dom afsagt den 30. april 2015 i sag nr. bs 17-2277/2014: a under konkurs mod b sagens genstand, parterne og deres påstande en mand, der senere gik konkurs, udstedte kreditnotaer vedrørende træpiller,

§2

, idet a og d på dette tidspunkt var samlevende og kort herefter indgik ægteskab. herefter lægges det principalt til grund, at a nu må anses som bs adoptivfar/plejefar hvorefter b vil være omfattet af

§2jf.

betænkning ii s. 50: ” også slægtskab, der grunder sig på adoption, må tages med” ”plejebørn vil ligeledes hyppigt stå skyldneren lige så nær som de i lovteksten nævnte slægtninge.” b er søn er as samlever d. d har ud over, at være samlever med a været økonomiansvarlig i as virksomhed. det gøres i forlængelse heraf gældende, at b er nærstående til a i

s §2 forstand. subsidiært gøres det gældende, at b og a har stået hinanden særligt nær som følge af samlivet og efterfølgende ægteskab mellem d og a. med henvisning til ovenfor lægges det til grund, at den omtalte gave er omstødelig jf.

§64, stk.

stk. 2. idet b er, at betragte som nærstående jf.

§2

, udvides fristen for omstødelse i indtil 2 år før fristdagen jf.

§64, stk.

2,

1. pkt. det lægges til grund, at b som begunstiget bærer bevisbyrden for, at a hverken var eller ved fuldbyrdelsen af gaven d.
2. marts 2013 blev insolvent. en bevisbyrde der af b ikke er løftet. subsidiært gøres det gældende, at gaven er omstødelig jf.

§74

idet dispositionen på utilbørlig måde har begunstiget b på de øvrige kreditorers bekostning. endvidere er midlerne unddraget boet fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse. vedr. forældelse det bestrides at fakturaerne er forældede. der er ikke forelagt dokumentation for, at forældelse er gjort gældende overfor a. ej heller på det tidspunkt a udsteder kreditnotaer gøres opmærksom på, at der måtte være indtrådt forældelse. at det findes nødvendigt, at udstede kreditnotaer understøtter endvidere at der mellem parterne fortsat fandtes et gældsforhold, der af begge parter var erkendt. d og a var på tidspunktet for udstedelsen af kreditnotaerne samlevende og indgik herefter ægteskab. det lægges herefter principalt til grund, at b og a var nærtstående jf.

§2

. subsidiært gøres det gældende, at der var opstået en særlig nær relation imellem parterne. ved omstødelse af gaver jf.

§64, stk.

