højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt torsdag den

1. september 2011 sag 283/2010 a (advokat tage siboni) anmoder i medfør af retsplejelovens § 399, stk. 2, jf. stk. 1, om tilla- delse til ekstraordinær appel af ”byretten”s dom af
2. marts 2010 i sagen: a mod x kommune (advokat mogens moe) og transportministeriet, vejdirektoratet (kammeradvokaten ved advokat morten wahl liljenbøl) i påkendelsen har deltaget ni dommere: børge dahl, peter blok, asbjørn jensen, poul søgaard, niels grubbe, marianne højgaard pedersen, thomas rørdam, vibeke rønne og jens peter christensen. a har anmodet om tilladelse til ekstraordinær appel af ”byretten”s dom af
3. marts 2010, således at dommen tillades anket for så vidt angår x kommune og kæret for så vidt angår transportministeriet, vejdirektoratet. x kommune og transportministeriet, vejdirektoratet, har udtalt sig imod, at ekstraordinær appel tillades. sagsfremstilling y kommune (nu x kommune) traf den
4. september 2005 beslutning om ekspropriation af en del af as ejendom med henblik på etablering af en adgangsvej for nogle naboejendomme i forbindelse med vejændringer som led i anlæggelsen af en omfartsvej i græsted. - 2 - a påklagede kommunens beslutning til vejdirektoratet, der den
5. februar 2007 traf afgø- relse om, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning, jf. vejlovens § 4, stk.
6. den
7. juli 2007 stævnede a x kommune ved ”byretten” med påstand om bl.a., at kommunen skulle anerkende, at afgørelsen om ekspropriation er ugyldig og ulovlig. det fremgår af sagen, at kommunen principalt påstod afvisning af sagen, og at byretten den
8. november 2007 besluttede forlods at tage stilling til afvisningspåstanden. byretten (dommer d) besluttede den
9. marts 2008 at ændre beslutningen af
10. november
11. sagen blev udsat til den
12. juni 2008, således at a fik lejlighed til eventuelt at sagsøge transportministeriet. i brev af
13. maj 2008 til as advokat anførte vejdirektoratet bl.a.: ”for god ordens skyld skal vi oplyse, at vi senest ved telefonsamtalen den
14. maj 2008 har oplyst, at det er vores opfattelse, at en sagsøger kan stævne enten kommunen som eksproprierende myndighed eller vejdirektoratet som rekursmyndighed eller begge in- stanser in solidum for så vidt angår en kommunes afgørelse om ekspropriation. dette skal forstås således, at det er sagsøger, der må vurdere, hvem der skal indstævnes vedrørende en afgørelse om ekspropriation. for så vidt angår vejlovens § 65, stk. 1, er det domstolene, der administrerer denne be- stemmelse. det er således domstolene, der skal tage stilling til, hvem der er rette sag- søgte, og om klagen er rettidig. hvis transportministeriet v. vejdirektoratet bliver indstævnet, kan vi ikke udelukke, at kommunen i et eller andet omfang bliver inddraget. dette kan vi dog ikke udtale os om på nuværende tidspunkt.” den
15. maj 2008 udtog a herefter adcitationsstævning mod transportministeriet, vejdirekto- ratet, med påstand om, at myndigheden skulle anerkende, at afgørelsen om ekspropriation er ugyldig og ulovlig. - 3 - ved ”byretten”s dom af
16. marts 2010 – afsagt af dommer d – blev x kommune frifundet, idet retten fandt, at kommunen ikke var rette sagsøgte. sagen mod transportministeriet blev afvist med henvisning til, at a ikke havde overholdt den søgsmålsfrist på 6 måneder, der gælder efter vejlovens § 65, stk.
