dom afsagt den 23. december 2016 af østre landsrets 12. afdeling (landsdommerne bloch andersen, henrik gam og janni christoffersen). 12. afd. nr. b-1943-14: bankernes edb central a.m.b.a. (advokat mic

§ 97et beløb svarende til differencen mellem 60.152.494 kr.

og hovedstolen for det beløb, som fs finans iii a/s tilpligtes at betale til bankernes edb central a.m.b.a.

1. frifindelse i forhold til de sagsøgtes selvstændige påstande. de sagsøgte, fs finans iii a/s, tidl. amagerbanken af 2011 a/s, og amagerbanken aktie- selskab under konkurs har nedlagt følgende påstande:
2. frifindelse over for sagsøgerens påstande.
3. fs finans iii a/s, tidl. amagerbanken af 2011 a/s, har nedlagt selvstændig påstand om, at bankernes edb central a.m.b.a. tilpligtes at betale 137.592.000 kr. med tillæg af procesrente fra svarskriftets indlevering.
4. amagerbanken aktieselskab under konkurs har nedlagt selvstændig påstand om, at bankernes edb central a.m.b.a. tilpligtes at betale 137.592.000 kr. med tillæg af procesrente fra svarskriftets indlevering. sagsfremstilling bankernes edb central a.m.b.a. bankernes edb central a.m.b.a., herefter bec, er en ud af tre datacentraler i danmark, der leverer it-ydelser til den finansielle sektor, navnlig i form af udvikling, drift og support af it- systemer og -løsninger. de andre datacentraler på området er foreningen bankdata f.m.b.a. (bankdata) og skandinavisk data center (sdc). alle pengeinstitutter i danmark, bortset fra danske bank og nordea, er tilknyttet en af de tre datacentraler. - 4 - bec, der er registreret som et andelsselskab med begrænset ansvar, blev stiftet i 1970 og er organiseret som en forening med en række pengeinstitutter som medlemmer. amagerbanken a/s var medlem af bec fra 1979 og frem til bankens afvikling i
5. medlemmerne er forpligtet til at aftage deres it-ydelser fra bec og har endvidere pligt til at betale systemafgifter på alle bec’s systemer, uanset om medlemmet vælger at bruge systemerne. ud over medlemmerne har bec et større antal servicekunder, der er finansielle virksomheder inden for bank og pension. servicekunderne køber ydelser og it-løsninger hos bec på grundlag af en indgået kontrakt. bec’s øverste myndighed er generalforsamlingen. bestyrelsen, der primært består af re- præsentanter for medlemmerne, er den øverste ledelse. der er endvidere nedsat et rådgivende udvalg med underliggende styregrupper, som blandt andet har til opgave at prissætte bec’s ydelser og løbende drøfte bec’s udviklingsarbejde og sikre medlemmernes involvering heri. prisfastsættelsen sker ifølge vedtægternes § 8 således, at der så vidt muligt skabes dækning for udgifterne, herunder afskrivninger, og det af bestyrelsen tilsigtede afkast. medlemmerne skal om nødvendigt dække et underskud, og medlemsbidrag til dækning af underskud beregnes på grundlag af medlemmets omsætning med foreningen. medlemmerne skal foretage kapitalindskud, jf. vedtægternes § 4, som fastsættes i forhold til medlemmets omsætning hos bec. kapitalindskuddet tjener til sikkerhed for medlemmets forpligtelser i tilfælde af medlemskabets ophør, herunder betaling af udtrædelsesgodtgørelse. medlemskab af bec kan opsiges med 5 års varsel til udløbet af et regnskabsår, jf. ved- tægternes §
6. hvis et medlem – uanset årsagen hertil – ophører med at eksistere som selvstændig virksomhed eller juridisk enhed, eller bliver et medlem erklæret konkurs, træder i betalingsstandsning eller lignende, ophører medlemskabet af foreningen straks og uden varsel, jf. vedtægternes §
7. ophører et medlemskab – uanset årsagen hertil – bortset fra ophør som følge af opsigelses- varslets udløb, skal medlemmet betale en udtrædelsesgodtgørelse til foreningen, jf. ved- tægternes §
8. udtrædelsesgodtgørelsen beregnes på grundlag af medlemmets omsætning - 5 - med bec i det sidste hele regnskabsår, hvor virksomheden har været medlem. udtrædel- sesgodtgørelsen udgør 50 % af den omsætning, der ville påløbe fra udtrædelsesdatoen, og indtil ophør kunne have fundet sted ved opsigelse med det vedtægtsmæssige varsel, dvs. 5 år. udtrædelsesgodtgørelsen forfalder til betaling 8 dage efter, at størrelsen er beregnet og meddelt det udtrædende medlem. tvist om beløbets beregning suspenderer ikke betalings- forpligtelsen. ophører et medlemskab, og er ophøret indtruffet som følge af eller i forbindelse med begivenheder, der indebærer rekonstruktion af medlemmet, er bec’s bestyrelse bemyndiget til at nedsætte udtrædelsesgodtgørelsen, dog ikke til et beløb under det pågæl- dende medlems omsætning med bec i det senest afsluttede regnskabsår. ophører en virksomhed med at være medlem, uden at ophøret skyldes udløb af opsigelses- varslet, er det pågældende medlem berettiget til i en periode på indtil et år efter medlem- skabets ophør at få udført de hidtil udførte opgaver hos bec på de vilkår og til de priser, der gælder for servicekunder, jf. vedtægternes §
9. medlemmernes samlede kapitalindskud i bec blev i perioden fra 2005 til 2009 forøget fra 394 mio. kr. til 1,1 mia. kr. i
10. ved udgangen af 2010 udgjorde medlemmernes samlede kapitalindskud 1.053.943.963 kr., heraf 137.592.000 kr. fra amagerbanken. kapitalindskuddene fra arbejdernes landsbank, handelsbanken og vestjysk bank a/s, der var andre store medlemmer af bec, udgjorde på samme tidspunkt henholdsvis 167,4 mio. kr., 163,5 mio. kr. og 131,5 mio. kr. i 2011 udgjorde medlemmernes samlede kapitalindskud 1,2 mia. kr., hvilket i 2015 var forøget til 2,1 mia. kr. af årsrapporterne for 2005 til 2015 fremgår, at bec’s omsætning steg fra 680 mio. kr. i 2005 til 1,1 mia. kr. i 2010 og 2011, hvorefter den var på ca. 1 mia. kr. årligt fra 2012 til
11. omsætningen med medlemsbankerne udgjorde i de fleste år 5-600 mio. kr. af den samlede medlemsomsætning på 614,5 mio. kr. i 2010 udgjorde amagerbanken a/s’ andel 67.016.472 kr. arbejdernes landsbank, handelsbanken og vestjysk bank a/s havde i 2010 en omsætning med bec på henholdsvis 116,6 mio. kr., 77,6 mio. kr. og 66,4 mio. kr. - 6 - af bec’s årsrapporter fremgår, at udvikling af it-systemer og -løsninger udgjorde ca. 70 mio. kr. i 2005 ud af den samlede omsætning på ca. 679 mio. kr., og i 2006 133,5 mio. kr. ud af omsætningen på 822,3 mio. kr. med virkning fra 2007 ændrede bec regnskabsprincipper, således at udvikling af software ikke længere skete alene for kundernes regning, men også for egen regning. ændringen betød, at egenfinansierede softwareprojekter blev indregnet i balancen i henhold til udarbejdede projektbeskrivelser med henblik på afskrivning fra færdiggørelsestidspunktet over den forventede levetid. afskrivningen efter færdiggørelsen af et udviklingsarbejde skulle ske lineært over den forventede brugstid på typisk 3-5 år. ændringen blev ifølge årsrapporten for 2007 ”foretaget for i bedre omfang at tilgodese den regnskabsmæssige matchning mellem omkostninger og indtægter” som følge af øget udviklingsaktivitet. i balancen for 2007 var der indregnet udviklingsprojekter under udførelse med 197,6 mio. kr. ifølge revisionsprotokollatet til årsrapporten var der ikke påbegyndt afskrivning af de aktiverede projekter, da ingen af dem var færdiggjort. der forelå ikke beregninger af den forventede fremtidige indtjening, idet værdien byggede på, at projekter udarbejdes for medlemmerne og med efterfølgende betaling herfor. i 2008 og 2009 blev der aktiveret udviklingsprojekter under udførelse for henholdsvis 344,9 mio. kr. og 574,3 mio. kr. afskrivningerne var i 2008 på 23,9 mio. kr. og i 2009 på 62,9 mio. kr. i 2008 var der nedskrivninger af værdien af de aktiverede udviklingsaktiviteter på 150,8 mio. kr., hvilket ifølge ledelsesberetningen blandt andet skyldtes, at der i lyset af krisen i den finansielle sektor var foretaget kritisk gennemgang af igangværende projekter, og på baggrund heraf var flere projekter indstillet. nedskrivninger udgjorde i 2009 24,7 mio. kr. i forbindelse med årsrapporten for 2010 skete der i balancen en opdeling af de immaterielle anlægsaktiver for så vidt angår udviklingsprojekterne i henholdsvis udviklingsprojekter under udførelse og færdiggjorte udviklingsprojekter. ifølge årsrapporten var der i 2010 aktiveret udviklingsprojekter under udførelse for 443,9 mio. kr. og færdiggjorte udviklingsprojekter for 275,8 mio. kr., i alt 719,7 mio. kr. de immaterielle anlægsaktiver var i løbet af 2010 nedskrevet med ca. 27 mio. kr., og der havde været foretaget afskrivninger for 143,7 mio. kr. - 7 - i 2011 var der ifølge årsrapporten aktiveret udviklingsprojekter under udførelse for 330,5 mio. kr. og færdiggjorte udviklingsprojekter for 260,9 mio. kr., i alt 591,4 mio. kr. de immaterielle anlægsaktiver var i løbet af 2011 nedskrevet med 211,1 mio. kr., og der havde været afskrivninger for 190,2 mio. kr. af ledelsesberetningen fremgår, at nedskrivningerne på udviklingsaktiverne overvejende var en følgeeffekt af amagerbankens og fjordbank mors’ konkurser, og at en stor del af udviklingen af capital markets-systemet var baseret på afsætning til netop amagerbanken. ifølge årsrapporterne for 2005-2011 havde bec gennemsnitligt 586 ansatte i 2005, 621 i 2006, 698 i 2007, 822 i 2008, 886 i 2009, 747 i 2010 og 562 i
12. i 2012 var der ifølge årsrapporten aktiveret udviklingsprojekter under udførelse for 450,7 mio. kr. og færdiggjorte udviklingsprojekter for 134 mio. kr., i alt 584,7 mio. kr. de immaterielle anlægsaktiver var i løbet af 2012 nedskrevet med 2,9 mio. kr., og der havde været afskrivninger for 248,7 mio. kr. ifølge årsrapporten havde bec gennemsnitligt 489 ansatte i
13. i 2013 blev der indgået aftaler med henholdsvis den jyske sparekasse og fynske bank om optagelse som medlemmer i bec. i 2014 blev nykredit, der var servicekunde, og spar nord bank optaget som nye medlemmer i bec. amagerbanken a/s var repræsenteret i såvel bec’s bestyrelse som i rådgivende udvalg frem til bankens afvikling. amagerbanken a/s’ daværende direktør, knud christensen, var i en 25 årig periode frem til sin død i slutningen af 2008 formand for bec’s bestyrelse. som bestyrelsesmedlem indtrådte herefter amagerbanken a/s’ nye administrerende direktør jørgen brændstrup. der er under sagen dokumenteret mødereferater med underliggende bilag til belysning af arbejdet i bec’s rådgivende udvalg og i bec’s bestyrelse i 2007 til
