- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den 11. april 2000 har retten i sag v-0060-98 dks ejendomsservice a/s (advokat jakob vinding) mod claus corell (advokat margrete steen) afsagt føl

§ 1og § 10, stk.

1 og 2, i forbindelse med, at han blev opsagt af sagsøgeren og derefter påbegyndte egen virksomhed som vinduespudser, hvor nogle af sagsøgerens kunder blev kunder hos ham. - 2 - sagsfremstilling den

1. februar 1996 blev sagsøgte ansat som vinduespudser hos sagsøgeren, der foretager forskellige former for indvendige og udvendige vedligeholdelsesarbejder på ejendomme. der er ikke aftalt nogen konkurrenceklausul. sagsøgte fik af sagsøgeren udleveret ugentlige arbejdsplaner, der indeholdt oplysninger om kundernes navne og adresser, de aftalte tidspunkter for arbejdets udførelse, en kort beskri- velse af det arbejde, der skulle udføres, hvor ofte kunden fik pudset vinduer, og - i tilfælde, hvor kunden skulle betale kontant eller have udleveret girokort, tillige prisen for arbejdet. den
2. april 1997 opsagde sagsøgeren sagsøgte. han blev ikke straks fritstillet, idet fratræden efter opsigelsen skulle ske den
3. april
4. i tiden omkring sagsøgtes fratræden modtog sagsøgeren et efter sagsøgerens opfattelse usædvanligt stort antal skriftlige og mundtlige opsigelser fra kunder, som sagsøgeren havde betjent med vinduespudsning. sagsøgeren har fremlagt en liste over de kundeaftaler om vinduespudsning, der blev opsagt i april og maj
5. ifølge listen er der tale om 40 kundeengagementer. sagsøgeren har udregnet den årlige omsætning på disse kunder til i alt 152.039 kr. inkl. moms. sagsøgte begyndte selvstændig virksomhed som vinduespudser den
6. april 1997 efter at være blevet momsregistreret. sagsøgte har fremlagt en liste over tidligere kunder hos sag- søgeren, som han har eller haft haft som kunder i sin egen virksomhed. det drejer sig om i alt 21 kunder svarende til en årlig omsætning hos sagsøgeren på 100.510,17 kr. inkl. moms. forklaringer direktør ivan svendsen har forklaret, at han stiftede dks ejendomsservice a/s i
7. han ejer alle aktierne. i starten var han eneste ansatte. i dag har virksomheden 27 ansatte. virk- somhedens kunder er stat, amt, kommune, private virksomheder og private, dog primært private virksomheder. virksomheden indgår som regel faste, skriftlige aftaler med kunderne. i starten skaffede han kunder bl.a. ved at stemme dørklokker. han har siden skaffet kunder ved opkøb af vinduespudserfirmaer og gennem kunderne i virksomhedens andre afdelinger. virksomheden har kun aftalt konkonkurrenceklausuler med funktionærerne. han var ikke selv omfattet af nogen konkurrenceklausul, da han arbejdede for et rengøringsfirma i københavn. virksomheden har oprettet elektroniske datalister, der indeholder en kundeoversigt, hvori der for hver enkelt kunde er registreret oplysninger om navn, adresse og telefonnummer på - 3 - kunden, hvornår aftalen er oprettet, hvornår og hvor ofte behandlingen skal foretages, en nærmere beskrivelse af arbejdet, pris pr. måned og pr. år samt moms. kundeoversigten er et internt bilag, som ingen andre end han selv og kontoransat inge sewohl har adgang til. inden for branchen konkurrerer virksomhederne primært på prisen og dernæst på kvaliteten. han betragter kundeoversigten som en forretningshemmelighed. virksomheden fastsætter tilbud på vinduespudsning efter skønnet tid. antallet og karakteren af vinduerne, herunder om der skal anvendes stige, har betydning. der skønnes over, hvor hurtigt en mand kan udføre arbejdet. virksomheden opererer med en beregningsmodel, der fremkommer som lønomkostning gange 2,
