sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

1. marts 2001 blev af retten i sagen p-0066-99 inge vedel micheelsen (advokat carl-jørgen thinggaard) mod thorstein snorrason under konkurs (advokat michael ziegler) afsagt sålydende d o m: under denne sag har anmelderen inge vedel micheelsen nedlagt påstand om, at thorstein snorrason under konkurs ved kurator, advokat michael ziegler (boet) tilpligtes at anerkende sagsøgers rentekrav på 2.411.165,30 kr. som simpelt krav i konkursboet, subsidiært et mindre efter rettens skøn fastsat beløb. boet har påstået frifindelse. - 2 - sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt anmelder, som har erhvervet en kautionists krav mod boet, også har krav på renter som påstået. det er uomtvistet, at anmelder er indtrådt i den oprindelige kreditors krav. sagens nærmere omstændigheder er følgende: selskabet asx 3103 aps kautionerede den
2. juli 1986 for torstein snorrason over for vekselererfirmaet i.s. monies tab på konti tilhørende torstein snorrason, som denne havde oprettet hos i.s. monies med henblik på spekulation/handel på børsen. af kautionserklæringen stilet til i.s. monies og underskrevet af jørgen micheelsen som direktør for asx 3103 aps. fremgår: "underskrevne asx 3103 aps indestår herved overfor firma i.s monies, for et evt. tab, som firmaet måtte få på konto 32227 administrationsselskabet af 19/12-1985, dog max det beløb, som jeg har netto indestående på asx 3103's konto nr. 32110 og 32093 (aps hvb 6 nr. 189)." kautionserklæringen var inden underskrivelsen rettet således, at det ikke var jørgen micheelsen personligt men asx 3103 aps, som var kautionist. administrationsselskabet af 19/12-1985 var et selskab under stiftelse, som imidlertid aldrig blev stiftet, hvorefter konto 32227 overgik til stifteren, torstein snorrason. af kontoudtog for konto 32227 fremgår, at der fra januar 1985 til
3. september 1985 ikke var nogen rentetilskrivning på kontoen. der blev tilskrevet renter den
4. september 1985 og næste rentetilskrivning fandt sted den
5. december
6. af kontoudtoget fra denne periode fremgår endvidere under den
7. april 1986 posteringer med teksten "debetrente", "kreditrente" og "debetprovision". under
8. juni 1986 findes der i kontoudtoget posteringer med teksten "debetrente" og "debetprovision". som følge af kautionserklæringen indbetalte asx 3103 aps kontant samme dag kautionen blev stillet (dvs. den
9. juli 1986), henholdsvis 4.100.000 kr. og 196.000 kr. på konto
10. der skete efterfølgende en tilbageregulering (debitering) mod udstedelse af ikke- eksisterende fondsnotaer på henholdsvis 42.725.000 kr. (debiteret kontoen) og 47.025.000 kr. (krediteret - 3 - kontoen). differencen mellem disse to beløb er 4,3 mio. kr. dette skete af skattemæssige årsager. af brev af
11. september 1986 fra jørgen micheelsen til torstein snorrason fremgår følgende: " kære torstein, jeg skal hermed sende dig et par ord i forbindelse med den ændring af min overførsel til dig, som har fundet sted. årsagen til ændringen er, at aagaard og ism's revisor bad mig ændre overførslen således at den fremstår som en obligationshandel i stedet for en ren pengeoversførsel. dette skulle kunne eliminere eventuelle problemer med skattevæsenet. iflg. notaerne skylder du mig nu 4.300.000 kr. istedet for det nu tilbageførte beløb , kr. 4.296.000 kr. transaktionerne vil fremgå af dit kontoudtog og fondsnotaer. jeg beder dig venligst, på vedlagte kopi, bekræfte at du nu skylder mig kr. 4.300.000,- pr. 3/9, val. 8/
