sø- & handelsrettens dombog

- cfp udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

1. november 2007 blev af retten i sagen h-78-05 daugaard biler a/s (advokat peter schradieck) mod toyota danmark a/s (advokat frank bøggild) afsagt sålydende k e n d e l s e: ved denne kendelse træffes der afgørelse om, hvorvidt klaus frederiksen, kri- stian krapper og jørgen frederiksen, der alle er eller har været ansat i toyota danmark a/s (herefter toyota danmark), under nærværende sag, som dau- gaard biler a/s (herefter daugaard) anlagde den
2. september 2005, skal føres som vidner af daugaard eller toyota danmark. daugaard har nedlagt påstand om, at klaus frederiksen, kristian krapper og jørgen frederiksen skal føres som vidner af daugaard. toyota danmark har nedlagt påstand om, at klaus frederiksen, kristian krapper og jørgen frederiksen skal føres som vidner af toyota danmark. - 2 - sagsfremstilling daugaard har i stævningen nedlagt en principal betalingspåstand på 7.740.462 kr. med procesrente fra
3. november 2006 samt en subsidiær påstand om, at toyota danmark skal tilpligtes at anerkende, at daugaards toyota-forhandler- kontrakter ikke er gyldigt opsagt, og at daugaard således fortsat er autoriseret toyota-forhandler. heroverfor har toyota danmark i svarskrift
4. november 2006 påstået frifin- delse. i stævningens sidste afsnit, ”vidner som sagsøger agter at føre”, var opreg- net 8 navngivne personer, hvoraf 4 var toyota-forhandlere/-reparatører, og 3 de omtvistede, ovennævnte personer. som ”partsrepræsentanter” var afslutningsvis nævnt ”peter daugaard for sagsøger” og ”flemming bak for sagsøgte”. i svarskriftet oplyste toyota danmark under pkt. 16, ”vidner”, navnene på nogle personer, man forbeholdt sig at afhøre. det fremgik endvidere: ”jeg har noteret mig de personer, som sagsøger ifølge stævningen agter at føre. pga. deres tilknytning til sagsøgte betragter jeg … klaus frederiksen, kristian krapper og jørgen frederiksen som sagsøgtes vidner, hvorfor jeg på sædvanlig vis forbeholder mig at være i dialog med nævnte personer som led i min sagsforberedelse, ligesom jeg vil forestå indkaldelsen og den første afhøring af nævnte personer under hovedforhandlingen.” i replik af
5. februar 2007 anførte daugaard bl.a.: ”… [toyota danmark] kan ikke betragte de pågældende vidner som [toyota danmarks], idet daugaard allerede i stævningen … har fremsat begæring om at føre disse vidner under sagen. ... [toyota danmark] skal afholde sig fra at tale med daugaards vidner under sagens forberedelse … det er dau- gaard, der under domsforhandlingen skal forestå hovedafhøringen af vid- nerne, hvilket dog ikke berører [toyota danmarks] adgang til at foretage modafhøring. de tre pågældende vidner har på ingen måde partsstatus i forhold til [toyota danmark] ...” i ”processkrift ad vidner” af
6. maj 2007 har toyota danmarks advokat gengi- vet e-mail korrespondance mellem ham selv og daugaards advokat. af toyota danmarks advokats e-mail af
7. marts 2003 til daugaards advokat fremgik det bl.a.: ”... i din replik argumenterer du for, at min klient – og min klients advokat, formoder jeg? – under retssagens forberedelse skal afholde sig fra at tale med personer, der har viden om og behandler sagen hos min klient. udover - 3 - dit mere formelle standpunkt … hører jeg gerne, hvad der er baggrunden for dit ønske om reelt at søge at obstruere mine muligheder for at får sa- gen ordentligt belyst og forberedt.” daugaards advokat besvarede henvendelsen i en e-mail af
