- mne udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 24. marts 2017 v-110-15 nets denmark a/s (advokat jakob heebøll) mod ankenævnet for patenter og varemærker (kammeradvokaten) i

§ 24, stk.

1, hvilket ankenævnet for pa- tenter og varemærker har afslået. -2- sagsøger, nets denmark a/s, har nedlagt følgende påstande: 1) ankenævnet skal anerkende, at mærket i varemærkeregistrering vr 1982 01075 (dk logo i sort/hvid) skal ændres som anført på bilag

1. 2) ankenævnet skal anerkende, at mærket i varemærkeregistrering vr 2003 03793 (dk logo i farver) skal ændres som anført på bilag
2. sagsøgte, ankenævnet for patenter og varemærker, har principalt påstået frifindelse, subsi- diært hjemvisning. sagen er anlagt den
3. december
4. oplysningerne i sagen nets denmark a/s (herefter nets) er en del af nets-koncernen og udbyder af det nationale debitkort dankort. nets er samtidig indehaver af rettighederne til ”dankort” som varemær- ke, herunder til figurmærkerne vr 1982 01075 (logo i sort/hvid) og vr 2003 03793 (logo i far- ver), som er registreret henholdsvis den
5. marts 1982 og
6. november
7. den
8. september 1983 blev dankortet lanceret, og i 1995 var der foretaget 1 mia. dankort- transaktioner. dette tal er siden hen steget, således at der i december 2013 blev gennemført mere end 1 mia. dankort-transaktioner på et enkelt kalenderår. sagens parter er enige om, at det oprindelige dankort-logo er et velkendt varemærke i danmark. den
9. december 2014 anmodede nets patent- og varemærkestyrelsen om at notere en æn- dring af figurerne i varemærkeregistreringerne vr 1982 01075 og vr 2003 03793 under hen- visning til

§ 24, stk.

1. ifølge anmodningen var der alene tale om uvæsent- lige ændringer, som ikke påvirkede helhedsindtrykket. det oprindelige og det nye logo ses nedenfor i sort/hvid og farver: -3- oprindeligt logo ændret logo vr 1982 01075: (bilag 1) vr 2003 03793: (bilag 2) den
2. maj 2015 afslog patent- og varemærkestyrelsen endeligt at registrere ændringen af figurmærkerne med den begrundelse, at ændringerne ikke var uvæsentlige som følge af, at formen på figuren var ændret fra et kvadrat til en oval, at den lodrette del af bogstavet k var fjernet, og for så vidt angik figurmærket i farver endvidere, at rammens farve var ændret fra sort til grå. de to afgørelser blev indbragt for ankenævnet den
3. juni
4. den
5. oktober 2015 stadfæstede ankenævnet patent- og varemærkestyrelsens afgørelser. ankenævnet udtalte bl.a. i sine kendelser: ”det fremgår af

§ 24, stk.

1, at der efter anmodning kan foretages uvæ- sentlige ændringer af et registreret varemærke, hvis helhedsindtrykket af mærket ikke påvirkes af ændringen. ankenævnet for patenter og varemærker finder, at den ønskede mærkeændring, hvorved mærket ændres fra at være et afrundet rektangel til at være el- lipseformet, og hvor den lodrette streg i k’et fjernes, tilsammen udgør væsentlige æn- dringer af det registrerede mærke og påvirker mærkets helhedsindtryk. ankenævnet kan derfor tilslutte sig patent- og varemærkestyrelsens afslag på den indgivne anmodning.” -4- processen omkring tilblivelsen af det nye logo i forbindelse med at nets planlagde at lancere det nye kontaktløse dankort, kontaktede nets reklamebureauet kunde & co med henblik på at få udviklet et nyt logo og kortdesign. i kunde & co’s præsentation af opgaven fra