12. med venlig hilsen jørgen" ovennævnte skrivelse var i hånden påført: "ovenstående bekræftes, 5/9-86 t. snorrason". fordringen blev af asx 3103 aps solgt for 1 kr. til jørgen micheelsen, som var direktør i asx 3103 aps. overdragelsen skete i henhold til en skriftlig aftale af
13. november
14. jørgen micheelsen overdrog den
15. november 1990 for 1 kr. fordringen til sin hustru, inge vedel micheelsen. den
16. marts 1997 blev der afsagt konkursdekret over torstein snorrason på baggrund af en - 4 - egenbegæring. ved skrivelse af
17. marts 1997 anmeldte jørgen micheelsen et krav i boet på 4.300.000 kr. med tillæg af 5 års procesrenter. ved skrivelse af
18. november 1998 skrev torstein snorrason følgende til jørgen micheelsen: " kære mik, jeg forstår, at advokat mylin har den noget besynderlige opfattelse, at du ikke skal have rente af dit tilgodehavende hos mig. jeg har altid betragtet dit tilgodehavende som værende forrentet efter renteloven, men bekræfter det da gerne skriftligt her. med venlig hilsen torstein". i forbindelse med fordringsprøvelse den
19. september 1999 indstillede kurator anmelders fordring på de 4.300.000 kr. til anerkendelse i medfør af konkurslovens § 97, hvorimod kravet på renter, som var anmeldt med 2.366.433,32 kr. i medfør af § 97, afvistes. der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af inge vedel micheelsen, jørgen micheelsen og torstein snorrason. inge vedel micheelsen har forklaret, at der ikke blev fremsat skriftligt påkrav overfor torstein snorrason. der blev på et tidspunkt talt om, at beløbet var forrentet, men ikke om størrelsen af renterne. hun husker ikke hvornår, det skete. hun kender intet til fordringens forrentning i tiden op til hendes overtagelse af denne. jørgen micheelsen har forklaret, at han er gift med inge vedel micheelsen. han var ansat som prokurist i i.s.monies fra sommeren 1984 til udgangen af
20. han havde blandt andet ansvaret for obligationshandler. hans baggrund for ansættelsen i i.s.monies var en bankuddannelse. han blev i sin tid oplært af torstein snorrason i et andet vekselerfirma. under hans ansættelse i i.s.monies var torstein snorrason kunde hos ham. vidnet forklarede, at - 5 - fremgangsmåden ved oprettelse af en konto hos et vekselerfirma sædvanligvis er den, at opretteren opgiver sit navn og sin adresse og indbetaler et sikkerhedsbeløb. når sikkerhedsstillelsen, som også kaldes "margin", er væk, skal kunden i princippet betale differencen. dette kaldes også "margin-call". torstein snorrason var indehaver af én af de største debitorkonti hos i.s.monies. ved oprettelsen af denne blev der formodentlig indbetalt en "margin". som vidnet husker det, havde torstein snorrason allerede ved oprettelsen af denne konto en personlig konto. der indgås stort set aldrig skriftlige aftaler i forbindelse med oprettelsen af en konto. der er kutyme i branchen for mundtlighed og det hele foregår telefonisk. dette giver en større fleksibilitet. forelagt kontoudtog for torstein snorrasons konto forklarede vidnet, at de anførte fondsnotaer er handler med obligationer. kontoen kan både gå i debet og i kredit. der var efter hans overbevisning tale om et almindeligt låneforhold, hvor kunden enten fik renter eller betalte renter. både kredit- og debetrenter blev tilskrevet