afsagt den 10. april 2017

dom afsagt den

1. april 2017 rettens nr. 1-6692/2016 politiets nr. 3700-73253-00001-15 anklagemyndigheden mod t1 cpr-nummer …75… og t2 cpr-nummer …77… der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. anklageskrift er modtaget den
2. februar
3. t1 og t2 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245a, jf. § 23, stk. 1,tilskyndelse til kvindelig omskæring, ved på et tidspunkt i perioden mellem den
4. juni til
5. september 2015 på et ikke nærmere identificeret sted i afrika i forening som forældre til de forurettede f1, født den … 2000 og f2, født den … 2007 at have ladet døtrene/de forurettede kvindelig omskære, idet de tiltalte lod begge de forurettede udsætte for kvindelig omskæring, idet de forurettede fik bortskåret klitoris samt dele af de små skamlæber, kategoriseret som kategori 2 omskæring. påstande anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at t2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 1, udvises af danmark med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter. t1 har nægtet sig skyldig. t2 har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse overfor udvisningspåstanden. bistandsadvokaten har på vegne af f1 og f2 påstået, at de tiltalte skal betale 67.320 kr. i erstatning for varigt mén med 8% til hver af de forurettede, subsidiært 67.075 kr., hvoraf 42.075 kr. vedrører varigt mén med 5%, og 25.000 kr. er godtgørelse for tort. de tiltalte har påstået frifindelse overfor erstatningspligten og har bestridt erstatningskravets størrelse som udokumenteret. sagens oplysninger f2 er den
6. december 2015 blevet undersøgt på odense universitetshospital. af undersøgelsen fremgår bl.a.: - 2 - "objektiv undersøgelse: undersøgte var en normalt udviklet pige af somalisk afstamning, tanner-stadium i, højde 138 cm, vægt 43 kg. hun virkede psykisk lidt påvirket af undersøgelsessituationen, men var derudover alderssvarende. hun medvirkede godt ved undersøgelsen, hvor hun var etagevis helt afklædt. der var ingen tilsmudsninger eller læsioner. ... fotokolposkopi: ved fotokolposkopisk undersøgelse sås klitoris og de øverste få mm af de små kønslæber operativt fjernet. der var ingen sammenvoksninger eller sammensyninger i området. hymen var intakt uden udrifter eller arvæv, op til ca. 3 mm bred, og formen var cirkulær. den centrale åbning var cirkulær og ca. 0,8 cm i diameter. endetarmsåbningen var normal. ... konklusion: ved undersøgelsen af f2, ..., der angiveligt fire måneder forud for undersøgelsen var blevet omskåret i somalia, fandtes ved fotokolposkopisk undersøgelse, at klitoris samt få mm af de små kønslæber var fjernet ved operation. der var ikke arvævsdannelser eller sammensyninger i området. hymen var normal svarende til undersøgtes alder og uden bristninger. dette svarer til en type 2 omskæring (who-inddeling). fraværet af arvæv og tegn på komplikationer efter indgrebet kan meget vel indikere, at indgrebet er foretaget på sygehus og af en professionel. derudover fandtes ved undersøgelsen ingen læsioner." f1 er den
7. december 2015 blevet undersøgt på odense universitetshospital. af undersøgelsen fremgår bl.a.: "objektiv undersøgelse: undersøgte var en normalt udviklet pige af somalisk afstamning, højde 169 cm, vægt 78,1 kg. hun forekom psykisk påvirket af undersøgelsessituationen, men derudover upåfaldende og alderssvarende. hun medvirkede godt ved undersøgelsen, hvor hun var etagevis helt afklædt. der var ingen tilsmudsninger eller læsioner. ... fotokolposkopi: ved fotokolposkopisk undersøgelse sås klitoris og de øverste ca. 5 mm af de små kønslæber operativt fjernet. der var ingen sammenvoksninger eller sammensyninger i området. hymen var intakt uden udrifter eller arvæv. formen var seglformet med en bredde på op til 4 mm. åbningen var nærmest cirkulær og ca. 10 mm i diameter. der var en smule hvidligt udflåd. endetarmsåbningen var normal. konklusion: - 3 - ved undersøgelsen af f1, ..., der angiveligt fire måneder forud for undersøgelsen var blevet omskåret i somalia, fandtes ved fotokolposkopisk undersøgelse, at klitoris samt 5 mm af de små kønslæber var fjernet ved operation. der var ikke arvævsdannelser eller sammensyninger i området. hymen var normal svarende til undersøgtes alder og uden bristninger. dette svarer til en type 2 omskæring (who-inddeling). fraværet af arvæv og tegn på komplikationer efter indgrebet kan meget vel indikere, at indgrebet er foretaget på sygehus og af en professionel. derudover fandtes ved undersøgelsen ingen læsioner." det fremgår af retslægerådets brev af
8. august 2016 bl.a.: "... med sagens tilbagesendelse skal retslægerådet besvare det i skrivelse af
9. marts 2016 stillede spørgsmål således: spørgsmål: retslægerådet anmodes om en udtalelse om, hvorvidt f1 cpr. -... og f2, cpr. ... har været udsat for kvindelig omskæring. i bekræftende fald anmodes retslægerådet om en udtalelse om, i hvilken kategori (kategori 1-4) eventuelle omskæringer må karakteriseres. vedrørende f1, cpr.nr. ...: der ses tydeligt konturspring svarende til labia minora (små kønslæber) på begge sider opadtil i tæt relation til præputium (forhud). præputium virker afrundet og lidt fortykket i kanten. glans clitoridis (klitoris) ses ikke, ej heller ved traktion bagud af vævet i området. umiddelbart ses en kontur, svarende til roden af klitoris, som umiddelbart synes intakt. forholdene er forenelige med, at der er fortaget en bortskæring af de øverste dele af de små skamlæber samt af den yderste del af klitoris. hymen er intakt. ifølge who’s ”classification of female genetal mutilation” drejer det sig om en type ii b. vedrørende f2, cpr.nr. ...: der ses et konturspring svarende til den øverste del af labia minora (små kønslæber). det er mest udtalt på højre side. præputium (forhud) er uregelmæssig, idet der mangler mest væv på højre side. glans kan ikke ses. ved traktion af vævet i området er glans clitoridis (klitoris) fortsat ikke synlig. der er en kontur under præputium, som synes intakt svarende til roden af klitoris. forholdene er forenelige med, at der er foretaget en bortskæring af de øverste dele af de små skamlæber samt af den yderste del af klitoris. hymen er intakt. ifølge who’s ”classification of female genetal multilation” drejer det sig om en type ii b. hos begge findes pæn opheling og ikke synligt arvæv. …” af retslægerådets brev af
10. december 2016 fremgår bl.a.: - 4 - "... med sagens tilbagesendelse skal retslægerådet på baggrund af anklagemyndighedens fornyede forelæggelse, herunder på baggrund af skrivelse af