17. den
18. april 2010 ansøgte advokat mogens philip på vegne af a østre landsret om tilladelse til efter kærefristens udløb at kære byrettens dom af
19. marts 2010 for så vidt angår dommens bestemmelse om afvisning af sagen mod transportministeriet, vejdirektoratet. den
20. april 2010 afsagde østre landsrets
21. afdeling kendelse i en anden sag (ufr 2010.2086). i den sag var der rejst spørgsmål om dommer ds habilitet som følge af, at sag- søgte i sagen, statsforvaltningen hovedstaden, var repræsenteret af kammeradvokaten, og at ds ægtefælle, c, er partner i advokatfirmaet poul schmith, hvori også kammeradvokaten er partner og interessent. i landsrettens kendelse hedder det bl.a.: ”i brevet af
22. januar 2010 fra præsidenten for ”byretten” til de kærende er det anført blandt andet: ”… kan jeg oplyse, at dommer d ved sin ansættelse her ved retten straks oply- ste, at hun er gift med advokat c, der er partner i advokatfirmaet poul schmith. kammeradvokat karsten hagel-sørensen er også partner i samme firma. ved fordelingen af specialer blandt rettens jurister har vi for at imødegå habili- tetsproblemer bestemt, at dommer d aldrig behandler sager, hvor skattemyndig- hederne er den ene part, idet advokat c udelukkende beskæftiger sig med skatte- sager for kammeradvokaten. som følge heraf har vi fundet det uproblematisk, at dommer d behandler andre sager, hvor en offentlig myndighed er den ene part. …” … i kæresvarskriftet har kammeradvokaten på vegne indkærede oplyst blandt andet føl- gende om kammeradvokatens virksomhed: ”advokatfirmaet poul schmith er et interessentskab ejet af en række advokater, der samtidig arbejder i virksomheden. en af interessenterne er undertegnede, der efter indstilling fra finansministeriet er udnævnt til kammeradvokat ved konge- lig resolution. hvervet som kammeradvokat er personligt, men i min aftale med - 4 - finansministeriet er det beskrevet, at ”kammeradvokaten skal – sammen med sine kompagnoner og medarbejdere – opretholde et alsidigt advokatfirma på kvalitetsmæssigt højt niveau, der har den fornødne kapacitet til at udføre opga- verne ifølge nærværende aftale”. advokatfirmaet poul schmith beskæftiger for tiden 270 personer, heraf 136 jurister. firmaets øverste beslutningsorgan er interessentskabskredsen. den daglige le- delse varetages af mig og et forretningsudvalg bestående af tre andre interes- senter. fagligt og sagsbehandlingsmæssigt er firmaet opdelt i seks juridiske faggrupper; skatter og afgifter, insolvens, kontrakter og udbud, offentlig ret, proces samt miljø og infrastruktur. alle jurister i firmaet er tilknyttet én af disse faggrupper, der ledes af interessenterne i den pågældende faggruppe, hvoraf én fungerer som gruppekoordinator. advokat c er interessent i advokatfirmaet poul schmith og er tilknyttet fag- gruppen skatter og afgifter, hvor han primært varetager skatteministeriets, her- under skats, interesser i skatte- og afgiftssager. advokatfirmaet poul schmiths omsætning med staten var i 2009 ca. kr. 227 mio. ekskl. moms. firmaets overskud (hvori også indgår salærer for andre kli- enter end staten) fordeles blandt interessenterne og andre partnere. jeg kan op- lyse, at salæret i en byretssag som alt overvejende hovedregel fastsættes under hensyn til arbejdets omfang, men at sagsgenstandens størrelse kan trække en smule op eller ned. jeg kan ikke erindre, at det nogen sinde har spillet en rolle for salærets størrelse, hvilket udfald byretssagen har fået. efter min aftale med finansministeriet kan der tages hensyn til sagens udfald ved fastsættelse af salæ- ret, men det forudsættes, at sagen er principiel eller har vidtrækkende betydning. denne salærparameter er derfor typisk kun af betydning ved et begrænset antal højesteretsdomme. … nye sager fordeles – alt efter deres genstand – til behandling i én af de seks fag- grupper. ved modtagelsen af en sag i faggruppen gennemgås sagen typisk af gruppekoordinatoren for den pågældende faggruppe, der foretager en indledende vurdering af, om firmaet kan påtage sig sagen, og træffer beslutning om, hvilke jurister sagen skal bemandes med. en sag bemandes med en sagsansvarlig, der varetager den egentlige sagsbe- handling, og en erfaren sagspartner, der har det overordnede ansvar for sagen. såvel den sagsansvarlige som sagspartneren påser, at sagen varetages i overens- stemmelse med firmaets interne kvalitetstyringssystem. sagen overgår dernæst til firmaets journal, der foretager en søgning i firmaets edb-systemer med henblik på at afdække eventuelle interessekonflikter i relation til de i sagen involverede parter og øvrige personer. - 5 - herefter overgår sagen til drøftelse på firmaets daglige sagsfordelingsmøde. i dette møde deltager kammeradvokaten og gruppekoordinatorerne for de enkelte faggrupper eller deres stedfortrædere. på mødet påses, at der ikke kan rejses tvivl om firmaets habilitet