2,

1. pkt. tager fristberegningen udgangspunkt i gavedispositionens fuldbyrdelse, hvilken kan fastlægges til dateringen på - 5 - kreditnotaerne. datoen for udstedelsen af kreditnotaerne må herefter lægges til grund for vur- deringen af den relation der var mellem b og a. det gøres gældende, at der mellem parter der er nærstående/har så nære relationer må gælde en særlig streng bevisbyrde for, at der mellem disse ikke var en stiltiende anerkendelse af gælden ved modtagelsen af såvel fakturaer og kreditnotaer, uden at der aktivt gøres indsigelser vedr. forældelse. det gøres gældende, at der foreligger en erkendelse af gælden og forældelsen er afbrudt jf. forældelsesloven §
2. såfremt en sådan bevisbyrde ikke måtte gælde, ville a kunne sælge træpiller til b og blot at forholde sig passiv og lade forældelsen udløbe, for herved at kunne omgå, bl.a. de særlige regler vedr. gaveafgifter m.v. en sådan bevisbyrde er ikke løftet af modparten. subsidiært gøres det gældende, at b ved betaling i form af overdragelse af landbrugsmaskine til en værdi af kr. 20.000 samt kontantbetaling kr. 55.000,00, må sidestilles som en erkendelse af gælden hvorefter forældelsesfristen afbrydes jf. forældelsesloven §
3. der løber herefter en fornyet forældelsesfrist jf. forældelsesloven §3, jf. §19 fra tidspunktet for erkendelsen, dvs. betalingen. det resterende beløb kr. 165.583,31 vil herefter være erkendt. da stævning er indgivet inden udløb af den fornyede forældelsesfrist er forældelse ikke indtrådt. vedr. fakturaernes adressat det fulde beløb for træpillerne er faktureret til b. såfremt dette beroede på en fejl fra as side, må det påhvile b at reklamere overfor a ved modtagelsen af bilag
4. dette i endnu mere udtrykt grad da b modtager bilag
5. der er ikke fremlagt indsigelser mod fakturaens adressat overfor a. angivelsen af debitor på fakturaen, b, må herefter lægges til grund ved bedømmelsen af rette skyldner. på det foreliggende grundlag gøres det gældende, at b er rette adressat og har modtaget levering af træpiller fra a svarende til mængden i bilag 1-
6. hvorvidt der efterfølgende har været indgået aftale hvor b har videresolgt en mængde af træpillerne til sin nabo c er sagen uvedkommende. det bestrides endvidere at der er sket betaling, hvilket understøttes af, at der udstedes kreditnotaer for det fulde beløb kr. 240.583,
7. såfremt betaling var modtaget måtte betalingen nødvendigvis være fratrukket kreditnotaernes størrelse. i modsat fald måtte det igen påhvile b at reklamere herover, hvilket ikke er dokumenteret.” til støtte for sin påstand har b gjort følgende gældende: ”det gøres til støtte for frifindelsespåstanden gældende at der reelt er tale om at sagsøger ønsker betaling for faktura udstedt i 2009 og 2010 og det gøres gældende at de pågældende fakturaer er forældede. forældelsesfristen er på 3 år fra fakturaens udstedelse. subsidiært gøres det gældende at fordringen fra 2009 var forældet på det tidspunkt da kreditnotaen udstedes og at der dermed også af den grund ikke er afgivet nogen rettighed. - 6 - mere subsidiært bestrides det i øvrigt at sagsøgte skulle være omfattet af personkredsen af nærtstående til konkursramte a. sagsøgte er søn af as tidligere ægtefælle d og er ikke hans søn. på det tidspunkt da fakturaerne udstedes var a ikke samlevende med d. hun ansættes i virksomheden den 1.1.2011, de bliver gift den 12.12.2013 og skilt igen i august
8. det bestrides derfor at sagsøgte, da fakturaerne udstedes kunne betragtes som nærtstående i for- hold til a. kreditnotaerne udstedes den 31.3.2013 inden d og a har indgået ægteskab. det gøres derfor også gældende at de ikke på tidspunktet for kreditnotaernes udstedelse var nærtstående. det gøres derfor gældende, at der ikke kan ske omstødelse efter

s § 64 stk. 2, ligesom det gøres gældende at fristen for omstødelse er overskredet. endnu mere subsidiært gøres det gældende at de pågældende fakturaer fra 2009 og 2010 var udstedt med urette og at der derfor ikke foreligger nogen omstødelig disposition i forbindelse med udstedelse af kreditnotaerne. forholdet er nærmere at sagsøgte i fællesskab med en nabo; c, købte træpiller hos a til levering over en periode. ved en fejltagelse fra as side blev fakturaerne alene udstedt til sagsøgte og derfor kun delvis betalt. betalingen foregik ved overdragelse af en landbrugsmaskine til en værdi af kr. 20.000 og kontant betaling af kr. 55.000 i alt svarende til 55 paller træpiller. de resterende piller blev leveret til c. a blev først opmærksom herpå senere og udstedte da kreditnota, uvidende om at fordringerne på daværende tidspunkt var forældede. det bestrides at den betaling sagsøgte ydede afbrød forældelsesfristen, da den skete ved leveringen og udgjorde sagsøgtes del af betalingen.” rettens begrundelse og resultat det er ubestridt, at b på sin adresse fik leveret de træpiller, der er omhandlet i de to fremlagte fakturaer af henholdsvis 30. december 2012 og 20. maj 2010. fakturaerne er udstedt til b. i 2013 har a udstedt kreditnotaer vedrørende begge leverancer. kreditnotaerne er udstedt til b. a har forklaret, at momsen vedrørende de to fakturaer blev tilbageført samtidig med, at der blev udstedt kreditnotaer. efter det foreliggende fik bs mor og vidnet a fælles folkeregisteradresse ultimo 2009, og de blev gift i december 2013. på adressen boede tillige bs yngre søster. det er oplyst, at moderen og a blev skilt i 2014. den første levering af træpiller har ifølge fakturaen fundet sted i december 2009, altså umiddelbart efter, at bs mor flyttede ind på as ejendom. kreditnotaerne er udstedt i marts 2013. retten finder det på den således foreliggende baggrund godtgjort, at b i

