afsagt den 15. marts 2017 af østre landsrets 10. afdeling

dom afsagt den 15. marts 2017 af østre landsrets 10. afdeling (landsdommerne m. stassen, anne thalbitzer og peter mortensen (kst.)). 10. afd. nr. b-2638-15: nordens céu sagrado mester fernandos center for meditation og videnskab (advokat bjørn dilou jacobsen, besk.) mod sundheds- og ældreministeriet (tidl. ministeriet for sundhed og forebyggelse) (kammeradvokaten ved advokat peter biering) og 10. afd. nr. b-1576-16: nordens céu sagrado mester fernandos center for meditation og videnskab (advokat bjørn dilou jacobsen) mod kirkeministeriet (tidligere ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold) (kammeradvokaten ved advokat peter biering) begge sager er anlagt ved københavns byret, der ved kendelser af henholdsvis 16. november 2015 og 1. juni 2016 har henvist sagerne til behandling ved østre landsret i medfør af rets- plejelovens § 226, stk. 1. landsretten har ved beslutning af 21. september 2016 bestemt, at sagerne skal behandles i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1. sagerne angår dels sundheds- og ældreministeriets afslag af 8. januar 2015 på at meddele nordens céu sagrado, mester fernandos center for meditation og videnskab (herefter: nor- - 2 - dens céu sagrado), tilladelse til at importere ayahuasca vin, dels kirkeministeriets afslag af 27. januar 2015 på at godkende nordens céu sagrado som en menighed. hovedspørgsmålet i begge sager er, om afgørelserne er i strid med danmarks forpligtelser til at beskytte nordens céu sagrados medlemmers grundlæggende ret til religionsudøvelse. sagsøgeren, nordens céu sagrado, har i sagen b-2638-15 nedlagt påstand om, dels at sund- heds- og ældreministeriets afgørelse af 8. januar 2015 skal ophæves og hjemvises til fornyet behandling, dels at sundheds- og ældreministeriet skal tilpligtes at betale 15.000 kr. til nor- dens céu sagrado. sagsøgeren, nordens céu sagrado, har i sagen b-1576-16 nedlagt påstand om, dels at kir- keministeriets afgørelse af 27. januar 2015 skal ophæves og hjemvises til fornyet behandling, dels at kirkeministeriet skal tilpligtes at betale 15.000 kr. til nordens céu sagrado. de sagsøgte, sundheds- og ældreministeriet og kirkeministeriet, har påstået frifindelse. nordens céu sagradoha har fri proces i sagen mod sundheds- og ældreministeriet. sagsfremstilling nordens céu sagrado nordens céu sagrado er en del af en bevægelse, der udspringer fra santo daime. ifølge ”kompendium for nordens céu sagrado – santo daimes menighed i københavn/roskilde” er santo daime en åndelig praksis, der stammer fra amazonregionen i brasilien. i 1970’erne og 1980’erne bredte santo daime sig til hele brasilien og nabolandene, og er i dag en ver- densomspændende bevægelse med tilhængere i usa, canada, spanien, holland, italien, por- tugal, japan, australien, indien m.fl. i kompendiet er endvidere anført blandt andet, at santo daime indeholder elementer fra flere spirituelle traditioner: shamanisme, katolicisme, karde- cisme, afrikansk animisme, buddhisme, hinduisme, jødedom, sufisme, jorhel, etc. santo daimes praksis forsøger at fremme en livsstil baseret på harmoni, kærlighed, sandhed, retfær- dighed, styrke, ydmyghed, hjertets renhed, samt søster/broderskab. ayahuasca vinen - 3 - ayahuasca vinen anvendes i forbindelse med bevægelsens ritualer og ceremonier. ifølge kompendiet kaldes santo daimes ceremonier arbejde eller meditationer, hvorunder delta- gerne enten synger salmer eller sidder stille i fordybelse og fred, efter at de er blevet skænket en kop af ”sjælens vin”, daime, som virker psykoaktivt. i kompendiet er endvidere anført, at deltagerne ved indtagelse af vinen oplever transsubstantiation eller konsubstantiation, dvs. forening med det hellige. i en beskrivelse af ayahuasca-vinen, der er fremlagt af nordens céu sagrado, er anført blandt andet: ”sammensætningen ayahuasca er sammensat af to planter fra amazonien, banisteriopsis caapi og psychotria veridis. …baniosteriopsis caapi indeholder maoi (monoamine oxidase inhibitor), mens psychotria veridis indeholder dmt (dimethyltrypta- mine). …når disse panter indgår i en synergi bliver resultatet ayahuasca som har psykoaktiv virkning, fordi maoi tilbageholder dmt i kroppen. vores krop pro- ducerer dmt og er bekendt med den. den produceres i pinealkirtlen og siges at være ansvarlig for vores drømmebilleder. forskeren og psykiatriprofessor fra ucla, richard strassmann, skriver i sin bog, the spirit molecule, at menneske- kroppen overs[vø]mmes af dmt, især når man fødes og dør. dmt findes i store mænger i grønsager og frugter vi anvender dagligt, så som tomater, forskellige ar- ter blade som anvendes i salater, bananer, ananas, m.fl. i santo daime i santo daime er ayahuasca alt[e]rvinen. den bliver serveret af ceremonimesteren eller dennes udpegede. der serveres mellem 40 og 70 ml af vinen som indlednin- gen af ritualet. efter indtagelsen sidder man stille og andagtsfuld. når alle har ind- taget sakramentet bedes de fælles bønner (fadervor og ave-marier). afhængig af ceremonien ville der herefter synges salmer eller man vil fortsætt[e] i dyb stilhed i et par timer. ceremonien afsluttes også med bøn eller salmer. i brasilien anvendes vinen kun til religiøse ritualer, med henvisning til religi- onsfrihed. det er strengt forbudt at handle med den. når sakramentet sendes vide- re til en anden menighe[d] i verden skal der fremvises dokumentation til for- bundsmyndighederne. der er tre religioner som anvender ayahuasca som sakra- mente: santo daime, união do vegetal og barquinha.” af det oven for omtalte kompendium for nordens céu sagrado fremgår endvidere blandt andet: ” sakramentet udgangspunktet for en dosis er 30-60 ml. - 4 - der serveres ikke mere end 25-60 ml til en kvinde ved første ceremoni og ikke mere end 50-70 ml til en mand.” i kompendiet er der en gengivelse af den etiske kode for nordens céu sagrado, hvoraf frem- går blandt andet: ”den praktiske/sociale etiske kode i. modtagelse og opfølgning 1. der holdes altid en indledende samtale med potentielle deltagere. formålet er dels at informere om forudsætningerne for deltagelse i en meditation, dels at afklare, om der er noget, der står i vejen for deres deltagelse. mindreårige er udelukkede, ligesom også personer, der ikke kommer af egen tilskyndelse. … 4. efter en meditation sker altid en opfølgning på hver enkelt deltagers psykiske og fysiske velbefindende, enten skriftligt eller telefonisk, eller som en person- lig samtale om det skønnes nødvendigt. … i.2. forbud personer med følgende karakteristika kan ikke deltage i healingsmeditationer: 1. de, der har en formel diagnose og bærer sindslidelser såsom borderliner, ski- zofreni eller anden psykose. disse personer er dog altid velkomne til samtaler og til at indgå i menighedens sociale samvær. 2. de, der tager medicin, som er inkompatibel med anvendelsen af sakramentet. [fodnote: vi tager hånd om, hvorvidt en given form for medicin er kompatibel med ayahuasca ad hoc ved at konsultere vores rådgiver og ekspert på områ- det, neurokemiker og etnofarmacolog jace c. callaway, ph.d., department of pharmaceutical chemestry, university of kuopio, finland.] ligeledes skal personer, der møder op påvirket af alkohol eller andre substanser, ikke deltage i arbejdet eller opholde sig i nærheden. rygning er ikke tilladt i ceremoniloka- lerne. 3. personer, som ikke er indmeldt i menigheden. 4. deltagere, der er uvidende om eller har afvist principperne for arbejdet. … i.3. penge 1. salg, handel, kommercialisering eller enhver form for spekulation med sakra- mentet er ikke tilladt. vi anser spirituelt arbejde og personlige pekuniære inte- resser for at være inkompatible. 2. økonomiske bidrag går til at dække de omkostninger, der følger med afholdel- sen af ritualerne, samt at hjælpe de oprindelige folk, regnskoven, søstergrupper, der udfører socialt arbejde, skoler, samt videnskabelige undersøgelser, der tje- ner til opretholdelsen af deres strukturer og følgerne af vores arbejde. … 1.8. godkendelse, vejledning og udvikling af meditationerne 1. enhver person, der faciliterer en santo daime meditation skal være trænet in- den for denne retning og have autorisation fra en erfaren facilitator. det samme gælder omsorgspersonerne, som også er med til overvågning af arbejdet og sammen med facilitatoren er ansvarlige for gennemførelsen af arbejdet. de, der leder arbejdet, bør aflægge løfte om ikke intentionelt at påføre andre smerte, hverken fysisk eller psykisk. - 5 - 2. den person, der leder en ayahuasca-meditation, må være i stand til at vurdere grænserne for sin egen formåen med hensyn til, hvad der kan gennemføres, det være sig i form af tid, intensitet eller en anden faktor. 3. den person, der leder en meditation, er forpligtet til at gennemføre sessionen på en etisk og ansvarlig måde, der sigter mod deltagernes personlige spirituelle udvikling – til gavn for menneskeheden og altings højeste gode. det gælder for facilitatoren som for omsorgspersonerne, at de absolut skal afholde sig fra in- tentionelt at forårsage skade på nogen, men til enhver tid:

1. a)udvise respekt for deltagernes seksuelle, fysiske, psykiske og religiøse integri- tet.
