(12)til at erklære sig om, hvem af disse parter der efter sel- skabernes opfattelse har modtaget booking af de i sagen omhandlede transporter og afgivet løfte om transport af forsendelserne til danmark.” til besvarelse af provokationen har de sagsøgte svaret følgende: ”hertil skal bemærkes, at sagsøgte 1 og 2 ikke kan besvare denne opfordring nærmere end det allerede anførte herom i svarskriftet. for så vidt angår sagsøgte 1’s stillingtagen er denne ikke en del af den mundtlige hovedforhandling, da den alene vedrører sagsøgte 2 og sagsøg- te 3.” -9- den nævnte besvarelse er indlysende ikke en korrekt opfyldelse af sagsøgers provokation. det er uden for tvivl, at de sagsøgte er i stand til at erklære, hvem af disse parter, der efter deres egen opfattelse har afgivet transportløfte vedrørende de omhandlede forsendelser. det er ikke berettiget at de sagsøgte, der er koncernforbundne selskaber, søger at skjule dette ved gensidigt at ”dække over hinanden”. sagsøger gør gældende, at de sagsøgte vægring imod at medvirke til sagens oplysning må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, sådan at det allerede som følge heraf skal lægges til grund, at de sagsøgte alle har afgivet transportløfte vedrørende de omhandlede forsendelser. værneting i forhold til de sagsøgte 2 og 3’afvisningspåstand fremhæves det, at der er værneting for det- te søgsmål ved sø- og handelsretten, jf. den præceptive bestemmelse i sølovens § 310, stk. 1, nr. 4, jf., stk. 4, jf.
- der henvises til, at det fremgår af de udstedte konnossementer, at det aftalte udleveringssted for transporten var i danmark med den virkning, at der er værneting for dette søgsmål her i landet. hertil kommer, at opfyldelsestedet for den indgåede transportaftale var i danmark, sådan at værneting for denne sag i danmark også vil følge af de almindelige bestemmelser om opfyl- delsesværneting i retsplejeloven, jf. §
- dette gælder også for det tilfælde, at sagsøgte 2 alene skulle være ”agent”, idet opfyldelsesstedet for den forpligtelsen også i dette tilfælde var i danmark.” kuehne & nagel vinatrans ltd. og blue anchor line transpac container system ltd. har i alt væsentlig procederet i overensstemmelse med det fremlagte sammenfattende proces- skrift, hvoraf bl.a. fremgår følgende: - 10 - ”manglende dokumentation mv. på trods af de sagsøgtes bemærkninger i svarskriftet om manglende dokumentation er der fortsat en række oplysninger, som sagsøger mangler at dokumentere. sagsøger har således fortsat ikke har fremlagt en subrogationsaftale, der dokumenterer, at sagsøger er berettiget til at indtræde i et eventuelt krav fremsat af den/de parter, som sagsø- ger hævder at repræsentere. ud over at der derfor fortsat er usikkerhed om, hvorvidt sagsø- ger overhovedet er berettiget til at fremsætte kravet på vegne af selskaberne, er der ligeledes usikkerhed om, hvorvidt de sagsøgte risikerer at blive mødt med endnu et erstatningskrav fra de pågældende selskaber, fordi sagsøger ikke var berettiget til at modtage en eventuel er- statning. desuden er der usikkerhed om, hvilke firmaer det konkret er, at sagsøger forsøger at få er- statning til. i konnossementerne (bilag 4-14) er der således anført flere forskellige firmaer, hvor både firmaerne brandtex a/s og btx norge a/s avd. brandtex er nævnt. senest har sagsøger i brevet af
- januar 2015 til sø- og handelsretten fremlagt en e-mail afsendt af btx group, og det er usikkert om sagsøger hermed også mener at repræsentere dette firma. sagsøger har således ikke dokumenteret at have bemyndigelse til at inddrive kravet gennem en subrogationsaftale, og sagsøger har end ikke formået at dokumentere, hvilket selskab er- statningskravet rejses på vegne af. det gøres derfor gældende, at disse forhold i sig selv skal føre til, at sagen afvises, idet sagsøger ikke har godtgjort at have retlig interesse i sagen. desuden skal det bemærkes, at sagsøgers advokat på telefonmødet den
