43.272,42 kr. parterne er dog enige om, at udfaldet af sagen har betydning for et samlet antal sager, hvor værdien kan opgøres
i hvert fald 22 mio. kr. supplerende sagsfremstilling som anført i landsrettens dom om ferielovens § 34 b, stk. 4, der blev indsat ved lov nr. 1200 af 27. december 2003, er det i forarbejderne
denne bestemmelse anført, at stk. 4 indebærer, - 2 - at udbetaling af feriegodtgørelse efter ferielovens § 34 b, stk. 2 og 3, direkte af arbejdsgiveren mv. kun kan ske, hvis lønmodtageren ikke dermed bliver dobbeltforsørget. efter vedtagelse af de ændrede regler i ferieloven udarbejdede arbejdsdirektoratet et notat af 29. januar 2004. det hedder heri: ”notat om konsekvenser af ændringen af ferieloven for overførselsindkomsterne i rela- tion
spørgsmålet om dobbeltforsørgelse.
lønmodtagerne, selv om ferien ikke er holdt i ferieåret. sådanne beløb vil kunne udbetales fra den 1. maj 2004 fra optjeningsåret 2002 og frem. der er derfor behov for at fastlægge, hvilke konsekvenser sådanne udbetalinger skal have for modtagelse af offentlige ydelser på udbetalingstidspunktet. det er udarbejdet et notat, hvor feriereglerne er gennemgået i forhold
arbejdsløsheds- dagpenge, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse, uddannelsesorlovsydelse, børne- pasningsorlovsydelse, feriedagpenge, efterløn, overgangsydelse, fleksydelse, delpen- sion, kontanthjælp, ledighedsydelse, syge-/barselsdagpenge og revalideringsydelse. 2. problemstilling ved udarbejdelsen af lovforslaget blev det drøftet, hvorvidt dobbeltforsørgelse skulle undgås via modregningsregler i ferieloven eller via fradragsregler i dagpengesystemet m.v. i forhold
de 2 regler, der giver mulighed for udbetaling af de største beløb, er det fastsat i ferieloven, at der skal ske fradrag i antallet af feriedage for det antal dage, som lønmodtageren har fået offentlige ydelser for i ferieåret. med offentlige ydelser menes dagpenge, kontanthjælp eller børnepasningsorlovsydelse.
74 pct. af de uhævede feriepenge, da man har antaget, at størstedelen af de uhævede feriepenge, der fremover vil restere, relaterer sig
perso- ner, der i ferieåret har fået de nævnte ydelser i stedet for feriepenge. ved at hæve stats- andelen kan staten siges at have sikret sit provenu i relation
dobbeltforsørgelse. endvidere har det været forudsat i ferieudvalget, at fradrag skulle ske i feriepengene og ikke i de offentlige ydelser. efter de gældende kontanthjælpsregler sker der dog fradrag for udbetalte uhævede fe- riepenge i kontanthjælp, selvom antallet af feriedage, der er udbetalt uhævede ferie- penge for, og dermed det udbetalte beløb, allerede er reduceret som følge af modtagelse af offentlige ydelser i ferieåret. fradraget i kontanthjælpen vil imidlertid højst kunne ske for det beløb, der bliver udbetalt i uhævede feriepenge efter det omtalte dage-fradrag. 5. indstilling det indstilles på den baggrund, at der ikke fastsættes regler om fradrag m.v. i overfør- selsindkomsterne for udbetalinger efter de nye regler på nuværende tidspunkt. hvis indstillingen følges, er der ikke behov for at foretage regelændringer. såfremt det senere skønnes, at reglerne får en utilsigtet brug, fx hvis adfærden generelt ændres med den virkning, at der bliver flere uhævede feriepenge ved ferieårets afslut- ning fordi lønmodtagerne hellere vil have beløbet udbetalt end at holde ferie, eller der i øvrigt bliver anledning
at gennemgå reglerne om de forskelligt overførselsindkom- ster, kan spørgsmålet tages op igen.” i note 1
notatet hedder det: ”alternativt kunne det anføres, at der netop kun er taget stilling
konsekvenserne i forhold
ferieloven og derimod ikke i forhold
