højesterets kendelse afsagt torsdag den 9. februar 2017 sag 218/2016 finanstilsynet ved advokat peter hedegaard madsen kærer vestre landsrets kendelse af 8. juli 2016 om edition i sagen: finansiel sta

§ 226

. finansiel stabilitet har under sagen overordnet gjort gældende, at der har været en række gra- verende og kritisable forhold ved bestyrelsesformandskabets arbejde, direktørens ledelse og revisorernes arbejde, herunder konkret med hensyn til bl.a. sparekassens kredithåndtering (valg af kunder, kundetyper, branchefordeling, udlånsvilkår, kreditsagsbehandling og kredit- vurderinger mv.). finansiel stabilitet har i den forbindelse opgjort det samlede tab ved de 20 mest tabsgivende engagementer til ca. 820 mio. kr. under forberedelsen af sagen er løkken sparekasses bevillingspraksis og kreditsagsbehand- ling gennemgået, og der er fremlagt konkrete eksempler på denne praksis. de sagsøgte revisorer har overordnet gjort gældende, at de konkrete engagementer ikke gav anledning til at reagere anderledes end sket, og det er herunder bl.a. anført, at heller ikke fi- nanstilsynets gennemgang af engagementerne havde vist revisionsfejl. - 3 - alle kundeoplysninger i bilag, som finansiel stabilitet har fremlagt, var oprindeligt anonymi- seret. ved vestre landsrets kendelse af