2. b)undgå at besnakke eller favorisere nogen bestemte i en meditation, ej heller for penge
3. c)behandle alle deltagernes personlige oplysninger fortroligt. … i.10. deltagernes rettigheder 1. vi søger at bevare hver enkelt deltagers autonomi og værdighed. deltagelse i meditationerne skal være frivillig og baseret på hver deltagers for- udgående offentliggørelse og individuelle samtykke. offentliggørelse omfatter drøftelse af eventuelle elementer, der kan udgøre fysiske eller psykiske risici i ceremonierne, herunder medicinbrug, kontraindikationer og kost. samtykket omfatter underskrevne samtykkeerklæringer om de generelle retningslinjer for meditationerne. herunder skal deltagerne informeres om, at deltagelse kan væ- re krævende og transformerende. santo daime er en spirituel retning, og medi- tationerne er gudstjenester. meditationerne er ikke en erstatning for enhver medicinsk behandling eller psykologisk støtte. deltagerne vil på forhånd blive gjort opmærksomme på, hvad arbejdets rammer tillader. i forbindelse med me- ditationerne vil der blive foretaget alle rimelige foranstaltninger til at sikre den enkelte deltagers sundhed og sikkerhed, både under arbejdet og i de sårbare pe- rioder, der kan følge.” ansøgning om forhåndsgodkendelse til import af ayahuasca vin ved brev af 5. maj 2014 ansøgte nordens céu sagrado sundhedsstyrelsen om en for- håndsgodkendelse til import af ayahuasca vin med henblik på anvendelse i religiøst øjemed. ved mail af 6. maj 2014 videresendte sundhedsstyrelsen ansøgningen til det daværende mini- steriet for sundhed og forebyggelse (nu sundheds- og ældreministeriet) under henvisning til, at en forhåndsgodkendelse forudsætter, at der dispenseres fra reglerne i lovgivningen om eu- foriserende stoffer. ved afgørelse af 8. januar 2015 meddelte ministeriet afslag på ansøgnin- gen. af afgørelsen fremgår blandt andet: ”det følger af § 2, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008 med senere ændringer, at et stof, som efter internationale ved- tagelser eller efter sundhedsstyrelsens skøn frembyder fare i anledning af sine eu- - 6 - foriserende egenskaber, kan optages på bekendtgørelse om euforiserende stoffer, jf. bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer med senere ændringer, med den virkning, at stoffet her i landet kun må anvendes i medicinsk eller videnskabeligt øjemed. i medfør af den omhandlede bestemmelse er det euforiserende stof dmt optaget som nr. 70 på liste b i bilag 1 til bekendtgørelse om euforiserende stoffer. det in- debærer, at stoffet her i landet kun må anvendes i medicinsk eller videnskabeligt øjemed, og at import af stoffet til anvendelse i andre øjemed er forbudt. det gæl- der også, når stoffet optræder som indholdsstof i f.eks. vin. en forhåndsgodken- delse af import af ayahuasca-vin vil forudsætte, at ministeriet for sundhed og fo- rebyggelse efter bekendtgørelsens § 28, stk. 1, dispenserer fra bekendtgørelsens § 3, stk. 1, om, at euforiserende stoffer kun må anvendes i medicinsk eller viden- skabeligt øjemed. grundlaget for optagelsen af det euforiserende stof dmt på bekendtgørelse om euforiserende stoffer er en international vedtagelse. stoffet er således optaget på liste i i fn-konventionen af 21. februar 1971 om psykotrope stoffer. et stof kan optages på den omhandlede fn-konvention, hvis verdenssundheds- organisationen mener, dels at stoffet kan fremkalde misbrug, afhængighed og ska- delige virkninger, dels at der er tilstrækkeligt bevis for, at stoffet bliver eller sand- synligvis vil blive misbrugt og således vil udgøre et sundhedsmæssigt og socialt problem, der berettiger, at stoffet undergives international kontrol. det må på den baggrund lægges til grund, at det euforiserende stof dmt kan fremkalde misbrug, afhængighed og skadelige virkninger, og at anvendelse af stoffet derfor kan udgøre et sundhedsmæssigt og socialt problem. for så vidt angår de omhandlede risici, kan ministeriet for sundhed og forebyggelse forstå, at det i den videnskabelige litteratur har været tilkendegivet, at de er begrænsede. det skal i den anledning nævnes, at risici forbundet med anvendelse af andre euforiserende stoffer, som er optaget på bekendtgørelse om euforiserende stoffer, også kan være begrænsede, hvis de anvendes i de rette doser og under de rette omstændigheder. f.eks. er risiciene forbundet med medicinsk anvendelse af disse stoffer begrænsede, eftersom anvendelsen finder sted efter lægelig ordination. lægen skal i den forbindelse følge sundhedsstyrelsens retningslinjer, der præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed, som læger er forpligtede til at udvise ved ordination af lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer. ministeriet for sundhed og forebyggelse kan forstå, at nordens céu sagrado agter at sikre, at ayahuasca-vin kun anvendes i doser og under omstændigheder, som begrænser risiciene forbundet med anvendelsen. det skal i den anledning nævnes, at det krav om træning mv., som nordens céu sagrado agter at stille til ceremonimestre m.fl., og de retningslinjer, som nordens céu sagrado agter at følge, efter ministeriets opfattelse ikke indebærer den samme sikkerhed i forbindelse med den ønskede religiøse anvendelse af ayahuasca-vin som den sikkerhed, der er forbundet med medicinsk anvendelse af lægemidler, som - 7 - indeholder euforiserende stoffer, og som er ordineret af læger i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens retningslinjer. på den baggrund og i øvrigt i overensstemmelse med ministeriet for sundhed og forebyggelses praksis f[i]nder ministeriet ikke grundlag for at meddele nordens céu sagrado den dispensation fra bekendtgørelse om euforiserende stoffers § 3, stk. 1, som er en forudsætning for en forhåndsgodkendelse til import af ayahuasca-vin. ministeriet for sundhed og forebyggelse er opmærksom på, at de til støtte for ansøgningen om forhåndsgodkendelse henviser til den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 9 om retten til bl.a. religionsfrihed. ministeriet skal i den forbindelse nævne, at i det omfang lovgivningen om euforiserende stoffer begrænser friheden for medlemmer af nordens céu sagrado til at følge en religiøs skik eller overholde en rituel forskrift, så er der tale om en begrænsning, som er nødvendig af hensyn til sundheden, jf. ovenfor om den med det euforiserende stof dmt forbundne risiko for misbrug, afhængighed og skadelige virkninger.” ansøgning om godkendelse som menighed i danmark samtidig med ansøgningen om importtilladelse ansøgte nordens céu sagrado, ligeledes ved brev af 5. maj 2014, tillige det daværende ministerium for børn, ligestilling, integration og sociale forhold om at blive godkendt som menighed i danmark, ligesom man anmodede mi- nisteriet om at bekræfte, at indtagelse af ayahuasca vin som del af bevægelsens religiøse ritua- ler ikke strider mod den offentlige orden. ved afgørelse af 27. januar 2015 afviste ministeriet for børn, ligestilling, integration og so- ciale forhold at godkende nordens céu sagrado som menighed. af afgørelsen fremgår blandt andet: ”indledningsvist skal det understreges, at ministeriet for børn, ligestilling, in- tegration ikke har kompetence til at godkende en forenings konkrete religiøse ri- tualer og aktiviteter m.v. vi har heller ikke kompetence til at dispensere fra regler i anden lovgivning, f.eks. reglerne i lovgivningen om euforiserende stoffer. det er sundhedsmyndighederne, der har kompetence til at dispensere fra reglerne i lov- givningen om euforiserende stoffer. ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har alene kompetence til generelt at godkende en forening som et trossamfund eller en menighed med henblik på, at trossamfundets eller menig- hedens præster eller lignende religiøse autoriteter kan få bemyndigelse til at fore- tage vielser med borgerlig gyldighed. det fremgår bl.a. af ansøgningen, at nordens céu sagrado[s] … sakramente (aya- huascha-vin) indeholder stoffet dmt. det er oplyst, at nordens céu sagrado … vil udføre ritualer med indtagelse af ayahuascha-vin. - 8 - stoffet dmt er optaget på liste b i bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om eu- foriserende stoffer. efter § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen må euforiserende stoffer her i landet kun anvendes i medicinsk eller videnskabeligt øjemed. nordens céu sagrado … har derfor indgivet en ansøgning til sundhedsmyndighederne om di- spensation til at indføre og anvende ayahuascha-vin. ministeriet for sundhed og forebyggelse har den 8. januar 2015 givet afslag herpå. vi har ved brev af 14. januar 2015 bedt nordens céu sagrado … om at oplyse, om nordens céu sagrado … fortsat agter at anvende ayahuascha-vin i forbindelse med sine ritualer, eller om nordens céu sagrado … på baggrund af afslaget fra ministeriet for sundhed og forebyggelse vil undlade at indføre og anvende aya- huascha-vin. nordens céu sagrado … har ved brev af 20. januar 2015 oplyst, at nordens céu sagrado … fortsat ser det som afgørende for sin religionsudøvelse, at det aner- kendes, at nordens céu sagrado … har ret til at anvende ayahuascha-vin som en del af sine religiøse ritualer. vi har forstået brevet af 20. januar 2015 således, at nordens céu sagrado … fort- sat agter at anvende ayahuascha-vin i forbindelse med sine religiøse aktiviteter, og at nordens céu sagrado … derved vil overtræde lovgivningen om euforiserende stoffer, hvilket er strafbart. når ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold godkender en forening som et trossamfund eller en menighed, sker det som nævnt med hen- blik på, at præster eller lignende religiøse autoriteter i foreningen kan få bemyndi- gelse til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. ministeriet tager således stil- ling til, om der kan ske en uddelegering af en offentlig kompetence til at foretage vielser til en privat organisation. i den forbindelse skal ministeriet bl.a. tage stil- ling til, om denne uddelegering sker på en forvaltningsretlig forsvarlig måde. det fremgår af forarbejderne til ægteskabsloven, at det i forbindelse med en an- søgning om godkendelse bl.a. skal påses, ”at der i trossamfundet intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden, samt at tros- samfundet har en sådan organisation, at der findes lovligt valgte repræsentanter, som på trossamfundets vegne kan fremsætte begæring om, at en eller flere af sam- fundets præster eller menighedsforstandere bemyndiges til at forrette vielser. li- geledes vil det ved henvendelse til politiet blive søgt oplyst, om der foreligger ufordelagtige oplysninger om den foreslåede vielsesforretters vandel.” da det må lægges til grund, at norden céu sagrado … fremover vil importere og anvende ayahuascha-vin og derved vil overtræde lovgivningen om euforiserende stoffer, kan ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold ikke på det foreliggende grundlag godkende nordens céu sagrado … som en menig- hed. kriterierne for en godkendelse som trossamfund eller menighed er fastlagt i forar- bejderne til ægteskabsloven. det drejer sig om trossamfundets eller menighedens størrelse, organisation og sandsynligheden for fortsat beståen. … - 9 - hvis nordens céu sagrado … på baggrund af ovenstående fremover vil undlade at importere og anvende ayahuascha-vin, kan i sende en ny ansøgning om god- kendelse. ” den 29. januar 2015 skrev nordens céu sagrados advokat til det daværende ministerium for børn, ligestilling, integration og sociale forhold blandt andet: ”jeg skal … for god ordens skyld gøre opmærksom på, at min klient til sagen har oplyst, at min klient fortsat ser det som afgørende for foreningens religi- onsudøvelse, at det anerkendes, at de har ret til at anvende den nævnte ayahuasca- vin som del af deres religiøse ritual. min klient har ikke oplyst, at man i praksis vil gøre dette. ” den 6. februar 2015 skrev ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til nordens céu sagrado: ”… vi har forstået jeres brev af 29. januar 2015 som en anmodning om, at vi gen- optager behandlingen af sagen. som vi tidligere har oplyst, er det af afgørende betydning for sagen, om nordens céu sagrado … fremover vil overtræde lovgivningen om euforiserende stoffer ved at importere og anvende ayahuascha-vin, der indeholder det euforiserende stof dmt. hvis i som forening indsender en utvetydig erklæring om, at nordens céu sa- grado … ikke vil importere og anvende ayahuascha-vin, så længe dette er forbudt efter lovgivningen om euforiserende stoffer, er ministeriet indstillet på at genop- tage behandlingen af sagen. …” behandlingen af ansøgninger om godkendelse som religiøs menighed er ved en ressort- omlægning i 2015 overgået til kirkeministeriet. undersøgelser af virkninger og brug af ayahuasca sagsøgeren har blandt andet fremlagt en artikel fra journal of psychoactive drugs, 2005 af evelun doering-siveira m.fl.: ”report on psychoactive drug use among adolescents using ayahuasca within af religious context.” artiklen konkluderer blandt andet: ”premature access to psychoactive drugs may represent a risk factor for drug mis- use. conversely, religious affiliation seems to play a protective role in terms of - 10 - substance abuse. … forty-one adolescents from a brazilian ayahuasca sect were compared with 43 adolescents who never drank ayahuasca. no significant diffe- rences were identified in terms of lifetime substance consumption. throughout the previous year period, ayahuasca adolescents used less alcohol (46.31%) than the comparison group (74.4%). recent use of alcohol was also more frequent among the latter group (65.1%) than among ayahuasca drinkers (32.5%). although not statistically significant, slight differences in terms of patterns of drug use were definitely observed among groups. despite their early exposure to a hallucino- genic substance, adolescents using ayahuasca in a controlled setting were mostly comparable to controls except for at considerably smaller proportion of alcohol users. religious affiliation may have played a central role as a possible protective factor for alcohol use. thus, ayahuasca seems to be a relatively safe substance as far as drug misuse is concerned.” sagsøgeren har desuden fremlagt en artikel fra 2007 af robert s. gable om ”risk assessment of ritual use of oral dimethyltryptamine (dmt) and harmala alkaloids”, der blandt andet kon- kluderer: ”a decoction of dmt and harmala alkaloids used in religious ceremonies has a safety margin comparable to codeine, mescaline or methadone. the dependence potential of oral dmt and the risk of sustained psychological disturbance are minimal.” sagsøgeren har endvidere fremlagt en consultation submission fra international center for ethnobotanical education, research and service (iceers) fra juli 2016 til den australske regering, department of health, hvoraf blandt andet fremgår: ” 4. the preparation of the ayahuasca, a process of boiling plants together in wa- ter, results in relatively low concentrations of the alkaloids as observed by science in analyzed samples (contrary to chemical extraction processes). their physical toxicity is negligible in the amounts typically utilized in ceremonial ayahuasca practices.” sagsøgeren har endelig fremlagt iceers’ technical report about ayahuasca, 2013, hvoraf blandt andet fremgår: ”as far as the effects of ayahuasca on the organism, clinical trials carried out with volunteers, both in laboratory conditions and natural contexts, suggest that aya- huasca is physiologically very safe (riba, 2003, dos santos, 2011). the impact of ayahuasca on the cardiovascular system is minimal, producing light increases in blood pressure and cardiac rate. (riba et al., 2001, 2003; dos santos et al., 2011, 2012). it has also been shown to transiently increase concentrations of the hor- - 11 - mones prolactin, cortisol and growth hormone (dos santos et al., 2011, 2012) and in regard to the immune system, it decreases in at time dependent manner the sub- populations of cd4 and cd3 lymphocyte cells and increases the ”natural killers” (
4. nk)(dos santos et al., 2011, 2012). these transitory physiological changes do not seem to have negative effects: in general blood analyses carried out before and after on volunteers in clinical trials, no changes in hematological and bio- chemical functions were observed (riba et al., 2001; riba & barbanoj, 2005). the principal side effect that ayahuasca induces is nausea and vomiting (cal- laway, et al., 1999; riba et al., 2001; riba, 2003; riba & barbanoj, 2005; dos santos, 2011; dos santos et al., 2012). the action of ayahuasca on vomiting is due, first, to the specific organoleptic properties of the decoction, and secondly, to its serotonergic action (callaway et al., 1999). in any case, this is not an adverse reaction considered important by the participants in the sessions but rather as something understood as a potential therapeutic effect called ”the purge” in tradi- tional amasonian medicine (luna, 1986, 2011). ”the purge,” in the contexts of traditional use, is understood as a physical and psychological cleansing of internal conflicts that can afflict the participant, and is considered an essential part of the therapeutic benefits (luna, 1986, 2011). it has also been shown in clinical trials that ayahuasca does not produce tolerance (dos santos et al., 2012). … in conclusion, in the literature on the short-term, medium-term, and long-term ef- fects, it is shown that ayahuasca is a substance that