(34)får vi dels regnskabsmeldinger der er katastrofemeldinger, så nogle lidt mere optimistiske, blandet med referater af nye små aftaler som sa laver med forskellige kunder i grønland. der kommer også mange forslag til nye forret- ningsplaner (udflagning, fremmed arbejdskraft, nye sejlruter andre steder i verden), og sa vil komme til københavn for at holde møde. situationen og til- bagemeldingernes karakter taget i betragtning beslutter sr og jn at tage til nuuk d.
- august. situationen regnskabsafdelingens estimat af den aktuelle drift betyder et underskud på 40 millioner kr., hvilket vil give et regnskabsmæssigt resultat i størrelsesordenen - 30 til - 35 millioner efter skat. heri er ikke medtaget eventuelle mersalg eller virkningen af spareplaner, som vi ikke kender effekten af. vi tvivler dog på, at underskuddet kan bringes under 25 millioner. likviditetstrækket vil ved årsskiftet være godt 30 millioner, således som det ser ud lige nu. dette vil naturligvis kunne nedbringes noget afhængigt af spare- planer mv. dette betyder, at vi teoretisk set kan ligge indenfor virksomhedens aktuelle trækningsrettigheder på 24 millioner. det er dog vor vurdering, at ka- pitalindskud i størrelsesordenen 10 millioner er absolut nødvendig, hvis driften skal sikres. hvad gik galt? < salgsstyringen har efter vor opfattelse været ekstremt mangelfuld. der er tal- rige meldinger om, at reservationssystemet har været nede og meldt udsolgt på helt åbne fly. selskabets ledelse har været tilbøjelig til at ignorere disse meldin- ger (hvis omfang vi ikke kender). det ser ud som om, man med ret stor konse- kvens har solgt alle billetter til langt under produktionspriser, uagtet den aktu- elle markedssituation. det har muligvis været vanskeligt at styre med de aktu- elle systemer, men det burde der i givet fald være taget action på. … den nordgående sejlads med det ombyggede sarpik har været en katastrofe mht. manglende belægning uden at der er taget nogen form for action under- vejs. tabet er et to cifret millionbeløb, som stille og roligt har hobet sig op uden nævneværdig opmærksomhed. ruten er lagt forkert, med to sejladser ind i kangerlussuaq, hvilket er en fejldisposition, men lokalbefolkningen har tilsy- neladende også betragtet dette skib som et krydstogtsskib, og vi har altså "for- sømt" at gøre opmærksomme på transportmuligheden. med en opfølgning ville det have været muligt at sælge løse køjepladser. - 26 - der er ingen tvivl om, at forretningskonceptet ikke har været godt nok. der kan ikke skabes forretningsmæssig kystsejlads uden grundig koordinering med air greenland og der er tilsyneladende ikke basis for konkurrerende flyvning. desværre må vi også påpege, at en markant del af problemet skyldes dårlig le- delse. man har forsømt at etablere effektive rapporteringssystemer, og man har siddet alvorlige advarsler overhørigt. <” det blev herefter på stedet aftalt mellem søren andersen og søren rasmussen og jørgen ni- elsen, at søren andersen skulle fratræde sin stilling. der blev indgået en fratrædelsesaftale, dateret den
- august 2006, hvorefter fratrædelsen skete ”med øjeblikkelig virkning” og bl.a. på vilkår, at selskabet tilbagekøbte søren andersens aktiepost på nom. 500.000 kr., og at han fik udbetalt 4 måneders løn. det fremgik yderligere, at ”selskabets bestyrelse er af den op- fattelse, at søren andersen groft har misligholdt sin ansættelseskontrakt, hvilket bestrides af søren andersen <”. der er fremlagt en udateret oversigt over realiseret billetsalg sammenholdt med budgetteret salg pr. ultimo
- august 2006, hvoraf det fremgår, at det realiserede salg er 29.404.995 kr. mindre end det budgetterede salg. pr.
- september er det forventede realiserede salg i oversigten opgjort til 40.240.825 kr. mindre end det budgetterede salg pr. denne dato. efter søren andersens fratræden bestyrelsen i det nye aul indledte herefter forskellige sonderinger med henblik på rekon- struktionsforsøg af selskabet og havde herunder kontakt med grønlands hjemmestyre. i samme forbindelse var der forhandlinger mellem bestyrelsesformand søren rasmussen og patrick shaw fra quark om en løsning i relation til de indgåede timecharterpartier. i brev af
- september 2006 til patrick shaw bemærkede søren rasmussen - efter at have kom- menteret en række andre omstændigheder: ”if the company continues, in my opinion there is nothing to prevent it from living up to the contract regarding sarpik ittuk as long as the technical matters are ok.” forhandlingerne mundede ud i to nye, indbyrdes sammenhængende aftaler, dels en udateret ”agreement” *under sagen omtalt som ”forligsaftalen”+ og dels en ny ”time charter party” - 27 - af
- september
- af ”forligsaftalen”, indgået mellem det gamle aul og det nye aul på den ene side og quark på den anden side, fremgår, at aftalen blev indgået som følge af ”economical losses and the consequent need for an economical reconstruction of aul”, og at det tidligere indgåede ”charterparty” af
- januar 2006 om sarfaq ittuk skulle være ”null and void” ved indgåelse af det nye charterparty. det fremgik videre, at quark i et år fra af- talens indgåelse skulle have ”a first refusal option to timecharter, bareboatcharter or buy m/v sarpik ittuk and the m/v sarfaq ittuk should aul at a later stage wish to charter or sell any of those vessels”. af ”forligsaftalen” fremgår endvidere bl.a.: ”
- all previous agreements, contracts and charterparties made orally or in writing be- tween [quark] on one side and [det nye aul og det gamle aul] on the other side in the period from 1 august 2005 and to the date of signing this agreement regarding the m/v sarpik ittuk and the m/v sarfaq ittuk including the time charterparty dated 17 january 2006 regarding the m/v sarpik ittuk are by signing this agreement and the en- closed timecharterparty regarding the m/v sarpik ittuk hereby declared null and void retrospectively. each party declare that they renounce all claims of any kind regarding these previous agreements, contracts and charterparties against any other party. <
- if during the timecharterperiod regarding the m/v sarpik ittuk the owners of the vessel declare bankruptcy or insolvency or are declared bankrupt or insolvent clause 6 of this agreement shall be deemed null and void. <” ifølge det nye ”time charter party” af
- september 2006 mellem det nye aul og quark var lejeperioden aftalt til ”approximately” 130 efter hinanden følgende dage fra den
- november 2006, og den daglige leje var aftalt til eur 5.