1. maj 2011 blev finansiel stabilitet pålagt at fremlægge de nævnte bilag uden anonymisering. af kendelsen fremgår bl.a.: ”de sagsøgte i sagen er løkken sparebank a/s’ tidligere bankdirektør, bestyrelses- formand og næstformand, samt bankens eksterne og interne revisorer. endvidere er løkken sparebank a/s’ tidligere bestyrelsesmedlemmer procestilvarslet i sagen. alle de sagsøgte og de procestilvarslede må således antages – i kraft af deres hverv i banken – at have haft adgang til de ekstraherede oplysninger i eksempelvis sagens bilag 14 og 15, som nu begæres fremlagt i sagen i ikke anonymiseret form. de kunder, som tavshedspligten efter lov om finansiel virksomhed skal beskytte, må generelt antages at kunne pålægges at afgive forklaring om de relevante forhold. under disse omstændigheder, og da det må antages at være af afgørende betydning i relation til parternes anbringender og de dertil knyttede beviser, at der ikke sker ano- nymisering af kundenavnene i bilagene, findes bestemmelsen i § 117, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed ikke at være til hindrer for, at parternes samstemmende begæring om fremlæggelse af bilagene uden anonymisering tages til følge.” vestre landsret pålagde ved kendelse af
2. februar 2015 efter anmodning fra bdo stats- autoriseret revisionsaktieselskab og statsautoriseret revisor morten ovesen finanstilsynet at fremlægge følgende dokumenter: ”a. alle henvendelser fra finanstilsynet til løkken sparekasse i anledning af spare- kassens lovpligtige kvartalsindberetninger i årene 2006, 2007 og 2008, herunder hen- vendelser i brevform samt henvendelser, der foreligger som lovpligtige notater om mundtlige eller telefoniske henvendelser til sparekassen, bortset fra interne notater. b. alle øvrige henvendelser fra finanstilsynet til løkken sparekasse i årene 2006, 2007 og 2008, herunder henvendelser i brevform incl. bilag, til sparekassen udleverede notater, rapporter etc., samt henvendelser, der foreligger som lovpligtige notater om mundtlige eller telefoniske henvendelser til sparekassen, bortset fra interne notater. c. alle henvendelser fra løkken sparekasse til finanstilsynet i årene 2006, 2007 og 2008, herunder henvendelser i brevform incl. bilag, samt henvendelser, der foreligger som lovpligtige notater om mundtlige eller telefoniske henvendelser til finanstilsynet, bortset fra interne notater.” af kendelsen fremgår bl.a.: ”landsretten finder, at en fremlæggelse af de dokumenter, der er omfattet af editionsbe- gæringen, vil udgøre et centralt led i bevisførelsen, og at de forhold, som ønskes bevist ved editionsbegæringen, ikke kan belyses på anden vis. - 4 - under hensyn hertil og til, at sagen drejer sig om et erstatningskrav på 275.000.000 kr., finder landsretten endvidere, at der foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at oplysningerne kan kræves fremlagt under denne retssag, uanset om de er omfattet af den skærpede tavshedspligt i henhold til lov om finansiel virksomhed § 354, stk.
3. finansiel stabilitet a/s har oplyst, at løkken sparekasses praksis vedrørende opbeva- ring af arkivalier ikke har fungeret på et niveau, som man kunne forvente af en spare- kasse. det må derfor lægges til grund, at finansiel stabilitet a/s ikke med sikkerhed kan fremlægge den fuldstændige korrespondance mellem løkken sparekasse og finans- tilsynet. et editionspålæg over for finansiel stabilitet a/s vil som følge heraf ikke op- fylde formålet med editionsbegæringen. begæringen om edition over for finansiel stabilitet a/s tages derfor ikke til følge over for finansiel stabilitet. finanstilsynet, der er part i den korrespondance mv, som ønskes fremlagt, må derimod antages med sikkerhed at kunne fremlægge den fuldstændige korrespondance mv. be- gæringen om edition tages derfor til følge over for finanstilsynet. landsretten har ikke herved taget stilling til, om materiale, der måtte indeholde detal- jerede økonomiske oplysninger om enkeltkunders forhold, er omfattet af editions- begæringen. … bdo statsautoriseret revisionsselskab (sagsøgte 4) og statsautoriseret revisor morten ovesen (sagsøgte 5) skal friholde finanstilsynet for omkostningerne herved.” af vestre landsrets retsbog af
4. juli 2015 fremgår bl.a.: ”på baggrund af landsrettens kendelse af
5. februar 2015 om edition har finanstilsynet ved brev af