is physiologically and psycho- logically acceptably safe (mckenna 2004; gable, 2007; bouso & riba, 2011; barbosa et al., 2012; dos santos, 2015).” dansk lovgivning om euforiserende stoffer i medfør af lov om euforiserende stoffer § 2, stk. 1, er sundheds- og ældreministeren be- myndiget til at bestemme, at stoffer, herunder stofgrupper, som efter internationale vedta- gelser eller efter sundhedsstyrelsens skøn frembyder fare i anledning af de euforiserende egenskaber, som stofferne har eller antages at have, her i landet kun må anvendes i medicinsk eller videnskabeligt øjemed. sundheds- og ældreministeren har med hjemmel i lovens § 2 udstedt bekendtgørelse om eufo- riserende stoffer. af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, følger, at euforiserende midler, der er opta- get på de bekendtgørelsen vedføjede lister a-e, her i landet kun må anvendes i medicinsk eller videnskabeligt øjemed. dmt er optaget på bilag 1, liste b, nr. 70, til bekendtgørelsen. af sundhedsstyrelsens udaterede indstilling ”om grupper af stoffer på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer” til ministeriet for sundhed og forebyggelse fremgår, at sundheds- - 12 - styrelsen indstiller tryptaminer optaget på liste b til bekendtgørelsen. om tryptaminer er nærmere anført følgende: ” tryptaminer tryptamin er et naturligt forekommende alkaloid, som forekommer i planter, svampe og dyr. tryptaminer omfatter en række både naturligt forekommende og syntetiske stoffer med samme kemiske grundstruktur som tryptaminer. tryptami- ner har fortrinsvis hallucinogen men også stimulerende virkning. indtagelse af stofferne i denne gruppe indebærer en risiko for forgiftning med kramper og be- vidstløshed og for psykotiske symptomer med hallucinationer. eksempler på tryp- taminer er amt (alfa-metyltryptamin), dpt (dipropyltryptamin) m.fl. den ke- miske formel er vist og beskrevet i bilag 1.” fn’s konvention om psykotrope stoffer dmt er optaget som nr. 3 på bilag i til fn’s konvention om psykotrope stoffer fra 1971. af konventionens artikel 7 følger det, at de stater, der har ratificeret konventionen, med hensyn til de på bilag i optagne stoffer skal: ”…
5. a)forbyde enhver brug undtagen til videnskabelige og meget begrænsede medi- cinske opgaver udført af behørigt autoriserede personer i medicinske eller vi- denskabelige institutioner, som står under deres regeringers direkte kontrol el- ler er særligt godkendte af den;
6. b)kræve, at fremstilling, handel, fordeling og besiddelse skal være underkastet særlig autorisation eller forudgående tilladelse,
7. c)sørge for omhyggeligt tilsyn med de under litra
8. a)og
9. b)anførte institutioner og handlinger; …
10. f)forhindre eksport og import undtagen i tilfælde, hvor både eksportøren og im- portøren er de kompetente myndigheder eller repræsentanter for henholdsvis eksportlandet eller eksportregionen eller andre personer eller virksomheder, som er særligt autoriseret hertil af de kompetente myndigheder i deres land el- ler region. de i artikel 12, stk. 1 anførte krav med hensyn til eksport- og im- portcertifikat for de i bilag ii anførte stoffer skal også gælde for de i bilag i nævnte stoffer.” af konventionens artikel 32, stk. 4, fremgår endvidere: ”stk. 4. en stat, på hvis territorium der vokser vilde planter, som indeholder psy- kotrope stoffer af den art, der er nævnt i bilag i, og som traditionelt bruges af visse små, klart afgrænsede grupper i magiske eller religiøse riter, kan ved undertegnel- sen, ratifikationen eller tiltrædelsen tage forbehold vedrørende disse planter for så - 13 - vidt angår bestemmelserne i artikel 7, bortset fra bestemmelserne vedrørende in- ternational handel.” konventionens artikel 32, stk. 4, er beskrevet i fn-kommentarens s. 385, pkt. 5 og 6: ” 5. paragraph 4 gives rise to some questions. plants as such are not, and-it is sub- mitted-are also not likely to be, listed in schedule i, but only some products ob- tained from plants. article 7 therefore does not apply to plants as such from which substances in schedule i may be obtained, nor does any other provision of the vienna convention. moreover, the cultivation of plants from which psy- chotropic substances are obtained is not controlled by the vienna convention. … it appears to be clear from the proceedings of the 1971 conference that what is meant by the word “plants” when it occurs in paragraph 4 for a second time is not the whole plant, but only those parts or products of the plants con- cerned which may be listed in schedule i. 6. it appears also to be obvious from the proceedings of the 1971 conference and from the purpose of paragraph 2 … that a party can by a unilateral reservation free itself from its obligation to apply provisions of article 7 to the plant parts or products in question only to the extent that would be required for making possible legal use in the magical or religious rites to which paragraph 4 refers.” for landsretten er der fremlagt en udtalelse fra fn’s international narcotics control board af 17. januar 2001, hvoraf bl.a. fremgår: ”no plants (natural materials) containing dmt are at present controlled under the 1971 convention on psychotropic substances. consequently, preparations (e.g. decoctions) made of these plants, including ayahuasca are not under international control and, therefore, not subject to any of the articles of the 1971 convention.” der er endvidere fremlagt skrivelse af 1. juni 2010 fra fn’s international narcotics control board, hvoraf fremgår blandt andet: ”i wish to inform you that no plant (natural materials) containing dmt is cur- rently controlled under the 1971 convention on psychotropic substances. con- sequently, preparations (e.g. decoctions) made of these plants, including aya- huasca are not under international control and, therefore, not subject to any of the provisions of the 1971 convention. some governments may have decided, however, to apply control measures to ayahuasca, as the use of this preparation carries serious health risks. for example some governments may have chosen to require import and export authorizations - 14 - for international trade in ayahuasca, or consider its use or trade as a criminal of- fence.” af psykotrop-konventionens artikel 2, fremgår, at optagelse af stoffer på konventionens lister sker på baggrund af en indstilling fra en verdenssundhedsorganisation. dmt er omtalt i den 17. rapport fra who expert committee on drug dependence, 1970. af rapporten fremgår blandt andet: ”the total number of groups proposed by the committee thus remains at five, and these are defined as follows: (
11. a)drugs having a liability to abuse constituting an especially serious risk to pub- lic health and having very limited, if any, therapeutic usefulness; … the data assembled on each of the drugs included information on the following: (
12. a)name, (
13. b)structural chemical formula, (
14. c)symptoms of intoxication, (
15. d)toler- ance, (
16. e)psychic dependence, (
17. f)physical dependence, (
18. g)certain pharmacologi- cal characteristics, (
19. h)major dangers of abuse, and (
20. i)a tentative abuse-potential rating, together with appropriate references in several languages. … 4.4. classification of drugs recommended for control and lists of ”analogous drugs” group (
21. a)drugs recommended for control because their liability to abuse constituting an es- pecially serious risk to public health and having very limited, if any, therapeutic usefulness … 3. – dmt n,n-dimethyltryptamine ” udtalelse fra retslægerådet under en straffesag i 2014, hvor der var rejst tiltale mod en person for overtrædelse af straffe- lovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, for at have fået sendt ca. 25 kg brun tyk væske indeholdende dmt svarende til 300-600 doser lsd fra peru til danmark med henblik på vide- reoverdragelse blev der indhentet en udtalelse fra retslægerådet, som i en erklæring af 25. juni 2015 besvarede de stillede spørgsmål således: ”med sagens tilbagesendelse skal retslægerådet indledningsvis anføre, at de stil- lede spørgsmål er af generel karakter, og at retslægerådets opgave er at besvare spørgsmål af konkret karakter i konkrete sager. - 15 - endvidere skal retslægerådet anføre, at den eksisterende viden om ayahuasca’s farmakologi og toksikologi i det væsentligste ikke er baseret på videnskabelige undersøgelser. på disse præmisser skal retslægerådet besvare de stillede spørgs- mål således: spørgsmål 1: retslægerådet bedes beskrive stoffet ayahuasca. den kemiske virksomme del af ayahuasca tilskrives dmt (dimethyl - tryptamin). ayahuasca er kendt for sin anvendelse ved religiøse stammefolks ceremonier. spørgsmål 2: indeholder ayahuasca naturligt stoffet dmt (dimethyl-tryptamin), og