overførselsindkomster i øvrigt, eller at der [er] gjort op med dobbeltforsørgelsesproblematikken i forhold
dagpenge, kon- tanthjælp og børnepasningsorlov, men ikke i forhold
andre ydelser. hvis man valgte et af disse alternativer ville det betyde omfattende regelændringer med en deraf føl- gende større kompleksitet.” retsgrundlaget refusion
a-kasserne efter § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. yder statskassen refusion af de ud- gifter, som den enkelte a-kasse har afholdt
bl.a. efterløn i det foregående regnskabsår. - 4 - ved lov nr. 415 af
bage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
bagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt øko- nomisk tab. direktøren for arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige
fælde give
ladelse
, at kassen helt eller delvis får ret
refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.” i § 86, stk. 6, blev ”stk. 4 og 5” ændret
”stk. 4,
refusion i ganske særlige situationer, selv om fejl- udbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.” i lovforslag nr. 151 af 29. januar 2003, der ligger
grund for ændringerne, blev der dels fremsat forslag om en ny § 79, stk. 5, der svarer
den endelige formulering af bestemmelsen, dels en ny § 86, stk. 4, som svarer
den endelige formulering af § 86, stk. 4,
læg a, s. 3784 ff.): ”i. indledning lovforslaget indeholder 2 elementer: 1. forslag
ændring af reglerne om arbejdsløshedskassernes refusion for udbetalte ydelser, hvor arbejdsløshedskasserne har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlin- gen. 2. præcisering af reglerne om arbejdsløshedskassernes refusion for fejludbetalinger. ad 1. forslag
ændring af reglerne om arbejdsløshedskassernes refusion for udbetalte ydelser, hvor arbejdsløshedskasserne har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlin- gen. - 5 - arbejdsløshedsforsikringsloven indeholder en række bestemmelser om arbejdsløsheds- kassernes ret
refusion for udbetalte ydelser, herunder om kassernes ansvar for fejlud- betalinger. en arbejdsløshedskasse har efter lovens § 79, stk. 1, krav på refusion for alle udgifter
dagpenge og andre ydelser, som kassen udbetaler retmæssigt
medlemmerne i henhold
arbejdsløshedsforsikringsloven. en arbejdsløshedskasse har ikke krav på refusion for fejludbetalinger, jf. § 86, stk. 4. der gøres dog enkelte undtagelser herfra, hvis kassen ikke ved almindelig påpasselig- hed kunne have undgået fejludbetalingen. det gælder bl.a., hvis - den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold (§ 86, stk. 4), eller hvis - fejludbetalingen skyldes urigtige/mangelfulde oplysninger fra en anden arbejdsløs- hedskasse, og arbejdsdirektoratet bestemmer, at denne arbejdsløshedskasse skal være ansvarlig (§ 86, stk. 5). udgangspunktet er, at arbejdsløshedskasserne er ansvarlige for såvel de fejludbetalin- ger, der skyldes kassens egne forhold, som de, der skyldes medlemmets uagtsomme forhold. i de senere år sker det i stigende omfang, at medlemmer, der ikke opfylder arbejdsløs- hedsforsikringslovens betingelser for ret
ydelser, får
kendt ret
en ydelse på grundlag af forvaltningsretlige principper eller god forvaltningsskik, fx kravet om skriftlighed i bebyrdende afgørelser (kundgørelsessager) eller realudligning. også i disse
fælde anses ydelserne for at være udbetalt med rette. det betyder, at en arbejdsløshedskasse modtager refusion, selv om kassen har begået en fejl. ad kundgørelsessager: arbejdsmarkedets ankenævn har i konkrete sager pålagt en ar- bejdsløshedskasse at udbetale en ydelse efter udløbet af ydelsesperioden, indtil det tids- punkt hvor arbejdsløshedskassen skriftligt har meddelt et medlem, at retten