6. marts 2015 fremsendt en række dokumenter til advokat søren halling- overgaard. finanstilsynet har samtidig gjort opmærksom på, at kundeoplysninger, der er undergivet tilsynets skærpede tavshedspligt, er udeladt. der er herved henvist til af- tale med vestre landsret. det fremgår desuden, at man i enkelte tilfælde har valgt at undlade at medsende materiale, som i så væsentlig grad består af kundeoplysninger, at materialet ikke vil give mening i anonymiseret form. det materiale, som man som følge heraf har undladt at fremsende, omfatter efter det oplyste bl.a. ”engagementer medsendt i forbindelse med undersøgelsen i 2006 i henhold til indkaldelsesbrev af
7. marts 2006” og ”engagementer indsendt i forbindelse med undersøgelsen i 2008 (pkt. a 15.1 og a 15.2 i indkaldelsesbrevet af
8. marts 2008.” advokat søren halling-overgaard har i brevet af
9. maj 2015 anført, at det er hans opfattelse, at landsrettens kendelse af
10. februar 2015 tillige omfatter dokumenter ved- rørende de pågældende engagementsgennemgange foretaget af finanstilsynet. han har derfor anmodet om landsrettens tilkendegivelse vedrørende omfanget og rækkevidden af landsrettens editionskendelse af
11. februar
12. landsretten bemærkede, at det af kendelsen af
13. februar 2015 fremgår, at de dokumen- ter, der er omfattet af begæringen om edition, kan kræves udleveret, uanset om oplys- - 5 - ninger heri er omfattet af den skærpede tavshedspligt i henhold til lov om finansiel virk- somhed § 354, stk.
14. det fremgår endvidere af kendelsen, at landsretten ikke herved har taget stilling til, om materiale, der måtte indeholde detaljerede oplysninger om enkelt- kunders forhold, er omfattet af editionsbegæringen. landsretten kan henholde sig til det, der er anført i kendelsen af
15. februar 2015, idet det bemærkes, at kundeoplysninger, der er undergivet tilsynets skærpede tavshedspligt, ikke er undtaget fra pligten til edition, men at oplysningerne herom kan gives i anonymiseret form. finanstilsynet må desuden foretage en konkret vurdering af, om dokumenter, der måtte indeholde detaljerede økonomiske oplysninger om enkeltkunders forhold, er om- fattet af editionsbegæringen. landsretten har telefonisk oplyst over for finanstilsynet, at tilsynet bør gøre opmærksom på, at der i så fald er dokumenter, der ikke medsendes.” finanstilsynet udleverede herefter 11 ringbind med det materiale, der var omfattet af editions- kendelsen, i anonymiseret form. parterne i sagen og landsretten har på et forberedende rets- møde den
16. februar 2016 gennemgået eksempler på det udleverede materiale. bdo statsautoriseret revisionsaktieselskab og statsautoriseret revisor morten ovesen anmo- dede herefter om, at dokumenterne blev udleveret i ikke anonymiseret form, medmindre fi- nanstilsynet i relation til enkelte konkrete dokumenter anmodede landsretten om at bestemme, at dokumenterne skulle forblive anonymiseret. vestre landsret afsagde kendelse om spørgsmålet den
17. juni
18. af kendelsen fremgår bl.a.: ”landsretten finder det godtgjort, at det materiale, som finanstilsynet har udleveret i henhold til landsrettens pålæg om edition, ikke er anvendeligt i den foreliggende ano- nymiserede form. landsretten finder det endvidere godtgjort, at adgangen til materialet i ikke-anonymiseret form vil være uomgængelig nødvendig for, at sagens problemstillin- ger kan belyses tilstrækkeligt. under hensyn hertil og til størrelsen af det beløb, som sa- gen drejser sig om, bestemmer landsretten derfor, at finanstilsynet skal udlevere materi- alet i ikke anonymiseret form, medmindre finanstilsynet i relation til enkelte konkrete dokumenter anmoder landsretten om at bestemme, at dokumenterne skal forblive ano- nymiseret.” ved brev af
19. juni 2016 anmodede finanstilsynet landsretten om at bestemme, at alle fortro- lige kundeoplysninger i de omhandlede dokumenter skulle forblive fuldstændigt anonymise- rede, da det udleverede materiale efter finanstilsynets opfattelse i sin helhed indeholdt kunde- oplysninger, som finanstilsynet var i besiddelse af som følge af sin tilsynsvirksomhed, og - 6 - som dermed var undergivet tilsynets skærpede tavshedspligt efter lov om finansiel virksom- hed § 354, stk.
20. vestre landsret traf afgørelse herom ved kendelse af
21. juli
22. af kendelsen fremgår bl.a. følgende: ”landsretten har som anført i kendelsen af
23. juni 2016 fundet det godtgjort, at adgan- gen til materialet i ikke anonymiseret form, er uomgængelig nødvendig, for at sagens problemstillinger kan belyses tilstrækkeligt. det, som finanstilsynet har anført i brevet af
24. juni 2016 om fortsat anonymisering, kan ikke føre til, at dokumenterne ikke skal udleveres i ikke anonymiseret form. landsretten pålægger derfor finanstilsynet at udlevere det tidligere udleverede mate- riale i sin helhed i ikke anonymiseret form, jf. herved

