Obsah (4)

§ 245§§ 244§ 21§ 23

dom afsagt den 18. oktober 2017 af vestre landsrets 6. afdeling (dommerne lis frost, lars christensen og lone staugaard (kst.) med domsmænd) i ankesag v.l. s–0801–17 anklagemyndigheden mod t1 født den

§ 245a blev indsat ved lov nr.

386 af

1. maj 2003 om ændring af straffeloven og udlændingeloven på baggrund af lovforslag nr. 183 af
2. marts
3. af lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.1, fremgår følgende: ”som nævnt ovenfor under pkt. 2.1, forstås ved kvindelig omskæring alle indgreb, hvor der fjernes større eller mindre dele af de kvindelige ydre kønsorganer af kulturelle eller traditionsbestemte grunde. efter oplysninger fra sundhedsstyrelsen er der i princippet tre former for kvindelig omskæring: »sunnaomskæring/klitoridectomi«: sunnaomskæring bruges ofte som betegnelse for fjernelse af slimhindefolden over klitoris, men bl.a. på grund af de anatomiske forhold omkring klitoris er der en meget betydelig risiko for at bortskære mere end blot slimhindefolden, og sundhedsstyrelsen har oplyst, at det næppe forekommer i praksis, at dette indgreb foretages, uden at der også fjernes en del af klitoris. klitoridectomi er betegnelsen for hel eller delvis fjernelse af klitoris. »excision«: herved forstås hel eller delvis fjernelse af klitoris samtidig med hel eller delvis fjernelse af de små skamlæber. »infibulation«: ved dette indgreb fjernes klitoris, de små skamlæber og en del af de store skamlæber, og de rå sårflader enten sys sammen eller holdes sammen på anden måde, således at der kun efterlades et meget lille hul til vandladning og menstruationsblod. afgrænsningen mellem de forskellige former for omskæring er i praksis ikke skarp, og der forekommer mellemformer. i lande, hvor kvindelig omskæring er udbredt, foretages indgrebet ofte af uuddannede fødselshjælpere eller ældre kvinder i familien og uden bedøvelse, og det kan derfor variere meget, hvad der faktisk bliver skåret bort. omskæring, specielt infibulation, kan have nogle umiddelbare helbredsmæssige følger og en række senfølger, som dels beror på indgrebets karakter, dels på den måde, indgrebet typisk bliver foretaget på. blandt de umiddelbare følger kan nævnes smertechok og psykisk chok på grund af indgrebets karakter, blødning, smerter ved vandladning, infektioner, blodforgiftning og stivkrampe. senfølgerne er bl.a. smerter ved menstruation, ophobning af menstruationsblod i skede og livmoder ved infibulation, - 10 - underlivssmerter, kronisk underlivsbetændelse, der kan medføre sterilitet, invaliderende vandladningsproblemer, gentagne urinvejsinfektioner, komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel på grund af uelastisk arvæv, smerter ved samleje og andre seksuelle problemer. kvindelig omskæring er således et særdeles alvorligt indgreb, som der efter regeringens opfattelse på det kraftigste må tages afstand fra.” af de specielle bemærkninger i lovforslaget fremgår bl.a. følgende: ”… med bestemmelsen fremgår det udtrykkeligt af straffeloven, at enhver form for kvindelig omskæring er strafbar, og at pigen eller forældrene ikke i noget tilfælde kan give samtykke til indgrebet med den virkning, at det bliver straffrit. gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse er også omfattet af gerningsbeskrivelsen i

§§ 244eller 245 (der ikke ændres), jf.

ordet »legemsangreb«. tilregnelseskravet er forsæt til at bortskære eller på anden måde fjerne de kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis. bestemmelsen omfatter alene omskæring af piger og kvinder. om mandlig omskæring henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