ydelsen er udløbet. ankenævnets afgørelse indebærer, at udbetalingen ikke anses som en fejlud- betaling, selv om retten
ydelsen er udløbet i medfør af loven. kassen får derfor refu- sion, hvilket betyder, at staten betaler for »merudbetaling« af en ydelse på grund af kas- sens fejl. ad realudligning: arbejdsmarkedets ankenævn har endvidere i konkrete sager givet et medlem ret
dagpenge, efterløn mv. i
fælde, hvor lovens betingelser for ret
ydel- sen ikke var opfyldt, men hvor arbejdsløshedskassen på grund af fejlagtig vejledning mv. var skyld, i at medlemmet ikke kunne opfylde betingelserne. som eksempel kan nævnes, at et medlem stilles, som om medlemmet har søgt rettidigt om efterløn efter reglerne i loven, hvis en for sen ansøgning skyldes kassens mangelfulde eller forkerte vejledning. det har været afgørende for ankenævnets afgørelser i disse sager, at med- lemmet ville have opfyldt lovens betingelser for ret
ydelsen, hvis a-kassen havde vejledt korrekt. det har således været en forudsætning, at de materielle betingelser for retten
dagpenge, efterløn mv. ville kunne opfyldes, hvis kassen havde vejledt korrekt. - 6 - det forhold, at arbejdsløshedskasserne i sådanne situationer friholdes for et økonomisk ansvar, bidrager
, at deres incitament
at administrere korrekt svækkes. regeringen finder, at det er vigtigt, at styrkelsen af medlemmernes retssikkerhed ved anvendelse af generelle forvaltningsretlige principper ikke må medføre, at arbejdsløs- hedskassernes incitament
at administrere korrekt og begrænse fejludbetalinger svæk- kes. det foreslås derfor, at direktøren for arbejdsdirektoratet får bemyndigelse
at fast- sætte regler om, at en arbejdsløshedskasses refusion kan bortfalde for beløb, som et medlem får ret
på grund af anvendelse af de generelle forvaltningsretlige principper, når kassen har begået fejl. bemyndigelsen vil blive anvendt
at fastsætte regler om, at en kasse kan miste refu- sion for beløb, kassen bliver pålagt at udbetale i de ovenfor beskrevne kundgørelses- og realudligningssager. det er imidlertid ikke hensigten at fratage en kasse refusion for beløb, der udbetales for perioder, der ligger efter afgørelsestidspunktet i direktora- tet/ankenævnet. ad
formål at give arbejdsløshedskasserne et økonomisk incitament
at nedbringe arbejdsløshedskassernes fejludbetalinger. efter den hidtidige bestem- melse var en arbejdsløshedskasses hovedledelse umiddelbart ansvarlig over for staten for enhver urigtig udbetaling af dagpenge fra en afdelings side (der ikke udelukkende skyldes medlemmets forhold), medmindre kassen kunne godtgøre, at den fejlagtige ud- betaling ikke kunne være forhindret ved almindelig agtpågivenhed. den hidtidige be- stemmelse havde således en erstatningsretlig karakter, der med lovændringen i 1985 blev ændret
en objektiv regel for arbejdsløshedskassens ansvar for fejludbetalinger, medmindre fejludbetalingerne skyldes svig fra medlemmets side. det var
lige hen- sigten, at bestemmelsen skulle ændres
en sanktionsregel, hvorefter krav på refusionen bortfalder uanset statens økonomiske tab. i en konkret sag (ombudsmandens j.nr. 2000-1896-020) har folketingets ombudsmand imidlertid givet udtryk for, at der kun kan nægtes statsrefusion for fejlagtigt udbetalte dagpenge i det omfang, staten har lidt et tab ved fejludbetalingen. i sagen udtalte om- budsmanden, at kassens fejludbetaling af dagpenge ikke skulle medføre, at kassen mi- ster refusionen for denne ydelse fuldt ud, fordi medlemmet - ved korrekt vejledning fra kassens side - ville have været berettiget
efterløn. ombudsmanden mente, at kassen kun skulle miste refusionen for differencen mellem de to ydelser - svarende