1. oktober 2014 blev opgavens ramme beskre- vet således: ”dankortet er rødt og hvidt – og det skal det blive ved med at være! vi skal sikre en klar genkendelse. danskerne skal kunne genkende symbolet, så vi bibe- holder de positive værdier og associationer der ligger heri. samtidig skal vi sikre en klar fornyelse. danskerne skal kunne se en udvikling – se at dankortet er moderniseret. logoet skal udvikles med udgangspunkt i en digital tidsalder, hvor logoet bruges på alt fra kort og dekaler til websites og smartphones. der udvikles ét logo, som skal kunne bruges på alle platforme (på kort og i online/offline kommunikation)” i præsentationen blev strategien for projektet beskrevet således, at logoet bl.a. skulle symbo- lisere, at der var tale om et dansk betalingsmiddel – ikke kun et dansk betalingskort. derfor måtte kunde & co. gerne udfordre formen på logoet, så det ikke blev associeret med og bundet af betalingskortets form. logoet skulle dog samtidig være genkendeligt. dankortet skulle endvidere tilføres modernitet, fornyelse, samt udvikling, og være tidssvarende og progressivt. kunde & co præsenterede nets for syv forskellige forslag til et nyt logo, hvorefter nets valg- te løsningen, som er vist ovenfor. -5- offentliggørelse af det nye logo og efterfølgende brug den
2. december 2014 udsendte nets en pressemeddelelse om det nye logo. det fremgår her- af, at alle nye dankort fra tredje kvartal 2015 ville have nyt design, nyt logo og den kontakt- løse funktion. dagen efter lanceringen af det nye dankort udgav www.journalisten.dk en artikel om det nye logos blandede modtagelse. henrik birkvig, uddannelsesleder på grafisk design på danmarks medie- og journalisthøjskole, udtalte i artiklen bl.a., at det nye logo lignede det gamle så meget, at det dårligt kunne kaldes et ”nyt” logo. endvidere udtalte mette grimm munk fra nets bl.a., at det var vigtigt for nets at bevare genkendeligheden i det nye logo, men at det nye bestod i, at prikken i d’et nu var mere skråtstillet, ligesom pinden i k’et var væk, og rammen omkring bogstaverne var gjort mindre skarp. det fremgår af e-mail af
3. december 2016 fra brand manager hos nets, maja bondensgaard, at andelen af kontaktløse dankort i august 2015 udgjorde 1 %, ud af den samlede dankortbe- stand, hvilket var steget til 27 % i marts
4. ekspertudtalelse og markedsundersøgelse til brug for sagen har nets anmodet peter bysted fra icono a/s om at besvare spørgsmål vedrørende det nye logo. af peter bysteds erklæring af
5. december 2015 fremgår følgende: ”udtalelse vedr. dankort logo
6. eksperten bedes beskrive lighederne mellem det oprindelige mærke og det ændrede dankort‐logo for henholdsvis vr 1982 01075 og vr 2003
7. ad spørgsmål 1 - vr 1982 01075 (s/h version) det oprindelige mærke

forstand, da hel- hedsindtrykket ikke påvirkes, og at ændringsanmodningerne derfor skal tillades i medfør af

§ 24, stk.

1. det bemærkes supplerende, at

§ 24, stk.

1, er en undtagelse til ud- gangspunktet om, at registrerede mærker er uforanderlige. bestemmelsen er således ind- ført i anerkendelse af behovet for at kunne modernisere et mærke over tid, jf. herved ud- draget fra betænkning nr. 199/1958, som er gengivet i ankenævnets kendelser. dette gæl- der særligt i tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om et stærkt indarbejdet og velkendt varemærke, hvortil der er knyttet en ganske betragtelig økonomisk værdi.

§ 24, stk.

1 er samtidig udtryk for en balancegang mellem hensynet til varemærkeindehaveren, som skal kunne foretage rimelige ændringer af det registrerede varemærke uden at miste sin prioritetsdato, og hensynet til tredjepart, som potentielt kan lide et retstab, hvis for vidtgående ændringer tillades. de ønskede ændringer i nærvæ- rende sag er dog så ubetydelige, at det er vanskeligt at forestille sig, at de på nogen måde kan føre til et retstab for tredjepart, særligt når det tages i betragtning, at dankort logoet i forvejen er et velkendt varemærke og som følge heraf allerede nyder udvidet beskyttelse.