14. det har i perioden været en væsentlig opgave for rådgivende udvalg at igangsætte og sikre fremdrift i udviklingsprojekter til gavn for medlemmernes forretning. det enkelte udviklingsprojekt var forankret i en af styregrupperne under rådgivende udvalg, og der skete - 8 - løbende afrapportering om status og fremdrift herfra til udvalget. den indbyrdes prioritering af udviklingsprojekter, som et eller flere medlemmer af bec ønskede igangsat, besluttedes i rådgivende udvalg. i drøftelserne herom indgik blandt andet den ressourceanvendelse, der var forbundet med udviklingsprojekterne, herunder i hvilket omfang projekterne krævede, at medlemsbankerne selv stillede knowhow og mandskab til rådighed for udviklingsprocessen. af oversigt over bankdeltagelse i styregrupperne i maj 2007 fremgår, at amagerbanken a/s sammen med arbejdernes landsbank som de eneste deltog i alle fem styregrupper og i en projektstyregruppe om risikostyring. primo 2008 etableredes efter godkendelse i bestyrelsen en organisering omkring udvik- lingsprojekterne med såkaldt primære og sekundære værkstedbanker med det formål ”at opnå effektivitet og dynamik og dermed give et markant løft i udviklingsarbejdet med hurtigere leverancer” og ”at få ’new business’ hurtigere ved at følge de ’fremmeste banker’ på områder til fordel for fællesskabet, herunder på områder, hvor ikke alle ser et behov på samme tid.” medlemsbankerne blev gennem en årlig obligatorisk medlemsafgift honoreret for deres arbejde som værkstedsbanker på de udvalgte områder, der omfattede bankernes forretningsprocesser inden for rådgivning, konto og betalinger, handel og formueforvaltning, styring og regnskab samt erhverv og fundament. værkstedsbankerne skulle blandt andet stille medarbejdere til rådighed og i samarbejde med bec beskrive den optimale proces på de omhandlede forretningsområder, hvilket så kunne danne grundlag for at identificere behovene for it-understøttelse. arbejdernes landsbank, handelsbanken, vestjysk bank og amagerbanken a/s deltog alle som primær, henholdsvis sekundær, værkstedsbank på adskillige forretningsprocesser. i bestyrelsen omhandlede drøftelserne i perioden navnlig bec’s forretningsstrategi, herunder etablering af samarbejde med sdc om såvel udvikling som drift ved etablering af et fælles it- selskab, nordisk finans it (nfit). i regi af nfit påbegyndtes i 2009 udvikling af et fællessystem kaldet calypso til håndtering af capital market-produkter – aktier, obligationer, valuta mv. – i bankerne. i 2010 indgik nfit en aftale med jn data a/s med henblik på at samle driften af bec’s og sdc’s it-systemer. på sigt var planen at fusionere bec og sdc. en konsulentanalyse foretaget i 2011 viste imidlertid, at omkostningerne ved sammenlægning ville være væsentligt højere end forventet. samtidig viste de forretningsmæssige behov hos - 9 - henholdsvis bec og sdc sig at være for forskellige. planerne om fusion blev opgivet, og sdc og bec hjemtog calypso-projektet til fortsat implementering i egne organisationer. efter at bankkrisen satte ind i 2008, havde bec’s bestyrelse endvidere betydelig fokus på økonomisk tilpasning og omkostningsreduktion. i november 2011, hvor det konstateredes, at en væsentlig andel af kundegrundlaget var mistet, drøftedes forskellige stressscenarier og tiltag til imødegåelse heraf, herunder at der i yderste konsekvens kunne blive tale om afvikling af bec. i bestyrelsens overvejelser indgik blandt andet som en præmis, at en driftsomsætningstilgang på 100 mio. kr. resulterede i en stigning i omkostninger på 42 mio. kr., ligesom en tilsvarende reduktion af driftsomsætningen ville resultere i et fald i om- kostninger på 42 mio. kr. amagerbanken a/s’ afvikling efter bankpakke iii fredag den
15. februar 2011 gav amagerbanken a/s meddelelse til finanstilsynet om, at banken som følge af et konstateret behov for yderligere nedskrivninger ikke opfyldte sol- venskravet. finanstilsynet meddelte senere samme dag i henhold til lov om finansiel virk- somhed § 225, stk. 1, amagerbanken a/s frist til søndag den
16. februar 2011 kl. 19.00 til opfyldelse af solvenskravet på 9,9 % af de risikovægtede poster. da det ikke inden fristens udløb lykkedes at skaffe banken ny kapital eller finde andre løs- ninger med henblik på at fortsætte bankens drift, besluttede amagerbanken a/s ifølge den udsendte selskabsmeddelelse af
17. februar 2011 at lade bankaktiviteterne afvikle af finansiel stabilitet efter bankpakke iii-reglerne, jf. lov nr. 721 af
18. juni 2010 om ændring af blandt andet lov om finansiel stabilitet, kapitel 4 b, §§ 16 e – 16 j. amagerbanken a/s indgav endvidere konkursbegæring og blev den
19. februar 2011erklæret konkurs. om forløbet den
20. februar 2011 fremgår ifølge underskrevet beslutningsreferat, at ama- gerbanken a/s’ bestyrelse på et bestyrelsesmøde kl. 13.00 besluttede at: ”

§§ 94-95, herunder de i punkt 5.4.

angivne forplig- telser. 10.2 sikrede gældsposter m.v. - 13 - datterselskabet overtager de af bankens gældsposter og øvrige forpligtelser pr. overtagelsesdagen, som i bankens konkursbo ville være simple

§ 97

, og som i dette konkursbo ville kunne udlignes enten ved mod- regning i henhold til konkurslovens § 42 eller ved netting ved slutafregning i henhold til kapital 18 a i værdipapirhandelsloven i en banken tilhørende fordring, som overdrages til datterselskabet, eller ved fyldestgørelse i et banken tilhørende aktiv, hvori den pågældende kreditor har en overfor konkursboet holdbar og uomstødelig sikkerhed, og som er omfattet af overdragelsen til datterselskabet. 10.3 øvrige gældsposter m.v. datterselskabet overtager bankens øvrige gældsposter og forpligtelser pr. overtagel- sesdagen, som i bankens konkursbo skulle dækkes som simple

§ 97

, idet overdragelsen heraf dog kun omfatter den forholdsmæssige andel svarende til 58,8 % af den enkelte gældspost eller forpligtelse, som er nødvendig til berigtigelse af den foreløbige overdragelsessum for aktiverne, ud over den berigtigelse, som finder sted ved datterselskabets overtagelse af gældsposter og for- pligtelser i henhold til punkt 10.1 og 10.2 ovenfor og mellemregningen. de med en forholdsmæssig andel overtagne gældsposter og øvrige forpligtelser pr. overtagelsesdagen omfatter således ikke bankens efterstillede kapital (inklusiv renter heraf), jf. fil § 132 of § 136, som efterlades tilbage i banken sammen den ikke- overtagne forholdsmæssige andel af de nævnte gældsposter og øvrige forpligtelser sammen med renterne af denne ikke-overtagne andel heraf. de med en forholdsmæssig andel overtagne gældsposter og andre forpligtelser pr. overtagelsesdagen omfatter således samtlige andre gældsposter og forpligtelser end den efterstillede kapital (inklusiv renter) og de af punkt 10.1 og 10.2 omfattede gældsposter og forpligtelser, og omfatter således, men ikke udelukkende, en forholdsmæssig andel af samtlige bankens indlån samt al bankens gæld til kreditinstitutter og centralbanker og i henhold til udstedte obligationer, aktuelle skatteforpligtelser, midlertidigt overtagne forpligtelser, periodeafgrænsningsposter, hensættelser, erstatnings- og omstødelseskrav mod banken og andre eventualforpligtelser, herunder erstatningskrav fra medkontrahenter i henhold til vedvarende kontrakter og andre ikke endeligt afviklede gensidigt bebyrdende kontrakter, som ikke overtages af datterselskabet i henhold til punkt 7 ovenfor. de med en forholdsmæssig andel overtagne gældsposter og andre forpligtelser omfatter tillige de af banken afgivne garantier, herunder, men ikke udelukkende, finansgarantier, tabsgarantier, konverteringsgarantier og emissionsgarantier. … 18.5 orientering banken er forpligtet til skriftligt at orientere finansiel stabilitet, såfremt der af tred- jemand rejses krav mod banken, der ikke er medtaget i overtagelsesbalancen, herunder krav, der anmeldes efter indrykket proklama, jf. lfs § 16 h.” den i overdragelsesaftalens punkt 3.2 nævnte overdragelsesdag blev ved et senere tillæg til aftalen af

1. juni 2011, ændret til den
2. februar 2011 kl. 00.
3. - 14 - af selskabsmeddelelsen vedrørende amagerbanken a/s, som blev offentliggjort den
4. februar 2011 om aftenen, fremgår om overdragelsen blandt andet, at den fortsættende bank under finansiel stabilitet a/s overtog ikke-efterstillede forpligtelser pr. overtagelsesdatoen for et beløb svarende til den i værdiansættelsen opgjorte værdi, hvilket svarede til en foreløbig dividende procent på 58,
5. på grundlag af efterfølgende fornyet værdiansættelse af aktiverne og opgørelse af passiverne blev dividenden forhøjet til 84,4 %, hvilket finansiel stabilitet informerede om ved meddelelse af
6. september
7. af den udsendte selskabsmeddelelse fremgår endvidere, at den fortsættende bank var åben for kunder fra mandag morgen, den
8. februar 2011, for almindelige forretninger, og at finansiel stabilitet a/s havde stillet likviditet til rådighed for den fortsættende bank. indlånskunder ville alene blive dækket inden for indskydergarantien på som udgangspunkt 750.000 kr. øvrige kreditorer i amagerbanken skulle rette deres krav mod boet. krav ifølge gensidigt bebyrdende kontrakter i øvrigt skulle opgøres pr. overtagelsesdagen og anmeldes på samme måde som øvrige kreditorer. bankens samarbejdspartnere blev opfordret til at kontakte banken med henblik på at undersøge mulighederne for en fortsættelse af samarbejdet. i tilknytning til de af amagerbankens bestyrelse trufne beslutninger og i overensstemmelse med en af finansiel stabilitet a/s udarbejdet ”køreplan” for aktiviteterne den
9. og
10. februar 2011, der under sagen er fremlagt i udkast, blev det omtalte datterselskab til finansiel stabilitet, til hvilket overdragelsen af amagerbanken a/s’ aktiver og en del af passiverne kunne ske, etableret. der indhentedes endvidere godkendelse fra konkurrence- og forbrugerstyrelsen af finansiel stabilitets overtagelse af enekontrollen med alle væsentlige dele af amagerbanken a/s’ virksomhed og tilladelse fra finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed. finanstilsynet forlængede i forbindelse hermed fristen for opfyldelse af solvenskravet til den
11. marts 2011 kl. 19.00 af hensyn til at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af afviklingen af amagerbanken a/s. af korrespondancen med finanstilsynet fremgår, at tilsynets accept den
12. februar 2011 af fristforlængelsen blev givet under forudsætning af, at der forelå en underskrevet konkursbegæring. - 15 - den af bestyrelsen den
13. februar 2011 underskrevne konkursbegæring førte til, at ama- gerbanken a/s i overensstemmelse med punkt 6 i den omtalte ”køreplan” den
14. februar 2011 kl. 07.15 blev erklæret konkurs. det er under sagen oplyst, at parterne er enige om, at den fortsættende bank, ambk 2011, ikke indtrådte i eller søgte at overtage amagerbanken a/s’ aftale med/forhold til bec. med hensyn til den fortsættende bank er det endvidere oplyst, at finansiel stabilitet a/s og ambk 2011 den
15. maj 2011 indgik aftale om salg af alle privatkunder og mindre er- hvervskunder til p/f banknordik, der anvender sdc som datacentral. flytningen eller udkonverteringen af de kunder, der blev solgt til p/f banknordik, fra bec til sdc skete den
16. februar
17. bec’s anmeldelse af krav og behandlingen heraf ved brev af
18. februar 2011 til amagerbanken a/s og brev af
19. februar 2011 til amager- banken a/s under konkurs anmeldte bec under henvisning til selskabsmeddelelsen af
20. februar 2011 fra amagerbanken a/s et krav på udtrædelsesgodtgørelse, idet der henvistes til, at bankens medlemskab af bec ifølge vedtægternes § 23 ophører straks og uden varsel i tilfælde af, at medlemmet erklæres konkurs. bec’s krav på udtrædelsesgodtgørelse i medfør af vedtægternes § 27 var beregnet på grundlag af den fakturerede omsætning, som amagerbanken a/s havde haft med bec i 2010, og opgjort til et beløb svarende til 50 % af omsætningen fra udtrædelsesdatoen, den
21. februar 2011, indtil udløb af det femårige opsigelsesvarsel ved udgangen af
22. i dette beløb var modregnet amagerbanken a/s’ kapitalindskud i bec på 137.592.000 kr., hvorefter kravet til betaling inden 8 dage var på 78.298.221 kr. ved brev af
23. marts 2011 til konkursboet efter amagerbanken a/s anmeldte bec kravet på udtrædelsesgodtgørelse som tidligere opgjort i brevet af
24. februar
25. herudover anmeldtes to krav for bec’s serviceydelser for henholdsvis januar 2011 og 1.-
26. februar 2011 på i alt ca. 12,9 mio. kr. - 16 - for så vidt angår de to sidstnævnte krav vedrørende leverede services fik bec i efteråret 2011 udbetalt en dividende på 84,4 % heraf. ved e-mail af
27. oktober 2011 som svar på konkursboets e-mail af
28. september 2011 accepterede bec i forbindelse hermed kon- kursboets forbehold om tilbagesøgning, hvis konkursboet måtte have krav mod bec som følge af konkursregulering af bec’s krav på udtrædelsesgodtgørelse. ved brev af
29. september 2011 meddelte konkursboet i øvrigt bec, at konkursboet var i gang med at gennemgå bec’s krav på udtrædelsesgodtgørelse og herunder, hvorvidt kravet kunne konkursreguleres. konkursboet udbad sig oplysninger om blandt andet, hvilke investeringer bec havde haft i forbindelse med udarbejdelse af programmer/systemer særligt til amagerbanken a/s og om, hvorvidt disse systemer kunne anvendes af ambk 2011 eller andre. ved brev af
30. november 2011 sendte bec som svar på konkursboets anmodning en rede- gørelse om blandt andet bec’s økonomi, amagerbanken a/s’ medlemskab og opsigelses- varsler/udtrædelsesgodtgørelse i de tre datacentraler på det finansielle område. ved brev af
31. januar 2012 anmodede konkursboet om yderligere oplysninger, herunder blandt andet om hvorvidt bec havde lidt et faktisk tab. konkursboet anførte herved, at der ikke var modtaget de nødvendige oplysninger til brug for stillingtagen til berettigelsen af bec’s ophævelse, jf. konkurslovens § 55, stk.
