sø- & handelsrettens dombog

(1)"ny ramme – velkendte ansigter get visual er en ny ramme for en gruppe af danmarks mest erfarne specialister i præsentationsløsninger for store og mindre virksomheder. rammen og navnet er nyt, men ansigterne er velkendte."

(2)"vi har skabt et nyt og dynamisk firma – og er i fuld fart på vej både med nye kunder og gamle kendinge i bogen."

1. get visual a/s skal betale 12.854.562 kr. til informationsteknik scandinavia a/s med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg til betaling sker. get visual a/s har over for alle de af shure scandinavia a/s nedlagte påstande påstået fri- findelse. med hensyn til shure scandinavia a/s’ påstand 4 har get visual subsidiært påstået frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn. sagshistorik sagen var oprindeligt anlagt mod både get visual a/s (herefter get visual) og tre tidligere medarbejdere hos shure scandinavia a/s (herefter informationsteknik), claus hammerby, henrik vennestrøm nielsen og jacob elsig. sagen angik oprindeligt seks kundeforhold, og den oprindelige erstatningspåstand var principalt, at de fire sagsøgte parter in solidum skul- le betale 21.981.247 kr. til informationsteknik. derudover indeholdt stævningen påstande om, at det skulle forbydes de fire sagsøgte at råde over informationstekniks forretnings- hemmeligheder som fremlagt i en række bilag og at handle i strid med god markedsførings- skik ved at tage kontakt til kunder, der var oplistet i bilag 78 samt at eksemplarfremstille -3- nogle nærmere opregnede bilag helt eller delvist. til støtte for påstandene påberåbte infor- mationsteknik sig markedsføringslovens §§ 1 og
2. i replik af
3. september 2011 var de to førnævnte påstande udgået og sagen reduceret til at angå fem kundeforhold. i processkrift i af
4. april 2012 nedsatte informationsteknik beta- lingspåstanden til 12.854.652 kr. i processkrift ii af
5. juli 2012 var de tre sagsøgte, claus hammerby, henrik vennestrøm nielsen og jacob elsig udgået af sagen efter aftale med in- formationsteknik på vilkår, at de pågældende frafaldt en eventuel ret til sagsomkostninger. oplysningerne i sagen sagens parter informationsteknik blev grundlagt i juli 1973 under navnet soundwell a/s, der i starten drev virksomhed med lydmæssige løsninger. selskabet driver i dag virksomhed med totalentre- priser inden for audiovisuelle- og konferencetekniske løsninger. informationsteknik leverer både permanente løsninger, men driver også udlejningsvirksomhed. get visual a/s blev stiftet den
6. januar
7. selskabets registrerede direktør er claus hammerby, som også sidder i selskabets bestyrelse sammen med bl.a. henrik vennestrøm nielsen. get visual leverer delvist de samme ydelser som informationsteknik. af en udskrift fra dk hostmaster a/s hjemmeside fremgår, at domænenavnet getvisual.dk blev oprettet den
8. oktober
9. ophør af medarbejderes ansættelsesforhold hos informationsteknik. mailkorrespondance ved brev, udleveret til claus hammerby den
10. juni 2009, opsagde informationsteknik claus hammerbys ansættelsesforhold pr.
11. juni 2009 med sidste lønudbetaling den
12. ja- nuar
13. claus hammerby blev fritstillet, men måtte ifølge opsigelsesbrevet ikke i opsigel- sesperioden være beskæftiget i en konkurrerende virksomhed, og det blev med henvisning til markedsføringslovens § 19 indskærpet over for claus hammerby, at han såvel i opsigel- sesperioden som efter fratrædelsen skulle iagttage fuldstændig tavshed om informationstek- niks forhold. om årsagen til opsigelsen var der henvist til strukturændringer som følge af afmatning i markedet med heraf svigtende ordretilgang og indtjening. -4- i perioden mellem den
14. og
15. juli 2009 var der en e-mail korrespondance mellem claus hammerby og peter rasmussen, der på dette tidspunkt var projektmanager hos informati- onsteknik. peter rasmussen skrev bl.a. følgende til claus hammerby den
16. juli 2009: ”… synes det var rigtigt sødt af dig at tænke på mig ift at starte nyt firma sam- men, tak for det, men ville have det rigtigt dårligt ved at gå rundt med en hem- melig agenda. …” peter rasmussen skrev den
17. juli 2009, at han ville vende tilbage til claus hammerby efter sin ferie. den
18. juli 2009 sendte peter rasmussen tillige en e-mail til sin kollega, henrik vennestrøm nielsen, hvoraf bl.a. fremgik: ”… synes det var rigtig sødt af dig at tænke på mig ift at starte nyt firma sammen med claus … ved godt claus har gjort afdelingen til hvad den er, og mener vi skylder ham og os selv at videreudvikle afdelingen … ved du er rigtig ked af det, men håber virke- lig du bliver i afdelingen …” den
19. november 2009 opsagde henrik vennestrøm nielsen og jacob h. elsig deres stillin- ger hos informationsteknik med fratrædelse den
20. december
21. dagen efter, den20 november 2009, indskærpede informationstekniks advokat over for hen- rik vennestrøm nielsen, at han i opsigelsesperioden havde en uændret loyalitetsforpligtigel- se over for informationsteknik, hvilket bl.a. indebar følgende: ”… at de på intet tidspunkt i den nævnte periode - hverken direkte eller indirek- te – må være beskæftiget eller interesseret i nogen virksomhed som ved produk- tion, udlejning, forhandling eller på anden måde driver eller påtænker at påbe- gynde med informationsteknik scandinavia a/s konkurrerende virksomhed.” informationsteknik har fremlagt en oversigt over øvrige medarbejdere, der i perioden
22. november 2009 til
23. februar 2010 opsagde deres stilling hos informationsteknik og efterføl- -5- gende fik ansættelse hos get visual. der var ifølge opgørelsen 15 medarbejdere, som alle kom fra en ansættelse i udlejningsdivisionen hos informationsteknik. ved breve af den
24. december 2009 bortviste informationsteknik claus hammerby og hen- rik vennestrøm nielsen med henvisning til, at de i opsigelsesperioden havde taget kontakt til ansatte i informationsteknik med opfordring til at medvirke til at opstarte konkurrerende virksomhed. for så vidt angår henrik vennestrøm nielsen var der yderligere henvist til, at denne med assistance fra claus hammerby skulle have leveret serviceydelser til en række af informationstekniks kunder, ”hvor disse modtog så store rabatter, at *informationsteknik+ reelt led tab på kunderne.” get visuals hjemmeside den
25. februar 2011 var følgende tekst at finde på get visuals hjemmeside: ”ny ramme – velkendte ansigter get visual er en ny ramme for en gruppe af danmarks mest erfarne specialister i præsentationsløsninger for store og mindre virksomheder. rammen og navnet er nyt, men ansigterne er velkendte. både partnere og med- arbejdere har været i branchen længe, og har løst mange opgaver for virksomhe- der gennem en årrække. vi har fundet sammen i get visual om at skabe fornyel- se og udvikling. get visual udskiller sig fra feltet på den knowhow og kreativitet som vi råder over tilsammen. vi har skabt et nyt og dynamisk firma – og er i fuld fart på vej både med nye kunder og gamle kendinge i bogen. …” de fem kunder
26. atp 2007-2008 i 2007 og 2008 udarbejdede informationsteknik følgende 2 scenografier til atps pensions- møder: -6- 2007 (sagens bilag 141) 2008 (sagens bilag 142) på scenografien fra 2008 ses atps registrerede varemærke på begge sidesøjler, og der ses lighedstegn i overgangen mellem sidesøjlerne og skærmene. atps pensionsmøder i 2009 den
27. november 2008 sendte atp (line schiermacher) i en mail til informationstekniks john vestergaard en beskrivelse af de tanker, som atp havde gjort sig i forhold til scenogra- fien i 2008 og til de kommende pensionsmøder i 2009: ”… hvad fungerede i 2008: - at lars og bjarne i højere grad talte som pensions- og investeringseksperter i stedet for atp direktører. - at indlæggene var kortere og mere skarpt tematiseret. - at de var meget nærværende under spørgerunden. - at publikum sad ved caféborde i salen. hvad fungerede mindre godt: setuppet virkede for voldsomt med storskærm og pp skærm. lars og bjarne ”for- svandt” på scenen. der var for få mennesker i salen. og alt det vi har talt om (lys, lyd, skæve skærme osv.) tanker om 2009: mere dynamik og nærvær – det må ikke blive for stift, pompøst og formaliseret. om muligt - få lars og bjarne længere frem i salen – a la anders fogh og barack obama – eventuelt fremme på scenen – eller via en tilbygning (bokseringen, pla- teau el. lignende) eventuelt droppe storskærmen + kamera. køre med en enkelt skærm til figu- rer/pp. … teknikken må ikke ”fylde” -7- bjarne vil gerne køre helt uden slides – jeg ved ikke med lars. …” efter at have sendt en mail til line schiermacher med spørgsmålet ”er det noget i den- ne stil vi skal gå efter? skitsen er ikke lyssat osv., men som udgangspunkt?”, sendte john vestergaard den
28. november 2008 en intern mail til en af informationstekniks designere, rasmus linck, med beskeden: ”kan du lave en uden sejl og lyssat? hun sy- nes, det er fedt. …” den
29. december 2008 udstedte informationsteknik en faktura til atp på a conto beta- ling 280.000,00 kr. ekskl. moms vedr. ”planlægning og opstart af atp’s pensionsmø- der” den
30. december 2008 sendte informationsteknik et prisoverslag ”… på den nye løsning for leje af av-udstyr og teknisk assistance til jeres medlemsmøder
31. prisoverslaget er lavet på baggrund af det nye scenografi forslag.” dagen efter sendte informationsteknik en or- drebekræftelse i overensstemmelse med forslaget. der fremgik bl.a. følgende beskrivelse: ”om video/scenografi: i henhold til den nye scenografi, vil videobilledet blive vist på et lærred med målene 3 x 3m, placeret i højre side af scenen. på dette lærred vises både kamera og powerpoints. til at projicere disse signaler bruges en lys dlp projektor. over baggrundsscenografien vises ”statements” efter jeres valg. disse projiceres også af en kraftig dlp projektor. disse projektorer vil ligesom sidste år være placeret ude i salen, da det er en frontprojek- tion. … som vi snakkede om tidligere, er der i år ikke medtaget små skærme til scenen, idet bru- gen heraf er minimal. samtidig holdes scenografien dejlig ren. om lyd: … om lys: … om scenografi: -8- vi medbringer og opsætter en scenografisk løsning som fremgår af den fremsendte illu- stration. i forbindelse med denne, ophænges bobinette stof hvorpå der projiceres jeres ”statements”. om grafikproduktion: … om teknisk assistance: den tekniske assistance består af teknikere til at opsætte, betjene og nedtage udstyret på de enkelte mødesteder. udgangspunktet er fem teknikere …” beløbet i henhold til ordrebekræftelsen var 700.000,00 kr. inkl. moms. den
32. marts 2009 sendte informationsteknik en faktura til atp vedr. fire pensionsmøder i marts 2009 i aalborg, århus, københavn og odense svarende til beløbet i henhold til ordre- bekræftelsen med fradrag af a conto betaling. prisen omfattede ”leje af av-udstyr samt tek- nisk assistance”. frembringelsen af scenografien 2009 til brug for sagen har informationsteknik udarbejdet en beskrivelse , ”tanker om 2009”, med hensyn til scenografien til atp’s kundemøder i
33. informationsteknik har fremlagt følgende til illustration af frembringelsesprocessen: fase 1 fase 2 fase 3 den endelige scenografi, som blev anvendt på atps pensionsmøder i 2009, så således ud: sagens bilag 58 -9- 2010 ved e-mail af
34. januar 2010 kontaktede atp jakob paulli hos get visual. jakob paulli vide- resendte e-mailen til henrik vennestøm nielsen dagen efter. i e-mailen anmodede atp om en beskrivelse af den nye virksomhed get visual. af e-mailen fremgik endvidere ”om de ting, vi har på scenen til pensionsmøderne”, bl.a.: ”… sidste år var det jo informationsteknik, der medbragte det, vi havde på sce- nen, så vi vil høre, om i selv ejer/lejer tilsvarende udstyr i get visual? jeg har vedhæftet en model af scenografien fra sidste år samt et par billeder, så du lige kan få genopfrisket hukommelsen …” scenografien på atps pensionsmøder i 2010 så således ud: sagens bilag 59 efter anmodning fra informationsteknik sendte atp den
35. april 2012 deres nuværende de- signmanual (cvi – corporate visual identity). de var ikke i besiddelse af den designmanual, der var gældende i
36. designmanualen er omfattende og er inddelt i tre dele:
37. design- guiden,
38. udviklingsguiden og
39. brugerguiden.