8. marts 3007, hvoraf bl.a. fremgik: ”… jeg har ingen intentioner om at obstruere din forberedelse af sagen, men reglerne for vidneførsel og advokaters muligheder for at tale med modpartens vidner, er vel ganske klare … jeg går ud fra, at du holder dig til de regler, der gælder på dette område. … skal jeg bekræfte, at mine be- tragtninger om sagsøgte naturligvis også gælder sagsøgtes advokat. sådan plejer det vist også at være.” i samme processkrift er beskrevet toyota danmarks ledelse, der angives at be- stå af en 5 mands bestyrelse med tetsuya takenaka, japan, som formand og bl.a. flemming bak (som eneste dansker) som medlem, og en ”executive com- mittee”, ligeledes bestående af 5 mand, med administrerende direktør flemming bak som ”president” og medlemmerne flemming fallesen, lasse altmann, klaus frederiksen og mikkel s. linck med oplyste stillingsbetegnelser som henholdsvis ”director”, ”director”, ”general manager” og ”manager”. forud for sagens anlæg opsagde toyota danmark ved brev af
9. september 2002 daugaards eksisterende toyota-forhandlerkontrakt. opsigelsen var på vegne af toyota danmark underskrevet af flemming bak, kristian krapper (da- værende forhandlerchef) og klaus frederiksen (dengang distriktschef, senere forhandlerchef). et internt notat af
10. oktober 2002 med overskriften ”tdk som partner i daugaard biler a/s” var udarbejdet af kristian krapper. af et referat af et møde den
11. marts 2003 mellem toyota danmark og dau- gaard om toyota danmarks ”idé om eventuelt at blive partner/medaktionær i nogle af de toyota-forhandlere, der har stor strategisk betydning” fremgår, at flemming bak, klaus frederiksen og kristian krapper deltog for toyota dan- mark. det var ifølge referatet kristian krapper, der bød velkommen og skitse- rede mødets formål, som ”væsentligst var den økonomiske del af planen”. en opfølgende henvendelse til daugaard ”om muligheden for at indgå et joint venture”, mærket ”personligt/fortroligt”, var på toyota danmarks vegne signeret af flemming bak og klaus frederiksen. en e-mail af
12. maj 2003 vedrørende ”partnerskab”, stilet til peter daugaard, var afsendt af klaus frederiksen. en e- mail af
13. september 2003 til peter daugaard, hvormed fremsendtes en hen- sigtserklæring om aktieoverdragelse til toyota danmark, var afsendt af klaus frederiksen. selve hensigtserklæringen var for toyota danmark underskrevet af - 4 - flemming bak og klaus frederiksen. en ”toyota-forhandlerkontrakt” med tillæg mellem parterne, alt dateret den
14. september 2003, var på vegne toyota danmark underskrevet af flemming bak og klaus frederiksen. en fax af
15. november 2003 fra toyota motor marketing europe (t. dombreval, y. ishii) til t. nomura og flemming bak om overvejelserne om ”capital invest- ment in 6 danish retailers” var sendt med ”cc”-angivelse til bl.a. klaus frederik- sen. yderligere e-mail korrespondance mellem parterne i januar og februar 2004 blev ført mellem peter daugaard og klaus frederiksen, herunder korrespondance om et møde til afholdelse den
16. januar, hvor deltagerne fra toyota danmark skulle være flemming bak, lasse altmann, jørgen frederiksen og klaus frederiksen selv. toyota danmarks opsigelse den
17. november 2004 af daugaards forhandler- kontrakt var underskrevet af flemming bak og klaus frederiksen. ifølge interne notater (
18. og
19. december 2004 og
20. januar 2005 om fremtidig struktur), udfærdiget efter afholdte interne møder, havde klaus frederiksen som den ene- ste deltaget i alle møder, bl.a. sammen med flemming bak, roberto da cruz og lasse altmann. senere e-mail korrespondance (januar-februar 2005) mellem parterne blev som tidligere ført mellem peter daugaard og klaus frederiksen, i hvert fald til dels med orientering til flemming bak, roberto da cruz og jørgen frederiksen. vedrørende en tidligere sag mellem toyota danmark og en (anden) toyota-for- handler fremgår det af sø- og handelsretsdommen og højesteretsdommen (ufr 2007.974 h) bl.a.: ”… flemming bak har forklaret, at han er administrerende direktør for og be- styrelsesmedlem i toyota danmark a/s. han har arbejdet i toyota dan- mark a/s siden 1990, og han blev administrerende direktør i juli