hvad er i givet fald den sædvanlige koncentration? dmt er beskrevet som indholdsstoffet i ayahuasca. retslægerådet kan ikke be- svare hvad ”sædvanlig” koncentration er, da dette begreb ikke er defineret. rets- lægerådet vil antage, at der er stor variation af koncentrationen af dmt, men fin- der, at en litteraturgennemgang af dette område ligger udenfor retslægerådet op- gaver. spørgsmål 3: hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende, er ayahuasca en kemisk fremkomst? der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 og 2. spørgsmål 4: har ayahuasca en euforiserende virkning og i givet fald hvilken? der er beskrevet euforiserende virkninger af ayahuasca. spørgsmål 5: kan ayahuasca sammenlignes med et (andet) euforiserende stof og i givet fald hvilket? der findes retslægerådet bekendt ikke sammenlignende studier. de anekdotiske beskrivelser af virkningen af ayahuasca har ligheder med den beskrevne effekt af lsd og lignende stoffer. spørgsmål 6: hvad er en normal dosis ayahuasca? spørgsmålet kan ikke besvares. spørgsmål 7: er ayahuasca vanedannende? viden om langtidsvirkninger af ayahuasca er stærkt begrænset, og spørgsmålet kan ikke besvares. - 16 - spørgsmål 8: er ayahuasca nyttigt i forbindelse med afvænning af andre stoffer? spørgsmål 9: har ayahuasca helbredende virkning i forbindelse med behandling af somatiske eller psykiske lidelser? ad spørgsmål 8 og 9: der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7. spørgsmål 10: retslægerådet bedes beskrive stoffet dmt. spørgsmålet er af generel karakter og vil desuden kræve et meget omfattende svar, som ligger uden for retslægerådets opgaver. spørgsmål 11: er dmt indeholdt naturligt i menneskekroppen, dyr og/eller planter. spørgsmålet er af generel karakter. retslægerådet kan dog bemærke, at dmt næppe findes i aktive koncentrationer i almindelige personer, der indtager al- mindelig kost. spørgsmål 12: har dmt en euforiserende virkning og i givet fald hvilken? der henvises til besvarelsen af spørgsmål 4. spørgsmål 13: hvad er en normal dosis dmt? ayahuasca anvendes ikke i lægelig sammenhæng, hvorfor der ikke findes en nor- mal dosis. uautoriserede kilder angiver varierende doser afhængig af indta- gelsesvejen, oftest i størrelsesordener under 100 mg. spørgsmål 14: er dmt vanedannede? der eksisterer ikke tilstrækkelig viden til at besvare dette generelle spørgsmål. spørgsmål 15: giver sagen retslægerådet anledning til yderligere bemærkninger? retslægerådet skal pointere, at den eksisterende viden om ayahuasca er begrænset og oftest angivet af uautoriserede kilder. …” - 17 - ved landsrettens dom i straffesagen blev den tiltalte fundet skyldig efter anklageskriftet og blev idømt fængsel i 6 måneder, der blev gjort betinget med vilkår om blandt andet 120 timers samfundstjeneste. regelgrundlaget vedrørende godkendelse af trossamfund og menigheder af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, fremgår, at kirkelig vielse kan finde sted inden for de anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund, og inden for andre trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund, og trossam- fundet har præster, som er bemyndiget til at foretage vielser. reglerne for godkendelse af trossamfund og menigheder er beskrevet i ”vejledende ret- ningslinjer til godkendelse som trossamfund eller menigheder”, 6. reviderede udgave af 18. august 2011, udarbejdet af det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund. af vejledningen fremgår blandt andet: ”den ministerielle godkendelse af trossamfund drejer sig ikke om religionsfrihed. der er ikke tale om vurdering af religioner, idet godkendelsen alene hviler på ob- jektive kriterier. udvalgets arbejde hviler på den forvaltningsretlige opfattelse, at den ministerielle godkendelse som et trossamfund (og hermed mulighed for med- delelse af vielsesbemyndigelse) udgør en uddelegering af den udøvende magt. derfor forbeholder ministeriet sig retten til at skønne over, hvorvidt denne udde- legering sker på en forvaltningsretlig forsvarlig måde. ministeriets ret til at afvise ansøgere er ikke i strid med erklæringer og konventioner mod diskrimination … sidstnævnte erklæringer og konventioner skal forstås som værn mod, at individer eller grupper mister eller nægtes deres grundrettigheder på grund af religion, race, sprog o.l. særrettigheder kan imidlertid tildeles af staten efter klare og objektive kriterier. udvalget har udarbejdet nedenstående retningslinjer for vurderingen af indkomne ansøgninger om godkendelse som trossamfund. disse retningslinjer ligger tæt op ad dansk lovgivning og ministeriel praksis med hensyntagen til internationale er- klæringer og konventioner. udvalget ønsker åbenhed omkring retningslinjerne for at imødegå anklager om diskrimination eller tilfældig praksis. … udvalgets juridiske grundlag udvalgets juridiske grundlag er først og fremmest danmarks riges grundlov af 5. juni 1953. derudover indgår ægteskabsloven af 1969 (§ 16, stk. 1, nr. 3) samt en række bestemmelser, der vedrører trossamfund. retsgrundlaget består yderligere af de internationale aftaler, som den danske stat har indgået, herunder lov om den europæiske menneskerettighedskonvention af 1992 … samt verdenserklæringen om menneskerettighederne af 1948, bekendt- - 18 - gørelse af international konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination, bekendtgørelse af international konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri pro- tokol, og konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af 1950 med efterfølgende tillægsprotokoller, som er grundla- get for ovennævnte lov af 1992. dertil indgår kirkeministerens svar i forbindelse med folketingets behandling af ægteskabsloven (folketingstidende 1968-69, tillæg b, sp. 1927-30). dette svar præciserer begrebet ”trossamfund”. endelig har udvalget orienteret sig om den praksis, som indtil udvalgets nedsættelse er blevet fulgt af kirkeministeriets råd- giver. endvidere gælder udlændingeloven … .” af kirkeministerens svar på spørgsmål 12 i forbindelse med folketingets behandling af ægte- skabsloven fremgår en række krav, som skal opfyldes for at blive godkendt som trossamfund og for at opnå bemyndigelse til at forrette vielser. blandt andet fremgår følgende: ”det vil naturligvis blive påset, at der i trossamfundet intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden, samt at trossamfundet har en sådan organisation, at der findes lovligt valgte repræsentanter, som på tros- samfundets eller de enkelte menigheders vegne kan fremsætte begæring om, at en eller flere af samfundets præster eller menighedsforstandere bemyndiges til at for- rette vielser. ligeledes vil det ved henvendelse til politiet blive søgt oplyst, om der foreligger ufordelagtige oplysninger om den foreslåede vielsesforretters van- del.” danmarks internationale forpligtelser til at beskytte individers religionsfrihed danmarks internationale forpligtelser til at beskytte individers religionsfrihed følger af den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 9, af den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 10, stk. 1, samt af fn’s konvention om civile og politiske rettigheder artikel 18. i medfør af den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 9, stk. 1, har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. retten omfatter frihed til at skifte religi- on eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke. af artikel 9, stk. 2, følger, at religionsfriheden kun kan underkastes sådanne begræns- ninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til - 19 - den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. i medfør af den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 10, stk. 1, har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. denne ret omfatter fri- hed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og over- holdelse af religiøse skikke. af charterets artikel 52, stk. 1, fremgår, at enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved charteret, skal være fastlagt i lov- givningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold. under iagt- tagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder. af charterets artikel 52, stk. 3, fremgår endvidere, at i det omfang charteret indeholder ret- tigheder svarende til dem, der er sikret ved den europæiske menneskerettighedskonvention, har de samme betydning og omfang som i konventionen. dette er ikke til hinder for, at eu- retten kan yde en mere omfattende beskyttelse end konventionen. af fn’s konvention om civile og politiske rettigheder artikel 18, stk. 1, fremgår, at enhver har ret til tankefrihed, samvittighedsfrihed og religionsfrihed. denne ret skal omfatte frihed