§ 299, stk.

1, jf. § 169, stk. 2.” det er denne kendelse, der er blevet indbragt for højesteret med procesbevillingsnævnets tilladelse. landsretten har ved retsbog af

1. september 2016 tillagt kæremålet opsættende virkning. anbringender finanstilsynet har anført bl.a., at tilsynet anerkender, at spørgsmålet om, hvorvidt betingel- serne for edition i forhold til finanstilsynet er opfyldt, er endeligt afklaret. kæremålet vedrører således alene spørgsmålet om, hvorvidt landsretten ved kendelse af
2. juli 2016 korrekt har pålagt finanstilsynet at fremlægge alle oplysninger i dokumenterne omfattet af editionsbegæringen uden nogen form for anonymisering. landsrettens kendelse indebærer en uproportional og for vidtrækkende videregivelse af fortrolige kundeoplysninger, og landsretten har ikke foretaget den nødvendige afvejning og vurdering af, hvorvidt hensynet til sagens oplysning konkret kan begrunde, at alle fortrolige oplysninger om kundeforhold skal videregives uden nogen form for anonymisering. kendel- sen strider imod den beskyttelse, som lovgiver har pålagt finanstilsynet at yde kunder i finan- sielle virksomheder, jf. lov om finansiel virksomhed §
3. en så generel og kategorisk ophævelse af tavshedspligten flugter ikke med de forpligtelser, der følger af den bagvedliggende og harmoniserende eu-regulering. tidligere kunder i løk- - 7 - ken sparekasse, der i forbindelse med finanstilsynets fremlæggelse af materiale måtte få of- fentliggjort fortrolige oplysninger om deres virksomheds finansielle forhold, vil således med rette kunne gøre gældende, at de ikke har opnået den samme grad af beskyttelse som andre virksomheder i eu, og at landsrettens ophævelse af tavshedspligten ikke er eu-konform. løkken sparekasse er ikke undergivet konkursbehandling, og muligheden for at fremlægge oplysninger om virksomheden i en efterfølgende civil retssag i medfør af lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 5, finder således ikke anvendelse. finansiel stabilitet fik i marts 2009 overdraget samtlige aktiver og visse passiver i løkken sparekasse – bortset fra garantikapital. den finansielle virksomhed i løkken sparekasse er videreført i regi af finansiel stabilitet og er ikke undergivet konkursbehandling. det er alene den tomme juridiske skal, dvs. selskabet bag løkken sparekasse, der ikke har videreført finansiel virksomhed, der er erklæret konkurs. under alle omstændigheder kan en eventuel videregivelse ikke indeholde oplysninger om kundeforhold. til støtte for den principale påstand har finanstilsynet endvidere navnlig anført, at en anony- misering, der indebærer anvendelsen af generiske betegnelser til at beskrive bankens tidligere kunder, vil kunne sikre en vis beskyttelse af de fortrolige kundeoplysninger, idet det ikke vil være muligt for offentligheden at koble de generiske betegnelser til de tidligere kunder i ban- ken. landsretten har ved den påkærede kendelse afskåret finanstilsynet fra at gøre brug af den mulighed for tilsynet til at kunne undlade at fremlægge fortrolige oplysninger om kundefor- hold beskyttet af lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1, som i første omgang blev aner- kendt og opretholdt af landsretten ved kendelse af
4. juni
5. landsretten har herved ganske set bort fra den adgang til at foretage anonymisering, som landsretten ellers oprindeligt havde indrømmet finanstilsynet. landsretten har med kendelsen således afskåret finanstilsynet fra at undtage konkrete oplysninger fra at blive fremlagt i sagen, herunder oplysninger, der er uden relevans for sagen, og oplysninger, der vedrører kunder, der fortsat eksisterer. lov om finansiel virksomhed garanterer – i overensstemmelse med det bagvedliggende bank- direktiv – en særlig beskyttelse af fortrolige kundeoplysninger, hvilket støttes af bestemmel- - 8 - serne i § 354, stk. 5, og § 352 a, der sikrer en beskyttelse også i forbindelse med finansielle virksomheder, der afvikles af finansiel stabilitet. en anonymisering, der anvender generiske betegnelser for henholdsvis kunder og deres re- spektive engagementer, sikkerheder mv., vil sikre en proportional og afbalanceret varetagelse af både hensynet til sagens oplysning på den ene side og hensynet til beskyttelsen af oplysnin- gernes fortrolige karakter på den anden side. samtidig indebærer anonymiseringen, at kunde- oplysninger, som ikke har direkte relevans for retssagen, ikke videregives til sagens parter. dermed vil anonymiseringen tilvejebringe den fornødne beskyttelse af bankens tidligere kunder. en sådan anonymisering vil i øvrigt gøre det muligt at anvende materialet til bevis- førelse og som grundlag for syn og skøn samt afhøring af parter og vidner. til støtte for den subsidiære påstand har finanstilsynet herudover navnlig anført, at der som minimum må kunne ske en anonymisering, der sikrer, at fortrolige oplysninger om kundefor- hold vedrørende tidligere kunder, der fortsat eksisterer, ikke videregives af finanstilsynet. finansiel stabilitet har navnlig anført, at hensynet til kundernes interesse i hemmeligholdelse af deres økonomiske forhold allerede er blevet afvejet over for hensynet til sagens oplysning. det er sket ved landsrettens kendelse af
6. maj 2011, hvormed landsretten bestemte, at fi- nansiel stabilitet skulle fremlægge et omfangsrigt materiale angående sparekassens økonomi og udlån, herunder detaljeret materiale angående en række store, konkrete udlånsengagemen- ter i ikke anonymiseret form. de for sagen relevante kundeforhold er erhvervsengagementer af en vis størrelse inden for ejendomssektoren. disse erhvervsengagementer er enten ophørt ved kundernes konkurs eller – i ganske få tilfælde – ved overflytning af engagementet til andet pengeinstitut inden for få år efter sparekassens kollaps. der er således alene tale om historiske oplysninger vedrørende perioden 2006-2008 angående ophørte kundeforhold, hvilket begrænser den reelle interesse i fortsat hemmeligholdelse af oplysningerne. finansiel stabilitet har ikke selv nogen interesse i at hemmeligholde materialet, der skal an- vendes til oplysning af en retssag om 275 mio. kr. anlagt af finansiel stabilitet imod blandt andre løkken sparekasses tidligere revisorer. - 9 - hemmeligholdelsespligten i lov om finansiel virksomhed § 354 indebærer ikke, at edition er udelukket. selv hvis hemmeligholdelsespligten blev anset for at være pålagt finanstilsynet i ”det offentliges interesse”, som finanstilsynet har argumenteret for, ville det ikke føre til en absolut fritagelse fra edition, men alene til en pligt efter

