← Danmark

sø- & handelsrettens retsbog

kæren de udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ den 5. juli 2018 kl. 10:00 blev retten sat af dommer . der foretoges: b-112-17 advokat jens ellebjerg hansen som kurator i selskab a unde

§ 97med 582.177,19 kr., hvoraf 519.774,50 kr.

vedrører krav anmeldt af skat. skifteretten har den

  1. februar 2017 taget kurators indstilling om at indlede konkurskaran- -3- tænesag mod sagsøgte til følge. kurator har herefter i processkriftet, der er modtaget den
  2. marts 2017, oplyst bl.a.: ”… undertegnede har i forbindelse med arbejdet som kurator for selskab a under konkurs indstillet til sø- og handelsretten, at der i medfør at

§ 157

skal indledes sag om konkurskarantæne mod selskabets tidligere registrerede direktør sagsøgte sø- og handelsretten har på baggrund heraf besluttet, at tage indstillingen til følge, jfr. kopi af retsbogen for den

  1. februar 2017, som fremlægges som sagens bilag
  2. selskabet har været registreret med sagsøgte som direktør i perioden fra selskabets stiftelse til den
  3. februar 2013 til den
  4. januar 2016, hvor selskabet tages under tvangsopløsning. som sagens bilag 2 fremlægges fuldstændig udskrift fra erhvervsstyrelsen, hvoraf selskabets registreringsforhold fremgår. kurators indstilling har været begrundet i følgende forhold:
  5. i forbindelse med sagens behandling har kurator via skat fået udleveret selskabets regnskabsmateriale. imidlertid er kurator ikke kommet i besiddelse af noget regnskabsmateriale for perioden 2015 og frem. det er derfor kurators opfattelse, at bogføringslovens regler ikke er overholdt.
  6. som sagens bilag 3 fremlægges skats skrivelse af
  7. maj
  8. som sagens bilag 4 fremlægges skats skrivelse med bilag af
  9. juli
  10. sagen mod det ny konkursramte selskab er opstået som følge af kontrol i en anden virksomhed selskab b, som det nu konkursramte selskab har anvendt som underleverandør. det nu konkursramte selskab har overført et beløb stort, kr. 77.381,00 inkl. moms til selskab b den
  11. januar
  12. skat har undersøgt selskab b, og kontrollen har konkluderet, at selskab b er at anse som en fiktiv virksomhed, da der intet leveres herfra. person 1 indehaver er som er statsborger i rumænien. hun er indrejst til danmark den
  13. april
  14. pr.
  15. november 2013 skifter hun adresse til ”ukendt adresse”, og er efterfølgende er hun registreret som ”forsvundet". herefter udtog skat det nu konkursramte selskab til nærmere kontrol. skat har herefter rekvireret selskabets regnskabsmateriale til en gennemgang. skat har gennemgået fakturaerne fra de underleverandører, som det nu konkursramte selskab har benyttet sig af. skat konstaterede, at alle fakturaerne er påført cvr.nr. for udsteder, fakturanr., navn, dato, betalingsmåde og kundeoplysninger. specifikation af fakturaerne er anført som kørselsopgave, kørsel for måned, mandskabsudlejning, samlet kørsel efter aftale, -4- transport - aftalt pris inkl. olietillæg, kørsel, diverse kørsel fordelt, diverse transportopgaver, vikarydelser for ovenstående periode, arbejdsperiode måned. det er ikke udspecificeret, hvor arbejdet er udført, og hvorledes fakturabeløbene fremkommer. der er typisk en faktura fra en underleverandør for en given periode. de fakturaer fra underleverandører, som er indsendt, lever ikke op til kravene i momsbekendtgørelsens §
  16. skat har foretaget kontrol af det nu konkursramte selskabs underleverandører: selskab c, selskab d, selskab e, selskab f, selskab g, selskab b og selskab h. gennemgangen af ovennævnte underleverandører har vist, at enten er selskaberne/virksomhederne fiktive eller også svarer de ikke på skats henvendelser. nogen afregner slet ikke moms, andre kun for en del, og nogle er foreløbigt fastsat af momstilsvar. stort set alle underleverandørerne er i dag enten opløst eller under konkurs. skat anser det for meget tvivlsomt og overvejende usandsynligt, at underleverandørerne har været i stand til at levere noget til de virksomheder, som har overført penge til bankkonti, som har tilhørt underleverandørerne. dette er bl.a. begrundet i, at det enten ikke har været muligt at få kontakt til underleverandører eller, at det ikke har været muligt at få konstateret, hvilke arbejder, som rent faktisk har været udført, og store dele af indsætningerne på underleverandørernes bankkonti er hævet i kontanter. vedrørende etårsfristen det bemærkes, at størstedelen af ovennævnte forhold ligger udenfor etårsfristen og før afsigelsen af konkursdekretet. det bemærkes dog, at selskabets nuværende registrerede direktør intet har foretaget sig for at forsøge at rette op på afregningerne til skat og har således ikke foretaget korrekt indberetning af moms m.v. i henhold til skats afgørelse herom. endelig fremlægges som sagens bilag 5 gældbogen…” advokat khuram ahmed har i et svarskrift oplyst bl.a.: ”…uenigheden i sagen vedrører helt overordnet, hvorvidt sagsøgtes adfærd i sin ledelse af selskabet selskab a skal karakteriseres som groft uansvarlig. hvis der ikke er dokumentation for, at sagsøgte har handlet groft uansvarligt i sin ledelse af selskab a, er der ikke grundlag for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne jf.