til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg samt frihed til, alene eller sam- men med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro ved gudsdyrkel- se, udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af religiøse sædvaner samt undervisning. af artikel 18, stk. 3, følger endvidere, at friheden til at give udtryk for en religion eller tro kun må underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige af hen- syn til den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder. den europæiske menneskerettighedsdomstol har afsagt en række afgørelser vedrørende ræk- kevidden af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 9, herunder blandt andet en admissibilitetsafgørelse af 6. maj 2014, fränklin-beentjes og ceflu-luz da floresta mod nederlandene (28167/07), om et generelt forbud mod import af dmt og derved ayahuasca, - 20 - som udgjorde et indgreb i en menigheds religionsfrihed, men var nødvendigt i et demokratisk samfund for at beskytte den offentlige sundhed. herudover har fn’s human rights committee i en afgørelse, prince mod sydafrika (1474/06), omhandlende beskyttelsen af religionsfrihed efter fn’s konventionen om civile og politiske rettigheder (iccpr) udtalt, at et generelt forbud mod import af cannabis ikke ud- gjorde en krænkelse af religionsfriheden for en tilhænger af rastafari-religionen. udenlandske domstolsafgørelser sagsøgeren har for landsretten henvist til en hollandsk afgørelse af 21. maj 2001 fra am- sterdams distriktsret omhandlende en straffesag (13/067455-99), hvor retten fandt, at det ud fra en proportionalitetsafvejning ikke kunne forbydes at importere ayahuasca til religiøst brug. sagsøgeren har endvidere henvist til en afgørelse fra den amerikanske højesteret: alberto r. gonzales, attorney general et al., petitioners v. o centro espirita beneficiente uniao do vegetal et al., (546 u.s. 2006). retten fandt, at brugen af ayahuasca måtte anses for at være beskyttet af retten til religionsudøvelse efter den amerikanske forfatning, og at der ikke var dokumenteret et tilstrækkeligt behov for at hindre denne religionsudøvelse. retten anså end- videre ayahuasca for at være omfattet af forbuddet i fn konventionen om psykotrope stoffer. forklaringer der er afgivet forklaringer af a, b, jordi riba, jace callaway, inge birkemose og ljubica vukelic andersen. a har forklaret blandt andet, at hun er medlem af nordens céu sagrado. hun er cand.mag. i sprog og har en ph.d.-grad i filosofi og videnskabsteori, hvilket hun også har undervist i. hun er fraskilt og har en datter og to børnebørn, som hun bruger meget tid sammen med. santo daime integrerer elementer fra en række af verdens største religioner, men hovedsageligt fra katolicismen. de betragter sig grundlæggende som kristne. ved indtagelse af ayahuasca op- står transsubstantiation, hvor man oplever at komme i forbindelse med en højere kraft. aya- huasca er som en nøgle, der åbner for sjælen på en måde, så man oplever, at guds rige og himmelrige er inde i én selv. under ceremonien deltager der ikke en præst eller mediator. der er derimod en facilitator til stede, der varetager afviklingen af ceremonien. i forbindelse med - 21 - indtagelse af sakramentet er deltagerne iklædt hvidt tøj, og inden selve indtagelsen af aya- huasca beder man en bøn om ubetinget kærlighed, fred og stilhed. herefter sætter deltagerne sig ned, og man hører på salmer, fadervor, ave-marias m.v. efter indtagelse af sakramentet oplever deltagerne at blive trukket ind i en tilstand af fred og kærlighed. der deltager om- sorgspersoner under ceremonierne, som hjælper deltagerne ved at bringe vand og lignende. det kan forekomme, at personer oplever at få kvalme og opkastning efter indtagelse af aya- huasca. dette betragtes som en slags udrensning. de har ikke oplevet, at nogen har fået psy- koser efter indtagelse af ayahuasca. santo daime er ikke en form for terapi, men derimod en religion. sakramentet kan ikke byttes ud med f.eks. vin. hun har selv tidligere været ihærdig kirkegænger, og hun ved, at altervin ikke har samme kraft som ayahuasca. hun begyndte at praktisere santo daime for 7 år siden. hun kan ikke genkende, at ayahuasca skulle være far- ligt. der indgår to forskellige planter i ayahuasca, og der er utroligt lidt dmt heri. dmt fin- des overalt i naturen. det er det syntetiske dmt, der er forbudt. der er mellem 70 – 100 medlemmer i nordens céu sagrado, og de har udarbejdet en etisk kode. der findes tilsvarende kodekser i for eksempel canada og usa. de etiske koder er ud- arbejdet, fordi deltagerne, der modtager sakramentet, skal være forberedte på at kunne møde urgrunden. det er afgørende, at deltagerne tager det alvorligt, ligesom de pågældende skal komme af egen fri vilje. en person, der tager medicin eller lider af psykiske problemer, har måske ikke sin fulde frie vilje. det er rigtigt, at der er en teoretisk mulighed for, at sakramen- tet er uforeneligt med visse former for medicin, og for en ung person kan det forekomme, at vedkommende måske ikke har den fornødne klarhed i forhold til sit liv. derfor skal man være fyldt 18 år for at indtage sakramentet. man kan komme ind i menigheden, selv om man ikke har det godt, men man kan ikke få sakramentet. ”settingen” i forbindelse med indtagelse af ayahuasca kan have stor indvirkning på virkningen heraf. den religiøse ramme for indtagel- sen betyder meget for den måde, hvorpå deltagerne reagerer. det er hendes indtryk, at det vil kunne være forsvarligt at køre bil efter indtagelse af ayahuasca, og hun ville ikke have van- skeligheder ved at stå for en undervisningstime kort efter at have indtaget ayahuasca. hun føler sig overbevist om, at de i nordens céu sagrado, for eksempel under den indledende samtale, vil være i stand til at identificere en person, der indtager psykofarmaka. under en sådan samtale spørger de til, om folk tager medicin, lider af for højt blodtryk eller tilsvarende. som regel er folk meget ærlige omkring deres medicinindtagelse. hun kan selv meget tydeligt - 22 - se på folk, om de tager psykofarmaka. de har oplevet, at personer, der indtager psykofarmaka, har ønsket at indtage ayahuasca. nordens céu sagrado har konsulteret jace callaway mere generelt, og de har også konsulteret læger i brasilien. de fik kendskab til jace callaway i for- bindelse med, at han optrådte som vidne i en spansk retssag. nordens céu sagrado har søgt om godkendelse som trossamfund, fordi de gerne vil have lov til at praktisere deres religion dér, hvor de lever og har deres hverdag. nordens céu sagrado er en ægte religiøs bevægelse, og det er vigtigt, at deres spiritualitet bliver taget alvorligt. medlemmerne af nordens céu sagrado indtager sakramentet, når de har mulighed herfor, f.eks. under rejser. i forbindelse hermed har de oplevet tilfælde, hvor deltagere har kastet op, men de har aldrig oplevet, at del- tagerne har haft psykoser. der kan være tilfælde, hvor nogen reagerer under ceremonien, hvilket kan have sammenhæng med, at man for at komme højere op skal ”gøre rent i funda- mentet”. ceremonien skal efter kalenderen holdes omkring hver fjortende dag. b har forklaret blandt andet, at hun er medlem af nordens céu sagrado. hun er tysk statsbor- ger og har tidsubegrænset opholdstilladelse i danmark efter eu-reglerne. hun har opholdt sig i danmark i 11 år, og har været medlem af nordens céu sagrado i omkring halvandet år. hun er døbt og konfirmeret som almindelig kulturkristen, men hun har gennem lang tid været et spirituelt menneske. folkekirken tilbyder en meget intellektuel tilgang, hvorimod santo daime tilbyder en mere oplevelsesmæssig tilgang. ayahuasca indgår som en integreret del af ceremonien. ayahuasca er sakramentet, der gør, at man ”får gud i sig”. nadveren indgår i mange kirkesamfund, men ayahuasca giver en anden oplevelse end altervinen. ayahuasca smager meget dårlig, og den fysiske oplevelse i øvrigt er meget forskellig fra gang til gang. jace callaway har forklaret blandt andet, at han har studeret kemi ved universitetet i årene 1976 – 1980, og at han i 1984 erhvervede en mastergrad i organisk og analytisk kemi. i 1994 erhvervede han en ph.d.-grad i medicinalkemi, og efterfølgende har han ligeledes erhvervet en ph.d.