højesterets dom

højesterets dom afsagt onsdag den

1. februar 2014 sag 87/2011 (
2. afdeling) jyske bank a/s (advokat søren juul) mod deloitte statsautoriseret revisionsaktieselskab (advokat arne bierfreund og advokat henriette gernaa) biintervenient: ehuset a/s under konkurs (advokat peter bang) og sag 93/2011 ehuset a/s under konkurs (advokat carsten brink) mod deloitte statsautoriseret revisionsaktieselskab (advokat arne bierfreund og advokat henriette gernaa) og lund thomsen & partnere statsautoriserede revisorer (advokat nicolai mailund clan) biintervenient: jyske bank a/s (advokat søren juul) - 2 - i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. februar
5. i pådømmelsen har deltaget ni dommere: lene pagter kristensen, poul søgaard, thomas rørdam, poul dahl jensen, henrik waaben, hanne schmidt, lars hjortnæs, kurt rasmussen og jens kruse mikkelsen. påstande i sag 87/2011 har parterne gentaget deres påstande, idet appellanten, jyske bank a/s, dog har nedlagt påstand om procesrente af 24.899.106,65 kr. fra sagens anlæg den
6. april 2006 og af 2.766.567,40 kr. fra den
7. august
8. i sag 93/2011 har parterne gentaget deres påstande. supplerende sagsfremstilling under et møde mellem jyske bank og ehuset i foråret 2000 anmodede ehuset om en forhø- jelse af kassekreditten med 10 mio. kr. til 30 mio. kr. af en intern, kommenteret dagsorden til et direktionsmøde i jyske bank den
9. april 2000 fremgår bl.a.: ”dansk data elektronik a/s … … nybevilling til 01.08.2000: - velvillighedstilsagn om forhøjelse af kassekredit til 30 mio. kr. ……………….. 10,0 … regnskab og budget ledelsen i dansk data elektronik a/s forventer for indeværende regnskabsår (1999/00) at realisere en omsætning i størrelsesordenen 370 mio. kr. med et nettoresultat på ca. 11 mio. kr. efter afskrivninger på 10,7 mio. kr. ifølge internt regnskab pr. 31.01.2000 (9 måneder) har selskabet realiseret et underskud på kr. 21 mio., hvilket er en negativ afvigelse på 6 mio. kr. i forhold til det budgetterede. resultatet er påvirket af, at der er ansat flere medarbejdere, samtidig med at der er op- stået periodeforskydninger i en del projekter. - 3 - traditionelt har selskabet hovedparten af indtjeningen i sidste kvartal, hvilket også var tilfældet i sidste regnskabsperiode, hvor et underskud på ca. 10 mio. kr. blev vendt til et positivt nettoresultat på 7 mio. kr. i sidste kvartal af regnskabsåret. på et møde hos dansk data elektronik a/s er denne problemstilling drøftet, idet det syntes at være en stor opgave at skulle realisere et overskud på ca. 30 mio. kr. i sidste kvartal. ledelsen fastholder forventningen til et positivt resultat for hele året, idet det dog understreges, at der kan komme negative afvigelser som følge af yderligere perio- deforskydninger. realiseres forventningen til 1999/00 vil egenkapitalen pr. 30.04.2000 udgøre 87,6 mio. kr., hvilket med en balance på 250 mio. kr. giver en soliditet på 35 %. … indstilling da dansk data elektronik a/s endnu ikke har dokumenteret en stabil indtjening, ville det være hensigtsmæssigt med en konsolideringsperiode. dette er dog ikke foreneligt med den eksplosive udvikling, der præger it-branchen, hvorfor dansk data elektronik a/s også har valgt en mere vækstorienteret strategi for at undgå at sakke bagud i mar- kedet. anmodningen om forhøjelse af kreditrammen med 10 mio. kr. indstilles alene derfor som et velvillighedstilsagn, idet endeligt tilsagn først kan meddeles kunden, når afsluttet årsregnskab for 1999/2000 dokumenterer, at budgetforventningerne er opfyldt. der vil således umiddelbart efter modtagelse af 1999/2000 regnskabet blive udarbejdet en ny kreditindstilling indeholdende vurdering af regnskabet, en nærmere analyse af selska- bets vækststrategi samt finansieringsplanen herfor og engagementsvilkår, herunder ne- gativ pledge og pari passu. på trods af at engagementet tidligere har været baseret på friværdien i domicilejendom- men, vurderes engagementet (incl. forhøjelsen på 10 mio. kr.) fortsat forsvarligt. det er indstillers holdning, at engagementet fortsat skal relatere sig til driftsfinansering, mens væksten i form af virksomhedsopkøb skal finansieres af det planlagte sale-and-lease- back af domicilejendommen samt evt. tilførsel af yderligere aktie-/ansvarlig kapital.” ved brev af
10. maj 2000 bekræftede jyske bank over for ehuset (dengang dansk data elektronik) sit ”velvillighedstilsagn” om at forhøje kassekreditten med 10 mio. kr., såfremt regnskabet for 1999/2000 dokumenterede, at budgetforventningerne blev opfyldt. den
11. juni 2000 sendte direktør kurt wamberg rasmussen ehusets regnskabsmeddelelse 1999/2000 til jyske bank med oplysning om, at den fuldstændige årsrapport ville være til- gængelig på selskabets hjemmeside den
12. juni 2000 om eftermiddagen. af regnskabsmeddelelsen fremgår bl.a.: - 4 - ”regnskabsåret fra
13. maj 1999 til
14. april 2000 • omsætningen steg med 14 % til 359 mio. kr. • årets resultat blev på 11 mio. kr. mod sidste års resultat på 7 mio. kr. • årets resultat er acceptabelt set i lyset af selskabets strategiskift. resultatet er positivt påvirket af enkeltstående begivenheder og negativt påvirket af et stærkere fald i omsætningen end forventet fra servicekontrakter vedrørende den tidligere egenproducerede hardware. • selskabet tog i efteråret 1999 den afgørende strategiske beslutning at fokusere på det stærkt voksende marked for e-enabling af virksomheder. • strategien er under implementering, og i regnskabsåret 1999/00 steg omsætningen med 25 % inden for ehuset ddes fokusområde. • for at kunne accelerere selskabets vækst – både organisk og ved opkøb af relaterede aktiviteter – planlægges en udvidelse af kapitalgrundlaget ved et udbud af nye aktier efter generalforsamlingens godkendelse. • i regnskabsåret 2000/01 forventes fortsat fremgang i omsætning og resultat. … omsætning og resultat … i omsætningen indgår nedenfor nævnte salg af softbase-viden, -medarbejdere og -kunder med 6 mio. kr. … årets af- og nedskrivninger er påvirket af tilbageførsel af tidligere udgiftsførte ned- skrivninger på grunde og bygninger med 4 mio. kr. … resultatopgørelsen er påvirket positivt af en skatteindtægt på 2 mio. kr., samt renter heraf på 1 mio. kr., som følge af skattemyndighedernes ændrede praksis vedrørende pe- riodisering af serviceindtægter. årets resultat på 11 mio. kr. mod sidste års resultat på 7 mio. kr. svarer til forventnin- gerne i halvårsmeddelelsen. årets resultat er påvirket af tilbageførsel af tidligere ud- giftsførte nedskrivninger på grunde og bygninger, skatteindtægt vedrørende tidligere år samt indtægt fra salg af softbase-viden, -medarbejdere og -kunder. årets resultat er samtidig påvirket af et markant fald i serviceindtægter vedrørende egenudviklede hard- wareprodukter. set i lyset af selskabets strategiskifte og ovennævnte forhold vurderer bestyrelsen resultatet som acceptabelt.” af jyske banks brev af
15. juni 2000 til ehuset fremgår bl.a.: ”indledningsvis vil vi gerne benytte lejligheden til, at ønske jer tillykke med det pæne resultat pr.