§ 157

. det er sagsøgtes klare opfattelse, at der ikke fra sagsøgers side er fremlagt sådan dokumentation, og sagsøger derfor ikke har løftet sin bevisbyrde i sagen. -5- sagsøger skal følgelig ikke pålægges konkurskarantæne, jf.

§ 157

. det er sagsøgtes opfattelse, at der ikke er grundlag for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne. følgende fremgår konkursrådets betænkning nr. 1525, at der skal særdeles meget til, for at kriterierne for at pålægge konkurskarantæne er opfyldt. følgende fremgår således af konkursrådets betænkning nr. 1525, s. 93: ”blandt andet under hensyn til de alvorlige betænkeligheder, der tidligere har været anført (jf. kapitel 3, afsnit 1), og at det som anført i kommissoriet må kræve meget stærke grunde at forbyde en person at drive lovlig erhvervsvirksomhed, er det efter en samlet vurdering konkursrådets opfattelse, at konkurskarantæne kun bør anvendes i tilfælde, der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove og har karakter af misbrug af reglerne. som nærmere beskrevet i det følgende er der tale om forhold, hvor gerningsindholdet i en straffelovsbestemmelse (i modsætning til en særlovsbestemmelse) typisk objektivt vil være realiseret, og hvor den pågældende vil have udvist grov uagtsomhed. ”. [egne understregninger] på side 96 i betænkningen, anfører konkursrådet videre: ”… heri ligger også, at det normalt ikke i sig selv vil kunne begrunde konkurskarantæne, hvis virksomheden alene har tilsidesat pligter til bogføring og angivelse af moms eller a-skat i den sidste korte periode, før virksomhedens drift ophørte, eller før virksomheden blev taget under rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling. ” konkursrådet anfører desuden, at reglerne om konkurskarantæne således ikke er møntet på den blot udygtige erhvervsdrivende, heller ikke når en person flere gange efter hinanden går konkurs med en virksomhed på grund af, hvad der må betegnes som forretningsmæssig udygtighed. i relation til iværksættere bør der også tages hensyn til, at disse ofte er optimistiske i forhold til den virksomhed, de driver, og derfor ikke altid har samme reaktionsmønster som andre, der driver virksomhed. (s. 95) i vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges konkurskarantæne, lægger konkursrådet afgørende vægt på, at de nye regler ikke er indført med henblik på at ramme hverken iværksættere eller i øvrigt personer, der blot har været uheldige eller ikke er lykkedes i forhold til tilrettelæggelsen af virksomhedens produktion og markedsføring, fastsættelse af priser og vilkår osv. det afgørende element for, hvorvidt der skal pålægges sagsøgte konkurskarantæne er, om sagsøgte i sin forretningsførelse har handlet groft uforsvarligt. hvorvidt sagsøgte har handlet groft uagtsomt er en skønsmæssig vurdering på baggrund af de faktiske omstændigheder i sagen. bevisbyrden for, at kriterierne for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne påhviler konkursboet. det fremgår altså af konkursrådets betænkning, at der er tale om særtilfælde, hvor betingelserne for at pålægge en erhvervsdrivende konkurskarantæne, faktisk er opfyldt. det fremgår således, at det ikke i sig selv er nok, at et selskab i en kortere periode har tilsidesat pligter i forhold til bogføring og angivelse af moms og a-skat ligesom, det er anført, at der typisk skal være en -6- straffelovsbestemmelse, der tillige er overtrådt, for at betingelserne for at pålægge konkurskarantæne er tilstede. ad. manglende indlevering af årsrapporter som sagens bilag a fremlægges første årsrapport for perioden 18. februar 2013 – 30. juni 2014. der er således i hvert fald delvist indleveret årsrapporter for selskabet. det fremgår ikke af sagsøgers processkrift, at man fra kurators side har forsøgt at indhente bogføringsmateriale i øvrigt fra selskabet. at der i sin helhed ikke skulle være bogført fra selskabets side fremstår således uafklaret og kan ikke alene baseres på den manglende årsrapport. ad. sagsøgtes underleverandører sagsøgte skal bestride, at der ikke skulle være modtaget ydelser fra dennes underleverandører. sagsøgte har svarende til de anførte betalinger tilsvarende modtaget ydelser fra disse underleverandører. derudover bemærkes det, at sagsøgte ikke var vidende om sine underleverandørers interne forhold. da sagsøgte har modtaget ydelser svarende til betalingerne samt at underleverandørernes fakturaer med videre har været anført cvr. nr. med videre, som har kunne bekræftes af cvr-registeret, har sagsøgte ikke haft anledning til at undersøge deres forhold nærmere. afgørende i forhold til hvorvidt der er grundlag for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne, er hvorvidt sagsøgtes adfærd kan karakteriseres som groft uforsvarlig. det er sagsøgtes opfattelse, at sagsøgte, i forhold til sine underleverandører, ved ikke nærmere at undersøge disses forhold, ikke har optrådt på en måde, der i