i relation til den indkomne sag, og at der ikke i øvrigt er hensyn, der tilsiger, at firmaet bør afstå fra at behandle sagen. desuden påses, om der er særlige hensyn, der bør indgå i overvejelserne om fordelingen af sagen mellem firmaets jurister. også under sagens behandling påser såvel den sagsansvarlige som sagspartne- ren, at der ikke opstår habilietskonflikter. … advokat c har ikke på noget tidspunkt været involveret i arbejdet med nærvæ- rende sag, og han beskæftiger sig i øvrigt ikke med sager inden for dette om- råde. det er i advokatfirmaet velkendt, at advokat c er gift med dommer d, hvorfor det såvel ved fordelingen af nye sager som under den efterfølgende sagsbehand- ling påses, at advokat c ikke inddrages i sager, hvori d fungerer som dommer, … … … at der i advokatfirmaet poul schmith er … 26 … interessenter…”. ... efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e: spørgsmålet er i første række, om dommer d må anses for inhabil i sagen, fordi hun er gift med advokat c fra kammeradvokaten, og fordi statsforvaltningen hovedstaden repræsenteres af kammeradvokaten i denne sag. da statsforvaltningen hovedstaden ikke repræsenteres af advokat c selv, fore- ligger der ikke inhabilitet hos dommer d efter retsplejelovens § 60, stk. 1, nr.
23. de inhabilitetsgrunde, der i øvrigt er fastsat i retsplejelovens § 60, indebærer heller ikke, at dommer d er inhabil. spørgsmålet om hendes habilitet skal derfor afgøres efter retsplejelovens § 61, hvorefter ingen må handle som dommer, »når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed«. ved vurderingen af habilitetsspørgsmålet må der efter landsrettens opfattelse ta- ges hensyn til, at bestemmelsen i retsplejelovens § 61 har et dobbelt formål. det er ikke alene formålet at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn. det er også formålet at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til neutraliteten hos de dommere, der skal træffe afgørelse i sagen. i vurderingen må der desuden tages hensyn til - 6 - det krav til upartiskhed, der følger af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention sammenholdt med den konventionspraksis, der relaterer sig hertil. efter denne praksis er det ikke tilstrækkeligt, at dommeren rent faktisk ikke har været påvirket af uvedkommende hensyn, men det skal også udadtil fremstå således uden rimelig tvivl. på dette grundlag bemærker landsretten følgende om det konkrete habilitets- spørgsmål: statsforvaltningen hovedstaden er en statslig myndighed, der som nævnt oven- for repræsenteres af kammeradvokaten i denne sag. kammeradvokaten er en privat advokatvirksomhed, der er organiseret som et interessentskab, og kam- meradvokaten har staten som hovedklient. der består således en - i økonomisk henseende - betydelig klientrelation mellem kammeradvokaten og staten, og advokat c er interessent i advokatvirksomheden. henset hertil og til, at dommer d som nævnt ovenfor er advokat cs ægtefælle, foreligger der efter landsrettens opfattelse omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om dommer ds fuld- stændige upartiskhed i sagen. det gælder, selv om det må lægges til grund, at advokat c ikke som advokat hos kammeradvokaten har beskæftiget sig med den konkrete sag og ikke behandler sager på det pågældende retsområde. herefter må dommer d anses for inhabil og vige sit sæde i sagen, jf. retsplejelovens §
24. hensynet til sagsfordelingen ved "byretten" kan ikke føre til andet resultat. …” ved retsbog af
25. april 2010 fastsatte østre landsret under henvisning til advokat mogens philips ansøgning af
26. april 2010 frist til den
27. april 2010 for advokat philips nærmere op- lysninger om årsagen til kærefristens overskridelse. landsretten vedlagde samtidig til oriente- ring kopi af landsrettens
28. afdelings kendelse af
29. april
30. i brev af
31. april 2010 oplyste advokat mogens philip om årsagen til fristoverskridelsen bl.a., at hans klient var mere end 14 dage om at tage stilling til, om han kunne bekoste og skaffe midler til yderligere prøvelse af sagen, og at man den
32. april 2010 modtog kendelsen af
33. april 2010 om dommer ds habilitet i forhold til kammeradvokaten. i brev af
34. juni 2010 skrev retspræsident e, ”byretten”, bl.a. således til a: ”den
35. marts 2010 afsagde dommer d dom i deres sag, hvor transportministeriet var repræsenteret af kammeradvokaten. den
36. april 2010 har østre landsrets
37. afdeling i en anden sag truffet afgørelse om, at dommer d er inhabil i medfør af retsplejelovens §
38. begrundelsen for afgørelsen er, at d er gift med advokat c, som er medejer af advokatfirmaet poul smith. - 7 - kammeradvokaten, der repræsenterede den ene part i sagen, er ligeledes medejer af samme advokatfirma. den
39. april 2010 har østre landsrets
40. afdeling stadfæstet en anden af dommer ds domme, hvor kammeradvokaten også repræsenterede den ene part.
