← Danmark

retten i holstebro

Obsah (4)§ 30§ 33§ 36§§ 29

retten i holstebro dom afsagt den 14. juli 2016 i sag nr. bs 8e-770/2015: b mod lemvig varmeværk a.m.b.a att.: niels nørskov stidsen industrivej 10 7620 lemvig sagens baggrund og parternes påstande de

§ 30

(svigbestemmelsen) tillige og subsidiært finder anvendelse på forhol- det, hvorved bemærkes, at sagsøgte allerede ved alene at tilbyde de to løsninger, enten kontant betaling eller underskrift af et gældsbrev, mod bedre vidende har vildledt sagsø- ger med hensyn til spørgsmålet om 1) hvorvidt der forelå et personligt gældsforhold, 2) at der kunne opkræves renter, 3) at sagsøger skulle betale omkostningerne ved udstedelse af et gældsbrev og i øv- rigt omkostningerne ved tinglysning af en servitut, at sagsøgte i øvrigt er uberettiget, jfr.

§ 33

(uhæderlighedsbestemmelsen), til at påberåbe sig de retshandelserklæringer, der foreligger fra sagsøgers side, idet det un- der hensyn til omstændighederne må anses at stride imod almindelig hæderlighed, hvis sagsøgte gør retshandelserklæringerne gældende – hvilket sagsøgte desværre har gjort. i fjerde række påberåbes læren om urigtige/bristende forudsætninger, hvorved bemærkes, at sagsøger af sagsøgte er bibragt den vildfarelse, at sagsøger hæftede personligt, hvilket er såvel en væsentlig som kendelig og relevant forudsætning, hvis urigtighed/bristen sag- søgte som den professionelle må bære risikoen for. dernæst påberåbes

§ 36

(urimelighedsbestemmelsen), idet det gøres gældende, at det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde, hvis sagsøgte gør de indgå- ede retshandler gældende, og at aftalerne, herunder indbetalingerne, skal tilsidesættes helt, hvilket støttes såvel på for- holdene ved aftalens indgåelse, aftalernes indhold og i øvrigt de senere indtrufne om- stændigheder, hvoraf fremgår, at sagsøgte blandt andet har handlet ulovligt. sagsøgte har til støtte for nægtelse af tilbagebetaling til såvel sagsøgere, der har foretaget en engangsbetaling, som sagsøgere, der har foretaget betaling af ydelser, gjort gældende, at sag- søgte har ret til modregning af et ikke nærmere kvalificeret og specificeret krav. heroverfor gøres det gældende, at sagsøgte ikke har et aktuelt modkrav. der er således hver- ken stiftet et modkrav, og der foreligger slet ikke et forfaldent modkrav, og den fornødne af- viklingsmodenhed foreligger således ej heller. for så vidt angår sagsøgtes indsigelser vedrørende den verserende sag for energitilsynet, skal blot bemærkes, at nærværende sager vedrører aftaleretlige ugyldighedsproblematikker, ener- gitilsynet beskæftiger sig alene med energiretlige problemer, ikke de aftaleretlige, men i øv- rigt er energitilsynets afgørelse indbragt af andre end sagsøgerne i nærværende sag, og en af- gørelse fra energitilsynet har i øvrigt alene virkning for fremtiden. rentepåstanden: under hensyn til den af sagsøgte udviste adfærd, herunder navnlig sagsøgtes vildledning af sagsøger, gøres det gældende, at sagsøgte har udvist såvel kontraktuel som deliktuel/ansvarspådragende adfærd, og at forfaldstiden for sagsøgers krav mod sagsøgte er indtrådt samtidig med, at sagsøger har foretaget indbetaling til sagsøgte, subsidiært gøres det gældende, at sagsøger har krav på betaling af rente svarende til procesrenten senest 30 dage efter den dato, hvor kravet om tilbagebetaling er fremsat over for sagsøgte, og mere subsidiært i hvert fald fra indlevering af stævning til retten. omkostninger: sagsøgte har uretmæssigt modsat sig tilbagebetaling af sagsøgers krav. kravene er retmæs- sigt, først udenretligt herefter indenretligt, søgt inddrevet, og det bemærkes, at energitilsynets afgørelse er helt uden betydning for den aftaleretlige bedømmelse af nærværende sag. dernæst bemærkes, at den for energitilsynet verserende sag føres af helt andre klagere end sagsøger, og at energitilsynets afgørelse alene har betydning for fremtiden. dernæst bør det tillægges betydning for rettens omkostningsafgørelse, at sagsøgte har vidtløf- tiggjort sagsforholdene ved at inddrage indsigelser, som klart er irrelevante, og at fremlægge bilag som er helt uden betydning for sagsforholdet og i øvrigt vedrører andre end sagsøger. yderligere bemærkes, at der har været iværksat udenretlig inkasso, som der også skal tages hensyn til ved rettens omkostningsafgørelse. ..." sagsøgte har i påstandsdokumentet gjort følgende anbringender gældende: "... - at fusionen mellem nr. nissum fjernvarme a.m.b.a. og lemvig fjernvarme a.m.b.a. er gen- nemført på lovlig vis og ikke værende i strid med varmeforsyningslovens §