kvartalsvis, hvilket ligeledes var tilfældet med eventuel provision. adspurgt om rentens størrelse, har vidnet forklaret at dette var et let flydende begreb. renten relaterede sig til både bankernes udlånsrentesats og pengemarkedets generelle rente, hvorfor der ikke blev ansat nogen fast rente. det kunne dog forekomme, at der aftaltes fast rente, men det var ikke normalt. vidnet ved iøvrigt intet om rentesatsen, da dette ikke var hans område, men bogholderiets. han ved heller ikke hvad renten var på torstein snorrasons konto. han vil dog gætte på at debetrenten i 1986 var på ca. 14 - 15 %. renten har højst sandsynligt været ændret løbende, blandt andet i takt med nationalbankens diskonto. vedrørende kautionserklæringen har vidnet forklaret, at denne blev udfærdiget af i.s.monies' revisor efter diktat af en person fra banktilsynet. baggrunden for i.s.monies' ønske om kaution var, at i.s.monies var blevet usikker på sit tilgodehavende efter torstein snorrasons tab på silver-aktier og den deraf følgende debetsaldo. den katastrofale udvikling på debetsaldoen udløste "margin- call". dette margin-call medførte, at hans kautionsforpligtelse blev realiseret. han vil tro, at tabet var på de 4,3 mio. kr., for asx 3103 aps blev ikke ryddet ved dette. adspurgt om i.s.monies har gjort krav gældende overfor torstein snorrason, efter vidnet var fratrådt sin stilling, forklarer vidnet at han ikke har kendskab dertil, men har en formodning om, at i.s.monies har rykket torstein snorrason telefonisk for yderligere betaling.det har altid været underforstået at vidnet skulle have renter af sit tilgodehavendet. man låner ikke penge ud eller kautionerer i den størrelsesorden uden at kræve renter. grunden til at der ikke blev afgivet rentepåkrav er, at man regnede med at pengene var "tabt", og hvis man tilskrev renter skulle asx 3103 aps have betalt skat af disse. der havde på trods heraf været en klar forventning hos begge parter om forrentning. alt vedrørende aftalen var foregået mundtligt, som når han til torstein snorrason havde sagt, at han skyldte ham pengene med renter. alle kunder hos i.s.monies betalte og fik renter, men ikke med samme sats. om sit forhold til torstein - 6 - snorrason har vidnet forklaret, at han havde været kollega med torstein snorrason. torstein snorrason havde i sin tid udlært ham. torstein snorrason havde haft tillid til ham, og han havde haft torstein snorrason som kunde i tre firmaer, hvor han havde været ansat. de kom af og til privat sammen. forholdet mellem dem, kunne vel efterhånden betegnes som et venskab. torstein snorrason har forklaret, at han er uddannet vekseler. han oprettede i 1985 en konto hos i.s.monies som endte i debet og hermed udløste en kautionsforpligtelse. kontoen blev oprettet efter mundtlig aftale og med henblik på foretagelse af spekulationsforretninger. der var tale om en såkaldt margin-konto. kontoen var indtil handlen med silver- aktierne som regel i kredit. renter var ikke noget, man diskuterede ved oprettelsen af en sådan konto. der var kutyme for renter. der blev tilskrevet rente hvert kvartal, og renterne fulgte som regel bankernes rente. renten er af underordnet betydning for vekselerfirmaerne. det er provisionen, de tjener deres penge på. vidnet mener ikke, der blev talt om renter i forbindelse med vidnets bekræftelse af gældsforpligtelsens ændring fra kr. 4.296.000 til kr. 4.300.