§ 157’s henseende kan karakteriseres som groft uforsvarlig.

ad 1-årsfristen det fremgår direkte af

§ 157, stk.

1, at de til grund liggende forhold for at pålægge konkurskarantæne skal være sket indenfor 1 årsfristen. dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvorfor konkurskarantæne med henvisning til de anførte forhold skal afvises…” kurator har i en replik oplyst bl.a.: ”… for så vidt angår sagsøgers opfattelse af, at der foreligger en overtrædelse af bogføringsloven, omtalt i processkriftet, kan jeg til brug for sagsøgtes besvarelse heraf oplyse, at man fra sagsøgers (kurators) side har forsøgt at indhente bogføringsmaterialet fra selskabet. til brug for dokumentation heraf fremlægges som sagens bilag 6 mail af

  1. august
  2. det bemærkes i den -7- forbindelse, at efter fremsendelsen af den fremlagte mail fremsendte sagsøgte alene en kode til dan- løn. det kan derfor bekræftes, at man fra kurators (sagsøgers) side har forsøgt at indhente bogføringsmaterialet som dokumenteret ved fremlæggelsen af bilag 6…” advokat khuram ahmed har i en duplik oplyst bl.a.: ”… det kan bekræftes, at person 2 fungerede som bogholder og revisor for selskabet. selskabets bogføringsmateriale kan således indhentes ved denne. at skats forslag til afgørelse (bilag 3) samt selve afgørelsen (bilag 4) blev sendt person 2 bekræfter person 2's rolle for selskabet…” ad den relevante periode for bedømmelsen som tidligere anført af sagsøgte, er det skats afgørelse for indkomstårene 2013 og 2014, der af kurator lægges til grund for nuværende konkurskarantænesag. det skal heroverfor endnu engang bemærkes, at skats afgørelse for indkomstårene 2013 og 2014 ikke er relevant for nærværende sag, idet den tidsmæssige periode hvori bedømmelse af en eventuel konkurskarantæne skal ske, er 1 år senere end fristdagen, jf.

§ 157, stk.