8. lønomkostningen udgør typisk 130 kr. til 135 kr. med tillæg af moms. sagsøgte blev opsagt, fordi indtjeningen på vinduespudsning haltede. virksomheden har aldrig modtaget klager over sagsøgte. kort før opsigelsen havde han og sagsøgte en diskussion om, hvorfor indtjeningen haltede. under samtalen udleverede han i fortrolighed kundelisten til sagsøgte for at vise ham økonomien bag forretningen. han fik ikke kvittering fra sagsøgte for modtagelsen af dokumentet. da firmaet efter opsigelsen fik udleveret den bil, som sagsøgte havde fået stillet til rådighed, lå enkelte blade fra kundeoversigten i bilen. normalt modtager firmaet højst 10 opsigelser om året og primært fra private kunder. kort tid før sagsøgtes fratræden og et stykke tid efter oplevede virksomheden usædvanligt mange opsigelser fra kunderne. begrundelserne for opsigelserne var forskellige. nogle angav at have fundet familiemedlemmer til opgaverne, mens andre meddelte, at de ikke havde råd. ingen af kunderne henviste til, at de havde antaget sagsøgte. inge sewohl udarbejdede en oversigt over de kunder, der opsagde aftalerne. han opdagede, at sagsøgte havde indgået aftale med tårnkroen, som hidtil havde været kunde hos ham. claus corell har forklaret, at han er uddannet som butiksslagter. han havde pudset vinduer for et rengøringsfirma i københavn i halvandet år, før han blev ansat hos sagsøgeren. en typisk arbejdsdag hos sagsøgeren startede med, at han mødte på kontoret, hvor han talte med kon- torpersonalet og med ivan svendsen i de tilfælde, hvor han skulle udføre specialopgaver som f.eks. trappevask. han fik hver morgen udleveret en dagsliste, som var udfyldt af den til enhver tid værende kontormedarbejder. han tog listen med og kørte ud til kunderne. han var jævnligt i forbindelse med kontoret, typisk hvis der var ændringer i forhold til dagslisten. han havde ikke noget at gøre med prisfastsættelsen. prisen for arbejdet var skrevet på dagslisten. han kørte sammen med en kollega. på et tidspunkt fik han kopi af dagslisterne, fordi han skulle skrive tider på listerne. han blev senere klar over, at ivan svendsen skulle bruge tiderne for at tilrettelægge arbejdet med vinduespudsningen som akkordarbejde. - 4 - han ved ikke, hvorfor han blev fyret. han fik ikke nogen skriftlig opsigelse. han fik den begrundelse af ivan svendsen, at virksomheden havde økonomiske vanskeligheder, og at han ikke kunne enes med inge sewohl. ivan svendsen oplyste endvidere, at der skulle ansættes personale på akkordløn til vinduespudsning. han har aldrig fået andet materiale end dagslisterne. inge sewohl udleverede dog løbende nogle lister, der indeholdt adresser og telefonnumre på kunderne, for at han og kollegaen ikke skulle forstyrre kontoret for meget. han begyndte med at få disse lister ca. 1 år før opsigelsen. han fik ikke listerne i tiden umiddelbart op til afskedigelsen. han betragtede ikke listerne som hemmelige. han afleverede listerne sammen med bilen. de sad i det ringbind, han havde fået udleveret fra firmaet. ringbindet var et arbejdsredskab. han arbejdede i opsigelsesperioden. han snakkede med kunderne om, at han ikke kom mere, fordi han var blevet fyret, og sagde pænt farvel. nogle af kunderne spurgte ham om begrundelsen for fyringen. han gav ikke udtryk for utilfredshed med sagsøgeren over for kunderne. kunderne sagde til ham, at de var tilfredse med ham. der har aldrig været klaget over ham. da han blev fyret, vidste han ikke, hvad han så skulle foretage sig. han valgte at blive selvstændig, fordi han fik gode tilkendegivelser fra kunderne. han har ikke sagt til kunderne, at han begyndte for sig selv, og at de skulle komme over til ham. nogle af kunderne spurgte ham ligefrem om, hvorfor han ikke startede for sig selv. dette