40. carlsberg a/s 2007 ved e-mail af
41. marts 2007 sendte informationsteknik oplysninger om lejepriser på sceno- grafien til brug ved carlsbergs generalforsamling i
42. det fremgik bl.a.: - 10 - ”… priserne indeholder leje af udstyret, teknisk assistance til monte- ring/demontering samt pre-produktion og materialer til montering. priserne vil som udgangspunkt også være gældende for 2009 … scenografi scenografien er en hel bagvæg under billedet lavet af aluminiums profiler iht. illustration. preproduktion/forberedelse prisen indeholder montering/demontering kr. 14.000,00” den 17.-
43. juni 2007 var der en e-mail-korrespondance mellem informationsteknik (henrik vennestrøm nielsen) og carlsberg (tomas jørgensen) vedrørende et arrange- ment på glyptoteket og en konference på marriot, som carlsberg skulle afholde. ved- rørende scenografien gjorde carlsberg den
44. juni 2007 opmærksom på, at informati- onstekniks scenografi byggede på det nye ”carlsberg group-design”, som reklamebu- reauet kontrapunkt havde udarbejdet. de ville derfor gerne vende informationstekniks forslag til scenografierne med kontrapunkt. dette havde informationsteknik ”umid- delbart ingen problemer med” og tilføjede i en e-mail af
45. juni 2007: ”der er jo altid noget med copyright i denne fase, men jeg tjekker lige med car- sten i morgen tidlig, og så sender han filerne til dig.” ved e-mail af
46. juni 2007 bemærkede carlsberg, at informationstekniks oplæg skulle fore- lægges for kontrapunkt for at få sikkerhed for, at scenografien var ”100 % i tråd med cvi- manualen”. det var fortsat carlsbergs intention, at informationsteknik skulle stå for hele le- verancen, idet ”kontrapunkt *kun+ er inde over for at sikre den røde tråd”. der er i sagen fremlagt følgende scenografier, som informationsteknik frembragte for carls- berg i 2007: - 11 - marriot glyptoteket generalforsamling 2008 informationsteknik frembragte ligeledes scenografier for carlsberg i 2008, herunder bl.a. til awardshows i beijing og skt. petersborg. forinden da havde der været en e-mail-korrespondance mellem informationsteknik og carlsberg vedrørende scenografien til beijing. ved e-mail af
47. februar 2008 oplyste infor- mationsteknik (carsten hansen), at de havde lavet et nyt design til showet, som i højere grad var præget af guld: ”… scenografi baggrunden er sort og foran den hænger der en række høje ban- nere i rigtig flot og blank guldfarve. bannerne hænger også bag skærmen, der også er blevet guldfarvet i forhold til cvi’en. der vil naturligvis være frontlys, der oplyser alle på scenen. der vil også være en række bevægelamper til at skabe awardstemning ligesom i dubai. på skærmen laver vi et skråtstillet tekstelement der siger ”calsberg asian awards” eller angiver den aktuelle kategori ligesom vi gjorde på glyptoteket. vi har lavet en roterende elefant statuette (i guld) som vi lægger på skærmen, når der ikke er anden information på skærmen …” - 12 - hertil udtrykte carlsberg i en e-mail samme dag stor tilfredshed med et tilføjet ønske om at få et carlsberg group logo på samtlige slides, der skulle vises under showet. af e-mailen fremgik afslutningsvis: ”ligesom sidst vil det være fint hvis elefanten kan stå og rotere under middagen”. scenografier for carlsberg i 2008: beijing skt. petersborg skt. petersborg award show tivolis glassal marketing konference generalforsamling carlsbergs generalforsamling i 2009 - 13 - i en e-mail af
48. januar 2009 forespurgte carlsberg informationsteknik (henrik vennestrøm nielsen), om informationsteknik var begyndt på ”design af scenografi og powerpoint- template” til carlsbergs generalforsamling, eller om informationsteknik afventede carlsberg. til brug for sagen har informationstekniks designere udarbejdet en beskrivelse af udviklin- gen vedr. design og scenografi til carlsbergs generalforsamling i
49. det fremgår bl.a., at der var tale om en videreudvikling af scenografien fra 2007 og
50. for så vidt angår 2008 fremgår det videre bl.a.: ”… vi ønskede at skabe et lysere miljø under skærmen og samtidigt danne en flot dyna- misk baggrund bag talerstol og panelbord. dette bl.a. for at kunne lave kamerabilleder der integreres godt på skærmen. vi introducerede et understykke for lærredet der be- stod af en bag-projiceret dug, hvorpå vi belyste carlsberg ”rombe” textur med projek- torer. det er første gang vi har arbejdet med en bag-projiceret dug under lærredet, hvilket gør det specielt. …” for så vidt angår 2009 (fase 1) fremgår bl.a.: ”fase 1: det var vitalt for os at de to projektioner på lærred og understykke arbejdede sammen for at fremhæve den skrå linje fra carlsbergs cvi. understykkets dug brydes af store fysiske ”romber” og skaber en fin dybde i scenografien. vi arbejder med at placere for- skellige sportsikoner på romberne, men går væk fra den ide og ender med at printe et simpelt grønt farveforløb på disse. det gør, at de kan genbruges i andre sammenhæn- ge. fase 2: … vi arbejder med skærmindhold og fører de skrå linjer med op på skærmen, men vi sørger for at holde et ”rent” farveforløb i venstre side. … løsningen fungerede godt, og det var planlagt at benytte samme løsning i
51. carls- berg har i 2010 forsøgt at få informationsteknik til at udlevere de store fysiske romber men blev afvist med besked om at vi ejede scenografien (de blev tilbudt at købe disse). de accepterede forholdet men ønskede ikke at købe elementerne.” informationsteknik har fremlagt følgende til illustration af udviklingen i frembringelsespro- cessen: - 14 - model 1 model 2 model 3 den endelige scenografi, som blev anvendt på carlsbergs generalforsamling i 2009, så såle- des ud: sagens bilag 60 den
52. marts 2009 sendte informationsteknik en faktura til carlsberg vedrørende ”general- forsamling 2009” på 436.006,25 kr. inkl. moms, hvoraf posten ”grafisk produktion” udgjorde 30.200 kr. carlsbergs generalforsamling 2010 den
53. marts 2010 sendte carlsberg årets årsrapport til inspiration til henrik vennestrøm ni- elsen, nu get visual. carlsberg foreslog, at get visual eventuelt kunne lade sig inspirere af de streger, der var i årsrapporten: - 15 - samme dag fremsendte carlsberg tillige til inspiration forsiden af et magasin og en poster, som begge havde de for carlsberg karakteristiske streger, som var beskrevet som ”c-angle” i carlsbergs cvi, og som er et nøgleelement i carlsbergs design: ”the c-angel is a unique element in our visual identity, used to bring vitality to the design. it is defined as a 52,75 angle, identical to the upper right angle of the ´c´ in the carlsberg logo. the c-angle can be applied to all kinds of elements e.g. text, photos and information graphics.” …” der var ifølge carlsbergs cvi i alt 6 nøgleelementer i designet: ”logo … typography … colours the carlsberg group colour scheme is unique and defined by a set of primary and sec- ondary colours. carlsberg group green and white are our primary colours; gold, red, black and grey are our secondary colours. c-angle … texture … iconic images …” alle ”carlsberg”-virksomheder skulle følge cvi-retningslinjernes 6 nøgleelementer. formålet med cvi’en var bl.a. at sikre følgende: “ ● visual impact – give the carlsberg group a visual language that is clear and strong; ● identification - help us build our winning culture, allowing all employes to feel part of a large, global family; ● consistency – create a look that recognized as distinctly carlsberg group to people inside as well as outside the company; …” den
54. marts 2010 sendte henrik vennestrøm nielsen, get visual et forslag til en ny sceno- grafi, hvor lærredet som udgangspunkt var det samme, mens der under lærredet nu var et - 16 - hvidt stykke stof, som skulle belyses med grønt og hvidt lys, ”således at vi kan lave et fade”.. carlsberg var tilfredse med forslaget, men havde nogle ønsker med hensyn til stregerne, bl.a. således at disse kom i tråd med den måde, carlsberg anvendte stregerne på. det var endvi- dere et ønske, at der kom ”lidt færre streger i venstre side bag bordet” samt at der kom ”me- re luft omkring logoet på talerstolen”. af en e-mail af
55. april 2012 til informationsteknik, der i anledning af nærværende retssag havde rettet henvendelse til carlsberg herom, oplyste tomas jørgensen, carlsberg vedr. carlsbergs cvi bl.a.: ”… vi har udviklet en cvi gennem de seneste år, som indeholder regler og guidelines for farver, logoer, fonte og specielle grafiske udtryk, herunder den skrå streg, vinklen på den, hvordan den skal bruges/ikke bruges, nogle særlige rombe-figurer (som kommer fra carlsberg øl-etiketten), osv. osv. denne cvi er udviklet af kontrapunkt og ejet og betalt af carlsberg. projektet blev sat i gang af michael kreutzfeldt (company branding manager) som sad i min afdeling i en årrække, lige indtil for nyligt, hvor han forlod carlsberg. denne cvi ligger til grund for al vores grafiske materiale for carlsberg group, samt for en række datterselskaber. dvs. den sætter rammerne for gruppens og selskabernes publikationer, brug af logo, farver, fonte og grafiske udtryk i bred for- stand. …” get visual frembragte følgende scenografi til carlsbergs generalforsamling i 2010: bilag 61 bilag 62 - 17 - bilag g bilag h
56. københavns lufthavne a/s 2008 til brug for sagen har informationstekniks designere udarbejdet en beskrivelse af udviklin- gen med hensyn til design og scenografi til københavns lufthavnes generalforsamling i 2008, der blev afholdt i vilhelm lauritzen-bygningen i lufthavnen. i beskrivelsen er inde- holdt følgende illustrationer vedr. frembringelsesprocessen: fase 1 fase 2 på foranledning af informationsteknik, der var opfordret hertil af get visual, har køben- havns lufthavne til brug for sagen oplyst, at de ikke har en cvi, men de anvender altid de- res logofarver ”cph logo blå: pantone 2767 c og cph logo gul: pantone 1797 c”. 2009 den
57. november 2008 sendte informationsteknik et prisoverslag til københavns lufthavne vedrørende generalforsamling den
58. marts
59. det fremgik, at prisoverslaget var udar- - 18 - bejdet på grundlag af erfaringerne fra året før, og at løsningen var udstyrsmæssigt identisk med 2008-genralforsamlingen. der ville blive leveret og opsat samme scenografi som i
60. scenografien til generalforsamlingen i københavns lufthavne i 2009 så således ud: bilag 63 den
61. marts 2009 sendte informationsteknik en faktura, 141.000 kr. ekskl. moms, til køben- havns lufthavne, hvor følgende var anført i beskrivelsen: ”leje af av-udstyr samt teknisk assistance til arrangementet ”ge- neralforsamling 2009” den
62. marts 2009 i vl terminalen” 2010 ved e-mail af
63. januar 2010 informerede københavns lufthavne informationsteknik om, at de havde valgt en anden leverandør til deres kommende generalforsamling i
64. i en mail af
65. februar 2010 til sig selv skrev projektleder john vestergaard, get visual: ”den 18-2 ringede bente og fortalte at hun har alle fronter i vl-bygningen. vi tilskærer onsite”. get visual leverede følgende scenografi til københavns lufthavnes generalforsamling i marts 2010: - 19 - sagens bilag 64 sagens bilag u
66. socialdemokraterne 2008 og 2009 informationsteknik var til brug for frembringelsen af scenografien til socialdemokraternes kongres i aalborg i 2008 og 2009 blevet instrueret om, at scenografien skulle minde om den scenografi labour havde anvendt på sine kongres i 2008: den
67. august 2008 sendte informationsteknik ”revideret kontrakt for leje af komplet av- løsning iht. tidligere fremsendte illustrationer til brug ved jeres kongres …” til socialdemo- kraterne. ”om scenografi” fremgik bl.a.:: ”vi opsætter en såkaldt horisont der dækker hele bagvæggen i hallen (dog und- taget udgangsdøre i de 2 sider). denne horisont belyses med bevæge lamper, der kan skifte farver. der opbygges en speciel scene iht. tidligere fremsendte illustrationer. vi leverer 2 panelborde med plads til 6 personer, og på disse panelborde opsæt- tes specielle fronter. forslag til layout på fronter fremsendes. … scenografien indeholder også 2 talerstole der skal bruges under debatten. - 20 - om video: vi laver et stort centerbillede 4,40x7,60 meter med backup projektor samt grafisk mikser og servere til billedafvikling og computere til powerpoint præsentationer. på hver side af centerbilledet opsættes sideskærme på 3x4 meter. på disse skær- me vises kamerabilleder, navnesubs og sangtekster.” den samlede pris for de to år udgjorde 850.000,00 kr. ekskl. moms. af informationstekniks faktura til socialdemokraterne af
68. september 2009 fremgik følgen- de indledende beskrivelse: ”leje af av-udstyr, samt teknisk assistance til arrangement ”kon- gres 2009” den 25.-
69. september 2009 i aalborg kongres & kulturcen- ter” fakturaen havde ikke en specificeret udgiftspost vedr. scenografi/design. til brug for sagen har informationstekniks designere udarbejdet en beskrivelse af frembrin- gelsesprocessen vedr. scenografien til socialdemokraternes kongres og har fremlagt følgende til illustration af udviklingen i frembringelsesprocessen i 2008 og 2009: fase 1 fase 2 fase 3 i socialdemokraternes designmanual ses bl.a. socialdemokraternes logoer, herunder den rø- de rose, samt de farver, skrifttyper og typografier, som socialdemokraterne anvender. den scenografiske løsning, som socialdemokraterne benyttede på kongressen i aalborg i 2009 så således ud: - 21 - bilag 65 2010 den
70. juni 2010 sendte socialdemokraterne deres kravspecifikationer/udbudsmateriale vedr. kongressen i aalborghallen 25.-
71. september 2010 til henrik vennestrøm nielsen, get visual, og også til informationsteknik. det fremgik bl.a., at det overordnede visuelle udtryk skulle bestå af en stor horisontdug, der skulle fylde hallen i hele dens bredde. horisonten skulle runde en anelse i begge ender og i øvrigt være stram og uden folder. horisonten skul- le belyses med bevægelige lamper. den eksisterende hæve/sænke-scene skulle anvendes, og der skulle være en stor centerskærm og to sideskærme. der skulle være én projektleder med ansvar for hele kongressen. det fremgik videre: ”kriterium for valg af leverandør: socialdemokratiets kongres er traditionelt den største årligt tilbagevendende vig- tigste mediebegivenhed for partiet. partiet bliver vurderet på, hvordan det sam- lede udtryk er for kongressen. både den tekniske gennemførelse og det grafiske indtryk er en afgørende del af partiets profil. derfor vil leverandørerne blive målt på deres evne til at gennemføre en stor kon- gres. den samlede dokumenteret erfaring med at lave store kongresser vil blive vægtet højt. prisen vil naturligvis have en betydning for hvilket tilbud der bliver valgt. men leverandør vil også blive valgt ud fra en vurdering af hvem der forventes at kun- ne levere det bedste resultat.” - 22 - den
72. juli 2009 sendte informationsteknik efter et møde med finn stubtoft, socialdemokra- terne, et tilbud til socialdemokraterne vedrørende kongressen
