(727)med en vis, men mere begrænset ægtefællepension. med lemmerne med ægtefællepension var navnli g de (5.981 ), der var omfattet af regu lativ 2, som sagsøger l . for nemhed s skyld kaldes all e regulativer m ed ægtefællepension for det gam le regul ativ, sel vom det retteligt er flere. det bemærkes, at en efterlevende ægtefælle i stedet for med ægtefællepension kan være tilgodeset med f.eks. et engangsbeløb ved dødsfald før pensionering eller en arverente. den langt største enkeltgruppe af sagsøgtes samlede medlemsskare var de, der var bl evet m edlem efter l. januar 2003 og derfor var omfattet af det såkaldte regulativ o. regu lati v o omfattede ikke ægtefæ llepension, men gav derimod ret til et engangsbeløb, h vis medlemmet afgår ved døden før, den pågældende har oppebåret alderspension i l o år, svarende til kapitalværdien af 60% af d en alderspen sion, der vi ll e komme til udbet aling i de resterende år af de lo (arve- rente). dette bel øb kan medlemmet sikre sin ægtefæ lle (eller andre). dette element svarer til det, der gælder ifølge det nye regulativ. det gamle regul ati v omfattede 6.88 1 bidragsydende medlemmer. begrebet "depotværdi" for h vert enkelt medlem opgøres løbende en depotværdi , der er et må l for den i behold værende del af pensionsopsparingen . denne værdi skabes hovedsageligt af de gennem årene akkumul erede pension sbidrag, tillagt an del af formueafka- stet og fratrukk et andel i admini stration og forsikringsdækn inger, der sker for et år ad gangen . som følge af visse pensionselementers forsikringslignende karakter og/eller kollektive pr æg er de yde l ser, som et medlem modtager i h enhold ti l de saml e- de elementer, ikke nødvendi gvi s begrænset til depotværdien. hvis f.eks. et m edlem bli ver invalid efter få års medlemskab , vi l den sikrede invalidepension blive udbetalt, evt. gennem en meget lang årrække. omvendt - 17 - er det ikke sikkert, at et medlem vil modtage udbetalinger, der fuldt ud mod- svarer depotværdien. afgår et medlem således ved døden kort efter alderspen- sionering, kan de samlede udbetalinger blive mindre end depotværdien. for at pensionskassens økonom i kan hænge sammen, skal udbetalinger over depotværdien modsvares af besparelser ved mindre udbetalinger. dette er mu- ligt at styre via aktuannæssige beregninger. disse beregninger hviler på stati- stiske oplysninger om bl.a. forventet restlevetid for personer med en vis alder. over- og underbetalinger "bogføres" på depotkontiene. hvis f.eks. en person lever meget længe, hindres det, at depotværdien bliver negativ, ved at overføre restdepotværdier fra konti , hvor der ikke skal udbetales yderligere, men hvor der stadig er en positiv depotværd i. disse overførsler af restdepotværdier til dækning af (truende) negative depotværdier for andre medlemmer er netop ud- tryk for den kollektive tankegang og det forsikringssynspunkt, der præger dette område. det kræver sel vsagt en meget nøje aktuannæssig vurdering og bereg- ning af pensionskassens eksponeringer. når en person går på alderspension , styres alderspensionens størrelse i første række af depotværdien og pensionsalderen. jo senere medlemmet går på pensi- on og jo større depotværdi , jo højere pension kan udbetales. for beregninger af, hvilken årlig pension pensionskassen kan udbetale til det enkelte medlem , er den statistiske restlevetid af stor betydning , og den falder naturligvis med høje- re pensionsalder , og statiske erfaringer for ændringer i levetid vil nødvendigvis kunne føre til, at beregninger må justeres . i de senere år er der som bekendt sket en generel stigning i levealderen , som alt andet lige medfører , at den statistiske restlevetid vokser, da der ikke har været en tilsvarende udsættelse af pensioneringstidspunktet. tager pensionskassen ikke hensyn hertil , vi l en amberegning af dens forpligtelser i henhold til med- delte pensionstilsagn kunne føre til, at den ikke længere er økonomisk sund. når en person går på alderspension , må der ved beregningen af alderspensions- ydelsen ske et fradrag for den del af depotværdi en, der er reserveret andre dækninger, f.eks. engangsbeløb ved død og ægtefællepension. jo mere andre dækninger lægger beslag herpå, jo lavere beløb er der til rådighed for alders- pensionen. skal alderspensionen således holde et ønsket højt niveau -trods forlængede le- vetider -kan det derfor være nødvendigt at revurdere andre elementer, og evt. beskære eller helt opgive disse. ved denne vurdering må det holdes for øje, at alderspension selvsagt er det vigtigste element i pensionspakken. navnlig i kraft af et fornuftigt afkast af formuen har sagsøger l's depotværdi udviklet sig gunstigt i de senere år, nemlig således: ult imo 2012 1.403.268 kr., . .. ult imo 2013 1.527.460 kr., ... u ltimo 20 14 1.686.066 kr., ... ultimo 2015 1.795.273 kr., .... - 18 - stigningen skyldes tillige i en vis, men lavere, grad, at m edlemmerne, herund er sagsøger l , belastes med administrationsomkostnin ger, der er faldet år for år, ... sagsøger l 's yderligere pensionsbi drag er selvsagt også en del af bill edet. depot værdien er uændret ved den omlægning, som denne sag omhandler. ... kollektiv ægtefællepension indl edningsvi s anføres, at ægtefællepensionen er udtryk for en forsikringsdæk- ning, som medl emmet betaler til ved løbende, årlige fradrag af risikopræmi e fra depot et, ... h ver års præmi e dækker dødsfaldsrisikoen for et år. ved