afstedkom naturligvis overvejelserne om at blive selvstændig. han fik tårnkroen som kunde, efter at han havde tilbudt ejeren at arbejde for hende, i forbindelse med at han oplyste, at han var blevet afskediget. ellers skaffede han kunder ved opsøgende arbejde. han gik ikke efter bestemte kunder eller kvarterer. han stemte dørklokker overalt, hovedsagligt hos private firmaer, hvor han talte med direktørerne. han overtog nogle af de kunder, han havde serviceret under sin ansættelse hos sagsøgeren. nogle af kunderne har han ikke mere. i starten havde han flere af sagsøgerens kunder end nu. han var ikke bekendt med, om sagsøgeren havde kontrakt med kunderne. han har ikke selv kontrakt med kunderne. kunderne kommer og går. han har ikke faste priser. prisfastsættelsen sker ud fra en vurdering af, hvor meget han vil tjene. han vurderer omfanget af arbejdet ud fra bygningens udseende. hans timepris varierer fra 100 kr. - 300 kr. han har ikke nogen "faktor" ved udregningen af prisen. han ved ikke, om han pudser vinduer hos tårnkroen til samme pris, som sagsøgeren gjorde det. han har ikke fjernet noget materiale eller andet fra det sagsøgende selskab. han har ikke fået udleveret nogen forretningshemmeligheder. han kendte ikke andet til sagsøgerens priser end det, der fremgik af dagslisterne og de specielle bilag, han fik af inge sewohl. han fik via sit arbejde en fornemmelse af hyppigheden af arbejdet hos kunderne. han har ikke haft lejlighed til at - 5 - kopiere bilag fra det sagsøgende selskab. han ønsker ikke at udlevere sine kundelister under sagen, da han ikke er interesseret i, at andre skal have indsigt i, hvem der er hans kunder. inge sewohl har forklaret, at hun blev ansat hos sagsøgeren den
9. april 1996 som kontorassistent og oldfrue. hun modtog bestillinger og organiserede arbejdsdagen for vinduespudserne. sagsøgeren havde faste aftaler med kunderne. aftalerne blev skrevet ind i computerens kundekartotek. firmaet har både faste kunder og kunder, der alene har fået pudset vinduer én gang. hun noterede også bestillingerne i halv- og helårs kalendere. hver mandag fik sagsøgte kopi af kalenderbogen for én uge ad gangen. han afleverede kopien til hende, når ugen var gået. han havde da afkrydset de kunder, som han havde behandlet. hun ajourførte derefter den elektroniske kundeliste. hun udleverede nogle gange kopier af udskrifter af computerens kundekartotek til sagsøgte. hun gjorde dette ved specielle kunder, hvor det var svært at holde rede på, hvad der skulle udføres af arbejde, fordi arbejdet varierede efter et særligt mønster. det var lettest, at sagsøgte fik oplysningerne direkte fra kartoteket. hun husker ikke hvor mange udskrifter eller, hvornår hun udleverede udskrifterne til sagsøgte. sagsøgte har ikke tilbageleveret udskrifterne til hende. ingen andre end ivan svendsen og hun har haft adgang til oplysningerne i computerens kundekartotek. sagsøgte holdt op hos sagsøgeren, fordi indtjeningen på vinduespudsningen ikke var god nok. der var ikke nok at lave. firmaet ansatte en ny vinduespudser kort efter, at han var ophørt. i den sidste uge, inden sagsøgte holdt op, og i tiden efter, at han var ophørt, begyndte nogle af kunderne at ringe og opsige aftalerne. det drejede sig om 3 til 5 kunder om dagen. hun undrede sig og orienterede ivan svendsen. i starten spurgte hun ikke kunden om baggrunden, men gjorde det senere. hun fik bl.a. forklaret, at barnebarnet skulle udføre arbejdet, at kunden selv ville udføre arbejdet, og at kunden ville spare udgiften. en kunde fortalte, at sagsøgte skulle begynde hos dem. kunderne gav ikke udtryk for utilfredshed. normalt modtager sagsøgeren 1 til 2 opsigelser om måneden. hun havde aldrig oplevet noget lignende. hun begyndte at notere opsigelserne skriftligt. de modtog i alt ca. 20 opsigelser i den periode, hvilket svarer til ca. 25 % af kunderne. kunden gerd agger opsagde aftalen den