73. det fremgår af tilbuddet, at socialdemokraterne havde udtrykt ønske om en tro kopi af informationstekniks oprinde- lige design. vedr. ”scenografi og scene” fremgik: ”scenografi og scene binder det samlede udtryk sammen og giver den røde tråd i vores design, derfor er de to punkter her beskrevet under et punkt. som udgangspunkt leveres den samme løsning som ved jeres sidste kongres. dog er enkelte elementer anderledes men ikke noget, der ændrer på det samlede design.  der vil på teknikken i stedet for de oprindelige 4:3 sideskærme, blive leve- ret 16:9 sideskærme …  anden ændring er ønsket om plads til 9 personer i panelet, altså udvidelse fra 2 til 3 panelborde.  tredje ændring er, at flyglet, nu erstattes af en scene med plads til 7 perso- ner i 30 centimeters højde, scenen leveres i samme udtryk som resten af løsningen. scenografi og scene vil være i samme høje kvalitet som ved jeres to sidste kon- gresser.” i tilbuddet var optaget fotos af medarbejdere hos informationsteknik, herunder af art director rasmus linck, om hvem det var anført, at han er ”ophavsmand til det udtryk i har i dag”. det fremgik videre, at der hen over kongresdagene

(5)skulle bruges 39 mandedage. i tilbuddet var afslutningsvis og efter underskrift indsat følgende klausul i kursiv: ”informationsteknik scandinavia – all rights reserved informationsteknik scandinavia a/s gør opmærksom på, at den i tilbuddet beskrevne løs- ning og hvert enkelt element i løsningen, ligesom løsningen socialdemokraterne benytte- de i 2008 og 2009, er ophavsretligt beskyttet. enhver erhvervsmæssig benyttelse af løs- ningen og de enkelte elementer i løsningen forudsætter derfor accept fra informationstek- nik scandinavia a/s. informationsteknik scandinavia a/s forbeholder sig alle retslige skridt, herunder fogedforbud, erstatning og vederlag, såfremt informationsteknik scandi- navia a/s anser sine rettigheder for krænket.” - 23 - socialdemokraterne valgte get visual som leverandør til deres kongres i 2010, hvor get vi- sual leverede følgende scenografi: bilag 66 bilag æ 5. nordea invest 2008 den 5. august 2008 sendte informationsteknik ”et prisoverslag for av-løsning til brug på orienteringsmøderne i 2008” til nordea invest, hvoraf bl.a. fremgik: ”… som udgangspunkt er vores løsningsforslag baseret på ønsket om, at indføre forskellige scenografiske elementer, der vil kunne interagere med de forskellige foredragsholders indlæg. … beskrivelser af av-løsning til nordea invest orienteringsmøder 2008 av-løsning som i 2007, dog uden talerstol og panelbord. kort beskrivelse af løs- ningen: widescreen billede på 5,5x11,00 meter, hvorpå vises powerpoint og kamerabille- der. under dette opsættes en transparent væg, der belyses med lamper i et fast møn- ster. på hver side af lærred og baggrund under dette, placeres to lignende flader, eftersom disse flader ikke har samme dimensioner, vil dette give et visuelt hel- hedsindtryk der indikerer bevægelse og aktivitet samt indramme de på scenen agerende. …” prisoversalget lød på 1.668.000 kr. ekskl. moms. - 24 - til brug for sagen har informationstekniks designere udarbejdet en beskrivelse af frembrin- gelsesprocessen med hensyn til scenografien til nordea invest orienteringsmøder i 2008 og har fremlagt følgende til illustration af udviklingen: model 1 model 2 model 3 informationsteknik har til brug for sagen efter opfordring fra get visual anmodet nordea invest om at sende deres designmanual. nordea invest har ikke imødekommet anmodnin- gen. 2009 den 13. oktober 2008 sendte informationsteknik et prisoverslag til nordea invest vedrørende orienteringsmøderne i 2009, hvor der blev lagt op til en løsning, som var identisk med den løsning for 2008. den scenografiske løsning for nordea invests orienteringsmøder i 2009 så således ud: bilag 67 informationsteknik sendte den 12. november 2009 en faktura på 1.265.710,00 kr. inkl. moms til nordea invest. af beskrivelsen fremgik: - 25 - ”leje af av-udstyr samt teknisk assistance til arrangementet ”nordea invest tour 2009”” fakturaen indeholdt ingen specifikation for design eller scenografi. 2010 i 2010 leverede get visual følgende scenografiske løsning til nordea invests orienteringsmø- der: bilag 68 bilag ab øvrige sagsoplysninger ved brev af 16. december 2005 rettede sammenslutningen af danske scenografer på vegne claus zier rasmussen henvendelse til informationsteknik under henvisning til, at claus zier rasmussen skulle være indehaver af rettighederne til designet til socialdemokraternes ”ho- vedscene” i 2004, som informationsteknik nu genbrugte i 2005. der var i brevet henvist til, at claus zier rasmussen i 2004 havde modtaget betaling på 50.000 kr. af brevet fremgik end- videre bl.a.: ”sammenslutningen af danske scenografer (sds) vil gerne gøre opmærksom på, at claus zier tydeligvis kun har afgivet rettighederne til scenografien til kongressen i 2004, og at informationsteknik ikke har lov at anvende scenografien udover det aftalte. da der ikke er indgået en ny aftale med claus zier forud for genanvendelsen, er der ta- le om en krænkelse af claus ziers ophavsret.” - 26 - informationsteknik leverede en av-løsning til vestas wind systems a/s’ generalforsamling den 2. april 2008. følgende fremgik af den kontrakt, som informationsteknik og vestas wind systems a/s (i kontrakten kaldet vws) havde indgået: ”2) copyright ved accept af indeværende kontrakt overgår alle rettigheder i det visualiserede udtryk til vws. … design og projektledelse der er indeholdt kr. 20.000 ekskl. moms som dækker design af løsning samt præsenta- tion af samme. hermed overtager vws ejerskab af designet og kan frit anvende det ...” syn og skøn der har været afholdt syn og skøn ved skønsmand, direktør, mdd, arne kvorning, kvor- ning design og kommunikation, der har afgivet skønserklæring af 29. september 2013. af skønserklæringen fremgår bl.a.: ”generelt a1 skønsmanden bedes oplyse, om der ved forberedelser og afholdelser af konfe- rencer, årsmøder og generalforsamlinger mv. typisk indgår følgende elementer; (

1. i)en scene, (
2. ii)en talerstol, (iii) et panelbord eller siddegruppe, (
3. iv)belysning, (
4. v)dekorati- on, (
5. vi)et eller flere lærreder eller skærme til brug for visning af powerpoint præsenta- tioner eller lignende, og (vii) overskrifter på lærredet/skærmen om emnet for konferen- cen, f.eks. årsrapport, selskabets navn/produkt årsmøder mv. svar ja, det skønnes af de nævnte effekter og møbler, skærme mv. uden und- tagelse typisk indgår ved de nævnte typer arrangementer. a2 … svar ja, de nævnte elementer var også sædvanlige i 2009 og tidligere end det årstal. atp b1 skønsmanden bedes ud fra en helhedsvurdering af scenografien vist på bilag 58 oplyse, om scenografien adskilte sig væsentligt fra andre tilsvarende scenografier i danmark i 2009 … svar nej, som helhedsvurdering adskiller scenografien på bilag 58 sig ikke væ- sentlig fra andre tilsvarende scenografier i danmark i 2009. … - 27 - b3 er der elementer - eller en sammensætning af elementer - ved informationstek- niks scenografi for atp i 2009 (bilag 58), som på tidspunktet for scenografien var sær- prægede, originale eller som på anden måde besad kommerciel adskillelsesevne, for scenografier til konferencer, årsmøder og generalforsamlinger mv. i danmark …? svar der er 3 elementer på bilag 58, som er med til at give et vist særpræg til scenografien: de tre lysende elementer til venstre, den lysende overskrift på sort bag- grund over bagvæggene og den kvadratiske skærm til højre. det er dog ikke mit skøn, at det er elementer, der i sig selv kan kaldes ’særprægede’, ’originale’ eller besiddende ’kommerciel adskillelsesevne’. … b5 … svar brugen af en kvadratisk skærm må siges at være kendt i 2009 i danmark – på linje med mange andre skærm-formater, som afviger fra de ellers gængse 4:3 og 16:9 formater. … b7 var kombinationen af en kvadratisk skærm til visning af powerpoints og en sort bobinette til visning af overskrifter med en selvstændig projektion, i forbindelse med scenografiske opstillinger og designs kendt i danmark i 2009? svar specifik kombination af en kvadratisk skærm og brug af sort bobinette til overskrifter må skønnes at være et karakteristika – men ikke ukendt i danmark på tidspunktet. … b9 skønsmanden bedes gennemgå atp's instruktioner vedrørende den scenografi, som informationsteknik blev anmodet om at udarbejde, beskrevet i bilag 80, samt gen- nemgå atp's designmanual fremlagt som bilag 118. skønsmanden bedes herudover gennemgå informationstekniks faktura (bilag 97) og prisoverslag (bilag 98) skønsman- den bedes herefter oplyse, om scenografien i bilag 58 … kan siges at være udtryk for informationstekniks selvstændige skabende indsats. svar briefingen fra atp i bilag 80 er forholdsvis åben og peger ikke direkte på nogen af de løsninger, der er valgt jf. bilag 58. designmanualen bilag 118 anviser man- ge steder brug af kvadratiske billeder som et karakteristika, men der er også anvendt andre billedformater. brug af monochrome billeder er også dikteret af designmanua- len, som jeg ser det. den visualisering af scenen, som er vedhæftet korrespondancen pr 27.11.2008, viser ingen kvadratisk skærm (kan være beskåret i denne gengivelse). tilfø- jelsen af de tre lysende elementer til venstre på scenen er ud fra mit skøn det eneste, der går ud over designmanualens retningslinjer. valg af brugen af bobinette, den kva- dratiske skærm og de lysende elementer er ikke nævnt i atp’s brief som specifikke øn- sker, og må derfor skønnes at være elementer, informationsteknik selv har tilføjet for- slaget. … b11 skønsmanden bedes sammenligne scenografien på bilag 58 med scenografien på bilag 59 og redegøre for ligheder og forskelle. - 28 - svar med undtagelse af valg af højttalere viser de to bilag 58 og 59 en stort set identisk scenografi. … b14 fremtræder scenografien vist på bilag 59 med stor visuel lighed i forhold til sce- nografien vist på bilag 58? svar ja, stor grad af visuel lighed mellem scenografi på bilag 58 og 59 … carlsberg c1 skønsmanden bedes ud fra en helhedsvurdering af scenografien vist på bilag 60 oplyse, om scenografien adskilte sig væsentligt fra andre tilsvarende scenografier i 2009 … svar nej, som helhedsvurdering adskiller scenografien på bilag 60 sig ikke væ- sentlig fra andre tilsvarende scenografier i danmark i 2009 … c3 er der elementer – eller en sammensætning af elementer - ved informationstek- niks scenografi for carlsberg i 2009 (bilag 60), som på tidspunktet for scenografien var særprægede, originale eller som på anden måde besad kommerciel adskillelsesevne, for scenografier til konferencer, årsmøder og general-forsamlinger mv. i danmark … og i givet fald hvilke – eller hvilken sammensætning af elementer? svar der er 2 elementer på bilag 60, som er med til at give et vist særpræg til sce- nografien: brugen af de to, meget aflange skærme og brugen af en markant grafik med skråtstillet mønster. det er dog ikke mit skøn, at det er elementer, der i sig selv kan kaldes ’særprægede’, ’originale’ eller besiddende ’kommerciel adskillelsesevne’. … c5 … svar der er i carlsbergs briefing til informationsteknik en del henvisninger til andre lignende arrangementer i udlandet og i dk, og det kan være svært at afgøre, hvor meget selvstændigt skabende indsats, der derfor er i det arrangement, der afbille- des på bilag 60. det fremgår heller ikke nødvendigvis, om det er informationsteknik, der har stået for alle de andre arrangementer. de grafiske elementer på de store skær- me er tydeligvis meget styret af carlsbergs designmanual, men grafikken har måttet tilpasses det meget aflange format. jeg vil dog på det grundlag mene, at informations- tekniks selvstændigt skabende indsats er forholdsvis begrænset. … c7 skønsmanden bedes sammenligne scenografien på bilag 60 med scenografien på bilag 61, 62, g og h og redegøre for ligheder og forskelle. svar der er meget stor lighed mellem scenografien på bilagene 61 og 62 (skøn- nes at være fra samme arrangement), på bilag g og h (samme arrangement) – og sce- nografien på bilag 60. i grafikken på 61, 62, g og h er der indført nogle farvede linjer, som ikke er så fremtrædende på 60 (er der dog i svagere nuancer). skærmenes format på 61, 62, g og h synes at være meget lig skærmenes størrelse og placering på bilag 60. - 29 - møblementets design og placering på scenen er stort set ens – kun er der en forskel på grafikken forrest på panelbordet. er gennemgående bånd på bilag 60 og opbrudt i en- kelt-skilte på 61, 62, g og h. c8 skønsmanden bedes oplyse om de ligheder, som skønsmanden måtte finde, jf. besvarelse af spørgsmål c7, følger af (
6. i)tekniske forhold, (
7. ii)konference rummets ud- formning, (iii) carlsbergs instruktioner og fremsendte materiale (bilag o-s samt 85, 86 og 88), (
8. iv)carlsbergs designmanual og beskrivelse heraf (bilag 120 og 121), (
9. v)almin- delig fagkundskab inden for forberedelse og afholdelse af konferencer, årsmøder og generalforsamlinger mv., (
10. vi)almindeligt kendskab til carlsbergs forretningsmæssige visuelle udtryk, og/eller (vii) hvad der er sædvanligt for forberedelse og afholdelse af konferencer, årsmøder og generalforsamlinger mv. i danmark… svar lighederne består som nævnt ovenfor i scenografien og ikke i rummets ud- formning og tekniske forhold – men består meget i carlsbergs visuelle grafiske udtryk, som delvis dikteres af designmanualen – ligheden består også i de to skærmes format og indbyrdes placering samt i møblementets design og opstilling. … københavns lufthavne d1 skønsmanden bedes ud fra en helhedsvurdering af scenografien vist på bilag 63 oplyse, om scenografien adskilte sig væsentligt fra andre tilsvarende scenografier i danmark i 2009 ... svar nej, som helhedsvurdering adskiller scenografien på bilag 63 sig ikke væ- sentlig fra andre tilsvarende scenografier i danmark i 2009 … d3 er der elementer – eller en sammensætning af elementer - ved informationstek- niks scenografi for københavns lufthavne i 2009 (bilag 63), som på tidspunktet for scenografien var særprægede, originale eller som på anden måde besad kommerciel adskillelsesevne, for scenografier til konferencer, årsmøder og generalforsamlinger mv. i danmark … og i givet fald hvilke – eller hvilken sammensætning af elementer? svar de eneste elementer, der skiller sig en smule ud fra andre scenografier, er op-delingen af bagtæppet, der synes at hænge i to lag/niveauer. det er ikke mit skøn, at der derudover er elementer, der i sig selv kan kaldes ’særprægede’, ’originale’ eller be- siddende ’kommerciel adskillelsesevne’. placering af bannere og møblement er så tra- ditionelt, som det næsten kan blive. … d5 … svar det er ikke mit skøn, at der udover det niveauopdelte bagtæppe er elemen- ter, der i sig selv og i væsentlig grad er udtryk for en selvstændig skabende indsats. det fremgår, at scenografien bygger på scenografi fra foregående år, og at elementer skal genbruges. … d11 - 30 - … svar den store visuelle lighed skyldes ikke kun lokalets omstændigheder, men består også meget i brugen af den stort set identiske scenografi. lighederne gælder cph-logoet og brugen samt placering af det, hele sceneopbygningen, fronter og selv møblementet synes at være identisk. uanset ejerskab af fronterne er der tale om en me- get identisk scenografi på bilag 64 og u kontra bilag 63. … d15 … svar forveksleligheden skyldes ikke kun at lokalet faktisk er det samme, men be-står også meget i brugen af den stort set identiske scenografi. lighederne gæl-der cph-logoet og brugen samt placering af det, hele sceneopbygningen, fronter og selv møblementet synes at være identisk. uanset ejerskab af fron-terne er der tale om en meget identisk scenografi på bilag 64 og u kontra bi-lag 63 som på stort set alle måder (undtagen skærmene) er forvekslelige. … socialdemokraterne e1 skønsmanden bedes ud fra en helhedsvurdering af scenografien vist på bilag 65 oplyse, om scenografien adskilte sig væsentligt fra andre tilsvarende scenografier i 2009 set i lyset af (