11. september 2016 fra advokat palle viuff, besvare forelæggelsen således: retslægerådet har fortaget vurderingen i to tempi. den første vurdering beror på den fremsendte speciallægeerklæring ved overlæge per lunddorf samt beskrivelse ved odense universitetshospitals retsmedicinske vurdering. begge er vurderinger er indgået i reteslægerådets samlede vurderingsgrundlag. den anden vurdering er suppleret med fremsendt fotokolposkopisk undersøgelse. det drejer sig ikke alene om foto, men om video af hele inspektionen, der er foretaget. som led i inspektionen visualiseres vævet ved traktion i alle retninger, og der gives dermed et fuldgyldigt billede af forholdene. …” det fremgår af erklæringer af
12. februar 2016 fra overlæge per lundorff, speciallæge i gynækologi, privathospitalet mølholm, der er indhentet af de tiltalte, bl.a.: ”… f1 … 24-02-2016 forundersøgelse... på foranledning ønsker patienten at blive undersøgt, om hun er omskåret eller ej. har angiveligt været på odense universitetshospital, hvor hun har fået at vide, at hun er omskåret, hvilket familien benægter. ved inspektion finder jeg menses ad sunt. jeg finder normale forhold i vulva, og jeg finder også en klitoris. jeg ser hymen intakt. der er således ikke tegn på, at patienten er omskåret. …” ”… f2 … 24-02-2016 forundersøgelse... på foranledning ønsker forældrene at få en gynækologisk status for at vurdere, om patienten er omskåret eller ej. kommunen har bedt om denne status, og forældrene benægter, at hun er omskåret. ved inspektion finder jeg helt normale forhold i de ydre kønsorganer med små labia monores og en lille klitoris. der er således ikke tegn på, at patienten er omskåret. …” - 5 - forklaringer t1 har forklaret, at han fra midt i juni til midt i september 2015 var i afrika sammen med sin kone og børnene. det var meningen, at de skulle være vendt tilbage til danmark i midten af august. skolen var blevet underrettet om, at de ville være tilbage den
13. august
14. de kom imidlertid først tilbage den
15. september
16. børnene blev syge, mens de var i afrika, og derfor kunne de ikke rejse tilbage som planlagt. det var tre af børnene, der var syge. f2 og f1 var sunde og raske. han blev foreholdt, at t2 under grundlovsforhøret den
17. december 2015 skulle have forklaret, at grunden til, at ferien i kenya blev forlænget, var, at hele familien undtagen ham, var blevet syge af diarré. hertil har han forklaret, at det ikke er rigtigt. det er ikke noget, han har kendskab til. det var ... - den yngste dreng - ... og ..., der var syge, altså tre af drengene. det var derfor, de kom en måned senere hjem. de var kun i kenya. foreholdt, at f2 skulle have forklaret, at de også havde været i somalia, har han forklaret, at de kun var i kenya. f2 er en lille pige og ved ikke, hvor de var. hun er født i danmark, og kenya er et stort land. de var under rejsen hele tiden sammen med børnene, for børnene kunne ikke kommunikere med andre end dem. børnene taler dansk og kun meget begrænset somalisk. han oversætter derfor ofte, når de skal tale med hans hustru. hun forstår alt, hvad børnene siger, men hun taler ikke flydende dansk. hans ægteskab med t2 er et ligeværdigt ægteskab. de er tæt knyttet til hinanden. de træffer beslutninger om børnene i fællesskab. de tager alle beslutninger sammen og har ingen konflikter om det. foreholdt at han under grundlovsforhøret bl.a. skulle have forklaret, at en omskæring af pigerne ville være en beslutning, de i givet fald ville træffe i fællesskab, har han bekræftet dette. foreholdt at sagen kom frem, fordi f2 havde fortalt sin klasselærer, at hun var blevet omskåret i afrika, har han forklaret, at det ikke passer. det har hans datter aldrig sagt til klasselæreren. han har talt med f2 om det, og f2 har sagt, at det har hun ikke fortalt klasselæreren. foreholdt at retslægerådet og en retsmediciner har konstateret, at f2 og f1 er omskåret, har han forklaret, at det ikke er rigtigt. hans døtre er ikke omskåret. da hans datter blev undersøgt af en speciallæge, og hans hustru spurgte lægen, blev der svaret, at han intet havde konstateret. det var både en læge i odense og en læge på mølholm, der var enige om det. kommunen og politiet har overtalt lægen i odense til at ændre meningen. det har hele tiden været planen at skabe historien. hans kone måtte ikke være til stede under undersøgelserne. aftalen med kommunen var, at de skulle være til stede, når noget havde konsekvenser for børnene. det er hans opfattelse, at børnene er blevet manipuleret til at sige noget. på mølholm var de til stede sammen med børnene. politiet og kommunen har overtalt retsmedicineren til at skrive noget, der ikke passer. han forstår ikke, hvorfor børnene skulle være i et rum uden hans og t2s tilstedeværelse. på mølholm var der derimod ikke noget, der var skjult. han forklarede ikke dette under grundlovsforhøret, da han blev foreholdt, at døtrene var omskåret. det gjorde han ikke, fordi det blev forbudt dem at sige noget. han blev foreholdt retsbogen fra grundlovsforhøret, hvoraf det fremgår, at han, da han blev foreholdt, at en læge på retsmedicinsk institut havde konstateret, at begge piger er omskåret, - 6 - da havde forklaret, at han ikke ved noget om det. hertil har han forklaret, at han sagde, at der ikke var noget, der hed omskæring. han blev foreholdt, at han under grundlovsforhøret skulle have forklaret, at han selv havde spurgt f2 til omskæring, og hun havde sagt, det var ikke noget, hun havde sagt til hverken sin klasselærer eller andre. hertil har han forklaret, at han, da han blev anholdt den
18. december 2015, da spurgte f2, om hun havde fortalt det til klasselæreren. de blev meget chokerede, da politiet, skolen og tolken kom den
19. december
20. de troede, at et af børnene havde været involveret i et trafikuheld. ingen ville fortælle dem noget. de lukkede folk ind i deres hjem og spurgte, hvad der var sket med børnene. de fik foreholdt, at to af pigerne var blevet omskåret. han spurgte, hvor de havde det fra. først sagde de, at de havde oplysningerne fra skolekammeraterne og anden gang, at det var klasselæreren. tredje gang fik han fortalt, at f2 havde fortalt det til klasselæreren. han bad dem pege på én mulighed og fik det svar, at de gik med den idé, at det var f2, der havde fortalt det til klasselæreren. han fortalte da, at omskæring ikke længere skete. de tog børnene med til odense sygehus. han og t2 måtte ikke komme med. til sidst blev det tilladt, at hans hustru kom med. så var der pludselig ikke plads i bilen. han tilbød at køre hende, men så fandt de plads alligevel. han var ikke med i odense. f2 var hjemme fra skole den pågældende dag, fordi hun skulle til øjenlæge. det var heldigt, for ellers var de nok ikke kommet hjem til dem. så havde de blot hentet f2 på skolen. f2 blev ked af det og græd. han spurgte f2, og hun sagde, at hun ikke havde sagt, at hun var blevet omskåret. de var alle chokerede over, at noget sådant