bereg- ning af alderspension en med ud gangspunkt i depotet sker der en reservation af kapitalværdien af de fremtidige risikopr æmier for ægtefællepensionen . ... fra et år til det næste påvi rkes forsikri ngspræmien i opadgående retning af den årligt stigende dødsfaldsri siko (risikoen for at dø indenfor forsikrin gsåret) og i ned- adgående retnin g af den stati stisk set faldende pen sionsperiod e (en evt. ægte- fælle er gennemsnitli gt også blevet et år ældre og har mindre restlevetid). ægtefællepensionen var kollekti v, hvilket indebærer, at m an ved fradraget af reservationen for ægtefællepension i beregningen af alderspensionen benytter standardi serede forudsætninger om frek vensen i medlemspopulationen af gifte m edlemmer og fordelingen af aldersforskellen mellem gifte medlemmer og de- res ægtefæll er. man ser altså ikke på, om det konkrete m edl em er gift eller ej , ligesom man ikke ser på aldersforskellen mellem m edlemmet og ægtefællen . hvis to m edl emmer har samme alder ved pensionering og samme depotværdi, får de derfor samm e ald erspension uanset, om den ene er ugift, m ens den anden har en f.eks. l o år yngre ægtefælle. standardforud sætningerne er fastsat såle- des, at pensionskassen efter en aktuarmæssig beregning kan bestrid e alderspen- sioner og ægtefællepensioner, bl.a. fordi besparel sen på ugifte medlemmer og medl emmer, hvis ægtefælle ikke overlever medlemmet så m eget som forud sat i standardberegningen, er stor nok til at dække merud giften t il gi fte m edlemmer med en ægtefælle, der overlever medlemmet længere end i følge standardbereg- ningen . disse beregninger forud sætter, at de kan foretages på hele medlemspo- pulationen (ell er med fl ere regulativer på populationen af m edlemmer omfattet afpågældende regulativ) . und er det gaml e pensionsregul ativ regnedes med en standardforud sætning om, at 80 % af medlemm erne va r gift og statistiske tal om aldersforskelle og levetider m.v. det forhold, at sagsøger l faktisk er gift, og med en ca. 5 år yng- re ægtefælle, har ikke spill et nogen rolle. en beregning, der havde taget hensyn hertil , ville føre til , at en beregnet kapit al værdi af en ægtefællepen sion af en given størrelse v ille bli ve høj ere end ved den faktiske, standardi serede bereg- ning. det samme ville selvsagt gæld e en beregning af, hvilken præmi e en til- sagnsgiver måtte beregne sig for at give tilsagn om en sådan dæknin g. sagsøgern e var således bl andt dem , der ud fra en statistisk betragtnin g sand- synli gvi s kunn e bli ve subsidieret af dels ugifte medl emmer og del s m edlemmer med en ældre ægtefælle. nu ligestilles alle medl emmer, sål edes at betalinger efter et medlem s død er upåvirket af civilstand (og en evt. ægtefælles alder), således som det har været tilfældet for all e medlemmer optaget efter l . j anuar 2003. - 1 9- var der i mid lertid i stedet for foretaget en individuel beregning af, hvad reser- vationen for ægtefællepension skulle koste, ville det ugifte medlem få en højere alderspension og blandt gifte medlemmer ville der være forskel , alt efter ægte- fællens alder. sådanne individuelle beregninger ville også være aktuarmæssige. de enkelte medlemmer vi l konkret kunne vise sig "dyrere" eller "billigere" for pensionskassen , men de aktuarmæssige beregninger tager alene højde for stati- stikken, og med et højt antal medlemmer kan det påregnes, at pen sionsydel ser- ne saml et set er ret så forudsigelige. dette er helt centra lt for en arbejdsmar- kedspensionskas ses drift og økonomi. pr. l . december 2013, altså lige før ændringen , vi lle ægtefællepensionsdækni n- gen udgøre årligt kr. 68.893. kapitalværdien heraf -altså det beløb, der skal reserveres ti l betaling for ægtefællepension ud af den saml ede depotværdi - er af pen sionskassens ansvarshavende aktuar beregnet til kr. 120.477 ud fra stan- dardforudsætningerne. var der foretaget en indi v iduel beregning under hensyntagen til, at sagsøger l faktisk var gift og med anvendelse af en aldersforskel på 5 år, vi lle kapitalv ær- dien have ud gjort kr. 24 1 .326. denne forskel på ca. kr. 120.000 - ca. 8% af den samlede depotværd i - kan ses som et aktuarmæssigt mål for den fordel, sagsø- ger l i forhold til et genn emsnitsmedlem havde af standardberegn ingen. for sagsøger l har dækningen af dødsfaldsrisikoen været meget billi g, ca.ha lv pris af, hvad en risiko ægte/individuel betragtning ville føre til. dette kan også ses som et mål for den subsidiering, gennemsnitsmedlemmerne ydede sagsøger l og sagsøger 2. efter oml ægningen bliver udbetalingen efter medlemmet s død den samme (eller ingen) uanset medl emmets civilstand. der er ikke længere nogen subsidiering. det skal dog huskes, at tallet er en ren ak- tuarmæssig størrelse. hvordan det faktisk kommer til at gå, afhænger af en uvis fremtid for det enkelte medlem , herunder sagsøger l , og medlemmets nærme- ste, herunder sagsøgte 2. men for pen sionskassen s samlede risici/forpligtelser vil de individuelle forskel l e dette jævne sig over en større medlem sportefølje. den kollektive tilgang skal selvfølgelig ses i lyset af, at ved indtræden i ord- ningen er medlemmerne typisk i tyverne, og det er helt umuligt at have nogen kvalificeret mening om, h v ilke medlemmer, der en dag v il efterlade sig en æg- tefælle, og hvor længe denne vil overleve medlemmet. over tid kan der tegne sig et noget klarere billede af sandsynligheden af, om der kan blive tale om æg- tefællepension , og stati stisk hvor længe, men det vil altid være underka stet li- vets usikkerhed . den fleksible ordning fra 1996 l 1996 indførte pen sion skassen den såkaldte fleksible ordning (regulativ