11. i)skønsmandens viden og erfaringer, (
12. ii)hvad der var sædvanligt for forberedelse og afholdelse af konferencer, årsmøder og generalforsamlinger mv. i danmark, jf. spørgsmål a1 og a2, (iii) almindelig fagkundskab inden for forberedelse og afholdelse af konferencer, årsmøder og generalforsamlinger mv. samt (
13. iv)billeder fra det engelske parti labours kongres i 2008 (bilag ø-aa). svar nej, som helhedsvurdering adskiller scenografien på bilag 65 sig ikke væ- sentlig fra andre tilsvarende scenografier i danmark i 2009 eller scenografien på la- bours kongres bilag ø-aa – bortset fra bagtæppets farve. … e3 … svar det eneste element, der skiller sig en smule ud fra andre scenografier, er brugen af de røde og blå farver på bagtæppet. det er ikke mit skøn, at der derudover er elementer, der i sig selv kan kaldes ’særprægede’, ’originale’ eller besiddende ’kom- merciel adskillelsesevne’. placering af skærme og møblement er traditionelle. … e5 … svar det er ikke mit skøn, at der udover farvesætningen af bagtæppet er elemen- ter, der i sig selv og i væsentlig grad er udtryk for en selvstændig skabende indsats. møblering, bagtæppe og skærme defineres ret præcist i socialdemokraternes kravspe- cifikation, og informationstekniks tilbud tager udgangs-punkt i kravspec’en. der er så- ledes ikke meget overladt til fri fantasi eller kreativitet derudover. … e7 skønsmanden bedes sammenligne scenografien på bilag 65 med scenografien på bilag 66 og bilag æ og redegøre for ligheder og forskelle. - 31 - svar scenografi på bilag 65 og bilag 66 er stort set identiske – og de er stort set også identiske med scenografien på bilag æ. eneste forskelle, jeg umiddelbart kan se på billederne, er skærmenes lidt forskellige formater, at der kun er én taler-stol på bilag 66 og æ, og at lyset er en smule forskellig geometri – men da det er moving lights kan de to scenografier meget vel være endnu mere ens i nogle sekvenser. e8 … svar scenografierne vist på bilag 65 og 66 + æ har så mange fællestræk og lig- heder, at det ikke kan tillægges tilfældigheder eller særlige trends i tiden på det givne tidspunkt. … … e13 er scenografien vist på bilag 66 og bilag æ ud fra en helhedsbedømmelse for- vekslelig med scenografien vist på bilag 65? svar ja, scenografien på bilag 66 og æ er ud fra en helhedsbedømmelse forveks- le-lig med scenografien på bilag 65. … e15 … svar forveksleligheden skyldes ikke lokalets omstændigheder, særlige trends i tiden eller de øvrige nævnte faktorer – udover den dominerende styring af designet dikteret af socialdemokraternes designmanual og kravspecifikation. der er ikke i bila- gene ad-an eller ø-aa scenografier, der i grafik og lys minder så meget om bilag 65 som 66 og æ gør. nordea invest f1 skønsmanden bedes ud fra en helhedsvurdering af scenografien vist på bilag 67 oplyse, om scenografien adskilte sig væsentligt fra andre tilsvarende scenografier i danmark i 2009 … svar nej, som helhedsvurdering adskiller scenografien på bilag 67 sig ikke væ- sentlig fra andre tilsvarende scenografier i danmark i 2009. … f3 … svar det eneste element, der skiller sig en smule ud fra andre scenografier, er sammensætningen af skærmflader – et bredt bagtæppe/projektionslærred med to side- fløje samt et stort lærred placeret lidt foran det. det er ikke mit skøn, at der derudover er elementer, der i sig selv kan kaldes ’særprægede’, ’originale’ eller besiddende ’kommerciel adskillelsesevne’. placering møblement er traditionelt placeret. … f5 … svar det er ikke mit skøn, at der udover skærmopstillingen er elementer, der i sig selv og i væsentlig grad er udtryk for en selvstændig skabende indsats. det fremgår - 32 - af tilbudene, at scenografien bygger på scenografi fra foregående år, og at elementer vil blive genbrugt/genskabt. … f7 skønsmanden bedes sammenligne scenografien på bilag 67 med scenografien på bilag 68 og bilag ab og redegøre for ligheder og forskelle. svar skærmopstillingen er den mest markante lighed – et stort centralt lærred samt en bagvæg/et lærred, som har to sidefløje. karakteristisk er også, at de to side- fløje ikke er lige høje. udover brug af blå farve er det svært at se ret mange andre detal- jer på bilagene desværre. forskelle er mest iøjefaldende indholdet på skærmene – men det kan være på to forskellige tidspunkter i de respektive præsentationer. f8 … svar scenografierne vist på bilag 67, 68 og ab har så mange fællestræk og lig- heder, at det ikke kan tillægges tilfældigheder eller særlige trends i tiden på det givne tidspunkt. …” vederlag og erstatning informationstekniks påstand svarer til summen af forventet ”total contribution” for årene 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012, jf. den som bilag 114 fremlagte tabsopgørelse nedenfor: det er ubestridt, at de omhandlede fem kunder var gamle kunder hos informationsteknik (mere end 8 år). det er endvidere ubestridt, at det opgjorte tab for carlsberg også indehol- der andre opgaver for carlsberg end generalforsamlingerne, som overgik til get visual. der er fremlagt ”den uafhængige revisors erklæring” af 12. juli 2012 (statsaut. revisor kim larsen), hvoraf det bl.a. fremgår: - 33 - ”… vi har undersøgt den af informationsteknik scandinavia a/s udarbejdet tabsopgørelse vedrørende get visual a/s, der er udarbejdet i overensstemmelse med selskabets regi- streringer for årene 06/07 – 08/09 for 5 kunder med et gennemsnitligt ”revenue” på kr. 5.935.867,14 kr. og en gennemsnitlig ”contribution” på kr. 4.037.710,01. … konklusion det er vores opfattelse, at tabsopgørelsen … er udarbejdet i overensstemmelse med sel- skabets registreringer for perioden06/07 til 08/09. …” forklaringer niels bull klarskov har forklaret, at han er general manager/coo i informationsteknik, der er amerikansk ejet. han blev ansat den 1. november 2008. han er ansvarlig for virksomhe- dens forretninger i skandinavien. i dagene efter opsigelsen af claus hammerby den 29. juni 2009, der havde været chef hos in- formationsteknik i 30 år, var der nogen uro og rygter om, at claus hammerby ville etablere et samarbejde med nogle medarbejdere hos informationsteknik. han så de e-mails, som pe- ter rasmussen modtog fra claus hammerby og henrik vennestrøm nielsen. han opfattede det som en naturlig reaktion fra claus hammerbys side. uroen lagde sig efter et par dage, men blussede op igen i november, hvor informationsteknik den 19. november 2009 kl. 17.00 modtog opsigelser fra 4 markante medarbejdere i udlejningsafdelingen, henrik vennestrøm nielsen, jacob h. elsig, jakob paulli og john vestergaard. han vidste da, at informationstek- nik ville få en konkurrent, som de ikke ønskede. de spurgte henrik vennestrøm nielsen, som var deres største salgsressource i udlejningsafdelingen, da denne han kort efter opsigel- sen var inde for at aflevere sine ting, om han havde nogle opgaver, som de skulle følge op på. henrik vennestrøm nielsen svarede, at de blot kunne kigge i hans kalender, men der stod ikke noget i hans kalender. i den efterfølgende periode modtog de yderligere 13 opsigelser. opsigelserne kom drypvist hver 2., 3. eller 4. dag. panikken bredte sig internt i takt med opsigelserne. ingen fortalte, at de skulle arbejde sammen med claus hammerby, og dette gik først for alvor op for informa- tionsteknik, da de så alle de tidligere medarbejdere på get visuals hjemmeside. der var in- - 34 - gen designere blandt de opsigende, som bestod af administrativt personale og medarbejdere, der beskæftigede sig med lyd, lys og video. ingen af medarbejderne havde kunde- eller kon- kurrenceklausuler. for at kunne drive deres forretning, der indebar, at de skulle kunne køre to store projekter samtidig, var det nødvendigt at ansætte nye medarbejdere. de forsøgte med held at hverve en del tidligere medarbejdere, og dette gjorde dem i stand til at løfte store opgaver i 2010 for fx kommunernes landsforening, nordisk råd, novo nordisk i zürich, arbejdernes lands- bank, amagerbanken, nordea o.a. de løftede opgaverne som hidtil, til trods for at de var virkelig hårdt ramt. en torsdag eller fredag lige i begyndelsen af januar 2010 blev de kontaktet fra nordisk råd, som henviste til, at der skulle være møde i nordisk råd den førstkommende mandag, og at de undrede sig over, at de ikke havde hørt fra informationsteknik. hos informationsteknik konstaterede de, at de ikke havde informationer om mødet i deres database. de havde heller ikke informationer om en opgave for kommunernes landsforening vedrørende børnefon- den, som de også var antaget til at udføre. de forsøgte at finde de manglende data, også i loggen, men uden held. dette var helt usædvanligt. efter opsigelserne var han selv og peter rasmussen ude i markedet i december måned med henblik på at samle op på kunder, som de rigtigt gerne ville have. det var tydeligt, at de først ikke havde succes, idet de, uanset hvor de henvendte sig lige fra coloplast til mærsk, fik stil- let spørgsmålet, om informationsteknik overhovedet var i stand til at stille et hold. der var ikke tvivl om, at get visual havde forsøgt at sikre sig en platform, og at de havde spredt tvivl om, hvorvidt informationsteknik kunne løfte opgaverne. det var en grundigt planlagt strategi. for informationsteknik var løbet kørt i januar 2010. under et møde med finn stub- toft fra socialdemokraterne den 2-3. eller 5. januar 2010, sagde de, at nogle tidligere medar- bejdere havde stiftet konkurrerende virksomhed. finn stubtoft fortalte så, at det var han godt klar over, idet han havde været ude at spille vintergolf med henrik vennestrøm niel- sen. - 35 - ”contribution” i tabsopgørelsen står for db 1, dækningsbidrag 1, hvor der er taget højde for direkte allokerbare omkostninger på selve jobbet, herunder omkostninger til ekstern beman- ding, men før afskrivninger. udstyr er den største investering i en udlejningsforretning og afskrives typisk over 5 år. lønnen til medarbejderne i informationsteknik er ikke fratrukket i dækningsbidrag 1, men i dækningsbidrag 2. deres ”contribution” (dækningsbidrag 1) vil ty- pisk ligge på ca. 76 %. når afskrivninger og interne lønomkostninger er fratrukket, falder ”contribution” til ca. 54-55 %. informationsteknik har i dag ikke direkte kundeaftaler med carlsberg, men har udført jobs for eventbureauer, hvor carlsberg har været den endelige kunde. de har ikke siden 2009 væ- ret involveret i carlsbergs generalforsamling. de øvrige 4 kunder mistede de helt efter 2009. claus hammerby har forklaret, at han i begyndelsen af 1970’erne blev uddannet som radio- mekaniker. han havde senere freelance-opgaver som lyd- og lystekniker for foreninger, or- kestre o.a. og fungerede bl.a. som lys- og lydansvarlig på produktioner for alt fra simon spies til abba og i forbindelse med melodi grand prix. i 1980 blev han ansat i informations- teknik, der dengang havde 6-7 ansatte. han fik til opgave at få en udlejningsafdeling til at fungere. afdelingen skulle sætte udstyr op til konferencer - et kompliceret håndværk, som både krævede kendskab til computerteknik og mekanisk viden. i 2008/2009 var han divisionschef i informationstekniks udlejningsdivision.. der var på det tidspunkt tre divisioner, hvoraf en udviklede, producerede og distribuerede konferenceud- styr, en anden stod for faste installationer og en tredje lavede midlertidige løsninger. informationsteknik har gennem tidens løb været udfordret og gik på et tidspunkt også kon- kurs. da krisen kom, kunne de også mærke det i udlejningsafdelingen. de mistede ikke kunderne, men kunderne brugte færre penge på deres arrangementer. han blev afskediget den 29. juni 2009. han blev bedt om at komme til et møde; han var lige kommet hjem fra en udstilling i usa. de skulle tale økonomi. han havde fået at vide, at rik- ke eisenreich, der var hans administrative chef, og som kendte alle tal i udlejningsafdelin- - 36 - gen, ikke skulle deltage, så han havde forberedt sig til mødet uden hende. han havde også nogle forslag til besparelser i andre afdelinger. de havde en god indtjening i udlejningsafde- lingen til trods for nedgang i omsætningen. på mødet deltog finn halken og selskabets ad- vokat. finn halken sagde, at det var et alvorligt møde, og han blev herefter fyret. begrundel- sen var, at udlejningsafdelingen skulle lægges sammen med en anden afdeling, og niels bull skulle være chef. de havde intet at udsætte på hans virke. han gav udtryk for, at det var ”tå- beligt”, men fik så at vide, at han skulle aflevere sine ting. han afleverede sin bærbare com- puter, nøgler, kreditkort og telefon. han fik udleveret en erstatningstelefon og erstatnings- computer. fra dette tidspunkt havde han ikke længere adgang til informationstekniks it- system. han har ikke kendskab til, at der skulle være fjernet oplysninger om arrangementer for kommunernes landsforening og nordisk råd fra informationstekniks it-system. henrik vennestrøm nielsen var hans strategiske og fortrolige sparringspartner, og henrik var den første, han ringede til, da han var blevet fyret. han havde talt med peter rasmussen, inden han modtog en e-mail fra ham den 1. juli 2009. han ved ikke, hvorfor peter rasmussen skrev, som han gjorde. han husker ikke, hvem der havde kontaktet hvem. e-mailen er sendt 36 timer, efter at han blev afskediget. på dette tidspunkt var han ikke i nærheden af at have planer om at starte sin egen virksomhed. han kan derfor ikke på dette tidspunkt i ramme al- vor have fremsat et tilbud til peter rasmussen om at starte virksomhed sammen. efter sommerferien gik han og henrik vennestrøm nielsen i tænkeboks med hensyn til, om det overhovedet var en mulighed at opstarte deres egen virksomhed inden for det felt, som de tidligere havde bevæget sig i, og hvad det ville kræve, og hvordan det kunne gribes an. der er et stort sammenhold i branchen, og medarbejderne er først og fremmest loyale over for deres team. der er derfor ingen, der har en konkurrenceklausul. han fornemmede imid- lertid, at der blandt de medarbejdere, som han talte med hos informationsteknik, begyndte at brede sig en uro, efter at han var blevet afskediget. han opdagede, at nogen begyndte at søge til andre firmaer, og på det tidspunkt opstod tanken om get visual. - 37 - så snart de vidste, at get visual kunne blive en realitet, kontaktede han advokat peter wengler-jørgensen for at få hjælp til processen omkring stiftelsen af selskabet. han husker ikke, hvornår dette skete. forinden havde han drøftet muligheden med tidligere medarbej- dere hos informationsteknik. de kiggede også på udkast til forretningsplaner. han involverede ikke nogen fra informati- onsteknik i denne proces. han havde talt med medarbejderne i informationsteknik, inden de opsagde deres stillinger i november måned. han ved ikke, om henrik vennestrøm nielsen havde talt med dem. de havde ikke et korstog mod informationsteknik. da han blev bortvist, indtrådte han i bestyrelsen og direktionen i