kunne finde sted i et demokratisk land. han ved, at hans børn fortæller ham sandheden. det er anklagemyndigheden, der lyver om hans datter. hans datter siger altid sandheden. han har sidst set pigernes kønsdele/underliv, da de stoppede med at bruge ble. han ved ikke, hvordan deres kønsdele ser ud. det er forbudt for en muslimsk mand at se sine døtres underliv. før sagen kom op, havde de ikke talt med pigerne om omskæring. pigerne kendte slet ikke til ordet og vidste ikke, hvad det betød. pigerne er danske. t1 blev foreholdt forklaringen i grundlovsforhøret, hvoraf det fremgår, at han bl.a. skulle have forklaret: "... politiet sagde, at de ville undersøge børnene, og de sagde til dem, at de gerne ville være til stede og være vidner til det, der kom frem. de fik at vide, at de ikke måtte være der. de hentede f2 fra sengen, og hun sagde, at hun ikke havde sagt noget som helst til nogen som helst. hun græd rigtig meget, og han sagde, at hans kone måtte tage med. hun tog med, og de havde kontakt med hinanden hele tiden. der blev dog ikke rigtig fortalt noget. mens de andre tog af sted, prøvede han at lave mad til sine børn, da politiet dukkede op igen. de sagde, at han havde omskåret sine børn. han sagde, at det måtte være noget, de fandt på, og at han ikke vidste noget om det. ..." det er rigtigt, at de fik at vide, at de ikke måtte være til stede under undersøgelserne. det er ikke korrekt, at f2 blev hentet i sengen. politiet handlede, som om de allerede var skyldige. han vækkede f2, der lå og sov. hun skulle med sin mor og de andre. han gav hende mad i køkkenet og børstede hendes tænder. han foreholdt f2, hvad politiet og kommunen havde - 7 - sagt, og hun svarede, at hun ikke havde sagt noget. senere begyndte hun at græde. hun blev ked af, at andre havde løjet om hende. t2 har forklaret, at det stort set er rigtigt, hvad t1 har forklaret. der er dog nogle få ting, som han har glemt, fordi det er lang tid siden. eksempelvis da de var i kenya. det er rigtigt, at de tre drenge var syge. de havde diarré, hovedpine og feber. de var imidlertid alle syge, men t1 var mest bekymret for drengene, der var hårdest ramt. de havde diarré og opkastning. f2 og f1 var også syge i begyndelsen af turen. det var de tre drenge, der var årsag til, at de ikke kunne rejse hjem. det kunne de andre. hun blev foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret, hvoraf det fremgår, at hun skulle have forklaret, at grunden til, at ferien i kenya blev forlænget var, at hele familien undtagen far, t1, havde diarré. hun har bekræftet, at det var sådan, hun forklarede, og at det er rigtigt. da de tog fra danmark, var det meningen, at de kun skulle til kenya. hun blev foreholdt, at hun under grundlovsforhøret skulle have forklaret, at det var meningen, at de skulle til somalia i starten, men at de ombestemte sig og tog til kenya. hun har altid haft et ønske om at besøge somalia, men på grund af borgerkrigen, og at situationen blev forværret, turde de ikke tage børnene med dertil. hun og t1 træffer alle vigtige beslutninger om børnene sammen. også en beslutning om, at pigerne skulle omskæres, ville kræve, at de var enige om det. omskæring er forbudt i deres hjemland. det blev det for 21 år siden. omskæring er nu stort set afskaffet. der har kørt en oplysningskampagne i somalia. under ferien i kenya var hun og t1 sammen med børnene hele tiden. børnene var utrygge i afrika. de kendte ikke andre familiemedlemmer og kunne heller ikke tale med dem. der var ikke mulighed for, at andre kunne have ladet pigerne omskære uden, at hun og t1 vidste det. ingen har haft børnene med nogen steder hen uden deres viden, mens de var i kenya. de er stadig i chok over beskyldningerne om omskæring. en dag havde de i f2s klasse talt om, hvor hun var. klasselæreren havde fortalt de andre børn, at f2 var i afrika for at blive omskåret. det var, mens de opholdt sig i afrika. en dreng i klassen havde henvendt sig til sin mor om, at en pige blev omskåret og havde fortalt, at han havde det fra klasselæreren, som havde fortalt, at f2 var i afrika for at blive omskåret. klasselæreren har altid været kritisk over for dem. hun var sur over, at de tog til afrika med børnene, når de ikke betalte til klassekassen. historien med omskæring er derfor noget, klasselæreren fandt på, allerede inden de kom hjem fra afrika. det var, fordi hun ikke kunne lide dem. inden de rejste til afrika, var hendes mand på kontoret. klasselæreren blev af sekretæren bedt om at gå tilbage til klasseværelset. det har hendes mand fortalt hende. hun var ikke selv med på kontoret. klasselæreren har været fjendtlig over for dem. hun blev på et tidspunkt kaldt op på skolen, fordi hendes søn havde sagt noget upassende om religion. hun fik besked på, at hendes søn ikke måtte sige noget upassende om religion. det - 8 - var hun enig i og talte med sønnen om det, da hun kom hjem. hendes søn sagde, at det var en syrisk pige, der havde spurgt, om han ikke vidste noget om koranen. han havde spurgt pigen, om hun ville bære tørklæde, når hun blev stor. da de blev anholdt, og politiet og kommunen kom, var der også en person med, som tidligere havde truet med, at politiet en dag ville få fat i dem. så udover klasselæreren er der også en anden, som har sagt, at kommunen ville interessere sig for dem. det var en anden lærer fra skolen. de har derimod haft en fin snak med kommunen. hun blev foreholdt odense sygehus' undersøgelse og retslægerådets vurdering af, at pigerne er omskåret. hertil har hun forklaret, at en anden læge har vurderet, at pigerne ikke er omskåret. det er derfor ikke rigtigt, hvad de andre læger har konstateret. det er, fordi de ikke kender til omskæring. de mangler forudsætninger for at vurdere det. de har som forældre ansvaret for deres børn. de bor i danmark og kender de danske regler. hvorfor skulle de udsætte deres børn for tortur. hun er selv blevet omskåret. det var tortur, og det skal hun leve med resten af sit liv. de boede hos hendes mor, da de var i kenya i
21. hendes søster var flyttet ud, inden de kom, så der var kun dem og hendes mor i huset. hendes søster bor normalt hos hendes mor. hendes søster er gift og har børn. søsterens mand er apoteker. f1 er i dag 17 år, og f2 er 10 år. f1 spurgte til, hvad omskæring var, da hun var 14 år. da havde hun hørt om det i skolen. det er en frygtelig oplevelse at blive omskåret. det er tortur. f2 vidste i 2015 ikke, hvad omskæring var. hun lærte først ordet at kende, da politiet spurgte ind til det. da hun fik at vide, at pigerne skulle være blevet omskåret, var det en chokerende oplevelse. hun bad om, at pigerne blev undersøgt på ny, men det ønskede politiet ikke. hun kontaktede derfor sin egen læge. lægen henviste til en anden læge, men denne læge fik at vide, at han ikke måtte foretage undersøgelsen. de fik så pigerne undersøgt på mølholm hospital i vejle. første gang blev pigerne fysisk undersøgt, og anden gang blev der taget fotos. begge undersøgelser foregik i vejle. lægen, der havde mange års erfaring, sagde, at pigerne ikke var blevet omskåret. de har talt med lægen i telefonen og har fortalt ham om resultatet af undersøgelserne fra retsmedicinsk institut og retslægerådet. det kunne lægen ikke forstå. pigerne er ikke blevet undersøgt af retslægerådet. hverken hun eller pigerne har talt med retslægerådet. der blev kun taget fotos af pigerne i vejle. hun mener, at det var i september eller oktober måned