21. … ledelsen i toyota danmark a/s nedsatte derfor omkring årsskiftet 2001/2002 en arbejdsgruppe med henblik på et mere drastisk indgreb som følge af de voldsomt nedadgående kurver. … beslutningen om, hvilke for- handlere der skulle opsiges, blev truffet i marts 2002 af toyota danmark a/s’ ledelsesgruppe … klaus frederiksen har forklaret, at han er forhandlerchef i toyota danmark a/s. han har arbejdet i toyota danmark a/s siden 1991 og blev forhand- lerchef i januar
22. han deltog i challenge 2000-mødet, som fandt sted i februar
23. han var på daværende tidspunkt distriktschef. hele ledele- sesgruppen fra toyota danmark a/s deltog, og alle forhandlere samt 1-2 - 5 - nøglemedarbejdere fra hver forhandler var inviteret. … omkring årsskiftet 2002 stod det klart, at toyota danmark a/s på grund af udviklingen måtte foretage sin noget drastisk. der blev nedsat en arbejdsgruppe, og man kom frem til, at det var nødvendigt at foretage en reorganisering af forhandler- nettet. … toyota danmark holdt efterfølgende en række individuelle møder med de forhandlere, som ville blive opsagt. han deltog selv i ca. 12 af disse møder, hvor man kort orienterede om opsigelsen og om de muligheder for fusion, salg mv., som den opsagte forhandler havde. der blev i et vist om- fang givet begrundelser for opsigelserne, men det er muligt, at nogle af forhandlerne har undret sig over, at det netop var dem, som blev opsagt. på forhandlermødet den
24. april 2002 holdt han et oplæg om restrukture- ringen af forhandlernettet. den skriftlige opsigelse blev afsendt den
25. april
26. processen omkring optimering af forhandlernettet er endnu ikke afsluttet. steen bertelsen har forklaret … da mødet var slut, blev han kontaktet af klaus frederiksen, som oplyste, at han var blandt de forhandlere, som ville blive opsagt. … brian struve har forklaret … det var klaus frederiksen, som gav ham be- sked om, at han var opsagt. klaus frederiksen har supplerende forklaret bl.a., at han fungerede som di- striktschef i toyota danmark a/s frem til 2002, hvor han blev forhandler- chef. han blev samtidig koordinator i ledelsens task-force-gruppe, der skulle forestå ændringer af strukturerne i forhandlernettet. …” forklaringer flemming bak har forklaret, at han fratrådte sin stilling som administrerende direktør hos toyota danmark pr.
27. september
28. toyota danmark er et datterselskab til toyota motor marketing europe (tmme) og har 80 ansatte. toy- ota danmarks ledelse består af en 5 mands bestyrelse, hvor vidnet indtil sin fra- træden var medlem. bestyrelsen spiller nærmest ingen rolle i den daglige drift. der afholdtes 3-4 bestyrelsesmøder om året. når noget virkelig vigtigt skal be- sluttes, er det toyota europe, som sætter dagsordenen. ledelsesstrukturen be- står endvidere af en ”executive committee”, bestående af den administrerende direktør, director flemming fallesen, director lasse altmann, general manager klaus frederiksen og manager mikkel s. linck. hver af de 5 personer, også den administrerende direktør, repræsenterer et afsnit af virksomheden. vidnets om- råde var pr og it. den samlede ledelse i toyota danmark består udover besty- relsen af disse 5 topchefer samt 10 afdelingschefer. vidnet var som den eneste anmeldt til erhvervs- og selskabsstyrelsen som di- rektør, og han havde det formelle ledelsesansvar. men de afgørelser, der blev truffet i executive committee, blev truffet i enighed. idéen var hele tiden at søge konsensus, og det lykkedes. når enighed var opnået, var der tale om en toyota - 6 - danmark-beslutning. de andre 4 havde deres egne områder, f.eks. havde mikkel lind økonomi som sit område. klaus frederiksen havde forhandleraftalerne un- der sig. han var på dette område den udfarende, som foretog indstillinger til executive committee, som efter diskussion traf sin afgørelse i konsensus. executive committee blev skabt pr.