41. afdeling kendte kendelse fra
42. afdeling, men afdelingen har ikke af egen drift taget spørgsmålet om inhabilitet op. der verserer for tiden en tredje ankesag i østre landsrets
43. afdeling, hvor den ene part er repræsenteret af advokatfirmaet poul schmith, og hvor dommer d har afsagt den ind- ankede dom. indtil videre vil dommer d ikke behandle sager, hvor den ene part er repræsenteret af advokatfirmaet poul schmith. formålet med denne underretning om afgørelserne af
44. april 2010 og
45. april 2010 fra østre landsret er, at de får mulighed for at overveje deres stilling. … det bemærkes, at retsplejelovens § 372, stk. 2,
46. pkt. og § 399, stk. 2 indeholder regler om tilladelse til anke af en dom efter ankefristens udløb. …” den i brevet nævnte ”tredje ankesag” er siden afgjort ved østre landsrets
47. afdelings dom af
48. september
49. i den sag fandt flertallet af de grunde, landsrettens
50. afdeling havde anført i kendelsen af
51. april 2010, at dommer d var inhabil i en sag, hvor naturklagenævnet var sagsøgt og repræsenteret af kammeradvokaten ved advokat stig grønbæk jensen. min- dretallet udtalte bl.a.: ”det må lægges til grund, at advokat c ikke som advokat i advokatfirmaet poul schmith har beskæftiget sig med den konkrete sag, at han ej heller behandler sager på det pågældende retsområde, og at han hverken direkte eller indirekte har haft indfly- delse på kammeradvokatens behandling af sagen. det må endvidere efter det om sagen oplyste lægges til grund, at den ikke har et sådant omfang eller er af en sådan art eller karakter at advokatfirmaet poul schmiths – og dermed advokat cs – økonomiske eller ideelle interesser kan tænkes at blive berørt på en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt ds upartiskhed kan blive påvirket heraf. herefter, og da der ikke er anført andre forhold, der kan give anledning til at betvivle dommer ds fuldstændige upartisk- hed og da den omstændighed, at hun er advokat cs ægtefælle, ikke i sig selv kan inde- bære, at der med føje kan rejses tvivl herom – det være sig under sin behandling af sa- gen eller når hun træffer sin afgørelse – stemmer jeg for, at begæringen om hjemvisning af sagen til fornyet behandling i ”byretten” ved en anden dommer ikke tages til følge. …” - 8 - ved østre landsrets kendelser af
52. juni 2010 blev anmodninger fra a om henholdsvis kære (i sagen mod transportministeriet, vejdirektoratet) og anke (i sagen mod x kommune) af ”byretten”s dom af
53. marts 2010 efter kære-/ankefristens udløb ikke taget til følge. procesbevillingsnævnet har den
54. september 2010 afslået en ansøgning fra a om tilladelse til kære til højesteret af landsrettens kendelser af
55. juni 2010 til højesteret. anbringender a har overordnet anført, at sagen vedrører spørgsmål af principiel karakter, og at byrettens dom er afsagt af en inhabil dommer. han har nærmere anført bl.a., at der foreligger en endelig afgørelse af
56. april 2010, fulgt op af en afgørelse af
57. september 2010, som fastslår, at dommer d er inhabil i sager, hvor kammeradvokaten møder for en part, og at det derfor må lægges til grund, at d var inhabil i sagen. han har ikke kunnet gøre inhabilitet gældende, før han den
58. april 2010 blev gjort bekendt med landsrettens kendelse af
59. april
60. allerede den
61. april 2010 gjorde han inhabiliteten gældende i ansøgningen til landsretten om oprejsningsbevilling. en dommers inhabilitet er en væsentlig mangel, og der gælder ikke nogen frist, som skal overholdes for at gøre indsigelsen gældende. i øvrigt er indsigelsen gjort gældende inden for rimelig tid. til- ladelse til ekstraordinær appel på grund af ds inhabilitet må omfatte den samlede sag. det var i øvrigt ikke korrekt at frifinde kommunen med henvisning til, at vejdirektoratet var rette sagsøgte, da vejdirektoratet med bindende virkning for sig selv og kommunen havde vejledt ham om, at han var frit stillet med hensyn til, hvem han ville sagsøge. x kommune har anført bl.a., at ”byretten”s dom af