22. det var efter den første undersøgelse. lægen sagde, at alt var, som det skulle være. hun har ikke hørt om, at der skulle være forskel på, hvordan en somalisk og en dansk kvinde er udviklet. de har venner i danmark. kun en af familierne er fra samme klan. klanen betragtes som familie. der er ikke andre, der har kunnet forestå omskæring af deres piger. hun kender ikke straffeloven i kenya, men i somalia straffes omskæring med fængsel. a har som vidne forklaret, at hun i sommeren 2015 var klasselærer for f
23. det havde hun været siden august
24. hun fik at vide med meget kort varsel, at familien skulle af sted på ferie i sommeren
25. hun gik med f2s far op på kontoret. hun mener, at varslet var 1-2 dage. hun fik at vide, hvornår de ville være tilbage. hun husker ikke helt datoen, men det var vist nok en uge efter, at skoleåret var begyndt. f2 kom imidlertid ikke tilbage. der kom ingen melding om, hvorfor eller hvornår hun ville være tilbage. det var i hvert fald ikke noget, der nåede frem til hende. da familien kom tilbage, virkede f2 trist og ked af det. f2 var en pige, - 9 - der ikke tidligere havde været involveret i konflikter, og hun var generelt en pige, som havde overskud både fagligt og socialt. en dag var de ude at løbe omkring skolen. det var hele årgangen. der kom nogle børn hen til hende og sagde, at f2 var ked af det. hun bad dem hente f
26. f2 ville ikke løbe. f2 kom hen til hende, og de snakkede lidt om løst og fast. f2 sagde uopfordret, at hun ikke havde set nogen dyr i afrika. hun fortalte f2, at en dreng havde fortalt i klassen, mens f2 havde været på ferie, at når man kom fra somalia, så blev man omskåret. hun spurgte f2, om hun også var blevet det. f2 rynkede på næsen og sagde: "ja". hertil svarede vidnet, at det ikke lød rart, og at det måtte have gjort rigtig ondt. hun sagde, at det havde drengen fortalt, at det havde gjort. hertil svarede f2, at ja, det havde det gjort. hun husker ikke ordret, hvad der herefter blev sagt, men hun fik at vide, at omskæringen var foregået på onklens hospital. f2 sagde, at det også var sket for hendes storesøster. hun spurgte f2, om andre end hun var blevet omskåret, hvortil f2 svarede: "ja, min storesøster". f2 "væltede" i den periode rent følelsesmæssigt. hun havde før været en meget robust pige, og det var hun pludselig ikke mere. små ting kunne slå hende ud af det. det havde hun ikke oplevet før. hun var derfor ikke i tvivl om, at der var sket et eller andet. flere børn spurgte undervejs, om f2 var ked af det. hun havde først tænkt, at f2 måske lige skulle finde tilbage i hverdagen. efter at sagen blev rullet op, var f2 trykket. hun fik at vide, at det ikke var hende, der skulle tale med f2 om det. hun var sygemeldt i en periode. da hun en dag var på besøg i klassen, så de en film om malaria. f2 spurgte ind til, hvad det var, for det vidste hun ikke. det var ellers den besked, de havde fået, da familien kom hjem fra kenya, at de havde været syge på grund af malaria. nu sagde f2, at hun havde haft ondt i maven. f2 var også ked af, at hun ikke måtte besøge sin far, der på det tidspunkt var varetægtsfængslet. hun har ikke oplevet en pige, der efterfølgende har følt skyld. hun tænker derimod, at f2 ved, hvad konsekvensen er, hvis hun skal undvære sine forældre. f2 er en kvik pige, der gennemskuer tingene. hun er sikker på, at det ikke var noget, f2 fandt på. f2 signalerede klart med sit ansigtsudtryk, at det ikke havde været rart. det var ikke nogen lang snak. den varede måske to minutter. hun sagde ikke til f2, at hun ville sige det videre til andre. vidnet blev foreholdt oplysninger i underretning af
27. oktober 2015, hvoraf det fremgår, at forældrene den
28. juni 2015 meddeler skolen, at familien holder ferie fra nu og til den
29. august
30. den
31. august 2015 ringer mor til skolens kontor og meddeler, at de er syge, og at de først kommer tilbage til skolen den
32. september
33. børnene møder ikke i skolen den
34. september som aftalt, men kommer først to dage senere. hertil har vidnet forklaret, at det lyder rigtigt. hun er ikke længere ansat på skolen, så det er ikke oplysninger, hun har haft mulighed for at tjekke. f2 fortalte meget lidt om rejsen til afrika udover, at hun ikke havde set nogen dyr. hun sagde ikke, at hun havde været syg. det nævnte hun kun lige, da hun kom tilbage. på løberuten talte hun med f2 om, at der havde været en konflikt på løberuten. det var hende, der tog initiativet til at tale om en dreng, der havde fortalt om omskæring, det var for at give f2 en mulighed for at fortælle om det. hun havde en bekymring for, om f2 var blevet omskåret. normalt var f2 en pige, der løb forrest. det var en dreng, der i klassen spontant havde fortalt, at han var blevet omskåret, og det var derfor, de havde talt om det i klassen. - 10 - vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af
35. december 2015, hvoraf det fremgår, at hun skulle have forklaret, at en dag efter sommerferien fortalte en dreng fra f2s klasse, at f2 var blevet syg under deres rejse til afrika. drengen talte herefter generelt om omskæring af mennesker. afhørte tog i den forbindelse en snak med klassen om, hvad omskæring var. der er en nuance, der ikke er helt rigtig. flere af pigerne havde spurgt efter f
36. hun havde sagt, at hun ikke vidste, hvorfor f2 ikke kom tilbage. drengen fortalte, at hans mor havde talt med f2s mor, der havde sagt, at f2 var syg. inden hun spurgte f2, om hun var blevet omskåret, var det ikke et ord, f2 havde brugt. f2 bekræftede, at det gjorde ondt, efter at vidnet havde sagt, at drengen havde fortalt, at det havde gjort ondt. hun talte ikke med f2 om, hvad omskæring betyder. drengen fortalte om omskæring, mens f2 var væk. hun talte ikke detaljeret med børnene om omskæring. drengen sagde bare, at det gjorde "mega nas". hun talte heller ikke med børnene om, at piger kan blive omskåret. vidnet blev foreholdt samme afhøringsrapport, hvoraf det fremgår, at hun skulle have forklaret, at f2 begyndte i skole igen den
37. september