32. det anførtes endvidere, at hvis bec’s ophævelse var berettiget, var det konkursboets opfattelse, at der skulle ske en vurdering af bec’s krav i forhold til en analogi af konkurslovens § 61, stk. 1, og at et eventuelt yderligere krav skulle vurderes konkret i forhold til § 61, stk. 3, og dokumentationen for bec’s faktisk lidte tab. efter yderligere korrespondance mellem parterne besvarede bec ved brev af
33. april 2012 konkursboets anmodning og fremsendte en tabsopgørelse samt en oversigt over medlemsudtrædelser fra bec siden
34. i tilknytning hertil oplyste bec, at der i 9 ud af 14 tilfælde var betalt udtrædelsesgodtgørelse i overensstemmelse med vedtægterne. i tre tilfælde forfaldt der ingen godtgørelse på grund af fusion med eksisterende medlemmer, og i to tilfælde blev der forhandlet kommercielt fordelagtige aftaler til delvis afløsning af ud- trædelsesgodtgørelse. - 17 - bec besvarede den
35. september 2012 yderligere spørgsmål af
36. august 2012 fra kon- kursboet vedrørende blandt andet opgørelsen af kravet på udtrædelsesgodtgørelse og bec’s omsætning med finansiel stabilitet a/s og dettes datterselskaber. ved brev af
37. januar 2013 sendte kurator i konkursboet en foreløbig indstilling og rede- gørelse til bec vedrørende det anmeldte krav på udtrædelsesgodtgørelse. kravet blev ind- stillet til afvisning, og samtidig rettede konkursboet på vegne af ambk 2011 et tilbage- søgningskrav mod bec på det af amagerbanken a/s’ indbetalte kapitalindskud på 137.592.000 kr. afvisningen var begrundet i, at udtrædelsesgodtgørelsen måtte sidestilles med et aftalt forlænget opsigelsesvarsel, som efter konkursboets opfattelse kunne konkurs- reguleres i medfør af konkurslovens § 61, stk. 1, hvorefter en rimelig udtrædelsesgodtgørelse ikke oversteg et beløb på 67.016.472 kr. svarende til amagerbanken a/s’ regnskabsmæssige omsætning med bec i 2010, dvs. svarende til et opsigelsesvarsel på ét år. det var endvidere konkursboets opfattelse, at der i det konkursregulerede opsigelsesvarsel gjaldt en tabsbegrænsningspligt, hvorfor samtlige indtægter, som bec havde opnået i medfør af rammeaftalen med finansiel stabilitet om it-ydelser mv. skulle fradrages godtgørelsen. konkursboet fandt endelig ikke, at det af bec opgjorte tab var omfattet af konkurslovens § 61, stk.
38. herefter havde bec ikke noget anmeldelsesberettiget krav, hvorfor konkursboet på vegne af ambk 2011 kunne rette et krav mod bec på det af amagerbanken a/s indbetalte kapitalindskud. ved brev af
39. februar 2013 gjorde bec indsigelse over for indstillingen blandt andet under henvisning til bankpakke iii-reglerne. den
40. marts 2013 afholdt parterne møde om sagen, hvor det aftaltes, at bec skulle frem- sende en nærmere tabsopgørelse, som var opdelt på dels tab, som relaterede sig til driften, dels tab, som relaterede sig til udvikling, herunder en specifikation af tab på udvikling specielt for amagerbanken a/s, som ikke havde kunnet benyttes af andre medlemmer og ser- vicekunder. - 18 - efter yderligere korrespondance om blandt andet en aftale om rentestop i forhold til parternes krav sendte bec den
41. august 2013 uddybende bemærkninger til konkursboets indstilling og en revideret tabsopgørelse, der blev gennemgået på et møde den
42. august
43. bec opgjorde tabet ved amagerbankens udtræden til 291 mio. kr. fordelt på tre tabsposter: omkostninger til udvikling af it-løsninger, baseret på saldoen for aktiverede udviklings- omkostninger pr.
44. december 2010, 121 mio. kr., omkostninger til drift og administration 74 mio. kr. og andet tab 96 mio. kr. der var efter mødet yderligere korrespondance mellem parterne og ved e-mail af
45. oktober 2013 oplyste bec som svar konkursboets telefoniske spørgsmål blandt andet, at de udvik- lingsprojekter, som amagerbanken a/s havde været med til igangsætte, alle enten var ibrugtaget eller ville blive det, når de var klar hertil. ved brev af
46. december 2013 fastholdt kurator i konkursboet sin foreløbige indstilling om afvisning af bec’s krav på udtrædelsesgodtgørelse og ambk 2011’ tilbagesøgningskrav på kapitalindskuddet. efter at bec den
47. februar 2014 havde anlagt nærværende sag, valgte konkursboet at for- dringsprøve det af bec anmeldte krav og indstillede kravet på udtrædelsesgodtgørelse til afvisning under henvisning til begrundelsen anført i konkursboets breve af
48. januar og
49. december
50. i indstillingsbrevet af
51. april 2014 fra konkursboet til bec er afslutningsvis anført, at brevet tillige er svar på bec’s anmeldelse af
52. februar 2011 til fs finans iii a/s. ved brev af
53. april 2014 fremkom bec med indsigelse over for konkursboets indstilling og henviste i den forbindelse til den allerede anlagte retssag, som der ifølge det oplyste var enighed mellem parterne om ville afklare, hvorvidt bec havde et berettiget krav. bec’s rammeaftale med finansiel stabilitet bec fortsatte med at levere services til amagerbanken af 2011 efter den
54. februar 2011, uanset at der ikke var indgået en formel aftale herom med amagerbanken af 2011 eller finansiel stabilitet. i juni 2011 indgik bec og finansiel stabilitet imidlertid en rammeaftale - 19 - med tilbagevirkende kraft fra den
55. marts 2011 om levering af ydelser til finansiel stabilitet og dettes datterselskaber. ifølge en af bec under hovedforhandlingen udarbejdet oversigt havde bec inden for rammeaftalen i 2011 en driftsomsætning vedrørende amagerbanken af 2011 på 91,7 mio. kr. i perioden 2012 – 2015 var driftsomsætningen vedrørende amagerbanken af 2011 på ca. 32,7 mio. kr., ca. 11,7 mio. kr., ca. 3 mio. kr. og ca. 2,6 mio. kr. bec’s samlede omsætning med finansiel stabilitet og datterselskaber til finansiel stabilitet var på ca. 132 mio. kr. i 2009, ca. 133 mio. kr. i 2010, ca. 174 mio. kr. i 2011, ca. 131 mio. kr. i 2012, ca. 101 mio. kr. i 2013, ca. ca. 28 mio. kr. i 2014 og ca. 20 mio. kr. i
56. deloittes notat om bec’s tabsopgørelse af
57. august 2013 der er under sagen fremlagt og gennemgået et omfattende notat af
58. januar 2016 med bilag, udarbejdet af statsautoriseret revisionspartnerselskab deloitte, vedrørende den ovenfor omtalte tabsopgørelse, som bec sendte til konkursboet efter amagerbanken a/s den
59. august
60. deloitte fandt i det væsentlige, at den af bec anvendte model for tabsopgørelsen giver et rimeligt billede af de omkostninger/tab, som amagerbanken a/s’ udtræden påførte bec og bec’s øvrige medlemmer. det er imidlertid samtidig understreget, at de opgjorte tab er behæftet med usikkerhed. konkret vurderede deloitte tab på udviklingsaktiviteterne til ca. 119 mio. kr. mod bec’s beregnede tab på ca. 121 mio. kr. tab på drift og administration vurderede deloitte til ca. 62 mio. kr. mod bec’s opgørelse på ca. 74 mio. kr. for så vidt angår den tredje tabspost vedrørende ”andet”, der dels vedrører udviklingsprojekter, som var igangsat inden amagerbanken a/s’ konkurs, dels tab som følge af opsigelse af medarbejdere og direktion samt engangsomkostninger vurderede deloitte, at tabet sandsynligt udgør 80 mio. kr., hvor bec havde beregnet dette til 96 mio. kr. deloitte anførte afslutningsvis: ”… samlet har vores opgave været at vurdere hvorvidt tabsopgørelsen giver et ri- meligt billede af de omkostninger og det heraf følgende tab som amagerbankens udtrædelse medfører for bec og for bec’s øvrige medlemmer. vi har - 20 - gennemgået modellen, de anvendte forudsætninger, de indeholdte data, samt de beregninger, antagelser og skøn der ligger til grund for den af bec udarbejdede tabsopgørelse. på baggrund heraf vurderer vi, at bec på rimelig vis har sandsynliggjort omkostninger og heraf afledte tab som følge af amagerbankens udtrædelse. efter de af os vurderede korrektioner udgør omkostningerne/tabet et niveau på 261 mio. kr….” foreningen bankdata (bankdata) og skandinavisk data center a/s (sdc) det er under sagen oplyst, at opsigelsesvarslet for medlemmer af de to andre datacentraler på bankområdet, bankdata og sdc, er henholdsvis 5 år og 4 år, for sdc tidligere 3 år, og at udtrædelsesgodtgørelsen som udgangspunkt fastsættes til den fulde omsætning i opsigel- sesperioden. ifølge sdc’s årsrapport for 2009 modtog sdc i dette år udtrædelsesgodtgørelse for tre danske pengeinstitutter, der blev overtaget helt eller delvist af finansiel stabilitet. endelig opgørelse af bec’s krav på udtrædelsesgodtgørelse ifølge årsrapporten for 2010 udgjorde bec’s regnskabsmæssige omsætning med amager- banken a/s som anført 67.016.472 kr. i
61. i overensstemmelse med vedtægterne er bec’s endelig krav på udtrædelsesgodtgørelse beregnet som 50 % heraf i opsigelsesperioden på 5 år samt forholdsmæssig godtgørelse for 2011, hvor udtræden fandt sted. bec har således opgjort det samlede krav til i alt 197.744.494 kr., hvori er modregnet amagerbanken a/s’ kapitalindskud på 137.592.000 kr. det resterende krav på 60.152.494 kr. er grundlaget for bec’s påstande under sagen. retsgrundlag lov om finansiel stabilitet §§ 16 e – 16 h, der er placeret i lovens kapitel 4 b, og som blev indsat ved lov nr. 721 af
62. juni 2010, er sålydende: ”kapitel 4 b håndtering af nødlidende pengeinstitutter § 16 e. finansiel stabilitet a/s skal deltage i afviklingen af et nødlidende pengein- stitut, der har tilladelse som pengeinstitut efter § 7 i lov om finansiel virksomhed, hvis pengeinstituttet beslutter dette, og hvis finanstilsynet efter den
63. september - 21 - 2010 har fastsat en frist for pengeinstituttets opfyldelse af kapitalkrav i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. §§ 16 f-16 i. stk.
