højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt torsdag den

1. september 2018 sag 34/2018 anklagemyndigheden mod t (advokat khuram riaz ahmed, beskikket) i tidligere instans er afsagt kendelse af vestre landsrets
2. afdeling den
3. juni
4. i påkendelsen har deltaget tre dommere: lene pagter kristensen, jens peter christensen og lars hjortnæs. påstande t har påstået vestre landsrets kendelse ophævet og anken realitetsbehandlet. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. sagsfremstilling i 2012 blev t ved dom afsagt af en domstol i tyskland idømt en straf af fængsel i 1 år, 11 måneder og 14 dage for en række lovovertrædelser i forbindelse med sit hverv som direktør i et tysk anpartsselskab. i 2013 udstedte de tyske myndigheder en europæisk arrestordre og anmodede justitsministeri- et om, at t, der er dansk statsborger og bosat i danmark, blev udleveret til straffuldbyrdelse i tyskland. - 2 - i 2015 afslog justitsministeriet at udlevere t og bestemte, at danmark skulle overtage straf- fuldbyrdelsen. sagen blev indbragt for retten i kolding og hovedforhandlet den
5. februar
6. t var under sagen repræsenteret ved advokat a. t blev i forbindelse med optagelsen af sagen til dom gjort bekendt med tidspunktet for domsafsigelsen og med reglerne om anke. den
7. februar 2017 afsagde retten i kolding dom i sagen uden afholdelse af retsmøde. t blev ved dommen idømt fængsel i 1 år, 11 måneder og 14 dage. den
8. marts 2017 sendte retten i kolding digitalt en udskrift af dommen til både t og advokat a. retten sendte samtidig en skriftlig ankevejledning til t. den
9. marts 2017 sendte advokat a på mail en udskrift af dommen til t. den
10. marts 2017, kl. 13:49, blev t kontaktet af advokat a på mail. i mailen gav advokaten udtryk for, at han var indstillet på at anke sagen for ham, men at t ”… lige [skal] give mig 1 dags varsel, således at jeg kan nå at sende anken! …”. den
11. marts 2017 ankede advokat a retten i koldings dom af
12. februar 2017 til landsretten. under sagen for landsretten påstod anklagemyndigheden anken afvist som for sent indgivet. landsretten afviste ved kendelse af
13. juni 2017 at admittere anken. anbringender t har anført navnlig, at det skyldes en advokatfejl, at anken til vestre landsret ikke blev indleveret rettidigt. ved mail af
14. marts 2017, kl. 13:49, meddelte advokat a, at han ville anke retten i koldings dom, såfremt t ønskede dette, og at advokaten blot skulle bruge en dags varsel for at kunne sende anken rettidigt. anken blev herefter indleveret den
15. marts 2017, hvilket ikke var rettidigt og skyldtes en beregningsfejl hos advokaten, idet ankefristen udløb allerede den
16. marts 2017, kl. 15:
17. en sådan fejl skal ikke lastes t, idet han har været uden skyld heri. - 3 - uanset omstændighederne er der tale om en så lille fristoverskridelse, at det bør tale imod afvisning. der er desuden rimelig udsigt til, at dommen vil blive ændret til ts fordel, hvis anken admitteres. anklagemyndigheden har anført navnlig, at fristoverskridelsen kan tilregnes t, og at den derpå følgende fejl fra advokat as side ikke kan begrunde ankens admittering. t blev flere gange forud for ankefristens udløb orienteret om dommen, og han blev ved retsmødet den
18. februar 2017 og ved modtagelsen af dommen den
19. marts 2017 vejledt om reglerne for anke. det forhold, at der alene er tale om en mindre fristoverskridelse, kan ikke begrunde, at der ses bort herfra. der er desuden ikke rimelig udsigt til, at byrettens dom vil blive ændret til ts fordel i landsretten. højesterets begrundelse og resultat ts anke skulle have været iværksat inden 14 dage efter dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 904, stk.
20. højesteret finder, at overskridelsen af ankefristen på grund af den rådgivning, som t modtog fra sin advokat den
21. marts 2017, må antages at skyldes grunde, som ikke kan tilregnes ham, jf. retsplejelovens § 910, stk.
22. højesteret tager herefter ts påstand til følge, således at sagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten. thi bestemmes: landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten.