højesterets dom

højesterets dom afsagt mandag den

1. september 2017 sag 6/2017 (
2. afdeling) h. a. plastas aps (advokat michael hertz) mod miljø- og fødevareklagenævnet (tidligere natur- og miljøklagenævnet) (kammeradvokaten ved advokat britta moll bown) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. december
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, vibeke rønne, jens peter christensen, oliver talevski og lars apostoli. sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens §
6. påstande parterne har gentaget deres påstande. retsgrundlag naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1,
7. pkt., og § 73, stk. 5, har følgende ordlyd: ”§
8. der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. §
9. stk.
10. tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.” - 2 - den oprindelige naturbeskyttelseslov er lov nr. 9 af
11. januar 1992, og i bemærkningerne til lovforslaget (folketingstidende 1991-92, tillæg a, lovforslag nr. l 70 sp. 1422-1425) hedder det bl.a.: ”til §§ 3, 4, 5, 6 og 7 … lovforslaget viderefører naturfredningslovens beskyttelsesordning med de ændringer, som følger af de ovenfor nævnte retningslinier… …
12. definition af naturtyperne 3.
13. søer og vandhuller begrebsmæssigt har naturfredningsloven omfattet ”naturlige søer”, dvs. søer, der tradi- tionelt indgår i det pågældende landskab eller miljø. der har været tale om søer, damme, vandhuller, dvs. vandområder, der ikke er midlertidige, og hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv i tilknytning til søen. bestemmelserne har således omfattet dels de naturligt forekommende søer, der ikke el- ler kun i ringe grad er påvirket af kulturtekniske indgreb - sådanne søer er i dag overor- dentligt sjældne, dels søer, vandhuller og damme, som helt eller delvist skyldes eller er påvirket af menneskelig indsats for en kortere eller længere årrække siden. det kan f.eks. være gadekær, møllesøer og ældre opstemningsanlæg samt færdigt udgravede grus-, ler-, tørve- og mergelgrave, bevaringshuller, vildtdamme (andedamme) m.v.” højesterets begrundelse og resultat sagen angår gyldigheden af natur- og miljøklagenævnets afgørelse af
14. februar 2015 om stadfæstelse af odsherred kommunes påbud af
15. juni 2013 efter naturbeskyttelsesloven. ifølge påbuddet skal h.a. plastas aps retablere forholdene vedrørende to søer, således at søerne tilbageføres til tilstanden før de ændringer, som blev foretaget i 2012, hvor de ubestridt opfyldte de areal- og naturmæssige betingelser for at være omfattet af naturbeskyttelseslovens §
16. der er enighed om, at søerne oprindeligt blev etableret uden de fornødne tilladelser i henhold til vandløbsloven og planloven. spørgsmålet er, om de manglende tilladelser til etablering af søerne og den omstændighed, at der ikke efterfølgende er truffet afgørelse om retlig lovliggø- relse, medfører, at søerne ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens §
17. - 3 - det fremgår af natur- og miljøklagenævnets afgørelse, at tilsynsmyndighedens adgang til at kræve fysisk lovliggørelse efter reglerne i vandløbsloven og planloven i 2012 var fortabt på grund af passivitet, fordi tilsynsmyndigheden og lodsejerne ikke inden rimelig tid havde rea- geret mod de ulovligt etablerede søer trods viden om de faktiske forhold. h.a. plastas har ikke bestridt dette, men har anført, at det er uden betydning i det foreliggende tilfælde, hvor der ikke efterfølgende er truffet afgørelse om retlig lovliggørelse af søerne efter reglerne i vandløbsloven og planloven. højesteret finder, at der hverken i ordlyden af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, eller i forar- bejderne til denne bestemmelse er holdepunkter for, at beskyttelsen i medfør af § 3 af en sø, der er etableret uden de fornødne tilladelser efter vandløbsloven og planloven, er betinget af, at der efterfølgende er truffet afgørelse om retlig lovliggørelse, når adgangen til at kræve fy- sisk lovliggørelse er fortabt som følge af passivitet. højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal h.a. plastas aps betale 40.000 kr. til miljø- og føde- vareklagenævnet. sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.