29. januar 2004, men der havde siden 1999 eksisteret det samme forum, hvor beslutningerne blev truffet på samme måde. vidnet blev foreholdt følgende afsnit i toyota danmarks ”processkrift ad vidner” af
30. maj 2007: ”i nærværende sag er klaus frederiksen den person hos toyota, der har haft ledelsesansvaret for de forhold, som retssagen angår. han har været ansvarlig koordinator i ledelsens task-force-gruppe og kunnet disponere over de relevante forhold i sagen. han har således i hele processen repræ- senteret toyota såvel udadtil som i alle interne forhold, herunder initieret og styret de strategier, analyser, forhandlinger osv., som har relevans for sagen, idet forløbet har henhørt under hans ansvarsområde i ledelsen. …” vidnet forklarede, at beskrivelsen er rigtig og dækkende. klaus frederiksen var faktisk forhandlerchef fra
31. det var klaus frederiksen, som underskrev i forhandlerspørgsmål. vidnet deltog ikke i møderne med forhandlerne, men var med i måske halvdelen af opsamlingsmøderne. den omtalte task-force-gruppe bestod af klaus frederiksen, kristian krapper, lasse altmann, flemming fallesen og vidnet selv. da kristian krapper forlod virksomheden, blev gruppen reduceret til 4 mand. ved retssagens opstart var klaus frederiksen ansvarlig for sagen og kontakten med toyota danmarks advokat. der er ikke holdt møder med advokaten uden klaus frederiksen. vidnet deltog selv sammen med klaus frederiksen i et enkelt møde med advokaten. kristian krapper var general manager indtil marts 2003 og ville have været medlem af executive committee, hvis strukturen havde været formaliseret på dette tidspunkt. fra
32. april 2003 blev han project director i toyota nordic med ansvar for strategisk udvikling på markedssiden i hele norden. ultimo 2006 blev han udnævnt til administrerende direktør for toyota baltic. jørgen frederiksen er i dag teknisk chef i toyota danmark og fungerer under flemming fallesen. i størstedelen af perioden fungerede han under klaus frede- riksen og var forhandlerkonsulent på eftermarkedssiden. han var placeret under 10 mands ledelsesgruppen, men er i dag en af de 10 afdelingschefer. - 7 - procedure toyota danmark har anført, at retsplejelovens § 183, stk. 1, udtaler, at et vidne skal afhøres først af den part, som har begæret det ført, hvorefter ”mod- parten” har adgang til at afhøre vidnet. det fremgår ikke af bestemmelsen, at et vidne skal afhøres først af den part, der først har begæret vidnet ført. af udkast til retsplejeloven, juni 1877, § 190, fremgår, sammenholdt med bemærknin- gerne til lovforslaget, at begge parter har lige ret til at afhøre vidnerne under retshandlingen. der fandtes med andre ord ikke nogen fortrinsret for sagens sagsøger. sammenfattende fremgår vedrørende bestemmelsens forhistorie, at det, som har været tillagt vægt, har været hensynet til at få tilvejebragt en or- dentlig vidneforklaring på rimelige vilkår, og det har ikke været inde i billedet, at sagsøgeren skulle have en fortrinsret. de toyota danmark-folk, som daugaard har ønsket ført som sine vidner, opfat- ter daugaard som deres modpart og vil finde det besynderligt at holde møder med daugaards advokat med henblik på dennes tilrettelæggelse af sagen. uan- set om personen er højt eller mindre højt placeret i toyota danmark, vil der for toyota danmarks advokat være et behov for at komme til bunds i en række fak- tiske forhold, f.eks. hvad den pågældende ligger inde med af e-mail-korrespon- dance, mødereferater mv. afhøringen af de pågældende vidner vil for toyota danmarks advokats vedkom- mende reelt forme sig som en modafhøring, hvilket hverken er i sagens, dom- mens, vidnets eller toyota danmarks interesse. det er derimod i daugaards in- teresse, idet daugaard på denne måde kan obstruere toyota danmarks sagstil- rettelæggelse. daugaard har ingen fair eller ordentlige argumenter for at fast- holde vidneførslen. som det fremgår af daugaards advokats e-mail af