  1. - at vilkårene i fusionsaftalen derfor må anses for rimelige og gyldige, herunder reglerne om betaling af et ekstraordinært tilslutningsbidrag, reglerne om forbrugernes mulighed for at vælge mellem kontant eller afdragsvis betaling og bestemmelsen om forrentning ved af- dragsvis betaling. - at forbrugerne ved valget af betalingsform har indgået en bindende aftale (med sagsøgte), der kun kan ændres, hvis begge parter accepterer det. ..." parterne har i al væsentlighed procederet i overensstemmelse med det anførte fra påstandsdokumen- terne. rettens begrundelse og afgørelse det lægges til grund, at fusionsaftalen af
  2. august 2015 mellem lemvig varmeværk a.m.b.a., nr. nissum kraftvarmeværk a.m.b.a og klinkby kraftvarmeværk forinden dennes vedtagelse havde været forelagt energitilsynet, og at energitilsynet den
  3. juni 2015 udtalte, at det efter energitilsy- nets praksis ikke betragtes som urimeligt, at forbrugere i områder med et højere omkostningsniveau opkræves et ekstraordinært investeringsbidrag med det formål at udligne omkostningsforskellene i de fusionerede områder. energitilsynet udtalte også, at det er i overensstemmelse med energitilsy- nets praksis, at forbrugerne får mulighed for at betale investeringsbidraget/gældsudligningsbeløbet som et éngangsbeløb eller at betale beløbet som et tillæg til den faste afgift over en længere periode. det lægges således til grund, hvilket da heller ikke er bestridt, at lemvig varmeværk a.m.b.a. var berettiget til at opkræve gældudligningsbeløbet hos forbrugerne i nr. nissums forsyningsområde. det lægges endvidere til grund, at det var på denne baggrund, at nr. nissum kraftvarme a.m.b.a. den
  4. marts 2015 meddelte forbrugerne i nr. nissum kraftvarmeværk a.m.b.a, at de kunne betale det såkaldte gældsudligningsbeløb enten som et éngangsbeløb eller ved indgåelsen af en afdragsord- ning over 3 år, 5 år eller 10 år med en forrentning på 7 % p.a. det lægges til grund som ubestridt, at sagsøger, b, valgte at betale engangsbeløbet på 30.884 kr. på en gang, hvilken betaling fandt sted den
  5. juni
  6. det lægges også til grund, at energitilsynet ved tilkendegivelse af
  7. oktober 2015 efter en klage fra nogle forbrugere tilkendegav, at lemvig varmeværk efter energitilsynets opfattelse ikke op- fyldte kravene for anvendelse af prisdifferentiering og prisharmonisering efter tilsynets praksis, idet forbrugerne i nr. nissum og klinkby ikke havde haft mulighed for at vælge betaling af pristillægget som en del af den faste afgift, men alene har haft mulighed for betaling af et kontant beløb. sekreta- riatet vurderede derfor, at prisdifferentieringen i de fusionerede områder var urimelig efter varme- forsyningslovens § 21, stk. 4, og anmodede på denne baggrund lemvig varmeværk a.m.b.a. frem- sende forslag til en ændring af opkrævningen af det ekstraordinære pristillæg. energitilsynet har ved e-mail af
  8. april 2016 efter modtagelse af lemvig varmeværk a.m.b.a’s forslag til ændret praksis meddelt, at den foreslåede ændring, hvorved der ikke længere anvendes et gældsbrev, der fremstår som et personligt låneforhold mellem forbruger og varmeværket, og hvor der heller ikke opkræves løbende renter, umiddelbart vil betragtes som overensstemmende med energitilsynets praksis om prisdifferentiering og prisharmonisering, herunder opkrævning af kraftvarmetillæg i forbindelse med fusioner. retten lægger på baggrund heraf til grund, at det energitilsynet fandt stridende mod energitilsynets praksis var det gældsbrev, der efter forbrugerne havde valgt betalingsform, blev ud- stedt til de forbrugere, der havde valgt afdragsordningen, idet der derved blev skabt et personligt gældsforhold mellem forbrugeren og lemvig varmeværk a.m.b.a., ligesom energitilsynet har anset det for problematisk, at ydelserne på gældsudligningsbeløbet ikke blev opkrævet over varmeregnin- gen. sagsøger har forklaret, at han havde vurderet, at han hellere måtte betale, da gælden ellers ville blive tinglyst på ejendommen. det kan efter sagsøgers egen forklaring herefter ikke, som det er gjort gældende af sagsøger, lægges til grund, at det var sagsøgers eventuelle opfattelse af, at der fo- relå et personligt gældsforhold, der var bestemmende for sagsøgers valg af betalingsform. som denne sag er anlagt, skal retten tage stilling til, om den oprindelig indgåede aftale mellem sag- søger og lemvig varmeforsyning om valg af betalingsform i forbindelse med betalingen af gælds- udligningsbeløbet er ugyldig efter aftaleretlige regler, og om sagsøger som følge heraf, har ret til tilbagebetaling af det indbetalte beløb. sagsøger har til støtte for hovedanbringendet om ugyldighed gjort