1,

  1. pkt. det følger af forarbejderne til konkursrådet betænkning nummer 1525 side 137, at: det er en betingelse, at den pågældende har handlet groft uforsvarligt i sin ledelse af virksomheden, og det er forudsat (selv om det ikke fremgår udtrykkeligt af den foreslåede ordlyd), at den groft uforsvarlige adfærd skal have fundet sted senere end et år før fristdagen (eller i givet fald dagen for beslutningen om tvangsopløsning). det er således forudsat af konkursudvalget, at den groft uforsvarlige forretningsførelse skal være sket i 1 års perioden. den relevante periode for nærværende bedømmelse er på baggrund af ovenstående således
  2. januar 2015 til
  3. januar
  4. på trods af at man i u 2016.1473 h så på forhold, der lå længere tilbage end et år fra fristdagen, skal en sådan undtagelse til hovedreglen om eftersyn af forhold i den relevante periode, ikke ske i nærværende sag. i u 2016.1473 h var den egentlige drift ophørt mindre end et år før fristdagen, hvilket ikke er tilfældet i denne sag, hvor sagsøgte netop fortsatte driften i et forsøg på at rette op på de mangelfulde forhold, hvorfor u
  5. 1474 h ikke er sammenlignelig med nærværende konkurskarantænesag. idet kurator ikke har løftet bevisbyrden for, at sagsøgte har handlet groft uforsvarligt i sin forretningsførelse i den relevante periode, skal sagsøgte frifindes for at blive pålagt konkurskarantæne...” -8- kurator har i et processkrift oplyst bl.a.: ”… det bemærkes i den forbindelse, at det bl.a. fremgår af det nu konkursramte selskab selskab a har anvendt selskabet selskab b som underleverandør, hvilket selskab skat opfatter som værende en fiktiv virksomhed, da der intet leveredes herfra, ligesom indehaveren af virk- somheden, person 1 er statsborger i rumænien. hun indrejste til danmark den
  6. april 2013, og pr.
  7. november 2013 skiftede hun adresse til ”ukendt adresse”, og efterfølgende er hun registreret som ”forsvundet”. endvidere fremgår det af bilag 3 og 4, at de i sagen udstedte fakturaer som det nu konkursramte selskab har medtaget i momsregnskabet med henblik på momsfradrag ikke lever op til momslovens krav om udfærdigelse af fakturaer. det bemærkes endvidere, at skat i sin afgørelse har foretaget undersøgelser af nogle af de underleverandører, som det nu konkursramte selskab har benyttet sig af, og skat har vurderet, at disse underleverandører ikke har haft mulighed for at levere noget til de virksomheder, som har foretaget betaling til dem…” advokat khuram ahmed har i et processkrift a oplyst bl.a.: ”…som fremført i duplikken er nærværende sag ikke en skattesag. idet skats afgørelse allerede har haft konsekvenser for sagsøgtes virksomhed, skal skats afgørelse ikke tillige have konsekvenser for sagsøgte som direktør i form af en konkurskarantæne. at bruge skats afgørelse for indkomstårene 2013 og 2014 som grundlag for nærværende konkurskarantænesag mod sagsøgte er således en indirekte omgåelse af selskabslovens § 1, stk. 2, hvorefter ledelsen af et anpartsselskab ikke hæfter personligt for selskabets gæld. sagsøgtes principale påstand om frifindelse skal derfor tages til følge, idet en konkurskarantæne over for sagsøgte vil være et forsøg på omgåelse af selskabslovens sikrede rettigheder. slutteligt skal det fremhæves, at da skat fremsendte sit forslag til afgørelse af
  8. maj 2015, der var endelig efter klagefristens udløb for den endelige afgørelse den
  9. oktober 2015, gjorde sagsøgte hvad, der var økonomisk muligt for selskabet - nemlig at undlade at indlevere regnskab, hvilket medførte tvangsopløsningen af selskabet. således efterkom sagsøgte sit ansvar som selskabets direktør, idet han sørgede for, at driften blev stoppet på den for ham mulige måde. en sådan adfærd er også i overensstemmelse med de selskabsretlige regler og hensyn, hvorfor sagsøgte har handlet korrekt…” forklaringer sagsøgte har forklaret blandt andet, at han læser erhvervsøkonomi (ha). han starte- -9- de selskabet i
  10. der var folk i hans omgangskreds, som drev denne type virksomhed, og han fik derfor lyst til at starte sit eget. han kørte blandt andet for catering danmark, nemlig.com og danx. han benyttede underleverandører, som han kom i kontakt med via sit netværk. han var under uddannelse, og det var derfor mere en hobbyvirksomhed. han var ikke bekendt med, at forholdene ikke var i orden hos hans underleverandører. han modtog timesedler, arbejdssedler og kørselsseder fra underleverandørerne. disse lå til grund for de fakturaer, som er fremlagt i sagen. han kunne således tjekke, om fakturaerne stemte. han kender ikke person 1 fra selskab b. han mener, at det var en medarbejder, som talte engelsk. han har på intet tidspunkt haft mistanke om, at der var uorden i tingene. han kom i kontakt med revisor, person 2 , via sit netværk. revisor er besiddelse af regnskabsmaterialet, som han har udleveret til skat. han ved ikke, hvorfor skat ikke har modtaget kørselssedler og arbejdssedler. revisor styrede det meste, herunder bogføring og momsregnskab. både han og revisor havde adgang til selskabets bankkonto, men det var revisor, som forestod betalinger osv. han har dog selv drevet virksomheden. revisor bogførte månedligt og sommetider hver anden måned. årsrapporten er udarbejdet med hjælp fra revisor. i august/september 2015 havde han et møde med revisor vedrørende skats afgørelse. de vurderede, at det var svært at betale, og han blev rådet til at undlade at indlevere årsregnskabet, idet selskabet så automatisk ville blive opløst. de drøftede også, om han skulle klage over afgørelsen. driften fortsatte frem til tvangsopløsningsdatoen. de leasede biler blev dog tilbageleveret tidligere, og der var således ikke reel drift i selskabet fra september 2015 og frem. han havde et møde med kurator i marts 2016, hvor han oplyste, at revisor havde regnskabsmaterialet. vidnet har forklaret blandt andet, at han er ansat i skat i afdelingen for sær- lig kontrol, fiktiv fakturering og kædesvig. - 10 - han har truffet afgørelsen af
  11. juli