33. marts 2007, har daugaard kun det argument at henvise til formalia. allerede i stævningen varslede daugaard 8 vidner, heraf de 3 toyota-folk uden at have haft nogen kontakt med disse. motivet har ikke været hensigtsmæssig procesførelse, men at lukke af for toyota danmark. retsafgørelsen i denne tvist bør derfor være fremadrettet og varetage hensynet til en ordentlig proces. i sverige (rättegangsbalk 36 kap., 17 §) kan retten bestemme en fravigelse af princippet om ”først-til-mølle”, såfremt dette er mest hensigtsmæssigt. norge har en retsregel, som svarer til den danske, men i norge er retstilstanden den, at retten i tilfælde af, at begge parter har begæret vidnet ført, træffer afgørelse - 8 - om, hvilken part, som skal afhøre vidnet først, og vidnets tilknytning til en part tillægges i denne forbindelse stor vægt. de retsafgørelser, som har tiltrådt ”først-til-mølle”-princippet, har alle det til fælles, at partens pligt til at angive vidner i henholdsvis stævning (§ 348) og svarskrift ( § 351) ikke var iagttaget, idet begæringerne om førelse af vidner først blev fremsat i efterfølgende processkrifter under sagens forberedelse. der findes således ikke retspraksis, der fastslår ”først-til-mølle” princippet, hvor begge parter, som i den foreliggende sag, har fulgt henholdsvis § 348 og §
34. i hvert fald i et sådant tilfælde bør spørgsmålet afgøres ud fra hensigtsmæssig- hedsbetragtninger med afgørende vægt på, hvem af parterne vidnet har størst tilknytning til. bevisbyrdebetragtninger må være uden betydning for spørgsmå- let. hvis de advokatetiske regler om en parts mulighed for at henvende sig til den anden parts vidner følges i tilfælde som det foreliggende, vil der kunne skabes en uheldig retspraksis, hvor parter kan have incitament til at ”skyde med spre- dehagl”. subsidiært gøres det gældende, at det vil være helt uacceptabelt, såfremt klaus frederiksen ikke kan føres som toyota danmarks vidne. klaus frederiksen er som medlem af ledelsesgruppen, executive committee, en del af toyota dan- marks topledelse, og han har stedse været ordførende i forhold til daugaard og har ført al mail-korrespondance. han er endvidere medunderskriver på alle for- handlerkontrakter og opsigelser. det er ham, som sidder inde med toyota dan- marks viden om sagen. han er ganske enkelt toyota danmarks partsrepræsen- tant – og så meget desto mere i den foreliggende situation, hvor flemming bak ikke længere er toyota danmarks administrerende direktør. kristian krapper, der nu er forfremmet til administrerende direktør i toyota bal- tic, havde tidligere samme rolle som klaus frederiksen. jørgen frederiksen var tidligere i samme division og tilknyttet klaus frederiksen som, men er nu forfremmet til teknisk chef og med i toyota danmarks ledelse. han har, som det fremgår af bilag 8 og bilag 21, deltaget i i hvert fald to møder med daugaard. daugaard har anført, at forarbejderne til retsplejeloven ikke giver støtte for nogen bestemt forståelse af reglerne på det foreliggende område, men at det følger af klar retspraksis, at den, der først har fremsat en begæring om at føre et - 9 - vidne, har ret til at betragte vidnet som sit. der gælder således et ”først-til- mølle”-princip, også hvor begæringen om vidneførsel fremsættes i en stævning. en sagsøger har med andre ord en processuel fortrinsstilling derved, at sagsø- geren i retsplejelovens § 348 har mulighed for at angive sine vidner før sagsøgte i svarskriftet. det bærende argument for denne lovmæssige fortrinsstilling er, at sagsøgeren som udgangspunkt har en bevisbyrde at løfte. daugaard har hverken optrådt chikanøst eller obstruerende over for toyota danmark, men har blot henholdt sig til retspraksis. hvad skulle daugaard ellers have gjort? hvis daugaard ikke havde angivet vidnerne, havde toyota danmark gjort det i svarskriftet og påberåbt sig ”først til mølle”-princippet. den eneste undtagelse fra ”først-til-mølle”-princippet er de tilfælde, hvor et vidne efter en konkret vurdering må anses at have en partslignende status. det processuelle udtryk ”part” peger på, at der må være tale om ejerforhold eller lignende. at have stilling som administrerende direktør er ikke nok. i vestre landsrets kendelse af
