sø- & handelsrettens dombog

- kbn udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

1. december 2014 f-2-13 fagforeningen danmark smf a (advokat jens brøbeck gregersen) mod dansk bjergning og bugsering a/s (advokat anne louise wulff) sagens baggrund og parternes påstande denne sag handler om, hvorvidt dansk bjergning og bugsering a/s’ opsigelse af befaren skibsassistent a, der er farveblind, skete i strid med lov om forskelsbehandling på arbejds- markedet, herunder om farveblindhed er omfattet af begrebet handicap. fagforeningen danmark som mandatar for a har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale 123.684 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den
2. december
3. -2- dansk bjergning og bugsering a/s (herefter dansk bjergning og bugsering) har nedlagt på- stand om frifindelse. oplysninger i sagen ved beviser udstedt den
4. december 2001 i overensstemmelse med den internationale kon- vention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold blev det attesteret, at a opfylder betingelserne for udmønstring som befaren skibsassistent, og at a kan indgå i bro- vagten under opsyn af en kvalificeret officer. der er ikke på vagtholdsbeviset attesteret for, at a på tilfredsstillende måde har gennemført mindst to måneders brovagttjeneste under op- syn, således at han er fuldt kvalificeret efter reglement ii/
5. dansk bjergning og bugsering er et rederi, der er indehaver af et bugserskib ved navn aste- rix og en flydekran ved navn samson. ifølge besætningsfastsættelsen for asterix udfærdiget af søfartsstyrelsen anses asterix for at være forsvarligt bemandet, hvis det, når det forlader havn, har en bemanding, der mindst svarer til en skibsfører, en overstyrmand, en maskin- chef og to befarne skibsassistenter, sidstnævnte med sønæringsbevis ii/
6. ved ansættelsesaftale udfærdiget den
7. december 2011 blev a ansat som befaren skibsassi- stent hos dansk bjergning og bugsering med tiltrædelsesdato den
8. januar
9. i forbin- delse med ansættelsen blev a tilset af en læge, der i as blå bog ved påtegning om resultat af lægeundersøgelse foretaget den
10. december 2011 noterede, at a var egnet til skibstjeneste, men uskikket til udkigstjeneste på grund af farveblindhed. det var i feltet ”arbejdsområde” anført: ”ikke udkig. farveblind”. den
11. juni 2012 tog a en udvidet lanterneprøve i regi af søfartsstyrelsen med henblik på at få undersøgt, om han kunne skikkes til udkig og få ophævet begrænsningen i ”ej udkig” i sit sundhedsbevis. samme dag konkluderede overlæge toke bek, at a på begge øjne havde -3- svært nedsat skelneevne mellem rød og grøn, der kunne karakteriseres som protanopi, og at han ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne skelne mellem rød og grøn til brug som udkig. ved brev af
12. juli 2012 til a meddelte søfartsstyrelsen, at a på baggrund af resultatet af den udvidede laterneprøve ikke opfyldte betingelserne for, at søfartsstyrelsen kunne ophæve be- grænsningen ”ej udkig” i as sundhedsbevis. ved brev af
13. juni 2012 afskedigede dansk bjergning og bugsering a med virkning fra den
14. juli
15. som begrundelse for afskedigelsen blev det anført, at a var farveblind og ikke kunne kende forskel på grøn og hvid, hvorfor a ikke kunne opfylde bemandingskravet til asterix for skibsassistenter. af parternes efterfølgende korrespondance fremgår det blandt andet af brev af
16. juli 2012 til det faglige hus fra dansk bjergning og bugsering, at dansk bjergning og bugsering un- der alle omstændigheder var nødsaget til at afskedige personale på grund af manglende be- skæftigelse. lovregler i lov om skibets besætning § 18 er der fastsat regler om uddannelseskrav for skibets besæt- ning, og i § 19 er der fastsat regler om betingelser for erhvervelse af de i loven omhandlede sønæringsbeviser. i henhold til lovens § 25, stk. 1, nr. 1, skal rederen og skibsføreren sikre, at ansatte søfarende opfylder alle de for den pågældende stilling foreskrevne uddannelses-, kvalifikations-, og beviskrav, og at de foreskrevne originalbeviser findes om bord. i medfør af lovens § 27 kan overtrædelse af blandt andet § 25 straffes med bøde. i medfør af lov om skibets besætning er der udstedt en bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, er sålydende: §
