højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt torsdag den

1. februar 2016 sag 172/2015 foreningen euro-mediterranean human rights network (advokat anders rynkebjerg) mod mathiesen a/s (advokat ulrik bayer) og sag 173/2015 foreningen euro-mediterranean human rights network (advokat anders rynkebjerg) mod mathiesen a/s (advokat ulrik bayer) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i roskilde den
2. november 2014 og kendelse af østre landsrets
3. afdeling den
4. december 2014 samt kendelse af østre landsrets
5. afde- ling den
6. april
7. i påkendelsen har deltaget tre dommere: jytte scharling, jon stokholm og hanne schmidt. påstande kærende, foreningen euro-mediterranean human rights network (herefter euro-med), har i sag 172/2015 nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens afgørelse om sagsomkostninger i dom af
8. november
9. - 2 - euro-med har i sag 173/2015 nedlagt påstand om, at kæresagen genoptages ved landsretten. indkærede, mathiesen a/s, har i sag 172/2015 nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse af
10. december 2014 og har i sag 173/2015 nedlagt påstand om stadfæstelse af lands- rettens kendelse af
11. april
12. supplerende sagsfremstilling den
13. november 2014 afsagde retten i roskilde dom i en sag anlagt af euro-med mod ma- thiesen a/s. sagen drejede sig om det økonomiske opgør i anledning af afslutningen af et leasingarrangement om kopi- og printudstyr, hvor euro-med i en årrække havde leaset kopi- og printudstyr hos mathiesen. ved byrettens dom blev mathiesen frifundet for euro-meds påstand om betaling af 592.673 kr., subsidiært 477.981 kr. byretten ophævede sagens om- kostninger med følgende begrundelse: ”som følge af sagens udfald skulle euro-med betale sagsomkostninger til mathiesen. retten finder dog, at sagsomkostningerne bør ophæves, således at hver part afholder egne omkostninger, herunder at euro-med endeligt udreder honoraret til skønsmanden med 6.800 kr. ekskl. moms. retten har ved denne vurdering lagt vægt på, at mathiesen har haft et vist medansvar for tvistens opståen, idet retten anerkender, at det har været vanskeligt for euro-med at sammenligne de samlede driftsudgifter ved overgang fra den ene leasingaftale til den næste.” ved kæreskrift af
14. november 2014 kærede mathiesen byrettens sagsomkostningsafgørelse. ved ankestævning af
15. november 2014 ankede euro-med byrettens dom. østre landsret afsagde den
16. december 2014 kendelse, hvorved landsretten ændrede byret- tens afgørelse om sagsomkostninger i dommen af
17. november 2014, således at euro-med skulle betale 45.000 kr. til mathiesen. landsrettens begrundelse var følgende: ”efter retsplejelovens § 312, stk. 1, skal den tabende part erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten. retten kan dog bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvis skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det, jf. § 312, stk.
18. landsretten finder ikke, at mathiesen a/s unødigt har givet anledning til retssagen. - 3 - der er herefter ikke grundlag for at fravige hovedreglen i retsplejelovens § 312, stk. 1, om at den tabende part skal bære sagsomkostningerne. under hensyn [til] sagens økonomiske værdi og dens omfang bestemmes det, at indkærede skal betale sagsomkostninger for byretten med i alt 45.000 kr. det tiltrædes, at indkærede endelig skal udrede honoraret til skønsmanden med 6.800 kr. eksklusive moms.” retten i roskilde oplyste i retsbog af
19. december 2014 bl.a.: ”dommeren er i dag blevet telefonisk kontaktet af sagsøgtes advokat, advokat anders rynkebjerg. advokat anders rynkebjerg oplyste, at han ikke har modtaget sagsøgers kæreskrift og ikke har modtaget oplysning hverken fra byretten eller landsretten om, at sagsøger har kæret byrettens afgørelse om sagsomkostninger i dommen af
