Obsah (6)

§ 19§ 14§ 35§ 21§ 29§ 18

højesterets dom afsagt mandag den 16. januar 2012 sag 149/2009 (2. afdeling) nordea bank danmark a/s (advokat ole lund-thomsen) mod b aps under konkurs (advokat rune derno) og c (advokat steffen schle

regler ikke finder anvendelse.

regler gælder kun i forhold til den personkreds, som fremgår af selve checken, dvs. udstederen, modtageren og eventuelle endossenter. b aps fremgår ikke af nogen af de omhandlede checks, og dette selskabs konkursbo kan derfor ikke støtte ret på reglerne i checkloven. der er ikke på andet grundlag end checkloven mulighed for at gøre banken ansvarlig. kon- kursboet kan ikke opnå en bedre ret, end b aps havde, og anpartsselskabets ejendomsret til checkene ophørte senest, da de blev overdraget til c. hvis selskabet ikke var gået konkurs, ville det ikke kunne kræve checkene tilbage. banken havde ikke nogen pligt til at undersøge, om endossenterne var ægte eller fiktive. og banken har ikke ved indløsning af checkene handlet uagtsomt. det fremgår af finansrådets responsum, at sædvanlig bankpraksis er fulgt. banken kan således ikke gøres ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler, da den ved indløsningen hverken vidste eller burde vide, at de pågældende checks var endosseret med urette, og at dette ville kunne påføre b aps, som ikke var anført på checkene, et tab. der er ikke årsagssammenhæng mellem tabet og checkenes indløsning. b aps’s tab blev lidt umiddelbart i tilknytning til, at danske bank udstedte den enkelte check og trak beløbet på b aps’s konto. tabet opstod ikke på det senere tidspunkt, hvor checken blev indløst i nordea bank. selv om checkloven måtte finde anvendelse, skal banken alligevel frifindes. konkursboet kan ikke påberåbe sig pengeinstitutternes checkaftale. der kan ikke sluttes modsætningsvis fra

§ 19

, således at det uden videre skal lægges til grund, at en checkindehaver er uretmæssig indehaver af checken, hvis der er fejl på endossementerne. § 19 er placeret i lo- vens kapitel ii, som udelukkende omhandler ekstinktionsregler, der kan lette omsætningen af checks i den situation, hvor en check er kommet bort fra dens besidder, jf.§ 21.

§ 19

giver derimod ikke regler for checks, som er udstedt af en tegningsberettiget, og som ikke senere er kommet på afveje. endossementerne på checkene må i øvrigt anses for at være en uafbrudt række af endossementer, som nordea bank med rette kunne anse som blancoendos- sementer. banken har ingen pligt til at sikre sig, at endossenterne overhovedet eksisterer, eller - 3 - om deres underskrifter er ægte. alternativt må checken anses som en ihænderhavercheck, og i så fald er sammenhængende endossementer uden betydning. det reelle indhold i sagen er, at en bedrager, som var tegningsberettiget i et anpartsselskab, misbrugte sin tegningsret til at købe bankchecks, som blev anvendt til betaling af hans per- sonlige gældsposter. nordea bank skal ikke bære risikoen herfor. b aps under konkurs har heroverfor navnlig anført, at de omhandlede checks tilhører kon- kursboet, idet b aps var ejer af de enkelte checks, der blev udstedt. selskabets og dermed konkursboets ret er ikke efterfølgende ekstingveret. nordea bank har påført konkursboet et tab ved at indløse checkene uden at undersøge, om den person, der præsenterede checkene til indløsning, var retmæssig indehaver af checkene. checkene tilhørte ved udstedelsen b aps, idet de var bestilt hos danske bank af selskabets tegningsberettigede direktør, og idet betaling skete ved træk på en konto tilhørende b aps. såvel efter checkloven som efter almindelige tingsretlige regler må det lægges til grund, at checkene rettelig tilkommer b aps. spørgsmålet om, hvorvidt checkene kunne overdrages eller indløses, må afgøres efter check- lovens regler, uanset om checkene er udstedt til en ikke eksisterende fysisk eller juridisk per- son. efter

regler var hverken a, d eller c legitimeret til at overdrage checkene eller modtage betaling for checkbeløbene. det var kendeligt for c, at checkene ikke kunne overdrages, da han tog imod checkene og gav a kontanter herfor. c kunne således ved efter- syn af checkene uden videre konstatere, at checkene ikke var overdraget til ham ved en uaf- brudt række af endossementer, jf.

§ 14, stk.

1, og § 19. det var tilsvarende ken- deligt for nordea bank, at checkene ikke kunne indløses, da de blev præsenteret for banken til indløsning uden en uafbrudt række af endossementer, jf.