17. for erhvervelse af vagtholdsbevis kræves, at vedkommende -4- 1) er i besiddelse af et sundhedsbevis for søfarende og fiskere, der er gyldigt for den tjeneste, som vagtholdsbeviset givet ret til, og herunder er skikket til udkig, 2) er fyldt 16 år, 3) har gennemført grundmodul for skibsassistenter eller skibsassistentkursus for personer med svendebrev og 4) har gennemført mindst to måneders brovagtstjeneste under opsyn af føre- ren eller den vagthavende navigatør og herunder er instrueret i samtlige opgaver vedrørende brovagtstjenesten. i medfør af sømandsloven er der udstedt en bekendtgørelse om lægeundersøgelse af søfa- rende og fiskere. af denne bekendtgørelses oversigt over sygdomme, defekter mv, der nor- malt vil medføre kassation eller begrænsning, er der under ”
18. farvesans farveblindhed” an- ført ”ikke udkigstjeneste”. forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af a og skibsreder ove c. eriksen. a har forklaret, at han siden 2002 har sejlet ved ansættelse i forskellige rederier. han er nu ansat i a2sea som assistent og arbejder her som smed på havnen. i 10 år var han ansat ved j. lauritzen som befaren og faglig skibsassistent, hvor han reparerede ting på skibet. i slutnin- gen af 2011 blev han kontaktet af en tidligere kollega, der arbejdede hos dansk bjergning og bugsering. den tidligere kollega oplyste, at dansk bjergning og bugsering manglede en skibsassistent på dækket. arbejdet hos dansk bjergning og bugsering ville medføre, at han skulle gå ned i løn, men arbejdstiderne var meget bedre, idet han skiftevis skulle være 14 dage ude på vandet og 14 dage hjemme. hos j. lauritzen kunne han godt risikere at arbejde 10 uger ude, inden han kom hjem. han kontaktede derfor skibsreder ove eriksen, og de holdt efterfølgende et møde. på mødet fortalte han ove eriksen om sine kompetencer. han fortalte også, at han er farveblind. ove eriksen svarede hertil, at det ikke havde stor betyd- ning, da ove eriksen skulle bruge ham på dækket. hans farveblindhed var aldrig et pro- blem, da han arbejdede hos j. lauritzen, da han under denne ansættelse kun arbejdede i ma- skinrummet og på dækket og aldrig havde vagt på broen. j. lauritzen tilpassede arbejdet, så -5- han ikke skulle have vagt på broen. under sin ansættelse hos dansk bjergning og bugsering har han heller ikke haft opfattelsen af, at hans farveblindhed har været et problem. den makker, han var tilknyttet, tog en ekstra vagt på broen, og så tog han omvendt en ekstra vagt på dækket, indtil makkeren var klar til at møde ind igen. kaptajnen hos dansk bjergning og bugsering sagde også til ham den første arbejdsdag, at han kunne se, at han ikke var skikket til udkig. han fortalte kaptajnen, at det ikke var noget problem for ove eriksen, hvorefter kaptajnen svarede, at så var det heller ikke noget problem for ham. i løbet af ansættelsen hos dansk bjergning og bugsering blev hans farveblindhed heller ikke drøftet, førend han fik oplyst af en søfartslæge, at det var muligt for ham at tage en speciel, udvidet lanternetest. kaptajnen syntes, det var en god ide, at han tog lanternetesten. efter lanternetesten fik han samme dag besked på, at han på grund af sin farveblindhed ikke kun- ne få et bevis til at stå vagt på broen. det fortalte han kaptajnen, da han kom tilbage på ski- bet. herefter fortsatte de arbejdsopgaverne, som de hidtil havde gjort. næste gang han var hjemme, fik han ved anbefalet brev besked om, at han var afskediget. han kontaktede tele- fonisk ove eriksen, der dog ikke havde tid til at tale med ham på det tidspunkt. efterfølgen- de har han ikke kunnet komme i telefonisk kontakt med ove eriksen. han synes, at hans farveblindhed var en mærkelig årsag til afskedigelsen, da ove eriksen efter hans opfattelse fra starten af havde været bekendt hermed. han havde aldrig skiftet job til dansk bjergning og bugsering, hvis han havde vidst, at det kun var en seks måneders ansættelse. det er korrekt, at han efter reglerne ikke kunne holde udkig. han mener, at ove eriksen kunne have flyttet ham over på den flydekran, som dansk bjergning og bugsering havde. flydekranen og slæbebåden var sammen hele tiden, og det var en blandet besætning. på fly- dekranen arbejdede der seks mand, og der var ikke noget til hinder for, at han kunne udføre sit arbejde på flydekranen. ove eriksen har forklaret, at han er direktør og eneejer af rederiet dansk bjergning og bug- sering. dansk bjergning og bugsering er et specialrederi med et bugserskib, asterix, og en flydekran, samson. i 2012 havde han ansat 16 mand. der arbejder fire mand i skiftehold på både asterix og samson. på asterix var der en skipper, en styrmand, en maskinchef og en -6- befaren skibsassistent, hvilket er i overensstemmelse med asterix’ besætningsfastsættelse, der er udfærdiget af søfartsstyrelsen. i tilfælde af, at asterix sejlede mere end 14 timer, skulle der være to skibsassistenter om bord. asterix sejler stort set altid mere end 14 timer. i så fald anvender de den skibsassistent, der er på samson. når der i besætningsfastsættelsen er an- ført ”ii/4” betyder det, at skibsassistenten skal være skikket til udkig. det betyder, at der skal være to mand på broen, og de skal arbejde i to hold. det kan normalt ikke planlægges såle- des, at den ene ikke skal kunne være på broen. i så fald kan de risikere at blive sat til kaj, ind- til besætningen lever op til kravene. minimumsbemandingen på samson er en skipper, en maskinmand og en befaren skibsassistent. skibsassistenten på samson skal ikke nødvendig- vis være skikket til udkig. når asterix sejler mere end 14 timer, anvender de skibsassistenten fra samson. i de tilfælde bliver samson slæbt og skal derfor ikke opfylde minimumsbesæt- ningen. i 2011 var der en af hans styrmænd, der foreslog a som skibsassistent. når de ansætter nye folk, vil de gerne have en, som de kender, da de er lille selskab og arbejder tæt sammen. a tog telefonisk kontakt til ham og kom til møde hos ham sidst i
19. a fortalte, hvad han tid- ligere havde arbejdet med. han så ikke as papirer under mødet. de talte ikke om, at a var farveblind, og a fortalte ikke, at han ikke var egnet til brovagt. han tog det som en selvfølge, at a var egnet til brovagt. hvis han havde fået oplyst, at a ikke var skikket til udkig, så hav- de han ikke ansat ham. han kan ikke risikere, at mandskabet bliver stoppet midt i et projekt, fordi besætningen ikke lever op til lovkravene. a startede hos dansk bjergning og bugsering omkring årsskiftet 2011/
20. det kan godt passe, at det var den
21. januar 2012 som anført i ansættelsesaftalen. kort efter as ansættelse blev han kontaktet af kaptajnen, der oplyste, at a ikke var skikket til udkig, fordi han var farveblind. han besluttede da at se tiden lidt an, fordi han ville se, om de kunne finde en løsning. det blev herefter aftalt, at a skulle tage en udvidet farvetest hos lægen, en såkaldt udvidet lanternetest i regi af søfartsstyrelsen. de ville afvente og se resultatet heraf. lige umiddelbart kunne de godt klare de opgaver, de havde, indtil a havde taget testen. da re- sultatet af testen forelå, fik han besked om resultatet af kaptajnen. han drøftede situationen -7- med kaptajnen, og de blev enige om, at de var nødsaget til at afskedige a på grund af hans farveblindhed og manglende evne og adgang til at holde udkig. det havde ikke været en mulig løsning at flytte a over på flydekranen samson, fordi de som forklaret skulle bruge fem mand, når de sejlede over 14 timer, herunder 2 befarne skibsassi- stenter. den skibsassistent, de flytter mellem asterix og samson, skal derfor også opfylde kravene til at kunne holde udkig. dansk bjergning og bugsering er et lille rederi, så der var ikke mulighed for bare at ansætte en ekstra mand til at overtage as brovagt. i så fald ville der være to lønninger i stedet for en til at varetage en mands arbejde. det var heller ikke muligt at anvise a andre arbejdsopga- ver, idet der så ville mangle en til at holde udkig. samtidig med afskedigelsen af a var de nødsaget til at reducere besætningen, da et af deres projekter ikke varede så længe som ven- tet, og der var samtidig en anden medarbejder, der sagde sit arbejde op. der er ikke ansat en anden i stedet for a. inden afskedigelsen af a sejlede skibene ikke med minimumsbemanding, idet der var en mand i overskud. efter hans vurdering skulle a ikke have fået udleveret vagtholdsbevis, da han ikke opfylder lovkravene hertil. parternes synspunkter fagforeningen danmark har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med på- standsdokument af