- l)for nye medlemmer. den indebar valgm uligheder i relation til dødsfaldsdækning, herund er valg mell em dødsfa ldssum og ægtefællepension, der kunne blive be- grænset i varighed i forhold til den livsvarige ægtefællepension, der hidtil hav- de været standard. sådanne begrænsninger ville naturligv i s komme medlemmet til gode, da de formindsker den reservat ion, der skal ske for ægtefællepension ved opgørelsen af, hvilken alderspension , der kan ydes. bestående medlemmer fik tilbud om at skifte til den fleksible ordning, hvad mange gjorde, mens an- dre, bl.a. sagsøger l , sagde nej tak. - 20- den fleksible ordning førte i praksis kun i begrænset omfang til , at de pågæl- dende medlemmer havde ret tilli vsvarig ægtefællepension, idet en sådan af mange medlemmer bl ev frava lgt til ford el for and re muli ghed er. den fleksibl e ordning repræsenterer således et skridt væk fra ægtefællepension . pensionspakken fra 2003 (regulativ
- o)l 2003 indførte pensionskassen den såkaldte pensionspakke (regul ativ 0), som bl ev indført som en fast ordning for alle nye medlemm er fra den l . j anuar 2003. pen sionspakken va r h elt uden ægtefællepension, men med engangsbeløb ved død, der kunne anvend es til at sikre ægtefæll en . ugi fte m edlemmer kunne råde over samme engangsbeløb til fordel for f.eks. en samlever, børn ell er an- dre. regulati v o indebar således, at den s ugifte medlemm er ikke længere - sta- tistisk set - skull e subsidiere de gifte. tidligere optagne bidragsydende med- lemmer kunn e skifte til pension spakken , hvad mange gjorde over de kommen- de år, hvorved de frava lgte den ægtefællepension , der m åtte være tilknyttet de- res hidtil gældende vilkår. regulativ o medførte som an ført, at der ikke længere var tale om subsidiering fra de ugifte til de gifte, herund er særli g til gifte med en yngre ægtefælle. ved m edlemmets død var udbetalingerne de samme uanset medlemmets civilstand og en evt. ægtefælles alder. det nye regulativ det nye pensionsregulativ (herefter : det nye regul ativ) indfører pr. l. ja nuar 20 14 en ny version af pensionspakk en over for alle ikke-pensionerede med- lemm er. de fleste var allerede omfattet af en tidligere version af pensionspak- ken, herunder alle medl emmer optaget efter l . j anuar 2003. antallet af medlemmer i pension skassen , der blev om fattet af det nye regul a- ti v, udgjorde i alt ca. 9 1.000 ikke-pensionerede m edlemmer (både bidragyden- de og hvilende). de fleste af disse, nemli g ca. 63.000, herund er ikke mindst de m ange medlemmer ind trådt efter l . j anuar 2003, havde dog allerede før over- gangen været omfattet af en tidligere version af pensionspakken, altså uden li vsvarig ægtefællepension. for de øvrige ca. 28.000 ikke-pensionererede m edlemmer var der tale om med- l emmer på et stort antal ordninger eller kombin ationer af ordninger. fokuseres på antallet af bid ragsydende m edlemmer, der var omfattet af en ordning med en livsva rig ægtefællepension i kraft af det gamle regu lativ, er tallet opgjort til præcis 6.881 , altså sagsøger l og 6.880 andre, ... af denne gruppe havde tæt på 90 % samm e ordning som sagsøger l, dvs. ægtefællepensionen var 60 % af alderspensionen . de resterende ca. 2 1.000 ud af de 28.000 er dels hvil end e medlemmer med forskellige ordninger, dels bidragsydend e medlemmer enten uden eller med en mere begrænset ægtefæll epension i forhold ti l l ivsvarig. pensionspakken (herund er det tidligere regulativ
- o)indeholder som nævnt ik- ke ægtefællepension (men en efterlevend e ægtefæll e kan tilgodeses gennem andre elementer i den samlede "pakke", hvoraf visse, der er egnet til at komme en efterladt ægtefælle til gode, bl ev styrket.) det nye regulativ indebærer, at der bli ver samme udbetalinger ved et medlems død før eller efter pensionering uanset, om medlemmet er ugift eller gift og i sidste til fælde uan set ægtefæll ens -21- alder og denned statistisk forventeli ge restlevetid . man kan sige, at alle får det, de har betalt for og betal er for, og at der ikke længere sker en subsidiering fra de ugift e til de gifte og fra ugifte og gifte med en ældre ægtefælle til gifte m ed en ung ægtefælle. administrationsomkostninger pensionskassens administrat ionsomkostninger er generelt faldet de senere år. andel i administrationsudg ifter debiteres medlemmernes depotkonti og sagsø- ger er debiteret følgende bidrag til administration: 20 12 3. 