§ 35

. alle checkene var udstedt til hp data, men ingen af checkene er endosseret af det ikke eksisterende firma hp data. hverken a, d, c eller nordea bank opfylder således

krav til ekstinktion af rettigheder til checkene, jf.

§ 21. checkene er bortkommet fra ”besidderen”, dvs.

den materielt berettigede, jf.

§ 21

.

bestemmelser kan påberåbes af b aps, selv om selskabet, der var ejer af checkene på tidspunktet for deres udstedelse, ikke selv var legitimeret til at modtage betaling. checkene burde have været afvist af nordea bank, jf.

§ 35

. ved indløsnings- - 4 - fristens udløb ville checkene herefter have karakter af beviser for simple fordringer for hp data mod danske bank, jf. herved

§ 29

. sådanne simple fordringer ville ikke kunne gøres gældende, allerede fordi fordringshaveren ikke eksisterer. danske bank ville som debitor i henhold til de simple fordringer mod bevis for fordringshaverens manglende eksi- stens være forpligtet til at tilbageføre checkbeløbene til b aps og dermed til konkursboet. nordea bank, der har modtaget afregning fra danske bank, skal derfor udbetale checkbelø- bene til konkursboet. b aps under konkurs har endvidere anført, at nordea bank også på erstatningsretligt grund- lag skal tilbagebetale checkbeløbene. nordea bank var ved indløsningen af checkene forplig- tet til at forvisse sig om, at endossementerne udgjorde en behørigt sammenhængende række, jf.

§ 35. denne forpligtelse har nordea bank forsætligt ikke efterlevet.

nordea bank kunne – ved at undersøge endossementerne og sammenholde disse med forsiden af checkene – let have konstateret, at der ikke forelå noget endossement fra hp data. derved ville nordea bank have konstateret, at der ikke forelå en behørigt sammenhængende række af endossementer. nordea bank undersøgte heller ikke, om a og d var tegningsberettigede for hp data. hvis dette var blevet undersøgt, ville nordea bank have konstateret, at hp data var et ikke eksisterende firma. nordea banks manglende undersøgelse var således en nødvendig betingelse for, at b aps blev påført et tab. nordea bank indså eller burde have indset, at udbetaling af checkbeløbene til en person, som ikke var legitimeret til at modtage betaling, på afgørende vis medførte risiko for, at checkbe- løbene blev unddraget fra den materielt berettigede. tabet for b aps og selskabets kreditorer var derfor både en kausal og adækvat følge af, at nordea bank ikke undersøgte checkene, før betaling fandt sted. nordea bank har til støtte for sin friholdelsespåstand over for c navnlig anført, at han er for- pligtet til at friholde banken efter reglerne om checkregres, idet han endosserede checkene og dermed indestod for deres betaling, jf.

§ 18

. der er efter denne bestemmelse tale om en absolut garanti, som kun ville kunne være fraveget, hvis c havde taget forbehold, hvil- ket ikke var tilfældet. banken har subsidiært anført, at c efter dansk rets almindelige regler skal betale bankens tab fuldt ud, idet han handlede uforsvarligt og var årsag til, at banken led et tab. det kan ikke an- ses for at være sædvanlig adfærd i flere omgange at hæve et større checkbeløb i sin egen bank - 5 - på checks modtaget af en tredjemand, som påstår, at han ikke selv er i stand til fra sin bank at skaffe pengene, inden han skal bruge dem. et arrangement af en sådan karakter fremtræder objektivt set som meget usædvanligt, og c burde have vidst, at der måtte være noget galt. c har heroverfor navnlig anført, at nordea bank ikke kan rejse krav efter

§ 18, idet checkene er betalt/honoreret af danske bank.

et krav efter checkloven er endvidere for- ældet eller fortabt ved passivitet. hans indeståelse efter

§ 18

forudsætter des- uden, at trassatbanken overholder sine forpligtelser efter

§ 35, hvilket ikke var tilfældet i denne sag.

det bestrides, at han har pådraget sig erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler. han har alene gjort a en tjeneste, og han har ikke haft noget udbytte heraf. han var i god tro, og han har ikke deltaget i as eventuelle strafbare og tabsforvoldende handlinger. han hverken vidste eller burde vide, at a ikke var berettiget til at modtage de hævede beløb. ved indløsning af checkene ifaldt nordea bank ansvar, idet banken godkendte rækken af en- dossementer, selv om det var åbenbart, at rækken var brudt. banken, der udgør den professio- nelle part, burde ved simpel kontrol have opdaget dette og dermed forhindret checkenes ind- løsning. det er ikke god bankskik at handle i strid med