§ 24, stk.

1, har tillige et ordensmæssigt sigte. ved at tillade mindre ændringer som denne opnår man, at varemærkeregistret i videst muligt omfang afspejler de mærker, som aktuelt bruges på markedet. hvis man omvendt set ikke tillader mindre ændringer, vil det betyde, at der kan opstå en uhensigtsmæssig diskrepans mellem va- remærkeregistret og markedet. det kan også betyde, at antallet af dobbelt-registreringer forøges, fordi varemærkeindehavere både fastholder de oprindelige registreringer samt ansøger om nye (ændrede) mærker, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. nets gør i det hele gældende, at betænkning nr. 199/1958 understøtter anmodningen om tilladelse til ændring. det fremgår således direkte af uddraget, at tilladte ændringer ikke er begrænset til forandringer, som er nødvendige grundet mærkets overdragelse til en ny indehaver eller indehaverens adresseforandring, men at ændringer i mærkets figurud- formning også vil kunne forekomme, fx modernisering af detaljer, så længe helhedsind- trykket og mærkets identitet ikke berøres. samme princip fremgår af ankenævnets egne tidligere afgørelser, som ses i materialesamlingen side 61-62. endelig bemærkes det, at

§ 24, stk.

1, på flere punkter er sammenligne- lig med § 25, stk. 2, nr. 1, i samme lov. denne bestemmelse giver mulighed for at opfylde kravet om brugspligt via et ændret mærke. bestemmelsen har følgende ordlyd: § 25, stk.

1. følgende betragtes ligeledes som brug i henhold til stk.
2. 1) brug af varemærket i en form, der ikke væsentligt afviger fra den form, hvori det er registreret. ud over den store sproglige lighed mellem bestemmelserne må det også tillægges betyd- ning, at begge bestemmelser varetager samme formål, altså adgangen til at kunne bevare en ældre rettighed på trods af visse senere ændringer i brugen af mærket, ligesom de af- - 13 - vejer hensynene til henholdsvis indehaver og tredjepart. der henvises da også til be- stemmelser om brugspligt i betænkning nr. 199/
3. af disse grunde må retspraksis vedrørende § 25, stk. 2, nr. 1, udgøre et relevant fortolkningsgrundlag for § 24, stk.
4. i denne forbindelse skal der især henvises til dommene u 2000.1123 h (elle la belle) og u 2004.2774 sh (bank 24), hvor retten i begge tilfælde fandt, at brugskravet var op- fyldt på trods af de konstaterede forskelle. samlet set må det lægges til grund, at ankenævnets fortolkning og anvendelse af vare- mærkelovens § 24, stk. 1, er for restriktiv, således som den kommer til udtryk i de påkla- gede kendelser, idet man reelt alene tillader ændringer, som er ganske ubetydelige og derfor unødvendige. en sådan fortolkning og retsanvendelse kan ikke være i overens- stemmelse med lovgivers hensigt med

§ 24, stk.

1, hvorfor den må for- kastes. ankenævnets påstand om hjemvisning til fornyet behandling nets gør gældende, at retten skal realitetsbehandle sagen uden hjemvisning til fornyet behandling hos ankenævnet. til støtte herfor henviser nets til, at der ikke er hjemmel i varemærkeloven til hjemvisning, ligesom der ikke er påpeget sagsbehandlingsfejl. der- imod følger det af

§ 46, stk.

