højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt tirsdag den

1. august 2010 sag 44/2010 ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (kammeradvokaten ved advokat benedicte galbo) mod a (advokat niels anker rasmussen) i tidligere instans er afsagt kendelse af østre landsrets
2. afdeling den
3. december
4. i påkendelsen har deltaget fem dommere: per sørensen, asbjørn jensen, niels grubbe, poul dahl jensen og jens peter christensen. påstande kærende, ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, har påstået afvisning af kæ- remålet for landsretten. indkærede, a, har påstået stadfæstelse. sagsfremstilling ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration afslog den
5. december 2008 en an- søgning fra a om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, med hen- blik på familiesammenføring med hans fader. integrationsministeriets afgørelse blev truffet i medfør af udlændingelovens § 9, stk.
6. ministeriets afgørelse blev i medfør af udlændingelovens § 52 indbragt for københavns by- ret, der ved kendelse af
7. november 2009 opretholdt afgørelsen. - 2 - københavns byrets kendelse blev anket ved ankestævning af
8. november 2009 indgivet af advokat niels anker rasmussen, der anførte, at kendelsen blev ”påanket, da afgørelsen rette- lig burde være truffet i domsform”. hvis landsretten måtte finde, at kendelsen skulle være kæret, anmodede advokat niels anker rasmussen på vegne af a om kæretilladelse efter rets- plejelovens § 394, stk. 2, idet der som undskyldende omstændighed henvistes til retsusikker- heden om rette retsmiddel og den heraf følgende kærefrist. anbringender integrationsministeriet har navnlig anført, at baggrunden for indsættelsen af § 52 i udlændin- geloven var et ønske om hurtig og effektiv sagsbehandling, og at kærefristen efter bestemmel- sens stk. 7 i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige bestemmelse i § 394 er 14 dage. en for sent indgiven kære medfører efter forarbejderne til retsplejelovens § 394 som udgangspunkt afvisning, og afvisning vil som alt overvejende hovedregel ske, hvis fristover- skridelsen skyldes en advokatfejl. a var under sagen repræsenteret ved advokat, og undladel- sen af at appellere byrettens afgørelse inden for fristen beror på advokatens fejl. der er ikke nogen tvivl om, at rette retsmiddel er kære. højesterets begrundelse og resultat højesteret lægger til grund, at as advokat fejlagtigt var af den opfattelse, at retsmidlet mod byrettens afgørelse var anke og ikke kære og som følge heraf først appellerede afgørelsen væ- sentligt efter kærefristens udløb, men dog inden for ankefristen. højesteret lægger endvidere til grund, at a personligt var uden skyld i fristoverskridelsen. den påkærede afgørelse angår afslag i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 13, på familie- sammenføring af et barn under 15 år med dets fader, og afvisning af kæremålet indebærer en endelig udelukkelse af muligheden for prøvelse i anden instans af denne personligt indgri- bende afgørelse. under disse omstændigheder finder højesteret, at advokatfejlen ikke bør føre til, at mulighe- den for en prøvelse af byrettens afgørelse i landsretten afskæres. - 3 - herefter tiltræder højesteret, at landsretten har givet tilladelse til kæremålet i medfør af rets- plejelovens § 394, stk. 2, og stadfæster kendelsen. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.