§ 35

. banken er nærmere til at bære et tab, idet den handler inden for sit professionelle arbejdsområde og gennem sine forretningsmæssige betingelser kan sikre sig dækning mod tab af den omhandlede art. supplerende sagsfremstilling i pengeinstitutternes aftale om konti med check/og eller dankort er i afsnit vi fastsat føl- gende: ”vi. kontrol med endossement på check og manglende endossement. indløsende pengeinstitut overtager den i

§ 35

nævnte pligt for betrukne pengeinstitut til at påse, at endossementerne udgør en behørig sammenhængende ræk- ke.” ved brev af

1. januar 2006 henvendte b aps under konkurs sig til danske bank med krav om tilbageføring af nogle beløb, som uretmæssigt var blevet hævet fra det konkursramte sel- skabs konto i danske bank. det drejede sig om de fire checks, som denne sag angår, og som blev indløst i nordea bank, og en femte check, som blev indløst i danske bank. - 6 - i et brev af
2. februar 2006 til konkursboet anførte danske bank, at man havde opfordret kurator til at rette henvendelse til det indløsende pengeinstitut for så vidt angår de fire checks, som ikke var indløst i danske bank. for så vidt angår den femte check, anførte danske bank bl.a.: ”med hensyn til check stor 125.500,00 kr., kan vi oplyse, at den blev indløst i danske bank, grøndals afdeling den
3. september
4. checken, som var en bankcheck, blev trukket på b’ konto den
5. september
6. bankchecken var udstedt til hp data. på bagsiden af checken er der en lidt ulæselig underskrift: ”m.jorg…”, men som det er oplyst af dem, tilhører denne underskrift marlene lysholdt jørgensen og checken blev også den
7. september 2004 indsat på en konto i hendes navn. vi er enig med dem i, at checken ikke var behørigt endosseret, hvorfor banken vil til- bageføre 125.500,00 kr. til konkursboet. …” finansrådet har den
8. august 2010 afgivet et responsum. heri hedder det bl.a.: ”det skal understreges, at finansrådets besvarelse omhandler, hvad der kan anses for sædvanlig pengeinstitutpraksis, og ikke hvad der er ”god skik”. forudsætninger for besvarelsen: ved besvarelsen skal det lægges til grund, at den check, der er tale om, er en bankcheck, der er udstedt af et solidt dansk pengeinstitut. ved besvarelsen skal det endvidere lægges til grund, at den person, der indsætter che- cken, er en solid og kreditværdig erhvervskunde, som er godt kendt af banken, og som har forsynet checken med korrekt endossement til banken. spørgetema
9. checks, der indleveres i bankens døgnboks: a. der spørges, om den nedenfor beskrevne praksis er sædvanlig bankpraksis. i nordea bank danmark a/s er praksis, at der i forhold til døgnbokskunder ikke foregår nogen egentlig kontrol, idet checks (ligesom den øvrige del af døgnboksindkastet/posen) straks går videre til den centrale optælling, hvor de bogføres. dette sikrer, at kunderne får kredit for indkastet med det samme, uden hensyn til om posen bliver optalt og behandlet samme dag. ved bogfø- ringen kontrolleres, om døgnboksindbetaleren (checkoverdrageren) har påført endossementstempel og eventuel underskrift på checken. ved bogføringen fo- retages derimod ikke en kontrol af, om remittenten har endosseret checken korrekt, eller om der i øvrigt er en sammenhængende kæde af endossementer. hvis der er tale om et indkast i en døgnboks i en filial, der ikke får besøg af pengetransporten hver dag, vil filialen straks, når døgnboksen åbnes, selv kre- ditere kunden for indkastet/posen. dette sker – som ved den centrale behand- ling – ved, at filialen bogfører indkastet/posen på grundlag af kundens egen oplysning, der skal anføres på en lille slip med en stregkode, der sidder på po- sen (papirkuvert). - 7 - nordea bank danmark a/s har i tilknytning til spørgsmålet oplyst, at frem- gangsmåden er baseret på, at det er kreditværdige erhvervskunder, der er døgnbokskunder, hvorfor der efter bankens opfattelse ikke er nogen risiko ved at kreditere checken på kundens konto. viser det sig, at checken ikke er god, og går den retur, hæves beløbet på kundens konto igen. i praksis anser banken det ikke for muligt at kontrollere, om der er en sammenhængende række af endossementer. b. hvis spørgsmål 1a besvares benægtende, spørges, hvilke kontrolforanstalt- ninger der må anses for at høre med til sædvanlig bankpraksis. finansrådets svar: det er sædvanlig pengeinstitutpraksis ved håndtering af checks indleveret i pengeinstituttets døgnboks at kontrollere, om der er påført endossement fra døgnboksindbetaleren (pengeinstituttets kunde). viser det sig efterfølgende, at checken ikke er god, går den retur, og beløbet hæves på kundens konto igen (kreditværdig erhvervskunde). i dag modtages kun meget sjældent checks, der er påført flere endossementer end endossement fra døgnboksindbetaleren.
10. checks, der indleveres ved kassen til indsættelse på kundens konto: ved besvarelse skal det lægges til grund, at kunden ved personligt fremmøde ind- sætter checken i den erhvervsafdeling i banken, hvor han er kunde. a. der spørges, om den nedenfor beskrevne praksis er sædvanlig bankpraksis. i nordea bank danmark a/s er det praksis, at man kun kontrollerer, om kun- den har forsynet checken med endossement til banken. der foretages derimod ikke en kontrol af, remittenten har endosseret checken korrekt, eller om der i øvrigt er en sammenhængende kæde af endossementer. nordea bank danmark a/s har i tilknytning til spørgsmålet oplyst, at frem- gangsmåden er baseret på, at der er tale om en kreditværdig erhvervskunde, hvorfor der ikke er nogen risiko ved at kreditere checken på kundens konto. viser det sig, at checken ikke er god, og går den retur, hæves beløbet på kun- dens konto igen. b. hvis spørgsmål 2a besvares benægtende, spørges, hvilke kontrolforanstalt- ninger der må anses for at høre med til sædvanlig bankpraksis. finansrådets svar: det er sædvanlig pengeinstitutpraksis ved håndtering af checks indleveret ved kassen til indsættelse på kundens konto at kontrollere, om der er påført endossement fra kunden. viser det sig efterfølgende, at checken ikke er god, går den retur, og beløbet hæves på kundens konto igen (kreditværdig er- hvervskunde). i dag modtages kun meget sjældent checks, der er påført flere endossemen- ter end endossement fra kunden. - 8 -