3,

1. pkt., at ankenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene uden begrænsninger i prøvelsesretten. nets gør supplerende gældende, at sø- og handelsretten som specialedomstol inden for varemærkeområdet er særligt udstyret og bemyndiget til at tage stilling ikke bare til an- kenævnets skønsmæssige vurdering, men også til nye beviser, hvis det findes relevant, også selv om disse ikke tidligere har været fremlagt. det påpeges i forbindelse hertil, at domstolene rutinemæssigt inddrager og bedømmer nye beviser i denne type sager, hvil- ket blandt andet ses i u 2003.2366 h mellem ankenævnet og chantelle sociéte anonyme. derudover er det selvsagt karakteristisk (og sædvanligt) for prøvelsessager ved domsto- lene, at de oplysninger, som domstolene har til rådighed, er mere omfattende end dem, der forelå for forvaltningen, da den traf sin afgørelse. nye beviser kan derfor ikke i sig selv berettige, at sagen hjemvises til fornyet behandling. endelig bemærkes det, at der i nærværende sag er tale om en såkaldt alternativsituation, hvor der kun én anden mulighed for afgørelse i sagen, nemlig at tillade nets’ anmodning om tilladelse til ændring, hvilket svarer til den nedlagte påstand. i modsætning til andre mere specielle retsområder, herunder særligt skatteretten hvor der ofte indgår komplice- rede værdiskøn, er der således ikke behov eller grundlag for fornyet behandling hos for- valtningsmyndigheden, som blot ville tjene til unødig forsinkelse af processen til skade for nets.” for ankenævnet er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdoku- mentet af
2. januar 2016, hvoraf fremgår bl.a.: anbringender der er ikke grundlag for at tilsidesætte ankenævnets kendelser af
3. oktober 2015 (…), hvorved ankenævnet i det hele tiltrådte patent- og varemærkestyrelsens afslag i afgørel- sen af
4. maj 2015 (…) på at anerkende de anmeldte ændringer i de to varemærker. - 14 - sø- og handelsrettens prøvelse af de indbragte kendelser følger de samme retningslinjer, som gælder for domstolsprøvelsen af forvaltningsafgørelser, jf. grundlovens §
5. nets har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte kendelserne, men har ikke løftet den. ankenævnet tiltrådte med rette, at ændringer af mærkerne vr 1982 01075 dk <fig> (dankortlogo i sort/hvid) og vr 2003 03793 dk <fig> (dankortlogo i rød/hvid), hvorved mærkerne ændres fra at være afrundede rektangler til at være ellipseformede, og hvor- ved den lodrette streg i k’et fjernes, tilsammen udgør så væsentlige ændringer af de regi- strerede varemærker og således påvirker mærkernes helhedsindtryk, at de ikke kan er- statte de allerede registrerede mærker. der er ikke tvist om denne beskrivelse af mærkeændringerne. det er endvidere anke- nævnets standpunkt, at disse ændringer tilsammen udgør væsentlige ændringer af de re- gistrerede mærker og påvirker således mærkernes helhedsindtryk, og at det forhindrer registrering. retsgrundlaget –

§ 24, stk.

1 og § 25, stk. 2, nr.1: ankenævnet gør gældende, at der efter

§ 24, stk.

1, kun kan anerken- des ændringer, hvis de er uvæsentlige, og hvis helhedsindtrykket i øvrigt bevares, men sådan forholder det sig ikke med de anmeldte ændringer i dankortlogoet. ankenævnet er ikke enig med nets a/s i fortolkningen af

§ 24

. nets a/s har således særligt gjort gældende, at der for mærkeændringer efter § 24, stk. 1, må gælde det samme som for ”brug af et varemærke i anden form” efter § 25, stk. 2, nr. 1, og at domstolspraksis vedrørende sådan brug derfor også må anses for relevant for fortolk- ningen af bestemmelsen i § 24, stk. 1.

§ 24, stk.

1, har følgende indhold: efter anmodning fra indehaveren kan der foretages uvæsentlige ændringer af et registreret varemærke, hvis helhedsindtrykket af varemærker ikke påvirkes af ændringen. denne bestemmelse har ikke samme indhold som

§ 25, stk.

