højesterets kendelse afsagt mandag den 9. april 2018 sag 240/2017 finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for danske bank a/s (advokat merete preisler) mod hk post & kommunikation som mandat

§ 32

. … de tidligere tjenestemænds fremtidige ansættelsesområde omfatter som udgangspunkt alene det område, som de indplaceres i. ansættelsesområdet omfatter derfor ikke hele danske bank koncernen. … udover i tilfælde af virksomhedsoverdragelser… kan danske bank ændre den pågæl- dendes ansættelsesområde, såfremt det ansættelsesområde, inden for hvilket den pågæl- dende er beskæftiget… organisatorisk flyttes til et andet ansættelsesområde. herudover er den pågældende ikke forpligtet til at tåle forflyttelse til et andet ansvarsområde. ved frivillig forflyttelse til andet ansættelsesområde bevares retten til rådighedsløn m.v. … skulle den ansattes stilling blive nedlagt som følge af arbejdsmangel eller ændringer i områdets organisation og arbejdsform, er den ansatte forpligtet til at lade sig ansætte i en anden passende stilling inden for ansættelsesområdet. - 3 - kan der ikke anvises en anden passende stilling inden for ansættelsesområdet, vil den ansatte med den hermed givne garanti være berettiget til rådighedsløn i 3 år og efterføl- gende tjenestemandspension, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. … danske bank oplyser de tidligere tjenestemænd om, at retten til tjenestemandspension bevares i henhold til tekstanmærkning på finansloven og aftale indgået mellem real- danmark/bg bank og staten. ifølge denne aftale er det sikret, at retten til tjeneste- mandspension, herunder ret til fortsat optjening af pensionsalder og pensionsværdi, be- vares ved ansættelse indenfor de nævnte ansættelsesområder. … danske bank orienterer de berørte medarbejdere om, at de i overensstemmelse med det her anførte bevarer deres ret til rådighedsløn m.v. som en individuel uopsigelig ret- tighed, og som derfor træder i stedet for garantibrev fra januar 1996 med senere ændrin- ger.” af protokollat af 2. april 2001 mellem danske bank og brancheafdelingen post danmark fremgår bl.a.: “parterne er enige om, at der herved ikke sker nogen indskrænkning af de ansattes indi- viduelle rettigheder i henhold til den af bg bank over for dem tidligere meddelte garan- ti af januar 1996 (med senere ændringer). danske bank kan derfor ikke, under en even- tuel retssag mellem danske bank og en eller flere af de medarbejdere, som er omfattet af garantien, gøre gældende, som støtte for påstanden om frifindelse for de under sagen rejste krav, at den “nye” garanti har afløst garantien fra januar 1996.” den 28. april 2001 blev der sendt enslydende breve ud til de medarbejdere, der var ansat på tjenestemandslignende vilkår. det fremgår heraf bl.a.: “som følge af fusionen mellem realdanmark, bg bank og danske bank, er du med virkning fra den 28. marts 2001 ansat i danske bank koncernen. i den forbindelse er der indgået vedlagte aftale med brancheafdelingen om de særlige ansættelsesvilkår for medarbejdere ansat på tjenestemandslignende vilkår. som det fremgår af aftalen, bevarer du uændret din individuelle uopsigelige ret til tjene- stemandspension og rådighedsløn efter bestemmelser

§ 32

. … bliver din stilling på et tidspunkt nedlagt som følge af arbejdsmangel eller ændringer i dit områdes organisation og arbejdsform, vil banken forsøge at omplacere dig til en an- den passende stilling indenfor dit ansættelsesområde. - 4 - … har det ikke været muligt at omplacere til en anden stilling i banken, vil du blive afske- diget med ret til rådighedsløn i 3 år og efterfølgende tjenestemandspension, såfremt be- tingelserne herfor er opfyldt.” det fremgik på tidspunktet for fusionen i 2001 af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, at tjenestemænd bevarer rådighedsløn i tre år, medmindre den pågældende er fyldt 65 år. bestemmelsen i § 32, stk. 4, nr. 2, blev ophævet ved ændringslov nr. 1551 af

1. december
2. ændringen skyldes eu-domstolens dom af
3. september 2013 i sag c-546/11 (toft- gaard). ved sø- og handelsrettens dom af
4. november 2017 fik de indstævnte medhold i, at de havde ret til rådighedsløn i tre år. i dommen hedder det bl.a.: “da postgiro blev omdannet til girobank a/s, blev der indgået aftale mellem staten og organisationerne om vilkårene for de tjenestemandsansatte, der fortsatte i ansættelses- forhold hos girobank a/s, og der blev i den forbindelse lagt vægt på at sikre, at de på- gældendes løn- og ansættelsesforhold ikke blev forringet. det følger således af aftale- grundlaget, det forklarede om forhandlingerne herom samt forarbejderne til lov om gi- robank a/s, at disse medarbejdere med hensyn til pension og rådighedsløn skulle stilles på præcis samme måde, som hvis de var fortsat som tjenestemænd i staten, idet de beva- rede retten til rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 og retten til tjenestemands- pension som individuelle, umistelige rettigheder, der ikke senere kunne fraviges ved kollektiv aftale. efter omdannelsen til girobank a/s blev dette selskab i 1995 fusioneret med sparekas- sen bikuben a/s til bg bank a/s, som herefter i 2001 blev fusioneret ind i danske bank a/s. de aftaler, der blev indgået i disse forbindelser, videreførte de uændret de af- talte vilkår om pension og rådighedsløn, idet det bl.a. fremgår af aftalerne, at de tidlige- re tjenestemænd som en individuel uopsigelig rettighed bevarede deres hidtidige ret til rådighedsløn efter bestemmelser