10. april
11. gerd agger har forklaret, at hun driver en frisørforretning i helsingør. hun var kunde hos sagsøgeren, der i 1996 og 1997 sendte sagsøgte som vinduespudser. indtil da var vinduespudsernes fremmøde noget uregelmæssige. sagsøgte mødte derimod fast hver mandag - 6 - morgen. på et tidspunkt fortalte sagsøgte, at han stoppede hos sagsøgeren. hun spurgte om baggrunden. sagsøgte oplyste, at han var blevet fyret, og at han troede, at han ville blive selvstændig. hun sagde til ham, at hun gerne ville gå over til ham. han fortalte hende, at hun i givet fald skulle opsige aftalen med sagsøgeren, hvilket hun gjorde. hun har i dag en mundtlig aftale med sagsøgte. hun valgte selv, at sagsøgte skulle pudse vinduer i forretningen fast hver mandag morgen. hans jørgen elving har forklaret, at han driver en bedemandsforretning i helsingør. han har været kunde hos sagsøgeren. han havde en mundtlig aftale med sagsøgeren, hvorefter han fik pudset vinduer i forretningen fast en gang om ugen. han følte sig ikke bundet af aftalen. sag- søgte pudsede vinduer hos ham, mens han var kunde hos sagsøgeren. han var godt tilfreds med sagsøgtes arbejde. på et tidspunkt sendte sagsøgeren to andre vinduespudsere, som kunderne følte sig generet af. de kom hos ham to gange efter den
12. april 1997, hvor han opsagde aftalen med sagsøgeren. sagsøgte pudsede ikke vinduer hos ham lige op til, at han ophørte hos sagsøgeren. han rettede selv henvendelse til sagsøgte og bad om dennes assistance. sagsøgte begyndte hos ham måneden efter, at han havde opsagt aftalen. han er fortsat kunde hos sagsøgte. lillian martens har forklaret, at hun driver forretningen tante 1 og tante 2 i helsingør. sagsøgte pudsede vinduer i forretningen, og han har også pudset vinduer for hende privat, efter at han blev selvstændig. på et tidspunkt meddelte sagsøgte, at han holdt op hos sagsø- geren. hun spurgte ham om baggrunden. han forklarede, at han var blevet fyret. hun spurgte ham, hvad han havde tænkt sig. han svarede, at han ikke vidste det, men at han måske ville starte for sig selv. hun sagde til ham, at hun i givet fald ønskede at være kunde hos ham, hvil- ket hun blev. hun husker ikke hvornår. de talte om, at han skulle fortsætte på samme måde som tidligere. han kommer en gang om ugen, og hun er meget tilfreds med hans arbejde. hun giver nu 225 kr. incl. moms pr. måned. margit lindberg har forklaret, at hun overtog tårnkroen den
13. december
14. sagsøgte pudsede vinduer hos hende, mens han var ansat hos sagsøgeren. hun var tilfreds med hans arbejde. en formiddag kom han ind i kroen og spurgte hende, om hun var tilfreds med hans arbejde, hvilket hun bekræftede. han spurgte herefter, om han måtte fortsætte hos hende. han oplyste, at han var blevet fyret på betingelser, der var uretfærdige, og at han ville starte for sig selv. hun sagde ja på betingelse af, at det ikke blev dyrere. hun husker ikke, om de tal- te om prisen. men han fortsatte til den samme pris. på et tidspunkt blev hun ringet op af - 7 - sagsøgeren. hun oplyste, at hun fortsatte med sagsøgte, og at han var blevet selvstændig. jens krogh har forklaret, at han har været bestyrer af en der forretning i helsingør siden den
15. december
16. han blev kontaktet i forretningen af sagsøgte nogle dage før den