2, nr. 1: har indehaveren af et registreret varemærke ikke inden 5 år fra registreringsprocedurens afslutning gjort reel brug af et varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, eller har brugen været ophørt uden afbrydelse i 5 år, kan registre- ringen, ophæves, jf. § 28, medmindre der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fun- det sted. stk. 2 følgende betragtes ligeledes som brug i henhold til stk. 1: 1) brug af varemærket i en form, der ikke væsentlige afviger fra den form, hvori det er registreret […] der skal efter § 24, stk. 1, være tale om ”uvæsentlige ændringer”, der ikke påvirker ”hel- hedsindtrykket”, hvorimod § 25, stk. 2, nr. 1, tilgodeser brug af varemærket i en form, der ”ikke væsentligt afviger” fra den form, hvori varemærket er registreret. - 15 - muligheden for at ændre i et allerede registreret varemærke blev med § 24, stk. 1, indføjet ved lov nr. 211 af

1. juni
2. af betænkning nr. 199/1958 er der på side 133 om den nye danske lov om varemærker anført følgende: ”i denne paragraf bestemmes, at der på begæring af indehaveren kan foretages uvæsentlige ændringer af et registreret varemærke, for så vidt helhedsindtrykket af mærket ikke derved påvirkes. […] imidlertid sker det, at et varemærke – især hvis det har været i brug i en læn- gere årrække – undergår visse mindre forandringer. disse kan være betinget af omstændig- heder, som ikke direkte berører selve mærket. f.eks. mærkets overdragelse til en ny indeha- ver, indehaverens adresseforandring eller ændring af en beskrivende tekst i mærket. også ubetydelige forandringer i mærkets figurudformning vil kunne forekomme, f.eks. moderni- sering af en eller anden detalje. forandringer af denne karakter, som ikke påvirker helheds- indtrykket eller berører mærkets identitet, har flere steder i udlandet kunnet foretages i et registreret varemærke. enighed er opstået om, at der i de nordiske lande bør kunne gås frem på tilsvarende måde.[…] en lignende afvejelse kommer til udtryk i pariserkonventionen, art. 6 b-2, som imidlertid angår mindre afgivelser i forhold til hjemlandsregistreringen. denne regel behandles i mo- tiverne til §
3. også i art. 5 c-2 gives udtryk for en til en vis grad ligeartet anskuelse, der skal lægges til grund, når varemærket i et land med brugspligt anvendes i en fra registre- ringen noget afvigende form.” pariserkonventions artikel 5(c)

§ 25

) for varemærker først blev introduceret i den danske varemærkelov ved implementeringen af varemærkedirektivet i 1992 – altså tidsmæssigt længe efter betænkningen - hvorfor en sammenkædning i betænkningen fra 1958 af kravene til mærkeændringer og kravene til ”brugspligt” forekommer unaturlig. ankenævnet er med andre ord ikke enig i nets a/s’ betragtninger om, at det er de sam- me krav, der stilles efter

§ 24, stk.

1, og § 25, stk. 2, nr. 1. hertil kommer, at

§ 24

må ses i lyset af de tilsvarende eu-retlige regler henset til den harmonisering, der gælder for det indre marked for patenter og varemær- ker. efter den eu-retlige varemærkeforordning accepteres ændringer i registrerede varemær- ker ikke, jf. artikel