get visual. han var blevet rådgivet om, at når han var blevet bortvist, kunne han påbegynde arbejdet i get visual. han begyndte at arbejde i get visual fra begyndelsen af januar 2010 og havde brugt december måned på at forberede virksomheden. der var ikke meget at gøre, inden de begyndte driften i januar 2010. da de begyndte i januar var de i fuld gang. han talte første gang med kunder i begyndelsen af januar. han var personligt til stede hos a.p. møller i januar. . advokaten rådgav dem bl.a. om, at de ikke måtte kontakte informationstekniks kunder, og han har da heller ikke forsøgt at ”fiske” nogen af de fem kunder, som alle har henvendt sig selv til get visual. de måtte ringe til de kunder, som de havde haft en direkte relation til, og oplyse, at deres ansættelsesforhold var ophørt. ved afslutningen af sit ansættelsesforhold hos get visual havde han selv stort set ingen direkte kunderelationer – udover danske bank, og derfor ringede han ikke til andre end danske bank. jacob paulli havde i overensstemmelse med rådgivningen ringet til nordea invest og oplyst, at han havde sagt op hos informationsteknik, og takket for samarbejdet. til nordea invests spørgsmål om, hvad han skulle lave, havde jakob paulli svaret, at det kunne han ikke oplyse, men han skulle begynde et andet sted i januar. hvis nordea invest da ønskede, at han skulle udføre opgaver for dem, kunne de kontakte ham på det nummer, han ringede fra. - 38 - get visual driver virksomhed med afvikling af store og små arrangementer. i dag har de ik- ke opgaver, hvor de udelukkende udlejer udstyr. alle opgaver involverer mandetimer. af og til hyres de til betjening af virksomhedernes eget udstyr. scenografien er ikke det vigtigste for kundernes valg af leverandør. det afgørende for kun- den er tilliden til, at et arrangement vil blive afviklet perfekt. de personer, der skal på taler- stolen, har brug for tryghed og service. kunderne skal fungere sammen med dem, der afvik- ler arrangementet. de er meget sammen, fx på turnéer. de sociale kompetencer hos leveran- dørens medarbejdere har afgørende betydning. kunderne betaler selvstændigt for scenografien enten som en separat post eller som en del af den samlede pakke. scenografien indgår altid som en omkostning på den ene eller den an- den måde, når et tilbud beregnes. med undtagelse af en situation, der ligger år tilbage, har de ikke indgået aftaler med kunderne om, hvad de kan bruge scenografien til. de ville ikke kunne binde en kunde til sig på grund af eventuelle rettigheder til en scenografi. deres kun- der kan bruge scenografien, som de ønsker, også med andre arrangører. de har ikke klausu- ler i deres aftaler vedrørende scenografien. de har oplevet en kunde, der anvendte en sceno- grafi, som de havde frembragt, i forbindelse med et arrangement som de ikke stod for. deres kunder ville ikke acceptere en klausul om rettighederne til scenografien som den, in- formationsteknik har indsat i deres tilbud til socialdemokraterne. det er hans umiddelbare vurdering, at deres kunder ville blive vrede over en sådan klausul, idet kunderne langt hen ad vejen er involveret i udviklingen af en scenografi. for get visual udgør scenografien en uvæsentlig del af den samlede levering. det er ikke på scenografien, de får kunder. hvis en virksomhed mister opgaven med at afvikle en generalforsamling for en kunde, mi- ster virksomheden ikke tillige automatisk andre opgaver for kunden. det er forskellige med- arbejdere i en organisation, der har ansvaret for de enkelte arrangementer. situationen er en anden, hvis man bliver utilbens med en kunde. han ved, at carlsberg efter hans afskedigelse havde problemer med at få udleveret scenografi-tilbehør hos informationsteknik. - 39 - udsagnet på get visuals hjemmeside, som informationsteknik påstår, er i strid med mar- kedsføringsloven, er retvisende. han havde personligt været i branchen i 29 år, john vester- gård i 24½ år og henrik vennestrøm nielsen i 22 år. de havde rejst land og rige rundt, og mange af opgaverne og medarbejderne var kendt rundt om i landet på konferencesteder, på direktionsgange, hos reklamebureauer og leverandører. det er en lille branche. udsagnet i overskriften ” ny ramme – velkendte ansigter” er ligeledes retvisende og var ikke tænkt at skulle være misrekommanderende. carsten nielsen, som på deres foranledning fik registreret domænenavnet getvisual.dk, var en freelancer og en af jacobs elsigs gode venner. skønsmand, arkitekt arne kvorning har vedstået sin skønserklæring af 23. april 2013 og vedr. scenografien til atps kundemøder i 2007 supplerende forklaret, at den indeholder nogle karakteristiske farver og sender et ”business signal”, idet der vises grafer, og der er fo- kus på taleren. han vil ikke betegne scenografien som kreativ udover måske den baggrund, der vises på slidesne. scenografien indeholder ikke noget specielt nyt designmæssigt, men er et meget traditionelt pp-show. scenografien til atps kundemøder i 2008 er mere uhøjtidelig, og business-signalet er nedto- net. scenografien sender et mere afslappet signal. det ser ud som om, der er tænkt lidt mere over det, og at der gjort lidt mere ud af det designmæssige, bl.a. er skærmene skilt ad og hænger friere. der er etableret to flankerende grafikker. den grønne farve går igen. der er mange ligheder mellem denne scenografi og den scenografi, som informationsteknik lavede til københavns lufthavne i 2008. på dette tidspunkt blev der brugt to bannere ude i siden i alle scenografier, der blev anvendt i bella centret. brugen af to skærme i forskellige størrel- ser var også en løsning, der ofte blev valgt. det er ikke karakteristika ved scenografien. men ligheden mellem de to scenografier er ikke slående trods de sammenfaldende elementer. skærmene er placeret forskelligt i de to scenografier. for så vidt angår udviklingen i designet til atps kundemøder i 2009 var det sejlet, der var det dominerende element i fase 1. i fase 2 havde sejlet en anden form, og der var tilføjet en - 40 - skærm, og sejlet var fortsat ud fra en designmæssig vinkel det karakteristiske element. i fase 3 var sejlet fjernet, og herved blev et karakteristisk og dominerende træk fjernet fra scenogra- fien. i stedet er tilføjet 3 karakteristiske lamper i den ene side. bagvæggen har måske udvik- let sig, men den bygger på den samme idé, hvor de midterste firkanter er kvadratiske i mod- sætning til de øvrige firkanter på bagvæggen. den endelige scenografi til atps kundemøder i 2009 signalerer, at der skal foregå en panel- diskussion. der vises et hyggeligt billede på en kvadratisk skærm i højre hjørne, som sam- men med de karakteristiske lamper og den brune farve bevirker, at scenografien rent de- signmæssigt tydeligt har fjernet sig fra det formelle udtryk, der tidligere havde været i sce- nografien. dette er det karakteristiske træk ved scenografien. måden hvorpå teksten ”atp pensionsmøder 2009” vises, kan eventuelt også betragtes som et karakteristisk træk. det an- derledes er lamperne og billedet. i forhold til 2007 er der utvivlsomt sket en udvikling til det mere hyggelige i forhold til det businessagtige på grund af farvevalget, billedet, lamperne og den måde, teksten projiceres på. der er sket en designmæssig udvikling. atp dikterede ikke med e-mailen af 18. november 2008, hvordan scenen skulle se ud. det fremgår ikke af mailen, hvordan scenografien skulle udformes. det er en beskrivelse af den stemning, som atp gerne vil have, at der bliver skabt. når scenografien fra 2009 sammenlignes med scenografien fra 2010 er der mange elementer, der går igen, fx den brune farve, de tre ståborde i midten og den kvadratiske skærm. sceno- grafierne ligner hinanden på mange punkter. carlsberg en stor del af scenografielementerne til carslbergs generalforsamlinger er dikteret af carls- bergs cvi, som ikke overlader meget til designernes opfindsomhed. scenografierne er i høje- re grad bygget op omkring det rum, som de skal være i. scenografierne er derfor forskellige. det, der binder dem sammen, er grafikken, farverne og det skråtstillede element, der både er i produktionen og fysisk på scenen. det er de samme virkemidler, der er anvendt. - 41 - den færdige scenografi til carlsbergs generalforsamling i 2009 signalerede et brand. det er igen grafikken, der dikterer, hvordan scenografien kommer til at se ud. billedvalget gør sce- nografien mindre ”business-agtig” og mere hyggeligt. det er ikke designeren, der vælger hvilke billeder, der skal vises. de fysiske elementer signalerer modernitet i form af det store brede lærred. grafikken er baseret på det store brede lærred. scenografien ligner nogle af de scenografier, som informationsteknik tidligere havde frembragt, men der er sket en udvik- ling hen imod den meget aflange skærm, som ikke var på spil i de tidligere scenografier. det er et bevidst designmæssigt valg. baggrunden for dette valg kunne være, at de gerne ville skille sig ud. ofte sker sådan noget ”med ført hånd”. scenografien er sammenlignet med de tidligere scenografier forholdsvis karakteristisk. der har været en klar udvikling i forhold til de tidligere år. design- og udtryksmæssigt er der store ligheder mellem scenografierne fra carlsbergs gene- ralforsamlinger i 2009 og 2010 til trods for den forskellige placering af elementerne. der er forskel i scenografien under den rektangulære skærm, men designidéen med de skråtstillede elementer stammer fra carlsbergs cvi. fra 3. stolerække og længere tilbage i salen vil man ikke lægge mærke til, at de rent fysisk er skabt forskelligt. der er anvendt lys på dette stykke på scenografien fra 2009, som gør den mindre ”flad” end scenografien fra 2010, men de væ- sentlige designelementer med de skråtstillede elementer og opdelingen af det store lærred i baggrunden er gennemgående. det forhold, at scenografien i 2009 ”lå i lag”, mens det i 2010 var en mere flad scenografi, er ikke nødvendigvis udtryk for et designmæssigt valg. det kan også være udtryk for en økonomisk beslutning, da den flade løsning sandsynligvis er billige- re. det er ikke en væsentlig forskel, at møblerne er placeret forskelligt i de to scenografier. afstanden mellem talerstol og panel er begrundet i muligheden for interaktion og er dermed baseret på sund fornuft. københavns lufthavne - cph de karakteristiske designelementer ved scenografien i københavns lufthavne i 2009 er den opdelte bagvæg og de to bannere i siden. den opdelte bagvæg tilfører scenografien dybde og er det mest karakteristiske ved scenografien. bagtæppet er det væsentligste scenografiske in- put. designeren har antagelig valgt denne løsning for at gøre scenografien mere uformel. - 42 - bagvæggen kan også have den praktiske funktion, at det er muligt at komme ind på scenen via bagvæggen. det lyse tæppe ”taler godt” med bygningen. rummet kunne minde om en teatersal, hvilket, der eventuelt spilles videre på med bagtæppet ved at give det større præg af en teaterscene. brugen af en niveauopdelt baggrund er meget anvendt i teateropsætninger og på messer. han har selv anvendt en opstilling med en forskudt bagvæg på en messestand. det er et ”greb”, der kan anvendes til at give dybde. socialdemokraterne i model 1 i udviklingen af scenografien til socialdemokraterne er det et karakteristisk træk, at man har forladt det traditionelle, firkantede look, som ellers er typisk for denne type sce- ne. dette bidrager til den samlede scenografi. der er sket en formmæssig udvikling gennem de tre faser, og der etableres efter model 1 to adgange til scenen. at lade bagvæggen knække er et greb, der anvendes for at ”samle oplevelsen”. det bliver mere intimt og minder mere om en teaterscene. på den endelige scenografi til socialdemokraternes kongres i 2009, bilag 65, er horisonten ”knækket”. det karakteristiske designelement er den røde og blå lyssætning, som kan beteg- nes som ekspressiv. det bliver på den måde lidt mere showpræget, end man normalt ser. scenografien kunne være en rockscene. også labour brugte på sin kongres den røde og blå farve, men det kan ikke på de fremlagte fotos ses, at de anvendte farvekombinationen som et scenografisk element. en sammenligning af scenografierne fra 2009 og 2010 viser, at de bygger på samme ide. sce- nografien fra 2009 er mere enkel og rolig. i 2010 peger den mere i alle mulige retninger, men det er de samme virkemidler, farverne rød og blå, der er anvendt. nordea invest i fase 1, bilag 96, var bagvæggen nærmest et ”zig zag” med en lige bagvæg med to skærme. de tilhørere, der sidder bagerst i salen, vil ikke fornemme denne kurve i scenografien. sce- nografien sender et ”business-signal”, som primært skyldes billedvalget. kurver sender et økonomisk signal. i fase 2 er scenografien reduceret, bl.a. er der nu alene én skærm. i fase 3 - 43 - er det væsentligste, at skærmen er ”skudt op” fra bagvæggen. dette skyldes formentlig, at møderne holdes i store sale. ud over denne praktiske tilgang gør det også scenografien mere karakteristisk i forhold til fase 1 og 2. det kan derfor også være et designmæssigt valg for at gøre indtrykket mere karakteristisk. den endelige scenografi ligner fase 3 med undtagelse af, at højre side knækker indad. i scenografien i 2010 er der gjort samme scenografiske valg som i 2009. det er de samme sce- nografiske valg. i 2010 kastes noget ”grus-lys” op på bagvæggen, som gav et mønster, som næppe også var en del af scenografien i 2009. finn halken har forklaret, at han i 2008 og 2009 var administrerende direktør i informations- teknik. han fratrådte stillingen for godt et år siden. de opsagde og fristillede claus hammerby, fordi informationsteknik i en periode havde haft en indtjening, der var for lav i forhold til deres omkostninger. bestyrelsen i informationstek- nik og selskabets bank havde bedt om en ny strategi og handlingsplan, der indebar, at de skulle reducere deres omkostninger, og claus hammerby blev i den forbindelse afskediget sammen med andre ansatte i selskabet. de nedlagde bl.a. deres marketingssektion. han hav- de taget informationstekniks advokat med til mødet, hvor claus hammerby blev afskediget, fordi han ville sikre sig, at det gik rigtigt til. i december sagde fire medarbejdere op, og kort efter opsagde yderligere en række medarbej- dere deres stillinger. godt halvdelen af udlejningsdivisionens medarbejdere sagde op. de fik ansat et antal nye medarbejdere, så de var i stand til at løfte de opgaver, som de forventede ville komme. de bortviste claus hammerby og henrik vennestrøm nielsen, fordi de havde en begrundet mistanke om, at opsigelserne skyldtes, at de pågældende stod bag oprettelsen af en konkur- rerende virksomhed. også informationstekniks designchef carsten hansen mødte frem på vidnets kontor og oplyste, at han ville sige op. han gav ikke et klart svar på vidnets spørgs- mål om, hvad han så ville lave fremover. han endte med at fortsatte i sit job. - 44 - omkring årsskiftet blev de i informationsteknik kontaktet af nordisk råd, som spurgte til, hvordan det gik med den udlejningsopgave, som informationsteknik skulle lave for dem, og hvor de blev af. han kunne hurtigt konstatere, at de havde meget lidt information om den sag, som ikke var registreret i deres bookingsystem. de formåede at løfte opgaven for nor- disk råd. de