højesterets dom afsagt mandag den 16. august 2010 sag 108/2008 (1. afdeling) ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat henrik nedergaard thomsen) mod foa - fag og arbejde som mandatar for a (advokat

§ 17, stk.

1 og 2) skal der foretages en bedømmelse af skadelidtes erhvervsmæssige muligheder uden og med skaden. i denne prognose indgår ikke kun skadelidtes arbejdskapacitet i tidsmæssig henseende, men også andre forhold, her- under efter omstændighederne udsigt til forfremmelse. på skadestidspunktet i februar 1995 arbejdede a som pædagog på deltid (30 timer om ugen). hendes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde var imidlertid ikke forringet forud for ska- den, og der skal derfor ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten tages udgangspunkt i, at hun kunne arbejde på fuld tid. at hun på skadestidspunktet ikke udnyttede sin arbejdsevne til udearbejde på fuld tid, er således uden betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabspro- centen. det kan heller ikke efter bevisførelsen for højesteret anses for godtgjort, at a ville være ble- vet ansat som souschef, hvis hun ikke havde været udsat for arbejdsskaden. afgørende bliver derfor, hvorledes skaden har forringet hendes mulighed for at arbejde som pædagog og opnå den hermed forbundne indtjening. det er ubestridt, at en ugentlig arbejdstid på 21,5 timer er udtryk for as erhvervsevne efter ar- bejdsskaden. denne arbejdstid skal efter det anførte sættes i forhold til en fuld ugentlig ar- bejdstid på 37 timer, og højesteret tiltræder derfor, at erhvervsevnetabet skal fastsættes til 40 %. i dette omfang tages as påstand 1.2 til følge. ved udmålingen af erstatning for erhvervsevnetab indgår som angivet i arbejdsskadesik- ringslovens § 32, stk. 5 (

§ 17, stk.

6) skadelidtes årsløn opgjort efter § 41 (

§ 24). årslønnen skal enten opgøres efter § 41, stk.