- aftalen angik kun sarpik ittuk. aftalen var i øvrigt stort set uændret i forhold til den tidligere timecharteraftale. af sarpik ittuks farttilladelse (dateret den
- april 2006), der var vedlagt aftalen, fremgår, at tilladelsen gjaldt til den
- marts 2007, at det største tilladte passagerantal var 98, dog på ”kort int. fart og langs grønland 158 passagerer”, og at tilladelsen med passagerer gjaldt ”kort international fart og sejlads langs grønlands kyster”, mens den uden passagerer gjaldt sejlads på ”alle have”. før ombygningen var der ingen begrænsninger i sarpik ittuks farttil- ladelse. - 28 - i en ”valuation”, dateret
- september 2006, vurderede maersk broker k/s sarpik ittuk til en ”present market value” på ”approximately eur 3,500.000 – eur 4,250,000”. vurderingen var foretaget på baggrund af den tilgængelige information og uden besigtigelse af hverken skibet eller dets ”classification records”. skibet var i specifikationerne typebetegnet som ”passenger” med en passagerkapacitet på
- det fremgik yderligere, at vurderingen var baseret på en ”willing seller and willing buyer”- situation og ”cash on delivery with the ves- sel free from charter commitment”, og at den var ”provided solely for the private use of the person, who commissioned it <” søren andersen indkaldte ved udateret brev til bestyrelsesmøde den
- september 2006 i det gamle aul. i indkaldelsen er søren andersen anført som ”direktør” og ole lennert som be- styrelsesformand. mødet blev imidlertid aldrig afholdt. den
- og
- september 2006 blev der afholdt bestyrelsesmøde i det ny aul med en helt ny bestyrelse med vagn andersen som bestyrelsesformand og ny direktion med jens hessel- dahl som direktør. af beslutningsreferatet fra mødet fremgår blandt andet: ”bestyrelsen besluttede at få kontrakterne afsted, og samtidig har quark fået besked på at det tilbud de er kommet med ift. køb af sarpik er i underkanten, og at finansieringen ikke skal være afbetaling men kontant eller evt. med bank- garanti. det blev aftalt at sw [bestyrelsesmedlem stig rømer winther] og va skulle tage en drøftelse med quarks repræsentant steinar sæterdahl. < jh meddelte at papirerne på sarpik ittuk nu var kommet i orden og at skibet var ved at blive klargjort. der manglede dog nogle elektroniske hjælpemidler, som derfor ville blive installeret i las palmas. endvidere var forsikringsdæk- ningen ved at blive undersøgt, samt en undersøgelse af stabiliteten, som måske kunne være et problem ved kraftig overisning. jh bekræftede at besætningen var ankommet til byen, men at de endnu ikke havde modtaget certifikater på dem. < herefter diskuterede bestyrelsen også muligheden for at sælge sarpik ittuk til quark for at komme helt ud af forpligtelsen – minimere risikoen, og dermed fjerne den største trussel mod selskabet. bestyrelsen besluttede at lægge skibet hurtigt ud til en mægler, og der var bred enighed om, at det var betryggende at man havde en mægler til at udarbejde dokumenterne. der var endvidere enig- hed om at rette henvendelse til quark, og meddele dem at skibet var lagt ud til en mægler, men de naturligvis stadig havde forkøbsret til det. 2 - 29 - … bestyrelsen drøftede herefter direktøren og økonomichefens ansættelsesfor- hold, og jh fortalte at økonomichef flemming kristensen havde været lidt skuffet, da han følte at bestyrelsen havde stillet spørgsmålstegn ved hans bud- getter. bestyrelsen erklærede dog at de havde fuld tillid til begge. < jh fortalte at forsikringen nu var på plads, og man havde fået besked vedr. be- sætningen. det var en meget blandet flok, og papirerne på dem var tilsynela- dende ikke i orden. bestyrelsen var enige om, at det kunne vise sig at være en fordel at papirerne ikke var i orden, og det i sidste ende kunne ende med en ophævelse af kon- trakten, men selskabet ville være behjælpelige med personale, såfremt quark måtte ønske dette. < der blev igen diskuteret nødvendigheden af at sælge sarpik ittuk og disko, mens mulighederne for sarfaq skulle undersøges nærmere. mulighederne for bygningerne skulle også undersøges nærmere, og man aftalte at der skulle lig- ge planer klar til næste bestyrelsesmøde. <” i erhvervs- og selskabsstyrelsens register er det registreret, at søren andersen er udtrådt at direktionen i det gamle aul, rederiafviklingsselskabet af 1/4-2006 a/s, den
- september
- ved brev af
- september 2006 til det nye aul c/o jan gundestrup bad søfartsstyrelsen i forbindelse med ”behandling af deres dispensationsansøgning om tilladelse til sejlads i om- råder, hvor overisning kan forekomme, uden at overisningskonditionerne overholder stabi- litetskriterierne” om yderligere oplysninger vedrørende intakt- og lækstabilitetsberegninger for nærmere angivne lastekonditioner. den
- oktober 2006 blev der som fællesmøde afholdt bestyrelsesmøder i det nye aul og det gamle aul (samt et yderligere selskab, a/s nunamut). udover tilstedeværende bestyrel- sesmedlemmer, herunder formand vagn andersen, var bl.a. jens hesseldahl til stede som ”direktion f.s.v. *det nye+ arctic umiaq line a/s”. af referatet fremgår bl.a.: ”< ad punkt
- direktionens beretning. quark
- - 30 - jh oplyste, at det var lykkedes at få sarpik ittuk lovligt bemandet ved at sup- plere op med rederiets egne besætningsmedlemmer hvorved skibet, som plan- lagt kunne afgå i dag mod las palmas. på grund af, at det ikke var lykkedes for charters bemandingsbureau at få det nødvendige antal besætningsmedlemmer frem til afgang, var der ikke et grundlag for at gennemføre en mes øvelse med udløsning af shutesystemet. charter vil herefter selv påtage sig at denne nødvendige træning bliver gen- nemført på et stationært anlæg for den besætning, som skal påmønstre på las palmas. inden afsejlingen forelå der endnu ikke den af søfartsstyrelsen krævede doku- mentation angående skibets overisningskonditioner. dags dato var der ikke indgået noget beløb fra quark på den deponerings- konto, som var oprettet i henhold til time chartreren. va henledte opmærksomheden på, at den indgåede aftale med quark inde- holdt en klausul som gav quark en forkøbsret gældende i et år til både sarpik ittuk og sarfaq ittuk. ved salg af sarfaq ittuk til ral/ag skal der derfor findes en løsning, som tager højde for denne problematik. < ad punkt
- disponering af aktiver. < der arbejdes ud fra en overtagelsesdato pr.
- januar 2007 og med udgangs- punkt i en samlet salgspris for sarfaq ittuk og disko ii på omkring 25 mio. kr. der blev aftalt et nyt møde onsdag i denne uge. bestyrelsen konstaterede, at hovedopgaven for den resterende del af året var fremskaffelse af den nødvendige likviditet til driften. til det brug blev bestyrel- sesformanden bemyndiget til at søge selskabets ejendomme afhændet bedst muligt. va bad swr tage kontakt til quark mhp. at få igangsat en salgsproces ift. sarpik ittuk. <” ved brev af
- oktober 2006 imødekom søfartsstyrelsen det nye aul’s dispensationsan- modning om sejlads langs grønlands kyster, men afslog anmodningen med hensyn til sej- lads langs den antarktiske halvøs kyster, da skibets overisningskonditioner efter ombyg- ningen ikke overholdt de krævede stabilitetskonditioner. afgørelsen blev blandt andet be- grundet med, at rederiet ikke havde fremsendt tilstrækkelig dokumentation fra et anerkendt meteorologisk institut vedrørende risikoen for overisning i fartområdet. søfartsstyrelsen lag- de tillige vægt på, at farvandet omkring grønland var et for styrelsen velkendt fartområde i - 31 - modsætning til antarktis, hvorfor der var imødekommet en lempelse i kravet til stabilitet for så vidt angår grønland. med en dagsorden, der som punkt 3 havde søfartsstyrelsens ovennævnte afgørelse, afhold- tes bestyrelsesmøde i det nye aul den
- oktober
- af mødereferatet fremgår, at der var aftalt møde med søfartsstyrelsen den
- oktober 2006 for at få afklaret, om der mulighed for at ændre søfartsstyrelsens holdning og i givet fald under hvilke forudsætninger, selv om imo’s anbefalede kriterier vedrørende overisning ikke kan opfyldes. af referatet fremgår videre: ”bestyrelsen besluttede, at den daglige ledelse straks meddeler quark søfarts- styrelsens afgørelse og med den konsekvens, at sarpik ittuk ikke kan indgå i charter fra den
- november medmindre søfartsstyrelsen kan træffe en afgørelse på baggrund af at der fremkommer nye oplysninger i sagen. < bestyrelsen besluttede, at swr [bestyrelsesmedlem stig rømer winther]tager en mere uformel kontakt til quark for at søge at indhente tilkendegivelse om interesse for køb og overtagelse af skibet i montevideo. i så fald gav bestyrelsen mandat til bestyrelsesformanden og swr til at indlede forhandling om et salg af skibet med et afslag i prisen ned til et forhandlingsudspil på niveauet 20-22 mio. kr. i en kontant handel. som et særligt vilkår i en sådan handel skulle quark samtidig frafalde selska- bets rettigheder i relation til sarfaq ittuk, således at man herefter blev fritstillet med hensyn til at kunne disponere over dette skib. < med hensyn til mødet med sfs den
- oktober 2006 vil rederiet alene deltage med søfartsteknisk faglig kompetence ved jan gundestrup og en repræsentant for det skibsingeniørfirma, som har forestået stabilitetsberegninger. mødets formål er i første omgang at få en tilkendegivelse fra sfs om der overhovedet vil være nogen udsigt til, at sagen kan blive revurderet. <” det nye aul (jens hesseldahl) orienterede herefter ved brev af
- oktober 2006 quark om søfartsstyrelsens afslag. i en telefax den
- oktober 2006 varslede quark’s advokater, ross & co., et erstatningskrav på ”well over” usd 3 mio. for misligholdelse af timecharterpartiet vedr. sarpik ittuk. - 32 - den