§ 169, stk.

2, jf. § 299, stk. 1, til at høre vedkommende offentlige myndighed, inden retten træffer endelig afgørelse. landsretten har netop fulgt denne fremgangsmåde. absolut fritaget fra edition er alene oplys- ninger, der holdes hemmelige på grund af hensynet til statens sikkerhed, til dens forhold til fremmede magter eller på grund af hensynet til tredjemands liv eller helbred, jf. retsplejelo- vens § 299, stk. 1, jf. § 169, stk. 2, sidste pkt. den eu-retlige regulering, som lov om finansiel virksomhed § 354 delvist er baseret på, in- debærer heller ikke, at finanstilsynet er udelukket fra at udlevere fortrolige oplysninger, her- under kundeoplysninger, til brug for parterne i en civil retssag. landsretten har ved sin afgørelse efter

§ 299, stk.

1, jf. § 169, stk. 2, foretaget en konkret afvejning af hensynet til hemmeligholdelse af oplysninger om mere end otte år gamle erhvervskundeforhold til en ophørt sparekasse overfor behovet for oplysning af en ak- tuel sag af væsentlig økonomisk betydning for de involverede parter og af betydelig offentlig interesse. der er ikke grundlag for at kritisere denne afvejning. der er under sagen allerede fremlagt en række kundeoplysninger i ikke anonymiseret form. således er der fremlagt dokumentation for bevillingsindstillinger og behandling heraf i besty- relsen. nyt materiale, der fremlægges anonymiseret, vil ikke kunne sættes i relation til alle- rede fremlagt materiale og vil derfor ikke i ønsket omfang kunne bidrage til sagens oplysning. den juridiske enhed, der overdrog løkken sparekasses aktiviteter, bortset fra ansvarlig kapi- tal og efterstillet gæld til et datterselskab under finansiel stabilitet, er ikke taget under kon- kursbehandling. aktiviteterne i løkken sparekasse blev den

