højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt onsdag den

1. marts 2017 sag 23/2017 a a/s (advokat claus kenneth lund) mod b (advokat irene wittrup) i tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i holbæk den
2. august 2016 og af østre landsrets
3. afdeling den
4. september
5. i påkendelsen har deltaget tre dommere: vibeke rønne, lars hjortnæs og oliver talevski. bien påstande kærende, a a/s, har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til landsretten. indkærede, b, har påstået stadfæstelse. sagsfremstilling voldgiftsretten traf den
6. november 2015 afgørelse om sagsomkostninger til voldgiftsret- ten. afgørelsen blev indbragt for retten i holbæk den
7. december 2015, som ved brev af
8. juli 2016 indkaldte parterne til et forberedende telefonmøde den
9. august
10. af indkaldelsesbrevet fremgik, at sagen ville blive afvist, hvis sagsøgeren udeblev uden at oplyse lovligt forfald. - 2 - der blev ikke givet møde for a ved telefonmødet den
11. august 2016, og retten i holbæk afviste herefter sagen. anbringender a a/s har anført navnlig, at en part i henhold til voldgiftslovens § 34, stk. 3, kan indbringe voldgiftsrettens omkostningsafgørelse for retten, og at bestemmelser om sagsbehandlingen fremgår af voldgiftslovens § 5, stk.
12. det fremgår heraf, at rettens afgørelse som udgangs- punkt skal træffes på skriftligt grundlag. der er ikke belæg for at anvende retsplejelovens reg- ler for behandling af civile sager. retsplejelovens krav om at indhente kæretilladelse fra pro- cesbevillingsnævnet angår civile retssager, og anmodninger, der behandles af domstolene i henhold til voldgiftsloven, er ikke omfattet. der skulle derfor ikke indhentes kæretilladelse efter retsplejelovens § 389 a, da a kærede byrettens afgørelse om at afvise sagen på grund af udeblivelse fra et telefonmøde under forbe- redelsen af sagen. b har navnlig anført, at byrettens afgørelse om afvisning er omfattet af retsplejelovens § 389 a, og at der derfor skulle indhentes tilladelse fra procesbevillingsnævnet til at kære. da dette ikke var sket, har østre landsret med rette afvist at behandle kæremålet. retsgrundlag voldgiftslovens § 34, stk. 3, lyder således: ”stk.
13. fastsættelsen af omkostningerne til voldgiftsretten kan af en part indbringes særskilt for domstolene inden 30 dage efter, at parten modtog meddelelse om omkost- ningerne. hvis omkostningerne til voldgiftsretten nedsættes, får nedsættelsen også virk- ning for en part, som ikke har indbragt spørgsmålet for domstolene” voldgiftslovens § 5, stk. 1, 3 og 4, lyder således: ”§
14. anmodninger efter § 11, stk. 3, § 13, stk. 3,
15. pkt., § 14, stk. 1,
16. pkt., § 16, stk. 3,
17. pkt., § 27, stk. 2, og § 34, stk. 3, indgives til den ret, ved hvilken sagen skulle være anlagt, såfremt voldgift ikke var aftalt… - 3 - stk.
18. retten fastsætter en frist, inden for hvilken modparten og i givet fald andre ved- kommende kan fremkomme med et skriftligt svar. retten kan bestemme, at yderligere processkrifter skal udveksles. retten kan anordne mundtlig forhandling. stk.
19. retten træffer afgørelse ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i retspleje- lovens kapitel
20. afgørelser efter § 11, stk. 3, kan dog ikke kæres.” det fremgår af forarbejderne til voldgiftslovens § 5, at bestemmelsen viderefører den tidligere gældende §
21. i det pågældende lovforslags bemærkninger til denne bestemmelse er der hen- vist til retsplejerådets bemærkninger til rådets lovudkast, der var medtaget som bilag til lov- forslaget. heri hedder det bl.a. (folketingstidende 1971-72, tillæg a, lovforslag nr. l 203, sp. 905): ”de almindelige procesregler bør i det omfang, det er praktisk muligt, fastholdes også på områder, der i visse henseender er undergivet særlig lovgivning.” højesterets begrundelse og resultat af de grunde, som landsretten har anført, stadfæster højesteret kendelsen, idet højesteret fin- der, at det ikke kan føre til et andet resultat, at anmodningen i henhold til voldgiftsloven om fastsættelse af sagsomkostninger blev behandlet skriftligt. efter sagens karakter skal ingen af parterne betale kæremålsomkostninger til den anden part. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes. ingen part skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.