16. april
17. - 5 - forudsætningen for en forhøjelse af [kassekreditten] er hermed opfyldt.” af en intern, kommenteret dagsorden til et direktionsmøde i jyske bank den
18. juni 2000 fremgår bl.a.: ”regnskab og budget dansk data elektronik a/s har i regnskabsåret 1999/00 realiseret en omsætning på 359 mio. kr. og et nettoresultat på 10,8 mio. kr., efter afskrivninger 5,3 mio. kr. nettoresul- tatet er på niveau med det forventede, og vurderes af selskabets ledelse som acceptabelt. i forhold til resultatskønnet i januar 2000 er afskrivningerne reduceret med 5,4 mio. kr., idet tidligere afskrivninger på domicilejendommen er tilbageført. … for regnskabsåret 2000/01 budgetteres med en omsætning på 490 mio. kr. og et resultat før skat på 28,2 mio. kr. efter afskrivninger på 12 mio. kr. indstiller vurderer, at den forventede vækst er realistisk ikke mindst under hensyntagen til de kommende opkøb af it-virksomheder. på den kommende generalforsamling, vil der blive fremsat forslag om udvidelse af sel- skabets aktiekapital. … … ansøgt engagement … på direktionsmødet [den
19. april 2000] blev der bevilget et velvillighedstilsagn om for- højelse af kassekreditten med 10 mio. kr., idet endeligt tilsagn først kunne meddeles sel- skabet, når budgetforventningerne til årsregnskabet 1999/00 blev opfyldt. baggrunden var, at selskabet pr. 31.01.2000 (9 måneder) havde realiseret et underskud på 21 mio. kr. det er dog sædvanligt, at der realiseres negative driftsresultater de første 9 måneder af regnskabsåret, men underskuddet i regnskabsåret 1999/00 var større end de foregående år. indstilling funktionsleder, kredit leif bundgaard har på baggrund af det realiserede regnskabsre- sultat godkendt, at kravene i henhold til velvillighedstilsagnet er opfyldt, idet dansk data elektronik a/s efter offentliggørelsen af regnskabet anmodede om en hurtig tilba- gemelding. på baggrund af den nært forestående genforhandling har funktionsleder, kredit leif bundgaard samtidig godkendt forlængelsen af kassekreditten frem til 01.08.
20. det ansøgte engagement, der er på blancobasis, vurderes forsvarlig, da det vurderes at den nye strategi er kommet godt fra start, ligesom kapitalforholdene vurderes tilfreds- stillende og ledelsen kompetent. der er ikke etableret negativ pledge eller pari passu, hvilket er samme vilkår som i unibank, hvor engagementet består af en kassekredit på 50 mio. kr. og en garantiramme på 4 mio. kr. - 6 - det er indstillers holdning, at engagementet fortsat skal relatere sig til driftsfinansiering, mens væksten i form af virksomhedsopkøb skal finansieres af det gennemførte sale and lease back af ejendommene samt gennemførsel af den planlagte udvidelse af aktiekapi- talen.” responsumudvalget under fsr – danske revisorer har den
21. november 2013 afgivet en ud- talelse, hvoraf bl.a. fremgår: ”de har stillet udvalget følgende spørgsmål: …
22. hvordan vil en revisor i en børsnoteret virksomhed sædvanligvis reagere i rela- tion til ledelsen, såfremt revisor under sin revision opdager fejl i et regnskab, som over- stiger det planlagte væsentlighedsniveau?
23. vil det være i overensstemmelse med god revisionsskik, hvis revisor – såfremt revisor under sin revision opdager fejl i et regnskab, som overstiger det planlagte væ- sentlighedsniveau – forsyner regnskabet med en revisionspåtegning med forbehold her- for, uden først at anmode selskabets ledelse om at rette fejlen, således at forbehold kunne undgås? … udvalget skal besvare de stillede spørgsmål således: ad spørgsmål 1 udvalget har lagt til grund at der spørges til god revisionsskik i perioden 1997 til
24. revisor fastsætter ved sin planlægning af revisionen et foreløbigt væsentlighedsniveau. ved afslutningen af revisionen revurderer revisor om det oprindeligt fastsatte væsent- lighedsniveau fortsat er passende. hvis dette ikke er tilfældet skal revisor fastsætte et nyt væsentlighedsniveau. hvis revisor ved sin revision opdager fejl i det udarbejdede regnskab, som overstiger det af revisor fastsatte væsentlighedsniveau, skal revisor foreslå ledelsen at fejlene ret- tes. sker dette ikke skal revisor indarbejde et forbehold i sin revisionspåtegning og i sin re- visionsprotokol oplyse om baggrunden for forbeholdet. ad spørgsmål 2 udvalget skal besvare spørgsmålet benægtende.” - 7 - forklaringer til brug for højesteret er der afgivet forklaring af visti nielsen, britta fladeland iversen, claus christoffersen og bent hansen samt supplerende forklaring af leif bundgaard og jørgen blom. visti nielsen har forklaret bl.a., at han i 1999/2000 var medlem af jyske banks koncerndirek- tion, som havde ansvaret for bankens 122 afdelinger i danmark. han sad i koncerndirektionen sammen med 2-3 andre. han sad endvidere i bestyrelsen for de udenlandske datterselskaber. han havde således en topplacering i jyske bank. han havde ansvaret for kreditområdet. det var fortrinsvis erhvervskredit, som han beskæftigede sig med. jyske bank har aldrig satset på at have kunder inden for bestemte brancher. hver enkelt kunde bliver vurderet individuelt. i 1999 anmodede dansk data elektronik a/s, der senere tog navneforandring til ehuset, om at blive kunde i jyske bank. han havde ikke hørt om virksomheden før dette tidspunkt. hen- vendelsen fra virksomheden endte på hans bord, fordi han var kreditdirektør. han videregav sagen til region københavn, hvor funktionsdirektør leif bundgaard behandlede sagen sam- men med den centrale kreditafdeling i silkeborg og afdelingen i herlev, hvor mikael petersen var afdelingsdirektør. han fik af høflighedsgrunde kopi af bankens brev af
25. juni 1999 til virksomheden. han var ikke med til at beslutte, at der skulle bevilges kredit. han er efterføl- gende blevet bekendt med virksomhedens resultatopgørelser for 1997/98 og 1998/
26. leif bundgaard havde bemyndigelse til at bevilge kreditten. hvis virksomhedens overskud i 1998/99 havde været 2,9 mio. kr. i stedet for 7,3 mio. kr., ville han ikke have bevilget kredit- ten. forhåndsordren var, at leif bundgaard skulle henvende sig til ham, hvis han var i tvivl om, hvorvidt der skulle bevilges kredit. jyske bank ville ikke røre en sag, hvis der var antyd- ning af problemer med at få en blank revisionspåtegning. der var ikke nogen fast beløbs- grænse for, hvornår leif bundgaard skulle konsultere ham. sådan kan man ikke arbejde. han besøgte selv virksomheden den
27. maj