§ 32

. de omhandlede medarbejdere har således på aftalebaseret grundlag nøjagtig samme ret til rådighedsløn, som hvis de fortsat var ansat i staten, og retten til rådighedsløn, der til- kommer de tre sagsøgere i nærværende sag, er således en refleks af de rettigheder, der tilkommer tjenestemænd i staten i henhold til tjenestemandsloven. det følger heraf, at det er den til enhver tid gældende tjenestemandslov, der regulerer vilkårene for rådig- hedsløn, uanset om vilkårene ifølge loven forringes eller forbedres for medarbejderne. fra det tidspunkt, hvor eu-domstolen ved dommen i c-546/11 (toftgaard) slog fast, at aldersgrænsen for rådighedsløn i tjenestemandslovens § 32 var i strid med beskæftigel- - 5 - sesdirektivets forbud mod aldersdiskrimination, blev det en del af dansk ret, at denne aldersgrænse i tjenestemandsloven ikke kunne håndhæves i forhold til tjenestemandsan- satte i staten. da danske bank med hensyn til rådighedsløn er aftaleretligt forpligtet til at stille sagsøgerne som tjenestemænd i staten, er banken derfor også forpligtet til at ud- betale rådighedsløn til sagsøgerne efter det fyldte

1. år.” anbringender finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for danske bank har navnlig gjort gæl- dende, at betingelserne i retsplejelovens § 368, stk. 4, er opfyldt, da sagen bl.a. vedrører lov- fortolkning, herunder i forhold til eu-retten, og berører flere personer i ensartede ansættelses- forhold. a, b og c er tidligere statstjenestemænd, som i 1991 valgte at lade sig ansætte i gi- robank a/s med bevarelse af først og fremmest retten til rådighedsløn efter tjenestemandslo- vens § 32, hvilket fulgte af både individuelle og kollektive aftaler. i 2001 overtog danske bank a/s realkredit danmark og herunder bg bank a/s. i den forbindelse indgik danske bank en selvstændig overenskomst med brancheafdelingen post danmark om fortsat at beva- re de overførte tjenestemænds ret til rådighedsløn efter bestemmelser svarende til tjeneste- mandslovens §
2. danske bank afgav endvidere over for de overtagne medarbejdere en til- svarende individuel garanti om bevarelse af retten til rådighedsløn. det er ubestridt, at tjene- stemandslovens § 32 på tidspunktet for danske banks overtagelse af de tidligere tjeneste- mænd i 2001 havde den udformning, at rådighedslønnen bortfaldt, når tjenestemanden fyldte 65 år. det er ligeledes ubestridt, at § 32 fra 2006 og indtil
3. januar 2017 havde den udform- ning, at rådighedslønnen bortfaldt, når tjenestemanden ”har nået folkepensionsalderen”, hvil- ket konkret for a, b og c var 65 år. tvisten angår, hvorvidt aftalegrundlaget skal forstås såle- des, at det er den til enhver tid gældende tjenestemandslov, der henvises til, eller om det er den på aftaletidspunktet, henholdsvis opsigelsestidspunktet, gældende lov, der er gældende. parterne er desuden uenige om, i hvilket omfang eu-domstolens dom i sag c-546/11 (toft- gaard) og højesterets dom i sag ufr 2017.824 (ajos) er relevant for tvisten. sagen er anlagt på vegne af tre medarbejdere, men hk repræsenterer mindst seks andre medarbejdere, der alle er tidligere statstjenestemænd. derudover beskæftiger danske bank fortsat ca. 150 tidligere statstjenestemænd, for hvem en afklaring af spørgsmålet ligeledes er relevant. endelig har en række andre private virksomheder ligeledes tidligere statstjenestemænd ansat, for hvem en afklaring kan være relevant. hk post & kommunikation som mandatar for a, b og c har tilsluttet sig danske banks synspunkter vedrørende admittering. - 6 - højesterets begrundelse og resultat af retsplejelovens § 368, stk. 4,
4. pkt., som affattet ved lov nr. 84 af
5. januar 2014 om æn- dring af retsplejeloven mv. (sagstilgangen til højesteret), fremgår, at domme, der er afsagt af sø- og handelsretten, kan ankes til højesteret, ”hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen behandles af højesteret som
6. instans.” den indankede dom angår, om a, b og c som følge af deres ansættelsesforhold er berettiget til rådighedsløn i tre år i forbindelse med deres opsigelse fra danske bank a/s. sagen angår således i første række en konkret aftaleretlig vurdering af de tidligere tjenestemænds ansættel- sesmæssige forhold. sagen kan derfor ikke på det foreliggende grundlag antages at have prin- cipiel betydning, og der ses heller ikke at foreligge andre særlige grunde, der taler for, at sa- gen bør kunne indbringes for højesteret som
7. instans. på denne baggrund finder højesteret, at betingelserne for anke til højesteret ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 368, stk. 4,
8. pkt. højesteret afviser derfor anken, jf. retsplejelovens § 368, stk. 6,
9. pkt., jf. stk. 4,
10. pkt. thi bestemmes: denne anke afvises fra højesteret.