164 kr. 2013 1.107 kr. 20 14 846 kr. 20 15 555 kr. 20 16 390kr. det store fald fra 20 12 til 20 13 skyldtes, at satsen for omkostningsbidrag bl ev nedsat fra 7 % af pension sbidraget til et fast gebyr på kr. 600 plus l ,5 % af pensionsb idraget bidraget er siden gjort helt uafh ængig af det enkelte pensi- onsbidrag (samme bidrag for alle). det skal tilføj es, at de store fald i administrati onsomkostninger skyldes en ræk- ke bestræbelser på i m edlemmernes interesse at admini strere omkostningsef- fektivt det er ikke muligt at beregne, hvor stor effekten af sammenl ægningen af alle bidragsbetalende medlemm er fra en række regulativer til alene at være omfattet af det nye regul ativ har bidraget med til den saml ede, bet ydelige be- sparelse. det bemærkes, at alle omkostningsbesparelser kommer m edlemmerne til gode. . .. adm inistrationsomkostningerne fordeles mellem alle medlemmer. " forklaringer a har forklaret bl andt andet , at hun blev udd annet pædagog i 1976 og ansat fast i en institution i gentofte kommune i 1979. hun var ansat i den samme institution, til hun gik på pen sion den l. april 20 18. hun og b har været samlevende , siden de var henhold svis 27 og 23 år, og de indgik registreret partnerskab i 1989. b havde ingen pen sionsordning, så de havde indrettet sig på, at der i hendes pensionsordnin g var en ægtefæll epension, da b også er 4 år yngre end hend e. dette var også baggru nden for, at de ved pensionsoml ægn ingerne i 1996 valgte at bibeholde en pensionsordnin g med livsvar ig ægtefællepension . forinden dette valg havde de været til et rådgivningsmøde, hvor en medarbejd er fra pen sionskassen på forespørgsel havde rådet dem til at bli ve i den pågældende ordning, da der ikke fandtes nogen bedre ordning for dem . hun har ikke selv -22- talt med pensionskassen om ændrin gerne varslet i sommeren 20 13, da hun på dette tid s- punkt var ret syg som følge af en levertranspl antation og havde fået at vide, at hun nok kun havde ca. 7 år tilbage at leve i . hun deltog ikke i n ogen ori enteringsmøder, og da hun ikke bruger computer, overlod hun korrespondancen m v. til b. de havde ingen overvej elser om , at den nye ordnin g fra j anuar 20 14 kunn e være en god ordning for dem, da de øn skede at opreth olde ægtefællepensionen på grund af begges sygdom, og da b er yngre end hende. hun har ikke haft nogen dialog m ed pensionskassen om en særlig ordning for dem . b h ar fork laret blandt andet, at hun bru gte megen tid på hen vendelser til pensionskassen efter varsl et om ændrin gerne i sommeren 2013. a var involveret i det hele. de var ikke interesserede i at opgi ve ægtefællepensionen, som de havde indrettet sig i forhold til. ændringerne, herund er engangsbeløbet ved dødsfald , var i kke interessante for dem . de bl ev i 1996 af pensionskassen rådet til at blive på den gaml e ordning med ægtefællepension , uanset at dette betød , at der også var en tilkn yttet børnepension. de kunn e ikke få adgang til tall ene vedrørende konsek venserne af ændrin gerne pr. l . j anuar 20 14, før de fik brev herom fra pensi onskassen i november 20 13, se!vom der havde været hen vist til , at de kunne se disse tal på pensionskassens hjemmeside. de bl ev efter deres henvend else til pension skassen ikke tilbudt et individuelt rådgi vningsmøde. de bad heller ikke om et sådant. bortfaldet af ægtefællepensionen betyder, at hun , hvis a afgår ved døden før hende, kun har sin folkepension at leve for. frank cederbye har forkl aret bl andt and et, at han udd annet aktuar i 1984 og har været be- skæftiget i forsi kringsbranchen siden . h an har været ansvarshavende aktuar i pbu siden 2011. pbu, der er ejet af medlemm erne, er baseret på et "hvil e-i-sig-selv"-princip, således at pensionskassen ikke skal tje ne på virksomheden. processen m ed at ænd re pensionsord- ningern e begyndt e om kring årsskift et 201 1/12, da h an blev ansat i pensionskassen, og ske- te på baggrund af statistikker mv., herund er et nyt levetidsbenchm ark fra finanstilsynet, om forventede levetider. den forventede længere l evetid for pædagoger vill e, om ikke til- tag blev i værksat, alt andet lige ind ebære, at pensi onerne m åtte nedsættes. størrelsen af det enkelte medl ems alderspension bestemm es af m edlemmets alder på det relevan te tid spu nkt og depotets størrelse. det enkelte medlem s depotkonto består af de saml ede indbetal inger vedrørende m edlemmet samt afkast heraf fratrukket udgifter til ad- mini strati onsbidrag og eventuelle ti il ægsydelser i form af risikoafdækninger, herunder dødsfaldsdækninger og størrelsen heraf. til dødsfaldsdækninger hører også en ægtefælle- -23- pension . risikoen for dødsfald, der er forskellig afhængi g af, om man er ung eller gammel, ind regnes, når man laver risikovurderinger og beregn er pr æmien på en dødsfaldsdækning. derim od er det nogenlund e sikkert, h vomår medlemmer vil gå på pension og dermed h ar krav på alderspen sion , som er det , der prim ært spares op til i pensionskassen. medlemm er- nes indbetalinger fradrages en præmie til dødsfaldsdækninger og invaliditetsdæknin ger. denne præmie fastsættes årligt til dæknin g af den aktuell e risiko, således at der ikke er en opsparing for det enkelte medlem til disse dækninger. der er tale om en ren forsikrings- præm ie, som er tabt , hvis forsikringsbegi venheden ikke indtræder, svarerende til f.eks. en brand forsikring. u nd er det nye regulati v bet al es en gennemsnitli g præmie til afdækning af f.eks. dødsfaldsdæknin gen , således at all e medlemmer årli!,rt betaler den samm e præmie . ved pensionens indtræden reserveres der af depotet den risikopræmie, der i de komm end e år skal betal es til dødsfaldsdækningen . hvis f.eks. dødfaldsdækningen halveres, vil beløbet til rådighed for alderspensionen dermed bli ve større. bidrag ydet frem til 2014 bl ev indbetalt på depotkontoen , og medl emmer, der h avde ægte- fællepen sion, bl ev som følge heraf belastet m ed større risikopræmier, end det er til fældet und er den nye ordning, h vor der ikke sker betaling af risikopræmie hertil. de m edlemmer, der allerede var på en ny ordning ud en ægtefællepension , fik ved ændringerne pr. l . ja nuar 2014 nedsat deres dødsfaldsdækning fra 