- december 2014 oplyste, at hverken sagsøger eller nogle af de involverede firmaer, som sagsøger gennem tryg gør gældende at repræsentere, har anmeldt krav i begrænsningsfonden ved tokyo di- strict court, der er oprettet i henhold til 1976-begrænsningskonventionen. samtlige af de sagsøgte er omfattet af den persongruppe, der efter begrænsningskonventio- nen er berettigede til at begrænse ansvaret, jf. konventionens artikel
- desuden er det i sa- - 11 - gen omhandlede krav ligeledes omfattet af de krav, der er undergivet begrænsning, jf. kon- ventionens artikel
- det gøres derfor gældende, at sagsøger skulle have rettet sit erstat- ningskrav mod begrænsningsfonden oprettet ved tokyo district court, og ikke have indgi- vet stævning direkte mod de sagsøgte, hvilket er direkte i strid med formålet i begræns- ningskonventionen. det gøres på baggrund heraf gældende, at sagen også af denne grund skal afvises. det bemærkes, at de sagsøgte herved på ingen måde har indrømmet et ansvar. ingen af parterne er ”kontraherende transportører” det gøres herudover gældende, at sagsøger fortsat ikke har godtgjort, at de sagsøgte var ”kontraherende transportører over for sagsøgers forsikringstager”. som det fremgår ovenfor var sagsøgte 2 alene agent for blue anchor line (sagsøgte 3), og har ikke afgivet noget transportløfte. sagsøgte 2 har meget klart tilkendegivet alene at handle som agent – altså på vegne af – blue anchor line. dette fremgår direkte af konnossementer- ne (bilag 4-14), hvor sagsøgte 2 er anført som ” agents for the carrier”. sagsøger har ikke fremlagt nogen dokumentation, der modbeviser dette. samme forhold gør sig gældende for sagsøgte 3, som heller ikke har afgivet noget transport- løfte, der kan påvirkes af sagsøger, men alene udstedt konnossementer (bilag 4-14) til gar- ment 10 corporation joint stock company, sai dong, long bien dis, hanoi, vietnam, con- signee er angivet som “to order” med henholdsvis btx norge a/s avd. brandtex, c/o norsk moteforum, sjoelust plass 5, 0278 oslo norway, og brandtex a/s, nordlundvej 1, dk- 7330 brande, som ”to order”. konnossementerne er fremlagt uden side 1 og således uden endossering. hvem der var ska- delidt under sagsøgers vareforsikring og for hvor meget, er uoplyst. på baggrund heraf og idet sagsøger ikke har dokumenteret, at der er indgået en transportaf- tale med sagsøgte 2 og 3, gøres det gældende, at hverken sagsøgte 2 eller sagsøgte 3 er ”kon- traherende transportør”. - 12 - ikke værneting i danmark sagsøgte 2 er en virksomhed med hovedkontor i ho chi minh city, vietnam, og sagsøgte 3 er en virksomhed med hovedkontor i hong kong, kina. begge parter er derfor processuelle udlændinge, og sagsøger har ikke påvist, at sagsøgte 2 og 3 som processuelle udlændinge har jurisdiktion i danmark. tværtimod fremgår det direkte af sagsøgte 3’s standardbetingel- ser, at retssager skal anlægges i hong kong. sagsøger har anført, at spørgsmålet om jurisdiktion skal afgøres efter sølovens § 310, stk. 1nr. 4, jf. stk. 4, jf. §
- som det fremgår i sagsfremstilling ovenfor, var der tale om, at transpor- ten skulle ske med lastvognskørsel fra hamborg til brande. dette er også grunden til, at der i samtlige af de fremlagte fakturaer (bilag 17-27) udover søfragt også er beregnet fragt for con- tainerkørsel. det gøres derfor gældende, at der ikke tale om ”søtransport” i sølovens § 252’s forstand, men om en multimodal transport, hvilket ikke er omfattet af sølovens kapitel 13, jf. § 252 modsætningsvist, hvorfor sølovens jurisdiktionsbestemmelse i § 310 ikke finder an- vendelse. det gøres derfor gældende, at der ikke er jurisdiktion i denne sag for sagsøgte 2 og 3, da de er processuelle udlændinge, og idet der ikke er hjemmel i søloven eller andre love til at sag- søge