bortvisning anset for uberettiget

bortvisning anset for uberettiget dom afsagt den

1. februar
2. sag 233/2008 hk/danmark som mandatar for a mod virksomheden b bortvisning anset for uberettiget a blev ansat som lagerforvalter i virksomheden b den
3. juli
4. a´s datter begyndte i august 2006 i børnehaveklasse, men fik konstateret nogle psykiske problemer, der vanskeliggjorde skolestarten. på grund af datterens sygdom var a i løbet af efteråret 2006 fraværende nogle timer eller hele dage, og i sidste halvdel af december 2006 og januar 2007 var han helt væk fra arbejdet. a´s leder accepterede dette fravær, og kommunen dækkede a´s løn under fraværet fra arbejdet efter § 42 i lov om social service. a´s leder accepterede også en forlængelse af fraværet, da kommunen den
5. januar 2007 forlængede den periode, hvor kommunen ville yde støtte, til udgangen af februar
6. den
7. februar 2007 fik a tilsagn fra kommunen om yderligere hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til udgangen af april
8. under et besøg på virksomheden den
9. februar 2007, hvor lederen ikke var tilstede, orienterede a virksomhedens regnskabschef om, at han tidligst ville kunne genoptage arbejdet den
10. maj
11. den
12. februar 2007 blev a opsagt med 3 måneders varsel. af opsigelsesbrevet fremgik, at a skulle møde på arbejde i opsigelsesperioden med første arbejdsdag den
13. marts
14. i en e-mail af
15. februar 2007 svarede a bl.a., at han stadig ikke forventede at komme i arbejde i marts og april. den
16. marts 2007 mødte a ikke på arbejde, og han blev bortvist i en mail af samme dato. højesteret udtalte, at situationen den
17. marts 2007 ikke havde den akutte karakter, der efter loven om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager er en betingelse for, at lønmodtageren har ret til fravær fra arbejdet. bortvisningen af a som følge af manglende fremmøde den
18. marts 2007 var således ikke i strid med loven, og a havde derfor ikke krav på godtgørelse efter loven. efter bevisførelsen for højesteret kunne det ikke lægges til grund, at a i forbindelse med opsigelsen var gjort bekendt med, at manglende fremmøde den
19. marts 2007 kunne føre til bortvisning. højesteret fandt under de foreliggende særlige omstændigheder – a´s hidtidige, accepterede betydelige fravær, baggrunden for fraværet, forlængelsen af den kommunale dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt a´s tilkendegivelse i mailen af
20. februar 2007 om, at han stadig ikke forventede at komme i arbejde i marts og april – at b burde have gjort det klart for a, at manglende fremmøde den
21. marts 2007 kunne føre til bortvisning. på den baggrund fandt højesteret, at bortvisningen af a den
22. marts 2007, der var begrundet i hans manglende fremmøde denne dag, var uberettiget. som følge heraf tog højesteret påstanden om erstatning for løn i opsigelsesperioden og feriegodtgørelse heraf til følge. højesteret ændrede herved landsrettens dom vedrørende bortvisningen.