s forstand i hvert fald var nærstående til a på tidspunktet for udstedelsen af kreditnotaerne. a og b har samstemmende forklaret, at uanset fakturaernes og kreditnotaernes udvisende var kun en del af det leverede bestemt for b, og at b som betaling for sin del af træpillerne overdrog a 55.000 kr. kontant og tillige en maskine til en værdi af 20.000 kr. - 7 - efter fakturaernes udvisende og henset til det forhold, der var mellem parterne på tidspunktet, finder retten det ikke alene ved de afgivne forklaringer godtgjort, at b ikke har været rette modtager af de to fakturaer. mod konkursboets bestridelse, under indtryk af, at b efter sin egen forklaring tilbageførte momsen for begge fakturaer efter udstedelsen af kreditnotaerne, og henset til det forhold, der som ovenfor anført må antages at være eller have været mellem b og a, finder retten ikke, at det alene ved de afgivne forklaringer er bevist, at den angivne betaling har fundet sted. det må derfor lægges til grund, at b som rette modtager har fået leveret den mængde træpil- ler, som fremgår af fakturaerne, at han ikke har betalt nogen del af disse fakturaer, og at udstedelsen af de to kreditnotaer derfor har haft til formål at yde sagsøgte en gave. på tidspunktet for ydelsen af gaverne var kravet vedrørende fakturaen udstedt i december 2009 imidlertid som udgangspunkt forældet. konkursboet har gjort gældende, at det forhold, at en fordringshaver lader forældelsesfristen udløbe uden at foretage sig noget, også skal anses som ydelse af en gave. retten har forståelse for synspunktet, men i denne sag har a imidlertid udstedt kreditnotaer, hvorfor det konkret må antages, at det ikke har været hensigten at yde gaven ved at lade forældelse indtræde. det kan heller ikke lægges til grund, at udstedelsen af kreditnotaerne skulle være en slags dække over, at man havde ladet forældelsesfristen løbe, idet a i det tilfælde næppe ville have udstedt kreditnota for den ikke forældede faktura, jf. nedenfor. da det ikke er godtgjort, at forældelsen af fordringen var afbrudt, må det derfor lægges til grund, at fordringen vedrørende fakturaen af december 2009 var forældet, da kreditnotaen vedrørende denne blev udstedt, og at udstedelsen af kreditnotaen ikke ændrer i dette forhold. for så vidt angår fakturaen udstedt i maj 2010 har b gjort gældende, at såfremt der træffes bestemmelse om omstødelse af gaven, skal konkursboet ikke have medhold i sit krav på betaling af fakturaen, idet kravet i det tilfælde vil være forældet. gaven er fuldbyrdet, mens kravet bestod. afgørende for, om konkursboet kan forlange gaven tilbageført til boet er derfor, om omstødelseskravet er rejst inden for fristen fastsat i

for omstødelse af gaver mellem nærstående, med mindre sagsøgte kan bevise, at a hverken var eller blev insolvent, da gaven blev givet. det er ubestridt, at kravet er rejst inden for fristen, og b har end ikke søgt at føre noget bevis for, at a ikke var eller ikke blev insolvent, da gaven blev givet. som følge af det anførte tages konkursboets krav til følge med 143.750 kr. med renter som påstået, svarende til, at boet får medhold vedrørende den del af kravet, der ikke var forældet på tidspunktet for udstedelsen af kreditnotaerne. der forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at 3.920 kr. er afsat til dækning af retsafgift beregnet af det vundne beløb, mens resten er afsat til advokatudgifter. - 8 - t h i k e n d e s f o r r e t: sagsøgte, b, skal inden 14 dage til sagsøgeren, a under konkurs ved kurator advokat jes an- dersen, betale 143.750 kr. med procesrente fra den 9. december 2014. inden samme frist skal sagsøgte betale 20.000 kr. i delvise sagsomkostninger til sagsøgeren.