21. det er ikke kutyme i branchen at tale om renter. der blev heller ikke snakket om renter i forbindelse med overdragelsen af kravet. der er aldrig mellem inge micheelsen, jørgen micheelsen og ham selv drøftet renter. der var ingen grund til dette, eftersom han ikke havde nogen penge. efter sagens anlæg er det indlysende, at der blev talt om renter, men der blev aldrig talt om størrelsen af disse. vedrørende sit forhold til jørgen micheelsen, har vidnet forklaret, at de både er gamle kolleger og venner. anmelderen har i første række gjort gældende, at anmelderen har krav på renter, da hovedfordringen, som er anerkendt af boet, og som anmelder er indtrådt i, er blevet forrentet. der har været en - muligvis mundtlig eller stiltiende - aftale mellem i. s. monies og fallenten om betaling af rente. at der har været en forrentning af kravet fremgår også af kontoudtog og forklaringerne afgivet af jørgen micheelsen og torstein snorrason. det kan konstateres, at der har været en 1/4- årlig rente på kontoen. som følge af denne omstændighed alene må det lægges til grund, at der skal ske forrentning. spørgsmålet er imidlertid, med hvilken rentesats forrentningen skal ske. der foreligger ingen skriftlig aftale herom. en beregning for perioden
22. kvartal 1986 giver en gennemsnitsrente på 15,64 %, men da det ikke er muligt endeligt at opgøre den af kreditor anvendte rente, må det være berettiget at kræve en rente svarende til procesrenten, dvs. diskontoen + 5 %. anmelder har i anden række gjort gældende, at handelsskik og sædvane for forrentning i professionelt forhold må føre til, at anmelder har krav på forrentning. man er således stadig ikke inde i renteloven. af jørgen micheelsens skrivelse af
23. september 1986 til fallenten, hvori gælden anerkendes, fremgår at gælden er pr.
24. september - 7 - med valeur den
25. september. at gælden har valeur den
26. september indikerer, at man har anerkendt en forrentning fra dette tidspunkt. denne skrivelse dokumenterer således både at der var aftalt forrentning, og fra hvilket tidspunkt. der er derimod ingen dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at man efterfølgende skulle have aftalt, at kravet ikke skulle forrentes. at der ikke nævnes noget om renter i overdragelsesaftalerne har ingen betydning, idet renterne følger med, når det modsatte ikke anføres. da hovedstolen ikke er forældet, er renter for de sidste fem år heller ikke forældet. det bestrides, at anmelder kræver renters rente. iøvrigt gøres gældende, at der er kutyme eller sædvane for renters rente i professionelle forhold. der er her tale om et kurant kontoforhold. anmelder har endelig gjort gældende, at såfremt retten finder frem til, at der hverken skal ske forrentning i medfør af aftale herom eller i medfør af kutyme eller sædvane, må der være tale om et forfaldent krav, som skal forrentes efter rentelovens regler. der er ingen aftalt forfaldstid, men kravet er forfaldent enten ved torstein snorrasons misligholdelse overfor i.s.monies og kationistens efterfølgende indfrielse af kautionsforpligtelsen eller ved mundtlige påkrav afgivet overfor torstein snorrason. det bestrides, at der var tale om et "gavemiljø" i forbindelse med konkursen. torstein snorrason indgav selv konkursbegæring, for at der skulle ske en ligelig fordeling mellem kreditorerne. boet har gjort gældende, at der i hovedforholdet dvs. mellemværendet mellem torstein snorrason og i.s.monies var tale om en vilkårlig rentetilskrivning. der har ikke været nogen kontinuitet i rentetilskrivningen, og det eneste, der er dokumenteret er, at der 3 gange blev tilskrevet renter. der er ikke iøvrigt dokumenteret noget omkring rentetilskrivningen. der er ingen aftalte vilkår herom. aftalegrundlaget er det såkaldte "margin call", hvorefter forfaldne saldi skal indfries af kunden. hvad der er foregået på kontoen er uklart, herunder om der er blevet tilskrevet morarenter eller kreditrenter. det fremgår af kontoudtoget, af der blev tilskrevet provision, men vilkårene herfor er ukendt. det er endvidere uklart, om de 4,3 mio. kr. indeholder provision og renter, herunder hvilke slags