38. f2 var frisk, som hun altid havde været. hun var dog mere pjevset end normalt. f2 var frisk forstået på den måde, at hun var veludhvilet, men hun var mere trist og indadvendt. hun husker ikke, hvornår motionsløbet fandt sted, for de løb hver dag i en måned i den periode. f2 var ikke blevet drillet den dag. hun spurgte f2, hvad hun var ked af, og f2 svarede, at hun ikke ville løbe. hun sikrede sig ikke, at f2 vidste, hvad omskæring betød. hun tænkte ikke så meget i det øjeblik. fagligt lå f2 middel i klassen. der var ikke nogen særlig indsats på f2, selv om hun var tosproget. f2 tog på ferie i
39. klasse og kom tilbage i
40. klasse. hvis der var noget, f2 ikke vidste, hvad betød, så ville hun sædvanligvis tøve eller spørge: "hvad betyder det". retsmediciner søren christoffersen har som vidne bekræftet, at han har underskrevet personundersøgelserne af
41. december 2015 af henholdsvis f1, bilag a-1-3-3, og af f2, bilag a-2-3-1, sammen med vicestatsobducent peter thiis knudsen og overlæge karin lassen. de konstaterede, at begge piger var blevet omskåret. med hensyn til undersøgelsen af den yngste pige, så kan det her være vanskeligt at se. det kræver kendskab til, hvordan de normale forhold er for at kunne se, om noget er anderledes. klitoris var bortskåret ved begge piger. klitoris vil typisk være størst ved den ældste af pigerne. hos små piger kan man kun se forhuden og ikke selve klitoris. det kræver ikke mere træning at se det hos en yngre pige, hvis man er vant til at undersøge piger på den alder, end hos en ældre pige. de var ikke i tvivl om, at pigerne var omskåret. selve undersøgelsen blev filmet og sendt til retslægerådet. det vil være forskelligt fra kvinde til kvinde, om man kan se klitoris, men man kan typisk ikke se den, før kvinden er blevet kønsmoden. det er derfor nemmest at se, at der er sket omskæring ved den ældste af pigerne. der blev lavet filmoptagelser af begge piger, såkaldte fotokolposkopiske undersøgelser. der er også lavet stillbilleder. han har medbragt stillbillederne i dag. - 11 - billederne blev forevist i retten, hvortil vidnet har forklaret til foto pu 225/15 af f1, at fotoet til venstre er et foto af f1, mens fotoet til højre er af en alderssvarende pige. man kan mærke klitoris under forhuden, hvis pigen ikke er omskåret. det kunne man ikke her. det mørke på de små skamlæber vil normalt gå op i en trekant. de små skamlæber er således skåret bort fra den røde streg og opefter. forhuden over klitoris er trukket ned og stram. lysrefleksen på billedet illustrerer, hvor stram huden er. der er fjernet noget under huden, og den er så strukket efterfølgende for at kunne sys sammen. normalt kan man mærke klitoris under forhuden, men det kunne man ikke her. det er den type omskæring, man kalder en type ii omskæring. det er en klassisk omskæring, og han ved ikke, hvorfor traditionen har udviklet sig sådan. vidnet har ved illustration på en tegning vist, hvordan en type ii omskæring er i forhold til en type i og en type iii omskæring. en type iii omskæring er den største form for omskæring, hvor man fjerner det meste og efterfølgende syr kvinden sammen. der efterlades kun et lille hul til urin og menstruationsblod. vidnet har forevist bilag pu 226/15 og har hertil forklaret, at billedet til venstre er et billede taget af f2, og at billedet til højre er et billede af en alderssvarende pige. f2 var ikke så fremskreden i kønsudvikling som sin søster. de små kønslæber er ikke så store, hvilket skyldes pigens alder. der er en meget abrupt afgrænsning af de små kønslæber. på billedet ses en lille rest af forhud. klitoris vil normalt ligge under forhuden, men det gjorde den ikke her. de har med fingrene trukket forhuden tilbage for, at man kunne se, om klitoris var der, men det var ikke tilfældet. på billedet af den anden pige er forhuden ikke trukket tilbage. det er hans opfattelse, at kvinder ser fysiologisk ens ud, uanset etnicitet. der er ingen tvivl om, at pigerne manglede noget i anatomien. noget var fjernet. han har aldrig hørt om, at klitoris skulle mangle fra naturens side. vidnet har forklaret i forhold til skitsen over de forskellige typer af omskæringer, at type iv er en "skraldespands" kategori. denne type anvendes, hvis omskæringen ikke falder ind under nogen af de andre kategorier. det kan være alt lige fra piercing til symbolske handlinger. type ii er mellemkategorien i forhold til grovheden af omskæringen. omskæringen er formentlig foretaget på et sygehus. det konkluderer han på grund af fraværet af arvæv. i modsat fald kunne man have forventet arvæv, at noget var vokset skævt sammen, eller at der havde været betændelse. derfor var oplysningen om, at omskæringen muligvis var foregået på et sygehus hos noget familie sandsynlig. omskæringen ser "pæn ud". det ser ud til at være foretaget af en, som ved, hvad han har haft med at gøre. en kategori ii omskæring er den klassiske omskæring. det bliver også kaldt en sunna-omskæring. det er en meget udbredt form for omskæring. en omskæring kan få konsekvenser for kvinden. hun kan f.eks. få forskellige dysfunktionelle problemer. der kan være problemer med at holde på vandet. i forbindelse med fødsler kan der være arvæv i området omkring fødselsvejene, så kvinden måske ikke kan udvide sig i nødvendigt omfang. arvæv kan ikke give sig på samme måde som almindelig hud. han kan ikke udtale sig specifikt om komplikationerne i forhold til de forskellige typer af omskæringer, men mere generelt i forhold til omskæring som helhed. der - 12 - kan også være risiko forbundet med selve indgrebet. hyppigt får kvinden efterfølgende psykiske problemer, herunder i forbindelse med sit seksualliv. kvinden vil ikke kunne få klitorisorgasme, men i det hele taget kan det blive et psykisk problem, at nogen har skåret i hende på det sted. de har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at pigerne her var omskåret. den fotokolposkopiske undersøgelse er en inspektion af de udvendige kønsorganer, hvor fotokolposkopet fungerer som en slags forstørrelsesapparat. det bruges også på gynækologiske afdelinger. oprindeligt er det blevet brugt for at kunne konstatere forstadier til kræft. i forbindelse med retsmedicinske undersøgelser bliver det brugt som forstørrelsesapparat, især da de ofte undersøger yngre piger. videooptagelserne er koblet til, så de kan spole frem og tilbage. han er retsmediciner og arbejder dels med døde, men også med mange undersøgelser af levende. det kan være folk, der har været udsat for voldtægt eller vold, herunder børn. han undersøger således mange flere levende end døde. han er ikke specialuddannet i gynækologi. han kan ikke sige, hvornår indgrebene har fundet sted. han kan blot konstatere, at det muligt kan have fundet sted på det tidspunkt, de har fået oplyst. indgrebet