  12. sagen blev indledt ved, at en kollega undersøgt virksomheden selskab b og konstaterede, at det var en fiktiv virksomhed, som ikke har udført noget arbejde. da selskab a havde benyttet selskab b som underleverandør, foretog han en kontrol af selskab a. ved sin undersøgelse konstaterede han, at der var noget galt med alle selskabets underleverandører. der er ingen logisk forklaring på, at man handler med en fiktiv virksomhed. man hæver heller ikke pengene samme dag eller dagen efter. sådan vil en sund virksomhed ikke agere. skat modtog regnskabsmaterialet i 3 konvolutter markeret med hhv. 2/4, 3/4 og 4/
  13. han spurgte til en konvolut markeret med 1/4, men han modtog den ikke. skat har ikke besøgt selskab a, og de har ikke været i kontakt med selskab a´ kunder. skat har skrevet til de øvrige 6 underleverandører, men i nogle tilfælde er brevene kommet retur, og i andre tilfælde er brevene ubesvaret. skat har ikke fysisk været ude på underleverandørernes adresse. fakturaerne i nærværende sag er typiske fakturaer, som man ser i sager om kædesvig. de ser pæne ud, men de er ikke nærmere specificerede. fakturaerne kan ikke stå alene. der skal også være timesedler eller tilsvarende, så man kan se, hvilket arbejde, der er udført. i modsat fald har man ikke et kontrolspor. skat udførte kontrol i perioden fa den
  14. januar 2013 til den
  15. september
  16. såfremt virksomheden er drevet videre på samme vis, ville der opstå et krav for den efterfølgende periode. selskab a må have udført arbejde selskab i i et vist omfang, da der er overført penge fra selskab i til selskab a. selskab a har angivet negativ moms for alle perioder, på nær
  17. og
  18. kvartal
  19. - 11 - parternes synspunkter kurator har gjort gældende bl.a.: til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgte har været registreret som direktør for selskabet selskab a under konkurs i perioden 18.02.2013 - 27.01.2016, hvor selskabet tages under tvangsopløsning, at det nu konkursramte selskab ikke har overholdt bogføringsloven, at der kurator bekendt ikke foreligger nogen bogføring for perioden fra 2015 og frem, at det nu konkursramte selskab har været involveret med en lang række underleverandører, som efter skats opfattelse er fiktive virksomheder, hvorfra der ikke kunne foretages leverancer, og at de betalinger, som er gennemført fra det nu konkursramte selskab til disse fiktive virksomheder, efterfølgende er hævet kontant uden, at der er afregnet moms eller a-skat hos underleverandørerne, hvorfor skat på baggrund heraf har forhøjet efterbetaling for moms m.v. for det nu konkursramte selskab, at skattesagen mod det ny konkursramte selskab er opstået som følge af kontrol i en anden virksomhed selskab b, som det nu konkursramte selskab har anvendt som underleverandør. det nu konkursramte selskab har overført et beløb stort, kr. 77.381,00 inkl. moms til selskab b den
  20. januar
  21. skat har undersøgt selskab b, og kontrollen har konkluderet, at selskab b er at anse som en fiktiv virksomhed, da der in- tet leveres herfra. indehaver er person 1 som er statsborger i rumænien. hun er indrejst til danmark den
  22. april
  23. pr.
  24. november 2013 skifter hun adresse til ”ukendt adresse”, og er efterfølgende er hun registreret som ”forsvundet". herefter udtog skat det nu konkursramte selskab til nærmere kontrol. skat har herefter rekvireret selskabets regnskabsmateriale til en gennemgang. skat har gennemgået fakturaerne fra de underleverandører, som det nu konkursramte selskab har benyttet sig af. skat konstaterede, at alle fakturaerne er påført cvr.nr. for udsteder, fakturanr., navn, dato, betalingsmåde og kundeoplysninger. specifikation af fakturaerne er anført som kørselsopgave, kørsel for måned, mandskabsudlejning, samlet kørsel efter aftale, transport - aftalt pris inkl. olietillæg, kørsel, diverse kørsel fordelt, diverse transportopgaver, vikarydelser for ovenstående periode, arbejdsperiode måned. det er ikke udspecificeret, hvor arbejdet er udført, og hvorledes fakturabeløbene fremkommer. der er typisk en faktura fra en underleverandør for en given periode. de fakturaer fra underleverandører, som er indsendt, lever ikke op til kravene i momsbekendtgørelsens §
  25. skat har foretaget kontrol af det nu konkursramte selskabs underleverandører: selskab c, selskab d, selskab e, selskab f, selskab g, selskab b og selskab h. - 12 - gennemgangen af ovennævnte underleverandører har vist, at enten er selskaberne/virksomhederne fiktive eller også svarer de ikke på skats henvendelser. nogen afregner slet ikke moms, andre kun for en del, og nogle er foreløbigt fastsat af momstilsvar. stort set alle underleverandørerne er i dag enten opløst eller under konkurs. skat anser det for meget tvivlsomt og overvejende usandsynligt, at underleverandørerne har været i stand til at levere noget til de virksomheder, som har overført penge til bankkonti, som har tilhørt underleverandørerne. dette er bl.a. begrundet i, at det enten ikke har været muligt at få kontakt til underleverandører eller, at det ikke har været muligt at få konstateret, hvilke arbejder, som rent faktisk har været udført, og store dele af indsætningerne på underleverandørernes bankkonti er hævet i kontanter. det bemærkes, at størstedelen af ovennævnte forhold ligger udenfor etårsfristen og før afsigelsen af konkursdekretet. det bemærkes dog, at selskabets nuværende registrerede direktør intet har foretaget sig for at forsøge at rette op på afregningerne til skat og har således ikke foretaget korrekt indberetning af moms m.v. i henhold til skats afgørelse herom. at ovennævnte handlinger må betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse, og handlingerne er af en sådan karakter, at selskabets tidligere sagsøgte registrerede direktør er uegnet til at deltage i ledelsen i en virksomhed med begrænset ansvar, at det i øvrigt findes rimeligt, at selskabets tidligere registrerede direktør sagsøgte som følge af de angivne forhold pålægges konkurskarantæne i 3 år. advokat khuram ahmed har gjort gældende bl.a.: ”… at de strenge kriterier for at pålægge konkurskarantæne er ikke opfyldt – hvorfor sagsøgers påstand afvises, at bevisbyrden påhviler konkursboet. konkursboet har ikke godtgjort, at sagsøgte har handlet groft uforsvarligt og sagsøgte som følge deraf skulle være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, at de anførte forhold i overvejende grad ligger udenfor 1 års fristen og derfor ikke alene kan ligge til grund for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne jf.