28. det var et høflighedsvisit, hvor han mødte virk- somhedens ledelse. han fik under besøget et indtryk af virksomheden og af, at den havde gennemført en turn-around. han besøgte virksomheden for at vise interesse for kunden, ikke fordi han ville kontrollere virksomheden. han kan ikke i detaljer huske, hvad der skete under besøget. han husker, at bl.a. kurt wamberg rasmussen og claus christoffersen deltog som repræsentanter for virksomheden. - 8 - leif bundgaard har supplerende forklaret bl.a., at ehuset i 1998/99 havde været igennem en længere fase med at udvikle sig til softwareproducent. der havde været underskud i virksom- heden året før, men virksomheden havde taget en række initiativer for at komme i mål med hensyn til virksomhedens turn-around. regnskaberne viste et overskud på ca. 7,4 mio. kr., og revisionspåtegningen var blank. han fik forelagt budgettet for det følgende år. det så ud til, at udviklingen ville fortsætte i positiv retning. han skønnede, at budgettet var opnåeligt, idet virksomheden redegjorde for en række initiativer, som man ville iværksætte. nøgletal fra regnskaberne er vigtige og afgørende, når han skal foretage en kreditvurdering. han forholdt sig til et resultat på 7,4 mio. kr. hvis overskuddet alene havde været 2,9 mio. kr., ville det have været et væsentligt dårligere resultat, som nærmede sig et nulresultat. hvis det havde været situationen, ville han have drøftet sagen med sin chef, visti nielsen. han ville have indstillet til visti nielsen, at beslutningen om at bevilge kredit skulle udskydes til året efter, så man kunne se, om der var substans i, at virksomheden tjente penge. hvis der havde været et forbehold i revisionspåtegningen, ville virksomheden ikke have fået kredit. det er en regel i banken, at medarbejderne skal drøfte sagen med chefen, hvis man vurderer, at der er et pro- blem, som er væsentligt, principielt eller diskutabelt. han er i østre landsrets dom citeret for at have forklaret, "at han ikke kan sige, hvordan han ville have reageret, hvis overskuddet på 7,4 mio. kr. i stedet havde været et overskud på 2,9 mio. kr.". denne gengivelse er upræcis og ikke dækkende for hans svar i landsretten. det han sagde var, at det var et hypotetisk spørgs- mål, som han ikke havde taget stilling til. han var i juni 2000 med til at beslutte, at virksomhedens kredit blev forhøjet. virksomheden havde ifølge regnskabet opnået et resultat på 11 mio. kr. denne oplysning var af betydning for jyske banks beslutning om at forhøje kreditten. i resultatet indgik salg af softbase-viden, medarbejdere og kunder med 6 mio. kr. endvidere var der sket tilbageførsel af tidligere ud- førte nedskrivninger på grunde og bygninger med 4 mio. kr. endelig var der en skatteindtægt på 2 mio. kr. samt renter heraf på 1 mio. kr. disse enkeltstående indtægter har påvirket virk- somhedens resultat positivt. totalt set havde der været et negativt resultat på driften på minus 2 mio. kr. det pågældende år. han husker ikke i detaljer, hvilke overvejelser han gjorde sig i forbindelse med, at han analyserede regnskabet. han husker ikke sagens tidsmæssige forløb. han husker ikke, om jyske bank så regnskabet forud for den
29. juni 2000, hvor kassekredit- ten blev forhøjet fra 20 til 30 mio. kr. han kendte resultatet, men husker ikke, om han så selve regnskabet. han husker ikke, om han forud for brevet af
30. juni 2000 havde set det officielle - 9 - regnskab, men han kendte hovedtallene. jyske bank havde set virksomhedens regnskabsmed- delelse af
31. juni 2000, inden beslutningen blev truffet, og beslutningen blev truffet på dette grundlag. han husker ikke, om han så revisionsprotokollatet i forbindelse med, at beslutnin- gen om forhøjelse af kreditten blev truffet. det fremgik af regnskabet, at en afgørende forud- sætning for opnåelse af det budgetterede resultat var en omsætningsforøgelse svarende til knap 50 procent og en forøgelse af dækningsbidraget svarende til knap 46 procent. banken lægger vægt på både resultat og likviditet, når beslutninger om bevilling af kredit skal træffes. det gør en væsentlig forskel for banken, om man er i en situation, hvor man skal bevilge kre- dit for første gang, eller om man er i en situation, hvor kreditten skal forhøjes. britta fladeland iversen har forklaret bl.a., at hun blev statsautoriseret revisor i
32. hun arbejdede hos deloitte fra 1974-
33. hun blev partner hos deloitte i 1988 og indehaver i
34. fra 1996-2001 var hun ansat hos kpmg og fra 2001 hos arthur andersen, der i 2002 fusionerede med deloitte. hun blev indehaver i deloitte igen i forbindelse med fusionen i
35. hun havde ehuset som kunde fra 1989-
36. i starten arbejdede hun som assistent, men fra 1991, hvor hun blev indehaver, blev hun ansvarlig for revisionen. pj aarup, som senere blev til lund thomsen & partnere, var hovedrevisor for virksomheden. der var dengang et krav om, at der skulle være to revisorer, når en virksomhed skulle introduceres på børsen. børsin- troduktionen skete i
37. deloitte og lund thomsen & partnere var revisorer for virksom- heden sammen. deloitte havde ansvaret for varesalg, debitorer og periodisering samt foreta- gelse af kvalitetskontrol af lund thomsen & partneres arbejde. revisorerne gennemgik gen- sidigt hinandens arbejde, for man kan ikke underskrive regnskabet uden at have været det hele igennem. hun valgte, at deloitte skulle revidere salg, debitorer og periodisering. hun mente, at deloitte skulle tage den del, hvor der var den største risiko for fejl, fordi deloitte og hun var grundigere end lund thomsen. lund thomsen var indforstået med denne fordeling. der skete ikke noget skift, mens hun var hos deloitte. normalt foregår der en rotation mellem de to revisionsfirmaer, men hun holdt fast i, at deloitte skulle revidere salg, debitorer og periodi- seringer hele tiden. hun har i perioden fra 1991-1995 deltaget i alle de bestyrelsesmøder i virksomheden, hvor der blev gennemgået regnskaber. virksomheden beskæftigede sig dels med hardware produk- - 10 - tion, dels med software produktion. hun skønner, at fordelingen var fifty-fifty. virksomheden producerede bl.a. software til biblioteker, kommuner, aviser og ejendomsmæglere. før hun blev indehaver hos deloitte, refererede hun fra 1984-1991 til poul e. grüning og fra 1991- 1995 til bent hansen. mens vidnet var ansvarlig for virksomhedens regnskaber, fandt hun hvert halve år problemer med indtægtskriterierne. der var sket forudfakturering, der fandtes fakturaer, hvor levering ikke var sket, og servicekontrakterne var ikke blevet periodiseret. dette betød, at revisionen måtte udvides, og der blev foretaget en 100 procents gennemgang af alle væsentlige fakturaer over et vist beløb. desuden blev kreditnotaerne gennemgået i pe- rioden frem til, at regnskabet blev underskrevet. virksomheden kunne ikke skjule forudfaktu- reringen, idet hun tjekkede den underliggende dokumentation. hun tjekkede således, om der rent faktisk var sket levering af varer til en kunde. for så vidt angik software tjekkede hun, om der rent faktisk var sket levering, eller hvor langt fremme man var med udviklingen af det pågældende program. de fejl, som hun fandt, drøftede hun med bent hansen. hun fik det prædikat, at hun altid fandt fejl. alle de stikprøver, som hun foretog, blev dokumenteret. der blev udarbejdet et topmemo, som er en overordnet beskrivelse af konklusionerne vedrørende de enkelte områder. fejlene blev opsummeret vedrørende de enkelte områder, og hun kom med forslag til, hvordan man fremadrettet kunne undgå fejl. det var hendes medarbejdere, der udførte arbejdet, men hun godkendte arbejdet og havde det overordnede ansvar for dette. hun havde et team på 5-6 medarbejdere, der udarbejdede materialet på baggrund af hendes in- strukser. hun har selv været nede i dokumenterne, og hun har selv set alle fejl. der blev udar- bejdet et topmemo hvert halve år i forbindelse med, at der blev udarbejdet regnskab. topme- moet skal altid ligge på sagen. de fejl, som hun og hendes team fandt, blev drøftet med virk- somhedens økonomichef. det var først jørgen norbæk og senere peter tvedegaard. begge økonomichefer ønskede først at rette de fundne fejl, når direktionen havde været ind over og havde godkendt rettelserne. fejlene blev først rettet efter sværdslag, men alle de fejl, som hun og hendes team har fundet, blev faktisk rettet. hun forlod deloitte i