gennemgik deres it-system efter dette og kunne konstatere, at der var forsvun- det rigtigt meget om deres tilbud og forskellige jobs. det var slettet. de forsøgte uden held at genskabe det. en dag, umiddelbart inden henrik vennestrøm nielsen opsagde sin stilling, mødte han ham ude ved deres printer. han spurgte ham, hvad det var for en sag, han stod med. henrik vennestøm nielsen oplyste, at det var et tilbud til atp på en opgave, som han arbejdede på, og som de ifølge henrik helt sikkert ville få. da henrik havde sagt op, gennemgik de deres kundekartotek. der fandtes intet tilbud til atp i deres kundesystem. han var involveret i sagen med claus zier. claus hammerby fortalte ham, at informations- teknik havde genbrugt scenografien, som beskrevet i brevet fra sammenslutningen af dan- ske scenografer. claus hammerby så ikke anden udvej end at betale. da finn halken blev bekendt med beløbets størrelse, var han enig, og de betalte 50.000 kr. det er ham, der har udarbejdet tabsopgørelsen på grundlag af tal fra deres bogholderi. be- tegnelsen ”revenue” dækker over den fakturerede omsætning til kunden. ”contribution” er dækningsbidrag 1 efter fradrag af eksterne opgaver ved udlejningsjob – fragt, materiale og teknisk assistance, som de køber ind udefra. det er omkostninger, der er henførbare til pro- jekterne. direkte kapitalomkostninger, interne lønomkostninger mv. er ikke fratrukket. der er yderligere omkostninger, som ikke er fratrukket db1. db 1 er normalt 80 %, mens db2 i gennemsnit er 60 %. claus bøje pedersen har forklaret, at han arbejdede for informationsteknik fra maj 1998 til 1. september 2014. den 16. november 2009 fik han mistanke om, at get visual ville blive stiftet. han noterede datoen i sin kalender. han blev ringet op af sin nærmeste foresatte, lagerchef - 45 - hos informationsteknik og hans gode ven, peter bærentzen, som sagde, at han havde noget vigtigt, som de skulle drøfte, og som ikke kunne vente til dagen efter. han inviterede peter hjem til sig. peter havde ikke på dette tidspunkt sagt sin stilling op hos informationsteknik, men gjorde det senere. han fortalte, at han ikke længere troede på fremtiden i informations- teknik, og at han var blevet headhuntet til en ny spændende virksomhed, hvor han stort set skulle være beskæftiget med det samme som hos informationsteknik. han fortalte, at der i den nye virksomhed tillige var brug for en servicemand og lagerassistent, og i den relation havde han tænkt på ham. han spurgte ind til, hvilken virksomhed der var tale om, men fik ikke noget konkret svar. han spurgte direkte, om claus hammerby var involveret, hvilket udløste en tydelig nervøs reaktion hos peter bærentzen. han spurgte, fordi det var usædvan- ligt, at han som lagermedarbejder var blevet headhunted, og at der derfor måtte være nogen involveret, der kendte til holdet hos informationsteknik. tilbuddet bevirkede, at det hold, som de havde haft på lageret hos informationsteknik, kunne fortsætte i den nye virksomhed. han var ikke umiddelbart afvisende, men bad om betænkningstid. peter bærentzen nævnte ikke, om andre kollegaer fra informationsteknik var involveret. den 19. november 2009 blev han ringet op af jakob paulli, som fortalte, at han havde sagt op sammen henrik vennestrøm nielsen og jacob elsig. han ringede derefter til peter bærentzen for at høre, om der var en sammenhæng, men fik ikke et konkret svar. senere ringende han til jakob paulli for at høre, hvorfor han havde sagt op, men fik heller ikke her noget konkret svar. herefter ringede igen til peter bærentzen, og de aftalte, at peter bærentzen skulle hente ham dagen efter kl. 7.00, så de kunne tale sammen, inde de skulle møde på arbejde. næste dag kørte de ikke direkte til informationsteknik, men ud på en parkeringsplads, hvor jacob paulli ankom. han spurgte igen, om opsigelserne havde en forbindelse med den nye virksomhed. jakob paulli berolige- de ham. det var en langsigtet strategi, og der var også en plan for ham. han blev meget vred og brugte weekenden på at summe over, hvad han ville. han kontaktede efterfølgende niels bull og informerede ham om hændelsesforløbet. henrik vennestrøm nielsen har forklaret, at han inden sin ansættelse i get visual var pro- jektleder i informationstekniks udlejningsdivision. i perioden 2008-09 det gik godt, og de - 46 - tjente penge i divisionen, selvom kundernes budgetter var blevet mindre på grund af finans- krisen. som projektleder var han ansvarlig for en række kunder. den 29. juni 2009 omkring kl. 16.30 fik han en opringning fra claus hammerby, der fortalte, at han var blevet sagt op. han var chokeret. han havde været ansat under claus hammerby i 20 år. ved 17-tiden blev han ringet op af administrerende direktør finn halken, som øn- skede at besøge ham privat, hvilket han ikke havde lyst til, da han var i chok. dagen efter var der et morgenmøde, hvor de fik at vide, at firmaet havde det meget svært økonomisk og var tæt på en konkurs. der blev fyret 8-10 medarbejdere den dag. medarbejderne var oprørte og fortvivlede. claus hammerby havde stor betydning for afdelingen, som han havde startet og bygget op. claus hammerby havde også haft stor betydning for hans egen udvikling, fra han var 19-20 år. hos informationsteknik sad han over for peter rasmussen, som også var projektleder med fokus på logistikken. han kan sagtens i afmagt have sagt til peter rasmussen, at ”man skulle starte noget selv”. men på dette tidspunkt var der absolut ingen planer om at starte noget selv; det var kun 1-1½ døgn efter opsigelsen af claus hammerby. i juni havde han kun få dages kontakt med claus hammerby, inden han tog på ferie i tre uger. da han kom hjem i august, talte han med claus hammerby om, at de skulle undersø- ge, hvad der skulle til for at starte en ny virksomhed. i begyndelsen talte de ikke med andre, men i løbet af efteråret talte de med nogle af deres bekendte, som gav dem gode råd om bl.a. revisor, advokat og bank. han kender ikke den person, der har registreret domænenavnet. teknikerne i informationsteknik talte sammen. stemningen dér var i efteråret præget af mismod. der var drøftelser på tværs, og i slutningen af oktober talte de med de øvrige med- arbejdere. han kender intet til forsvundne oplysninger. nordisk råd kontaktede informationsteknik pr. telefon i oktober/november 2009 om hjælp til en konference i slutningen af januar 2010. det kunne informationsteknik selvfølgelig godt, og nordisk råd ville vende tilbage, når de - 47 - havde mere håndfaste oplysninger om konferencen. der blev ikke udarbejdet dokumenter vedrørende henvendelsen, og de havde ingen datoer eller øvrige oplysninger. han opsagde sin stilling hos informationsteknik torsdag den 19. november 2004, fordi han ville opstarte en ny virksomhed sammen med claus hammerby. han afleverede sin opsigel- se hos receptionisten. hans adgang til informationstekniks it-systemer var blevet lukket om fredagen den 20. november 2009. han afleverede sit simkort og fik på et tidspunkt udleveret et nyt. herefter ville opkald på hans gamle nummer ikke gå til ham, men formentlig til en anden medarbejder. han var ikke inde hos informationsteknik i perioden mellem opsigelsen, og til han blev bortvist den 14. december 2009. den 22. december 2009 fik han en e-mail fra regnskabschef søren petersen med en liste over genstande, som han skulle aflevere til søren petersen. han tog ind på informationsteknik den 27. december 2009., hvor søren petersen tog imod ham. han havde medbragt sit arbejdstøj og computer osv. i en sæk. de gennemgik tingene, og han fik en kvittering på de ting, som han havde afleveret. han havde ingen papirer liggende der- hjemme. da han havde opsagt sin stilling hos informationsteknik, orienterede han i dagene efter sine nærmeste kunder herom fra sin private mail. han oplyste, at han ville fratræde hos informa- tionsteknik pr. 31. december 2009, og at han skulle begynde i andet firma den 1. januar 2010. han oplyste ikke, at der var tale om en konkurrerende virksomhed. i tilfælde af, at kunderne ville have yderligere information, måtte de kontakte ham efter den 1. januar 2010. han gav dem sine private kontaktoplysninger. han var blevet rådgivet af deres advokat om, hvordan han skulle informere sine tidligere kunder, og de mails, han sendte, var blevet gennemgået af advokaten, som de havde antaget i oktober måned. han huskede kundernes e-mail-adresser i hovedet. nogle havde han arbejdet med i 20 år. han kontaktede ikke alle sine tidligere kunder, men udelukkende sine tidligere nære kunder. de blev dybt overraskede og ville kontakte ham i det nye år. - 48 - hos informationsteknik var john vestergaard kontaktperson for københavns lufthavne. john vestergaard og jakob paulli var kontaktpersoner for atp. han var selv kontaktperson for carlsberg, socialdemokraterne og nordea invest. claus hammerby var ikke kontaktper- son for nogen af de fem kunder, men for danske bank og til dels a. p. møller. alle fem kunder kom i kontakt med get visual på kundernes eget initiativ efter opstarten den 4. januar 2010, nogle allerede denne dag, de øvrige omkring den 6.- 7. januar 2010. han har kendt finn stubtoft fra socialdemokraterne siden 2004. de spiller golf sammen et par gange om året. han havde ikke i forvejen talt med finn stubtoft om, at han ville starte konkurrerende virksomhed, eller at han ville fratræde sin stilling hos informationsteknik. for kunderne er det de personer, der skal stå for opgaven, som er afgørende for valget af le- verandør, ikke firmaet. ved valget af leverandør, er det ikke afgørende, hvordan scenografi- en kommer til at se ud. scenografien er en lille del af den samlede løsning. hvis en leveran- dør ikke kan levere kundens oplæg til en scenografi, ville kunden vælge en anden scenografi. straks fra opstarten af get visual i januar 2009 var de i stand til at klare scenografierne, idet de både havde en lysdesigner, en visuel designer og aftaler med en ekstern leverandør, cyclorama, som kunne producere og montere scenografier. carlsberg den e-mail korrespondance, han havde med tomas jørgensen fra carlsberg den 17. juni 2007, vedrørte en scenografi til en lederkonference på hotel marriot i 2007. når han skrev noget om ”copyright i denne fase”, må det relatere sig til carlsbergs cvi og ikke informati- onstekniks copyright. informationsteknik ønskede at leve op til carlsbergs cvi i det forslag til scenografi, som de havde lavet. i relation til carlsberg var regnskabsåret 2007/08 ekstremt, fordi de afviklede flere store kon- ferencer lige efter hinanden på marriot og glyptoteket i danmark samt i dubai og beijing. - 49 - claus zier informationsteknik havde lavet en løsning til socialdemokraternes kongresser i perioden 2004-2007 og havde i den forbindelse indbudt claus zier til at udarbejde et forslag til sceno- grafien til de fire kongresser. efter henvendelsen fra sammenslutningen af danske scenogra- fer den 16. december 2005 betalte informationsteknik 50.000 kr. til claus zier til dækning af anvendelsen af claus ziers scenografi i 2005/06/07. han havde drøftet henvendelsen med claus hammerby, og de vurderede, at det ville være dyrere med en retssag, og de ønskede ikke at involvere kunden. de havde ikke involveret en advokat. ressourcefordelingen de brugte deres daværende bookingsystem til at registrere bemanding, udstyr og ressourcer, fx teknisk assistance til at sætte op og pille ned og transportomkostninger. det dannede grundlag for deres tilbud. i disse var medregnet omkostninger til eget personale, som var en stor del af leverancen, især i relation til opgaven for atp, hvor opgaven bestod af en række møder rundt om i landet. der var 4-5 mand tilknyttet disse projekter. bemandingen er meget vigtig og en stor del af omkostningen. udvikling af scenografi indregnes også som en om- kostning. kunden får typisk en samlet fastpris – og ikke en udspecificeret regning. der kan være tillæg, hvis kunden har haft særlige ønsker undervejs. scenografien fylder meget lidt ved et job som atp, måske 10 % eller derunder af den samle- de opgave. udformningen af en scenografi foregår i dialog med kunden. måske har kunden en cvi, eller der er særlige budskaber, som kunden ønsker, skal være en del af scenografien. de sørger så for at få kundens ønsker til at fungere i forhold til teknikken, der skal være til stede, for at arrangementet kan afvikles, herunder kameraer og projektorer. lokalet sætter fysiske rammer for scenografien. det er normalt, at en scenografi bruges flere år i træk. hvis kunden allerede har en scenografi og ønsker, at den skal bruges igen, så bliver den genan- vendt. kunderne har utvivlsomt en holdning til scenografien. det er kunderne, der bestem- mer, hvordan scenografien skal tage sig ud. til afvikling af et arrangement leverer de mange typer udstyr, fx lys, lyd, display, videopro- jekter, tolkeudstyr og live-streaming udstyr. endvidere kan der være noget scenografi invol- - 50 - veret. de leverer rigtigt meget teknisk assistance. under afviklingen af et arrangement betje- nes udstyret af deres egne medarbejdere. københavns lufthavne det er københavns lufthavne, der er ejer de to bannere med logo, der hænger lodret ned i siderne med logo, og fronterne på panelbordene og talerstolen, som bl.a. blev anvendt ved generalforsamlingen i 2009. de to skærme og højttalerne blev leveret af leverandøren, som fra 2010 har været get visual. der var hvidt papir på bagvæggen dels for at afskærme, men også for at lave en baggrund til kamerabilledet. nordea invest scenografien til nordea invests i 2009 var speciel, fordi de var på landevejen med nordea invest i 5-6 uger med jobs forskellige steder i landet torsdag til søndag. de havde en rigtig god dialog på turene om udviklingen, herunder hvilke muligheder der var for forbedringer til det kommende års møder. de havde talt om at lave noget nyt. teknikeren, der var med på turnéen, var gået tilbage til grafikeren hos informationsteknik og bedt ham om at tegne på nogle idéerne fra turnéen. nordea invest ønskede at gå væk fra panelborde og ville gerne have et mere åbent miljø. forskellen mellem scenografien i 2009 og 2010 er, at fladerne omkring skærmene i 2010 er be- lyst med almindelige teaterlamper med farvefilter. der er sat et militært sløringsnet op på bagsiden af det hvide stof i baggrunden, hvilket giver et spil i baggrundsbilledet. det væ- sentligste i forbindelse med denne type opgaver er, hvad der bliver vist som baggrundsbille- de. carlsberg i 2008 havde informationsteknik tillige fokus på baggrunden bag det kamerabillede, der ville blive vist på skærmen. ved scenografien i 2008 projicerede de bagfra, således at der kom et lysskær igennem fladen, som består af bagprojektionsfolie. projektorerne behøver på denne måde ikke stå ude i salen. de lavede carlsbergs rombetextur med en computer. det var ikke nyt i 2008 at bruge en bagprojiceret dug, men helt almindelig teaterteknik. - 51 - carlsberg betalte for, at informationsteknik udarbejdede scenografien i 2009. det blev regnet ind i den samlede løsning. i 2010 bad carlsberg get visual om at afvikle deres generalforsamling i forum. carlsberg kontaktede informationsteknik for at få udleveret romberne, således at get visual kunne montere dem til brug for