1. bestemmelsen omfatter hel eller delvis bortskæring af de »kvindelige ydre kønsorganer«. herved forstås klitoris og forhuden omkring klitoris samt skamlæberne (labia minora og labia majora). bestemmelsen omfatter således alle former for kvindelig omskæring, jf. ovenfor under pkt. 3.
2. bestemmelsen omfatter enhver fjernelse - hel eller delvis - af de ydre kønsorganer, uanset hvilket redskab der benyttes hertil. ordlyden omfatter ikke den sammensyning af sårfladerne, der foretages som led i såkaldt infibulation, jf. de almindelige bemærkninger pkt.
3. foretages der en sådan sammensyning, som tillukker den kvindelige kønsåbning, vil dette være en skærpende omstændighed, som må inddrages ved strafudmålingen. om »selvstændig« sammensyning af kønsåbningen - dvs. en sammensyning, der ikke sker i forbindelse med bortskæringen af dele af skamlæberne - henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
4. det er forudsat, at overtrædelser af bestemmelsen ligesom overtrædelser af de øvrige voldsbestemmelser i straffeloven kun kan straffes, hvis overtrædelsen må anses som retsstridig. en lægeligt begrundet bortskæring (f.eks. i forbindelse med en fødsel eller kønsskifteoperation eller ved fjernelse af en byld), vil således ikke være strafbart. det fastslås imidlertid i bestemmelsen, at samtykke fra pigen/kvinden eller dennes forældre eller værge ikke i noget - 11 - tilfælde vil kunne medføre, at en omskæring bliver straffri. dette gælder uanset indgrebets omfang og nærmere karakter. der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet nogen ændring i retstilstanden vedrørende den strafferetlige betydning af samtykke til legemsangreb. den foreslåede bestemmelse indebærer, at straffen for kvindelig omskæring i alle tilfælde er fængsel. bødestraf kan ikke anvendes. i praksis vil kvindelig omskæring normalt indebære en forsætlig legemsbeskadigelse, jf.

§ 245

, og den konkrete strafudmåling vil således typisk kunne ske i overensstemmelse med retspraksis efter denne bestemmelse. der må i øvrigt tages hensyn til indgrebets omfang og nærmere karakter, herunder om der er tale om f.eks. den såkaldte sunnaomskæring eller om infibulation, som er den mest lemlæstende form for kvindelig omskæring, jf. beskrivelsen ovenfor i de almindelige bemærkninger pkt. 3.1. forsøg på overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan straffes, jf.

§ 21

. medvirken til omskæring, forsøg på medvirken og medvirken til forsøg kan ligeledes straffes, jf.

§ 23

.” landsrettens begrundelse og resultat skyldsspørgsmålet: af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at f1 og f2 er blevet omskåret i det omfang, der er beskrevet af byretten. det tiltrædes herefter også af de grunde, der er anført af byretten, at de tiltalte er fundet skyldige som sket. heller ikke på dette punkt kan bevisførelsen for landsretten føre til et andet resultat. straf: efter forarbejderne til

§ 245

a må den konkrete strafudmåling ske i overensstemmelse med retspraksis efter

§ 245, og der må tages hensyn til indgrebets omfang og nærmere karakter.

- 12 - landsretten tiltræder, at der ved den konkrete strafudmåling må tages hensyn til de forhold, der er anført af byretten. der må tillige tages hensyn til retsmediciner søren christoffersens forklaring om, at omskæringerne som følge af fraværet af arvæv formentlig er foretaget på et sygehus. de tiltalte er fundet skyldige i at have ladet deres to døtre omskære i det omfang, der er anført i tiltalen, men således at alene den yderste del af klitoris er bortskåret hos begge piger. der er ikke tilvejebragt nærmere oplysninger om den konkrete betydning indgrebet må antages at få for pigerne, herunder for deres fremtidige seksualliv. der er enighed om, at fængselsstraffen i den konkrete sag må udmåles forsigtigt som følge af disse manglende oplysninger. to voterende stemmer herefter for at stadfæste byrettens strafudmåling. fire voterende stemmer for at udmåle straffen til fængsel i 9 måneder. efter stemmeflertallet nedsættes straffen til fængsel i 9 måneder. der er enighed om, at der efter forholdets karakter ikke er grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. landsretten har herved også henset til, at udgangspunktet ved grov vold efter

§ 245

fortsat er, at der skal fastsættes en ubetinget frihedsstraf, og at betinget dom med vilkår om samfundstjeneste kun vil kunne anvendes, hvis særlige grunde taler for det, jf. højesterets dom af

1. april 2017, gengivet i ufr 2017, side
2. udvisning: af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at t2 er udvist betinget, idet det bemærkes, at prøvetiden udløber to år efter tidspunktet for løsladelse, jf. udlændingelovens § 24 b. godtgørelse: - 13 - som anført ovenfor er der ikke tilvejebragt nærmere oplysninger om den konkrete betydning indgrebet må antages at få for pigerne, og på denne baggrund tager de juridiske dommere ikke spørgsmålet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 eller 3, under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk.
3. byretsdommens bestemmelse om godtgørelse udgår derfor. t h i k e n d e s f o r r e t: t1 straffes med fængsel i 9 måneder. t2 straffes med fængsel i 9 måneder. t2 udvises af danmark betinget på vilkår, at hun i en prøvetid, der udløber 2 år efter løsladelse, ikke begår strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter udlændingelovens §§ 22-
4. byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.