heler hurtigt. der var ikke kosmetisk arvæv her, men man kan ikke vide, hvordan det ser ud under huden. der kan være dybere arvæv omkring skeden. det var overlæge karin lassen, der stod for den fysiske undersøgelse af pigerne. det er den først undersøgelse i forhold til kvindelig omskæring, som han har deltaget i. det er i det hele taget den første sag, de har haft. han har ikke talt med pigerne om, hvad der var foregået. de ser kun på ydersiden. de har ikke foretaget en gynækologisk undersøgelse. der er til en vis grænse forskel på, hvordan kvinder ser ud. der er lys indbygget i kameraet. undersøgelsen kan ikke foretages på en mere sikker måde. man vil normalt kunne både se og føle klitoris. det, de var interesseret i her, var, hvad der var foregået udvendigt. der er ikke risiko for fejlfortolkning. de ser på pigerne under selve undersøgelsen, og børnelægen mærker efter. han ved ikke, hvilke specialer retslægerådets medlemmer har, men hans gæt er, at der har deltaget både en retsmediciner og gynækologer. det bliver aldrig oplyst, hvordan retslægerådet er sammensat. han kan ikke forklare, hvorfor to læger kan være uenige om, hvorvidt omskæring har fundet sted. det ændrer imidlertid ikke på hans holdning om, at han er helt sikker på, at pigerne er blevet omskåret. de har meget få undersøgelser af somaliske kvinder/piger. der var ikke tvivl på grund af pigernes alder. de konkluderede, at få millimeter af de små kønslæber var fjernet ved operation på f2 ud fra et skøn over, hvad der manglede, for at skamlæberne kunne nå sammen. der mangler noget fra den røde streg og opefter. han kan ikke udtale sig om, hvor lang tid pigerne kan have haft gener efter indgrebet. sara johnsdotter har som vidne forklaret, at hun er professor i socialantropologi med speciale i kvindelig omskæring. hun er ansat ved malmö universitet og har forsket i snart 20 år i kvindelig omskæring af somaliske kvinder, der bor i sverige, men omskæres i andre lande. herudover har hun sin viden fra litteraturen. - 13 - det er afhængig af, hvilken type indgreb, der foretages, hvornår indgrebet foretages. somaliere bruger ofte udtrykket "sunna-omskæring". her er kvinderne ofte yngre, når de omskæres. det ved hun fra litteraturen. de kan være fra 3-4 års alderen og opefter. det er slægtens kvinder, der typisk tager beslutningen om omskæringen. mændene tager traditionelt ikke del i beslutningen. alt er imidlertid i stor forandring, herunder kulturen. omskæring har traditionelt været kvinders område og har været forbundet med skam for manden. hvordan indgrebet udføres beror på, hvad kvinderne beslutter sig for, men det er mere og mere typisk, at det udføres af medicinsk uddannet personale. det kan være mænd, der foretager indgrebet. det har hun hørt foregår i et fåtal i egypten. der kan også være mandlige sygeplejersker i somalia. traditionelt set er det imidlertid sket på landet, og her er det blevet foretaget af kvinder. det vil typisk være en mor, mormor eller moster, der er til stede ved indgrebet. at indgrebet bliver foretaget uden, at forældrene ved noget om det, er ikke usædvanligt. de somaliske familier fungerer anderledes end vesterlændinges familier. i så fald vil det være den kvindelige slægtning, der har ansvaret for pigerne, der forestår, at indgrebet bliver foretaget. omskæring diskuteres i somaliske familier. i sin forskning har hun haft kontakt med mange kvinder, der har fortalt, at de er sluppet for indgrebet eller er blevet udsat for et mindre indgreb, fordi deres far har blandet sig. derfor forekommer der nok diskussioner i familierne og særligt i de nordiske lande, hvor somalierne ved, at det er forbudt at foretage indgrebet. det er normen, at faren ikke ved det, men mange kvinder har fortalt, at det har medført skænderier, når faren har blandet sig. indgrebet vil ikke kunne foretages, uden at pigen selv er klar over det. der er tale om et frygteligt smertefuldt indgreb. nogle piger bliver bedøvet først, men fortæller om smerter, når bedøvelsen forsvinder. det er svært at svare på, om omskæring er et tabu. det har traditionelt været et tabu, men hun er blevet forbavset over i sin forskning, hvor mange kvinder, der gerne har villet tale om det. i en og samme klan findes der mange meget stærke familiebånd. ofte giver det konflikt, hvis man gifter sig hen over klaner. hun har aldrig hørt om, at andre klanmedlemmer har stået for omskæring, uden at forældrene har haft en viden om det. hun ved ikke, om der er en lov om omskæring i somalia. motivet har traditionelt været, at kvinder skulle omskæres for at blive betragtet som rene muslimske kvinder. det er en kulturel handling mere end en religiøs. der er også muslimer, der ikke er tilhængere af omskæring, og som tolker islam anderledes. der kan være et socialt pres fra forældre i forhold til at få foretaget omskæring. det er ikke så meget i norden som i somalia. man omskærer stadig piger i somalia, men forskningen viser, at antallet falder, og at der bliver anvendt en mildere form for omskæring. det normale er, at man ikke omskærer piger, der er gået i puberteten. hun har hørt om mange somaliske kvinder, der er bosiddende i sverige, der siger: "nu er min pige 13-14 år, og så kan hun selv sige nej. derfor tør jeg godt sende hende til somalia". hvis en anden kvinde tager beslutningen om omskæring, så vil det almindeligvis forudsætte, at kvinden har ansvaret for barnet. meget forandres for de kvinder, der bor i skandinavien. hvis faren forbyder det, vil det være normen, at man så ikke får indgrebet udført, men hun har hørt om mange familier, hvor pigerne er blevet omskåret, eksempelvis når faren har været bortrejst. det er meget svært at generalisere. det må man aldrig gøre som forsker. hun kan imidlertid sige, at mange somaliske kvinder har magten i familien. de er meget stærke i forholdet mellem mand og - 14 - kvinde. man joker eksempelvis lidt med det i litteraturen. kvinderne nægter at være underdanige. der findes eksempler på, at europæiske piger er omskåret i afrika, også efter at de er kommet i puberteten. det har studier i bruxelles vist. omskæringen foregår typisk ikke i skandinavien. man tager til et afrikansk land for at få det gjort. der foreligger ikke mange kendte tilfælde. hun er ikke sikker på, at der er et stort "mørketal". i sverige foretog man på et tidspunkt et stort antal tvungne undersøgelser, hvor man forventede at finde et langt større antal sager, end man faktisk gjorde. overlæge per lundorff har som vidne forklaret, at han har arbejdet som gynækolog siden
42. han har undersøgt mere end 1.000 kvinder. kvindelige kønsorganer er normalt forskellige, også efter alder. der er ikke umiddelbart anatomiske forskelle i forhold til etnicitet. de helt små piger udvikles meget indtil præpuberteten. skamlæberne bliver sædvanligvis større, men ikke altid. der er et hav af anatomiske variationer. han har udfærdiget erklæringerne af