- oktober 2006 var jan gundestrup og preben lauridsen fra ole steen knudsen til møde hos søfartsstyrelsen, der ”for at komme videre i sagen” bad om en ny dispensations- ansøgning med en nærmere angiven dokumentation og hertil udregninger og en beskrivelse af, hvilke procedurer skibet har for vejrmeldinger. styrelsen bad endvidere om verificering af meteorologiske data for området udført af danmarks meteorologiske institut, særligt med vægt på vindtemperaturen i området. ved memorandum of agreement af
- november 2006, underskrevet af vagn andersen og jens hesseldahl, solgte det nye aul sarpik ittuk til quark for usd 3,5 mio. bl.a. mod frafald af forkøbsretten/lejeretten til sarfaq ittuk. efter salget af sarpik ittuk dmi fremkom den
- november 2006 med en ny vurdering af overisningsrisikoen, hvorefter der i alt må forventes 2 dage om året med risiko for overisning eller stærk overisning. den
- november 2006 sendte jan gundestrup på vegne det nye aul et brev til søfartssty- relsen med overskriften ”materiale, som skulle have været anvendt til ”dispensations-an- søgning vedr. medregning af overisningskonditioner for m/s sarpik ittuk (a436)””, med bi- lag 1-20, herunder bilag 19, ”rapport fra dmi”. jan gundestrup oplyste, at sarpik ittuk var blevet solgt, da aul ikke havde turdet afvente styrelsens afgørelse vedrørende dispensati- onsansøgningen, og at styrelsen havde krævet materiale fra dmi, som selskabet ikke havde mulighed for at få fremskaffet, inden skibet skulle gå i charter. selskabet havde nu skaffet dokumentationen, bilag 19, og anmodede nu søfartsstyrelsen om at læse brevet, selvom ”det nu ikke er aktuelt at bede om en dispensation for medregning af overisning i stabilitetsop- lysningerne <”. der var en særlig argumentation vedr. materialet fra dmi, herunder at ”der er en risiko på 2 dage (1,89 dag) i den omtalte sæson og område < at hele marts indgår i sta- tistikken < *uanset+ at sidste dato i området er den
- marts < og det er marts måned, som kommer med det største ”bidrag” til overisningsrisikoen.” brevet blev afsluttet med en be- mærkning, hvorefter ”jeg *har+ meget svært ved at se, at sfs vil kunne fastholde sit syns- punkt vedr. forbudet mod at sejle på antarktis.” - 33 - ved brev af
- december 2006 til det nye aul c/o jan gundestrup meddelte søfartsstyrelsen, at ”en eventuel dispensationsansøgning baseret på det nu forhåndenværende materiale, ville kunne forventes imødekommet. for en ordens skyld gøres opmærksom på, at ovenstående kommentarer kun fremsendes til deres generelle information. denne skrivelse skal ikke be- tragtes som en dispensation for < sarpik ittuk <” ifølge mail af
- januar 2008 ville hotel & fartygsindredning have takket nej til ombyg- ningsopgaven, hvis forpligtelsen til at indhente farttilladelser havde påhvilet dem. hotel & fartygsindredning skrev blandt andet: ”
- hf är en fristående inredningsfirma som köper och sammansätter del- entreprenader till en komplett produkt. vi har ingen fast lokalisering utan ar- betar på de varv/vid de kajer där fartygen befinner sig runt om i världen. < då fartyget med stor sannolikhet hade kunnat säljas till ett högre försäljnings- pris än vad som faktiskt blev fallet, väcker det berättigat tvivel kring huruvida sällskapets tapp de facto är relevant. <” fusioner 1) med virkning fra den
- januar 2007 fusionerede det gamle aul (rederiafviklingsselska- bet af 1/4-2006 a/s – reg. nr. as 233.633) med det nye aul (reg.nr. as 357.957), med det gamle aul som fortsættende og det nye aul som ophørende selskab. 2) det under 1) nævnte fusionerede selskab fusionerede pr. den
- januar 2009 med inuit ser- vice company a/s, med inuit service company a/s (sagsøgeren) som det fortsættende og rederiafviklingsselskabet af 1/4-2006 a/s som ophørende selskab. forklaringer jørgen nielsen har forklaret, at han er direktør for og ejer af rejseselskabet topas group. de hørte i efteråret 2005, at aul skulle lukkes ned, og idéen om arctic travel group’s overta- gelse af selskabet opstod. han kendte søren andersen fra tidligere turismesamarbejde i grønland og havde tillid til ham. det var derfor naturligt, at søren andersen skulle være - 34 - med i projektet. det var vidnets ønske, at søren andersen skulle være medejer, idet de her- efter ”var i samme båd”. vidnet husker ikke, hvornår dette kom på tale. vidnet og søren rasmussen var købergruppens repræsentanter. sælgerne var repræsenteret af peter hansen, og grønlands hjemmestyre deltog i salget. de væsentligste aktiver var ski- bene, som der forelå vurderinger af. der var stor medieopmærksomhed omkring projektet i grønland, da skibsfarten er hovedfærdselsåren i nogle grønlandske samfund. vidnet var næstformand i atg og søren rasmussen formand, da søren var bedre til at begå sig udadtil. der var ingen funktionsdeling, og de havde en tæt dialog og fik fælles oriente- ring af søren andersen, der også havde selvstændig kontakt med søren rasmussen. skibenes kapacitet betød meget, og det havde han fokus på, da han gik ind i projektet. de vidste, at det ene skib skulle ombygges. ved ombygningen blev kapaciteten mindre. kahyts- kapaciteten betød også noget i turistsammenhænge. han har formentlig set de fremlagte skibstegninger. han havde ikke så stort kendskab til skibsfart. forretningsplanen for atg, som var indeholdt i budgettet, blev på deres foranledning udar- bejdet af deloitte, som fik input til planen fra sælgerselskabet, herunder søren andersen og helt sikkert også niels kreutzmann. i atg stolede de på de oplysninger, de modtog. for- mentlig var også flemming kristensen involveret. en del af det nye selskabs aktiviteter var udchartring af skibe om vinteren. når skibene som her var isklassificeret, lå muligheden for helårsbeskæftigelse i vintersejlads ved antarktis. planen var at udbyde rutesejlads til lokalbefolkningen i grønland og turismesejlads til turi- ster fra danmark og på et senere tidspunkt også fra andre lande. der lå en væsentlig risiko i salget. spørgsmålet var, om de kunne nå at få rejserne solgt, men selvom de syntes, at de havde et godt set up, viste det sig efterfølgende ikke at være godt nok. - 35 - oplysningerne om passagerkapacitet i budgettet kom fra søren andersen. han kan ikke hu- ske, om angivelsen af 180 passagerer blev tillagt betydning. der var ikke tale om et issue af nogen særlig økonomisk betydning. budgettets følsomhed var, som det fremgår af pkt. 4.6, knyttet til omsætningssiden. den tid- ligere omkostningsside var kendt på skibsdelen, og dette blev fremskrevet i budgettet. timecharteraftalen for sarpik ittuk var kendt. han kan ikke huske, om de har skrevet til qu- ark med oplysning om, at det nu var dem, der havde rettighederne. han var ikke detailorienteret om ombygningen af sarpik ittuk, men vidste, at arbejdet pågik. de blev ikke oplyst om, at der skulle være særlige risici i den forbindelse. han ved, at sø- fartsstyrelsen har et ord at skulle havde sagt i den sammenhæng, men han hørte ikke noget om det. den
- april 2006, hvor de overtog aktiviteterne, var de klar til at gå i gang, men det hele tog lidt længere tid end forventet. de skulle alle bidrage og levere kunder, men salget lykkedes ikke så godt, som det burde. jo længere salgsperiode man har, des større chance for succes. de havde lidt for kort tid og kunne først starte markedsføringen, når overdragelsen var en- deligt på plads. flylicensen lå også først klar omkring dette tidspunkt, men skulle helst have været klar allerede i november. turisme i grønland foregår normalt i juli/august måned. han deltog på det første bestyrelsesmøde i atg den
- maj
- han var fortaler for online booking, så de kunne vide, hvad der var reservationer, og hvad der var egentlige bookinger. der var mange reservationer i grønland, men udnyttelsesgraden var lav. det var rejsebu- reauerne, der foretog reserveringer, og de kunne selv komme til at overbooke. der har nok altid været en form for overbookning i rejsebranchen. han kan ikke huske, om de fortalte sø- ren andersen om overbookning. på mødet var de nok meget optimistiske omkring projektet. det blev drøftet, at der var behov for løbende økonomirapporteringer fra søren andersen. som han husker det, blev disse forsinket. han husker ikke, om det var meget eller lidt. de modtog månedsregnskaber med kommentarer, og han må medgive, at han ikke er sikker på, - 36 - om de kom fra søren andersen eller flemming kristensen. de fik også opgørelser over pas- sagertal. disse kunne først gives i juli/august. på dette tidspunkt havde selskabet gode kre- ditfaciliteter til rådighed, og der var penge i kassen. han drøftede ikke de økonomiske for- hold med andre på dette tidspunkt, men talte på et senere tidspunkt med flemming kristen- sen herom. det er altid spændende at høre tingene fra kilden. vidnet var ikke i tvivl om, at oplysningerne fra søren andersen var korrekte. de havde to produkttyper, 1501 og 1502, der er en type pakkerejser. det var fremme på mø- det, at det ikke gik så godt med 1502-turen, hvilket var væsentlig for økonomien. der var uafbrudt nye ting i spil, og de var meget opmærksomme på salgssituationen. han var også til stede på bestyrelsesmødet den
- juni
- han husker ikke præcist, hvad der blev drøftet omkring bookingsituationen, men de var godt klar over, at salget ikke gik så godt. der var grænser for, hvad de kunne nå at gøre i juli. det var i realiteten for sent at gøre noget. søren andersen gav ingen tal for, hvad dette betød for selskabets økonomi, og de var ikke klar over, hvor slemt det stod til. de ville nok gerne have haft en tættere opfølgning og nogle konsekvensanalyser fra søren andersen, men det er jo altid nemmere at se i bakspejlet. de var fra starten godt klar over, at de ikke ville få noget fantastisk år. de opdagede på mødet det paradoks, at ”der var en masse reservationer, men ikke rigtig no- gen folk i sæderne”. systemet meldte udsolgt, selv om pladserne ikke var solgt. han ærgrede sig over, at de ikke kørte hårdt på med online booking og online betaling. sådan kører det al- le steder i dag. han husker ikke, om bestyrelsen gav søren andersen instruktioner om, hvordan situationen skulle håndteres. i slutningen af august 2006 blev det i forbindelse med et besøg i nuuk konstateret, at situati- onen ikke var holdbar. tallene var kritiske. de blev klar over, at økonomien ikke hang sam- men, og at det ville gå hurtigt ned ad bakke. de drøftede med flemming kristensen, om det var holdbart at køre videre med selskabet. de blev meget overraskede over, at det så så galt ud, selv om de var klar over, at regnskabet ikke ville blive fantastisk. han husker ikke, om de konstaterede urigtige oplysninger, og han kan ikke sige, at der er tilbageholdt oplysninger. - 37 - han ville nok have ønsket sig en tættere orientering fra søren andersens side. han varetog ikke direktørhvervet, som de havde forventet det. han skulle have fulgt tættere med hjem- mefra i stedet for at have så megen rejseaktivitet. vidnet kan ikke sige, at der kunne have været rettet op på situationen, hvis bestyrelsen var blevet informeret tættere. efter at have konstateret forholdene var deres reaktion, at de var blevet informeret så dårligt, at de måtte opsige søren andersen. det er deres advokat, finn hansen, der har lavet søren andersens fratrædelsesaftale. søren andersens opfattelse af punkt 7 i fratrædelsesaftalen blev ikke drøftet. da den dårlige situation kom frem i lyset, var næste skridt, at de tog kontakt til air green- land for at finde en ordning. de havde en del forhandlinger med hjemmestyret, men der blev ikke fundet en løsning. han udtrådte af bestyrelsen og hørte ikke mere om ombygnin- gen. vidnet har ingen ejerinteresser i det sagsøgende selskab, og beslutningen om at anlægge retssag mod søren andersen blev truffet efter vidnets fratræden. han var ikke involveret i salget af sarpik ittuk og heller ikke i certepartierne. jens hesseldahl har forklaret, at han i dag er leder af juridisk afdeling i råstofdirektoratet i grønland. han var med i det gamle aul fra etableringen i
- han var en del af leder- gruppen og betjente bestyrelsen og direktionen. han udarbejdede kontrakter ved køb og salg af skibe og ejendomme og havde bl.a. med kontraktforhold til hjemmestyret at gøre. han havde ikke en speciel stillingsbetegnelse, men refererede til direktøren. han var ikke formelt medlem af bestyrelsen, men deltog i bestyrelsesmøderne som en slags direktionssekretær. han havde ikke medansvar for økonomi og havde ikke med driftsforhold at gøre. han fik månedsregnskaber direkte fra økonomiafdelingen. det gamle aul havde en servicekontrakt med grønlands hjemmestyre, som var eneaktio- nær i selskabet. selskabet var sat i verden til at udføre public service i form af billig transport - 38 - og ejede to skibe, der sejlede langs kysten, sarfaq ittuk og sarpik ittuk, samt 4 mindre skibe. søren andersen varetog den operative del af selskabets ledelse. selskabet havde 120 ansatte som sejlende personale i højsæsonen samt 20 på hovedkontoret og 20 på salgs- og billetkon- tor. sarpik ittuk og sarfaq ittuk blev begge bygget i 1990 og var særligt indrettet til den grøn- landske trafik for lokalbefolkningen med åbne kahytter og liggepladser. i 2001 blev skibene forlænget med 25 meter på det polske værft remontowa - for at øge kapaciteten på passager- siden, uden at der blev stillet større krav til besætningen. det tilbageværende søsterskib, disko, blev bygget om til krydstogtskib. alle skibene var særligt isforstærkede og havde in- ternationale certifikater. da hjemmestyret i sommeren 2005 besluttede ikke at forlænge servicekontrakten med det gamle aul, faldt rederiets eksistensgrundlag bort. rederiet skulle afvikles bedst muligt, og søren andersen forhandlede med hjemmestyret og tog også kontakt med det amerikanske selskab quark. da det blev almindelig kendt, at rederiet skulle afvikles og have nye ejere, udviste foruden atg også en færøsk kapitalfond, tjaldur, interesse for at købe. de besigtigede skibe og ejen- domme og havde et konkret tilbud på 65 mio. kr. søren andersen ønskede imidlertid ikke at mødes med færingerne, idet han ikke havde tid. færingerne blev fornærmede og rejste hjem. søren andersens kommunikationsstil var i perioden lukket, og han brugte megen tid i ud- landet. vidnet hørte om forhandlingerne med quark i efteråret 2005, men søren andersen kørte forhandlingerne selv, og det var ikke noget, de blev involveret i. vidnet havde ingen holdning til ombygningen. ombygningen med diverse faciliteter var et ønske fra quark’s side. sarpik ittuk havde før ombygningen en omsætning som søsterskibet og var en væsentlig del af forretningen. ombygningen var et turistprojekt, som hjemmestyret ikke ville yde bidrag til. vidnet drøftede ikke ombygningen med jan gundestrup, og han vidste ikke, at ole steen - 39 - knudsen havde rådgivet. vidnet var heller ikke involveret i, om myndighederne ville god- kende projektet, hvilket heller ikke ville have været naturligt, idet det var bestyrelsen, som skulle informeres. bestyrelsen var ikke skibsteknisk kyndig, og det var søren andersen heller ikke. det gamle aul var et lille rederi, hvor den tekniske afdeling bestod af 1-2 maskinmestre. på bestyrelsesmødet i det gamle aul den
- november 2005 orienterede søren andersen om forhandlingerne med quark. han havde tidligere hørt om quark. grundtanken om udchar- tering var udtryk for ”fornuftigt rationale”, idet selskabet tabte penge på skibet om vinteren. ved overdragelsesaftalen købte atg det gamle aul’s aktiver. der var således ikke tale om virksomhedsoverdragelse. købesummens berigtigelse, som bl.a. bestod i udstedelse af et gældsbrev på 45 mio. kr., blev grundigt drøftet. alle nøglemedarbejdere blev tilbudt ansættelse pr.
- april 2006 i det ny selskab. i det gamle selskab var der kun direktøren tilbage og en bestyrelse, der skulle ”lukke og slukke” og af- lægge årsregnskab. vidnet vidste, at det var magtpåliggende for atg, at søren andersen skulle fortsætte som direktør i det nye aul, men han vidste ikke på det tidspunkt, at søren andersen også skulle indtræde som aktionær. atg’s forretningsplan og budget blev udarbejdet af deloitte. det gamle rederi havde en for- holdsvis simpel økonomi. udgifterne var lette at budgettere med - man vidste pr. måned, hvad skibet kostede - men indtægtssiden havde helt nye elementer. oplysninger om udgif- terne i budgettet blev leveret af flemming kristensen, mens indtægtsoplysninger blev leveret af søren andersen. deloitte havde ingen andre at gå til med hensyn til disse oplysninger end søren andersen. det var vigtigt for atg at få søren andersen tilknyttet, fordi han kendte til kapaciteten. oplysningerne om sarpik på side 15, pkt. 4.2.1, i budgettet er ikke korrekte. de angivne 180 passagerer i budgettet må være en fejl eller en forudsætning om at få antallet op på
- efter - 40 - ombygning var passagerkapaciteten 156, inkl. dagsrejsende og besætning på ca. 25 mand, mens kapaciteten i kahytter var
- før ombygningen var kapaciteten 270 inkl. dagsrej- sende. vidnet har ikke givet input til deloitte. de forkerte oplysninger kommer fra søren andersen. det ved vidnet bare. før ombygningen var der køjepladser med tæpper og hovedpuder, men efter ombygningen forsvandt disse, og der var herefter kun kahytter til en helt anden pris. alle liggepladser blev fjernet. det var ikke populært og fjernede et indtægtsgrundlag fra de lokale rejsende. ombygningskontrakten med hotel og fartygsinredning ligner til forveksling den gamle fra ombygningen af disko ii. søren andersen må have taget den gamle og genbrugt den. vidnet fik kontrakten til gennemsyn lige før underskrivelsen. han advarede stærkt imod pkt. 22 om ejers forpligtelser, idet de i den lille organisation ikke havde nogen, der var specielt skibs- kyndige. søren andersen svarede, at værftet ikke ville skrive under med anden klausul, idet de ikke kom så godt ud af det med søfartsstyrelsen. selskabet burde ikke have underskrevet, selvom tiden var knap. efter vidnets opfattelse påtog hotel & fartygsinredning sig en værftsopgave, som de ikke havde ekspertisen til, og som derfor måtte tilkøbes. vidnet var ikke involveret i myndighedsforløbet med søfartsstyrelsen, som søren andersen og jan gundestrup stod for. han husker, at ole lennert på bestyrelsesmødet i det gamle aul den
- januar 2006 efter- spurgte en indtrædelseserklæring fra atg. den efterspurgte erklæring var bredere end den, der var nævnt i charteraftalens punkt
- ole lennert ville sikre sig, at de ikke blev mødt med krav, da skibene var solgt, og det gamle aul ingen fremtid havde. det var atg, der skulle udfærdige en sådan erklæring. han vil mene, at det lå under søren andersens an- svarsområde. vidnet har aldrig set nogen erklæringer, og søren rasmussen og jørgen niel- sen har som svar på vidnets forespørgsel på mail oplyst, at de ikke har lavet nogen. hans fo- respørgsel er fremsat i forbindelse med retssagen. quark har ikke ham bekendt efterlyst no- gen bekræftelse fra atg. - 41 - han har udarbejdet søren andersens fratrædelsesaftale i det gamle aul og brugte ansættel- seskontrakten som forlæg. søren andersen havde stadig opgaver i det gamle aul, som havde en lang afviklingsperiode, og som fortsat skulle have en bestyrelse og direktion. der er ikke - som omtalt i aftalen på side 2 for oven - indgået nogen særskilt aftale om søren an- dersens bistand med ”løsning af opgaver i forbindelse med selskabets afvikling efter afhæn- delse af rederiaktiviteterne pr.