62. marts 2010 ikke er omfattet af retsplejelovens § 399 for så vidt angår x kommune, da der ikke foreligger noget inhabilitetsproblem i forhold til kommunen. det er i øvrigt åbenbart, at en fornyet be- handling af sagen ikke vil medføre et andet resultat i forhold til x kommune, da kommunen ikke er rette sagsøgte i sagen. transportministeriet, vejdirektoratet, har anført bl.a., at bestemmelsen i retsplejelovens § 399, stk. 2, jf. stk. 1, efter sin ordlyd ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, da - 9 - ”byretten”s dom af
63. marts 2010 for så vidt angår transportministeriet ikke kan ankes, men alene kæres, jf. retsplejelovens § 369, stk. 3, jf. §
64. det forhold, at østre landsret ved kendelse af
65. april 2010 fandt, at dommer d var inhabil, har ikke haft betydning for as mulighed for at kære rettidigt. økonomiske overvejelser hos a kan ikke begrunde, at sagen ikke blev kæret rettidigt, og der er ingen sammenhæng mellem kærefristens overskridelse og landsrettens efterfølgende kendelse af
66. april 2010 om ds inhabilitet. der er i øvrigt ikke grundlag for at antage, at det er overvejende sandsynligt, at sagen er urigtigt oplyst eller vil få et væsentligt andet udfald som følge af habilitetsindsigelsen. højesterets begrundelse og resultat hovedspørgsmålet i den foreliggende sag er, om dommer d var inhabil i den sag, a havde anlagt mod x kommune og transportministeriet, vejdirektoratet, fordi transport- ministeriet, vejdirektoratet, var repræsenteret af kammeradvokaten ved en advokat fra ad- vokatfirmaet poul schmith, og fordi hun er gift med advokat c, der ligesom kammeradvo- katen er interessent i dette advokatfirma. spørgsmålet om dommer ds habilitet skal afgøres efter bestemmelsen i retsplejelovens § 61, hvorefter ingen må handle som dommer i en sag, hvis der i øvrigt – det vil sige uden for de tilfælde, der reguleres af § 60 – foreligger omstændigheder, som er egnet til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. bestemmelsen i § 61 har et dobbelt formål, nemlig dels at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos de dommere, der skal medvirke i sagen. det sidstnævnte formål indebærer, at en dom- mer er inhabil, hvis der på grund af dommerens tilknytning til sagen eller dens parter kan rejses tvivl om dommerens upartiskhed. for at føre til inhabilitet skal tvivlen være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder. § 61 skal i øvrigt fortolkes i lyset af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til rettergang for en upartisk domstol, og den hertil relaterede praksis fra menneskerettighedsdomstolen. otte dommere – børge dahl, asbjørn jensen, poul søgaard, niels grubbe, marianne høj- gaard pedersen, thomas rørdam, vibeke rønne og jens peter christensen – udtaler herefer: - 10 - det fremgår af de oplysninger, som kammeradvokaten har afgivet til brug for den sag, der blev afgjort ved østre landsrets kendelse af