renter. boet har ikke anerkendt de 4,3 mio. kr. som en hovedstol. det er endvidere gjort gældende, at der ikke er nogen dokumentation for, at der skulle være en kutyme, ligesom anmelder ikke har defineret nogen branche. herefter må renteloven være gældende. anmelder har kun krav på morarenter ifølge renteloven såfremt rentepåkrav er afgivet. det gøres gældende, at rentepåkrav ikke blev afgivet, og at anmelder har bevisbyrden for dette. det følger af subrogationen, at eftersom hovedmanden ikke har afgivet påkrav, skal kautionisten have gjort det. det er endelig gjort gældende, at eftersom de 4,3 mio. kr. allerede indeholder renter, vil yderligere forrentning være i strid med forbudet mod "renters rente". for at kunne kræve renters rente kræves helt særlige aftalevilkår. den omstændighed, at der i skrivelsen af
27. september 1986 fra jørgen micheelsen til torstein snorrason var angivet en - 8 - valeur dato, har intet med forrentning at gøre. valeurdatoen angiver datoen for handlen. skrivelsen nævner intet om renter, hvilket kan indikere, at der allerede er renter i de 4,3 mio. kr. den omstændighed, at man "forventede renter" eller "betragtede tilgodehavendet som forrentet" er ikke tilstrækkeligt til at statuere, at der er foretaget rentepåkrav efter rentelovens regler. boet har endvidere henvist til, at der ofte opstår et gavemiljø i forbindelse med en konkurs, og at anmelders mand og fallenten har såvel et privat som professionelt venskab. på baggrund af fallentens holdning til boets anden kreditor, jydske bank, som udbød de aktier, som ifølge fallenten har været årsag til hans konkurs, er det nærliggende at konkludere, at fallenten ønsker at begunstige anmelder mest muligt. skifteretten skal udtale: anmelder har ikke dokumenteret, at der blev indgået en skriftlig eller mundtlig aftale om renter mellem fallenten og i.s.monies. ifølge fallentens forklaring blev spørgsmålet om renter overhovedet ikke drøftet ved oprettelsen af den omhandlede konto. spørgsmålet er herefter, om der forelå en stiltiende aftale om betaling af renter. det kan konstateres, at der på den omhandlede konto figurer både debet- og kreditrenter. anmelder har imidlertid ikke nærmere dokumenteret, hvordan disse renter er beregnet, hvad de er beregnet af eller hvad indholdet af den stiltiende aftale skulle være. der er ikke fremlagt faste forretningsbetingelser eller lignede til støtte herfor, ligesom anmelder heller ikke ved de førte vidner, har løftet sin bevisbyrde. retten finder det således heller ikke dokumenteret, at der er indgået en stiltiende aftale mellem fallenten og i.s. monies. tilsvarende har anmelder ikke dokumenteret, at der skulle være en kutyme for den påståede forrentning. det følger herefter af rentelovens § 2, at der alene betales renter fra forfaldsdagen. det er ubestridt, at der ikke var en aftalt eller fastsat forfaldsdag. spørgsmålet er om, og i givet fald hvornår kravet forfaldt. hverken fallentens misligholdelse over for i.s.monies eller kautionistens efterfølgende indfrielse af kautionsforpligtelsen kan, som anført af anmelder, bevirke at kravet forfaldt og dermed at morarente kan kræves fra dette tidspunkt. det er herefter afgørende, om der blev afgivet påkrav over for fallenten. et påkrav skal indeholde en anmodning om betaling med angivelse af, at manglende betaling medfører pligt til at betale - 9 - rente. det er uomtvistet, at der ikke blev afgivet skriftligt påkrav. spørgsmålet er derfor, om der blev afgivet mundtligt påkrav. retten finder det ikke dokumenteret, at der blev afgivet mundtligt påkrav overfor fallenten. retten lægger i denne forbindelse vægt på torstein snorrasons forklaring om, at der aldrig mellem anmelder, dennes ægtefælle og vidnet selv er talt om renter. som følge af det anførte frifindes boet for anmelders påstand. thi kendes for ret: sagsøgte, torstein snorrason under konkurs, frifindes. sagsøger, inge vedel micheelsen, betaler inden 14 dage fra afsigelsen af denne dom til boet, torstein snorrason under konkurs, sagens omkostninger med 17.000 kr. kirsten hee larsen, dfm. (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den