det han anså for at være statens tab. folketingets ombudsmand lægger herved
grund, at § 86, stk. 4, er af erstatningsretlig karakter. - 7 - det har som nævnt ikke været hensigten, at bestemmelsen alene skulle være af erstat- ningsretlig karakter, og bestemmelsen har hidtil heller ikke været fortolket sådan hver- ken af arbejdsdirektoratet eller arbejdsmarkedets ankenævn. regeringen ønsker at fastholde det hidtidige sigte med bestemmelsen, og det foreslås derfor, at § 86, stk. 4, præciseres, således at det sikres, at refusionen for den fejludbe- talte ydelse fortsat bortfalder fuldt ud uanset statens økonomiske tab ved fejludbetalin- gen.” under første behandling af lovforslaget i folketinget den 21. februar 2003 (folketingstidende 2002-03, folketingets forhandlinger, bind vii, s. 5078) udtalte beskæftigelsesministeren bl.a.: ”en arbejdsløshedskasse kan efter de gældende regler miste refusionen for fejludbeta- lingerne, som konstateres af en administrativ myndighed. forslaget gør det muligt at li- gestille refusionsreglerne for ydelser, som et medlem får på grund af en a-kasse-fejl, med refusionsreglerne i øvrigt ved a-kassens fejludbetalinger. formålet med bestemmelsen er at give a-kasserne et incitament
at administrere kor- rekt og begrænse fejludbetalinger…” den
grund, at der med spørgsmålet tænkes på § 1, nr. 1, i lovforslaget, hvor- efter direktøren for arbejdsdirektoratet får hjemmel
at fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter
dagpenge og efterløn helt eller delvist bortfalder, hvis en ar- bejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen. der er tale om
fælde, hvor medlemmer, der ikke opfylder arbejdsløshedsforsikrings- lovens betingelser for ret
ydelser, får
kendt ret
en ydelse på grundlag af forvalt- ningsretlige principper eller god forvaltningsskik, fx kravet om skriftlighed i bebyr- dende afgørelser (kundgørelsessager) eller realudligning. efter de gældende regler anses ydelserne i disse
fælde for at være udbetalt med rette. udbetalingerne anses således ikke for at være fejludbetalinger. det betyder, at en ar- bejdsløshedskasse modtager refusion, selv om kassen har begået en fejl. - 8 - 1. kundgørelsessager … 2. realudligning realudligning betyder genopretning af en borgers retsstilling i det administrative system i
fælde, hvor en ret
ydelse er fortabt som følge af forkert vejledning. det vil sige, at den enkelte borger bliver stillet, som om der var givet en korrekt vejledning. som eksempler, hvor medlemmet har fået
kendt en ret efter realudligningsprincippet, kan nævnes: efterløn sager, hvor en forkert vejledning har ført
, at et medlem for sent har indgivet sin an- søgning om efterløn, og dermed har fortabt sin ret
at gå på efterløn. medlemmerne stilles som om ansøgningen er indgivet rettidigt. sag hvor et kombinationsforsikret medlem på grund af utilstrækkelig vejledning ikke kunne opfylde 2-års reglen (med arbejde i mere end 30 timer pr. uge) i forbindelse med retten
højere efterlønssats mv. årsagen
, at han ikke opfyldte 2-års reglen var, at arbejdet i den selvstændige virksomhed som kombinationsforsikret alene tæller med 15 timer pr. uge, og kun i uger, hvor der også er arbejdet som lønmodtager. der stilles så- ledes som kombinationsforsikret nogle særlige betingelser
opfyldelse af 2-årsreglen, som medlemmet ikke fandtes at være blevet vejledt fyldestgørende om. ankenævnet fandt, at medlemmet skulle stilles som om, han fra 1. februar 2002 op- fyldte kravet
beskæftigelse i relation