- april 2006 og indtil aflæggelse af årsregnskab 2006”. vidnet havde ikke noget med det gamle aul at gøre efter den
- april
- han deltog i selskabets generalforsamling. det nye aul startede pr.
- april 2006, men allerede fra årsskiftet 2006 arbejdede alle reelt for dette selskab. han fortsatte sin referentrolle i det nye selskab. han husker drøftelserne på be- styrelsesmødet i det nye aul den
- maj
- der var tale om en stor satsning, idet man er- faringsmæssigt ikke sælger turistrejser til grønland fra dag til dag. folk planlægger sådanne rejser halve og hele år i forvejen, så der var bekymring for det sene starttidspunkt. det ville have været svært for søren andersen at have givet flere oplysninger på dette tidspunkt i maj, end han gjorde. han kunne dog nok have set lidt mere på prognoserne. det var et pro- blem, at de tre ejere var rejsebureauer, som var interesserede i at sælge egne rejser, og som holdt fast i egne reservationer. på dette tidspunkt var stemningen dog stadig optimistisk. situationen på det næste bestyrelsesmøde den
- juni 2006 var, at de som nævnt havde en sikker budgetlægning med hensyn til udgifterne på skibs- og flysiden og dermed et godt overblik over udgifterne for resten af sæsonen. de havde selv udviklet bookingsystemet, som var et godt system. de kunne regne ud, at egenkapitalen ville være tabt 2 måneder se- nere. søren andersens interne reaktion var, at kurt ikke havde fået alle tal med. vidnet og flemming syntes ikke, de ville gå til bestyrelsen med disse oplysninger, idet det ville være il- loyalt overfor direktionen. stemningen var forbavsende rolig på mødet. vidnet var på kontoret i august 2006, da jørgen nielsen og sørens rasmussen mødte op. han undrede sig over deres ankomst, og de sagde ikke, hvorfor de kom. de bad flemming om at finde tal frem. søren rasmussen sendte orienteringen til bestyrelsen, og søren andersen fik den også. vidnet deltog i drøftelser med søren andersen, og disse førte til en fratrædelses- - 42 - aftale. søren andersen fratrådte med dags varsel, og vidnet tiltrådte som ny direktør for at rydde op. han kontaktede ikke søren andersen efterfølgende. i et forsøg på rekonstruktion kontaktede de royal greenland om at indskyde penge, og hjemmestyret blev spurgt om nedbringelse af gældsbrevet på 60 mio. kr. disse tiltag førte ikke til et resultat, og da der ikke var likviditet i selskabet, der ikke kunne opfylde sine forpligtelser, kastede de håndklædet i ringen. den manglende indtrædelseserklæring havde betydning for stemningen i hjemme- styret, der besluttede at overtage selskabet for 4 kr. spørgsmålet om farttilladelse kom op et stykke tid før sarpik ittuks afgang til sydamerika. det var skibsføreren, der gjorde opmærksom på spørgsmålet, og på forespørgsel oplyste jan gundestrup, at han troede, at de havde fået tilsagn fra søfartsstyrelsen. tilsagnet var mundt- ligt. det viste sig, at stabilitetsberegninger og dokumentation for vejrforhold ikke var på plads, hvilket var ”et chok for os”. ”forligsaftalen” med quark gik ud på at ophæve de tidligere indgåede certepartier. han har underskrevet aftalen i sin egenskab af direktør i det nye selskab. det gamle aul var også part i aftalen, hvilket skyldtes, at overtagelseserklæringerne manglende. dette blev ikke drøftet med quark expeditions. der lå en kæmpe bombe under de gældende certepartier, som det var vigtigt at komme ud af så hurtigt som muligt. alle rejser på antarktis var alle- rede solgt, så første års sejlads skulle gennemføres. når så sejladsen var overstået, skulle ak- tiviteterne afhændes. der blev til det brug rekvireret en vurdering af sarpik ittuk hos maersk broker. det er ham, der indhentede vurderingen af
- september 2006 fra maersk broker, som kend- te skibet i forvejen, idet de vist havde materiale liggende fra tidligere. passagerantallet på 246, som er angivet i vurderingsmeddelelsen, er forkert og må stamme fra oplysningerne om det gamle skib. det rigtige tal var
- på bestyrelsesmødet den
- og
- september drøftede de muligheden for at sælge sarpik it- tuk. hvis man har bare ét skib i drift, er man forpligtet til at have en rederiorganisation på land. det var derfor en fordel at sælge de sejlende enheder. - 43 - bestyrelsen traf på bestyrelsesmødet den
- oktober 2006 beslutning om at lade skibet sejle, selv om overisningsproblematikken ikke var løst. det var ikke på vidnets anbefaling, men det var det eneste, der kunne gøres. de måtte sætte alle sejl til og enten sælge skibet eller la- de det gennemføre den et-årlige sejlads, så deres tidligere forpligtelser ikke ”vågnede op igen”. der skulle laves de stabilitetsberegninger, som søfartsstyrelsen udbad sig, og der skul- le indsamles yderligere oplysninger om vejret. han var fortrøstningsfuld med hensyn til, at det kunne klares i perioden fra afsejlingen den
- oktober 2006 til påbegyndelsen af charteren den
- november
- det var også bestyrelsens og jan gundestrups opfattelse, at det kunne klares inden for den periode. søfartsstyrelsen afslog den
- oktober 2006 ansøgningen om dispensation på grund af util- strækkelig dokumentation vedrørende risikoen for overisning. på bestyrelsesmødet den
- oktober 2006 drøftede man afslaget, og det var forventeligt, at der kunne komme et krav. de var på forkant med situationen. der var mandat til at sælge skibet for 20-22 mio. kr., inden brevet fra quark kom. det var en fordel for selskabet at sælge sarpik ittuk, idet selskabet så kunne lukkes ned. de måtte meddele deres kontraktpart, at de ikke kunne leve op til aftalen. skibet var afsejlet og lå i montevideo. de gik i dialog med quark om en løsning, der indebar et salg, idet de ef- ter vidnets opfattelse ikke havde andre muligheder. quark varslede et erstatningskrav den
- oktober 2006 på usd 3 mio. det var det nye aul, der havde korrespondance med quark, og der blev ikke rejst krav over for det gamle aul. de havde tidligere talt med quark om køb af skibet, men det var dengang på frie markeds- vilkår. der havde ikke været forhandlinger, men quark var kommet med et tilbud. han og vagn andersen var med til at forhandle ”memorandum of agreement ” om quark’s køb af sarpik ittuk for usd 3,5 mio. det gik meget stærkt, og det hele blev forhandlet og konciperet på et døgn. - 44 - årsagen til, at selskabet mistede charterindtægter og var nødt til at sælge, var en række fejl- dispositioner tilbage til efteråret 2005, herunder at skibet blev bygget om, uden at man havde sikret sig, at det kunne lade sig gøre, samt forretningsplanen og det forhold, at man traf be- slutninger på områder, man ikke havde forstand på. i december 2006 blev sarfaq ittuk solgt i en speciel handel for 11-12 mio. kr. deres booking- system blev også solgt. de havde tre servere, hvoraf to indgik i handlen, mens den tredje blev tilbage på kontoret og brugt til at lave årsregnskab. i december afskedigede de alle medarbejdere, herunder it-chefen, som blev sur over deres tilbud om fratrædelsesaftale. it- chefen skulle hjælpe med at få alle data over på deres server. det gik fint et stykke tid, og han havde adgang til mails en periode et halvt år efter, men så en dag kunne han ikke finde dem længere. søren andersen havde en bærbar computer med på sine rejser, hvorfra korrespondancen er foregået. han ved ikke, om den bærbare computer er tilbageleveret. kort tid efter salget af skibet indhentede bestyrelsen en vurdering af situationen fra et advo- katfirma. bestyrelsen besluttede på den baggrund at anlægge sagen. de 4 personer, der var medlemmer af bestyrelsen på dette tidspunkt, var ikke involveret i driften, da søren ander- sen var direktør. vidnet har ikke selv ejerinteresser i det sagsøgende selskab. vidnet havde et godt samarbejde med flemming kristensen og har talt med ham om sagen. flemming men- te, at det var forkert at føre en sag mod en god kollega, søren andersen, som havde gjort et stort stykke arbejde. han bad om ikke at blive indkaldt som vidne. søren andersen har forklaret, at han er uddannet kontorassistent i et rejsebureau og har ar- bejdet i denne branche, indtil han kom til grønland i 1994, hvor han blev ansat i selskabet kni. en del af kni blev udskilt i 1997, og der blev bl.a. dannet et trafikselskab, arctic umiaq line a/s, som skulle forestå passagertrafikken langs grønlands kyst. han blev rederichef i selskabet, der var koncessioneret og fik tilskud fra staten. disse tilskud blev gradvist reduce- ret gennem årene. han blev direktør i selskabet i