§ 157

, - 13 - at driften ikke er gået som planlagt og ikke har resulteret i et overskud kan ikke bebrejdes eller alene tilskrives sagsøgte, idet der har været udefrakommende forhold, som ledelsen ikke har kunnet kontrollere eller haft mulighed for at påvirke, at selskabet ikke har kunne vende udviklingen og følgelig går konkurs, ikke skal føre til, at der pålægges ledelsen herunder sagsøgte konkurskarantæne. at sagsøgers påstand og anbringender i det hele bygger på skats afgørelse for indkomstårene 2013 og 2014, der ligger udover 1-årsfristen, ligesom skats afgørelse vedrører forhold hos andre virksomheder end sagsøgtes, hvorfor det ikke tilstrækkeligt til at pålægge sagsøgte konkurskarantæne, at sagsøgte ikke har drevet sin virksomhed økonomisk uforsvarligt, og sagsøgte derfor ikke skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse. det er på baggrund af ovenstående ikke godtgjort, at sagsøgte har optrådt groft uforsvarlig i sin forretningsførelse og som følge heraf skulle være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. sagsøgte påstår på denne baggrund frifindelse…” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat: selskab a blev den 20. april 2016 taget under konkursbehandling med fristdag den 20. januar 2016, og fristen i

§ 157, stk.