11. checks, der indleveres ved kasse og straks hæves kontant: ved besvarelsen skal det lægges til grund, at kunden ved personligt fremmøde hæver checken i den erhvervsafdeling i banken, hvor han er kunde. a. der spørges, om den nedenfor beskrevne praksis er sædvanlig bankpraksis. i nordea bank danmark a/s er det praksis, at man kun kontrollerer, om kunden har forsynet checken med endossement til banken. der foretages derimod ikke en kontrol af, om remittenten har endosseret checken korrekt, eller om der i øvrigt er en sammenhængende kæde af endossementer. nordea bank danmark a/s har i tilknytning til spørgsmålet oplyst, at frem- gangsmåden er baseret på, at det er en kreditværdig erhvervskunde, hvorfor der ikke er nogen risiko ved at udbetale checkbeløbet. viser det sig, at chec- ken ikke er god, og går den retur, hæves beløbet på kundens konto igen. b. hvis spørgsmål 3a besvares benægtende, spørges, hvilke kontrolforanstalt- ninger der må anses for at høre med til sædvanlig bankpraksis. finansrådets svar: checks der indleveres ved kassen og straks hæves kontant, håndteres som anført under svaret til spørgsmål 2.” forklaringer til brug for højesteret har c afgivet supplerende forklaring. der er endvidere afgivet forkla- ring af a. c har forklaret bl.a., at han i alt modtog 5 checks fra a. han indsatte checken udstedt den
12. august 2004 på 135.000 kr. på sin konto. han indsatte ligeledes checken udstedt den
13. sep- tember 2004 på 120.000 kr. på sin konto. han mener ikke, at han indsatte de øvrige 3 checks på sin konto. han mener, at han hævede de øvrige 3 checks kontant. han betalte i alle tilfælde a et kontantbeløb svarende til de forskellige checks pålydende. han betragtede alene betalin- gen til a som en vekselforretning, hvor han modtog en check mod at betale a et kontantbeløb svarende til pålydende på den pågældende check. han mener, at han i alle tilfælde afregnede med a, før han gik i banken, men han kan ikke sige det med sikkerhed. den
14. september 2004 modtog han en check fra a på 120.000 kr., og han gav samme dag a 120.000 kr. i kontanter. det fremgår af hans kasserapport af
15. september 2004, at han kan have haft et kontantbeløb i kassen, som kan have udgjort betalingen til a. det kan imidlertid ikke udledes af kasserapporten. beholdningen, som fremgår af kasserapporten, består af kon- tanter, checks og dankortbetalinger. det kan passe, at han den
16. september 2004 med kort tidsrum blev ekspederet ved to forskellige kasser i nordea bank. det kan ligeledes passe, at - 9 - han hævede flere checks. han mener, at årsagen til, at han blev ekspederet ved to forskellige kasser, var ”forsinket kasseåbning”, som er en sikkerhedsprocedure foranlediget af banken. a har ikke på noget tidspunkt fortalt om sin økonomi. han og a har på intet tidspunkt haft forretninger sammen. han har aldrig været i as hjem. a havde ikke motorcykel, men kom ofte i hans forretning. han har aldrig lånt a penge. a har forklaret bl.a., at han skyldte personer i spillemiljøet penge. han havde ikke lånt penge af rockere, men rockere blev involveret, da gælden skulle inddrives. spillegælden skulle be- tales kontant. han snød og bedragede for at betale sin spillegæld. han havde nøje planlagt, hvordan han kunne skaffe penge til betaling af spillegæld samt penge til at spille for. han brugte herefter c, der havde en god og sund forretning, til at få checkene udbetalt. han kom af og til i cs forretning. han husker ikke, om han endosserede checkene. han bad c om at hæve bankcheckene. som undskyldning herfor fortalte han, at hans bank var blevet pengeløs. han spillede stor mand over for c, der sagde, at han ikke havde problemer med at hæve kon- tantbeløb i sin bank. han fik herefter c til at hæve bankcheckene. han mener, at c hævede checkene, før han fik kontantbeløbene udbetalt af c. c fik ikke noget for at hæve checkene. han lovede c, at han ville købe i hvert fald en motorcykel af c. han er ked af, at han har gi- vet c problemer ved at hæve de pågældende checks. højesterets begrundelse og resultat forholdet mellem nordea bank danmark a/s og b under konkurs som anført af landsretten blev de fire bankchecks, der var udstedt af danske bank a/s, bestilt af a, som var tegningsberettiget direktør i b aps, og checkene blev betalt af selskabets mid- ler. de fire bankchecks var udstedt til ”hp data”, som var et fiktivt firma. den ene check var på bagsiden underskrevet af d, mens de tre andre var underskrevet af a. alle fire checks blev overdraget til c, som efter at have endosseret dem med sit firmastempel og underskrift indlø- ste dem i sit eget pengeinstitut, nordea bank, husum afdeling. c afleverede inden eller efter indløsningen checkbeløbene til a, og a anvendte pengene til egne personlige formål. det blev ikke anført på bagsiden af checkene, at d henholdsvis a underskrev checkene for hp data, og firmanavnet hp data var heller ikke anført på anden måde. højesteret finder, at checkene under disse omstændigheder ikke fremtrådte som endosseret af hp data, som checkene var udstedt til. checkene indeholdt således ikke en uafbrudt række/behørig sam- - 10 - menhængende række af endossementer som anført i

