højesterets dom

højesterets dom afsagt torsdag den

1. juni 2018 sag 53/2018 (
2. afdeling) anklagemyndigheden mod t (advokat henrik stagetorn, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i sønderborg den
3. maj 2017 og af vestre landsrets
4. afdeling den
5. oktober
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: thomas rørdam, marianne højgaard pedersen, poul dahl jensen, kurt rasmussen og jens kruse mikkelsen. påstande dommen er anket af t med påstand om formildelse. anklagemyndigheden har påstået skærpelse. anbringender t har anført navnlig, at straffen på fængsel i 12 år bør nedsættes, da den ikke er i overens- stemmelse med retspraksis. der lægges generelt ved strafudmålingen i narkotikasager betydelig vægt på forholdets grov- hed, der navnlig defineres ud fra stoffets farlighed og mængde, men også handlingens karak- ter. ved den konkrete bedømmelse i denne sag er det amfetaminen, der i strafmæssig hen- seende er det afgørende. hertil kommer, at det af den retskemiske erklæring fremgår, at der er tale om amfetamin af ringe styrke. det må endvidere tillægges betydning, at han har indtaget - 2 - en underordnet rolle som kurer, og at indførslen af amfetamin og skunk er sket ad én omgang. endelig må der lægges vægt på, at han vedrørende amfetaminen alene er dømt efter den lave- ste forsætsgrad, dolus eventualis. anklagemyndigheden har anført navnlig, at der ved fastsættelse af straffen må tages hensyn til, at t er dømt for at have deltaget i indsmugling af ca. 33,2 kg amfetamin og ca. 25,5 kg skunk fra tyskland til danmark. endvidere er indførslen sket som led i international, organi- seret narkotikakriminalitet, uden at hans rolle dog nærmere kan anses for klarlagt. det skal efter retspraksis ikke tillægges betydning i formildende retning, at koncentrationen af amfetaminen er mindre end den gennemsnitlige koncentration på gadeplan. der foreligger heller ikke i øvrigt formildende omstændigheder i sagen. den omstændighed, at t vedrørende indførslen af amfetamin er dømt efter forsætsgraden dolus eventualis, kan ikke føre til en anden og mildere vurdering ved strafudmålingen. i øvrigt havde t direkte forsæt til at indføre skunken. højesterets begrundelse og resultat for højesteret angår sagen strafudmålingen. t er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1,
7. og
8. pkt., ved at have indført ca. 33,2 kg amfetamin og ca. 25,5 kg skunk i en lastbil fra tyskland til danmark. stofferne var skjult i en særlig indrettet brændstoftank og i forskellige hulrum i lastbilen. lastbilen var på vej til norge, og i kabinen blev der bl.a. fundet notater med tal og koder skrevet af t. det er efter bevisførelsen lagt til grund, at disse angiver kilopriser i norske kro- ner for flere typer euforiserende stoffer. byretten havde om ts rolle anført, at han var kurer, mens landsretten har anført, at hans rolle ikke nærmere kan anses for klarlagt. under hensyn til mængderne af amfetamin og skunk, til at indsmuglingen må anses for at være sket som led i international, organiseret narkotikakriminalitet, og til det anførte om ts rolle tiltræder højesteret, at straffen er fastsat til fængsel i 12 år. det tiltrædes i den forbindel- se, at det ikke er tillagt betydning, at koncentrationen af amfetaminen var mindre end den gennemsnitlige koncentration af amfetamin på gadeplan. det forhold, at t for så vidt angår - 3 - amfetaminen er dømt efter forsætsformen dolus eventualis, kan heller ikke føre til, at straffen nedsættes. højesteret stadfæster derfor dommen. t har fortsat været fængslet under anken. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. t skal betale sagens omkostninger for højesteret.