17. april 1997, hvor han opsagde vinduespudseraftalen med sagsøgeren. sagsøgte sagde, at han var blevet selvstændig vinduespudser, og han tilbød sin ydelse. han ved ikke, om sagsøgte i forvejen kendte prisen hos sagsøgeren. han oplyste intet om, at han var blevet afskediget. da sagsøgeren er en stor kunde hos der, og da samarbejdet med sagsøgeren voksede i efter- året/vinteren 1999, opsagde han på et tidspunkt aftalen med sagsøgte. påstande sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale 100.000 kr., subsidiært et efter rettens skøns mindre beløb, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den
18. maj 1998, til betaling sker, samt at ophøre med at servicere de kunder, som er nævnt i sagens bilag b. sagsøgte har påstået frifindelse. anbringender sagsøgerens advokat har gjort gældende, at sagsøgte har handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, ved at rette henvendelse til sagsøgerens kunder med opfordring til at antage ham til at udføre arbejdet. selv om sagsøgte ikke er bundet af en konkurrenceklausul, står det ham ikke frit for at rette direkte henvendelse til sagsøgerens kunder for at få dem til at skifte til ham. sagsøgte har endvidere under ansættelsen hos sagsøgeren på utilbørlig måde skaffet sig kendskab til sagsøgerens erhvervshemmeligheder ved at kopiere og/eller bortfjerne sagsøgerens fortrolige materiale, jf. markedsføringslovens § 10, stk.
19. sagsøgte har ligeledes ubeføjet benyttet sagsøgerens erhvervshemmeligheder

§ 10, stk.

2, idet sagsøgte har rettet henvendelse til sagsøgerens kunder med opfordring til at antage sagsøgte under anvendelse af kendskabet til sagsøgerens kundekreds, ydelser, priser og lignende. det gøres gældende, at sagsøgte har haft kendskab til sagsøgerens datalister, der må betragtes som indeholdende erhvervshemmeligheder. såvel direktør ivan svendsen som vidnet inge sewohl har forklaret, at sagsøgte har set og fået udleveret disse lister, hvilket til - 8 - dels bestyrkes at sagsøgtes egen forklaring. oplysningerne i datalisterne om sagsøgerens kunder, priser m.v. er økonomisk relevante og egnede til at påvirke konkurrenceevnen. datalisterne er selve konkurrencepa- rametret inden for branchen, hvor det primære forhold er prisen for arbejdet. datalisterne er endvidere ikke offentligt tilgængelige. sagsøgte har ud- nyttet oplysningerne i datalisterne. sagsøgte kan derfor efter markedsføringslovens § 13 forbydes at foretage servicering af de kunder, som er opregnet i sagens bilag b. betingelserne i markedsføringslovens § 13, stk. 1, for at pålægge sagsøgte at betale erstatning til sagsøgeren er endvidere opfyldt. er stat- ningsbeløbet bør skønsmæssigt fastsættes til 100.000 kr. eller et mindre beløb efter rettens skøn. det bør tillægges processuel skadevirkning, at sagsøgte trods opfordring dertil ikke har fremlagt sine kundelister. sagsøgtes advokat har gjort gældende, at sagsøgte ikke har overtrådt markedsføringslovens § 1 i sin henvendelse til sagsøgerens kunder. det afgørende for vurderingen af, om markedsføringslovens § 1 er overtrådt, er den måde, som henvendelsen til kunderne er sket på. sagsøgte har ikke direkte opfordret sagsøgerens kunder til at antage ham. det er kun ét vidne, der har forklaret, at sagsøgte direkte opfordrede ham til at antage ham. i de øvrige tilfælde har kunderne selv sagt, at de ville skifte til ham. der er endvidere ikke tale om, at sag- søgte kun har rettet henvendelse til sagsøgerens kunder, og sagsøgte ikke har miskrediteret sagsøgerens virksomhed. hverken markedsføringslovens § 10, stk. 1, eller stk. 2, er overtrådt. de oplysninger om kunder, adresser og priser m.v., som sagsøgte har været i besiddelse af, har alle været nødvendige for, at sagsøgte kunne udføre sit arbejdet. dette var da også efter vidnet inge se- wohls egen forklaring baggrunden for, at hun udleverede oplysninger fra datalisterne til