20. november
21. dommeren bemærkede, at det af byrettens fremsendelsesbrev af
22. november 2014 til landsretten fremgår, at: ”retten sender kopi af dette brev til begge parter”. dommeren bemærkede yderligere, at det ved opslag i rettens elektroniske sagsbehandlingssystem fremgår, at orienteringsbrevene til advokat anders rynkebjerg og advokat ulrik bayer om fremsendelse af kæremålet til østre landsret er udfærdiget, men at begge breve i sagsbehandlingssystemet er registreret som: ”venter”. på denne baggrund må byretten lægge til grund, at byretten ved en beklagelig ekspeditionsmæssig fejl ikke har orienteret parternes advokater om byrettens fremsendelse af kæremålet til landsretten. dommeren beklagede denne fejl.” samme dag anmodede euro-med landsretten om at genoptage kæresagen, idet euro-meds advokat anførte, at han ikke havde modtaget noget i kæresagen, hverken fra mathiesens advo- kat, retten i roskilde eller østre landsret, inden han modtog landsrettens kendelse af
23. de- cember
24. mathisen protesterede imod genoptagelsen. den
25. april 2015 afsagde landsretten kendelse om, at kæresagens behandling ikke skulle genoptages. af retsbogen fremgår bl.a.: ”det fremgår ikke af kæreskriftet, at der er sendt kopi heraf til indkærede. endvidere fremgår det af retsbog af
26. december 2014 fra retten i roskilde, at retten ved en - 4 - beklagelig ekspeditionsmæssig fejl ikke har orienteret parterne om fremsendelse af kæremålet til landsretten. ankestævning er modtaget i landsretten den
27. november
28. efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e: landsretten har i den foreliggende situation ikke hjemmel til at genoptage kæresagen efter at have afsagt kendelse. t h i b e s t e m m e s: kæresagens behandling genoptages ikke. landsretten henleder opmærksomheden på bestemmelserne i retsplejelovens § 392, stk. 3 og
29. ” advokat ulrik bayer har overfor højesteret oplyst, at advokat anders rynkebjerg på grund af en intern misforståelse på advokat ulrik bayers kontor ikke modtog kopi af dennes kæreskrift af
30. november
31. østre landsret afsagde den
32. december 2015 dom i ankesagen, hvorved landsretten stad- fæstede byrettens dom og bestemte, euro-med skulle betale 60.000 kr. til mathiesen i sags- omkostninger for landsretten. anbringender euro-med har til støtte for påstanden om stadfæstelse af retten i roskildes sagsomkost- ningsafgørelse i dom af
33. november 2014 navnlig anført, at situationen og byrettens afgørelse i denne sag stemmer overens med højesterets omkostningsafgørelse i ufr 2012.177 h. til støtte for påstanden om genoptagelse af kæresagen ved landsretten har euro-med anført, at det er et grundelement i det kontradiktoriske princip, at der gives begge parter i processen adgang til at udtale sig, inden der træffes en afgørelse. retten bør i særlig grad påse dette i en situation, hvor den påklagede afgørelse ændres til skade for den ene part. euro-med blev ikke underrettet i forbindelse med, at mathiesen indgav kæreskrift, hvilket er i strid med retsplejelovens § 393, stk. 3, samt de advokatetiske regler pkt. 18.
34. kæresagen blev - 5 - desuden behandlet i strid med retsplejelovens § 396, stk. 3, idet retten i roskilde ikke under- rettede euro-med om kæresagens fremsendelse til østre landsret, men orienterede lands- retten om, at sådan underretning var sket. uanset indholdet af retsplejelovens § 397 burde landsretten have sikret sig, at euro-med havde fået underretning om kæresagen. der henvises til ufr 2013.2970 h. der indrømmes efter retsplejelovens § 397, stk. 1, altid indkærede en frist på 10 dage til at fremkomme med sine bemærkninger, hvilken frist regnes fra byrettens meddelelse til parterne efter retsplejelovens § 396, stk.