38. det gjorde hun, fordi hun ikke blev værdsat for sit arbejde som sporhund. hermed mener hun, at hun fandt mange fejl. hun opfattede sig selv som offentlig tillidsrepræsentant. virksomheden var børs- noteret, og hun gik meget op i, at regnskabet blev rigtigt. bent hansen var nok lidt irriteret over hendes ihærdighed. da hun forlod deloitte, overtog kim gerner hendes stilling og hen- des sager, herunder denne sag. der blev ikke lavet nogen overdragelsesforretning, men alle hendes notater og medarbejdernes notater lå på sagen. hun undrede sig over, at der ikke skulle være en overdragelsesforretning, for det er i overensstemmelse med god revisionsskik - 11 - at afholde en sådan. det blev der heller ikke på hendes andre sager. i forbindelse med regn- skabsaflæggelse kan det være svært at beskrive ledelsens holdninger og kompetencer. det er derfor, at overdragelsesforretningen er vigtig. der blev foretaget fuld revision hvert halve år på virksomheden, hvilket ikke er normalt. ingen hos deloitte kan have været i tvivl om, at der havde været fokus på rettelse af fejl i forbindelse med forkert indtægtsførsel. da hun forlod deloitte, købte hun en enkelt aktie i virksomheden for at følge med i, hvordan det gik. hun kendte kurt wamberg rasmussen, idet han tidligere – da hun var helt ung – var direktør for en klient hos deloitte. protokollen er revisors kommunikation til virksomhedens bestyrelse. management letter er skrevet til direktionen og er mere omfattende end protokollen og indeholder forslag til forbed- ringer. det er lavet på baggrund af topmemoet, som er kommunikationen til revisorerne og endnu mere deltaljeret. i protokollen blev der henvist til management letter, men hun var ked af, at der ikke blev skrevet mere i protokollen om indtægtskriterierne. det kunne hun ikke komme igennem med. hun måtte indgå et kompromis med de andre således, at der blev hen- vist til management letter. virksomhedens bestyrelse fik mundtligt at vide, at der var proble- mer. bestyrelsen fik således de fulde oplysninger. direktionen lovede, at problemerne ikke ville gentage sig, men problemerne blev ved med at gentage sig. problemerne blev drøftet med jørgen worning, som var bestyrelsesformand fra 1994 til
39. danske bank skulle have revisionsprotokollerne hvert halve år, og virksomheden var derfor meget opmærksom på, at det som stod i protokollerne, var så pænt som muligt. der forelå aldrig et udkast til regnskab fra virksomheden, men alene en råbalance, som alle i virksomheden var enige om. det var denne råbalance, som hun reviderede. de fejl, som hun fandt, var pænt store. de lå på 10-20 procent af omsætningen. det var akkumulerede fejl. alle fejl blev rettet uanset beløbenes størrelse. hun er aldrig blevet afhørt af politiet og har ikke haft nogen forbindelse til den straffesag, der har været ført mod claus christoffersen, kurt wamberg rasmussen og torben krog. de pågældende er dømt for kursmanipulation mv. hun mødte tilfældigt claus christof- fersen i en forretning for ca. 1½ år siden. de kom til at tale om sagen, og claus christoffersen gav udtryk for, at han skulle have hørt bedre efter, hvad hun havde sagt. claus christoffersen gav udtryk for, at han fortrød, at han ikke havde fulgt op på hendes henstillinger. det var claus christoffersen, der lagde pres på omsætningen, og det var også ham, der ikke var glad for, at fejlene blev rettet, men han rettede dem. - 12 - hun arbejder i dag som selvstændig konsulent. hun hjælper advokater, kuratorer og banker med regnskabsmæssige problemstillinger i forbindelse med behandling af konkursboer, om- stødelsessager, bankaftaler og lignende. hun arbejder for advokat boris frederiksen. jyske bank er en del af en bankaftale med 10 banker, som boris frederiksen arbejder for. hun ar- bejder således for jyske bank og har gjort det siden december
40. hun har afgivet sin forklaring ud fra hukommelsen. hun husker sagen fuldstændigt. sagen var en ud af tre hjertesager for hende. hun beholdt ikke noget skriftligt materiale, da hun for- lod deloitte, da materialet tilhører deloitte. hun og per aarup var ofte uenige om, hvad der skulle stå i management letter, men hun fik altid sin vilje. det kunne også være bent hansen, som hun var uenig med. hun ville gerne skrive direkte, hvad problemerne var. det var de ikke altid enige om. claus christoffersen har forklaret bl.a., at han blev uddannet civilingeniør i
41. senere samme år startede han dansk data elektronik aps. virksomheden blev senere til et aktiesel- skab. han har været direktør og hovedaktionær i virksomheden i 25 år. virksomheden blev børsnoteret i 1984, og han var fortsat direktør og hovedaktionær efter dette tidspunkt. han havde blandt andet ansvaret for strategi og visioner. virksomheden havde siden begyndelsen af 1980'erne udviklet software og leveret service til software. i 1999 skiftede virksomheden navn til ehuset, og der blev samtidig skiftet strategi. virksomheden havde fremadskridende haft succes, men med op- og nedture undervejs. virksomheden lagde budgetter, og det var vigtigt for virksomheden, at budgetterne blev overholdt, særligt efter børsintroduktionen. navneskiftet var alene udtryk for et ændret fokus, for det var fortsat de samme medarbejdere, der var ansat i virksomheden. han sagde altid i virksomheden, at det svære var at skabe høj- teknologi, ikke at udarbejde regnskaber. virksomheden havde to revisorer, deloitte og lund thomsen & partnere. indtil 1996 var det britta fladeland iversen, der var ansvarlig for virk- somheden hos deloitte. han havde et godt samarbejde med britta fladeland iversen. hun var effektiv og insisterende. han talte meget med britta fladeland iversen i forbindelse med af- læggelse af regnskab. der blev aflagt regnskab hvert halve år. det endte altid med, at han og britta fladeland iversen blev enige, og de fejl, som britta fladeland iversen havde fundet, blev rettet. britta fladeland iversen var med til de bestyrelsesmøder, hvor regnskaberne blev gennemgået. der var to bestyrelsesmøder om året, hvor der var regnskaber på dagsordenen. - 13 - direktøren lovede, at man fremover ville lave færre fejl, men fejlene blev åbenbart ikke rettet alligevel. der skete forbedringer, men ikke i tilstrækkeligt omfang. virksomheden fik en fi- nansdirektør i