35. oktober 2002 (b-0950-97) tillagdes en direktør og en vicedirektør partslignende status med den konsekvens, at de kunne afhøres af sagsøgte først, uanset at sagsøgeren havde fremsat begæring om afhøring før sagsøgte. kendelsen ligger imidlertid tidsmæssigt før vestre landsrets kendelse af
36. april 2003 (b-0638-03), som må være udtryk for gældende ret. heri ud- trykkes, at vidnernes større eller mindre tilknytning til den ene part må være uden betydning for det formelle spørgsmål om, hvem af parterne der har ret til at føre vidnerne. jørgen frederiksen kan på ingen måde antages at have en partslignende status. han var teknisk chef uden ledelsesmæssig kompetence, ikke med til møderne med daugaard og kun nævnt i enkelte e-mails. kristian krapper var på det relevante tidspunkt fra efteråret 2003 og frem ikke længere ansat hos toyota danmark og har endvidere ikke haft en betydningsfuld rolle i sagen. klaus frederiksen har som forhandlerchef ganske rigtigt haft meget med sagen at gøre, men har ikke kunnet tegne toyota danmark juridisk og har ikke haft det sidste ord i sagerne. han kan derfor ikke anses for at have partslignende status, hvilket derimod i denne sag må være tilfældet for flemming baks vedkom- mende. ved udnævnelse af en ny administrerende direktør i toyota danmark vil denne være toyota danmarks partsrepræsentant. - 10 - rettens bemærkninger der har i retspraksis (senest trykte afgørelse: ufr 2007.2565 ø) udviklet sig et princip, ”først til mølle”, hvorefter et vidne som udgangspunkt føres af den part, som først har fremsat begæring herom. som ”først-til-mølle”-princippet er blevet begrundet i retspraksis, må princippet antages at være det generelle udgangs- punkt og således også gælde i et tilfælde som det foreliggende, hvor parternes anmodninger om førelse af de omtvistede 3 vidner er fremsat så tidligt som mu- ligt, dvs. i stævning og svarskrift. det må efter retspraksis og i overensstemmelse med det af parterne anførte antages, at en retssags parter som en undtagelse til ”først-til-mølle”-princippet hver især har en fortrinsstilling med hensyn til førelse af vidner, der efter en konkret vurdering må anses at have en partslignende status hos den pågæl- dende part. efter oplysningerne om klaus frederiksens stilling og kompetencer i toyota danmark sammenholdt med den position, han har haft under det forløb, som er retssagens baggrund, kan retten tiltræde, at klaus frederiksen som repræsen- tant for toyota danmark må antages at have en sådan status, at han bør føres som vidne af toyota danmark, uanset at daugaard begærede ham ført som vidne først. med hensyn til kristian krapper bemærkes, at dennes aktive funktion under for- løbet op til sagens anlæg ophørte i forbindelse med, at han forlod sin stilling i toyota danmark i foråret
37. da den pågældende, der heller ikke i dag er an- sat i toyota danmark, herefter ikke kan antages at indtage en partslignende status, føres han under sagen som vidne af daugaard, der begærede ham ført som vidne først. med hensyn til jørgen frederiksen bemærkes, at der efter oplysningerne om hans stillingsforhold i toyota danmark og position under forløbet op til sagens anlæg ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet om ”først-til-mølle”, hvorfor han under sagen føres som vidne af daugaard, der be- gærede ham ført som vidne først. som følge af det anførte - 11 - b e s t e m m e s: klaus frederiksen føres som vidne af toyota danmark a/s. kristian krapper og jørgen frederiksen føres som vidner af daugaard biler a/s. claus forum petersen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den