-grad i etnofarmakologi. han er i dag adjungeret professor ved university of east fin- land. han har forfattet 14 akademiske publikationer vedrørende ayahuasca, ligesom han har fået optrykt 14 publikationer i forskellige videnskabelige tidsskrifter inden for beslægtede områder, for eksempel medicin. han har blandt andet beskæftiget sig med mimosa hostilis, der på tilsvarende vis indeholder visse kemiske stoffer, der bliver brugt i religiøse sammen- hænge. han er ikke medlem af santo daime-bevægelsen eller andre tilsvarende bevægelser. - 23 - han har været sagkyndigt vidne i flere retssager i andre lande, senest for fem år siden i en retssag i irland. han betragter sig ikke som rådgiver for nordens céu sagrado, men han har modtaget og be- svaret mails fra nordens céu sagrado på samme måde, som han ville gøre i forhold til andre, der skrev til ham. i 1996 publicerede han en artikel om kontraindikation ved medicin, hvori det påpeges, at der kan være et problem ved indtagelse af ayahuasca i forbindelse med f.eks. prozac. dette skyldes de alkaloider, der indgår i den anden plante, som ayahuasca er baseret på. det må være dette, der sigtes til, når der henvises til ham i organisationens etiske kode. ayahuasca er et kompliceret planteprodukt, der indeholder mange forskellige plantedele. i religiøs kontekst indeholder ayahuasca normalt en eller to planter, henholdsvis banioste- riopsis, der indeholder monoamino oxidanter, og psychotria veridis, der indeholder dmt. kemisk set er det uden betydning, om dmt er naturligt frembragt eller frembragt i et labo- ratorium. en dosis på omkring 30 – 60 ml lyder som en typisk dosis i religiøs sammenhæng. en sådan dosis vil indeholde mellem 20 – 40 mg dmt. virkningen heraf vil indtræde omkring 30 mi- nutter efter indtagelsen, hvor de første psykoaktive reaktioner vil være synlige og vil stige frem til to timer efter indtagelsen, hvorefter virkningen vil reduceres. tre til fire timer efter indtagelsen vil tilstanden være tilbage til normal. den psykologiske effekt vil blandt andet kunne bestå i en øget grad af introversion, og det individ, der har indtaget ayahuasca, kan ha- ve en tendens til at opleve større indsigt i sig selv og i omgivelserne. den fysiske effekt vil være individuel, men der vil indledningsvis kunne optræde milde rystelser. der kan fore- komme kvalme og opkast, men dette sker ikke altid. på tilsvarende måde kan der forekomme fordøjelsesproblemer. typisk vil den, der står for ceremonien, vurdere, hvilken dosis der skal bruges, ligesom vedkommende vil indrette de forskellige doser til de enkelte individer. han vil ikke sige, at ayahuasca virker euforiserende, og man kan ikke med rimelighed sammenlig- ne ayahuasca med andre euforiserende stoffer, herunder ecstasy. han er ikke bekendt med, at ayahuasca skulle være fysisk skadelig. hvis en person er prædisponeret for en psykisk liden- de, kan ayahuasca forstærke dette. den menneskelige krop producerer selv dmt. - 24 - mens alkohol har en bevidsthedsbegrænsede virkning, har ayahuasca en bevidsthedsudvi- dende effekt, og man oplever ikke bevidstløshed selv efter indtagelse af store doser. han vil dog ikke anbefale, at man kører bil eller lignende efter indtagelse af en dosis på 30 – 60 ml ayahuasca, medmindre der foreligger en livstruende situation. ayahuasca er ikke af- hængighedsskabende som for eksempel heroin. han er ikke enig i det, som retslægerådet anfører i sit svar af 25. juni 2015 på spørgsmål 11. selv i tilfælde af at for eksempel en liter ayahuasca falder i de forkerte hænder, vil det ikke være farligt for den pågældende at indtage det. han er bekendt med iceers, men han har intet med denne organisation at gøre. han kender de stoffer, der indgår i gennemførelsesafgørelsen af 25. september 2014. disse stoffer har intet med ayahuasca at gøre, udover at de er psykoaktive. der er ret gode og valide oplys- ninger om ayahuasca, men der er også meget ”støj” herom. jordi riba har forklaret blandt andet, at han forsker på fuld tid ved saint paul universitet i barcelona og leder en forskningsgruppe, der samarbejder med flere forskellige fakulteter. ayahuasca er ét af de områder, han forsker i, og han har beskæftiget sig hermed gennem tyve år. han har deltaget i udarbejdelsen af den tekniske rapport omkring ayahuasca, som blev offentliggjort af iceers i 2013. han har tidligere samarbejdet med iceers, men er ophørt hermed, idet iceers efter hans opfattelse er blevet for politisk præget. han kan stå inde for indholdet af rapporten. i relation til religiøs brug lyder en dosis på 30 – 60 ml ayahuasca som en sædvanlig dosis. en sådan dosis vil ikke være skadelig. gennem hans forskning har han påvist, at brugen af aya- huasca er meget sikker og ikke afhængighedsskabende. man kan ikke sammenligne aya- huasca med lsd eller ecstasy. der er efter hans opfattelse et paradoks ved, at der findes håndkøbsmedicin, såsom paracetamol, der er forbundet med en langt større risiko for forgift- ning end ayahuasca. selv i tilfælde af at uvedkommende måtte få adgang til meget store doser af ayahuasca, er der ingen risiko for, at vedkommende måtte få en overdosis. vedkommende vil typisk kaste op, hvis vedkommende indtager en for stor dosis. dmt indgår i en lang række planter samt i hjernen på pattedyr, herunder mennesker. potentielt kan der være en vis risiko, hvis ayahuasca indtages sammen med antidepressive stoffer, men risikoen er lille. han er ikke enig med retslægerådet i, at den eksisterende viden om ayahuasca er begrænset og oftest hid- rører fra uautoriserede kilder. han har personligt publiceret omkring 40 artikler om emnet, og han betragter sig selv som en autoriseret kilde. - 25 - inge birkemose har forklaret blandt andet, at hun er speciallæge i almen medicin og er ansat i odense kommunes rusmiddelcenter som behandlingsansvarlig overlæge. hun er ligeledes sagkyndig rådgiver for sundhedsstyrelsen vedrørende stofmisbrug. rusmiddelcenteret har haft en person i behandling, der udviklede en psykose efter brug af ayahuasca i religiøs sam- menhæng. at psykosen har sammenhæng med brug af ayahuasca i religiøs sammenhæng ba- serer sig på patientens egne oplysninger. dmt er et stof, der findes i planter. stoffet er naturligt, men ikke hyppigt forekommende. det er almindeligt kendt, at indtagelse af dmt har en psykedeliske virkning. dmt kan i den for- bindelse sammenlignes med lsd. det er efter hendes erfaring korrekt, at indtagelse af tryp- taminer indebærer de risici, som er omtalt i sundhedsstyrelsens indstilling af 17. juni 2012. man antager, at dmt påvirker de receptorer i hjernen, der er forbundet med bl.a. velbehag, glæde og hallucinationer. det er meget slående, at beskrivelserne fra personer, der har ind- taget ayahuasca, er meget enslydende, og at personerne beskriver at have oplevet lys og følel- sen af åbenbaring. der er også personer, der beskriver meget angstfyldte hallucinationer efter indtagelse, hvori der indgår slanger eller lignende. hallucinationerne og deres karakter er me- get forskellig fra person til person og fra gang til gang. man ved reelt ikke, hvilke forhold der i øvrigt udløser og påvirker hallucinationerne. den hallucinerende virkning beskrives typisk at vare tre til fire timer. der indgår to planter i ayahuasca, herunder en plante, der omfatter dmt, og en plante, hvori der indgår såkaldte mavehæmmere. mavehæmmere påvirker nedbrydningen, således at det psykedeliske stof i dmt’en kan have virkning i længere tid. ved indtagelse af ayahuasca be- står der en latent risiko for, at psychedelika udvikler sig til psykoser. indtagelse kan endvidere indebære en risiko for højt blodtryk, kramper, og der er beskrevet dødsfald. indtagelse af aya- huasca samtidig med, at man indtager antidepressionsmedicin, er potentielt farligt. tilsvaren- de gælder, hvis man indtager naturpræparater mod depressioner eller lider af diabetes, for højt blodtryk eller er generelt fysisk svækket. hendes erfaring som læge er, at patienter kan have en manglende erkendelse omkring deres medicinindtag. der er også en tendens til, at personer ikke omtaler den naturmedicin, de indtager. dmt-molekylen er den samme, uafhængigt af om det er organisk eller kemisk fremstillet. - 26 - dmt forekommer naturligt i visse planter, men der er tale om planter, som vi ikke betragter som dagligdags fødevarer. dmt som indeholdt i ayahuasca forefindes ikke naturligt i krop- pen. dmt er sammenligneligt med blandt andet lsd, psilocybin og meskalin. det er ikke sandsynligt, at ayahuasca er afhængighedsskabende, men der kan muligvis opstå en psykisk trang i forbindelse med samvær med andre personer, der indtager ayahuasca. det er velkendt, at ”settingen” spiller en væsentligt rolle for tiltrækningen af nye brugere. hun er enig i det, der er anført i retslægerådets udtalelse af 25. juni 2015, hvorefter den eksisterende viden om ayahuasca er begrænset. hendes udtalelser baserer sig på hendes viden om farmakologi og misbrug samt på helt ny forskning på området af erritzøe fra juni 2016. hun har ikke nærme- re kendskab til jace callaways eller jordi ribas forskning. man kender ikke de aktive kom- ponenter eller mængden heraf i ayahuasca helt præcist, hvilket giver nogle begrænsninger for forskningen. viden om mængden af aktivt stof er