42. det var kurt wamberg rasmussen. der havde ikke været nogen finans- direktør tidligere. finansdirektøren skulle bl.a. tage sig af problemet med forudfakturering. det spørgsmål, der blev diskuteret, var, hvornår software kunne anses for at være leveret. han hørte mindre om regnskabsmæssige problemer, efter at britta fladeland iversen var væk, og finansdirektøren var blevet ansat. han troede derfor, at tingene var i orden. han kendte ikke kurt wamberg rasmussen før ansættelsen. bent hansen fortalte ikke ham noget om kurt wamberg rasmussen. på basis af regnskabet for 1999/2000 udarbejdede virksomheden et budget for 2000/2001, hvori de indregnede vækst, herunder ansættelse af 20-30 nye medar- bejdere. han blev i februar 2001 klar over, at der var et problem i virksomheden omkring forudfaktureringer, hvilket betød, at der ikke var det overskud, som han havde regnet med. hvis han havde kendt de rigtige tal, ville virksomheden ikke have ekspanderet. han havde også privat handlet i tillid til, at tallene i regnskabet var rigtige, idet han for lånte midler havde købt aktier til børskurs for 19 mio. kr. kurt wamberg rasmussen blev indkaldt til et møde den
43. februar 2001 med lund thom- sen, kim gerner og bente holm skov, hvor wamberg rasmussen blev interviewet om regn- skaberne. kurt wamberg rasmussen vedstod, at han havde godkendt, at der blev taget poster med i regnskabet, som ikke skulle have været taget med. han selv deltog ikke i mødet, der foregik på kurt wamberg rasmussens kontor. umiddelbart efter mødet kom kim gerner ind til ham og sagde: "så lykkedes det ham alligevel". han tror, at kim gerner hermed mente, at han på forhånd havde vidst, at wamberg ikke var noget godt kort. han var lamslået, da virk- somheden var hans livsværk. på et efterfølgende bestyrelsesmøde blev det besluttet, at kurt wamberg rasmussen skulle bortvises fra virksomheden. det blev også konstateret, at wam- berg rasmussen havde lavet insiderhandel, og oplysning herom blev sendt til finanstilsynet, der efterfølgende indgav anmeldelse til bagmandspolitiet. finanstilsynet konstaterede, at wamberg rasmussen uberettiget havde tjent 400.000 kr. på aktiehandel. der blev aldrig rejst tiltale mod wamberg rasmussen for dette. der opstod en storm i pressen, som bevirkede, at virksomheden blev presset i markedet. om- verdenen konstaterede, at firmaet havde ansat en forkert finansdirektør, hvilket gik ud over virksomhedens image og medførte, at salget gik ned. kunderne turde ikke købe, og medarbej- - 14 - derne kunne ikke performe optimalt. han blev kontaktet af journalister, der fortalte, at wam- berg rasmussen tidligere havde været involveret i virksomheder, hvor det var gået mindre godt. dette undersøgte han på nettet og fandt ud af, at der bl.a. havde været problemer med wamberg rasmussens ansættelse i virksomheden rex rotary, som deloitte også var revisor for. det var på et tidspunkt, hvor bent hansen var direktør for deloitte. bent hansen burde have kunnet huske disse problemer, selv om der var gået 14 år. bent hansen burde have for- talt ham om problemerne. hvis han, bestyrelsesformanden eller medrevisoren havde kendt disse oplysninger, ville wamberg rasmussen aldrig være blevet ansat i virksomheden. hvis oplysningerne var kommet frem efterfølgende, ville wamberg rasmussen være blevet opsagt. han mener, at lund thomsen & partnere ikke havde fået noget at vide fra deloitte om wam- berg rasmussens fortid. hvis lund thomsen & partnere havde vidst noget, så ville han eller formanden for bestyrelsen nok have fået det at vide. han er i en straffesag blevet dømt for at have haft kendskab til den fusk med regnskaberne, som wamberg rasmussen havde lavet. han var ikke enig i byrettens dom og ankede den til landsretten. da han efterfølgende læste præmisserne i byrettens dom, frafaldt han sin anke. de sidste måneder af regnskabsåret havde meget stor betydning for virksomheden, idet den væsentligste del af omsætningen lå her. 35-40 procent af omsætningen lå i de to sidste måne- der af regnskabsåret. virksomheden havde sin egenkapital på 100 mio. kr. i behold. proble- met var, at virksomheden havde mistet sin troværdighed. det var fusken med regnskaberne, der var årsagen til konkursen. virksomheden udstedte i årene op til konkursen omkring 2.000 fakturaer årligt. der er lavet fusk med 1-20 fakturaer. i midten af 1990'erne udstedte virksomheden 1800-2000 fakturaer årligt. der skete indimellem fejl i forbindelse med faktureringen, men han husker ikke, at der skulle have været tale om, at der skete fejl med hensyn til 10-20 procent af omsætningen. britta fladeland iversen kom med forskellige anbefalinger for at sikre, at virksomheden kunne undgå fejl i fremtiden. anbefalingerne blev sendt ned i organisationen, og han troede, at anbefalingerne blev efterlevet. virksomheden havde først haft handelsbanken som bankforbindelse. handelsbanken blev senere til danske bank. på et tidspunkt sagde danske bank, at de ville nedtrappe engage- - 15 - mentet i virksomheden. han spurgte hvorfor, men fik ikke rigtigt nogen forklaring. filialdi- rektøren sagde, at han ikke selv havde nogen forklaring. der var ingen i danske bank, der sagde noget om regnskabsfusk. efterfølgende spurgte han ordførende direktør knud sørensen om begrundelsen. knud sørensen sagde, at det lignede magtmisbrug i banken. da danske bank trak sig som virksomhedens bankforbindelse, fik virksomheden et tilsvarende engage- ment med jyske bank. bent hansen har forklaret bl.a., at han blev statsautoriseret revisor i
44. allerede i 1961 var han blevet ansat hos deloitte. han blev i 1979 medlem af direktionen hos deloitte. i 1998 udtrådte han af direktionen, fordi han skulle være formand for foreningen af statsautoriserede revisorer. i perioden 1979-1998 havde han blandt andet ansvaret for kvalitetssikring, erstat- ningssager, relationen til de internationale organisationer, risk management samt den faglige udvikling hos deloitte. han var revisor for dansk data elektronik a/s. det blev han i 1984 i forbindelse med, at virksomheden skulle børsnoteres. lund thomsen & partnere var medrevi- sorer. regnskabet skulle underskrives af to revisorer. han underskrev til venstre på regnska- bet som klientansvarlig revisor. de var fire, som underskrev regnskabet. han havde ikke den daglige kontakt til virksomheden. det var i starten poul erik grüning, der havde britta fladeland iversen som assistent. senere blev det britta fladeland iversen, der havde den dag- lige kontakt til virksomheden, og som havde ansvaret for revisionen i det daglige. han var med til at godkende revisionsplanlægningen. det var først poul erik grüning, senere britta fladeland iversen og endnu senere kim gerner, der stod for detailplanlægningen. han er enig i, at risikoen i revisionen lå i omsætning, varedebitorer, salg og periodisering. det var pj aarup, der var revisor for claus christoffersen forud for børsnoteringen. henning lund thomsen var ansat hos pj aarup. han var stolt, hver gang deloitte fik en kunde, der var børs- noteret. de fejl, som britta fladeland iversen fandt i virksomhedens regnskaber, drøftede hun med ham. han mener ikke, at der var problemer hvert år. britta er en faglig kompetent revi- sor, men hun har – efter hans opfattelse – den svaghed, at hun har vanskeligt ved at skelne mellem store og små problemer. hun har hvirvlet meget støv op. han mindes ikke, at britta fladeland iversen skulle have fundet nogen forudfaktureringer. han gik på pension i
