fragtraten have - 22 - været større, og der kan ikke efterfølgende støttes ret på konnossementet. de sagsøgte har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår lasten under dæk, dog tages der forbehold overfor skaden på kolli 2/158, men har ikke dermed erkendt, at der foreligger ansvarspådragende handlinger for dækslasten. under transporten opstod der et helt usædvanligt dårligt vejr. det gøres gældende, at der inden afrejsen var foretaget adækvat surring af dækslasten uanset de skete skader. surringerne bristede på det styrbord krantårn, men tårnet blev fastgjort, og der opstod ikke skade på dette tårn. derimod faldt cylinderarmen ned fra det bagbord tårn, hvis surringer holdt. det bagbord tårn flyttede sig kun få centimeter. skønsmændene har i deres erklæring givet surringsarrangementet skylden for skaden, men det må skyldes, at skønsmændene har antaget, at det bagbord tårn bevægede sig 5-10 fod frem og tilbage. udsagnet om, at tårnene bevægede sig så meget, er et andenhåndsudsagn. boltene må være knækket af vertikale kræfter, efter at "skoen" er kommet ud under "skulderen", fordi boltene løsnede sig. efter malins forklaring er ophænget nu ændret, netop for at imødegå de kraftpåvirkninger, som bol- tene blev udsat for. det skyldes der for lastens egen beskaffenhed, at cylinderarmen faldt ned, og tabet må derfor bæres af sagsøger selv. liebherr-werk skal ikke have erstattet sin fortjeneste på timeløn og egne materialer, som udgør forskellen mellem liebherr-werks og zurich cosmos' krav. det var unødvendigt at sende andet end krantårnet retur til østrig til reparation, og skaden på krantårnet er sagsøgte ikke ansvarlig for. tate austin accepterede ikke forsendelse af delene til østrig, og det lå heller ikke i hans beføjelser at gøre det. sagsøger har selv en fabrik 20 km fra losningsstedet, og det må antages, at reparationer kunne udføres der eller andetsteds i usa, frem for at der skulle anvendes store transportudgifter. berettigelsen af transportudgifterne er derfor ikke dokumenteret. sagsøger har ikke trods sagsøgtes opfordring fremlagt en opgørelse over reparationsudgifterne for hvert enkelt kolli, selv om en sådan opgørelse efter malins forklaring let kunne udarbejdes. dette må have betydning for en eventuel skønsmæssig udmåling af erstatning og for sagsomkostninger. udgifterne til syn og skøn er forøgede ved, at de to skønsmænd har besvaret alle spørgsmålene sammen, hvilket ikke var aftalt. - 23 - rettens afgørelse i november 1998 bekræftedes booking af mv thor amalie, og den
7. december udstedtes en booking note. begge disse dokumenter indeholdt ansvarsfraskrivelse for dækslast. efter udfærdigelsen af disse dokumenter udstedtes et konnossement, hvori ansvarsfraskrivelsen ikke er gentaget. dette dokument er oprettet direkte mellem sagens parter og er det seneste udstedte. da der ikke foreligger krav om underskrift, og da spørgsmålet om konnossementets kvitteringsfunktion i relation til transportskade er uden betydning, findes konnossementet at måtte anses for parternes endelige transportaftale. det følger heraf, at dansk ret finder anvendelse, hvorfor de sagsøgte ikke kan fraskrive ansvaret for dækslasten. sagsøger har ikke bestridt at være ansvarlig for skade på lasten på mellemdæk, bortset fra skaden på kolli 2/
8. da der ikke af kaptajnen ved lastning er taget forbehold, findes anførslen på lasteplanen ikke at udgøre tilstrækkeligt bevis for, at skade var opstået inden last- ning, hvorfor sagsøgte findes ansvarlig for hele skaden på lasten på mellemdækket. efter oplysninger fra metereologisk institut har vejret ikke været usædvanligt hårdt for årstiden, bortset fra at lavtrykkene er kommet lidt hurtigere efter hinanden end normalt. efter oplysningerne i logbogen og de afgivne forklaringer findes der ikke grundlag for at bebrejde kaptajnen den måde, hvorpå skibet er navigeret. efter såvel de afgivne forklaringer som tate austins rapport og skønsmændenes erklæring må det anses for godtgjort, at dækslasten har bevæget sig både i horisontal og vertikal retning, og at surringerne og understøtningen ikke har været tilstrækkelige til at modstå de kræfter, der opstår under sejlads i hårdt vejr. de sagsøgte er derfor som udgangspunkt ansvarlige for den skade, der er sket på dækslasten. efter forklaringerne fra tate austin og johannes malin må det antages, at reparation mest hensigtsmæssigt kunne foretages i østrig, hvor det nødvendige måleudstyr befandt sig. endvidere kan det af hensyn til tidsfristen for levering af kranerne ikke bebrejdes liebherr- werk, at man valgte at transportere nye reservedele til usa fremfor at afvente reparation af de beskadigede. erstatningsbeløbet skal derfor hverken helt eller delvist reduceres med de afholdte transportudgifter. to dommere (jørn hansen og bent rasmussen) finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for - 24 - at fastslå, at boltene ikke var spændt, eller at der har foreligget materialefejl. bruddet af boltene må antages at være forårsaget af en transversal kraft. de foreviste foto viser imid- lertid, at sikringsbeslagene, der også senere er forstærket af liebherr-werk, er meget spinkle, og der er ikke særlige sikringsbeslag til at modstå de kræfter, som godset udsættes for under en søtransport. dette forhold findes at være en medvirkende årsag til skaden. da bedømmelse af et sådant forhold kræver en særlig indsigt, som ikke kan forventes af en skibsfører, findes erstatningen skønsmæssigt at skulle nedsættes med ats 650.000, således at sagsøger 1's erstatning udgør ats 5.378.558 en dommer (mette christensen) finder, at de sagsøgte ikke ved tate austins forklaring har godtgjort, at skaden på cylinderarmen skyldes, at boltene har været utilstrækkelige til at holde vægten eller ikke har været tilstrækkelig spændt. da de sagsøgte ikke har godtgjort, at skaden helt eller delvist er opstået på grund af sagsøgernes forhold, tages sagsøger 1's påstand til følge. der gives dom efter stemmeflertallet. for så vidt angår sagsøger 2's krav udgør det alene sagsøgers avance, hvorfor de sagsøgte frifindes. thi kendes for ret: sagsøgte, thor amalie k/s og komplementarselskabet af
9. november 1997 a/s, skal til sagsøger 1, zürich cosmos versicherungen ag, inden 14 dage betale ats 5.378.558,00 med renter fra den
10. januar 2000 samt sagsomkostninger, incl. omkostninger til syn og skøn, med kr. 200.
11. sagsøgte, thor amalie k/s og komplementarselskabet af
12. november 1997 a/s, frifindes for sagsøger 2, liebherr-werk nenzing gmbhs krav. i sagsomkostninger skal liebherr-werk nenzing gmbh inden 14 dage betale kr. 30.000 til de sagsøgte. mette christensen - 25 - jørn hansen bent rasmussen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den