64. finansiel stabilitet a/s medvirker til afvikling af et nødlidende pengeinsti- tut ved at stifte og kapitalisere et nyt datterselskab til finansiel stabilitet a/s, der overtager det nødlidende pengeinstituts aktiver, jf. § 16 g, stk. 1, og en del af pen- geinstituttets passiver, jf. § 16 g, stk. 4, 6 og
65. datterselskabet skal overtage alle pengeinstituttets medarbejdere og kan overtage andre gensidigt bebyrdende kon- trakter efter nærmere aftale med det nødlidende pengeinstitut. datterselskabet til- føres aktiekapital og supplerende kapital fra finansiel stabilitet a/s, således at datterselskabet opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed. stk.
66. finansiel stabilitet a/s kan tildele et datterselskab, jf. stk. 2, en likviditets- ramme, således at datterselskabet kan finansiere overtagelsen af aktiverne fra det nødlidende pengeinstitut samt opfylde kravene til likviditet i lov om finansiel virksomhed. stk.
67. økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for finansiel stabilitet a/s' opgaver i relation til dets datterselskaber og disses afvikling af nødlidende pengeinstitutter efter ordningen. § 16 f. fastsætter finanstilsynet en frist for opfyldelse af kapitalkrav i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal bestyrelsen i det nødlidende pen- geinstitut hurtigst muligt og inden 6 timer efter, at pengeinstituttet er gjort bekendt med fristen, træffe beslutning om og meddele finanstilsynet, om pengeinstituttet, hvis det ikke kan tilvejebringe den foreskrevne kapital inden for den af finanstil- synet fastsatte frist, vil lade sig afvikle af finansiel stabilitet a/s efter afviklings- ordningen i denne lov eller efter reglerne om ophør i kapitel 15 i lov om finansiel virksomhed. stk.
68. såfremt det nødlidende pengeinstituts bestyrelse har truffet beslutning om at lade sig afvikle efter afviklingsordningen, jf. stk. 1, skal pengeinstituttet straks efter beslutningen tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger, der føl- ger af § 245 a i lov om finansiel virksomhed. … § 16 g. kan et nødlidende pengeinstitut ikke tilvejebringe den foreskrevne kapital inden for fristen fastsat af finanstilsynet i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finan- siel virksomhed, og beslutter pengeinstituttet at lade sig afvikle efter afviklings- ordningen i denne lov, skal pengeinstituttet straks indgå betinget aftale med finansiel stabilitet a/s om overdragelse af pengeinstituttets aktiver m.v. stk.
69. finansiel stabilitet a/s og det nødlidende pengeinstituts bestyrelse skal af- tale en foreløbig overdragelsessum for de overdragne aktiver m.v. stk.
70. den foreløbige overdragelsessum opgøres til summen af den værdi, akti- verne forventeligt kan afhændes til pr. overdragelsesdatoen uden hensyn til good- will og andre immaterielle værdier og med fradrag af omkostninger ved en afhæn- delse. stk.
71. finansiel stabilitet a/s's datterselskab berigtiger den foreløbige overdragelsessum over for det nødlidende pengeinstitut ved at overtage ikke- efterstillede forpligtelser pr. overtagelsesdatoen for et beløb svarende til aktivernes værdi, som opgjort efter stk.
72. en del af beløbet tilbageholdes i form af en mellemregning, jf. stk. 6 og
73. - 22 - stk.
74. datterselskabet til finansiel stabilitet a/s overtager den enkelte simple kreditors krav mod pengeinstituttet, i det omfang det kan indeholdes i et eventuelt krav, som pengeinstituttet har mod indskyderen. derudover overtager dattersel- skabet til finansiel stabilitet a/s en forholdsmæssig andel af den tilbageværende del af kravene mod det nødlidende pengeinstitut. forpligtelser over for medarbej- dere, som finansiel stabilitet a/s's datterselskab overtager, overtages fuldt ud. stk.
75. mellemregningen anvendes til at efterregulere købesummen, når denne er endeligt fastsat af revisorerne. stk.
76. størrelsen af mellemregningen, jf. stk. 4, fastsættes af værdiansættelsesrådet i afviklingsafdelingen i garantifonden for indskydere og investorer, jf. § 5, stk. 7, i lov om en garantifond for indskydere og investorer. stk.
77. aktie-, garanti- og andelskapital samt anden efterstillet kapital, jf. §§ 132 og 136 i lov om finansiel virksomhed, overtages ikke. stk.
78. aktivernes værdi fastsættes endeligt ud fra principperne i stk. 3 af to revisorer udpeget af foreningen af statsautoriserede revisorer. revisorernes værdiansættelse skal foreligge, hurtigst muligt efter at revisorerne er udpeget. stk.
79. revisorernes værdiansættelse, jf. stk. 9, kan indbringes for retten af det nødlidende pengeinstitut, finansiel stabilitet a/s eller garantifonden for indsky- dere og investorer senest 2 uger efter, at værdiansættelsen er modtaget. stk.
80. udgifterne til revisorernes honorar for værdiansættelsen efter stk. 9 afhol- des af datterselskabet til finansiel stabilitet a/s. stk.
81. overdragelsesaftalen, jf. stk. 1, skal indeholde en bestemmelse om, at den endelige overdragelsessum reguleres med et eventuelt nettooverskud hos datterselskabet efter videreoverdragelse eller likvidation af datterselskabet. § 16 h. straks efter overdragelsen anmelder datterselskabet til finansiel stabilitet a/s en bekendtgørelse i erhvervs- og selskabsstyrelsens it-system med opfordring til enhver, der har en fordring eller andet krav mod det nødlidende pengeinstitut, om at anmelde deres krav til datterselskabet inden 3 måneder efter bekendtgørelsen, hvis kravet enten ikke tidligere har været rejst mod det nødlidende pengeinstitut eller er blevet afvist af det nødlidende pengeinstitut. når særlige forhold taler derfor, skal datterselskabet sørge for, at bekendtgørelsen desuden optages i de medier, som det nødlidende pengeinstituts kunder forventes at orientere sig i. stk.
82. bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om:
83. det nødlidende pengeinstituts navn, tidligere navne, adresse og cvr-nummer
84. en person, til hvem anmeldelse skal ske, og
85. retsvirkningerne af for sen anmeldelse, jf. stk.
86. stk.
87. anmeldes en fordring ikke rettidigt, jf. stk.1, bortfalder retten til dækning i datterselskabet. stk.
88. krav, der behandles under et gruppesøgsmål efter reglerne i retsplejelovens kap. 23 a, prækluderes ikke, selvom tilmeldingen til gruppesøgsmålet sker efter udløbet af fristen i stk. 1, forudsat at grupperepræsentanten på gruppens vegne har overholdt fristen. - 23 - § 16 i. datterselskabet skal på overdragelsestidspunktet opgøre de enkelte indsky- deres dækning i det nødlidende pengeinstitut i henhold til lov om en garantifond for indskydere og investorer. stk.
89. datterselskabet indbetaler et eventuelt a conto beløb på de pågældende kunders konti, der opgøres svarende til dækningen efter § 15 a i lov om en garantifond for indskydere og investorer. det udbetalte acontobeløb kan reguleres efterfølgende. stk.
90. datterselskabet indtræder i de pågældende kunders krav mod garantifonden for indskydere og investorer. § 16 j. erklæres et pengeinstitut konkurs, kan konkursboet overdrage aktiverne til et datterselskab til finansiel stabilitet a/s på samme vilkår, som ved afvikling ef- ter §§ 16 e-16 i.” af de almindelige bemærkninger hertil i lovforslag nr. 207 af
91. april 2010 fremgår blandt andet følgende: ”
92. indledning der foreslås etableret en ordning til håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den
93. september 2010, hvor finansiel stabilitet a/s får adgang til fortsat at overtage nødlidende pengeinstitutter med henblik på afvikling, men uden en gene- rel statsgaranti. den foreslåede afviklingsordning skal kun gælde for institutter, der modtager indlån, og som dermed har dansk tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. når et nødlidende pengeinstitut får en frist af finanstilsynet til at opfylde solvens- kravene i lov om finansiel virksomhed, skal pengeinstituttet ifølge lovforslaget træffe beslutning om, hvorvidt det vil lade sig håndtere af lovforslagets ordning eller via de almindelige regler om ophør i lov om finansiel virksomhed. beslutnin- gen træder først i kraft, hvis pengeinstituttet ikke kan opfylde solvenskravene in- den fristens udløb. et pengeinstitut, som beslutter at lade sig håndtere af lovforsla- gets ordning, vil kunne åbne som normalt efter fristens udløb. almindelige ind- skydere vil ikke opleve nogen umiddelbar forskel i den praktiske del af deres dag- lige bankforretninger. der skal ikke umiddelbart findes en ny bankforbindelse, og der skal ikke etableres nye lån for den enkelte kunde, betalingskort fungerer fort- sat, og betalingsservice etc. udføres som vanligt. beslutning om anvendelse af lovforslagets ordning vil som hovedregel blive truffet af bestyrelsen i det nødlidende pengeinstitut og vil kun blive iværksat i de tilfælde, hvor et pengeinstituts egne bestræbelser på at finde en markedsmæssig løsning er resultatløse. ordningen skal således ses som et supplement til de eksisterende markedsmæssige løsninger og private overdragelser. …
94. baggrund … - 24 - den
95. september 2010 udløber den generelle statsgaranti for simple kreditorer. den generelle statsgarantiordning for simple kreditorer forlænges ikke. det skal ses i lyset af, at de fleste almindelige indskydere efter den
96. september 2010 vil være dækket fuldt ud af fonden, hvor dækningsgrænsen på et beløb svarende til 50.000 euro pr. indskyder sættes op til et beløb svarende til 100.000 euro. efter den
97. september 2010 vil nødlidende pengeinstitutter, der ikke kan opfylde kapitalkravene i § 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8 i lov om finansiel virksomhed inden for en frist stillet af finanstilsynet, som udgangspunkt gå i betalingsstandsning eller konkurs. indskydere med et nettoindskud på et beløb svarende til over 100.000 euro samt andre kreditorer, der ikke opnår dækning fra fonden efter lov om en ga- rantifond for indskydere og investorer § 9, stk. 2, vil få et krav i konkursboet efter det nødlidende pengeinstitut. kravet vil blive udbetalt som dividende, når boet er gjort op, hvilket erfaringsmæssigt kan tage mange år. låntagere vil få opsagt deres lån og skal dermed finde ny finansiering i et andet pengeinstitut, kunderne skal have nye betalingskort, betalingsservice skal genetableres i et nyt pengeinstitut etc. erfaringerne fra den finansielle krise viser imidlertid, at det er gavnligt for sam- fundet at have en model til håndtering af nødlidende pengeinstitutter, således at der tilbydes et klart alternativ til at gå i betalingsstandsning eller komme under konkursbehandling med de deraf følgende ofte store økonomiske tab for både kre- ditorer, herunder indskyderne, og samfundet som helhed. hensynet til både den fi- nansielle stabilitet og tilliden til det finansielle system har således vist sig at blive varetaget mest hensigtsmæssigt gennem en kontrolleret afvikling af nødlidende pengeinstitutter. en kontrolleret afvikling kan være med til at sikre værdierne af aktiverne ved en videreførelse af selskabets aktiver (going concern), frem for at der gennemføres et tvangssalg under en konkurs. håndteringen af nødlidende pengeinstitutter i udlandet og i danmark har de sene- ste par år endvidere demonstreret behovet for at have en entydig og fast model til afvikling af nødlidende pengeinstitutter frem for ad hoc baserede løsningsmodel- ler. eksisterer der ikke en entydig og fast model, vil der være risiko for, at marke- det indkalkulerer, at der er en implicit statsgaranti bag pengeinstitutterne. på den baggrund foreslås der med dette lovforslag etableret en ordning til håndte- ring af nødlidende pengeinstitutter efter den
98. september 2010, hvor finansiel stabilitet a/s får adgang til fortsat at overtage nødlidende pengeinstitutter med henblik på afvikling. denne afviklingsordning tager højde for den særlige danske struktur med mange mindre pengeinstitutter, idet pengeinstitutter uanset størrelse vil kunne afvikles efter ordningen. ordningen indeholder ikke nogen generel statsgaranti, idet grundlaget for ordnin- gen hviler på indeståelser fra sektoren gennem den garanti, som fonden stiller over for indskydere og investorer kombineret med en tabskaution fra fondens nye afviklingsafdeling, som stilles for eventuelle tab i forbindelse med den nødvendige kapitalisering af og tilførsel af likviditet til datterselskabet, som finansiel stabilitet a/s foretager, samt eventuelt underskud i datterselskabet i forbindelse med afviklingen. den foreslåede afviklingsordning vil være frivillig for nødlidende pengeinstitutter og vil kun blive iværksat i de tilfælde, hvor pengeinstituttet vurderer, at egenkapi- talen er tabt, eller at pengeinstituttet er insolvent eller må påregne at blive insol- - 25 - vent, og hvor et pengeinstituts egne bestræbelser på at finde en markedsmæssig løsning er resultatløse. ordningen skal således ses som et supplement til de eksi- sterende markedsmæssige løsninger og private overdragelser. pengeinstituttet vil dermed først kunne blive håndteret af ordningen, hvis det viser sig, at pengeinsti- tuttet ikke kan komme til en løsning, der medfører, at pengeinstituttet kan opfylde kapitalkravene, inden den af finanstilsynet fastsatte frist udløber. med ordningen er der således lagt op til, at markedsmæssige løsninger og private overdragelser afsøges, inden den ordning, der foreslås med lovforslaget i regi af finansiel stabilitet a/s, anvendes. givet den generelle statsgarantiordnings udløb, vil større indskydere kunne lide tab i forbindelse med nødlidende pengeinstitutter. dette vil også være tilfældet med den foreslåede afviklingsordning, og det må forventes at resultere i, at bl.a. større virksomheder i højere grad vil vurdere deres pengeinstitutters risiko. pen- geinstitutter, der bedømmes som sikre, vil efter omstændighederne opleve en til- strømning af indlånsmidler på bekostning af mere usikre pengeinstitutter. desuden må det forventes, at indskydere overvejer alternativer til placering af midler som indskud i pengeinstitutterne eller i øvrigt tager en række forebyggende foranstaltninger for bedre at sikre deres indlån, fx kræver sikkerhed for deres indlån i pengeinstituttet. det kan give højere finansieringsomkostninger for mere usikre pengeinstitutter. pengeinstitutterne vil derfor have et incitament til at begrænse deres risikoadfærd til et acceptabelt niveau, hvilket ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er ønskeligt. den foreslåede ordning vil blive evalueret efter en periode på 2 år efter lovens ikrafttrædelse.