45. han har prøvet at glemme virksomheden, men efter han fik vidneindkaldelsen, har han genop- frisket sin hukommelse. da britta fladeland iversen forlod deloitte, overtog kim gerner sagen. der blev ikke foretaget nogen ændring af fokus i forbindelse med virksomhedens regn- skaber. i en årrække blev der foretaget fuld revision af både helårs- og halvårsregnskaber. - 16 - dette var efter ønske fra klienten, der ønskede mere sikkerhed, idet virksomheden var blevet børsnoteret. de sidste 2-3 år blev der ikke foretaget revision af halvårsregnskaberne. dette var også efter ønske fra klienten, idet det var for dyrt at revidere begge regnskaber. det er ikke normalt at foretage en omfattende afleveringsforretning i forbindelse med, at en revisor fra- træder, og en ny kommer til. han husker ikke, om der blev foretaget en afleveringsforretning i forbindelse med, at britta fladeland iversen fratrådte hos deloitte. han var stadig på sagen, og de medarbejdere, der kom på virksomheden, var også stadigvæk de samme. der blev fo- retaget den samme revision efter, at britta fladeland iversen var fratrådt, som der var blevet foretaget før. han er ikke bekendt med, om der har været diskussioner med virksomheden om periodisering. han kendte ikke kurt wamberg rasmussen, som blev ansat som finansdirektør i virksomheden. han er efterfølgende blevet klar over, at wamberg rasmussen havde været ansat i rex rotary, som var klient hos deloitte. denne klient lå dog i en anden afdeling end den afdeling, hvor han arbejdede. han havde ikke hørt om, at der var blevet påført rex rotary et tab. han har ikke hørt om, at der skulle have været uregelmæssigheder i regnskaberne på 10-20 procent af omsætningen. han har heller ikke hørt om problemer med forudfakturering. der har ikke stået noget om disse emner i de topmemoer, som han har set. et topmemo er en sammenfatning af revisionen. der har heller ikke stået noget om det i de management letters, som han har set. han har ikke i forbindelse med, at han har genopfrisket sin hukommelse, læst dokumenter, der går længere tilbage end
46. han har ikke holdt britta fladeland iversen nede og har ikke forhindret, at hun kunne skrive det, som hun ønskede. han har ikke taget hensyn til, hvor revisionsprotokollatet skulle forevises. britta fladeland iversen gravede altid helt i bund, når hun reviderede. det var britta fladeland iversen i en nøddeskal. han har væ- ret med til at forhøje væsentlighedsniveauet. han husker, at revisionen fandt tre fejl, men der var ikke tegn på systematiske fejl. han har læst østre landsrets dom i nærværende sag. han er bekendt med den syn- og skønsrapport, som er udarbejdet til brug for sagens behandling i landsretten. han er ikke enig i rapportens konklusioner. hvis man forestiller sig, at kim ger- ner havde sagt de samme ting til ham som det, der fremgår af skønsrapporten, så ville han have sikret sig, at oplysningerne var rigtige. hvis det viste sig, at oplysningerne var rigtige, ville han have gravet videre i sagen og have taget fat i den daglige ledelse for at få dem til at rette fejlene. det kunne være endt med et revisionsforbehold, men det er rent teoretisk, for i praksis vil virksomheden ordne tingene, så et revisionsforbehold undgås. - 17 - jørgen blom har supplerende forklaret bl.a., at han deltog på lund thomsen & partneres revi- sionsteam i perioden 1989-1996 og i øvrigt frem til konkursen. han varetog koncernrevisio- nen, og derfor var han involveret i stort set alle dele af revisionen. i perioden 1989-1996 va- retog deloitte revisionen af varesalg, debitorer og periodisering. lund thomsen & partnere og deloitte drøftede løbende revisionen. de sad i samme rum og drøftede deres findings, ef- terhånden som de blev fundet. efterfølgende blev der samlet op på, hvad der skulle med i henholdsvis topmemo, revisionsprotokollat og regnskab. dialogen i revisionsprocessen star- tede uformelt, og den blev herefter stadigt mere formel med henblik på, at det skulle kunne skrives ned. der var ikke nogen væsentlige forhold, som ikke blev drøftet i rummet. de to revisionsteams havde tillid til hinanden, og det er ikke hans opfattelse, at de to revisionsteams holdt oplysninger tilbage for hinanden. britta fladeland iversen er en dygtig revisor, og hun er tilpas grundig, men det er hans opfat- telse, at hun talte for meget. det kunne være vanskeligt at få arbejdsro, og britta fladeland iversen lod alt flyde i den forstand, at hun fortalte om alt, hvad hun stødte på. han opfattede hende også som opfarende. på et tidspunkt konstaterede de, at ehuset havde lavet en klippe- kortordning til deres kunder. dette havde ehuset indtægtsført, fordi de ikke havde fantasi til at forestille sig, at det var forkert i revisionsmæssig henseende. sådanne forhold kunne få britta fladeland iversen til at fare op, hvorimod han opfattede sig selv som havende en mere rådgivende funktion. baggrunden for, at deloitte havde revisionsområderne varesalg, debitorer og periodisering, var, at lund thomsen & partnere var den oprindelige revisor, og ehuset var interesseret i fortsat at have lund thomsen & partnere som deres hovedrevisor. det havde også en bag- grund i, at honorarfordelingen ikke var fifty-fifty. britta fladeland iversen har ikke sagt til ham, at deloitte var grundigere end lund thomsen & partnere. hun har ikke givet udtryk for noget sådant. der var aldrig uenighed om fordelingen af revisionsopgaver mellem lund thomsen & part- nere og deloitte, men når de lavede planlægningsmemoer, blev fordelingen drøftet. de revi- derede to gange om året, og deloitte havde oparbejdet en stor ekspertise i at revidere varesal- get hos ehuset. denne revision kræver, at man har kendskab til, hvem man konkret skal spørge i organisationen, når man skal have information om et bestemt varesalg. fordelingen - 18 - var ikke udtryk for, at lund thomsen & partnere ikke var grundige, eller for, at deloitte var utilfreds med deres indsats. lund thomsen & partnere blev ikke orienteret om, at britta fladeland iversen deltog i besty- relsesmøder hos ehuset, men henning lund thomsen fra lund thomsen & partnere var med til alle bestyrelsesmøder, og han vil have vidst det, hvis britta fladeland iversen også var til stede. britta fladeland iversen har ikke fortalt ham, at hun deltog i bestyrelsesmøder hos ehuset. da ehuset gik fra at være en hardware- til en softwarebaseret virksomhed, påvirkede det pri- mært