generalforsamlingen. informationsteknik forlangte, at carlsberg skulle købe romberne, fordi det var informationsteknik, der ejede dem. det ville carlsberg ikke, og de bad get visual om at udfærdige en ny scenografi. scenografierne der blev lavet til carlsberg i 2007 til henholdsvis konferencerne på hotel marriot og glyptoteket samt carlsbergs generalforsamling adskilte sig fra hinanden, fordi det var forskellige arrangementer. . de 7 streger, 30 cm i diameter og 2,5 meter lange, som get visual anvendte i scenografien til carlsbergs generalforsamling i 2010, skabte de ved hjælp af akrylrør med en farvet lampe i hver ende. det var ham og get visuals visuelle designer, der havde fået idéen. de havde haft mellem 2 og 3 uger til at finde en ny løsning til carlsberg generalforsamling. i samarbejde med deres visuelle designer og på grundlag af de retningslinjer, de havde fået fra carlsberg, lykkedes det at udarbejde en scenografi. den korrespondance, som han havde med carlsberg i januar 2008, drejede sig om, at de skul- le sikre sig, at den scenografi, som de lavede, lå inden for carlsbergs cvi. carlsberg havde en stram cvi, hvorfor deres idéer skulle afklares med kunden. scenografien skulle passe ind i lokalerne. de skulle vide, hvilke elementer carlsberg ønskede, at de skulle arbejde videre med. det var carlsbergs beslutning, som tilfældet fx var i forbindelse med carlsbergs gene- ralforsamling i 2010, hvor carlsberg pålagde dem at arbejde med stregerne. tilbage i 2008 fik de også instruktion om, hvilke elementer carlsberg ville have med. de mødtes med carls- berg i 2008 for at få afstemt scenografien med cvi’en, som var helt ny – fra 2007. - 52 - for kunderne har scenografien betydning sådan forstået, at det skal være pænt og ordentligt samt signalere virksomheden. det betyder noget for kunderne, hvilke farver, typografier og elementer de bruger i scenografien. socialdemokraterne scenografien til socialdemokraternes kongres i 2009 fungerede mindre godt. helle thorning schmidt blev affotograferet på en rød baggrund. det hele blev rødt i forskellige nuancer, og det så ikke pænt ud. dette drøftede get visual med socialdemokraterne i 2010. det er vigtigt for socialdemokraterne, at de fremstår godt på de pressebilleder, der bliver taget under kon- gressen. de besluttede at lægge en masse blåt lys bag talerstolen, således de fik en blå bag- grund til kamerabilledet. dette var et funktionelt greb af hensyn til tv-billederne og var ikke en scenografisk løsning. det blev aftalt med kundens repræsentant finn stubtoft i kongres- centeret aftenen før kongressen i forbindelse med opsætningen af scenografien. generelt hvis informationsteknik i en udbudsrunde havde meddelt, at de ville have rettighederne til scenografien, ville det have været skadeligt for deres forhold til kunden. carlsberg benyttede sig af flere leverandører til deres forskellige arrangementer. så vidt han ved, har informationsteknik samhandel med carlsberg i dag. de har bl.a. lavet carlsbergs nye slogan. de har tillige et samarbejde med carlsbergs konferenceafdeling, der hedder visit carlsberg. dette fremgår af deres hjemmeside og er bekræftet af visit carlsberg. carsten hansen har forklaret, at han oprindeligt er uddannet frisør i et firma, som stod for mange shows. han rejste i ind- og udland med shows for frisører. i 10 år var han ansat hos det tyske hårkosmetikfirma wella, hvor han lavede messestande og shows. han har været ansat i informationsteknik siden 1999. han er leder af den kreative afdeling, som arbejder med udvikling af konferenceidentitet, scenografier, grafisk design og kreative idéer. de be- skæftiger sig med alt på en konference, lige fra skiltning til scenografien. han er rasmus lincks chef. han og rasmus linck arbejder altid sammen om et design og sidder lige over for hinanden. - 53 - imellem de forskellige faser taler de med hinanden og projektlederne hos kunderne. nogle gange ser kunderne de sketchups, som de har lavet, men ikke altid. de respekterer kundens ønsker. det er også naturligt at tage teknikerne med på råd. nogle af de ændringer, der sker undervejs, vil være funktionelt betingende. atp han var med til at frembringe scenografien, som atp anvendte på deres pensionsmøder i 2006 og 2007. det var en scenografi, som var meget skærmdrevet med en stor baggrunds- skærm på scenen og kun et lille miljø til panelet. endvidere var der plads til den professio- nelle ordstyrer. alt blev visuelt oplevet fra skærmen, hvor der var en kamerafunktion, sam- tidig med at der blev givet oplysninger om pensionsudviklingen. den grønne farve er atp’s primære farve. atp’s designer ønskede, at grafikken skulle være meget lækker. scenografien til atp i 2008 adskilte sig væsentlig fra scenografien fra 2007. de anvendte skærmen i mindre udstrækning, fordi de havde konstateret, at bjarne graven og lars rohde interagerede godt sammen, hvilket scenografien skulle understøtte. de skulle derfor fylde mere, så de kunne fortælle den gode historie. informationsteknik skabte en scenografi med en mere intim stemning og mere dybde. på bannerne i siderne havde de leget med det lille lighedstegn, for at det skulle gennemsyre atp. det er mere af funktionsmæssig karakter, at de havde en kameraskærm og en præsentationsskærm. en sketchup er et 3d-program, hvor de hurtigt kan tegne deres ideer op i de rigtige måle- stoksforhold. i 2009 var den grundlæggende idé fra kundens side, at det nu skulle være lars rohde og bjarne graven, der skulle drive præsentationen. de ønskede ikke længere, at der blev vist tal og grafer. derfor bevægede de sig i informationsteknik væk fra det konventio- nelle skærmformat 4:3 eller 16:9 og valgte i stedet at arbejde med det store sejl, som ses i fase 1. den information, som atp måtte ønske, at der blev vist, ville blive vist på sejlet. atps pensionsmøder er et arrangement, der flytter sig rundt i landet fra by til by, og det viste sig, at der var steder, hvor det ikke ville være muligt at sætte det store sejl op. de gjorde det der- for mindre og tilføjede det kvadratiske lærred. den information, som atp gerne ville give på - 54 - skærmen, var mere en understøttelse af det, der blev sagt. hvis der fx blev talt om ”livet i al- derdommen”, ville de måske vise et billede af et ældre ægtepar, der spillede golf e.l., som mindede om et maleri, der hang på væggen. de havde bevæget sig væk fra powerpoints med grafer. derfor havde de også valgt at trække eventuelle overskrifter ud på en bobinette, som hang bag scenen. i scenografien i 2009 havde de fjernet alt, hvad der umiddelbart signa- lerede atp, herunder den grønne farve og teksten på bobinetten. det var ”vildt”, at atp turde gå med på det. møderne foregik i store sale, og det var vigtigt for dem med scenografi- en at lukke dette store rum ude og få fokus på talerne. de tre lamper designede de til sceno- grafien. de overvejede, om lamperne skulle være grønne, men konkluderede, at det ikke hang sammen med den øvrige farvesammensætning i scenografien. scenografien var meget underspillet og præget af en dunkel stemning. carlsberg han var med til at frembringe scenografierne til carlsberg i 2007 til 2008. carlsbergs cvi var en del af den ”værktøjskasse”, de kunne støtte sig til. oven i dette skulle der inddrages funk- tionalitet og identitet og andre forhold, som tilsammen førte frem til det endelige udtryk. i den første fase i forbindelse med frembringelsen af scenografien til carlsbergs generalfor- samling i 2009 arbejdede de med en meget stor skærm, hvor der både var plads til kamera- billede og powerpoint-information. under kamerastykket havde de sat et understykke, der bestod af romber i speciel, skrå vinkel, der kom fra carlsbergs cvi. romben var helt klart ta- get fra carlsbergs cvi. carlsberg stillede ikke krav om, at der skulle indgå romber i sceno- grafien. bagerst havde de en bagprojiceret dug, der tillige havde en tekstur, der var taget ud af carlsbergs cvi. baggrunden bevægede sig lidt. scenografien udviklede sig over årerne. understykket, som de arbejdede med i 2009, havde de arbejdet med i tre år. det var først i 2009, at den blev helt rigtig. tidligere havde de arbejdet med aluplader, der kunne belyses, således at der blev skabt et rum bag taleren. strukturen på bagvæggen ved generalforsamlingen i 2007 fungerede ikke. når taleren blev affotograferet med baggrunden, så det på skærmen ud, som om vedkommende stod midt i en skydeskive. det var uheldigt og blev påpeget af carlsberg, og de arbejdede derfor videre - 55 - med baggrunden. dette arbejde lykkedes først i 2009, hvor den rombeform, der var opstillet bag taleren, blev en naturlig del af baggrundsbilledet på skærmen. københavns lufthavne - cph de havde i en del år afviklet arrangementer for københavns lufthavne. generalforsamlin- gerne blev oprindeligt holdt på hotel radisson blu scandinavia, senere hotel hilton ved lufthavnen og herefter i vilhelm lauritzen-bygningen i lufthavnen. da de skulle udvikle scenografien til generalforsamlingen i 2009 var de først ude at kigge på rummet, som de for- lod med en form for ærefrygt. det er en meget fin bygning med mange detaljer, så deres sce- nografi behøvede ”ikke at sige meget”. de tegnede en scenografi, som bestod af nogle lange lyse baner, der trak mod loftet. i designprocessen arbejdede de med lethed, det lyse og noget, der stræbte mod loftet. de havde lagt lidt identitet ind ved at have en lille stribe med luft- havnens blå og gule farver på panelbordet og københavns lufthavnens logo på talerstolen. det var ikke deres ide, at der i siderne skulle være to mørke blå bannere med københavns lufthavnes logo. det var et ønske fra lufthavnen, og han havde gerne undværet dem. alter- nativt kunne de have valgt en stor blå baggrund eller en vinge for at brande lufthavnen. pla- ceringen af scenen var et bevidst valg. det var ikke en teknisk god løsning, fordi det strøm- mede ind med lys udefra, hvilket var uhensigtsmæssigt, når der skulle projiceres. men det gav et fint naturligt lys på scenen. rent teknisk havde det fungeret bedre, hvis de havde pla- ceret scenen i den anden ende af rummet, hvor der var mørkere, hvilket ville gøre det lettere at styre lyset på scenen. niveauforskellen på bagvæggen og lysindfaldet gav skyggevirknin- ger og en fornemmelse af søjler. som designer interesserer han sig ikke for skærmene. de er ligegyldige i hans verden. socialdemokraterne claus zier havde tegnet den scenografi, som socialdemokraterne tidligere anvendte. i den scenografi sad partiets ledelse meget tæt på talerstolen, og der var meget lidt plads på sce- nen. alt var pakket ind i lyst træ, hvilket gav et meget nordisk udtryk. socialdemokraterne brugte scenografien i 2-3 år, hvorefter der kom en ny briefing fra finn stubtoft fra socialde- mokraterne. denne havde været til labours kongres i england, og han havde godt kunnet lide labours scene, fordi den var stor med masser af plads til talerne. podiet var fremskudt, - 56 - og ledelsen var trukket lidt tilbage. han havde billeder med hjem, og han bad informations- teknik designe noget, der mindede om labours scene. de kiggede på billederne, men de følte ikke, at det ”smagte” af socialdemokraternes værdier. de forsøgte derfor at finde ind til nog- le af socialdemokraternes værdier. de fokuserede på socialdemokraternes rose og forsøgte, om de kunne lege sig ind i dens formsprog. det karakteristiske ved rosen er nogle langstrak- te linjer og nogle bløde vinkler. de ønskede, at rosen kunne fornemmes, når man kiggede på scenen. de bukkede horisonten, så den havde de samme bløde knæk som rosen. de arbejde- de med de bløde vinkler i hele scenografien. de forsøgte også at få en grøn vinkel ind ved at introducere en vertikal, levende grøn have. men det var for friskt for socialdemokraterne, og de erstattede den med en ren hvid kant, som fulgte den buede bagvæg. når en tilhører kigger på en scene i 2-3 dage i træk, er det vigtigt, at den giver mening. de kunne derfor ikke anvende kantede, hårde eller skarpe materialer. de bløde værdier var i spil. atp-scenografien kunne ikke have været anvendt til socialdemokraterne. det ville have været helt forkert, hvis partiet var blevet underspillet og afdæmpet. omvendt ville pensi- onskunderne ikke have brudt sig om, at atp havde slået ud med armene som socialdemo- kraterne. nordea invest på nordea invests investeringsmøder rundt om i landet blev der givet benhård finansiel in- formation om fx udviklingen i aktiekurserne. i designprocessen legede de derfor med knæk, kurver og søjler som i grafer. i fase 1 tilføjede de også en blødere værdi i form af f.eks. et kompas på en bagprojiceret skærm placeret i siden, for at illustrere en kurs/retning. de fjer- nede skærmen af rent praktiske årsager. de knæk, som de havde givet scenen, fungerede ik- ke rent visuelt, da man gjorde scenen kortere. de arbejdede videre med scenografien i for- skellige højder, så der opstod søjler. ”søjlerne” i siderne kunne flyttes, som man ønskede. øvrige forhold i midten af december 2009 blev han kontaktet af nogle tidligere medarbejdere hos informati- onsteknik, som ville starte et nyt firma. oprindeligt blev han kontaktet af john vestergaard, som var hans ven. john vestergaard sagde, at der var tænkt på ham i get visual. han blev - 57 - inviteret hjem til jakob paulli. det var en rigtig ubehagelig situation. han var fokuseret på de kunder, som han havde med at gøre, og som han burde være der for. han var bekymret for at sidde tilbage hos informationsteknik uden kunder. hjemme hos jakob paulli talte de om, hvilke kunder der var med. det var rigtig mange, og der ville ikke være nogen kunder tilba- ge i informationsteknik, som han kunne arbejde med. alle de tunge designkunder ville skifte til det nye firma. han talte videre med claus hammerby den 2. eller 3. uge i december om kunder, firmakonstruktionen, aflønning, og hvordan det hele var strikket sammen. der var ikke tvivl om, hvilke kunder der ville skifte til det nye firma. en anden aften spurgte han pr. telefon ind til en bestemt kunde og fik at vide, at også den kunde ville være kunde i det nye firma. han sagde op omkring den 20. december 2009, men trak opsigelsen tilbage mellem jul og nytår, efter at han havde talt med peter rasmussen lillejuleaften. finn halken acceptere- de, at opsigelsen blev trukket tilbage. det er ham, der har udarbejdet beskrivelserne i sagen om designudviklingen. rasmus linck har forklaret, at han er uddannet art director på den danske reklameskole. in- den han blev ansat som designer hos informationsteknik, hvor han har været de seneste 7-8 år, arbejdede han på fire forskellige reklamebureauer. han har tillige arbejdet med kunstin- stallationer på roskilde festivalen i en årrække. atp han var ikke med til at lave scenografien til atp i 2007. han mener, det var en løsning, der havde været brugt i en årrække, før han blev ansat. han var med til at udvikle scenografien til atp i 2008, hvor de skulle komme med en ny løsning, som gjorde op med den meget sto- re, informationstunge skærm. de skulle skabe et nyt rum til de to hovedpersoner, som skulle tale. i 2008 var der fortsat vægt på atps grønne farve og en informationstung skærm. de la- vede sidestykker, som holdt skærmene, og som er inspireret af atp’s