2-års reglen. medlemmet blev stillet som om 2-år reglen var opfyldt. indsendelse af ydelseskort (3 måneders fristen)… frigørelsesattest (10 dages fristen)… rådighed -3 måneders frist… gentagelsesvirkning – selvforskyldt ledighed… arbejdsophør/ophør i
bud… sammenfatning anvendelse af de 2 forvaltningsretlige begreber betyder, at medlemmer får en ret, de efter reglerne ikke ville være berettiget
, og ydelserne anses for at være udbetalt med rette. a-kasserne kan derfor få refusion for de udbetalte ydelser, selv om a-kassen har begået fejl. kassernes incitament
at administrere korrekt er hermed begrænset, og a- kasserne kan uden økonomiske konsekvenser "skaffe" et medlem en ydelse, medlemmet ellers ikke vil være berettiget
, ved at påtage sig ansvaret for, at medlemmet ikke er blevet vejledt korrekt. - 9 - det vil fremgå af de administrative regler, som fastsættes som følge af bestemmelsen, at en a-kasse kun kan miste refusion i
fælde, hvor det er åbenbart, at der er sket en sags- behandlingsfejl i a-kassen, som har betydet, at et medlem på grund af forvaltningsretlige regler får en ret, som medlemmet ellers ikke ville være berettiget
.” under anden behandling af lovforslaget i folketinget den 27. maj 2003 (folketingstidende 2002-03, folketingets forhandlinger, bind xiv, s. 10074) udtalte beskæftigelsesministeren bl.a.: ”baggrunden for lovforslaget er at præcisere, at reglen om statsrefusion ved fejludbeta- linger ikke er af erstatningsretlig karakter. der kan teoretisk tænkes situationer, hvor det kan forekomme urimeligt, at refusionen for fejludbetalte ydelser skal
bagebetales. det vil der være tale om i realudligningssager, hvor der ikke er nogen tvivl om, at et medlem ville have haft ret
en ydelse på et fast tidspunkt, f.eks. ved overganen
ef- terløn fra overgangsydelse, og hvor fejlen er opdaget efter kort tid, eller hvor der i øv- rigt er særlig undskyldelige eller forklarlige årsager
fejludbetalingen. der vil være tale om ganske få
fælde, men for at stoppe en lang debat vil jeg stille et ændringsforslag, hvorefter direktøren for arbejdsdirektoratet i ganske særlige
fælde kan give en a-kasse ret
hel eller delvis refusion, selv om der er sket en fejludbetaling, som eller ikke giver ret
refusion. jeg håber, at der hermed vil være bredt flertal for lovforslaget.” under den fortsatte behandling af lovforslaget stillede beskæftigelsesministeren et ændrings- forslag om
føjelse af et
4 (
lægsbetænkning af 28. maj 2003
lovforslag nr. 151, jf. folketingstidende 2002-03,
læg b, s. 1763): ”direktøren for arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige
fælde give
ladelse
, at kassen helt eller delvis får ret
refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. direktørens afgørelse herom kan ikke ind- bringes for anden administrativ myndighed.” i bemærkningerne
ændringsforslaget hedder det bl.a.: ”det foreslås, at direktøren for arbejdsdirektoratet i ganske særlige
fælde kan give en a-kasse ret
hel eller delvis refusion, selv om der er sket en fejludbetaling. der tænkes på sager, hvori der er træffes realudligningsafgørelser, og hvor der ikke er nogen tvivl om, at et medlem ville have ret
en ydelse på et fast tidspunkt - f.eks. ved overgang
efterløn fra overgangsydelse. der skal endvidere lægges vægt på sagens konkrete om- - 10 - stændigheder, herunder om fejlen er opdaget efter kort tid, eller om der er særligt und- skyldelige årsager
fejlen.” der blev i medfør af § 79, stk. 5, og § 86, stk. 6, i arbejdsløshedsforsikringsloven herefter ud- stedt bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret
refusion for udbetalte ydelser. det hedder i bekendtgørelsen bl.a.: ”ydelser udbetalt med rette § 2. en a-kasse har ret
refusion fra staten for ydelser, der er udbetalt med rette, jf. dog stk.