de revisionsområder, som deloitte tog sig af. hardwaresalget faldt hurtigt, og revisionen af varesalg og periodisering blev mere og mere kompleks. transformationen var ikke rigtig gået i gang på det tidspunkt, hvor britta fladeland iversen arbejdede med revisionen af ehuset. den tog først til i årene efter. transformationen påvirkede ikke i væsentlig grad de revisionsområder, som lund thomsen & partnere sad med. i forbindelse med transformationen fra hardware til software havde ehuset involveret sig i udviklingen af et avisredigeringssystem i belgien i begyndelsen af 1990’erne. det gik ikke godt, og formentlig som følge heraf styrkede ehuset regnskabsafdelingen i midten af 1990’erne. han husker, at regnskabsfunktionen i midten af 1990’erne blev styrket med cand.merc.aud. john hoffmann og kurt wamberg rasmussen, og at torben krog tiltrådte som salgsdirektør. indtil denne styrkelse af ehusets regnskabsfunktion fandt sted, havde lund thomsen & partnere ansvaret for regnskabsudarbejdelsen, hvilket i dag ville være ulovligt. i forbindelse med denne regnskabsudarbejdelse foretog de efterposteringer af den råbalance, de havde fået fra den daværende økonomifunktion, som ikke havde mange kompetencer inden for økonomi og regnskabsudarbejdelse. efter ansættelsen af hoffmann og wamberg samt ansættelsen af endnu en cand.merc.aud. ved navn thomas lundegaard udarbejdede ehuset selv regnskabet, og dialogen mellem revisionen og regnskabsfunktionen om efterposteringer foregik herefter mere formelt som en diskussion mellem revisionen og økonomifunktionen. han havde dialog med kurt wamberg rasmussen i forbindelse med revisionen, og det vir- kede som om, man kunne stole på ham. torben krog havde han ikke dialog med i forbindelse med revisionen. - 19 - efter hans opfattelse er forskellen på forudfakturering – som ikke i sig selv er ulovligt – og systematisk forudfakturering, at sidstnævnte er en indtægtsførsel af ikke-leverede ydelser eller varer. det er ikke hans opfattelse, at ehuset forsøgte at skjule forudfakturering. når man fandt forudfakturering på produkter som f.eks. klippekortet, var det ikke udtryk for, at ehuset for- søgte at foretage systematisk forudfakturering. den forkerte indtægtsførsel af disse klippekort var udtryk for manglende kompetence i den daværende økonomifunktion. han drøftede ikke med britta fladeland iversen, at der skulle være systematisk forudfakture- ring i ehuset, men de har drøftet enkeltstående forudfaktureringer. det er hans opfattelse, at den yderligere dokumentation, som britta fladeland iversen bad om, bestod i, at hun gik ud i organisationen og spurgte til, om der var leveret i forhold til de fakturaer, hun gennemgik. han erindrer, at der blev udarbejdet topmemoer hvert halve år, men han erindrer ikke, at der heri blev beskrevet systematiske forudfaktureringer. findings vedrørende for tidlig fakture- ring førte i stedet til efterposteringer. i dag ville man altid redegøre for de fejl, man har fundet, og afgøre væsentligheden. i dag re- degør man således i topmemoet både for fejl, der er fundet og efterposteret, samt for dem, hvor ledelsen ikke foretager rettelse. de sidstnævnte oplyses der om i revisionsprotokollen til bestyrelsen. dengang havde man ikke denne praksis, idet man ikke i topmemoerne rapporte- rede på de fundne fejl på råbalancen, der blev efterposteret i forbindelse med regnskabsudar- bejdelsen, medmindre fejlene havde systematisk karakter. der var dengang fokus på de fejl, der ikke blev korrigeret ved efterpostering. som han husker perioden, blev alle fundne fejl drøftet og efterposteret. han reviderede i perioden 1989-1996 også andre virksomheder, og i andre virksomheder kunne de også støde på indtægtsførsel, som var forkert. det var regnskabsmæssigt et vanske- ligt område. der kom først i 2002 en revisionsvejledning på området, og det kan også i dag være vanskeligt at indtægtsføre i softwarevirksomheder. indtægtsførsel af forudfaktureringer er ofte et emne både ved it-virksomheder og andre virksomheder. det er et fokusområde i it- virksomheder, og det er et komplekst område. - 20 - der var en sund dialog om, hvor meget der skulle med fra topmemo til management letter osv. han har ikke kendskab til, at der var forhold, som blev undertrykt. han og britta flade- land iversen har ikke drøftet, at der var oplysninger om forudfakturering, som blev undertrykt. revisionsprotokollen skulle være færdig før sommerferien, og der har formentlig allerede i denne fase været en dialog om, hvad der skulle i protokollen, henholdsvis management letter. management letter blev reelt først færdigt efter sommerferien, og han husker ikke store dis- kussioner om dette. management letter blev formelt stilet til finansdirektør kurt wamberg rasmussen – og før det til peter tvedegaard – men i praksis foregik dialogen i forlængelse af management letters mellem revisionen og økonomifunktionen. peter tvedegaard var økonomichef 1988-
47. han har ikke erindring om, at britta drøftede med ham, at peter tvedegaard var modvillig i forhold til at rette fejl, som revisionen fandt. på grund af den kompetence, som revisionen havde, ville peter tvedegaard ikke have argumenteret imod revisionens ønsker om rettelser. det er ikke hans erindring, at der var fejl i størrelsesordenen 10-20 pct. af omsætningen. det ville svare til, at britta havde fundet fejl i størrelsesordenen 30-60 mio. kr. det ville have væ- ret systematisk forkert indtægtsførsel, og det ville have medført rettelser i regnskabet. kim gerner overtog efter britta fladeland iversen umiddelbart efter, at hun stoppede hos deloitte. der skete ingen ændringer i lund thomsen & partneres og deloittes samarbejde. de ændrede ikke på fordelingen af revisionsområder, og revisionen foregik fortsat i samme rum og i løbende dialog. kim gerner var ikke mindre grundig end britta fladeland iversen. kim gerner var mere systematisk. revisionen blev ikke mindre hidsig af, at kim gerner overtog deloittes revision. kim gerner kom til i den periode, hvor transformationen fra hardware til software og professionaliseringen af ehusets regnskabsfunktion fandt sted. han husker ikke, om der blev fundet færre fejl eller fejl af større eller mindre betydning efter denne professio- nalisering, men processen omkring efterposteringer ændrede sig. før professionaliseringen af økonomifunktionen havde ehuset svært ved at argumentere imod revisors bemærkninger, men det kunne den mere professionelle regnskabsfunktion godt. man diskuterede efter denne professionalisering fortsat indtægtsførsel, fordi det er et område, hvor de konkrete bogføringer ofte kan diskuteres. han husker en konkret diskussion vedrørende fakturering af ericsson for 6 mio. kr. softwarelicenser. de drøftede, om softwarelicenserne bare var bestilt telefonisk to - 21 - dage før regnskabsårets udløb, eller om softwaren rent faktisk var leveret – henset til, at leve- rancetidspunktet for software kan være diskutabelt. den fuldkomne gennemgang af alle fakturaer