67. april 2010, at advokatfirmaet poul schmith er et interessentskab, som er ejet af en række advokater, der arbejder i advokatfirmaet. fir- maet beskæftigede på det tidspunkt ca. 270 personer, heraf 136 jurister, hvoraf 26 var inte- ressenter. kammeradvokaten er statens faste advokat i civile sager, og firmaets omsætning med staten var i 2009 ca. 227 mio. kr. ekskl. moms. firmaet er opdelt i seks juridiske fag- grupper, og alle jurister er tilknyttet én af disse faggrupper, som ledes af interessenterne i den pågældende faggruppe. advokatfirmaets overskud fordeles blandt interessenterne og andre partnere. kammeradvokaten har endvidere oplyst, at salæret i en byretssag som ho- vedregel fastsættes under hensyn til arbejdets omfang, men at sagsgenstandens størrelse kan trække en smule op eller ned. ds ægtefælle, advokat c, er tilknyttet faggruppen vedrørende skatter og afgifter. den fore- liggende sag vedrører ekspropriation og henhører under en anden faggruppe. det må lægges til grund, at c på intet tidspunkt har haft med sagen at gøre, og at han heller ikke har deltaget i drøftelser om den eller har haft et overordnet ansvar for sagen og dens behandling. staten er advokatfirmaet poul schmiths største klient, men der er ikke tale om en sag, som er af særlig betydning for hverken staten eller advokatfirmaet. det forhold, at dommer d er gift med advokat c, er under de anførte omstændigheder efter vores opfattelse ikke egnet til at rejse berettiget tvivl om hendes fuldstændige upartiskhed i sagen. herefter – og da der heller ikke i øvrigt er oplyst omstændigheder, som kan føre til, at der meddeles tilladelse til ekstraordinær appel af byrettens dom af
68. marts 2010, jf. retsplejelo- vens § 399, stk. 2, jf. stk. 1 – stemmer vi for ikke at imødekomme anmodningen herom. dommer peter blok udtaler: det rejste spørgsmål om inhabilitet i medfør af retsplejelovens § 61 angår en situation, hvor en af sagens parter er repræsenteret af en advokat fra et advokatfirma, i hvilket dommerens ægtefælle er interessent. det er i denne situation hverken en fjerntliggende eller urimelig tanke, at dommerens ægtefælle har en sådan økonomisk og/eller ideel interesse i sagens ud- - 11 - fald, at det vil kunne påvirke dommerens afgørelse, og jeg finder, at den særlig nære rela- tion, som består i forholdet mellem ægtefæller, i kombination med med det forhold, at dommerens ægtefælle er medejer af advokatfirmaet, i sig selv udgør omstændigheder, som – ud fra en objektiv målestok – er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upar- tiskhed. dette gælder således efter min opfattelse generelt, dvs. uafhængigt af sagens og klientforholdets omfang og karakter, og selv om der er tale om et stort advokatfirma, i hvil- ket dommerens ægtefælle ikke beskæftiger sig med sager inden for det retsområde, som retssagen angår. jeg finder derfor, at byretsdommer d i medfør af retsplejelovens § 61 var inhabil ved be- handlingen af retssagen mellem a og transportministeriet. da det endvidere må lægges til grund, at a først efter kærefristens udløb blev bekendt med de omstændigheder, som begrunder dommerens inhabilitet, og at han herefter inden rimelig tid har påberåbt sig forholdet til støtte for sine ansøgninger om tilladelse til kære, finder jeg, at det i medfør af analogien af retsplejelovens § 399, stk. 2, jf. stk. 1, bør tillades a i forhold til trafikministeriet at kære byrettens dom til landsretten med påstand om ophævelse af dommen på grund af inhabilitet. jeg finder endvidere, at der består en sådan sammenhæng mellem retssagen mod transport- ministeriet og retssagen mod x kommune, at det i medfør af analogien af retsplejelovens § 399, stk. 2, jf. stk. 1, samtidig bør tillades a i forhold til kommunen at anke byrettens dom til landsretten med påstand om ophævelse af dommen. jeg stemmer således for at tage as anmodning til følge. afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. thi bestemmes: anmodningen om ekstraordinær appel af ”byretten”s dom af
69. marts 2010 imødekommes ikke.