1. marts 2009 endeligt over- draget til løkken sparebank a/s, som var et nystiftet datterselskab under finansiel stabilitet. løkken sparekasse skiftede derefter navn til den selvejende institution ls løkken. løkken sparekasse mistede i forlængelse heraf sin tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, herunder retten til at betegne sig som et pengeinstitut. der findes imidlertid fortsat en juridisk - 10 - enhed med navnet løkken sparekasse i erhvervsstyrelsens register. efter finansiel stabilitets opfattelse afspejler registreringen ikke en reel juridisk enhed, idet denne er uden aktivitet og uden ledelse. bdo statsautoriseret revisionsaktieselskab og morten ovesen har navnlig anført, at lands- rettens kendelse af
2. juni 2016, hvormed landsretten bestemte, at parterne skulle have adgang til materialet i ikke anonymiseret form, ikke er genstand for dette kæremål. kæremålets gen- stand er alene, i hvilket omfang højesteret kan tiltræde landsrettens vurdering, hvorefter landsretten – på baggrund af finanstilsynets anmodning af
3. juni 2016 – ikke fandt, at der var grundlag for at undtage konkrete dokumenter fra kravet om fremlæggelse af finanstil- synets materiale i sin helhed i ikke-anonymiseret form i henhold til landsrettens kendelse af
4. juni
5. vestre landsrets kendelse af
6. juni 2016 er således endelig og har dermed rets- kraft i forhold til finanstilsynet og sagens parter. som landsretten fastslog i kendelsen af
7. juni 2016, er adgangen til materialet i en ikke anonymiseret form ”uomgængelig nødvendig for, at sagens problemstillinger kan belyses tilstrækkeligt”. det bemærkes i den forbindelse, at finanstilsynets udøvelse af tilsyn i egen- skab af tilsynsmyndighed må antages at indgå med en ikke ubetydelig vægt ved landsrettens stillingtagen til den påståede erstatningspådragende adfærd fra de sagsøgtes side. finanstil- synets vurdering – og dermed grundlaget herfor – er af afgørende betydning for sagens op- lysning, hvorfor de fra finanstilsynet fremsendte dokumenter bør fremlægges i ikke anony- miseret form. det, der er anført af finanstilsynet under kæremålet, vedrører i al væsentlighed forhold, som ikke har været genstand for den påkærede kendelse. landsretten har således ved kendelsen alene forholdt sig til indholdet af finanstilsynets brev af
8. juni
9. den påkærede kendel- se indebærer ikke, at finanstilsynet fremadrettet er afskåret fra at gøre brug af den mulighed for tilsynet til at kunne undlade at fremlægge fortrolige oplysninger om kundeforhold, der følger af landsrettens kendelse af
10. juni
11. der er således intet, der forhindrer finanstilsy- net i på nuværende tidspunkt at anmode om landsrettens stillingtagen til, hvorvidt nye oplys- ninger fra finanstilsynet skal medføre, at anonymisering i forhold til et eller flere konkrete dokumenter skal opretholdes. - 11 - for så vidt angår finanstilsynets subsidiære påstand om fremlæggelse af ikke anonymiserede oplysninger vedrørende juridiske personer, der er erklæret konkurs, tvangsopløst eller likvide- ret, er der tale om forhold, som landsretten ved den påkærede kendelse ikke har haft lejlighed til at tage stilling til. sagens samlede materiale bør foreligge i ikke anonymiseret form, medmindre helt særlige forhold måtte gøre sig gældende i forhold til enkelte dokumenter, jf. herved kendelsen af
12. juni
13. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om finanstilsynet kan pålægges at fremlægge det materiale, som tilsynet har fremlagt i henhold til landsrettens editionskendelse af
14. februar 2015, i ikke anonymiseret form. efter

§ 299, stk.

1, kan retten efter begæring af en part pålægge tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som har betydning for sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være ude- lukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. bl.a.

§ 169. efter § 169, stk.

2, kan retten pålægge en person, der handler i offentligt eller dermed lige- stillet hverv, at afgive forklaring om forhold, hvor den pågældende i det offentliges interesse er pålagt tavshedspligt, hvis forklaringen må antages at være af afgørende betydning for sa- gens oplysning. spørgsmålet er, i hvilket omfang hensynet til hemmeligholdelse, jf. lov om finansiel virksom- hed § 354, bør vige for hensynet til sagens oplysning, jf.

§ 299, jf.

§ 169, stk.