43. februar
44. han har set pigerne to gange. anden gang blev han bedt om fotodokumentation. hos den yngste af pigerne konstaterede han, at klitoris stadig var der, samt resterne af de små skamlæber. han er efterfølgende kommet i tvivl om, hvorvidt der er foretaget et indgreb vedrørende de små skamlæber. erklæringen udarbejdet den
45. februar 2016 blev lavet i forbindelse med den første undersøgelse. erklæringen er udfærdiget af ham. "menses ad sunt" betyder, at pigen havde menstruation. der var ikke tegn på, at der var foretaget et operativt indgreb. der var ingen tegn på syning og intet arvæv at se. der vil være en forsnævring af skedeindgangen, hvis der er foretaget en omskæring. der er dog store forskelle på omskæringer. den mindst omfattende form for omskæring medfører fjernelse af de små skamlæber. der er ikke tale om et større kirurgisk indgreb i forbindelse med en sådan omskæring. i forhold til den yngste af pigerne er han ved en nærmere inspektion og eftertanke samt ved at have studeret billederne kommet i tvivl om, hvorvidt der er foretaget et operativt indgreb. han er sikker på, at f2 stadig havde sin klitoris. her så det helt normalt ud. forhuden var ud over klitoris. han havde fået oplyst af forældrene, at pigerne havde været til undersøgelse på odense universitetshospital. han har ikke talt med retslægerådet. hans undersøgelse er baseret på en fysisk besigtigelse den
46. februar
47. han tog billeder af pigerne den
48. september
49. vedrørende den ældste af pigerne, f1, er han nu usikker på, om der er foretaget et indgreb på klitoris. en fysisk undersøgelse er ikke mere sikker end en fotokolposkopisk undersøgelse. han havde imidlertid ikke grund til at foretage en fotokolposkopisk undersøgelse. ingen af pigerne havde haft deres seksuelle debut. han har ikke lavet en fuldstændig gynækologisk undersøgelse. han har kun undersøgt de ydre kønsorganer. vedrørende f2 så fandt han klitoris. små piger har ikke udviklet kønsorganer som ældre piger. han kan ikke sige, om der er foretaget et indgreb vedrørende de små skamlæber. klitoris derimod er under forhuden, og det ser helt normalt ud. der er muligvis bortskåret noget af de små skamlæber. der er ikke foretaget noget indgreb vedrørende klitoris. vedrørende f1 har de små skamlæber et noget abrupt forløb. han kan også være i tvivl om, hvorvidt klitoris er fjernet. han tror dog, at den ligger bag forhuden. der er stor variation på kvinders kønsdele. man er ikke i tvivl, når man ser en kvinde, der er omskåret. han har set flere kvinder i forbindelse med sit arbejde, der har været omskåret. her har skeden været syet sammen, og han har måttet skære den op for at give plads til fødsler. - 15 - det er første gang, han vidner i retten. han har talt med et par kolleger, der er professorer i gynækologi og vist dem de billeder, han har taget af pigerne. det var i forbindelse med en konference, som han netop har været til. de kom til samme konklusion som ham. da forældrene kom til ham, sagde de, at kommunen havde bedt om at få en status. han fik ikke selv nogen henvisning fra kommunen. han tænkte ikke, at patienten ville være kommet frivilligt, hvis pigerne var omskåret. det ville der være for stor en risiko forbundet med. det kan være vanskeligt at se, hvis der kun er fjernet lidt af de små skamlæber. foreholdt undersøgelsen fra retsmedicinsk institut samt konklusionen fra retslægerådet har han forklaret, at det ikke ændrer på hans forklaring og navnlig ikke vedrørende den yngste af pigerne. de billeder, han har taget, viser tydeligt, at klitoris er intakt på den yngste af pigerne. menstruation på undersøgelsestidspunktet gør ikke undersøgelsen vanskeligere. der ville være normale forhold i skeden, selv om pigerne var blevet omskåret. hvis han havde vidst, at der var en anmeldelse mod forældrene, tror han ikke, at han havde foretaget undersøgelsen. som gynækolog er han ikke vant til at undersøge piger, der er under 15 år. børnelæger derimod ser mange små piger. en gynækolog ser primært voksne kvinder. da han blev bedt om at tage fotos ved undersøgelsen anden gang, blev han usikker på sin opgave. han kunne genkende pigerne fra den første undersøgelse. personlige forhold kriminalforsorgen har i rapport af
50. januar 2017 blandt andet oplyst, at t1 er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen i prøvetiden. kriminalforsorgen har i rapport af
51. december 2016 blandt andet oplyst, at t2 er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen i prøvetiden. udlændingestyrelsen har den
52. marts 2016 udtalt: ”… opholdsgrundlag og længde t2 fik den
53. marts 1999 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 indtil den
54. april
55. denne tilladelse er senest den
56. juni 2003 meddelt tidsubegrænset. den
57. marts 1999 blev pågældende tilmeldt folkeregisteret. længden af t2s lovlige ophold i relation til ud-visningsbestemmelserne regnes fra den
58. marts 1999, hvor pågældende blev tilmeldt folkeregisteret, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1, og t2 har således haft lovligt ophold i danmark i ca. 16 år, jf. udlændingelovens §
59. udvisningshjemmelen - 16 - udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr.
60. efter udlændingelovens § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, der har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 245a, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 … heraf fremgår blandt andet følgende: t2 indrejste i danmark i 1999 på baggrund af en familiesammenføring med sin ægtefælle. de blev gift i somalia. ægtefællen er dansk statsborger. t2 og ægtefællen har 7 børn. de er alle født i danmark. t2 er kontanthjælpsmodtager. hun er afhørt via tolk. t2 har ingen tilknytning til andre personer i danmark udover enkelte fra samme klan. t2 har i somalia en yngre søster og dennes ægtefælle samt hendes moder på 60 år. … … en repræsentant for unhcr har udtalt, at han ikke er bekendt med, at brugen af dobbeltstraf skulle være et problem i somalia, såfremt også forurettede er somalier. … udtalelse om udvisningsspørgsmålet det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 – 24, medmindre dette vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser. på baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 1½-2 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan udlændingestyrelsen tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet. udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udvisning i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal gøres betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk.