en ydelse, falder a-kassens ret
refusion væk. refusionen falder væk for perio- den indtil tidspunktet for direktoratets eller ankenævnets afgørelse. hvis direktoratets eller ankenævnets afgørelse skyldes a-kassens forkerte vejledning af medlemmet (real- udligningsprincippet), har a-kassen dog ret
refusion for ydelser, der udbetales for pe- rioder efter det tidspunkt, hvor fejlen bliver konstateret. ydelser udbetalt med urette § 3. en a-kasse har ikke ret
refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den
bage. stk. 2. a-kassen har dog ret
refusion i de i §§ 4-7 anførte
fælde. … § 7. direktøren for arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige
fælde give en a-kasse ret
refusion for beløb, der er udbetalt med urette, hvor dette ikke følger af §§ 4-6.” samme dag udsendte arbejdsdirektoratet vejledning nr. 74 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret
refusion for udbetalte ydelser. i vejledningen hedder det bl.a.: ”
en ydelse er udbetalt med rette, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få ydel- sen, og medlemmet 1) har ret
ydelsen ifølge lov, eller 2) ved afgørelse fra arbejdsdirektoratet (direktoratet) eller arbejdsmarkedets anke- nævn (ankenævnet) får
kendt ret
ydelsen ud fra generelle forvaltningsretlige prin- cipper. en a-kasse har ret
refusion fra staten for ydelser, der er udbetalt med rette. det gæl- der også hvor en ydelse er udbetalt med rette på udbetalingstidspunktet men senere kræves betalt
bage af medlemmet, jf. § 86, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. - 11 - a-kassen mister dog retten
refusion, hvis et medlem får
kendt ret
en ydelse ud fra forvaltningsretlige principper på grund af, at a-kassen har begået fejl. medlemmet får derved en bedre retsstilling, end den der er hjemmel
efter loven. de situationer, hvor et medlem på grundlag af forvaltningsretlige principper eller god forvaltningsskik, fx at bebyrdende afgørelser skal være skriftlige, får
kendt ret
en ydelse, kan deles op i kundgørelsessager og sager om realudligning. kundgørelsessager … realudligning med realudligning menes, at et medlem får genoprettet sin retsstilling i det administra- tive system
trods for, at retten
en ydelse var fortabt som følge af forkert vejledning fra a-kassen. det vil sige, at ankenævnet eller direktoratet træffer en afgørelse, der stil- ler det enkelte medlem som om, der var givet en korrekt vejledning. medlemmet bliver stillet som om, at a-kassen har vejledt korrekt og medlemmet har handlet rettidigt. a-kassen mister retten
refusion for den periode, der ligger imellem tidspunktet for rettens ophør efter loven og det tidspunkt, hvor forholdet bliver konstate- ret.
ydelser udbetalt med urette a-kassen har som hovedregel ikke ret
refusion for fejludbetalte ydelser. dette gæl- der, selv om a-kassen er uden skyld i, at der er sket en fejludbetaling. i §§ 4-6 er nævnt nogle særlige undtagelser fra hovedreglen. kun i disse
fælde har a- kassen ret
refusion. har a-kassen et selvstændigt ansvar, falder retten
refusion bort for det beløb, som ville have været fejludbetalt alene som følge af a-kassens forhold. det vil fx være
fældet, hvor a-kassen ikke har udvist agtpågivenhed eller har overtrådt formelle regler. direktøren for arbejdsdirektoratet kan også efter en konkret vurdering af sagen give a- kassen retten
refusion, selv om §§ 4-6 ikke er opfyldt, jf. § 7. …
dispensation i forbindelse med fejludbetalte beløb … dispensation i forbindelse med sager om realudligning direktoratet kan derudover, jf. § 86, stk. 4, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., træffe afgørelse om, at en a-kasse i ganske særlige
fælde kan få ret
refusion - 12 - for et fejludbetalt beløb, hvis der træffes afgørelse om realudligning, jf. § 2, stk. 2, i be- kendtgørelsen. der vil kunne blive tale om at dispensere i sager, hvor der ikke er nogen tvivl om, at et medlem ville have ret
en ydelse på et fast tidspunkt, fx ved overgang
efterløn fra overgangsydelse. der skal endvidere lægges vægt på sagens konkrete omstændigheder, herunder om fejlen er opdaget efter kort tid, eller om der er særligt undskyldelige årsa- ger
fejlen. det skal fremhæves, at der ikke er tale om en generel ret
dispensation. dispensatio- nen vil ske efter en konkret vurdering af den enkelte sag.” efterløn, feriegodtgørelse og dobbeltforsørgelse beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn indeholdt i § 35, stk. 1, en bestemmelse om, at feriegodtgørelse, der udbetales som et en- gangsbeløb i henhold