over et vist beløb, som britta fladeland iversen har omtalt i sin forklaring, holdt aldrig op. det skyldtes, at der fortsat var meget fokus på de mange faktureringer, der blev foretaget i april måned, og disse faktureringer blev – når de var over en vis størrelse – fuldt gennemgået hvert år. et topmemo er revisionsteamets konkluderende notat om alle de underliggende arbejdspapi- rer. adressaten er revisionsteamet selv. det er en del af revisors arbejdspapirer, og virksom- heden ser det ikke. man vil kigge på det til brug for næste års revision. i perioden frem til 1996 ville man ikke nødvendigvis omtale alle fejl i topmemoet. lund thomsen & partnere og deloitte lavede et fælles topmemo, og han deltog i de fleste år i udarbejdelsen af både top- memo og management letters. topmemoerne er der ikke opbevaringspligt for efter 5 år, og han kan derfor forestille sig, at de bliver smidt ud, medmindre der er en stammappe, hvor de bliver sat ind. han husker ikke, hvad de gjorde med topmemoerne hos lund thomsen & partnere. han forlod lund thomsen & partnere i
48. højesterets begrundelse og resultat sag 87/2011 angår et erstatningskrav fra jyske bank a/s mod deloitte statsautoriseret revi- sionsaktieselskab. sag 93/2011 angår et erstatningskrav fra ehuset a/s under konkurs mod deloitte og lund thomsen & partnere statsautoriserede revisorer. i begge sager begrundes erstatningskravet med, at ehusets årsregnskaber for 1998/1999 og 1999/2000 ikke er retvi- sende, og at revisionen af årsregnskaberne ikke er udført i overensstemmelse med god revisi- onsskik. jyske banks krav om erstatning angår tab i forbindelse med konkret kreditgivning i tillid til regnskaberne. højesteret finder, at konkursboets sagsanlæg ikke kan afskære jyske bank fra særskilt at rejse krav om erstatning for det tab, som banken gør gældende at have lidt ved at - 22 - have ydet kredit til ehuset i tillid til de revisorpåtegnede regnskaber for 1998/1999 og 1999/2000, idet kravet angår erstatning for en skade, som direkte og individuelt har ramt denne kreditor. ifølge skønserklæringerne, som højesteret ikke har grundlag for at tilsidesætte, har revisionen for regnskabsårene 1998/1999 og 1999/2000 på de fleste områder levet op til god revisions- skik, men skønsmændene finder, at revisionen ikke har levet op til god revisionsskik derved, at der på visse punkter burde have været foretaget yderligere revisionshandlinger, at der i større omfang end sket burde have været rapporteret til den daglige ledelse og bestyrelsen om bl.a. mangler ved forretningsgange og interne kontroller, og at der ikke burde være givet blank påtegning på årsregnskaberne, når fundne væsentlige fejl ikke var blevet korrigeret. det er ikke skønsmændenes opfattelse, at en korrekt udførelse af revisionen burde have givet revisorerne anledning til at forestille sig, at ehusets daglige ledelse systematisk forsøgte at påvirke regnskabsresultatet ved fejlagtige indtægtsperiodiseringer. det kan ifølge skønsmæn- dene ikke afvises, at ledelsens strafbare adfærd ville være forblevet uopdaget, selv om revisi- onen var blevet udført i overensstemmelse med god revisionsskik. højesteret finder, at det i overensstemmelse med responsumudvalgets udtalelse af
49. novem- ber 2013 må lægges til grund, at revisorernes opdagelse af væsentlige fejl i regnskaberne burde have ført til, at spørgsmålet om rettelse blev taget op med selskabets ledelse, hvorefter ledelsen – for at undgå et forbehold i revisionspåtegningen – må formodes at ville have ind- villiget i at korrigere årsregnskaberne for de fundne fejl. højesteret finder som landsretten, at revisorernes fejl ikke kan anses for grove. højesteret finder på baggrund af det anførte, at det ikke er godtgjort, at en overholdelse af god revisionsskik ville have haft anden betydning for årsregnskabernes udvisende end, at årsre- sultaterne ville være blevet nogle få mio. kr. mindre. årsresultaterne ville således stadig have vist en positiv udvikling i forhold til de forudgående års underskud. årsresultaterne skal i øvrigt vurderes i forhold til en årlig omsætning på over 300 mio. kr. - 23 - hvad særligt angår konkursboets krav er der ikke grundlag for at antage, at en korrektion af årsresultaterne ville have ændret ehusets bestyrelses positive forventninger til fremtiden. det kan på denne baggrund ikke antages, at bestyrelsen ville have ageret væsentlig anderledes, hvis den var blevet præsenteret for regnskaber, der var revideret i overensstemmelse med god revisionsskik. det bemærkes herved, at bestyrelsen agerede ud fra en forudsætning om, at ehuset havde en betydelig indtjeningsevne, at bestyrelsen fortsatte driften af selskabet efter afdækningen i februar 2001 af den systematiske forudfakturering, og at ehusets konkurs navnlig skyldtes svigtende salg. herefter tiltrædes det, at det ikke er godtgjort, at der er årsagsforbindelse mellem revisorernes fejl og konkursboets påståede tab. hvad særligt angår jyske banks krav tiltræder højesteret af de grunde, som landsretten har anført, at det ikke er godtgjort, at jyske bank ville have undladt at indgå låneaftalen med ehuset i 1999, hvis årsregnskabet for 1998/1999 var blevet revideret korrekt og i forbindelse hermed korrigeret for fundne fejl med deraf følgende dårligere resultat. ved kreditforhøjelsen i 2000 forudsatte banken i sit velvillighedstilsagn af
50. maj 2000, at budgetforventningen om et årsresultat på 11 mio. kr. blev opfyldt. det fremgår af indstillingen til jyske banks direktionsmøde den
51. april 2000, at banken noterede sig, at selskabet endnu ikke havde dokumenteret en stabil indtjening, men at det ikke var muligt at afvente en konso- lideringsperiode, fordi det ikke ville være foreneligt med den eksplosive udvikling, der prægede it-branchen, hvorfor selskabet havde valgt en mere vækstorienteret strategi for at undgå at sakke bagud i konkurrencen. det fremgår af ehusets regnskabsmeddelelse af
52. juni 2000, at det endelige årsresultat blev på 11 mio. kr., men at dette resultat ikke blev opnået på den ordinære drift, som gav et underskud på 2 mio. kr. det blev alene opnået i kraft af en- gangsindtægter ved salg af rettighederne til en bestemt produktportefølje, tilbageførsel af tid- ligere udgiftsførte nedskrivninger og tilbagebetalt skat. højesteret finder under disse omstændigheder, at jyske bank ikke har godtgjort, at banken ville have undladt at bevilge kreditforhøjelsen, hvis årsregnskabet for 1999/2000 var blevet revideret korrekt og i forbindelse hermed korrigeret for fundne fejl med deraf følgende dårli- gere resultat. - 24 - højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal jyske bank a/s betale 300.000 kr. til deloitte stats- autoriseret revisionsaktieselskab. i sagsomkostninger for højesteret skal ehuset a/s under konkurs betale 400.000 kr. til deloitte statsautoriseret revisionsaktieselskab og 400.000 kr. til lund thomsen & partnere statsautoriserede revisorer. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.