61. konsekvenser ved en eventuel udvisning det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud, og at indrejseforbuddet fastsættes således, at det regnes fra den
62. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. - 17 - fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-
63. det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. såfremt den pågældende idømmes betinget udvisning efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at der skal fastsættes en prøvetid på 2 år. …” t1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han stadigvæk har vikararbejde på en bagerifabrik. børnene har haft det dårligt efter, at han og t2 var varetægtsfængslet i begyndelsen af sagen. børnene føler sig ikke trygge. de er bange for politiet. de er meget bange for, at deres forældre vil blive fængslet igen. t2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun og t1 blev familiesammenført i 1999, hvor hun kom til danmark. hun har ingen uddannelse i somalia udover grundskole. hun gik på sprogskole, da hun kom til danmark. hun arbejdede i 2006, indtil hun gik på barsel. herefter arbejdede hun i en periode fra 2008 til
64. hun har ikke haft arbejde siden. alle børnene er danske statsborgere. de er alle født i danmark og går i danske skoler. også hendes ægtefælle er dansk statsborger. hendes mor og søster bor i somalia, men opholder sig i perioder også i kenya. de tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den
65. december 2015 til den
66. februar
67. rettens begrundelse og afgørelse skyldsspørgsmålet efter den samlede bevisførelse, herunder navnlig undersøgelserne fra odense universitetshospital sammenholdt med forklaringen fra retsmediciner søren christoffersen og udtalelserne fra retslægerådet, finder retten det bevist, at f1 og f2 begge er blevet omskåret i et omfang, som det er anført i tiltalen, dog med den ændring vedrørende klitoris at alene den yderste del af klitoris er bortskåret hos begge piger. de tiltalte har erkendt, at de tog deres syv børn, herunder f1 og f2, med til kenya i juni måned 2015, og at de opholdt sig der i perioden fra midt i juni måned til midt i september måned
68. begge har forklaret, at de var sammen med børnene under hele opholdet, da børnene vanskeligt kunne kommunikere med andre og derfor følte sig utrygge. t2 har endvidere forklaret, at der ikke er mulighed for, at andre har ladet pigerne omskære uden hendes og t1s viden. vidnet a har forklaret, at f2 virkede trist og ked af det efter rejsen til afrika, at hun ikke kunne deltage i fysiske aktiviteter, som hun plejede, og at hun, da a spurgte hende, om hun var blevet omskåret, da svarede "ja" og fortalte, at det var foregået på onklens hospital, og at det også var sket for hendes storesøster. f2 forklarede under videoafhøringen, at hun ikke tidligere havde været i afrika. professor sara johnsdotter har forklaret, at omskæringen af - 18 - somaliske kvinder, der bor i skandinavien, typisk foretages i et afrikansk land, og retsmediciner søren christoffersen har bekræftet resultatet af undersøgelserne, hvorefter indgrebene muligt kan have fundet sted i den periode, hvor familien opholdt sig i afrika. herefter finder retten det udenfor enhver rimelig tvivl, at f2 og f1 begge blev omskåret under rejsen til afrika i sommeren
69. på den baggrund, og da begge de tiltalte har forklaret, at de træffer alle beslutninger om børnene i fællesskab, finder retten det bevist, at de tiltalte er skyldige i at have ladet pigerne omskære. straffen straffen for hver af de tiltalte fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 245 a, jf. § 23, stk.
70. retten har lagt vægt på karakteren af omskæringerne kategoriseret som type ii omskæringer. retten har som en skærpende omstændighed lagt vægt på, at der er tale om medvirken til omskæring af to børn, at pigerne var mindreårige og særdeles værgeløse, da indgrebene blev foretaget i et for dem fremmed land, hvor de havde sprogvanskeligheder og følte sig utrygge. der er endvidere lagt vægt på, at de tiltalte ved at lade pigerne omskære tilsidesatte den særlige omsorgspligt de som forældre har til at beskytte deres børn mod krænkende behandling. endelig er det tillagt betydning, at det - da de tiltalte vidste, at omskæring er forbudt i danmark - må antages at have været planlagt, at f1 og f2 skulle omskæres under rejsen til afrika, og at de tiltalte var fuldt ud klar over, at de ved omskæringen kunne påføre deres døtre alvorlige fysiske og psysiske skader for livstid. af samme grund finder retten ikke grundlag for at gøre straffen hverken helt eller delvist betinget. udvisning t2 har ifølge oplysningerne fra udlændingestyrelsen haft lovligt ophold i danmark i ca. 18 år. betingelserne for en eventuel udvisning skal derfor søges i udlændingelovens § 22, nr.
71. da t2 er idømt ubetinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245 a, jf. § 23, stk. 1, er betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 24 a, for at udvise t2 opfyldt. der skal herefter foretages en proportionalitetsbedømmelse i overensstemmelse med artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention. t2, der er somalisk statsborger, er født og opvokset i somalia. hun kom til danmark i 1999, hvor hun blev familiesammenført med sin ægtefælle, t1, der har dansk statsborgerskab. t2 kan - efter oplysningerne i udtalelsen fra udlændingestyrelsen - ikke, på trods af den lange årrække, hun har opholdt sig i danmark, anses for velintegreret i danmark. hun taler udelukkende somalisk, og hun har stadig tilknytning til somalia, hvor hendes søster bor sammen med sin mand og børn, og hvor også hendes mor bor. - 19 - t2 har syv mindreårige børn, der alle er født i danmark. de taler flydende dansk og har gået i danske skoler. det må derfor antages, at børnene vil få alvorlige vanskeligheder, hvis de - for at kunne opretholde et familieliv med deres mor - tvinges til at tage ophold i somalia. på den baggrund og efter en samlet bedømmelse finder retten, at der ikke er grundlag for udvisning af t2, da dette med sikkerhed vil være i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel
72. det følger heraf, at t2 skal udvises betinget, jf. udlændingelovens § 24 b, hvorved hun advares mod at begå yderligere kriminalitet. prøvetiden udløber 2 år efter udløbet af den fastsatte straf på fængsel i 2 år. erstatning retsformanden finder, at indgrebene mod de forurettede efter deres karakter har indebåret et så groft angreb på de forurettedes personer med varig skade til følge, at de tiltalte skal betale hver af de forurettede en godtgørelses i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, på 25.000 kr. den øvrige del af erstatningkravet tages ikke under påkendelse, jf. retplejelovens § 992, stk.
73. thi kendes for ret: t1 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. t2 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. t2 udvises betinget af danmark med en prøvetid på 2 år. t1 og t2 skal in solidum betale sagens omkostninger, dog således at de hver især betaler salæret til den for dem beskikkede forsvarer. t1 og t2 skal in solidum inden 14 dage til hver af de forurettede f1 og f2 betale 25.000 kr. med tillæg af procesrente i medfør af erstatningsansvarslovens § 16.