- flemming kristensen var økonomi- chef. der var endvidere en teknisk afdeling med en rederiinspektør, en maskinmester og en - 45 - elektriker, der skulle bistå med indkøb til skibene mv. jan gundestrup var ikke en del af den tekniske stab, men var vedligeholdelseschef på et af rederiets skibe. vidnet havde en del rejseaktivitet i det gamle selskab, men kunne godt varetage jobbet, selv om han ikke var på kontoret, da han kommunikerede pr. mail og telefon med medarbej- derne. de havde 3 ittuk-skibe, hvoraf sarpaq ittuk og sarpik ittuk var blevet forlænget på remon- towa-værftet i 1999/2000, mens disko ii var blevet ombygget til krydstogtskib. i efteråret 2004/foråret 2005 bad hjemmestyret om en analyse af trafikstrukturen med hen- blik på at regulere de offentlige tilskud. i perioden frem til juni 2005 blev der udarbejdet ud- budsmateriale. der fandtes et udviklingspotentiale, og selskabet blev bedt om at inddrage muligheden for nye aktiviteter i overvejelserne. de kom med de input, som hjemmestyret bad om. tilbud fra rederiets side blev imidlertid fravalgt politisk. selskabets koncession til udgangen af 2005 blev ikke forlænget, og selskabet skulle afvikles, hvilket landsstyrefor- manden meddelte i juni
- aul mistede således sit aktivitetsområde. også alpha greenland mistede sit eksistens- grundlag, og en af de første dage i august mødtes han med ledelsen i alpha greenland, hvor de slikkede sår og drøftede, hvad de skulle gøre. alpha greenland ville gerne være med i et samarbejde efter årsskiftet
- de aftalte, at alpha greenland skulle undersøge, om andre havde interesse i at videreføre rederiet. alpha greenland fik kontakt til de tre rejseselskaber albatros travels, topas og profil rejser, som i midten af august præsenterede planerne for, hvordan man kunne arbejde efter årsskiftet 2005/
- på det tidspunkt var der alene tale om et idégrundlag. da forhandling om aktiverne i det gamle aul begyndte, var han involveret som sælger. han havde dog ingen indflydelse på enkeltheder i salget, da det på dette tidspunkt var tilkende- givet, at han skulle være en del af fremtiden i det nye selskab. han skulle ikke have ”for mange kasketter på”. han havde ingen indflydelse på prisen. han var opmærksom på, at - 46 - der var andre køberemner end atg, blandt andet en norsk hurtigrute og et færøsk selskab, som via jens hesseldahl blev inviteret til grønland, men på et tidspunkt, hvor skibene ikke var tilgængelige. i efteråret 2005 var der certeparti-forhandlinger med quark. det var en forudsætning, for at atg-gruppen ville involvere sig, at der skulle findes vinterbeskæftigelse til skibene. quark ville ikke chartre skibene, som de var, men benytte dem til krydstogtsejlads, hvilket medførte krav til skibets indretning og kapacitet. der opstod hurtigt en tæt dialog med quark, og ul- timo september var quark i grønland, hvor de så disko ii. dette skib blev drejebogen for ombygningen af sarpik ittuk. ole steen knudsen blev antaget til at bistå med ombygningen og koblet på ultimo septem- ber/primo oktober. de skulle udarbejde en skitseplan, som skulle indikere, om ændringerne ville være mulige. ole steen knudsen udarbejdede skitser den
- oktober. de var ikke, som han husker det, ledsaget af bemærkninger om stabilitet. en eventuel overisningsproblematik var ikke afklaret på det tidspunkt, og ombygningsberegningerne tog afsæt i de foreliggende oplysninger om fartområdet. fra skitsetegningerne forelå, blev det drøftet, hvilke sejladsom- råder skibene skulle sejle i, da det forudsås, at der kunne være overisningsproblemer. de blev ikke rådgivet herom af ole steen knudsen. på bestyrelsesmødet den
- november 2005 orienterede han bestyrelsen om forhandlingerne med quark, og han fik bestyrelsens godkendelse til at gå videre med projektet. han oriente- rede om tingene i hovedtræk, herunder om den forestående etablering af kahytter. det var nødvendigt at få en tilkendegivelse fra quark, om at de var indstillet på et samar- bejde, før forhandlingerne med atg-gruppen om køb/salg kunne gøres færdig. det var ham, som sammen med selskabets eksterne advokat finn hansen forhandlede det endelige certeparti med quark, som blev indgået den
- januar
- aftalen blev også sendt til husets egen jurist, jens hesseldahl. han har ikke særligt hæftet sig ved klausul 53 i certepartiet og husker ikke, om quark bad om at få bestemmelsen indføjet. han tog kontakt - 47 - til søren rasmussen og jørgen nielsen om at bekræfte over for quark, at de indtrådte i for- pligtelserne i henhold til certepartiet. det var ikke ham, der skulle lave erklæringen, for han var ikke ansat i atg. men han lavede vist erklæringen på sin egen computer. han brugte ik- ke formuleringen fra certepartiet. han mener at kunne huske, at der blev sendt en faxkopi fra søren rasmussen og jørgen nielsen, men han ligger ikke inde med en genpart heraf. han fulgte ikke op på det. quark har aldrig rykket for en erklæring, og det har været hans opfat- telse, at tingene var i orden. han deltog på mødet i søfartsstyrelsen den
- januar 2006 sammen med jan gundestrup. han var med, fordi jan gundestrup ikke havde været med ved ombygningen af disko ii, men han blandede sig ikke i den tekniske del, som han ikke har indsigt i. han kan ikke hu- ske, om der deltog nogen fra ole steen knudsen a/s, men der deltog en repræsentant fra hotel & fartygsinredning. de drøftede på mødet, om skibet opfyldte overisningskonditio- nerne eller ej, og fik oplyst, at ”det kunne man skrive sig ud af”, så de kunne få en farttilla- delse med en begrænsning, som ikke betød noget for dem. han har gennem årene deltaget i møder i søfartsstyrelsen, og han har aldrig tidligere oplevet, at det, som aftales på møderne, ikke når i mål. søfartsstyrelsen fungerer i mange henseender også som rådgiver. han orienterede ikke bestyrelsen om, at der var uafklarede forhold. det kan godt ske, at han i detaljer skulle have orienteret dem, men han så ingen problemer på dette tidspunkt. efter den dialog, han havde med ole steen knudsen a/s, var det hans fornemmelse, at der kunne opnås et driftsklart skib. den
- januar 2006 udarbejdede han et internt brev til organisationen i aul, hvori han bl.a. meddelte, at jan gundestrup nu var rederiets tekniske chef og repræsentant over for værft og myndigheder, herunder søfartsstyrelsen. der var ingen protester eller reaktioner i det he- le taget i anledning af brevet. jan gundestrup havde nu ansvaret og stafetten i forhold til sø- fartsstyrelsen og kunne trække på ole steen knudsen a/s. jan gundestrup refererede til ham, og han blev kopiorienteret om jans tiltag. jan havde blandt andet kontakt til dmi, men han ved ikke præcis hvornår. - 48 - han var kopiorienteret på korrespondancen med anders ørgaard hansen vedrørende over- isningskonditioner. han har aldrig sagt noget om, at der ikke skulle regnes med overisning, for det har han ikke forudsætninger for at udtale sig om. jan gundestrup kunne som sagt trække på ole steen knudsen, og det var hans klare opfattelse, at arbejdet med myndig- hedsgodkendelserne nu lå dér, og han fik da heller ikke tilbagemeldinger om, at ole steen knudsen ikke ville påtage sig dette ansvar. han var involveret i kontrakten vedr. ombygningen af sarpik ittuk. som specifikation og baggrund for kontrakten lå tegninger fra ole steen knudsen samt verbale og skriftlige be- skrivelser, ligesom der blev afholdt en række møder. det var selskabet - det gamle aul - der kontraktligt havde ansvaret for at indhente myndig- hedsgodkendelser. hotel & fartygsinredning ønskede ikke at have ansvaret herfor på bag- grund af deres tidligere erfaringer fra 2004 med disko ii. han og jan gundestrup vurderede, at de ville have fuld kontrol med myndighedskontakten. der var jo ikke tale om de store konstruktive ændringer på skibet. desuden havde de professionel assistance i ole steen knudsen, der ikke advarede om noget. han vil ikke bestride, at selskabets tidligere praksis dermed blev fraveget. de havde haft mulighed for at entrere med andre værfter end hotel & fartygsinredning, f.eks. ét i gøteborg og ét i falkenberg, men valgte hotel & fartygsinredning på grund af pri- sen og tillige af tidsmæssige årsager. tiden betød en del, da skibet skulle være klar til sæso- nen
- der var dog ikke større tidspres, end at hotel & fartygsinredning kunne påtage sig opgaven på almindelig betingelser. han sendte kontraktvilkårene til jens hesseldahl, som reagerede mod bestemmelsen om aul’s ansvar. da han forklarede, at han havde haft sam- taler med jan gundestrup herom, og at de mente at kunne stå for denne opgave i samarbejde med ole steen knudsen a/s, fremkom jens hesseldahl ikke med flere indsigelser. han har ikke set anders ørgårds mail af