§ 19og § 35.

nordea bank opfyldte derfor ikke betingelserne for ekstinktion af rettigheder efter

§ 21

. efter

§ 35

er trassatbanken, her danske bank, ved betaling af en check forpligtet til at påse, at endossementerne udgør en behørig sammenhængende række. denne forpligtelse er imidlertid efter pengeinstitutternes checkaftale overtaget af det indløsende pengeinstitut, her nordea bank, som tilsidesatte forpligtelsen ved at indløse checkene, selv om de ikke inde- holdt en behørig sammenhængende række af endossementer. højesteret finder, at nordea bank herved handlede ansvarspådragende over for b aps, hvilket var en medvirkende årsag til, at a kunne tilegne sig selskabets midler. nordea bank er derfor forpligtet til at betale er- statning til konkursboet som påstået. højesteret stadfæster herefter dommen i forholdet mellem nordea bank og konkursboet. forholdet mellem nordea bank og c efter

§ 18indestår endossenten for ”checkens betaling”.

i det foreliggende til- fælde betalte danske bank de fire checks til nordea bank, som derfor ikke kan påberåbe sig

§ 18

. nordea bank har som den professionelle part tilsidesat sin forpligtelse efter

§ 35

og pengeinstitutternes checkaftale til som indløsende pengeinstitut at påse, at endossemen- terne udgjorde en behørig sammenhængende række. højesteret tiltræder, at banken under disse omstændigheder heller ikke efter almindelige regler kan gøre regres mod c, selv om han har udvist uforsigtighed i forbindelse med indløsningen af checkene. det bemærkes herved, at c ikke har fået del i de udbetalte beløb. højesteret stadfæster herefter også dommen i forholdet mellem nordea bank og c. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal nordea bank danmark a/s betale 50.000 kr. til b aps under konkurs og 50.000 kr. til c. - 11 - de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.