1,

1. pkt., som skade- lidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden eller fastsættes efter et skøn i medfør af
2. pkt. årslønnen skal afspejle værdien af skadelidtes arbejdskraft på ska- destidspunktet og skal derfor ansættes skønsmæssigt i situationer, hvor indtjeningen i de sene- ste 12 måneder før skaden ikke giver et retvisende billede heraf, bl.a. når særlige ansættelses- forhold gør sig gældende. a arbejdede indtil 1990 i det væsentlige på fuld tid, og det må lægges til grund, at det skyldtes hendes familiemæssige situation med mindre børn, at hun i tiden herefter var ansat på deltid. det må på denne baggrund anses for tilstrækkelig godtgjort, at hendes ansættelse på nedsat tid alene var af midlertidig karakter, og at hun, når børnene blev større, igen ville være begyndt at arbejde på fuld tid, hvis hun ikke var blevet udsat for arbejdsskaden. højesteret tiltræder, at hendes årsløn under disse omstændigheder i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 41, stk. 1,
3. pkt., skal fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling. det følger af det foran anførte, at der ved fastsættelsen af årslønnen ikke kan tages udgangs- punkt i lønnen for en souschef, og årslønnen skal herefter som anført af landsrettens flertal fastsættes med udgangspunkt i lønnen for en fuldtidsansat dagplejepædagog. højesteret tager herefter as påstand 2.3 til følge. thi kendes for ret: ankestyrelsen skal anerkende, at as erhvervsevnetab som følge af arbejdsulykken den
4. fe- bruar 1995 udgør 40 %, og at hendes årsløn skal fastsættes med udgangspunkt i lønnen for en fuldtidsansat dagplejepædagog med den anciennitet, som hun havde på tidspunktet for ar- bejdsskadens indtræden. landsrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal ankestyrelsen betale 60.000 kr. til statskassen. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. højesterets dom afsagt mandag den
5. august 2010 sag 122/2009 (
6. afdeling) dansk sygeplejeråd som mandatar for b (advokat karsten høj, beskikket) mod arbejdsskadestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat henrik nedergaard thomsen) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i glostrup den
7. april 2008 og af østre landsrets
8. afdeling den
9. december
10. i pådømmelsen har deltaget syv dommere: torben melchior, peter blok, per walsøe, børge dahl, lene pagter kristensen, poul dahl jensen og henrik waaben. påstande appellanten, dansk sygeplejeråd som mandatar for b, har nedlagt påstand om, at arbejdsska- destyrelsen skal anerkende, at årslønnen ved beregningen af erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskaden den
11. april 2001 udgør 294.000 kr., subsidiært 255.000 kr. indstævnte, arbejdsskadestyrelsen, har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning til ar- bejdsskadestyrelsen. anbringender dansk sygeplejeråd som mandatar for b har anført, at b på skadestidspunktet midlertidigt arbejdede på nedsat tid for at tage sig af sine børn, men at hun var fuldt arbejdsdygtig og havde mange år tilbage på arbejdsmarkedet. hendes erstatning for varigt erhvervsevnetab skal derfor efter arbejdsskadesikringslovens § 41, stk. 1,
12. pkt., fastsættes skønsmæssigt ud fra en arbejdsindtægt på fuld tid. til støtte for den beløbsmæssige opgørelse af sine påstande har b henvist til, at hendes løn i april 2001 for en ugentlig arbejdstid på 32 timer udgjorde 19.118,97 kr. hertil kommer diverse tillæg med i alt 2.128,23 kr. hendes månedsløn udgjorde således 21.247,20 kr. svarende til 255.000 kr. på årsbasis (afrundet). omregnet til ansættelse på fuld tid med 37 timer om ugen var bs månedsløn således 24.518,79 kr. svarende til 294.000 kr. årligt (afrundet). arbejdsskadestyrelsen har anført, at der i modsætning til reglen i erstatningsansvarslovens § 1, stk. 3, ikke er hjemmel i arbejdsskadesikringsloven til altid at ligestille værdien af arbejde i hjemmet med en erhvervsindkomst, og b har ikke ført bevis for, at hun, hvis hun ikke var kommet til skade, snarligt ville have påtaget sig arbejde på fuld tid. der er hverken i lovens ordlyd, dens forarbejder eller i administrativ praksis støtte for en formodningsregel om, at en kvinde – med børn og udearbejdende ægtefælle – som har valgt at arbejde på deltid, vil få udvidet sin arbejdstid til fuld tid, når der ikke længere er behov for at passe børnene, med den følge at hun skal vurderes, som om hun arbejdede på fuld tid på skadestidspunktet. der er ikke grundlag for at tilsidesætte arbejdsskadestyrelsens afgørelse af
13. juli 2004, hvorved bs årsløn blev fastsat til 244.000 kr. arbejdsskadestyrelsen tog ved afgørelsen udgangspunkt i bs løn for de tre første måneder i 2001, hvor hun arbejdede 32 timer om ugen, og der er ikke grundlag for i stedet at tage udgangspunkt i lønnen for april måned, idet hendes løn blev opreguleret pr.
14. april
15. endvidere skal ikke alle tillæg, som fremgår af lønseddelen for april måned, medregnes. højesterets begrundelse og resultat af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder højesteret, at det må anses for tilstrækkelig godtgjort, at bs ansættelse på nedsat tid – på skadestidspunktet 32 timer ugentligt – alene var af midlertidig karakter, og at hun igen ville være begyndt at arbejde på fuld tid, hvis hun ikke havde været udsat for arbejdsskaden. højesteret er endvidere enig med byretten i, at hendes årsløn under disse omstændigheder i medfør af den dagældende arbejdsskadesikringslovs § 41, stk. 1,
16. pkt., skal fastsættes med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling. højesteret har ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte størrelsen af den fuldtidsløn, som herefter skal anvendes ved beregningen af erstatningen for erhvervsevnetab, og hjemviser derfor sagen til fornyet behandling i arbejdsskadestyrelsen. thi kendes for ret: sagen hjemvises til fornyet behandling i arbejdsskadestyrelsen. i sagsomkostninger for byret og landsret skal arbejdsskadestyrelsen betale 90.000 kr. til dansk sygeplejeråd som mandatar for b. i sagsomkostninger for højesteret skal arbejdsskadestyrelsen betale 50.000 kr. til statskassen. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.