1, løber således fra den

  1. januar
  2. sagsøgte var fra den
  3. februar 2013 og frem til den
  4. januar 2016 registreret som selskabets direktør, og har således været i ledelsen i den relevante periode. retten lægger til grund, at kurator ikke har modtaget et fuldstændigt og ajourført bogføringsmateriale, og at kurator ikke har kunnet komme i besiddelse af noget regnskabsmateriale for perioden 2015 og frem. selskabet har heller ikke udarbejdet årsrapport efter den
  5. juni
  6. på den baggrund finder retten det godtgjort, at selskabet i den relevante periode ikke har overholdt bogføringslovens regler om bl.a. tilrettelæggelse af bogføring med registrering af alle transaktioner samt opbevaring af regnskabsmateriale mv. den omstændighed, at ledelsen har antaget en revisor til at forestå bogføring mv., findes at være uden betydning for ledelsens ansvar for bogføringen. - 14 - ved afgørelse af
  7. juli 2015 forhøjede skat selskabets momstilsvar med 234.357 kr. for perioden
  8. januar 2013 til den
  9. september 2014, idet skat ikke ville godkende fradrag for købsmoms vedrørende betalte fakturaer fra selskabets underleverandører. skat begrundede den manglende godkendelse med, at fakturaerne ikke opfyldte de krav for fradragsret, der følger af momsloven, blandt andet fordi de ikke indeholdt specifikationer af det udførte arbejde og timesedler/arbejdssedler, og at underleverandørerne ikke havde været i stand til at levere det fakturerede. det fremgår af skats afgørelse af
  10. juli 2015, at skat anmodede om udlevering af regnskabsmateriale, men at dette materiale kun delvist er tilsendt. retten finder, at det i mangel af fremlæggelse af fakturaer, der lever op til momslovens krav for fradragsret, må lægges til grund, at der som fastslået af skat er foretaget fradrag for købsmoms for et betydeligt beløb, selvom betingelserne herfor ikke har været opfyldt. uanset, at skats afgørelse vedrører en periode, der ligger senere end et år før fristdagen, undlod sagsøgte at rette op på de mangelfulde forhold. retten lægger i den forbindelse vægt på, at driften sagsøgtes ifølge forklaring blev indstillet i september 2015, og at der ifølge kurators oplysninger ikke foreligger bogføring fra 2015 og frem. henset til ovenstående har sagsøgte således tilsidesat de pligter, der påhviler ledel- sen i medfør af lovgivningen. på denne baggrund finder retten, at sagsøgte har udvist groft uforsvarlig forret- ningsførelse, og derfor fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. herefter og under hensyn til den udviste handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder retten, at det er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

1 og

  1. henset til, at der er forløbet mere end to år fra konkursdekretets afsigelse, hvilket ikke ses at bero alene på sagsøgtes rajas forhold, fastsættes karantæneperioden til to år, jf. konkurs- - 15 - lovens § 158, stk. 1,
  2. pkt. omkostningerne er fastsat under hensyn til sagens karakter og omfang og det hermed forbundne arbejde. efter resultatet skal sagsøgte erstatte statskassens udgifter som nedenfor bestemt, jf.

§ 165, stk.

1 og stk. 2. derfor bestemmes: sagsøgte pålægges konkurskarantæne i to år. der tillægges kurator, advokat jens ellebjerg hansen, et vederlag på 30.000 kr. med tillæg af moms i alt 37.500 kr., og der tillægges sagsøgtes beskikkede advokat, advokat khuram ahmed, et salær på 30.000 kr. med tillæg af moms i alt 37.500 kr. sagsøgte skal inden 14 dage erstatte statskassens udgifter med sagens førelse med i alt 75.000 kr. inklusiv moms. sagen sluttet. retten hævet.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.