§§ 29, 30, 33 og 36 gældende samt læren om urigtige/bristede forudsætninger.

sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at forbrugerne – herunder sagsøger – ved valget af beta- lingsform har indgået bindende aftale med lemvig varmværk a.m.b.a., der kun kan ændres, hvis begge parter accepterer det. grundlaget for indgåelse af aftalen om sagsøgers betalingsform var de af lemvig varmeværk a.m.b.a. skitserede betalingsmuligheder i brevet af 23. marts 2015, hvorved forbrugerne blev givet mulighed for enten at betale gældsudligningsbeløbet som et éngangsbeløb eller at afdrage gældsud- ligningsbeløbet over en 3-årig, 5-årig eller 10-årig periode. på baggrund heraf valgte sagsøger som nævnt at betale beløbet som et engangsbeløb. retten finder ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at lemvig varmeværk a.m.b.a. har frem- kaldt sagsøgers valg af betalingsform ved kompulsiv tvang, jf.

§ 29. de anonymiserede rykkerskrivelser af 3.

september 2015, der således er udsendt næsten 3 måneder efter, at sagsøger havde indbetalt gældsudligningsbidraget kan ikke føre til andet resultat. retten finder heller ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at lemvig varmeværk a.m.b.a har fremkaldt sagsøgers valg af betalingsform ved svig, jf.

§ 30. uanset at energitilsynet efterfølgende ved tilkendegivelse af 16.

oktober 2015 meddelte, at lemvig varmeværk a.m.b.a. ef- ter tilsynets opfattelse ikke havde overholdt tilsynets praksis for anvendelse af prisdifferentiering og prisharmonisering, idet forbrugerne ikke havde mulighed for at vælge betaling af pristillægget som en del af den faste afgift, finder retten ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at lemvig var- meværk a.m.b.a. ved fremsendelsen af de tilbudte betalingsmuligheder eller i forbindelse med afta- leindgåelsen i øvrigt mod bedre vidende afgav urigtige oplysninger eller fortiede oplysninger som lemvig varmeværk var vidende om var motiverende for sagsøger. retten finder heller ikke, at forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold eller de i øvrigt se- nere indtrufne omstændigheder giver grundlag for at tilsidesætte den indgåede aftale om betalings- formen som ugyldig efter

§§ 33eller 36, eller læren om urigtige/bristede forudsætnin- ger.

retten har herved lagt vægt på, at lemvig varmeværk a.m.b.a. var berettiget til at opkræve gældsudligningsbeløbet, at sagsøgeren fik tilbud om at betale beløbet som et éngangsbeløb eller som en afdragsordning, og at det efter sagsøgere forklaring ikke kan lægges til grund, at det på tids- punktet for aftaleindgåelsen var en bestemmende og kendelig relevant forudsætning for sagsøgers valg af betalingsform om en løbende betaling blev opkrævet over varmeregningen eller som et sær- skilt tillæg, eller om der var tale om et personligt skyldforhold eller ej. det efterfølgende forløb i energitilsynet kan ikke føre til andet resultat. sammenfattende finder retten herefter ikke, at den mellem sagsøger og lemvig varmeværk a.m.b.a. indgåede aftale om sagsøgers valg af betalingsform og sagsøgers efterfølgende betaling af engangs- beløbet kan tilsidesættes som aftaleretligt ugyldig, og sagsøger har således ikke, som følge af aftale- retlig ugyldighed, krav på tilbagebetaling af det allerede indbetalte beløb. sagsøgtes påstand om frifindelse tages herefter til følge. i sagsomkostninger skal b betale 10.000 kr. til lemvig varmeværk a.m.b.a. beløbet omfatter udgif- ter til advokatbistand og er eksklusive moms, da lemvig varmeværk a.m.b.a. er momsregistreret. ved fastsættelsen af beløbet har retten lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens omfang samt hovedforhandlingens varighed. ved fastsættelsen af omkostningerne er der ved udmålingen taget højde for, at sagen har været hovedforhandlet sammen med 4 andre sager. thi kendes for ret: sagsøgte, lemvig varmeværk a.m.b.a., frifindes. sagsøgeren, b, skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 10.000 kr. til lemvig varmeværk a.m.b.a. sagsomkostningerne forrentes i henhold til rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.