35. sådan meddelelse blev aldrig afgivet af retten i roskilde, og dermed var tidspunktet for, hvornår østre landsret kunne træffe afgørelse, jf. § 397, stk. 1, endnu ikke indtruffet, da landsretten afsagde kendelse den
36. december
37. i et tilfælde som dette, hvor landsrettens kendelse går euro-med imod, og hvor retspleje- lovens § 393, stk. 3, og 396, stk. 3, samt de advokatetiske regler pkt. 18.2, er tilsidesat, skal der ske genoptagelse af kæresagen for landsretten efter en direkte eller analog anvendelse af retsplejelovens §
38. euro-med havde ikke mulighed for at imødegå kæren i et kæresvar- skrift, eftersom euro-med først kendte til kæresagens eksistens, efter at landsretten havde afsagt kendelse i sagen. landsrettens omkostningsfastsættelse kan risikere at være endelig afgørelse af byrettens dom for så vidt angår sagsomkostninger for byretten, og det må sidestilles med udeblivelse, at der ved sagsbehandlingsfejl ikke er givet euro-med adgang til at fremsætte sine anbringender, inden landsrettens traf afgørelse om sagsomkostninger. situationen kan i det hele taget side- stilles med, at der er adgang til genoptagelse efter retsplejelovens § 367, hvis der ved en fejl er afsagt udeblivelsesdom, jf. ufr 2007.2023 ø og ufr 1982.143 h. subsidiært gøres det gældende, at der skal ske genoptagelse efter direkte eller analog anven- delse af retsplejelovens §
39. der er tale om en af retten afgjort sag, som var urigtigt oplyst på grund af fejl hos modpartens advokat og byretten, og sagen må efter genoptagelse forven- tes at få et væsentligt forskelligt resultat, nemlig stadfæstelse af byrettens omkostnings- afgørelse. - 6 - mathiesen ønskede ikke at medvirke til at indgå en procesaftale om, at landsretten under ankesagen skulle bortse fra landsrettens omkostningskendelse og overlade det til landsretten at træffe afgørelse om sagens omkostninger for såvel by- som landsret, hvorved kæresagerne for højesteret kunne være undgået. allerede af den grund bør euro-med tilkendes omkost- ninger i forbindelse med kæresagen. det bestrides, at advokat ulrik bayer telefonisk oplyste advokat anders rynkebjerg om, at byrettens omkostningsafgørelse ville blive kæret. mathiesen a/s har til støtte for påstanden om stadfæstelse af landsrettens kendelse af
40. de- cember 2014 navnlig anført, at omstændighederne i ufr 2012.177 h adskiller sig fra om- stændighederne i denne sag. der er derfor ikke grundlag for at ophæve sagens omkostninger med henvisning dertil. mathiesen havde ikke som anført i byrettens omkostningsafgørelse ”et vist medansvar for tvistens opståen” ved at overgå fra en leasingaftale til en anden med heraf følgende vanskeligheder for euro-med i forbindelse med opgørelse af de samlede drifts- udgifter. det fremgik klart af de indgåede aftaler, hvad euro-med skulle betale i månedlige og kvartalsmæssige ydelser. aftaler af samme karakter er tidligere af domstolene blevet betegnet som overskuelige og nemt forståelige, jf. dom afsagt den
41. december 2011 af østre lands- rets
42. afdeling i sag b-2658-10 samt dom afsagt den
43. januar 2014 af østre landsrets
44. afdeling i sag b-3250-
45. dertil kommer, at mathiesen forud for sagsanlægget tilbød at af- gøre sagen forligsmæssigt ved betaling af 110.000 kr., hvilket euro-med afviste og derefter udtog stævning. der er på denne baggrund ikke grundlag for at fravige retsplejelovens ud- gangspunkt, hvorefter den tabende part, euro-med, skal pålægges at betale sagens omkost- ninger. til støtte for påstanden om stadfæstelse af landsrettens kendelse af
46. april 2015 har mathie- sen navnlig anført, at genoptagelse af sagen forudsætter udtrykkelig hjemmel, og at en sådan hjemmel ikke eksisterer. hovedparten af de synspunkter, euro-med har gjort gældende til støtte for genoptagelse af sagen, er udtryk for de konsekvenser, som tilsidesættelsen af en række ordensforskrifter kan have, og disse statuerer ikke i sig selv den fornødne hjemmel. mathiesens manglende tiltræden af en procesaftale, hvorefter mathisen skulle se bort fra landsrettens kendelse af