1. højesteret har ved kendelse af
2. december 2016 i sag 204/2016, der angik finanstilsynets tavshedspligt vedrørende kundeoplysninger i roskilde bank, fastslået, at der ved afgørelsen efter § 169, stk. 2, må ske en afvejning af de hensyn, der ligger bag tavshedspligten, over for hensynet til sagens oplysning. som anført i kendelsen følger det af forarbejderne til § 354 i lov om finansiel virksomhed, at formålet med tavshedspligten er at beskytte pengeinstitutterne - 12 - og deres kunder mod udlevering af fortrolige oplysninger og samtidig give finanstilsynet mu- lighed for effektivt at udøve den lovpligtige tilsynsvirksomhed. sagen mod løkken sparekasses tidligere ledelse og revisorer vedrører et erstatningskrav på 275 mio. kr. for utilstrækkelighed i ledelsen og revisionen i årene op til sparekassens sam- menbrud. der er endvidere tale om en sag af principiel karakter og større samfundsmæssig betydning. de sagsøgte revisorer har som begrundelse for editionsbegæringen bl.a. henvist til, at doku- menterne skal bevise, at løkken sparekasses lovpligtige kvartalsindberetninger samt kor- respondancen i øvrigt mellem finanstilsynet og sparekassen ikke gav finanstilsynet anledning til at reagere, eller at reaktionerne ikke kan betragtes som værende af alvorlig karakter. af landsrettens kendelse af
3. februar 2015 fremgår, at finansiel stabilitet som følge af mangler ved løkken sparekasses opbevaring af arkivalier ikke med sikkerhed kan fremlægge den fuldstændige korrespondance mellem sparekassen og finanstilsynet. i kendelse af
4. juni 2016 har landsretten efter at have modtaget eksempler på det anonymi- serede materiale vurderet, at materialet ikke er anvendeligt i den foreliggende anonymiserede form. højesteret finder, at en eventuel anonymisering med anvendelse af generiske betegnel- ser for kunder og låneforhold ikke vil ændre herved, bl.a. fordi det fortsat ikke vil være muligt at relatere oplysningerne i materialet til sagens øvrige ikke anonymiserede materiale, og idet en anonymisering vil gøre det vanskeligt at afhøre vidner om indholdet af materialet. højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at det er af afgørende betydning for sagen, at materialet fremlægges i ikke anonymiseret form. løkken sparekasse driver ikke længere virksomhed som pengeinstitut. det selskab, som over- tog sparekassens aktiviteter, og som nu indgår i finansiel stabilitet, overtog aktiviteterne med henblik på afvikling. de sagsøgte i sagen er løkken sparekasses tidligere direktør, bestyrel- sesformand og næstformand, samt sparekassens eksterne og interne revisorer. endvidere er sparekassens tidligere bestyrelsesmedlemmer procestilvarslet. de sagsøgte og procestilvarsle- de må således antages i kraft af deres hverv i sparekassen at have haft adgang til det materiale, - 13 - som er fremlagt fra finanstilsynet. oplysninger om kunders økonomiske forhold indgår end- videre i forvejen i betydeligt omfang i sagen i ikke anonymiseret form. finansiel stabilitet har oplyst, at de for sagen relevante kundeforhold er erhvervsengagemen- ter af en vis størrelse inden for ejendomssektoren. disse engagementer er enten ophørt ved kundernes konkurs eller – i ganske få tilfælde – ved overflytning af engagementet til andet pengeinstitut inden for få år efter sparekassens kollaps. der er således efter det oplyste tale om oplysninger vedrørende perioden 2006-2008 angående ophørte kundeforhold. på denne baggrund tiltræder højesteret, at hensynene bag tavshedspligten i § 354 i lov om finansiel virksomhed må vige for hensynet til sagens oplysning, således at der ikke som på- stået af finanstilsynet generelt skal ske anonymisering af samtlige fortrolige oplysninger om kundeforhold eller af sådanne oplysninger på nær oplysninger om juridiske personer, der er erklæret konkurs, tvangsopløst eller likvideret. højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes. finanstilsynet skal i sagsomkostninger for højesteret inden 14 dage fra denne højesteretsken- delses afsigelse betale 4.000 kr. til bdo statsautoriseret revisionsaktieselskab, 4.000 kr. til morten ovesen og 10.000 kr. til finansiel stabilitet a/s. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.