99. lovforslagets indhold 3.1 afviklingsordning i regi af finansiel stabilitet a/s … 3.1.2 den foreslåede ordning med lovforslaget foreslås det, at der efter udløbet af den generelle statsgarantiord- ning den
100. september 2010 etableres en afviklingsordning i regi af finansiel stabilitet a/s, der bygger på en frivillig aftale, hvorefter et nødlidende pengeinstitut selv vælger, hvorvidt pengeinstituttet i tilfælde, hvor det ikke kan tilvejebringe den af finanstilsynet foreskrevne kapital eller gennemføre et salg inden den af finanstilsynet fastsatte frist, skal håndteres af finansiel stabilitet a/s, der vil gennemføre en kontrolleret afvikling, eller håndteres efter de almindelige regler om ophør i lov om finansiel virksomhed. ophør efter de almindelige regler i lov om finansiel virksomhed medfører, at pengeinstituttet afvikles via likvidation, konkurs eller sammenlægning. den foreslåede afviklingsordning indebærer, at finansiel stabilitet a/s skal med- virke til afvikling af et nødlidende pengeinstitut ved at oprette et datterselskab, som viderefører aktiverne i det nødlidende pengeinstitut. om nødvendigt skal dette datterselskab have tilladelse som pengeinstitut. finansiel stabilitet a/s stifter således et nyt datterselskab med henblik på at overtage det nødlidende pengeinstituts aktiver og foretage en kontrolleret afvikling heraf. en kontrolleret afvikling betyder, at datterselskabet ikke må foretage markedsføring med henblik på at udvide forretningsomfanget eller konkurrere på markedet. datterselskabet skal drives med henblik på afvikling, hvilket blandt andet betyder, at - 26 - datterselskabet skal arbejde for at afhænde eksisterende kunder. samtidig skal datterselskabet afsøge mulighederne for en samlet afhændelse af datterselskabets aktiver og passiver. betingelserne for en kontrolleret afvikling er ikke til hinder for, at finansiel stabilitet a/s, som det har været tilfældet med visse af de datterselskaber, som selskabet allerede har stiftet, kan fusionere to eller flere datterselskaber, hvis det skønnes at være fremmende for afviklingen af de pågældende datterselskaber. som under den generelle statsgarantiordning vil den foreslåede kontrollerede af- vikling skulle ske på en ordentlig og redelig måde og i overensstemmelse med de regler, der gælder for danske pengeinstitutters håndtering af både privat- og er- hvervskunder. finansiel stabilitet a/s skal således sikre, at der også under den fo- reslåede afviklingsordning vil blive draget omsorg for de kunder og kreditorer, der er tilbage i datterselskabet. samtidig må datterselskaber til finansiel stabilitet a/s, der overtager et nødlidende pengeinstituts virksomhed, ikke foretage markedsføring med henblik på at udvide forretningsomfanget eller i øvrigt konkurrere på markedet. forslaget indeholder også en bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser om hvilke kriterier, der skal fastsættes for afviklingen. det forudsættes i forslaget, at finansiel stabilitet a/s som eneaktionær i dattersel- skaberne påser, at datterselskaberne overholder afviklingsforpligtelserne. … 3.4 overdragelse til datterselskabet til finansiel stabilitet a/s det foreslås, at datterselskabet som udgangspunkt overtager alle aktiver i det nød- lidende pengeinstitut. endvidere skal datterselskabet overtage medarbejdere og andre gensidigt bebyrdende aftaler efter nærmere aftale med det nødlidende pen- geinstitut. endelig overtager datterselskabet også kreditorer med simple krav, jf. den foreslå- ede § 16 g, stk. 4 og 6 til lov om finansiel stabilitet. det foreslås, at overdragelsen af det nødlidende pengeinstituts passiver til et dat- terselskab til finansiel stabilitet a/s sker efter de almindelige regler om debitor- skifte. indskyders modregningsadgang vil ikke blive berørt af overdragelsen af aktiverne i det nødlidende pengeinstitut til datterselskabet til finansiel stabilitet a/s i det omfang, indskyderne kun kan modregne med passiver, hvis disse passi- ver er overført til datterselskabet. kreditorer, der efter overdragelsen af et nødlidende pengeinstituts aktiver til et datterselskab til finansiel stabilitet a/s, indbringer krav mod det nødlidende pen- geinstitut som følge af fx dårlig eller uhensigtsmæssig rådgivning, vil kunne opnå den samme dækning, som de kreditorer der er overført til et datterselskab til fi- nansiel stabilitet a/s, hvis kravet er anmeldt til datterselskabet inden 3 måneder. de anmeldte krav skal herefter behørigt efterprøves. datterselskabet til finansiel stabilitet a/s skal overtage den samme forholdsmæssige andel af de efterprøvede krav, som datterselskabet i øvrigt har overtaget. 3.
101. overskud eller underskud efter afvikling af datterselskabet til finansiel stabilitet a/s - 27 - det foreslås, at hvis der er overskud efter afviklingen af virksomheden i dattersel- skabet til finansiel stabilitet a/s, betales dette nettooverskud tilbage til det nødli- dende pengeinstitut, hvor de simple kreditorer, der har et restkrav, vil få deres til- godehavende dækket først. hvis afviklingen af datterselskabet ikke kan ske med nettooverskud, fx fordi akti- vernes værdi viser sig at være lavere end forudsat i den endelige overdragelses- sum, vil dette tab, som finansiel stabilitet a/s lider som følge af afviklingen, være dækket af den stillede tabskaution fra fonden via afviklingsafdelingen. … af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår blandt andet følgende: ” § 16 e det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at finansiel stabilitet a/s skal deltage i afviklingen af et nødlidende pengeinstitut, som har besluttet at lade sig afvikle efter afviklingsordningen, jf. §
102. afviklingsordningen foreslås kun at finde anvendelse på pengeinstitutter, der har tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut i medfør af § 7 i lov om finan- siel virksomhed. filialer i danmark af udenlandske pengeinstitutter er derfor ikke omfattet af afviklingsordningen. det samme gælder for datterselskaber i udlandet af danske pengeinstitutter. finansiel stabilitet a/s træder først til som køber af det nødlidende pengeinstitut, når det ikke har været muligt at tilvejebringe den foreskrevne kapital eller finde anden markedsmæssig løsning inden udløbet af den frist, som finanstilsynet har fastsat i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. hvis finanstilsynet har givet fristforlængelse, er det den nye frist, som gælder. i tilfælde, hvor et pengeinstitut ikke opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, og hvor der ikke er mulighed for at finde en anden markedsmæssig løsning, kan instituttet overdrage sine aktiver og en del af sine passiver til et dat- terselskab ejet af finansiel stabilitet a/s. datterselskabet til finansiel stabilitet a/s skal herefter sørge for at afvikle de overtagne aktiver og passiver på en kon- trolleret måde. ved afvikling forstås, at datterselskabet vedvarende skal arbejde for at nedbringe sine engagementer med kunderne. datterselskabet kan således ikke foretage mar- kedsføring eller konkurrere på markedet og kan som udgangspunkt ikke acceptere nye kundeforhold med henblik på at udvide sit forretningsomfang. betingelserne for en kontrolleret afvikling er ikke til hinder for, at finansiel stabilitet a/s kan fusionere to eller flere datterselskaber, hvis det skønnes at være fremmende for af- viklingen af de pågældende datterselskaber. den foreslåede ordning griber ikke ind i den gældende statsgarantiordning, og af- vikling af datterselskaber til finansiel stabilitet a/s skal således holdes separat - 28 - fra finansiel stabilitet a/s’s datterselskaber under afvikling efter den generelle statsgarantiordning. det er en forudsætning for afvikling af datterselskaber via fusion, likvidation eller delvist frasalg af aktiviteterne, fx ved salg af bestemte porteføljer af virksomhe- den, at fordelingen af nettooverskuddet kan ske på de enkelte datterselskaber. den foreslåede kontrollerede afvikling skal desuden ske på en ordentlig og redelig måde og i overensstemmelse med de regler, der gælder for danske pengeinstitut- ters håndtering af både privat- og erhvervskunder samt inden for rammerne af eus statsstøtteregler. finansiel stabilitet a/s skal i medfør heraf sikre, at der også under den foreslåede afviklingsordning vil blive draget omsorg for de kunder og kreditorer, der er tilbage i datterselskabet. efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal finansiel stabilitet a/s træde til som køber af nødlidende pengeinstitutter ved etablering og kapitalisering af et nyt datterselskab, der overtager aktiverne og en del af passiverne i det nødlidende pengeinstitut, jf. bemærkningerne til § 16 g. udgangspunktet er, at der skal ske overdragelse af alle aktiver. de nærmere vilkår for overdragelsen reguleres i en overdragelsesaftale, som indgås mellem det nødli- dende pengeinstitut og et datterselskab ejet af finansiel stabilitet a/s. datterselskabet skal ifølge forslaget overtage alle medarbejderforpligtelser og kan overtage andre gensidigt bebyrdende aftaler. selv om en kassekredit er gensidigt bebyrdende, skal den som udgangspunkt overtages. nettingaftaler vedrørende handel med valuta, derivater, repoer og aktielån samt tilhørende aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse udgør gensidigt bebyrdende af- taler, der kun kan overdrages i overensstemmelse med aftalernes egne bestemmel- ser. kapitaliseringen af datterselskabet skal ske ved tegning af aktiekapital og supple- rende kapital i et relevant forhold. datterselskabet skal som pengeinstitut kapitali- seres således, at det opfylder kravene til tilstrækkelig kapital, jf. § 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, i lov om finansiel virksomhed. det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, at finansiel stabilitet a/s kan tildele datterselskabet en likviditetsramme, således at selskabet efter overtagelsen opfylder likviditetskravene i lov om finansiel virksomhed. finansiel stabilitet a/s kan finansiere sig gennem statsligt genudlån, jf. § 3, stk. 3, eller på det private marked. finansiel stabilitet a/s’s lån til datterselskabet i form af fx efterstillet kapital og en likviditetsramme skal forrentes på markedsvilkår, det vil sige renten skal fastlægges i forhold til den risiko, som markedet vurderer, der er på pengeinstituttet. dette gælder uanset at der måtte være gjort brug af muligheden for statsligt genudlån. forrentningen skal i tilfælde af brug af statsligt genudlån således svare til, hvad forrentningen ville have været, hvis lånet var optaget på det private marked. forrentningen må dog nødvendigvis afspejle, at der er tale om et nødlidende pengeinstitut. - 29 - tilførsel af likviditet og kapital til datterselskabet til finansiel stabilitet a/s skal endvidere følge de retningslinjer, som kommissionen har udstedt, og som detalje- ret forholder sig til, hvilke vilkår en omstrukturering skal opfylde for at være i overensstemmelse med euf-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b. … efter