lighedstegn. de øn- skede at skabe et lidt mere roligt rum bag talerne, end når de stod i et voldsomt skærmmiljø. idéen til scenografien i 2009 med sejlet i fase 1 og 2 var hans. i den første fase prøvede de at undgå at have en skærm. de ville projicere nogle få ord op i et loft. de ønskede at skabe et - 58 - intimt rum. sejlet skulle lukke det hele lidt inde. scenografien skulle jo sættes op i store rum, som fx idrætshaller. der skulle være fokus på talerne, og der skulle ikke længere vises store tunge informationer. at sejlet forsvandt, var et led i en proces og kan skyldes, at det ikke var muligt eller for vanskeligt at sætte det op alle steder. han husker ikke, hvorfor det forsvandt. han designede lamperne, som blev specielt bygget til formålet. de skulle skabe balance i forhold til lærredet i den anden side og give scenografien et præg af stue og et blødt sidelys på talerne. bordene var standard caféborde. der er en tanke i, at talerne står ved caféborde og ikke på en talerstol. det ville gøre det muligt at præsentere finansielt tungt stof på en af- slappet måde. e-mailen af 26. november 2006 fra john vestergaard til ham kan være udtryk for, at john ve- stergaard efter praktiske overvejelser ønskede at se en version uden sejl. john vestergaard kan også have talt med kunden. ”hun” er nok kunden. det er ikke usædvanligt, at de prøver sig frem på denne måde, men et naturligt led i processen. carlsberg i scenografien til carlsbergs generalforsamling i 2009 ville de klart signalere carlsberg og være tro mod carlsbergs udtryk, men de havde også en opgave med at få rummet bag tale- ren til at spille sammen med det rum, der blev vist på skærmen. de fandt en løsning, hvor de to rum smeltede sammen i en stor glidende bevægelse, som udnyttede den skrå streg, som fremgik af carlsbergs cvi. det fremstod uniformt. det var et ensartet udtryk bag tale- ren som smeltede sammen med grafikken på skærmen. han var meget tilfreds med sceno- grafien, der gik op i en højere enhed. med hensyn til scenografien til carlsbergs generalforsamling i 2009 arbejdede de videre med den scenografi, som de havde leveret til carlsberg i andre sammenhænge. det var naturligt for dem at inkorporere den stil, som de var inde på i forvejen. det grønne farveforløb anven- des meget i carlsbergs grafiske udtryk. idéen med at vise sportsfolk i aktivitet på romberne opstod, fordi carlsberg på det tidspunkt havde et sponsorat i forbindelse med world cup. det ville de gerne vise, men gik væk fra det, fordi det var meget knyttet til en periode. de - 59 - ønskede et mere tidløst design. scenografien til carlsbergs generalforsamling i 2009 var en forbedring af en scenografi fra 2008, som ikke var blevet til noget. københavns lufthavne - cph generalforsamlingen skulle foregå i et meget smukt og sart rum. de valgte at gå med det hvide og dagslyset, der faldt ind, i stedet for en scenografi med lufthavnens blå og gule far- ver. de ville ikke lave noget, der skar sig ud af rummet. situationen ville have været helt an- derledes, hvis mødet fx skulle have været afholdt i en sort boks i bella centret. deres idé var at nedtone scenografien og lade den smelte sammen med rummet. han ville ikke selv have valgt de blå bannere. det var et ønske fra kunden. socialdemokraterne de forsøgte at finde ud, hvordan de kunne skabe en scenografi, der signalerede socialdemo- kraterne i en moderne og opdateret version. de fandt et formsprog i socialdemokraternes rose, som de tog udgangspunkt i, og skabte den tredimensionelle virkelighed. de brugte ro- sens vinkel. de viste model 1 til kunden. de brød meget med de helt firkantede former og det minimalistiske, som labour anvendte. de har vinklet bagstykket i modsætning til la- bour, der havde et fladt bagstykke. han kan ikke huske, hvorfor trappen blev ændret fra model 1 til model 2. de omformede scenen, efterhånden som de kom dybere ned i praktikken. de lagde ud med en idé, og på et tidspunkt kom der også et økonomisk aspekt. ændringen af vinklen skyldtes vist praktiske eller økonomiske forhold. men de beholdt de runde former, som for dem var det vigtigste, fordi de signalerede de bløde værdier, som socialdemokraterne står for. nordea invest den endelige scenografi sendte et moderne, strømlinet, køligt, effektivt, finansielt signal. den er også en smule utraditionel, fordi de valgte at arbejde med knæk og forskellige niveauer. de tog udgangspunkt i søjlediagrammer og kurver. - 60 - han var involveret i processen med rekonstruktionen af udviklingen af designprocesserne. han har siddet sammen med carsten og husket tilbage. peter rasmussen har forklaret, at han er ansat som salg- og marketingschef i informations- tekniks udlejningsafdeling, hvor han har været i 25 år. inden han skrev e-mailen af 1. juli 2009, havde han talt i telefonen med claus hammerby, som havde tilbudt ham at være med i et firma. det var ikke interessant for ham, og han skrev derefter e-mailen. han fortalte finn halken, at han var blevet kontaktet af claus hammerby. han syntes, at det var hans pligt. når han nævnte en ”hemmelig agenda” skyldtes det, at han kunne regne ud, at de i det nye firma skulle arbejde med mange af informationstekniks kunder. det ville kræve drøftelser om, hvordan de skulle få fat i kunderne. det ønskede han ikke at være en del af. han sendte e-mailen til henrik nielsen den 1. juli 2009, fordi han var blevet ”coached” den vej rundt. han ville gerne holde dialogen på skrift. han havde ikke lyst til at tale om det. hen over efteråret kontaktede han og niels bull alle deres kunder for at få lukket de sager, de havde i ordrebogen. de forsøgte samtidig at indgå flerårige kontrakter med flere af kun- derne, fordi de kunne fornemme, at der var noget under opsejling. de blev hos kunderne mødt med spørgsmålet, om de var i stand til at løfte opgaven. de var i tvivl, om informati- onsteknik eksisterede. rikke eisenreich har forklaret, at hun efter 4 års ansættelse som operatørtekniker i en virk- somhed, der laver lysledere, blev voksenkontorelev i udlejningsafdelingen i informations- teknik, hvor hun blev udlært i 2006. hendes slutstilling hos informationsteknik var admini- strations- og økonomiansvarlig i udlejningsdivisionen. hun styrede økonomien i afdelingen sammen med claus hammerby. hun deltog sammen med claus hammerby i økonomimø- der med ledelsen. den 1. januar 2010 blev hun administrationschef i get visual. - 61 - brevet ”ordrebekræftelse” til atp, der er udskrevet den 24. april 2012, er side 1 af 5 af en udskrift fra bookingsystemet hire track som anvendes til at beregne endelige tilbud til kun- der. alt udstyr, teknisk assistance, transport, scenografi, o.a., der vedrører specifikke projek- ter, bliver booket i systemet. kunden betaler en samlet pris ud fra den løsning, der er stillet op i hire track, der er et internt styringsværkstøj. det er hendes vurdering, at kunden ni ud af ti gange ikke ser printet fra hire track, fordi det indeholder oplysninger, der er irrelevante for kunden, fx antallet af anvendte kabler. der er allokeret interne medarbejdere til 7 dages medlemsmøder for atp. et atp-medlemsmøde er meget mandskabstungt, lige fra ordren modtages, til den er afviklet. de store opgaver er altid meget mandskabskrævende. der vil også være afsat budget til scenografien. det vil også fremgå, om de i forbindelse med en op- gave brugte deres egne eller lejede biler. alle anvendte ressourcer ville fremgå. hun kender begreberne ”revenue” og ”contribution” fra informationsteknik. ”revenue” dækker omsætningen på den pågældende kunde og ”contribution” var resultatet efter fra- drag af de direkte omkostninger, svarende til dækningsbidrag 1. ved beregningen af dækningsbidrag 2 fratrækkes lønomkostninger, socialomkostninger så- som feriepenge og atp, omkostninger til egne biler, afskrivninger på udstyr og finansielle indkøb af udstyr. det er rigtigt tunge udgiftsposter – især lønomkostninger. hun husker ik- ke, hvad niveauet for informationstekniks gennemsnitlige dækningsbidrag 2 var i 2009. tomas jørgensen har forklaret, at han er tilknyttet carlsberg i schweitz. tidligere var han communications director hos carlsberg i hovedkontoret i valby, hvor han bl.a. var ansvarlig for carlsbergs interne kommunikation, hjemmesider, events, herunder generalforsamlinger og konferencer, og branding. han var involveret i afviklingen af carlsbergs generalforsamling i 2009 sammen med bl.a. michael kreutzfeldt. hans kontakt i informationsteknik var i de fleste tilfælde henrik ven- nestrøm nielsen. i 2009 afviklede henrik vennestrøm nielsen carlsbergs generalforsamling, som også stod for generalforsamlingen i 2010, men nu som ansat i get visual. dette var, for- di han havde tillid til henrik vennestrøm nielsen, og at han havde prøvet det før. det afgø- - 62 - rende for en generalforsamling er afviklingen. der skal følges faste procedurer og vedtagel- ser. tingene skulle foretages i god ro og orden, og det hele skal klappe. disse ting kunne henrik vennestrøm nielsen. scenografien er et element i den samlede pakke, som de købte hos informationsteknik. sce- nografien fylder så lidt, at det vist end ikke er udspecificeret på den endelige regning, men carlsberg har altid betalt noget for scenografien. det produkt, carlsberg købte, var afviklin- gen. de bad leverandøren kigge i carlsbergs cvi, hvor de greb, der skulle anvendes for at få en scenografi til at signalere carlsberg, fremgår. grebene er essentielle for carlsberg og om- fatter carlsbergs logo, farvevalget, skråstregen, romben, typografien og måden, et billede skal skæres på. alt i den scenografi, som informationsteknik designede, siger carlsberg, for- di elementerne fremgår af cvi’en og var designet af reklamebureauet kontrapunkt. leve- randørens scenografier betyder intet for carlsberg i forbindelse med afviklingen af general- forsamlingen. det afgørende er afviklingen. da henrik vennestrøm nielsen skiftede til et andet firma, så fulgte carlsberg ham. henrik vennestrøm nielsen måtte så sørge for, at der blev frembragt en scenografi, der passede til rummet. scenografien skal bare ende med at signalere carlsberg. lyset skal være grønt. logoet skal være carlsbergs. der skal være en skærm, hvorpå man kan se et kamerabillede, og en powerpoint, som carlsberg laver. hvis der skal mere carlsberg på, kan man give det en skråstreg eller et snit, som gør, at det ligner carlsberg yderligere. gør man dette, er man tæt på alle de scenografier i sagen, som er frem- bragt til carlsberg. enhver leverandør kan få en scenografi til at signalere carlsberg ved at kigge i cvi’en, der virker på tværs af rum og lande. scenografien er således ikke afgørende for carlsbergs valg af leverandør. informationsteknik har ikke mistet carlsberg som kunde, fordi get visual eventuelt kopie- rede informationstekniks scenografi i 2010. en eventuel kopiering har heller ikke medført, at informationsteknik har mistet carlsberg i relation til afvikling af andre arrangementer. den scenografi, som informationsteknik frembragte til carlsbergs generalforsamling i 2008, indeholdt de basiselementer, der skal være til stede i en scenografi til carlsbergs generalfor- samling - den grønne farve, carlsbergs logo, en talerstol og et panelbord. det var uheldigt - 63 - med de paneler, der var sat op i baggrunden, fordi taleren på skærmen blev vist, som om han stod midt i et kryds. i scenografien til generalforsamlingen i 2008 var der tilføjet noget grønt lys, men den bestod fortsat af basiselementer. han kan ikke huske, om det var dette år, hvor de i sidste øjeblik måtte finde på en anden løsning, fordi der var nogle figurer, der vendte forkert. overordnet set er det ikke kompliceret at sætte nogle lamper op, når man har farver og logo. han fik kendskab til, at henrik vennestrøm nielsen havde opsagt sin stilling hos informati- onsteknik, da henrik vennestrøm nielsen oplyste ham herom omkring julen 2009 i en e- mail. der stod i e-mailen, at han ikke kunne oplyse, hvad han nu skulle. han havde ingen kontakt til henrik vennestrøm nielsen, før tiden for generalforsamlingen i 2010 nærmede sig. i januar/februar ringede han til ham for at høre, om han kunne afvikle carlsbergs kom- mende generalforsamling. han havde et mobilnummer. han har ingen personlig relation til henrik vennestrøm nielsen og vidste ikke, hvor han var beskæftiget på dette tidspunkt, men han ønskede, at det skulle være ham, der afviklede generalforsamlingen. i forbindelse med generalforsamlingen betalte carlsberg for at leje udstyret. det, han købte, var henrik vennestrøm nielsens evner til at afvikle generalforsamlingen. han mente, at henrik ven- nestrøm nielsen på grundlag af carlsbergs cvi selv kunne designe en scenografi. romber er en del af carlsbergs cvi. det stammer fra grafikken på en øletikette, som carls- berg tidligere havde. det er udgangspunkt for den struktur, som carlsberg senere anvendte forskellige steder. romben kan også ses uden for carlsberg hovedkontor i valby og mange andre steder. han ved ikke, hvad det er for nogle forhold, han accepterede i 2010, hvor han forsøgte at få udleveret nogle fysiske romber hos informationsteknik. romben er carlsbergs design. hvis de fysiske romber var blevet anvendt tidligere år, så havde carlsberg betalt for dem, og hvis de havde mulighed for at genbruge dem, kunne de minimere deres omkostnin- ger. de fysiske romber fremgik ikke af fakturaen, men nogen har betalt for dem, og det er sandsynligt, at det er carlsberg. det provokerede ham, at informationsteknik krævede op- havsret til en form, der var et grundelement i carlsbergs cvi. han besluttede hurtigt, at de skulle finde en alternativ løsning i form af en lyssætning. - 64 - scenografien i 2010 afspejlede årsrapporten for 2009, hvor de skrå streger også blev anvendt. alle farver kom fra carlsbergs cvi. vinklen på de skrå er givet af c’et i carlsbergs logo. det er carlsberg, der leverede billederne. michael kreutzfeldt har forklaret, at han er uddannet cand. mag. i kommunikation og histo- rie. i dag er han selvstændig kommunikationsrådgiver. han var tidligere ansat som corpora- te brand manager hos carlsberg med ansvar for carlsbergs fælles virksomhedsbrand på verdensplan og carlsbergs visuelle identitet i det hele taget. han havde ansvaret for, hvor- dan generalforsamlingerne fremstod visuelt i forhold til scenedesign og oppyntning i salen. han var delvist med til at udvikle carlsbergs cvi og udbrede den til carlsbergs dattersel- skaber. han skulle sikre, at alle efterlevede den. det var reklamebureauet kontrapunkt, der stod for cvi’en. i forbindelse med cvi’en fik carlsberg sin egen skrifttype. designguiden er omfattende og på flere hundrede sider. carlsberg trak seks designelementer frem som grundpiller i deres cvi for på den måde at have klare retningslinjer at arbejde ud fra. de seks elementer var deres logo, den faste typo- grafi, en farvepalette, skråstregen, en tekstur, der bestod af nogle romber, så de ikke altid skulle skrive carlsberg med store bogstaver, men kunne signalere carlsberg på anden vis. endeligt var der ”iconic images” - billeder, hvor de genbrugte de skrålinjer med samme vin- kel som c’et i carlsberg. i informationstekniks scenografi til carlsbergs generalforsamling i 2008 stammer den grønne farve