1.275.000 kr. til 800.000 kr., således at alle med- lemm er fik ju steret deres ordninger med henblik på at sikre den høj st mulige alderspension. dette var hovedfo rmålet m ed den skete oml ægn ing. med alle medlemmer på den samm e ordnin g bl ev ordningen mere gennem skuelig, og alle medlemmer får m ed den n ye ordnin g det samme udbetalt, uan set om de er gift eller ugift. as ordning var en af de dyre, gaml e særordnin ger, der er omtalt i brevet fra juli 201 3. heri fik det enkelte medlem opl ysning om en række forsikringsdækninger, der ville gælde for alle m edlemm er fra l. j anuar 2014, m ens det, pbu ville sende til m edlemm erne i november 2013, var en gennemregning af det enkelte medlems depot, h erunder med opl ysning om, hvorledes alderspensionen ville se ud efter ændrin gerne pr. l . j anuar 20 14. forsikringsdækningerne var gældend e pr . l . j anuar 20 14, m ens alderspen sionen og arverenten først v ille bli ve aktuelle sen ere, n år de relevante begivenheder indtraf. der kun- ne ikke aftal es indi viduell e særordnin ger i forhold til de varslede ændrin ger pr . l .j anu ar 2014, da ændrin gerne var aftalt med arbejdsmarkedets parter, men hvis et medl em valgte at gå på pension inden den l . j anuar 2014, vill e den gaml e ordnin g fortsat have været gæt - -24- dende. medlemmerne, herund er a, bl ev orienteret herom ved et brev fra augu st 2013. for 20 12 udgjorde den samlede risikoafdækningspræmie, herund er præmien for risikoaf- dækning for tab af erhvervsev ne og for ægtefællepensi onen, for a s vedkomm ende 15. 140 kr., hvilket beløb er faldet til ca. 2.000 kr. i 2014 som følge af ændringerne. dette medfører en forøgelse af depotværdien svarende til di fferencen. der er ikke sket ændrin ger i depotværdien i øvrigt, m en al ene sket en oml ægnin g af de ydel ser, der kan komme til udbetaling. ægtefællepen sionen var en forsikri ngsordnin g, som a ikke havde sparet op til i sit depot. nå r beløbet til invalidepension falder, betyder det også en mindre risikopræmi e til dækning heraf. en sum på 800.000 kr. til udbetaling ved dødsfald inden pensionen er samlet set billi gere i relation til risikopræmien end en sum på 325.000 kr., når ægtefællepensionen samtidig bortfalder. arverenten er en garanteret ydelse i de første l o år efter pensionen, som er kommet til, da ægtefællepen sionen bortfaldt. arverenten kommer, modsat ægtefæll epensi onen , til udbetaling, hvi s ægtefællen er død, når medlemmet dør. den pen si on, som a får udbetalt, efter hun pr. l . april 2018 er gået på pension , er bl evet større, end den ville have været under den gaml e ordning, da depotet und er den nye ordnin g er vokset mere, end det v ille have gjort und er den gamle ordnin g. det skyldes en mindre risikopræmi e samt en betydelig reduktion af administrationsomkostningerne. der er en direkte sammenhæng mellem depotets stør- relse og størrelsen af den pension, der udbetales. hvis pbu havde givet m edlemmerne mulighed for at bli ve på den gaml e ordning, vill e gifte m edl emm er typisk h ave va lgt at bli ve på den gamle ordning, mens ugifte v ille h ave valgt at skifte til den nye ordning. dette ville i givet fald have påvirket risikopræmien for dem , der forbl ev på den gamle ordnin g, i opadgående retning, da der ville være færre til at betale præmien til ægtefæll epensionen -såkaldt anti selektion. han kan i kke sige, hvad den årlige ægtefællepen si on v ille have ud gjort idag, hvi s den gamle ordning var fortsat, men den var fastsat til 60 % af ald erspensionen . om denne samlede udbetaling i givet fald vil være større end 800.000 kr. vil afhænge af, hvor længe den efterl evend e ægtefælle l ever. medlemmerne har generelt taget godt imod ændringerne. pbu fik omkrin g 20 henvend el- ser i den anledning, hvoraf ca. 12 drej ede sig om ægtefællepensionen. 4 af disse ca. 12 sa- ger bl ev indbragt for ankenævnet for forsikring med samme ud fald som as sag. de fik ingen reaktion er fra de medlemmer, hvis dødsfaldsdækning blev ned -25- sat. han kan bekræfte de ta l og aktu annæssige forklaringer, der fremgår af red egørelsen i pbu 's påstandsdokument rent aktuannæssigt ville det være muligt at give a den gamle ordning tilbage, men administrativt ville det være meget tungt og omkostningskrævende. sune schackenfeldt har forklaret blandt andet, at han er uddann et juri st og blandt har været direktør i et andet forsikringsselskab, inden han i august 2016 blev direktør i pbu . efter omlægningen pr. l. j anuar 2014 fik pensionskassen branchen s næstlaveste admini strati- onsomkostninger som følge af forenklingerne . det væsentligste element for udvik lingen af det enkel t medlem s depot er afkastet , hvor pbu, n år man ser over hele i ndbeta l ingspcri o- den, i 2017 har opnået at forøge depotet med 2 kr. i afkast for hver krone, der er bl evet indbetalt af medlemm et. de delegerede i pbu har fokus på egenpen sionen, det vil sige alderspensionselementet, og der er fokus på at maksimere depotstørrelsen, da pædagoger- hvervet traditionelt er et lavtlønsområde. han kan af pen sionskassens dokumenter se, at omlægningen pr. l. januar 2014 bl ev drøftet grundigt i både bestyrelsen, hvor der både er arbejd stager- og arbejdsgiverrepræsentanter , og i delegeretforsamlingen . arbejdstagerne har flertallet i pbu's bestyrelse. omlægningen er godkendt af arbejdsmarkedets parter. procedure a og b h ar til støtte for deres påstande gjort gældende navnlig, at de mark ante og følelige ændringer af a s pen sionsordning pr. l . j anuar 2014, hvorved navnlig den livsvarige ægtefælledækning bl ev fjernet, er ugyldige, idet deres ydelser og dækninger i henho ld ti l den hidtidig gældende ordning de facto er bl evet væsent ligt forringede. henned er de, som et mindretal i pbu, omfattet af de såkald- te dyre særordninger , blevet stillet urimeligt ringe, jf. aftalelovens § 36, li gesom der ikke kan ses bort fra deres beretti gede forventninger. den adgang i pensionsregulativerne , som pbu 's bestyrel se har til at foretage ændringer med tilslutning fra bl andt and et arbejdsmar- kedets parter , indebærer således ikke, at pbu helt kan afskaffe f.eks. en ægtefællepension , og det gælder særligt , når det kun sker for et mindretal. en sådan ændring m å kræve lov- hje mmel. ændringerne indebærer ikke ubetydelige , uproportionale og intensive forringelser for dem begge i fremtiden , allerede fordi b har været begunstiget i policerne. disse ændringer er et indgreb i as velerhvervede rettigheder og berettigede forventninger i form af de pen sioner med tilhørende dækninger, som hun har sparet op til i -26- over 33 år. ændrin gerne betyder konkret , at b ved as død som f.eks. 65-årig vil få et engangsbeløb på ca. 750.000 kr. udbetalt, h vilket beløb nedtrappes årli gt over l o år, og dør a som 75-årig eller senere, vil b ingen pension få efter a . engangsbe løbet vil endvidere kun dække, indtil b fylder 7 1 år, men s hun und er den hidtidige ordning ville mod tage 75.000 kr. årligt resten af sit li v. de har begge brugt m egen tid, energi og rettidig omhu på at få opsparet og tilrettelagt en adækvat og optim al pensionsordning , som også dækker b. deres økonomi, li vskvalitet, l evevej samt pension er baseret på den ordning og pensionspakke med ægte- fællepension , som de i god tro og i tillid til fremtiden tilvalgte pr. l .januar 1996, og som a siden via sin arbejdsgiver har indbetalt pen sionsbidrag til. pbu har ansvaret for at sikre, at pædagogernes pension reelt dækker pædagogernes behov såvel i opsparingsfasen som i pensionstilværelsen. ændringerne pr. l. januar 20 14 ramte især medlemmerne i aldersgruppen 50 - 65 år, herunder a , som i god tro i over 33 år h ar indrettet sin og bs tilværelse i tillid til pen sionsordningen s hidtidige ydelser og dækninger. a og b h ar bestri dt, at varsl ingen fra juli 20 1 3 og senere ud aterede breve og oversigter fra pbu ud gør en klar, forud sigelig, udtømmende og gyldig varsling af ændringerne, der muliggjord e en adækvat stillingtagen fra dem som ikke pensi- onskyndige og som ikke professionelle. der er således ikke i breve mv. sket sammensti l- ling af den eksisterende pensionsordni ng over for de varsl ede ændringer, ligesom pbu har undladt f.eks. at fremhæve konsekvenserne afbortfald ægtefællepensionen. h ertil kommer , at pbu først kunn e fremlægge præcise tal så sent som i november 2013. a og b kunne dermed først ca. l m åned før ikrafttræden af de radik ale ændringer og efter deres advokats henvendelse til pbu få oplyst konsekvenserne af ændringerne. det er et urimeligt kort varsel for ikke profession elle pædagogmedlemmer for på forsvarlig måde og adækvat at kunne nå at skulle skabe sig et totalt overblik over de radikale og følelige ændringers betydning her og nu og for fremtiden, herunder i relation til ægtefælledækningen. et sådant varsel må være l ængere, jo tættere et m edlem kommer på pensionsalderen . endvidere levede pbu's information ikke fuldt tilstrækkeligt op til reglerne om informati- on og god skik . a og b havde ved modtagelsen af varslet i -27- juli 2013 om ændrin gern e begge ikke ubetydelige helbredsprobl emer og derfor meget svært ved at overskue, h vad de varslede ændrin ger helt konkret ville komme til at betyde for deres fremtidige pensionisttil værel se, herund er hvis en af dem afgik ved døden. de kontaktede telefonisk pbu, som lovede at vende tilbage i august 2013 m ed eventuell e mu- ligheder for dem, m en det skete aldrig. pbu har ikke godtgjort, at m an har foretaget navn- lig økonomi ske og aktuannæssige an alyser af konsekvenserne af de varslede ændrin gers konkret e betydnin g for a og b, og de modtog heller aldrig konkret mundtlig vejl edning eller rådgivning om netop deres konkrete pension spakke og de pen sionsretlige og økonomi ske konsek venser heraf før efter den l . j anu ar 20 14. endvidere har pbu ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor a ikke kunn e forbli ve på den pensionsordni ng, som hun valgte i 1996, og dermed kunne bib eholde den ægtefællepension , der var et vigt igt el ement for dem begge. der er ubestridt tal e om betydeli ge, følelige økonomi ske indgreb og ændringer i as og bs vel erhvervede og opsparede rettigheder, herund er ej endomsrettigheder, som tillige er beskyttede efter den europæiske menneskerettighedskonventi on, herund er artik el l i till ægsprotokol l . det i den subsidiære påstand indeholdte kompensation sbeløb er opgjort skønsmæssigt. pbu h ar som sit hovedanbrin gende gjort gældende, at indførelsen af det nye pensionsregu- l ativ pr. l . j anuar 20 14 er gyldigt varslet og gennemført i overensstemmelse m ed den mu- lighed for ændrin g, der var i de gaml e regulativer, herunder det regulativ, som as arbejdsmarkedspension hidtil havde været omfattet af. ændringerne var ikke rettet m od bestemte medl emm er, og det kunne på ændrin gstidspunkt et ikke v ides og vides fortsat ikke, om ændrin gen fakti sk vil v irke til skade for hende og b. hertil kommer, at der i den detaljerede finan si elle lovgivning ikke er bestemm el ser, der kan føre til ugyldighed, heller ikke støttet på god skik-reglerne. ændrin gen er sket m ed tiltræden fra overenskom stpart erne og efter drøftelse på del egeret- møder, og der er foretaget en generel oml ægning af pensionsydel ser ud fra en vurd ering af, hvad der gen erelt og typi sk tjente m edlemm erne bedst. den stigende l evealder medfører, at der måtte gennem føres tiltag, der sikrede fortsat balance mell em depotværdier og ydelser. for at kunne fastholde en fornuftig alderspension har det derfor været nødvendigt at ændre bl andt andet på reglerne om ægtefællepension . -28- det er således sagligt, når ændringerne indebærer en opprioritering af medlemmerne s egenpension og en højere grad afligestilling mellem gi fte og ugifte medlemmer samtidig med , at alle bidragsbetalende får nedsat deres ri sikopræmier som følge af blandt andet af- skaffelsen af ægtefællepens ionen. finanst ilsynet har da også konkluderet , at der ikke er sket tilsidesættelse af god skik. virkningen af ændringen er ikke udtryk for, at a og b still es ringere, eller at der er tilstræbt en omfordeling af as eller visse medlemsgruppers pension sopsparing til fordel for andre medlemmer. ændringerne er derimod fastsat på grundl ag af kollektive, generelle forudsætninger og ved indførelse af generell e regl er, hvorved medlemmerne i højere grad får, hvad de betaler for. de ugifte og de gifte medlemmer med samme depotværdi får samme alderspension og samme udbetalinger ved død. rimeligheds synspunkter kan således ikke føre til, at a også i de kommende år skal kunne oprethold e en billig dødsfalds- dækning, der ved en individuel beregning ville være langt dyrere end et beregnet standardbeløb for hele medlem skredsen , og som andre medlemmer så reelt skulle finansiere. pension skassen kan med tiltræden fra arbejdsmarkedets parter gennemføre generelle æn- dringer af sine dæknin gsordninger, uden at det enkelte medlem under henvisning til sine konkrete forhold kan gennemføre krav ved domstolene om at blive stillet som om , en så- dan ændring ikke var sket, uan set om vedkommende kan pege på ind ividuelle forhold , der i en eller and en grad kan sandsynliggøre, at vedkommende og hendes nærmeste måske en gang i fremtiden ville være bedre stillet ved status quo og eventuelt på ændringstidspunktet ville have foretrukket status quo. det må i særlig grad gælde, hvor disse forhold end ikke var pensionskassen bekendt. stillingen kunne have været en anden, såfremt en nærmere defineret gruppe var udtaget til negativ særbeh andl ing, hvilket der imidlertid ikke er tale om. hvis der skal fastsættes regler , der begrænser muligheden for, at arbejdsmarkedspensions- kasser med virkning for fremtiden og med ti l slutning fra arbejdsmarkedets parter k an æn- dre sine pension sregulativer og denned ydelser blandt andet i lyset af ændrede forhold, bør det overlades till ovgivningsmagten at gøre dette. det vi l blive en ren frihåndstegning, hvi s domstolene skal opstille sådanne regler. det vil medføre uoverstigelige vanskeligheder med grænsedragninger, og det vil udgøre et bet ænkeligt indgreb i arbejdsmarkedets parters aftalefrihed. domstol ene bør være yderst tilbageholdende med uden et klart retsgrundlag at gribe ind i aftaler mellem arbejdsmarkeds parter . -29- det er ikke muli gt at ændre et pensionsregulativ, uden at nogen af medlemm erne eller de- res nærmeste risikerer at bli ve ringere stillet. dette kan kun udelukkes ved fuld stændig bevarelse af statu s quo. eventu elle grænser for ændringer må derfor tilkomm e lovgiv- ningsmagten. det vil være en umulig opgave og ganske savne forankrin g i dom stol enes funktion i sam- fundet, at domstolene skal indlad e sig på at til sidesætte en generelt rimelig og velbegrundet oml ægning omfattende en større kreds, blot fordi enkelt e m edl emmer k an pege på person- li ge og for pensionskassen ubekendte forhold, f.eks. ung ægtefælle eller egne helbredspro- bl emer, der måske kan føre til , at det over tid vil vise sig, at dette medlem bli ver ringere still et end und er de hidtidi ge regler. m ed hensyn til varsling af ændringen har pbu fremh ævet, at a ikke skulle træffe et va lg, og at hun all ered e i starten af j u li 2013 bl ev klar over, at ægtefællepen sionen ville blive afskaffet pr. l. j anuar 2014. pbu har endelig bestridt , at der ved ændrin gerne skulle være sket en krænk el se af as og bs kon venti onssikrede menneskerettigh eder. landsrettens begrundelse og resultat parterne er enige om , at a - i forbind else med pbu's indførelse af en ny arbejdsmarkedspensionspakke pr . l . j anuar 1996 -valgte at forbl ive på pensionsord- ningen regul eret af pensionsregulati v 2. denne ordning var sammen sat af dels en opspa- ring til alder i form af alderssum og livsvarig pen si on, dels en række ri sikoafdækkede ydel- ser i form af blandt andet sumudb etalinger ved invaliditet , kritisk sygdom og død samt inva lidepension, ægtefællepension og børnepension ved henholdsvi s inva liditet og død . det lægges efter bevi sførel sen videre til grund , at pbu i 20 11/20 12 påbegyndte overvej el- ser om, hvordan pension skassens pensionsprodukt kunn e tilpasses m ed henblik på navnl ig at sikre, at medlemmern es alderspen sion ikke med tiden blev udhul et som følge af det for- hold, at den gennem snitlige l evetid for pædagoger var blevet højere ud en , at dette havde ført til en tilsvarend e ud skydel se af det gennem snitli ge pen sioneringslidspunkt af betyd- ning for n ævnte tilpasningsovervej el ser indgik tilli ge et ønske hos pbu om at gøre pen si- onsproduktet mere enkelt og gennemskueligt samt at minim ere administrati onsomkostnin- gerne. - 31 - af § 20 i pensionsregul ativ 2, der trådte i kraft den 1.j anuar 20 13, fremgår bl andt andet: "bestyrelsen kan foretage ændringer i pensionsregul ativet under iagttagelse af de i lønoverenskomsterne indgåede aftal er herom. indskrænkn ing i medlemmernes etab- lerede retti gheder kræver godkendelse af overenskomstparterne." parterne er enige om, at den omlægning af pbu 's arbejdsmarkedspensioner , som pensi- onskassens bestyrel se herpå vedtog i juni 2013 (med virkning fra den l . januar 20 14), og som a første gang blev und errettet om primo j uli 20 13, blev gennem- ført i overensstemme lse med § 20 i pensionsregulativ 2, herunder at overenskomstparter- nes samtykke blev indhentet. om de gennemførte ændringer i as arbejdsmarkeds pensionsordni ng pr. l. j anuar 2014 lægger l andsretten efter bevisførelsen til grund , at as pen sionsdepot forblev uberørt , at hendes livsvarige alderspension (med tillæg af en ny ra- tepensionsydelse) forblev den samm e eller marginalt højere, at den skattefri engangsudbe- tal ing ved a s eventuelle død inden pensionering blev forhøjet fra 325.000 kr. til 800.00 kr., at der blev indført en ny engangsudbetaling ved død efter alders- pen sionering (aftrappes over l o år), samt at den del af det årlige pensionsbidrag, der går til bet aling af risikoafdækkede ydelser samt administration, er reduceret endog ganske mar- kant. det lægges endvidere til grund , at de gennemførte ændringer ikke kun har haft betydning for de 6.881 medl emmer, der som a indtil den 3 1. december 20 1 3 havde en ordning med en livsvarig ægtefællepension. der blev således for alle pensionskassens ikke-pension erede medlemmer indført samme arbejdsmarkedspensionsordning, herunder blandt andet for pensionskassens yngre medlemmer (under 40-50 år), der måtte tål e, at den skattefri engangsudbetalin g ved død inden pen sionerin g blev reduceret fra 1.275.000 kr. til 800.000 kr. for så vidt angår ændringerne i as og de øvrige medlemmers arbejdsmark edspensionsordning, og som for a indebar blandt andet ophør af ægtefællens adgang ti l at opnå li vsvarig ægtefællepension i t ilfælde af hendes død før ægtefællen, finder landsretten , at disse er gennemført ud fra saglige hensyn til at sikre pensionskassens medlemmer som helhed en rimelig alderspensio nsydeise og und er behørig h en syntagen til samtidig at sikre samtlige medlemmer og disses nære pårørende en rimelig dækning i tilfælde af et - 32 - medlems invaliditet eller død. landsretten har ved vurderingen heraf tillagt det betydning , at der er tale om en overenskomstbaseret, kollektiv pensions‐ ordning, hvor adgangen for pensionskassen, der ikke er bekendt med det enkelte medlems forhold og forudsætninger, til, baseret på aktuarmæssige beregninger over gennemsnitlig levetid samt risiko for invaliditet og død og med respekt af de begrænsninger, som følger af rel evante pensionsregulativer , at foretage sagligt begrundede ændringer for så vidt angår ikke-aktualiserede dækninger mv. må være ganske vid. landsretten finder endvidere, at underretningen af a om ændringerne, hvis rækkevidde hun og b helt åbenbart forstod allerede i begyndelsen af juli 2013, hvor de indgav klage over ændringerne til pbu, ankenævnet for forsikring og finanstilsynet, har været tilstrækkeligt konkret og målrettet hendes individuelle forhold , ligesom underretningen er sket med et passende varsel. landsretten bemærker endelig, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at fast- slå, om de ændringer, der er gennemført i as arbejdsmarkedspensionsordning, vil blive til fordel eller ulempe for hende og b under disse omstændigheder, og da de gennemførte ændringer ikke har indebåret et ind- greb i as pension srettigheder i strid med artikel l i tillægsprotokol nr. l til den europæiske menneskerettighedskonvention , er der ikke grundlag for at fastslå, at pbu 's ændring af as arbejdsmarkedspensionsordning med virkning fra den l . januar 20 14 er ugyldig. pbu frifindes derfor for a og bs principale på stand . da der af de anførte grunde heller ikke er grundlag for at tildele a og b en kompensation, frifindes pbu endvidere for a og bs subsidiære påstand. efter sagens udfald skal a o g b (di sses retshjælpsfors ikring), subsidiært statska ssen, beta le sagsomkostninger for landsretten til pbu med 85.000 kr. ved fastsættelsen af beløbet , der omfatter ud gifterne til advokatbistand inkl. moms, er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og betydning. - 33 - thi kendes for ret: pædagogernes pension - pensionskassen for pædagoger frifindes. i sagsomkostninger for landsretten skal a og b (disses retshjælpsforsikring), subsidiært statskassen , inden 14 dage betale 85.000 kr. til pædagogernes pension -pensionskassen for pædagoger. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. publiceret til portalen d. 06-07-2018 kl. 10:23 modtagere: sagsøgte pædagogernes pension - pensionskassen for pædagoger, advokat (
- h)steen petersen, advokat (
- h)eigil lego andersen, sagsøger a, sagsøger b