sagsøgte. ingen af disse oplysninger kan betegnes som erhvervshemmeligheder. der er ikke tale om en situation, hvor sagsøgeren driver et erhverv, hvor antallet af kunder er begrænset og udenforstående ikke er i stand til at afgøre priserne. der foreligger ingen særlig indsats fra sagsøgerens side i relation til oparbejdelse af kundekredsen og fastsættelse af prisen. inden for branchen vil alle være i stand til at finde frem til kunder, og prisniveauet må nødvendigvis lægge sig op ad det alment kendte. det bestrides subsidiært, at sagsøgte ubeføjet har benyttet sagsøgerens erhvervshemmeligheder. det bestrides yderligere, at sagsøgte under sin ansættelse på nogen måde har skaffet sig kendskab til sagsøgerens erhvervshemmeligheder, idet sagsøgte ikke har kopieret og eller bortfjernet sagsøgerens fortrolige materiale. det gøres endvidere gældende, at sagsøgeren ikke på nogen måde har dokumenteret sit - 9 - påståede tab. sø- og handelsrettens afgørelse: sagsøgte har uden forudgående uddannelse under sin ansættelse hos sagsøgeren hovedsagelig udført arbejde med vinduespudsning. gennem sin ansættelse har sagsøgte erhvervet en viden om navn og adresse på kunderne, hvor ofte arbejdet skulle udføres og i en del situationer tillige prisen for arbejdet for enten at kunne opkræve betalingen eller aflevere girokort. retten finder, at denne viden har været nødvendig for, at sagsøgte har kunnet udføre sit arbejde. det foreligger ikke oplysninger om, at sagsøgeren har anvendt eksempelvis en hemmelig metode eller en hemmelig opskrift på sæben til brug for vinduespudsningen, ligesom der ikke er tale om nogen speciel kundekreds. derimod er hele det pågældende geografiske område potentielle kunder for sagsøgerens virksomhed. retten finder endvidere, at prisfastsættelsen inden for branchen ikke kræver specialviden, men i sagens natur afhænger af, hvor mange og hvor store vinduer der skal pudses, og hvor de er placeret i bygningen, herunder om der skal anvendes stige eller mere avancerede redskaber for at udføre arbejdet. man kan ikke undgå at få viden om priserne og deres beregning, når man arbejder i branchen. de af sagsøgeren påberåbte datalister er ikke fremlagt. retten kan dog på grundlag af vidnet inge sewohls forklaring konkludere, at oplysningerne i datalisterne var nødvendige for, at sagsøgte kunne udføre sit arbejde ude hos kunden. at sagsøgte ikke vil oplyse hvem der er hans kunder, er uden betydning for dette forhold. på denne baggrund finder retten ikke, at sagsøgte gennem sin ansættelse hos sagsøgeren er kommet i besiddelse af oplysninger, der kan betegnes som erhvervshemmeligheder, jf. markedsføringslovens § 10, stk. 1 og 2. sagsøgeren havde ikke fritstillet sagsøgte, der ikke var bundet af en konkurrenceklausul, i opsigelsesperioden fra den 1. april 1997 til den 8. april 1997, og sagsøgeren må derfor selv bære risikoen ved, at sagsøgte i denne periode havde kontakt med kunderne og benyttede denne til at sige farvel til disse. efter bevisførelsen synes der at være en vis uklarhed om, hvor langt sagsøgte er gået i sine afsluttende henvendelser til sagsøgerens kunder, og efter vidnet margit lindbergs forklaring kan det vel ikke udelukkes, at sagsøgte i forhold til hende er gået noget videre end blot at tage afsked. efter bevisførelsen finder retten det imidlertid ikke godtgjort, at sagsøgte har handlet

§ 1. - 10 - herefter frifindes sagsøgte for sagsøgerens påstande.

efter omstændighederne findes sagens omkostninger at kunne ophæves. thi kendes for ret: sagsøgte, claus corell, frifindes. hver part bærer egne sagsomkostninger. arne erling reisfelt elmer. bent kierkegaard (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den