- marts 2006 til jan gundestrup. - 49 - skibene blev afleveret i april måned. han var ikke involveret i krængeprøven den
- april
- det var ole steen knudsen a/s og jan gundestrup, der stod for dette og for stabilitets- bogen. han havde allerede i november 2005 underskrevet ansættelseskontrakt i det nye aul med tiltræden pr. den
- april
- og inden årets udgang havde han skrevet til bestyrelsesfor- manden i det gamle aul, at han skulle opsiges i dette selskab. fratrædelsesaftalen kom så- ledes i stand på hans eget initiativ og var efter bogen. der fandt ikke nogen egentlig for- handling sted. hele vejen igennem var det klart, at skæringsdagen var den
- april
- han påtog sig, som det fremgår af fratrædelsesaftalen, at arbejde for det gamle aul indtil generalforsamlingen i maj, dvs. i ca. 1½ måned. han deltog ikke funktioner i det gamle aul efter aflæggelsen af årsregnkab, og han er ikke enig i, at han var ansat som den eneste tilbage til at foretage af- vikling af selskabet. han stod for udsendelse af mødeindkaldelse til bestyrelsesmødet i det gamle aul den
- september
- han var forinden blevet kontaktet af ole lennert, som havde udtrykt be- kymring for situationen. han havde ellers ikke kontakt med ole lennert efter
- april. selv- om han vanskeligt kunne se sin rolle i situationen, havde han ingen indvendinger imod at stå for indkaldelsen. mødet blev aldrig afholdt. de havde aftalt at mødes om aftenen fredag den
- september, og da de havde siddet der en times tid, fik ole lennert et opkald fra grønland om, at der ikke skulle afholdes noget bestyrelsesmøde, men ”at vi gerne måtte tale sammen”. han har været med inde over handlingsplanen for det nye aul på den måde, at han gav nogle input på indtægtssiden. det var niels kreutzmann, der var primus motor, og det var ham, der konciperede hele handlingsplanen til deloitte. hans input var baseret på lavere passagertal end dem, der fremgår. han kan ikke forestille sig, at han har skrevet forkerte tal. han har ikke fået noget til korrektur. han var jo ikke medarbejder hos atg. hvis det an- - 50 - givne tal på 180 passagerer skal passe med noget, må det være 156 passagerer og 24 besæt- ningsmedlemmer. i det nye selskab var der udover skibspassagertrafik et nyt område på paletten, nemlig flytra- fik, som ingen i rederiet havde forstand på. man havde indgået kontrakter om intern flyv- ning i grønland og derudover danmark-grønland og island-grønland. der skulle fyldes sæder, primært for at tilgodese ejerkredsens interesser i turister til grønland. de foretagne indtægtsinput var baseret på oplysninger om antallet af passagerer på sarpik ittuk, fordelt på datoer. men det faktiske antal turister, som kom til grønland, blev langt lavere. hans be- skeder i den anledning var umisforståelige, og man indså da også problemet. reaktionen var: ”så sætter vi turbo på”. rejsebureauernes oplysninger blev lagt ind som bookinger. aftalen var så, at der skulle rap- porteres tilbage 30 dage før den aktuelle sejlads/flyvetur, men det gav anledning til proble- mer. der blev booket sæder på den facon, rejsebranchen længe har fungeret på. antallet af bookinger var derfor langt større end faktiske rejser. rejsebureauernes forventninger til 2006 lå meget langt fra virkeligheden. på bestyrelsesmødet den
- juni 2006 kunne de konstatere, at salget svigtede totalt. dette gjorde han tydeligt opmærksom på, men der var sådan set ingen reaktion fra bestyrelsen, og der blev ikke lavet en ny handlingsplan. de havde ingen salgskontorer uden for grønland. det var alt for sent i forhold til at booke rejser; setup’et skulle havde været på plads allerede i efteråret. der var månedsrapporter til bestyrelsen. i det gamle aul var rapporterne også kumulerede, men her var der jo tale om et nystartet selskab. passagerlister blev udskrevet ugevis. det stod kurt andersen, en dygtig medarbejder i det nye aul, for. denne sendte også listerne til flemming kristensen, og han sendte dem selv videre til jørgen nielsen og søren rasmussen fra sin computer. han havde kun en computer. regnskaberne kom fra flemming kristensen. - 51 - på bestyrelsesmøderne forholdt han sig til de økonomiske rapporteringer og bookingsituati- onen. han mener, at han og økonomichefen har givet tilstrækkelige oplysninger på bestyrel- sesmøderne. situationen har også været drøftet ud over de formelle møder, f.eks. i telefon- samtaler med bestyrelsesformanden. det var åbenbart, at de var klar over, hvilken vej det gik. det var helt åbenlyst. han orienterede ikke det gamle aul om den økonomiske situation i det nye selskab. det havde i givet fald været op til bestyrelsen at gøre det. jørgen nielsen og søren rasmussen havde meddelt deres ankomst i nuuk i august
- der var ingen agenda, og de mødtes først på eftermiddagen. de talte om situationen; det så ikke godt ud. meget tidligt næste morgen lå redegørelsen til bestyrelsen, bilag 10, i indbakken i hans mailboks. det var nok ikke meningen, at han skulle have haft den på det tidspunkt. han læste den flere gange, og da jens hesseldahl og flemming kristensen mødte, viste han dem den og sagde, at han ikke kunne leve med det, der stod, og at han nu måtte have en fra- trædelsesordning. han videresendte mailen til en advokat i nuuk, som han havde en tele- fonsamtale med, før jørgen nielsen og søren rasmussen dukkede op kl.
- han meddelte dem, at han ønskede at fratræde, og det emne brugte de ikke lang tid på, idet de godt kunne forstå hans holdning. der foregik en fornuftig dialog. da vidnet blev ansat i det nye aul, havde det været en klar forudsætning fra ejerkredsens side, at han skulle tegne aktier for 500.000 kr. han havde ikke selv noget ønske om at være med i ejerkredsen. i forbindelse med sin fratræden købte selskabet aktierne, der var værdi- løse, tilbage for 500.000 kr., hvilket svarede til 4 måneders løn. herudover fik han 4 måne- ders løn i fratrædelsesgodtgørelse. da han forlod kontoret, stod hans computer i dokingsta- tionen på hans kontor. alt materiale lå i denne computer. han har helt bestemt ikke handlet illoyalt eller groft i strid med selskabets interesser. han har ikke før sin fratræden modtaget nogen kritik, påtaler eller lignende. - 52 - det brev med materiale, som jan gundestrup fremsendte til søfartsstyrelsen den
- novem- ber 2006, kunne sikkert lige så godt være lavet på et tidligere tidspunkt. det ser han ingen problemer i. han har ikke selv haft opmærksomheden rettet på det. han ved ikke, hvorfor dmi siger én ting på et tidspunkt og senere noget andet. efter ansættelsesforholdets ophør hos aul/atg var han i en periode på 13 måneder til- knyttet et projekt i norge vedr. opbygning af et skisportscenter. i dag er han dagpengemod- tager. han har et parcelhus i nordjylland og har en kontant formue på nogle få 100.000 kr. et krav på 15 mio. kr. vil være ruinerende for ham. jan gundestrup har forklaret, at han er uddannet maskinmester fra 1977 og i dag er maskin- chef hos j. lauritzen. søren andersen er en af hans gode venner. han var tilsynsførende, da skibene blev bygget i 1991-1992 og var med ved ombygningen af dem i 1999-2000 i polen. han var ansat i det gamle aul og fulgte med over i det nye aul den
- april
- han fik kendskab til ombygningsplanerne omkring medio oktober 2005, hvor søren ander- sen viste ham ”letter of agreement” og tegningerne, dateret
- oktober 2005, fra ole steen knudsen. på vidnets forespørgsel oplyste søren andersen, at ombygningen kunne lade sig gøre, hvis man ikke indregnede overisning. disse oplysninger må søren have haft fra ole steen knudsen a/s, idet han ikke har forudsætninger for at lave beregningerne selv. vidnet konkluderede, at stabilitetsspørgsmålet måtte være undersøgt, idet nogen havde regnet på det. han tænkte ikke på, om der skulle en godkendelse til. han var ikke involveret i selve kontrakten med hotel & fartygsinredning, men deltog i to møder med dem, et i göteborg og et i københavn uden at deltage i forhandlingerne. hotel & fartygsindredning ville ikke stå for at indhente godkendelser på grund af erfaringerne fra ombygningen af disko ii. han talte ikke selv med hotel & fartyginredning herom. han deltog på mødet den