22. oktober 2014, hvori er anført følgende anbringender: ”til støtte for den nedlagte påstand gøres det (..) indledningsvist gældende, at sagsøger qua sin farveblindhed er at betragte som handicappet i forskelsbehand- lingslovens forstand, således som handicapbegrebet efterhånden er defineret ud fra eu-domstolens og de nationale retters praksis. i de forenede sager c-335/11 og c 337/11 ring / skoubo werge fastslog ef-dom- stolen, at: -8- "...begrebet handicap i direktiv 2000/78 (implementeret i dansk lov ved lov nr. 31 af 12/1 2005, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarke- det mv. (forskelsbehandlingsloven), red.) skal fortolkes således, at det omfat- ter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i ar- bejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed." (præmis 47) det gøres gældende, at sagsøgers farveblindhed, der er medfødt, således langva- rig og i øvrigt lægeligt diagnosticeret medfører en begrænsning, der forhindrer sagsøger i at udføre sit arbejde på lige fod med sine kolleger, hvorefter han uvæ- gerligt må betragtes som handicappet i lovens forstand. til støtte for den nedlagte påstand gøres det herefter gældende, at sagsøgte var bekendt med sagsøgers handicap, idet dette fremgik af sagsøgers blå bog, og at sagsøger da heller ikke på noget tidspunkt i løbet af sin ansættelse blev pålagt udkigstjeneste. sagsøger blev efterfølgende opsagt med henvisning til sin farveblindhed, hvorfor opsigelsen må betragtes som værende direkte begrundet i sagsøgers handicap. det gøres derfor gældende, at sagsøger har påvist omstændigheder, der sandsyn- liggør at forbuddet mod forskelsbehandling er overtrådt, og at bevisbyrden for at det ikke skulle være tilfældet herefter påhviler sagsøgte. det gøres i forlængelse heraf gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet, i det sagsøgte ikke har overholdt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlings- lovens § 2a. hertil gøres det ydermere gældende, at tilpasningsforpligtelsen kunne have væ- ret overholdt ved ansættelse af yderligere besætning – evt. i form af en personlig hjælper - hvilket på ingen måde ville være stridende mod bemandingsfastsættel- sen, der må betragtes som en minimumsbesætning. tilpasning af ansættelses- forholdet kunne ligeledes være foretaget ved en omplacering af sagsøger, idet han - som det fremgår af ansættelseskontrakten - havde "rederiets skibe og flå- der" som arbejdssted. i relation til mulighederne for tilpasning henledes opmærksomheden da også på, at forpligtelsen efter forskelsbehandlingslovens § 2a påhviler sagsøgte som ar- -9- bejdsgiver, og det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgte end ikke har un- dersøgt mulighederne for tilpasning af arbejdspladsen for sin handicappede medarbejder. det gøres på denne baggrund sammenfattende gældende, at opsigelsen er sket i strid med forskelsbehandlingsloven, og at sagsøger dermed efter lovens § 7 har krav på en godtgørelse, der passende kan fastsættes til 6 måneders løn på bag- grund af sagsøgers anciennitet. der kan henvises til højesterets dom i u2013.2575h, hvor højesteret fastslog, at godtgørelsesniveauet på forskelsbe- handlingslovens område bør tage udgangspunkt i praksis efter ligebehandlings- lovens § 9 om opsigelse af gravide og barslende. …” dansk bjergning og bugsering har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med på- standsdokument af