det foreslåede stk. 4 bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fast- sætte nærmere regler om finansiel stabilitet a/s og dets datterselskabers afvikling af pengeinstitutter. det sker for at kunne imødekomme de krav, som kommissionen måtte stille i forbindelse med afvikling af nødlidende pengeinstitutter. med bestemmelsen kan ministeren fastsætte nærmere krav til afviklingen, herunder at datterselskaberne vedvarende skal arbejde for at afhænde og nedbringe eksisterende kundeforhold og kundeengagementer. bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om datterselskabernes kundevilkår, herunder rentesatser, gebyrer m.v., idet disse ikke skal være attraktive og ikke skal konkurrere med de vilkår, som generelt tilbydes kunder i pengeinstitutter. derudover kan bemyndigelsen benyttes til at fastsætte regler om datterselskabets orientering af det nødlidende pengeinstituts kreditorer vedrørende overtagelsen til afvikling. orienteringen af kreditorerne skal indeholde en meddelelse om debitorskiftet og proklamaet. da hensigten med finansiel stabilitet a/s’s overtagelse af nødlidende pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordning er afvikling, må det formodes, at finansiel stabilitet a/s om muligt vil indrette sin afvikling af datterselskaber etableret under den generelle statsgarantiordning i overensstemmelse med bekendtgørelsen. med bemyndigelsen vil der kunne fastsættes nærmere krav om, hvordan finansiel stabilitet a/s som moderselskab skal overvåge, at dets datterselskaber overholder afviklingsforpligtelserne samt eventuel betaling af et administrationsbidrag fra datterselskaberne til finansiel stabilitet a/s for dets ydelser m.v. § 16 f når finanstilsynet har fastsat en frist over for et pengeinstitut til reetablering af kapitalen efter § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal et nødlidende pengeinstitut efter det foreslåede stk. 1 træffe beslutning om, hvorvidt instituttet, såfremt kapitalen ikke er reetableret, og der ikke er fundet anden løsning inden udløbet af fristen, herunder en eventuel fristforlængelse, vil lade sig afvikle efter afviklingsordningen i lov om finansiel stabilitet eller efter reglerne om ophør i ka- pitel 15 i lov om finansiel virksomhed. beslutningen skal træffes og meddeles finanstilsynet hurtigst muligt og inden 6 timer efter, at finanstilsynet har meddelt pengeinstituttet en frist om reetablering af pengeinstituttets kapital i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. beslutningen skal træffes, uanset om bestyrelsen arbejder på en markedsmæssig løsning. såfremt instituttet ønsker at lade sig afvikle efter afviklingsordningen i lov om finansiel stabilitet, skal dette meddeles til finansiel stabilitet a/s af finanstilsynet og som udgangspunkt også af det nødlidende pengeinstitut. træffes beslutningen ikke inden 6 timer efter, at finanstilsynet har meddelt pengeinstituttet en frist til retablering af pengeinstituttets kapital, er der forøget risiko for, at der ikke kan ske afvikling efter afviklingsordningen. - 30 - alternativet til afvikling efter afviklingsordningen er ophør af det nødlidende pen- geinstituts virksomhed efter reglerne i kapitel 15 i lov om finansiel virksomhed. reglerne indebærer, at et pengeinstitut vil blive afviklet ved likvidation, konkurs, sammenlægning eller på anden måde. hvis afvikling sker på anden måde, skal fi- nanstilsynet godkende afviklingens form, indhold og gennemførelse. det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at hvis pengeinstituttet har truf- fet beslutning om afvikling efter afviklingsordningen, skal pengeinstituttet straks efter igangsætte de tiltag, der muliggør en hurtig overdragelse af aktiverne til et datterselskab ejet af finansiel stabilitet a/s, jf. den foreslåede § 245 a i lov om fi- nansiel virksomhed. pengeinstituttet skal blandt andet sørge for, at det inden for 24 timer skal kunne opgøre kundernes nettotilgodehavender. ved nettotilgodehavender forstås indlån efter fradrag af udlån inklusive renter m.v. § 16 g anvendelse af bestemmelsen i den foreslåede § 16 g forudsætter efter den foreslå- ede stk. 1, at pengeinstituttet ikke opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virk- somhed, at finanstilsynet har meddelt en frist til retablering af kapitalen, og at det nødlidende pengeinstitut har indgået en aftale med finansiel stabilitet a/s om overdragelse af pengeinstituttets aktiver m.v. aftalen skal være betinget af øko- nomi- og erhvervsministerens tilladelse, jf. § 204 i lov om finansiel virksomhed, samt af den endelige fastsættelse af købesummen og overdragelse af aktiver og passiver. de aktiver, datterselskabet til finansiel stabilitet a/s skal overtage fra det nødli- dende pengeinstitut ifølge den foreslåede ordning, er som udgangspunkt alle in- stituttets aktiver. datterselskabet er desuden forpligtet til at overtage alle medar- bejdere, medarbejderforpligtelser og om muligt alle andre gensidigt bebyrdende aftaler. overtagelsen af de gensidigt bebyrdende aftaler så som nettingaftaler ved- rørende handel med valuta, derivater, repoer og aktielån samt tilhørende aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, kan alene ske i overensstemmelse med aftalernes egne bestemmelser. såfremt indholdet af de gensidigt bebyrdende aftaler muliggør en overdragelse, er datterselskabet til finansiel stabilitet a/s forpligtet til at overtage disse. såfremt pengeinstituttet har tabt egenkapitalen, er insolvent eller må påregne at blive insolvent i konkurslovens forstand, kan beslutning om indgåelse af aftale med finansiel stabilitet a/s om overdragelse af pengeinstituttets aktiver træffes af bestyrelsen, jf. den forslåede ændring af § 247 i lov om finansiel virksomhed. i modsat fald indgår bestyrelsen en betinget aftale, der skal forelægges generalfor- samlingen efter § 246 i lov om finansiel virksomhed. aftalen om overdragelse af et nødlidende pengeinstitut til et datterselskab til fi- nansiel stabilitet a/s indebærer, at en andel af pengeinstituttets kreditorer over- flyttes til datterselskabet til finansiel stabilitet a/s. overdragelsen sker efter de almindelige regler om debitorskifte, jf. bemærkningerne til stk.
103. - 31 - efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 aftales overdragelsessummen foreløbigt af finansiel stabilitet a/s og det nødlidende pengeinstitut. overdragelsessummen er foreløbig, indtil den endelige fastlæggelse af overdragelsessummen foreligger fra to af foreningen af statsautoriserede revisorer udpegede revisorer, jf. stk.
104. overdragelsen efter afviklingsordningen kan kun gennemføres, såfremt der kan opnås enighed om den foreløbige overdragelsessum. den foreløbige overdragelsessum fastsættes efter forslagets stk. 3 i overdragelses- aftalen til summen af den værdi, aktiverne forventeligt kan afhændes til pr. over- dragelsesdatoen ved en øjeblikkelig overdragelse mellem uafhængige parter uden hensyn til goodwill og andre immaterielle værdier og med et fradrag af estimerede omkostninger ved en afhændelse. aktivernes værdi skal fastsættes under hensyn til, at et eventuelt overskud ved af- viklingen efter forrentning af den i datterselskabet indskudte kapital vil skulle til- bagebetales til det nødlidende pengeinstitut som en efterfølgende regulering af overdragelsessummen. værdien af aktiver noteret på en autoriseret handelsplads fastsættes til børskursen, jf. overdragelsesdagen. udlån opgøres til den værdi, der forventeligt kan opnås på markedet. værdiansættelsen skal bl.a. tage hensyn til, om lånets effektive rente er lavere end markedsrenten på opgørelsestidspunktet for lån med tilsvarende risiko. udlånenes værdi skal yderligere reduceres med et beløb, der modsvarer en præmie for usikkerheden på de fremtidige betalinger. en sådan præmie må fastsættes under hensyn til den særlige usikkerhed, der kan råde på grund af manglende information om lånenes og låntagernes aktuelle situation. en sådan præmie må endvidere forventes at være højere i denne situation end i en situation, hvor der er tale om en going concern overdragelse. dermed skal der tages hensyn til pengeinstituttets alvorlige situation, herunder be- hovet for et øjeblikkeligt salg på tidspunktet for den betingede overdragelsesaftale. finansiel stabilitet a/s's datterselskab berigtiger den foreløbige overdragelsessum over for det nødlidende pengeinstitut ved at overtage ikke efterstillede forpligtelser pr. overtagelsesdatoen for et beløb svarende til aktivernes værdi, som opgjort efter stk.
105. aktivernes værdi skal ifølge den foreslåede bestemmelse i stk. 4 berigtiges ved at overtage ikke-efterstillede forpligtelser pr. overtagelsesdatoen for et beløb sva- rende til aktivernes værdi, som opgjort efter stk.
106. det vil sige, at datterselskabet foretager en forholdsmæssig overtagelse af hver af de simple kreditorers nettokrav, idet en del af den foreløbige overdragelsessum tilbageholdes i form af en mellemregning. for at sikre sig mod den situation, at den endelige opgørelse bliver lavere end den foreløbige, og at der dermed skulle ske betalinger fra det nødlidende institut til finansiel stabilitet a/s, fradrages den foreløbige overdragelsessum ved betalingen en reserve, der betegnes »mellemregning«. mellemregningens størrelse fastsættes af fondens afviklingsafdelings værdiansættelsesråd, jf. den foreslåede § 5, stk. 7, i lov om en garantifond for - 32 - indskydere og investorer. ved fastsættelse af mellemregningen indgår endvidere, at der er usikkerhed om forpligtelsernes størrelse, omfang og værdi. mellemregningen opføres i det nødlidende pengeinstituts balance som et tilgodehavende hos datterselskabet til finansiel stabilitet a/s. såfremt den foreløbige overdragelsessum fratrukket mellemregningen overstiger værdien af samtlige simple kreditorers nettokrav, berigtiger datterselskabet til fi- nansiel stabilitet a/s forskellen kontant. ifølge den foreslåede bestemmelse i stk. 5 overtager datterselskabet til finansiel stabilitet a/s den enkelte simple kreditors krav mod pengeinstituttet i det omfang, det kan indeholdes i et eventuelt krav, pengeinstituttet har mod indskyderen. sam- tidig overtager datterselskabet til finansiel stabilitet a/s en forholdsmæssig andel af den tilbageværende del af kravene mod det nødlidende pengeinstitut. derudover skal datterselskabet til finansiel stabilitet a/s overtage alle medarbejdere fra det nødlidende pengeinstitut. alle forpligtelser over for disse medarbejdere overtages fuldt ud. overdragelsen af det nødlidende pengeinstituts passiver til et datterselskab til fi- nansiel stabilitet a/s sker efter de almindelige regler om debitorskifte. indskyder- nes og investorernes modregningsadgang vil ikke blive berørt af overdragelsen af aktiverne i det nødlidende pengeinstitut til datterselskabet til finansiel stabilitet a/s. der vil i bekendtgørelse blive fastsat nærmere bestemmelser for en oriente- ring af kreditorerne om overdragelsen til et datterselskab til finansiel stabilitet a/s, jf. § 16 e, stk.
