dom afsagt den 4. maj 2016 af vestre landsrets 11. afdeling (dommerne vogter, malene urup og sine nascou (kst.)) i 1. instanssag v.l. b–1012–14 a (advokat rikke lenette omme, esbjerg) mod ankestyrelse

§ 12, stk.

2, kan foretages fradrag i as erhvervsevnetab efter arbejdsulykken på 65 %. antages det, at a som anført af ankestyrelsen har bevisbyrden for størrelsen af de påberåbte erhvervsevnetab, er denne bevisbyrde efter indholdet af de kommunale og lægelige akter og forløbet af de gennemførte arbejdsprøvninger løftet. ankestyrelsen har til støtte for sin frifindelsespåstand navnlig gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ankestyrelsens udmåling af erhvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden. a har ikke løftet sin bevisbyrde på dette punkt. bevisformodningsreglerne i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, finder kun anvendelse, når skadelidte har påvist et erhvervssevnetab. ankestyrelsen er ikke ved sin afgørelse vedrørende tab af erhvervsevne

§ 17

bundet af kommunens afgørelse vedrørende førtidspension efter lov om social pension §§ 16 og

1. den omstændighed, at a af kommunen er tilkendt førtidspension, bevirker således ikke, at der derved er påvist et samlet tab af erhvervsevne på 65 % i henhold til arbejdsskadesikringslovens §
2. fastsættelsen af det samlede erhvervsevnetab sker efter en vurdering af, hvor meget den skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde er nedsat som følge af arbejdsskaden, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17, stk.
3. ved bedømmelsen heraf indgår omfanget af de funktionsmæssige begrænsninger som følge af arbejdsskaden samt økonomiske og sociale forhold, jf. § 17, stk.
4. ankestyrelsen har i afgørelsen af
5. marts 2014 udførligt begrundet fastsættelsen af as erhvervsevnetab. ankestyrelsen har blandt andet lagt vægt på uoverensstemmelsen mellem på den ene side de skriftlige lægelige akter på sagen og på den anden side den aktivitet, der fremgår af overvågningen og de fremlagte billeder. der er heller ikke overensstemmelse mellem på den ene side resultaterne af de arbejdsprøvninger og praktikforløb, som a gennemgik i 2008 og 2009 på reva, ved tobakken, som pedelmedhjælper og i en herretøjsforretning og på den anden side den aktivitet, der fremgår af overvågningen og af billederne. der er ikke påvist et lægeligt grundlag for at tilsidesætte ankestyrelsens afgørelse. retslægerådet udtaler sig ikke om erhvervsevnene, og ankestyrelsen har ved fastsættelsen af erhvervsevnetabet taget højde for retslægerådets udtalelse om, at observationerne ikke er uforenelig med de gener, der er beskrevet i de - 23 - lægelige akter. det må efter lægekonsulentens udtalelse og forklaring lægges til grund, at der er en vis discrepans mellem as egne oplysninger om funktionsniveau og det, han rent faktisk kan udføre ifølge observationerne. endelig skal der lægges vægt på, at a kun er 40 år gammel og har relevant erhvervserfaring. det gøres på denne baggrund gældende, at as aktuelle lægelige og sociale situation efter en samlet vurdering kun berettiger ham til erstatning for tab af erhvervsevne med 50%. landsrettens begrundelse og resultat fastsættelsen af det samlede erhvervsevnetab sker efter en vurdering af, hvor meget den tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde er nedsat som følge af arbejdsskaden

§ 17, stk.

1. tabet af erhvervsevne fastsættes efter lovens § 17, stk. 2, på baggrund af et skøn, der tager udgangspunkt i skadelidtes evner, uddannelse, alder og mulighed for erhvervsmæssig omskoling og optræning. ankestyrelsen har i afgørelsen af
2. marts 2014 i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 1 og 2, truffet afgørelse om, at as arbejdsskade har medført et erhvervsevnetab og fastsat dette til 50 %. det fremgår af ankestyrelsens afgørelse, at ankestyrelsen har fortaget en samlet vurdering af oplysningerne vedrørende as lægelige og sociale situation. ankestyrelsen har blandt andet lagt vægt på de kommunale akter, hvoraf det fremgår, at a bl.a.gennem reva har været i arbejdsprøvninger og praktikforløb, og at kommunen på denne baggrund den
3. juni 2009 har tilkendt a førtidspension. ankestyrelsen har endvidere lagt vægt på sagens lægelige oplysninger, herunder særligt speciallægeerklæringerne fra michael binzer fra 2008 og
4. desuden har ankestyrelsen lagt vægt på topdanmarks observationsrapport, videoovervågningsmateriale og fremsendte billeder fra en dartklub. ankestyrelsen har vurderet, at der som følge af as gener fra brystryggen ikke er grundlag for at nedsætte erstatningen

§ 12

. der er for landsretten afgivet forklaringer af a, speciallæge michael binzer, ankestyrelsens lægekonsulent michael bjørn russel og skadekonsulent flemming andersen, ligesom der har været stillet spørgsmål til retslægerådet, der har vurderet, at as aktiviteter på - 24 - overvågningsoptagelserne ikke er uforenelige med generne beskrevet i de lægelige akter. der er efter bevisførelsen ikke fremkommet væsentlige nye oplysninger i forhold til de oplysninger, ankestyrelsen lagde til grund ved sin afgørelse. arbejdsulykken har medført en meget betydelig nedsættelse af as erhvervsevne. landsretten finder imidlertid ikke, at a alene med henvisning til, at han den 2. juni 2009 er blevet tilkendt førtidspension, til forløbet af arbejdsprøvningerne, og på baggrund af retslægerådets besvarelse, har tilvejebragt oplysninger, der giver det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte ankestyrelsens afgørelse, hvorefter ankestyrelsen efter en samlet vurdering og med lægefaglig bistand, har fastsat as erhvervsevnetab til 50 %. tilkendelse af førtidspension bygger på et andet retligt og faktisk grundlag, og ankestyrelsen har med bistand fra lægekonsulenten foretaget en samlet vurdering af as funktionsevne, som retslægerådets besvarelse ikke giver grundlag for at anfægte. landsretten tager derfor ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge. efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal statskassen betale sagsom- kostninger til ankestyrelsen med 120.000 kr. beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er med moms. landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, omfang og forløb, herunder at sagen har været forelagt retslægerådet. t h i k e n d e s f o r r e t: sagsøgte, ankestyrelsen, frifindes. statskassen skal betale sagens omkostninger til ankestyrelsen med 120.000 kr. de idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.