23. oktober 2014, hvori er anført følgende anbringender: ”… til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at a ikke opfylder kravene til at kunne få et gyldigt vagtholdbevis, og at han dermed ikke kan be- stride stillingen som skibsassistent i henhold til rederiets besætningsfastsættelse, jf. bilag a. på det grundlag var det sagligt, at rederiet, herunder som følge af nødvendige personaletilpasninger, opsagde a med henvisning til, at han ikke havde de fornødne kompetencer, som lovgivningen foreskriver, til at bestride en stilling som befaren skibsassistent med sønæringsbevis (stcw ii/4) og dermed skikket til udkig. sagsøgte gør endvidere gældende, at situationen omkring opsigelsen ikke er om- fattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven. a kunne ikke bestå søfartsstyrelsens lanternetest, fordi han ikke er "farvesikker", jf. sagens bilag 12, og dermed var han ikke egnet og kompetent til at løfte de op- gaver, man som skibsassistent skal kunne udføre i henhold til lovgivningen. det bestrides, at manglende farvesikkerhed kan betragtes som et handicap efter de kriterier, der er anført af eu-domstolen i dom af
24. april 2013 i c-3135/11, ring og c-337/11, skouboe werge. det følger heraf, at begrebet handicap skal fortolkes således, "at det omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnostice- ret, helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en be- grænsning som følge af fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af - 10 - lang varighed", jf. højesterets dom af
25. juni 2013 i sag 250/2011 (ufr 2013.2575 h). baggrunden for, at a ikke kan indgå som en del af besætningen om bord på re- deriets skib er, at han ikke opfylder de lovmæssige krav, der er fastsat for at kun- ne bestride stillingen som skibsassistent. det gøres således gældende, at opsigel- sen er objektivt begrundet i de lovmæssige krav, der stilles til rederiet i forbin- delse med besætningsfastsættelsen. at rederiet henholder sig til de lovmæssige krav, der er gældende og herunder den bemandingsfastsættelse, som myndighederne har fastsat, udelukker i sig selv, at a kan siges at opfylde kriterierne for at være handicappet i forskelsbe- handlingslovens forstand, og det må dermed afvises, at forskelsbehandlingslo- ven finder anvendelse i den konkrete situation. såfremt retten måtte lægge til grund, at sagsøgers manglende farvesikkerhed kan betragtes som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, gøres det gæl- dende, at opsigelsen af sagsøger ikke var i strid med lovens bestemmelser. det er ikke muligt at dispensere fra lovkravet om vagtholdbevis, således at a al- ligevel ville kunne udfylde jobbet som skibsassistent i henhold til besætningsfast- sættelsen. a var som følge af de kvalifikationskrav, der stilles til en skibsassi- stent, jf. lov om skibes besætning og bekendtgørelse om kvalifikationskrav til sø- farende mv., dermed ikke kompetent, egnet eller disponibel til at udføre arbejdet som skibsassistent skikket til udkig om bord på rederiets skibe, og sagsøgte var berettiget til at disponere herefter, da man blev opmærksom herpå. det afvises endvidere, at det vil være muligt at dele stillingen mellem to perso- ner. pligten til at gå vagt ligger hos den skibsassistent, der skal være om bord i henhold til besætningsfastsættelsen. a ville derfor nødvendigvis skulle erstattes af en anden fuldtidsansat skibsassistent med fornødent vagtholdbevis, og som dermed kunne påtage sig alle opgaver i henhold til besætningsfastsættelsen. ikke mindst som følge af de særlige forhold omkring udmønstringsperioder mv. giver det ikke i praksis mening at indsætte en anden til at varetage de opgaver, som a ikke kunne bestride, sådan som sagsøger anfører. rederiet kan således ikke på- lægges at skulle dobbeltbesætte stillingen som skibsassistent, som følge af at a ikke kunne bestå den lovpligtige lanternetest. endvidere gøres det gældende, at rederiet undersøgte muligheden for, at a kun- ne få dispensation til at opnå fuldt vagtholdbevis, hvilket imidlertid blev afvist af - 11 - søfartsstyrelsen, jf. sagens bilag
26. rederiet har dermed ikke tilsidesat den sær- lige tilpasningsforpligtelse, der følger af forskelsbehandlingslovens § 2a. rederiet har derved hverken udsat a for direkte eller indirekte forskelsbehand- ling efter forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 2, og 3, og der er dermed ikke grundlag for at tilkende sagsøger en godtgørelse efter lovens §