1. den eneste undtagelse hertil findes i artiklens stk. 2, hvorefter va- remærker, der indeholder indehaverens navn og adresse kan ændres, såfremt ændringen ikke forandrer varemærkets karakter i forhold den oprindelige registrering. reglen an- vendes i praksis yderst restriktivt, jf. eksempelvis board of appeals afgørelse i sagen r 2136/2011-4 af
2. maj 2012 ”metso powdermet”. det gøres ikke gældende, at der efter dansk ret skal være fuldstændig identitet mellem det registrerede mærke og mærkeændringen. men eu-reglerne er med til at illustrere, at de danske regler skal anvendes ganske restriktivt, og at den lempeligere § 25, stk. 2, nr. 1, heller ikke af denne grund kan anvendes som fortolkningsbidrag i nærværende sag. afgørelsesgrundlaget og sagsbehandlingen ankenævnet gør gældende, at de indbragte kendelser er afgjort på et tilstrækkeligt grundlag og under inddragelse af lovlige og saglige kriterier. der er ikke tvist om beskrivelsen af mærkeændringerne. de angår, at mærket ændres fra at være et afrundet rektangel til at være elipseformet, og den lodrette streg i k’et fjernes. der er ikke grundlag for at underkende, at disse ændringer er væsentlige, at de påvirker helhedsindtrykket af mærkerne. nye oplysninger i forvaltningsretlig forstand kan ikke medføre en tilsidesættelse af for- valtningsafgørelsen, jf. u 2006.639h og u 2008.2516h, men f.eks. bevisførelse, der tager sigte på at belyse afgørelsesgrundlaget og den stedfundne sagsbehandling, vil efter om- stændighederne kunne have betydning for domsstolsprøvelsen. det betyder, at peter bysteds udtalelse af
3. december 2015 (…) og kunde & co’s mar- kedsundersøgelse i
4. kvartal 2016 af kunders opfattelse af logoet (…) slet ikke er egnet som beviser i sagen. samtidig er det ankenævnets opfattelse, at den af nets a/s påberåbte bevisførelse til dels støtter de indbragte kendelser: - 17 - kunde & co har udarbejdet både det nye dankort logo og præsentationen heraf (…) og har tillige gennemført markedsundersøgelsen i
5. kvartal 2016 af kunders opfattelse af lo- goet (…). af bilag 12 fremgår det blandt andet, at opgaven med det nye dankort-logo var at ”udvik- le et nyt logo og kortdesign til ”det nye dankort”, der viser at dankortet har udviklet sig.” (…) og, at ”dankortet er et ikon. et ikon der bedst kan beskrives som en sovende kæmpe, der i mange år har været anonymt. nu er det tid til at styrke dankortets identitet og værdiopfattelse hos alle inte- ressenter […]”(…). det var således en del af opgavegrundlaget for kunde & co’s udvikling af det nye logo, at det klart skulle fremgå, at der var sket noget nyt med dankortet. herudover har nets oplyst, at markedet blev introduceret til det nye dankortlogo ved en pressemeddelelse den
6. december 2014 (…) med bl.a. følgende indhold: ”fra næste efterår bliver alle nye dankort og visa/dankort udstedt i et nyt design og med en ny funktionalitet, der gør at kortet kan bruges kontaktløst. i denne forbindelse bliver det velkendte logo på dankortet, som har optrådt i forskellige størrelser på kortet igennem de første 30 år, også ændret. ”dette nye logo markerer begyndelsen af en ny æra, hvor vi løbende vil tilføre dankortet ny funktionalitet og muligheder for både forretninger og forbrugere […]”, vurderer mette grimm munck, business manager for dankort i nets.” nets a/s betragtede med andre ord selv markedsføringen af det nye dankortlogo som en væsentlig faktor i forberedelsen af markedet på, at det velkendte dankortlogo ville blive ændret i udseende og signalværdi, og som en afgørende brik i markedsføringen af den nye kontaktløse funktionalitet og øvrige nye funktioner. det er i sig selv med til at illustrere, at der er tale om væsentlige ændringer, og at hel- hedsindtrykket er påvirket. nets a/s har endvidere oplyst, at dankortlogoet efterfølgende blev massivt markedsført i nationale reklamekampagner, på dankortets hjemmeside, i forretninger og på alle nyud- stedte dankort samt visa/dankort. den danske befolkning – hvilket også omfatter de udvalgte respondenter – havde altså allerede været eksponeret for det nye dankortlogo i næste halvandet år frem til marts 2016, da kunde & co gennemførte markedsundersøgelsen (…). der er derfor ikke grundlag for at drage den konklusion, der fremgår af replikken s. 2, at markedsundersøgelsen (…) understreger, at ”det nye” dankortlogo i sig selv – og uden den intense forudgående markedsføring – har en høj genkendelighed, og at ændringerne er uvæsentlige. det kan til gengæld undre, hvis ændringerne i det nye dankortlogo er så uvæsentlige, som nets a/s hævder, at en så stor en andel som 15 % af respondenterne øjensynligt ikke genkendte ”det nye” dankortlogo, da de fik det forevist i 10 sekunder. i forhold til udbredelsen af dankortet måtte man have forventet en større genkendelse. - 18 - det forhold, at arkitekt peter bysted (…) har udtalt, at ændringer i det nye logo samlet set er uvæsentlige i den forstand, at markedet vil opfatte den oprindelige version og justere- de version som værende samme mærke, støtter ikke, at ændringerne er uvæsentlige i overensstemmelse med

§ 24. hertil kommer, at bilag 10 ikke har afgørende bevismæssige værdi.

nets a/s har ensidigt indhentet udtalelsen, og ankenævnet har hverken haft indflydelse på udformningen af spørgsmålene eller på udvælgelsen af den person, der skulle besvare spørgsmålene. avisartiklen i bilag 13 (…) ændrer heller ikke på vurderingen efter

§ 24

, og ankenævnet gør endvidere gældende, at bilaget ikke kan tjene som bevis i forhold til ankenævnets skønsudøvelse. nets a/s har under skriftvekslingen ikke gjort det klart, om der gøres indsigelser mod sagens oplysning, sagsbehandlingsfejl og/eller afgørelsesgrundlaget, og hvilken betyd- ning mulige forvaltningsretlige fejl skulle have for kendelserne. for alle tilfældes skyld gøres det gældende, at tilstedeværelsen af eventuelle sagsbehand- lingsfejl ikke i sig selv kan føre til domfældelse efter nets a/s’ påstand, men skal føre til hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos ankenævnet.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat i denne sag skal retten tage stilling til, om nets skal have tilladelse til at registrere nogle æn- dringer af to figurmærker i medfør af

§ 24, stk.

1, hvilket såvel patent- og varemærkestyrelsen som ankenævnet for patenter og varemærker har afslået. det fremgår af

§ 24, stk.

1, at der efter anmodning fra en varemærkeinde- haver kan foretages uvæsentlige ændringer i et allerede registreret varemærke, såfremt hel- hedsindtrykket af varemærket ikke påvirkes af ændringen. bestemmelsen har både efter sin ordlyd og efter forarbejderne et snævert anvendelsesområde, hvilket må ses som udtryk for en afvejning mellem hensynet til en varemærkeindehavers interesse i at kunne foretage min- dre ændringer uden at miste sin prioritetsdato og hensynet til en tredjeparts mellemkom- mende rettigheder. det må endvidere tages i betragtning, at en varemærkeindehaver til en- hver tid kan anmode om registrering af sit varemærke i en anden udformning. ankenævnet har begrundet sin afgørelse med, at den ønskede mærkeændring, hvorved mærket ændres fra at være et afrundet rektangel til at være ellipseformet, og hvor den lod- - 19 - rette streg i k’et fjernes, tilsammen udgør væsentlige ændringer af det registrerede mærke og påvirker mærkets helhedsindtryk. retten er enig i denne vurdering. de beskrevne ændringer angår således ikke blot en moder- nisering af en detalje, men ændringer af mærkernes karakteristiske bestanddele og berører således mærkernes identitet. de yderligere oplysninger, som er fremkommet i retten, kan ikke føre til et andet resultat. retten bemærker i den forbindelse, at vurderingen af, om en ændring skal tillades efter va- remærkelovens § 24, stk. 1, alene skal ske ved at sammenholde det gamle mærke med det ændrede mærke. det er således uden betydning, hvordan forbrugeren oplever ændringen. som følge af det anførte tager retten ankenævnets påstand om frifindelse til følge. efter sagens udfald, karakter og omfang skal nets betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet til dækning af ankenævnets rimelige udgifter til advokatbistand. thi kendes for ret: ankenævnet for patenter og varemærker frifindes. nets denmark a/s skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til ankenævnet for patenter og varemærker med 30.000 kr. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a. henrik gundelach mette skov larsen jens krog - 20 - (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den