nødvendigt for at lave klassisk forskning. ljubica vukelic andersen har forklaret blandt andet, at hun er overlæge på akutafdelingen på aarhus universitetshospital, ligesom hun er tilknyttet retsmedicinsk institut og farma- kologisk afdeling. hun bistår sundhedsstyrelsen med farlighedserklæringer og er tilknyttet retslægerådet som sagkyndig. hun har som sagkyndig deltaget i retslægerådets udtalelse af 25. juni 2015 vedrørende ayahuasca. dmt er et molekyle, som tilhører gruppen af tryptaminer. hun er enig i, at tryptaminer har de virkninger og skadevirkninger, der er beskrevet i sundhedsstyrelsens brev af 17. juni 2012. dmt ligner stoffet serotonin, der findes i kroppen. hvis dmt indtages oralt, vil det blive nedbrudt og således ikke optaget i tarmene. hvis dmt indtages sammen med de såkaldte mavehæmmere, dæmpes nedbrydningen, hvorefter stoffet optages i blodbanerne og påvirker receptorer i hjernen. den fysiske virkning består blandt andet i, at nogle personer vil få kval- me og opkast. hertil kommer, at puls og blodtryk kan stige, og nogle kan få udvidede pupiller og kramper. den psykiske virkning er hallucinationer. virkningen er navnlig til stede mellem to til otte timer efter indtagelsen, men der har været eksempler på symptomer op til uger efter indtagelsen. der er ikke særlig meget forskning i relation til doser af dmt, men studier viser dog, at der vil komme symptomer ved indtagelse af 35 – 70 mg dmt. dette afhænger dog også af mængden af mavehæmmere, der indtages. der er flere sundhedsrisici forbundet med - 27 - indtagelse af dmt, herunder serotonergt syndrom og udvikling af psykoser. hvis man samti- digt indtager antidepressiva øges risikoen for sundhedsskadelige virkninger. der er ingen forskel på, om dmt udvindes af planter eller fremstilles kemisk. dmt kan i forhold til effekt sammenlignes med lsd. der er nogle studier, hvor man har fundet spor af dmt i kroppen. der er dog tale om så små mængder, at de ikke kan tillægges betydning for kroppen. at man har fundet spor af dmt i kroppen er ikke ensbetydende med, at det er ufar- ligt at indtage dmt. det er ligeledes beskrevet, at dmt findes i visse planter, f.eks. i meget små mængder i grønne tomater. hvis man indtager sådanne fødevarer oralt, uden at man sam- tidig indtager mavehæmmere, har det ikke ingen betydning. der er nogle svampe, der inde- holder stoffer i denne gruppe. der er ikke særlige gode data på farligheden af dmt, men dmt må antages at være farligere end hash og mindre farligt end heroin. der findes ganske lidt forskning indenfor området, og dele af eksisterende forskning lider af visse metodefejl eller svagheder. der er således tilfælde af forskning, hvor man sammenligner én gruppe af personer med en anden gruppe af personer, men hvor grupperne ikke er sammenlignelige, for eksempel fordi man sammenligner religiøst indtag i en gruppe, der giver hinanden støtte, med indtag i en gruppe, der består af personer, der er mere udsatte, f.eks. en gruppe alkoholikere. sundhedsrisikoen er eksisterende, uanset i hvilken sammenhæng man indtager stoffet. når det i retslægerådets udtalelse af 25. juni 2015 er anført, at den eksisterende viden om ayahuascas farmakologi og toksikologi i det væsentlige ikke er baseret på videnskabelige undersøgelser, sigtes der til, at den eksisterende forskning generelt lider af metodemæssige mangler. artiklen af robert s. gable i tidsskriftet fra society for the study of addiction bærer præg af svaghe- der i forhold til de videnskabelige metoder. de grupper, der omtales i artiklen, er ikke sam- menlignelige grupper, og der er ikke testet over tilstrækkelig lang tid. der er ikke taget højde for, at koncentrationen af dmt varierer fra plante til plante og høst til høst. hun er ikke enig i konklusionen, herunder at dmt er sammenlignelig med metadon, da metadon har været for- bundet med dødsfald. det er risikabelt at indtage dmt, men nok ikke så risikabelt som at indtage metadon. det kan ikke udelukkes, at nogle personer er mere genetisk disponeret til at kunne tåle ayahuasca. hun har ikke belæg for at sige, at det er vanedannende. hun er bekendt med en række af jordi ribas artikler om ayahuasca, mens hun er usikker på, om hun har læst nogle af jace callaways artikler. riba har samlet mange individer i sin un- dersøgelse, og sammenligner en gruppe, der tager ayahuasca, med en gruppe, der ikke gør, - 28 - men når han et halvt år efter spørger personerne igen, er halvdelen af populationen faldet fra. det er derfor ikke sikkert at bruge hans konklusioner. de foreliggende undersøgelser lever ikke op til farmakologiske og toksikologiske standarder. procedure sundheds- og ældreministeriets afgørelse af 8. januar 2015 nordens céu sagrado har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sundheds- og ældre- ministeriets afslag på tilladelse til import af ayahuasca er i strid med sagsøgers medlemmers ret til religionsudøvelse som beskyttet i henhold til danmarks internationale forpligtelser og eu-retten. det følger af den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 9, fn’s konvention om civile og politiske rettigheder artikel 18 samt den europæiske unions charter om grundlæg- gende rettigheder artikel 10 sammenholdt med artikel 52, at der er en grundlæggende ret til religionsudøvelse, og at der alene må ske et indgreb i denne ret, såfremt det sker af hensyn til den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller sædelighed eller andres grundlæggende ret- tigheder og friheder, og såfremt indgrebet kan anses for proportionalt. den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder finder anvendelse, herunder charterets artikel 10 om retten til religionsfrihed. flere af nordens céu sagrados medlemmer er eu-borgere, herunder den tyske statsborger b, der har tidsubegrænset opholdstilladelse i danmark efter eu-reglerne. på grund af sundheds- og ældreministeriets afslag kan b ikke udøve sin religion i danmark, som hun ønsker det. afslaget medfører således et indgreb i hendes ret til at udøve sin religion her i landet og i hendes ret til fri bevægelighed som eu- borger. nordens céu sagrados medlemmers brug af ayahuasca er central for medlemmernes udøvelse af deres religion og sundheds- og ældreministeriets afslag udgør derfor et indgreb i med- lemmernes ret til religionsudøvelse. det fremgår af den europæiske menneskerettighedsdomstols praksis, at den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 9 kan indeholde positive forpligtelser for medlems- staterne til at sikre en effektiv nydelse af retten til religionsudøvelse, og at denne forpligtelse - 29 - også gælder i forhold til generelle forbud, der direkte begrænser en persons ret til re- ligionsudøvelse. såfremt sundheds- og ældreministeriets afgørelse ikke måtte udgøre et ind- greb efter konventionens artikel 9, stk. 1, har ministeriet en positiv forpligtelse efter artikel 9 til at sikre, at nordens céu sagrados medlemmer kan udøve deres religion, herunder ved at tage ayahuasca som en del af deres sakramente. sundheds- og ældreministeriets afslag med henvisning til den offentlige sundhed er ikke pro- portionalt i forhold til nordens céu sagrados medlemmers ønske om at importere og anvende ayahuasca til deres religiøse ceremonier, og indgrebet er ikke nødvendigt i et demokratisk samfund som påkrævet efter den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 9, stk. 2. det er sundheds- og ældreministeriet, der skal løfte bevisbyrden for, at afslaget er nød- vendigt. sundheds- og ældreministeriet har begrundet afslaget med, at det er vurderet internationalt og af sundhedsstyrelsen, at dmt kan medføre skadelige virkninger m.v. og med, at de af nor- dens céu sagrado foreslåede retningslinjer til brug af ayahuasca ikke er tilstrækkelige til at sikre mod eventuelle skadelige virkninger. internationalt er der et generelt forbud mod bl.a. import af dmt som en ren kemisk substans, jf. artikel 7 i fn’s konvention fra 1971 om psykotrope stoffer, schedule i. der er i konventio- nen og i fn-kommentaren dertil imidlertid flere støttepunkter for, at ayahuasca ikke er omfat- tet af forbuddet i artikel 7. i schedule i til konventionen opremses de stoffer, som medlems- staterne er pålagt at forbyde, herunder dmt. ayahuasca og de planter, som ayahuasca udvin- des af, er ikke nævnt i schedule i. ayahuasca er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af forbuddet, og der er ikke et internationalt krav om at forbyde import af ayahuasca. selv hvis der måtte gælde et sådant krav, må nordens céu sagrados ret til religionsudøvelse veje tunge- re end et sådan forbud. eventuelle sundhedsrisici ved import og oral indtagelse af ayahuasca må anses for begræn- sede. det fremgår af iceers’ technical report about ayahuasca