27. …” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende eu-direktiv fortol- kes således, at det omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbre- delig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hin- dre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre ar- bejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. det er lægeligt diagnosticeret, at a er farveblind. farveblindhed er en medfødt, uhelbredelig lidelse, som i mange tilfælde kun har ringe betydning for den berørte persons livsudfoldelse og erhvervsmuligheder. når det imidlertid gælder visse særlige erhverv inden for f.eks. luft- fart, togdrift, militær, redningstjeneste, politi og søfart, kan farveblindhed være en barriere, der kan hindre den pågældende i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre. i forhold til as arbejdsopgaver hos dansk bjergning og bugsering var han på grund af sin farveblindhed ikke i stand til - og havde heller ikke lovmæssigt adgang til - at bestride ud- kigstjeneste, som efter det oplyste er en sædvanlig del af arbejdsopgaverne for en befaren skibsassistents - også hos dansk bjergning og bugsering. under de anførte omstændigheder finder retten, at as farveblindhed, der indebar, at han ik- ke kunne deltage i nødvendige arbejdsopgaver hos dansk bjergning og bugsering på lige - 12 - fod med andre skibsassistenter, var et handicap i forskelsbehandlingslovens og det bagved- liggende eu-direktivs forstand. det er fremgået af sagens oplysninger og er direkte anført i dansk bjergning og bugserings opsigelsesbrev af
28. juni 2012, at a blev afskediget på grund af sin farveblindhed. dette ske- te, efter at a havde gennemgået en udvidet lanternetest den
29. juni 2012, hvis resultat med- førte, at han ikke kunne få ophævet begrænsningen ”ej udkig” i sit sundhedsbevis. under disse omstændigheder påhvilede det dansk bjergning og bugsering at træffe hen- sigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at sikre as fortsatte ansættelse, jf. forskelsbe- handlingslovens § 2 a,
30. pkt., med mindre dansk bjergning og bugsering derved ville blive pålagt en uforholdsmæssig stor byrde. efter oplysningerne i sagen kan det lægges til grund, at dansk bjergning og bugsering kun havde få ansatte, og at virksomheden havde et helt særligt og afgrænset forretningsområde, som indebærer bemanding af flydekranen samson og kranens egen slæbebåd asterix i en fleksibel døgnturnus i 2 uger ad gangen, idet de ansatte arbejdede efter grundprincippet ”2 uger ude, 2 uger hjemme”. under de 2 ugers arbejde ude på havet var der behov for, at skibsassistenterne kunne skiftes mellem de to enheder, og det var således nødvendigt, at begge skibsassistenter kunne holde udkig. det kan endvidere lægges til grund, at der ikke var andre jobfunktioner ombord på de to enheder, hvor as kvalifikationer som skibsassistent kunne udnyttes fuldt ud. under disse omstændigheder finder retten det godtgjort, at det ville indebære en uforholds- mæssig stor byrde for dansk bjergning og bugsering at pålægge virksomheden at træffe for- anstaltninger, der kunne afhjælpe as handicap, jf. forskelsbehandlingslovens § 2 a,
31. pkt., idet den eneste reelle afhjælpningsmulighed ville være at ansætte en overtallig skibsassistent til også at være på havet i de 2 uger, hvor a var det. herefter, og idet retten bemærker, at der ikke under sagen er rejst spørgsmål om, hvorvidt a skulle være usagligt afskediget på andet grundlag end forskelsbehandlingsloven, frifindes - 13 - dansk bjergning og bugsering for den påstand, som fagforeningen danmark har nedlagt som mandatar for a. efter sagens udfald, forløb og omfang skal fagforeningen danmark betale 20.000 kr. i sags- omkostninger til dansk bjergning og bugsering a/s. thi kendes for ret: dansk bjergning og bugsering a/s frifindes. fagforeningen danmark som mandatar for a skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsom- kostninger til dansk bjergning og bugsering a/s. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. claus forum petersen lotte wetterling torben kuld hansen jens fage-pedersen jens boye (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den