47. december 2014, kan ikke begrunde en genoptagelse af sagen. hel- - 7 - ler ikke tilsidesættelsen af retsplejelovens § 393, stk. 3, kan begrunde en genoptagelse af sa- gen. den manglende underretning har ikke konsekvenser for kæremålet i form af afvisning mv., jf. ufr 2013.2970 h, hvor det ikke blev antaget, at sagen skulle behandles på ny, til trods for at landsretten burde have afventet udløbet af fristen i retsplejelovens §
48. tilside- sættelsen af retsplejelovens § 396, stk. 3, er udtryk for et ordensprincip og udgør ikke den fornødne hjemmel til genoptagelse. det bestrides, at østre landsret ikke kunne afsige kendel- se som følge af, at meddelelse efter retsplejelovens § 391, stk. 1, ikke var ”afgivet”. retsplejelovens § 367 giver ikke direkte hjemmel til genoptagelse af sagen, og betingelserne for analog anvendelse af bestemmelsen er ikke til stede. bestemmelsen kan ikke udstrækkes til at omfatte kendelser, og de hensyn, der ligger bag adgangen til genoptagelse i medfør af § 367 – nemlig at der ikke er krav om en egentlig materiel prøvelse – gør sig ikke gældende i denne sag. ufr 2007.2023 ø er i overensstemmelse med direkte anvendelse af § 367, og si- tuationen i ufr 1982.143 h var væsentligt forskellig fra omstændighederne i denne sag. hvis sagen genoptages, vil det som udgangspunkt medføre hjemvisning af sagen til landsretten, hvilket der ikke kan antages at være opnået noget ved, idet landsretten må formodes at nå til samme resultat, jf. princippet i retsplejelovens § 386, stk.
49. betingelserne for at anvende retsplejelovens § 399 – direkte eller analogt – er ikke til stede, idet der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald. mathiesen har desuden anført, at advokat ulrik bayer orienterede advokat anders rynkebjerg om, at byrettens omkostningsafgørelse ville blive kæret. efter byrettens dom af
50. november 2014 tog advokat ulrik bayer således telefonisk kontakt til advokat anders rynkebjerg og foreslog en forligsmæssig løsning, hvorefter euro-med skulle frafalde anke af dommen mod, at mathiesen undlod at kære omkostningsafgørelsen. advokat ulrik bayer gjorde i den for- bindelse opmærksom på, at han grundet kærefristen så sig nødsaget til at kære omkostnings- afgørelsen, hvis han ikke senest den
51. november 2014 havde modtaget accept af forligs- forslaget. grundet en intern misforståelse på advokat ulrik bayers kontor modtog advokat anders rynkebjerg ikke kopi af kæreskriftet. højesterets begrundelse og resultat landsrettens kendelse af
52. december 2014 - 8 - det kan lægges til grund, at bestemmelsen i retsplejelovens § 393, stk. 3,
53. pkt., om, at gen- part af kæreskriftet skal sendes til modparten, og bestemmelsen i § 396, stk. 3, om at retten skal give parterne meddelelse om sagens indsendelse til den ret, hvortil afgørelsen kæres, ikke er blevet iagttaget. det må endvidere lægges til grund, at foreningen euro-mediterranean human rights network ikke på anden måde fik underretning om, at byrettens sagsomkost- ningsafgørelse var kæret til landsretten. euro-med har således ikke haft lejlighed til at udtale sig til landsretten vedrørende kæremålet, jf. retsplejelovens § 397, stk. 1,
54. pkt. højesteret finder derfor, at landsrettens kendelse skal ophæves og kæresagen hjemvises til fornyet behandling ved landsretten. landsrettens kendelse af
55. april 2015 højesteret tiltræder, at landsretten i den foreliggende situation ikke havde hjemmel til at gen- optage kæresagen efter at have afsagt kendelse. højesteret stadfæster derfor landsrettens ken- delse herom. kæremålsomkostninger efter en samlet vurdering af sagens resultat sammenholdt med de nedlagte påstande og an- bringender finder højesteret, at hver part bør bære egne omkostninger i forbindelse med kæremålet for højesteret. thi bestemmes: landsrettens kendelse af
56. december 2014 ophæves, og kæresagen hjemvises til fornyet be- handling ved landsretten. landsrettens kendelse af
57. april 2014 stadfæstes. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part i forbindelse med kæremålet for højesteret. i sag 172/2015 tilbagebetales kæreafgiften for højesteret til foreningen euro-mediterranean human rights network.