dem i danmark. subsidiær påstand om frifindelse der nedlægges ex tuto påstand om frifindelse, hvor det gøres gældende, at sagsøgte 2 og 3 ikke har pådraget sig erstatningsansvar. sammenfattende sammenfattende gøres det gældende, at sagsøger ikke har påvist en retlig interesse - hverken i forhold til jurisdiktionsspørgsmålet eller i forhold til spørgsmålet om erstatningsansvar. - 13 - sagsøger har således ikke godtgjort, at have bemyndigelse fra forsikringstagerne til at rejse kravet på deres vegne og har desuden ikke godtgjort hvilke af sagsøgers forsikringstagere, som sagsøger repræsenterer. endvidere har sagsøger ikke godtgjort, at sagsøgte 2 eller sagsøgte 3 har haft et opdrag som ”kontraherende transportør”, og endelig er det heller ikke godtgjort, at der er tale om en sø- transport i sølovens § 252’s forstand, hvorfor sølovens § 310 ikke finder anvendelse ved afgø- relse af jurisdiktionsspørgsmålet. ” sø- og handelsrettens afgørelse kuehne & nagel vinatrans ltd. er en selvstændig juridisk person med hjemting i vietnam, som i de fremlagte konnossementer alene optræder som ”agents for the carrier” og i de frem- lagte søfragtssedler som mellemmænd for blue anchor line. dertil kommer, at logistikchef thue u. madsen har forklaret, at btx group a/s ikke har haft kontakt med kuehne & nagel vinatrans ltd. tryg forsikring a/s har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at kuehne & na- gel vinatrans ltd. har afgivet noget transportløfte i sagen, hvorfor dette selskab ikke er part i en transportaftale, som kan danne grundlag for værneting efter sølovens § 310, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 4, jf. § 252, stk. 2, nr. 2, eller retsplejelovens §
- de fremlagte konnossementer er udstedt af blue anchor line som transportør (”carrier”), og blue anchor line må i overensstemmelse med konnossementernes angivelse heraf anses for at være transportør for en søtransport fra haiphong med aftalt udleveringssted i fredericia. det omhandlede gods er solgt fob til btx norge a/s og brandtex a/s, og brandtex a/s, som er blevet faktureret for fragten, har ligesom btx norge a/s overdraget erstatningskrav til btx group a/s. der er herefter værneting i danmark for sagen mod blue anchor line, jf. sølovens § 310, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 4, jf. § 252, stk. 2, nr.
- det fremgår af sølovens § 310, stk. 1, at det forhold, at blue anchor lines almindelige betingelser i punkt 21.2, indeholder en bestemmelse om eksklusivt værneting i hongkong, ikke kan afskære sagsanlægget i dan- mark i en situation som den foreliggende. endelig bemærkes, at det i relation til spørgsmålet - 14 - om værneting ikke medfører en forskel for afgørelsen, at der er oprettet en begrænsnings- fond ved tokyo district court, hvorfor sagen fremmes for så vidt angår blue anchor line. resultatet bliver herefter, at sagen mod blue anchor line transpac container system ltd. fremmes, og at sagen mod kuehne & nagel vinatrans ltd. afvises. tryg forsikring a/s skal betale sagsomkostninger til kuehne & nagel vinatrans ltd. med 20.000 kr., som udgør et passende beløb til advokatbistand eksklusive moms. der er ved fastsættelsen heraf taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald, herunder at sagen er af- gjort ved delhovedforhandling af spørgsmålet om værneting, og at kuehne & nagel vi- natrans’ advokat tillige repræsenterer de to øvrige sagsøgte. thi kendes for ret: sagen mod ”blue anchor line” transpac container system ltd. fremmes. sagen mod kuehne & nagel vinatrans ltd. afvises. tryg forsikring a/s skal inden 14 dage i sagsomkostninger til kuehne & nagel vinatrans ltd. betale 20.000 kr. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. jens boye mads bundgaard larsen ole sehested (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den
- marts 2015 - 15 -