107. … for at sikre, at det nødlidende pengeinstitut opnår betaling for aktivernes fulde værdi, samtidig med at der skal gennemføres en hurtig overdragelse, stilles der ef- ter den foreslåede bestemmelse i stk. 12 krav om, at overdragelsesaftalen skal in- deholde en bestemmelse om, at overdragelsessummen reguleres med et eventuelt nettooverskud hos datterselskabet til finansiel stabilitet a/s. et eventuelt netto- overskud, som følge af afviklingen af datterselskabet, kan opstå ved fx videre- overdragelse af virksomheden, fusion, delvis afhændelse eller ved likvidation af selskabet. ved nettooverskud forstås overskud efter markedsforrentning af den egenkapital, som finansiel stabilitet a/s skal stille til rådighed. denne bestemmelse om efterregulering af overdragelsessummen (købesumsregu- lering) sikrer, at et eventuelt afkast ved en senere overdragelse eller likvidation betales til det nødlidende pengeinstitut eller dets eventuelle konkursbo. sker der videreoverdragelse eller fusion, skal et eventuelt nettooverskud kapitali- seres og betales til det nødlidende pengeinstitut eller dets eventuelle konkursbo. viser det sig, at der ikke er noget nettooverskud, skal der ikke ske betaling til det nødlidende pengeinstitut eller dets eventuelle konkursbo. en kapitalisering af mu- ligheden for en senere købesumsregulering kan også foretages efter aftale mellem kurator i det nødlidende pengeinstitut og datterselskabet til finansiel stabilitet a/s. - 33 - det er en forudsætning for afvikling af datterselskaber via fusion, likvidation eller delvist frasalg af aktiviteterne, fx ved salg af bestemte porteføljer af virksomhe- den, at fordelingen af nettooverskuddet kan ske på de enkelte datterselskaber. hvis der er overskud efter afviklingen af datterselskabet til finansiel stabilitet a/s, betales dette til det nødlidende pengeinstitut, hvor de simple kreditorer, der har et restkrav, vil få deres tilgodehavende dækket først. …” forklaringer der er i landsretten afgivet forklaring af gunvor sundgaard happe, boris frederiksen, maria birkkjær räder, michael serring, steen jensen, lars lindencrone petersen, steen jensen, alice grünfeld, niels olesen, john lundsgaard, kurt nørrisgaard, gert rinaldo jonassen, lars klepsch, lars kronow, kim rasmussen, michael steen jensen og niels heering. gunvor sundgaard happe har forklaret blandt andet, at hun blev ansat hos kammeradvokaten i
108. i dag er hun ansat hos kromann reumert. hendes rolle i sagen begyndte efter, at hun kom tilbage som advokat hos kammeradvokaten efter endt barsel i maj
109. hun skulle se på et krav fra bec i konkursboet. i oktober 2012 gik hun atter på barsel. foreholdt en e-mail af
110. september 2011 (ekstrakten side 5396) fra hende til alice grünfeld var der tale om to fakturaer på knap 13 mio. kr. for serviceydelser, som bec gerne ville have dividende – på 84,4 % – af. da konkursboet ikke da var i stand til at vurdere, om bec’s krav på udtrædelsesgodtgørelse skulle godkendes, mens de 13 mio. kr. allerede da kunne godkendes, godkendte hun dividendebetalingen af de 13 mio. kr. med tilbagesøgningsforbehold. et tidligere møde i marts 2013 deltog hun ikke i, men det gjorde hun i et møde den
111. august 2013 med boris frederiksen, michael serring, alice grünfeld og lars klepsch, hvor temaet var en ny tabsopgørelse. til mødet forelå også et par notater fra michael serring. lars klepsch gennemgik tabsopgørelsen. kammeradvokaten tilkendegav at ville vurdere tabet, og i den forbindelse også spørgsmålet om anvendelse af konkurslovens § 61, stk. 3, og derefter vende tilbage. med e-mail af
112. september 2013 (ekstrakten side 5491) fra alice grünfeld modtog hun en it-standardaftale, som hun havde efterspurgt. med e-mail af
113. oktober 2013 (ekstrakten side 5557) fra lars klepsch modtog hun yderligere oplysninger om omkostningerne som opdelt i tre: hidtidige udviklingsomkostninger, omkostninger vedrørende den almindelige drift og fremadrettede udviklingsomkostninger. det var navnlig svært med de sidstnævnte, herunder om de relaterede sig til amagerbanken, og hvad de dækkede, samt om de ikke alligevel ville have været der. det gjaldt f.eks. udgifterne til - 34 - calypso, som i den finansielle sektor gik under øgenavnet ”colapso”, hvilket hun vist havde fra maria räder. udgifterne til de fremadrettede udviklingsomkostninger ansås ikke dokumenteret. hun var selvfølgelig interesseret i at få de nødvendige oplysninger, herunder om der var tabsbegrænset. den
114. december 2013 havde hun en samtale med michael serring, der rykkede for svar, og den
115. december 2013 (ekstrakten side 5564) sendte hun et brev til ham, hvori hun anførte, hvad hun tidligere havde oplyst underhånden. serring havde opfordret til at undlade fordringsprøvelsen, og hun holdt fordringsprøvelsen tilbage. ingen ønskede en retssag, og alle inklusiv bec ville gerne have den løst, og der havde været en dialog om, hvordan sagen skulle behandles. yderligere forelå der jo også en fremadrettet rammeaftale mellem finansiel stabilitet og bec. det kom derfor i den grad som en overraskelse for fs finans iii (ambk 2011) og kammeradvokaten, at bec den
116. februar 2014 indgav stævning. boris frederiksen har forklaret blandt andet, at han er partner i advokatfirmaet poul schmith. den
117. februar 2011 blev han sammen med jørgen holst kurator i konkursboet efter amagerbanken. det var en stor, men traditionel bobehandlingsopgave. samtlige aktiver blev overdraget til amagerbanken 2011, og der berigtigedes ved en forholdsmæssig del af passiverne. behandlingen af passiverne blev lagt til rette, og kreditorkrav blev prøvet. i første omgang fremkom der over 5.000 kreditorkrav med en dividende på godt 84 %. det i nærværende sag omhandlede krav hørte han første gang om medio
118. amagerbanken 2011 overvejede at indgå en ny driftsaftale med bec. som kurator er man jo repræsentant for alle kreditorer og må se på, hvad der er i alles interesse. det var et relativt stort krav, bec fremkom med, men spørgsmålet var, om det også var berettiget. det var baggrunden for, at der den
119. marts 2013 blev afholdt et møde med repræsentanter for bec, hvor der blev efterspurgt oplysninger fra bec til en vurdering i relation til konkurslovens § 61, stk. 1 og
120. kammeradvokaten mente, at der skulle ske konkursregulering, og havde efter en henvendelse oktober 2012 til finansiel stabilitet fået grønt lys derfra. i januar 2013 afgav kurator en foreløbig indstilling (ekstrakten side 5448) om afvisning af bec’s krav på ud- trædelsesgodtgørelse og tilbagebetaling af bankens kapitalindskud på godt 137 mio. kr. i februar 2013 kom michael serring på banen. på et møde i marts 2013 med michael serring og to repræsentanter for bec blev der søgt en afklaring. michael serring mente, at der som følge af den mellemkommende overdragelse ikke skulle ske konkursregulering, hvilket han var uenig i. selv var han interesseret i, hvordan tabet skulle opgøres i relation til konkurs- - 35 - lovens § 61, stk. 1, og om der eventuelt kunne blive tale om et ”plaster på såret” efter kon- kurslovens § 61, stk.
121. bec ville fremkomme med en ny tabsopgørelse. den fik de sammen med et brev af juridisk karakter fra michael serring et par dage forud for et møde den
122. august
123. i oktober 2011 lagde bec pres på for at få berigtiget det lille krav til en dividende på 84,4 %. gunvor happe nævnte ønsket, og de drøftede det. på det tidspunkt var de ikke i nærheden af at konkursregulere, og de følte ikke at kunne tilbageholde beløbet på det tidspunkt, og i øvrigt var bec jo også betalingsdygtig. han har været kurator i andre banker. med hensyn til spørgsmålet om konkursregulering i relation til andre banker har han redegjort nærmere herfor i sin duplik af
124. december 2014 (ekstrakten side 120), hvoraf blandt andet fremgår, at efter bankpakke i (statsgaranti- ordningen) får alle simple kreditorer fuld dækning for deres tilgodehavende, og efter bank- pakke iv overtager et pengeinstitut alle ikke-efterstillede krav. det er derfor irrelevant for denne sag, i hvilket omfang bec, sdc og bankdata har modtaget udtrædelsesgodtgørelser i forbindelse med afvikling af pengeinstitutter i henhold til disse bankpakker. capinordic blev således afviklet i henhold til bankpakke i med fuld dækning til alle kreditorer, herunder til den svenske filial med 7.000 kreditorer, og derfor opstår ikke spørgsmål om konkursregulering af udtrædelsesgodtgørelsen. max bank og sparekassen østjylland blev afviklet i henhold til bankpakke iv. salling, sparekassen lolland og tønder bank var alle private løsninger. det er derfor kun for fjordbank mors og amagerbanken, der blev afviklet i henhold til bankpakke iii, at der bliver tale om konkursregulering. der eksisterede 3 bankdataaftaler i fjordbank mors på konkurstidspunktet: en aftale med sdc oprindelig indgået med sparekassen spar mors, en aftale med bec oprindelig indgået med aktieselskabet morsø bank og en aftale med sdc oprindelig indgået med morsø sparekasse. der er indgået på nogle driftsløsninger, der hviler på konkrete vurderinger, sådan som der nærmere er redegjort for i duplikken (ekstrakten side 123). et spørgsmål om konkursregulering i relation til fjordbank mors er stillet i bero på udfaldet af nærværende sag. amagerbanken 2011 kunne i medfør af konkurslovens § 55 have videreført aftalen med bec, men bec havde selv hævet. den nye bank var ikke interesseret i og forsøgte ikke at videreføre aftalen med bec, idet man vurderede, at udtrædelsesgodtgørelsen var belastende, - 36 - ligesom man ønskede en ny og bredere aftale med bec. han deltog ikke selv i for- handlingerne. det gjorde steen hove og niels olsen. maria birkkjær räder har forklaret blandt andet, at hun i 2011 blev ansat som advokat hos boris frederiksen og straks kom på fordringsprøvelsen i sagen. hun kørte parløb med gunvor happe, indtil hun selv gik på barsel juli 2013, hvilket hun var i et år, hvorefter gunvor gik på barsel. det lille krav på ca. 13 mio. kr. (ekstrakten side 5396) var hun ikke inde over, men det var hun med hensyn til det store krav på ca. 91 mio. kr., som hun skrev om i et brev af
125. januar 2012 (ekstrakten side 5406) til alice grünfeld. hun udbad sig nogle oplysninger om den selskabsretlige karakter af bec til brug for spørgsmålet om erstatning efter konkurslovens § 61, stk. 3, men dette var ikke så let endda at fremskaffe, og bec var i tvivl om sin selskabsretlige karakter, og det var vidnet også selv. hun og alice grünfeld havde ligeledes den
126. januar 2012 drøftet spørgsmålet uformelt. det var interessant, om konkursboet kunne være indtrådt i aftalen, og om bec’s ophævelse derfor var uberettiget, så konkursboet nu kunne ophæve. det drejede sig således i første række, om man skulle ind over konkurslovens kapitel 7, og ikke så meget om spørgsmålet om konkursreguleringen. udkastet til redegørelsen af
127. januar 2013 (ekstrakten side 5426) med afvisning af bec’s krav på en udtrædelsesgodtgørelse på 78.298.221 kr. har hun udfærdiget i samarbejde med gunvor happe og boris frederiksen. efterfølgende modtog de et brev af
128. februar 2013 (ekstrakten side 5451) fra advokat serring, der bragte nye problemstillinger på banen og fremkom med betragtninger blandt andet om bankpakke iii. det var første gang, de hørte, at der var kommet en ekstern advokat på sagen. den
129. marts 2013 deltog hun i et møde, hvori også deltog blandt andre lars lindencrone petersen og michael serring. de ville drøfte tabet, som bec ifølge alice grünfeld ikke kunne dokumentere. der var tale om et så stort krav, at det havde stor betydning for dividenden, og kurator var nødt til at kunne retfærdiggøre tabet over for kreditorerne. det var væsentligt med det rigtige resultat, og konkursboet skulle herunder også forholde sig til de fremadrettede udviklingsomkostninger og det vigtigste om, hvorfor sy- stemerne ikke kunne anvendes af andre. man skulle finde ud af, hvor man var enige, og hvori uenighederne bestod. hun har en ægtefælle, der er ansat i it-branchen, og fra ham havde hun hørt, hvor vanskeligt calypso systemet, der skulle kunne så meget, var at håndtere og derfor blev kaldt ”colapso”. - 37 - michael serring har forklaret blandt andet, at han er partner i advokatfirmaet bech-bruun. fra sine tidsregistreringer kan han se, at han første gang kom ind i sagen den
130. januar 2012, men udadtil meldte han sig først på banen den
131. februar
132. tidligere på dagen, hvor mødet den
133. marts 2013 med kammeradvokaten fandt sted, havde han deltaget i et formøde med kurt nørrisgaard og lars klepsch samt muligvis kim henry jensen. i mødet senere den
134. marts 2013 deltog boris frederiksen, gunvor happe og maria räder, ligesom også lars lindencrone petersen deltog for ligesom at give noget autoritet. han anførte, at ama- gerbanken af 2011var noget andet end konkursboet, hvilket boris frederiksen ikke var enig i. boris frederiksen forstod heller ikke tabsopgørelsen, der bestod af tab relateret til udvikling, saldi og fremtidige udviklingsomkostninger. på mødet den
135. august 2013, hvori deltog boris frederiksen, alice grünfeld, steen jensen samt ham selv og steen jensen og muligvis kurt nørrisgaard, gennemgik lars klepsch tabsopgørelsen, og andet skete der ikke. boris frederiksen ville vende tilbage, og hen over efteråret 2013 ventede de på en tilbagemelding. efter en mail den
136. september 2013 fra alice grünfeld tog han en snak med gunvor happe, der oplyste, at de ”rodede” med konkurslovens § 61, stk.