- januar 2006 i søfartsstyrelsen, hvor hotel & fartygsinredning også var til stede. der blev afleveret tegninger og andet materiale, og søfartsstyrelsen blev orienteret om ombygningsplanerne. det blev også sagt, at skibet skulle sejle i sommerperio- - 53 - den, og at overisning ikke var sandsynlig. søfartsstyrelsen og de selv vidste godt, at projektet ikke kunne gennemføres uden overisningskonditioner. søfartsstyrelsen tilkendegav, at ”det kunne man sikkert skrive sig ud af”. vidnet har haft en del med søfartsstyrelsen at gøre og synes ellers nok, at man kan stole på tingene, når de er sagt på den måde. og det lød også ganske rigtigt. det var ikke en studehandel. man kunne skrive i tilladelsen, hvor man måtte sejle og ikke sejle. på internettet kan man f.eks. se 5 døgn frem, hvor der er overisningsrisiko. han havde ikke forventet, at det kunne blive et problem, hvis styrelsen sagde, at de ikke måtte sejle, hvor der var overisningsfare. han havde bedt søren andersen om at lave et stykke papir, da det gamle selskab var under afvikling, og søren andersen udfærdigede derfor brevet af
- januar 2006, hvori hans kom- petencer var angivet. han havde nu funktion som rederiinspektør, og hans kompetencer som tovholder var delegeret ud af søren andersen, som skulle holdes kopiorienteret. ved brev af
- februar 2006 til søfartsstyrelsen fulgte han op på mødet og søgte om fritagelse for indregning af overisning i skibets stabilitetsberegninger. han blev overrasket over styrel- sens svar af
- februar, for det var en skærpelse og ikke det, styrelsen havde sagt på mødet. peter roos, der har underskrevet styrelsens brev, havde ikke deltaget i mødet. skærpelsen bestod i, at der skulle indhentes dokumentation fra et ”anerkendt meteorologisk institut”. de måtte derfor i gang med at skaffe en dokumentation, som søfartsstyrelsen ville acceptere. de rettede herefter bl.a. henvendelse til argentinske myndigheder og organisationer, og de ud- talelser, som de fik indhentet, viste ingen risiko for overisning. svaret fra dmi af
- februar 2006 kunne de ikke bruge til noget. senere i forløbet kom dmi frem til, at overisningsrisikoen var meget begrænset. det var vidnet, der havde kontakten til dem. den
- juni 2006 spurgte han i en e-mail søfartsstyrelsen, om styrelsen havde accepteret, at der ikke skulle regnes med overisning på baggrund af udmeldingen i forbindelse med turen til norge. søfartsstyrelsen svarede benægtende den
- juni
- de forsøgte under hele for- løbet at finde en løsning med søfartsstyrelsen. - 54 - søfartsstyrelsen bad den
- september 2006 om yderligere dokumentation. søfartsstyrelsen havde fået alle tilgængelige oplysninger og beregninger, men ikke overisningskonditioner. han sendte den
- november 2006 - efter salget af sarpik ittuk - på ny et brev til søfartssty- relsen. det var et produkt af mødet den
- oktober 2006 med søfartsstyrelsen, hvor kravene på ny var blevet skærpet. materialet kunne ikke have været lavet tidligere. vidnet var ude at sejle i to perioder. hvis arbejdet kunne være lavet tidligere, var det nok blevet det. hvis redegørelsen var lavet før, havde man måske kunnet få godkendelse før. der er intet at bebrejde søren andersen, som ikke har lagt vidnet hindringer i vejen. det var vidnet, der talte med ole steen knudsen a/s. da jens hesseldahl overtog direktørposten i september, var vidnet ude at sejle. da han kom tilbage, blev han kaldt ind på jens hesseldahls kontor, hvor sørens andersens mappe lå på bordet. der var en liste over udestående ting, der skulle ordnes. han mener, at også sørens computer var der, men han vil ikke ”lægge hovedet på blokken”. anders ørgård hansen har forklaret, at han er uddannet skibsingeniør fra dtu i
- han er i dag administrerende direktør i det tidligere ole steen knudsen a/s i århus. han blev kontaktet af aul vedrørende ombygningen i efteråret
- han havde tidligere i 2003 samarbejdet med søren andersen. han og søren andersen havde gennem nogen tid talt om ombygning med udsigtslounge efter samme model som disko ii. hans firma blev bedt om at se på stabiliteten i forbindelse med ombygningen. samarbejdet med søren an- dersen var godt; der var en god omgangstone. de drøftede, hvad der kunne lade sig gøre. de skulle laves beregninger, og det gjorde de sidst på året
- i deres oplæg fik de at vide, at skibet skulle sejle i perioder, hvor der ikke forekom overis- ning, og de lavede derfor beregningerne uden at indregne overisning. det er også det, der fremgår af mailkorrespondancen i oktober
- - 55 - han fik information om, at hotel & fartygsinredning, som han ikke kendte i forvejen, skulle stå for ombygningen. de havde et samarbejde med hotel & fartygsinredning, men ole steen knudsen a/s fik ikke overdraget ansvaret for godkendelserne. i standardkontrakter er det oftest værftet, der har ansvaret for myndighedsgodkendelser mv. men kontrakten med hotel & fartygsinredning er ikke en standardkontrakt, men derimod en specialkontrakt, og firmaet havde næppe de fornødne kompetencer til disse opgaver. han var ikke med i søfartsstyrelsen den
- januar
- først senere var de med til møder i styrelsen. som han husker det, var det søren andersen, der havde deltaget i mødet, hvor han havde fået tilsagn om at kunne sejle uden overisningskonditioner. ifølge søfartsstyrelsens forskrifter om stabilitet må man godt sejle i områder, hvor overisning kan forekomme, men kun når der ikke er en overisningsrisiko. det er kaptajnens vurdering, om der er overisnings- risiko. ole steen knudsen a/s blev antaget til at hjælpe med at få en dispensation igennem hos søfartsstyrelsen. da en sådan ikke blev meddelt, begyndte de at jagte forskellige myn- digheder for information. han ved ikke, hvem der havde hovedkontakten med søfartsstyrelsen, ole steen knudsen a/s eller jan gundestrup. preben lauridsen fra ole steen knudsen og jan gundestrup hjalp hinanden. de gjorde, hvad de kunne, for at hjælpe, og de løftede i flok, da situationen ”brændte på”. det er meget normalt med en midlertidig stabilitetsbog efter afholdt krængeprøve, som det var sket i forbindelse med turen til norge. skibet skal være rimeligt færdigt, før der kan fo- retages krængeprøve. han mener ikke, at de har lavet endelige stabilitetsberegninger på sarpik ittuk. han går ud fra, at det amerikanske firma, der overtog skibet, har stået herfor, men der er ikke noget i ve- jen for, at de sejler på den midlertidige stabilitetsbog indtil da. en midlertidig farttilladelse (stabilitetsbog) kan gælde op til et halvt år. søfartsstyrelsen deltager ved krængningsforsø- - 56 - get, og herefter er der tale om skrivebordsarbejde, hvor myndigheden færdigbehandler ma- terialet, hvorefter endelig stabilitetsbog udarbejdes. man kan ikke sige, at ombygningen var risikofyldt henset til tidsterminen. det var en speciel situation, og han har set værre projekter, der er lykkedes. vagn andersen har forklaret, at han er handelsuddannet og efterfølgende uddannet inden for civil luftfart. han er tidligere direktør i air greenland og i dag direktør i et ejendomssel- skab. han indtrådte den
- september 2006 som bestyrelsesformand i det nye aul. landsstyre- formanden havde på forhånd orienteret ham om selskabets vanskeligheder. han kunne kon- statere, at selskabet var nødlidende. kassen var tom, og der var problemer med lønudbeta- lingerne. han var orienteret om forholdet med quark, og at der var et problem med sejlperi- oden og sejlområdet. på bestyrelsesmødet den
- og
- september 2006 drøftede de at sælge sarpik ittuk til qu- ark og forhandle sig ud af problematikken med farttilladelsen. quark ville gerne købe, men det var svært at finde finansieringen på det tidspunkt. quark havde fremsat et tilbud på 2 – 2,5 mio. usd. det nye aul’s udspil var ca. 28 mio. kr., hvilket var ”fair value”. skibet var handlet til atg for 11 mio. kr. og ombygget for 17 mio. kr., så værdien burde være dér. vid- net har ikke forstand på skibspriser. der var en løbende dialog om salg hen over perioden. der var et parallelt forløb, idet selskabet havde store problemer med likviditeten. han var med til at træffe beslutningen om at lade skibet afsejle den
- oktober 2006, selv om dispensationen ikke var på plads endnu, men de havde en tro på, at problemet blev løst, in- den charterperioden startede en måned senere. de søgte alle de meteorologiske oplysninger, de kunne, og brugte alle deres kontakter, herunder i chile og den amerikanske ambassade. de gav ikke op efter søfartsstyrelsens afslag den
- oktober
- der var stadig muligheder at spille på. de besluttede at fortælle quark, at der var et problem, som kunne ende med, at - 57 - de ikke kunne opfylde chartercertepartiet – og samtidig rette en fornyet henvendelse til sø- fartsstyrelsen. på bestyrelsesmødet 4 dage efter afslaget, den
- oktober 2006, drøftede de, om der skulle rejses krav mod søren andersen, da selskabet ville lide et økonomisk tab. der blev giv