ferielovens § 30, stk. 1, i perioden med efterløn eller inden for 3 må- neder før overgang
efterløn, skal medføre fradrag i efterlønnen. der var i bekendtgørelsen ingen bestemmelse om fradrag for feriegodtgørelse, der udbetales i henhold
ferielovens § 34 b, stk. 2 og
ferielovens § 30, stk. 1, i perioden med efterløn eller inden for 3 måneder før overgang
efterløn, medfører fradrag i efterlønnen. stk. 2. feriepenge, der udbetales i henhold
ferielovens § 34 b, stk. 2 og 3, medfører fradrag i efterlønnen. fradraget sker på det tidspunkt, hvor medlemmet får udbetalt fe- riepengene. …” højesterets begrundelse og resultat et hovedspørgsmål under sagen er, om der i arbejdsløshedsforsikringslovens § 79, stk. 5, er hjemmel
udstedelse af reglen i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a- kassernes ret
refusion for udbetalte ydelser med den virkning, at det har været berettiget med hjemmel i bekendtgørelsen at nægte de tre a-kasser refusion af udbetalte ydelser som sket. efter ordlyden af arbejdsløshedsforsikringslovens § 79, stk. 5, kan der fastsættes ”nærmere regler om, at refusion af udgifter … helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse - 13 - har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen”. lovbestemmelsen angår
fælde, hvor et medlem af en a-kasse med rette får udbetalt en ydelse af a-kassen, men først efter at der er blevet rettet op på en sagsbehandlingsfejl begået af a-kassen. det fremgår af forarbejderne (de almindelige bemærkninger i lovforslaget fremsat den 29. januar 2003), at bestemmelsen hjemler adgang
at fastsætte regler om, at arbejdsløshedskassens refusion ”kan” bortfalde, således som
fældet også er for så vidt angår fejludbetalinger, jf. lovens § 86, stk. 4. det er i forarbejderne angivet, at de administrative regler vil blive fastsat således, at en a-kasse kun kan miste refusion, hvor det er ”åbenbart”, at der er sket en sagsbehandlingsfejl i a-kassen, som har betydet, at et medlem på grund af forvaltningsretlige principper får en ret, som med- lemmet ellers ikke ville være berettiget
(beskæftigelsesministerens svar af 8. maj 2003
arbejdsmarkedsudvalget). det må endvidere i forarbejderne anses for forudsat, at der ikke skal være en mere begrænset mulighed for refusion, hvor en ydelse er udbetalt med rette, end hvor den er udbetalt med urette (beskæftigelsesministerens udtalelser under første behandling af lovforslaget i folketinget den 21. februar 2003). i tråd hermed må det anses for forudsat, at der skal lægges vægt på de konkrete omstændigheder, og at der skal være mulighed for at tage hensyn
bl.a., om der er ”særligt undskyldelige årsager
fejlen” (bemærkningerne i
- lægsbetænkningen af 28. maj 2003). i de foreliggende sager består a-kassernes fejl i, at de har administreret samspillet mellem ef- terløn og feriegodtgørelse således, at der ikke kunne opnås dobbeltforsørgelse, hvilket var anført i forarbejderne
ferieloven. ved bedømmelsen af a-kassernes fejl må der endvidere lægges vægt på, at beskæftigelsesministeriet ved ikrafttrædelsen af den pågældende ændring af ferieloven var opmærksom på, at der var muligheder for dobbeltforsørgelse i forbindelse med bl.a. efterløn, at ministeriet på daværende tidspunkt ikke fandt behov for at løse proble- met ved en ændring af de administrative regler på efterlønsområdet, og at ministeriet trods udsagnet om dobbeltforsørgelse i forarbejderne
ændringen af ferieloven undlod at gøre a- kasserne opmærksom på ministeriets opfattelse af retsstillingen. efter det foran anførte om lovgivningen har a-kasserne ved denne administration ikke begået en fejl af en sådan karakter, som efter lovgrundlaget kan begrunde, at deres ret
refusion af de pågældende ydelser skal bortfalde som bestemt i bekendtgørelsens § 2, stk. 2. højesteret tager herefter a-kassernes påstande
følge. - 14 - i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal beskæftigelsesministeriet
ak-samvirke betale 1.252.000 kr., hvoraf 1.250.000 kr. er
dækning af udgifter
advokat og 2.000 kr.
dækning af retsafgift. thi kendes for ret: beskæftigelsesministeriet skal betale 7.637 kr.
akademikernes arbejdsløshedskasse, 10.352 kr.
danmarks læreres fælles arbejdsløshedskasse og 25.283,42 kr.
funktionæ- rernes og servicefagenes arbejdsløshedskasse, alt med procesrente fra den
ak-samvirke som mandatar for akademikernes arbejdsløshedskasse, danmarks lære- res fælles arbejdsløshedskasse og funktionærernes og servicefagenes arbejdsløshedskasse. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.