højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. oktober 2010 sag 60/2009 (
2. afdeling) jl 03.1999 aps (advokat uffe baller) mod transport- og energiministeriet, vejdirektoratet (kammeradvokaten ved advokat kurt bardeleben) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets
3. afdeling den
4. februar
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: børge dahl, lene pagter kristensen, marianne højgaard pedersen, poul dahl jensen og michael rekling. påstande appellanten, jl 03.1999 aps, har nedlagt påstand om, at indstævnte, transport- og energi- ministeriet, vejdirektoratet, skal betale 9.325.350 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, med en årlig rente svarende til nationalbankens diskonto pr. den
6. januar 2005 fra denne dato og indtil sagens anlæg og herefter med procesrente. transport- og energiministeriet, vejdirektoratet, har påstået stadfæstelse. jl 03.1999 har for højesteret frafaldet kravet om erstatning for forringelse af restejendom- men. endvidere er erstatningskravet for så vidt angår det eksproprierede areal på 54.855 m2 nedsat til 200 kr. pr. m2 svarende til den pris, der blev aftalt med århus kommune for køb af restejendommen, med fradrag af den tilkendte erstatning på 30 kr. pr. m
7. påstanden frem- kommer herefter som (200 kr. – 30 kr.) x 54.855 m2 = 9.325.350 kr. - 2 - supplerende sagsfremstilling i et brev af
8. marts 2009 fra århus kommune ved direktør carl nielsen til kammeradvoka- ten hedder det: ”retssag om ekspropriation i brev af
9. marts 2009 om lokdams ejendom beliggende ved lisbjerg stiller de spørgsmål til muligheden for på noget tidspunkt, før der var truffet endelig beslutning om motorvejens placering, at kunne have opnået tilladelse til at kunne anvende de om- handlede arealer til bymæssig bebyggelse. til det kan jeg anføre, at der ikke på noget tidspunkt har været mulighed for at opnå til- ladelse til at anvende det pågældende areal til bymæssig bebyggelse. årsagen er, at arealet ikke er – og aldrig har været – omfattet af en lokalplan. en even- tuel lokalplanlægning af området på omtalte tidspunkt ville bero på en nærmere kom- muneplanlægning af området og herunder en afklaring med staten (og tidligere århus amt) om motorvejens placering.” højesterets begrundelse og resultat den ejendom, sagen angår, har siden 1970 ligget i byzone i et område, hvor den overvejende del af naboarealerne ifølge århus kommunes lokalplan nr. 3 fra 1980 efterhånden var opkøbt af århus kommune. ifølge skønserklæringen havde ejendommen en god beliggenhed i by- zone mellem motorvejstilkørslen århus nord og århus c med en stor facadevirkning mod den stærkt trafikerede søftenvej. ifølge vvm-redegørelsen fra juni 2000 havde arealerne på lis- bjerg bakke syd for lisbjerg stor attraktionsværdi, og indholdet af den offentlige planlæg- ning, herunder århus kommunes kommuneplan 1996, viste, at der var planer om byudvikling i området omfattende ejendommen. når en del af ejendommen i 2001 endte med at udgå af de planlagte byudviklingsområder, var det udelukkende en konsekvens af, at planlægningen af djurslandsmotorvejen endte med at omfatte denne del. på denne baggrund finder højesteret, at der inden den nærmere konkretisering af djurslands- motorvejens linjeføring var en forventning om, at hele ejendommen i fremtiden ville kunne anvendes til bebyggelse. den økonomiske værdi af denne forventning skal derfor tages i be- tragtning ved udmålingen af erstatningen. dette gælder, selv om den efterhånden mere detal- jerede planlægning af motorvejen indebar, at det med stadig større sikkerhed måtte forudses, at ejendommen ville blive berørt af anlægget og derfor ikke i sin helhed kunne anvendes til bebyggelse. - 3 - umiddelbart efter ekspropriationens gennemførelse i 2005 købte århus kommune restejen- dommen for 200 kr. pr. m2, og det kan lægges til grund, at prisen i fri handel for det areal, der blev eksproprieret som følge af motorvejen, ligeledes ville have været 200 kr. pr. m2, hvis motorvejen i det hele var blevet placeret syd for ejendommen. på den anførte baggrund og under hensyn til skønsmændenes erklæring finder højesteret, at værdien af det eksproprierede areal må fastsættes til 200 kr. pr. m
10. højesteret tager herefter jl 03.1999 aps’ principale påstand om en yderligere erstatning på 9.325.350 kr. til følge. sagsomkostningerne er fastsat til dækning af advokatudgift for landsret og højesteret med 400.000 kr., af retsafgift for landsret og højesteret med 10.000 kr., af udgifter til syn og skøn med 65.274,64 kr. og af udgifter til vidneførsel m.v. med 2.149,80 kr., i alt 477.424,44 kr. thi kendes for ret: transport- og energiministeriet, vejdirektoratet, skal til jl 03.1999 aps betale 9.325.350 kr. med en årlig rente svarende til nationalbankens diskonto pr. den
11. januar 2005 fra denne dato og indtil sagens anlæg og herefter med procesrente. i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal transport- og energiministeriet, vejdi- rektoratet, betale 477.424,44 kr. til jl 03.1999 aps. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsom- kostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.