137. han svarede alice grünfeld, at alle var interesseret i at slutte sagen, og at der ville komme et svar fra kammeradvokaten 14 dage senere. den
138. oktober 2013 oplyste gunvor happe, at der ville gå yderligere tid – 1-2 uger, idet man manglede oplysninger, ligesom de overvejede, hvordan sagen skulle gribes an. det var hans opfattelse, at kammeradvokaten grundlæggende mente sig berettiget til konkursregulering af bec’s krav. den
139. december 2013 rykkede alice grünfeld for status, og den
140. december 2013 ringede han til gunvor happe, der oplyste, at der lå et svarudkast hos boris frederiksen, og at de nok ville holde fast i deres tidligere udmelding. hun nævnte, at der var tre led: 1) kunne der ske konkursregulering, henset til overgangen til amagerbanken 2011, 2) hvis ja, var udtrædelsesgodtgørelsen af en art, som var genstand for konkursregulering, og 3) var der et særligt tab, som kunne give anledning til ekstraordinær erstatning efter konkurslovens § 61, stk.
141. holdningen hos kammeradvokaten forblev uændret, og i kurators supplerende redegørelse af
142. december 2013 var der heller ikke nyt. han skulle til møde hos bec i begyndelsen af 2014, og han overvejede, da der efterhånden var ved at være gået næsten 3 år, spørgsmålet om forældelse, herunder om bec blot spildte tiden. han turde ikke tage kontakt igen med risiko for forældelse og var bange for, selv om der kunne blive tale om forhandlinger med konkursboet, at bec deltog i en form for skakspil. derfor udtog bec stævning for ikke at risikere at tabe sit krav på ca. 60 mio. kr. for siden at - 38 - blive stævnet for ca. 137 mio. kr. hvis parterne imidlertid kom til at tale om tingene, var bec indstillet på en suspensionsaftale. lars lindencrone petersen har forklaret blandt andet, at han i advokatfirmaet bech-bruun blandt andet er sparringsressource i førelse af retssager. han har undervejs i forløbet også deltaget i møder med bec om en række overvejelser. han deltog den
143. marts 2013 i et formøde med repræsentanter for bec, og derfra tog de alle til kammeradvokaten. han havde forinden været med til at begå et notat om eventuel konkursregulering af udtrædel- sesgodtgørelsen, og de redegjorde for indholdet af notatet. efter mødet uddybede de kun mundtligt deres synspunkter, og der var ikke forhandlinger eller på anden måde kontakt med boris frederiksen. i 2013/14 har han på intern basis drøftet strategi og eventuel forældelse med michael serring. steen jensen har forklaret blandet andet, at han er partner i advokatfirmaet bech-bruun og husadvokat for bec, hvilket han har været siden slutningen af 1990´erne. han har løbende deltaget i denne sag på overordnet niveau og løbende deltaget i møder med bec og drøftelser om sagen. bortset fra op til retssagen, hvor der i juni 2016 i bec var drøftelser om forligsmuligheder, har der ikke internt været overvejelser om eventuelle forligsmuligheder. han deltog ikke i mødet den
144. marts 2013, men deltog i mødet den
145. august
146. til sidstnævnte møde, hvori også blandt andre boris frederiksen og gunvor happe deltog, var fremsendt en ny tabsopgørelse, der gik i retning af erstatning. der blev forevist powerpoints, hvor bec’s krav var opdelt i tre hovedgrupper. der blev stillet supplerende spørgsmål, men boris frederiksen havde ikke haft lejlighed til at sætte sig ind i detaljerne. de efterfølgende spørgsmål vedrørende tallene og den systemmæssige opgørelse skulle rettes til bec, mens de øvrige spørgsmål skulle rettes til advokat. der var ingen forhandlinger eller i øvrigt forhandlinger i anden sammenhæng. alice grünfeld har forklaret blandt andet, at hun er chefjurist hos bec med en fortid frem til 2007 som advokat hos bech-bruun. hos bec har hun arbejdsopgaver med leverandørstyring og som juridisk chef. hun har været med inde over aftalegrundlaget for nfit og fusionsplanerne mellem bec og sdc. det skulle være en langsom fusion, men den blev ikke til noget. hun var også inde over aftalen med jn data i 2010 og skrev aftalen, ligesom hun var inde over aftalen med nykredit. samtlige it-aftaler skal risikovurderes af hende, og hun - 39 - har udfærdiget standardaftalen. også kundeaftaler over 500.000 kr. vurderede hun. hun er inde over alle medlemsaftaler om indtræden og udtræden. der blev ikke udfærdiget traditionelle og skriftlige aftaler med medlemmerne/kunderne i forbindelse med udvikling, men projektdokumenter. det var tilstrækkeligt med et mere overordnet set up. det giver selvfølgelig altid grund til overvejelser, når man samler kon- kurrenter, og således har man beskrevet et governance set up – de overordnede overvejelser. hun var med i formaliseringen, når et projekt skulle i gang, men ellers var det ikke noget, hun var med i. oversigten over servicekunder (ekstrakten side 3676) har hun udarbejdet. de er opgjort med en bagatelgrænse på 1 mio. kr. i årlig omsætning. ingen er full-servicekunder, men nichekunder, der ikke skal tage fra alle hylder, men godt kan vælge det. på bilag 207 er ingen full servicekunder. samtlige banker har gennem bec forbindelse til nationalbanken og betaler lidt for det. nykredit er efterfølgende blevet medlem. der er udgået 11-
147. der er kommet 7-8 servicekunder til. der er nogle sparekasser, som ikke er servicekunder, men er med i forbindelse med overtagelse af andre bec-kunder, f.eks. sparekassen lolland og sparekassen fåborg. servicekunder og medlemmer kommer ind i bec på to forskellige måder. servicekunder får først et prisoverslag, og derefter indgås efter forhandling en it-aftale. medlemmer skal tilslutte sig vedtægterne og de generelle forretningsvilkår, som således ikke er til forhandling, men er et tvungent aftalegrundlag, der altid udsendes af bec’s administrerende direktør. servicekunder foretager ikke indskud, men enkelte, måske 5-8, har indbetalt depositum. alle medlemmer har betalt indskud, nogle over en indkøringsperiode, men ellers på en identisk måde over tid. der er ikke krav om en minimumsomsætning for servicekunder, men hvis der er etableringsomkostninger, skal de indregnes i prissætningen i de følgende tre år, og på den måde kan der siges at være tale om en minimumsomsætning. servicekunder deltager ikke i udviklingsomkostningerne, men nogle har været inde over som værkstedsbank. de vil gerne sidde tæt på beslutningerne, men har kun gjort det i et tilfælde. servicekunderne er ikke i investeringskomiteen. servicekunderne er med til at udforme, men deltager ikke med pengene til at sætte i værk. de helt små kunder har samlet deres interesser. - 40 - bec har banker med under 10 medarbejdere, og de præger jo ikke, andre gør imidlertid. det ses ikke, at nogle små medlemmer føler sig kørt over. hvis bec ikke leverer varen, er der ikke forskel mellem medlemmer og servicekunder. bec er omkostningsbaseret, og derfor kan de ikke rejse et erstatningskrav. der er aldrig sager med medlemmer. for servicekunderne gælder dansk rets almindelige erstatningsregler, men med et maksimum. nykredit bank er en af de store servicekunder. derimod var der mindre omsætning med realkreditten, som får direkte fra jn data. bec havde en armlægning, hvor det var vigtigt at holde på nykredit som den største kunde. det var lige i begyndelsen af finanskrisen, og nykredit var i færd med at skabe deres eget som nordea og danske bank. det ville være et voldsomt tab at miste nykredit, som derfor skulle fastholdes. for ikke at binde sig til store beløb, indgik bec og nykredit ved forhandlinger, hun deltog i, en aftale om en omsætning på 450 mio. kr., som nykredit ville lægge i løbet af 5 år. 350 mio. kr. ville også have været godt. derved var bec sikker på en stor kunde i en længere årrække. da nykredit havde købt forstædernes bank, skulle banken betale 110 mio. kr. i udtrædelsesgodtgørelse, og det ville nykredit ikke. hvis nykredit strategisk ville binde sig for længere periode, så var bec mere interesseret i det end de 110 mio. kr. hvis der ikke blev aftaget for vist beløb, ville det få konsekvenser. et depositum på sammenlagt 135 mio. kr. skulle fortsat være der. omsætningen fra nykredit var i 2011 på 155 mio. kr. det var en kommerciel aftale, der blev indgået, hvor indskuddet blev gjort til et depositum for nykredit. første gang hun hørte om sagen, der førte til aftalen af
148. marts 2011 (ekstrakten side 4910) op til rammeaftalen mellem bec og finansiel stabilitet, var den
149. marts
150. da var aftalen reelt forhandlet mellem bec’s administrerende direktør og finansiel stabilitet. aftalen af
151. marts 2011 var nærmest et letter of intent. aftalen, der ikke er fremlagt under nærværende sag, fylder 10 sider og indeholder ret mange detaljer på det tekniske niveau. allerede fra 2010 blev det drøftet, om der eventuelt skulle indgås en rammeaftale. den indgåede rammeaftales pkt. 10.
152. (ekstrakten side 4220) har sammenhæng med eik bank og var en kommerciel deal. de færøske banker ønskede at samle sig et sted, og de gik til sdc. eik bank skulle betale 22 mio. kr. i udtrædelsesgodtgørelse og havde allerede betalt 18 mio. kr. heraf. max bank gik ned i efteråret
153. der blev udfærdiget en kortfattet tilslutningsaftale til rammeaftalen. kort efter fik bec udtrædelsesgodtgørelsen betalt. - 41 - bilaget med leverandøraftaler med længere binding 2015 (ekstrakten side 4888) har hendes medarbejdere udarbejdet. bilaget er også karakteristisk for
154. leverandørerne vil gerne have en omsætningssikkerhed, og typisk binder man sig i tre år. nogle aftaler er længere, andre kortere. aftalen med microsoft er det reelt ikke muligt at afbryde, for den er selve hjertet og kan ikke skiftes ud fra dag til dag. forudsigelighed er vigtig, og det indebærer en lang tidshorisont. jn data er så at sige maskinrummet, deres dna. bec er absolut afhængig af microsoft og ibm. prissætningen sker i sammenhæng med tælleværk og compliance, men bec søger at opnå ”all you kan eat-licenser”. genforhandling sker typisk efter 2 ½ år, hvor bec ser på kundemassen for den kommende 3 års periode, og om den stadig passer, og man binder sig i 3 år. man betaler det samme, uanset om der er flere eller færre kunder. typisk bliver kontrakterne billigere fra år til år forstået på den måde, at man for det samme beløb typisk får mere funktionalitet og altså mere for de samme penge. jn data køber ind til alle tre datacentraler. i praksis tager det 1 år at gå fra en datacentral til en anden. det er altså ikke blot at tage stikket ud. hun deltog i drøftelserne om, hvad sdc kunne opnå i besparelser, da den jyske sparekasse indtrådte i bec. efter indtrædelsesaftalens pkt. 4.
155. (ekstrakten side 5323) forventede bec besparelser på 15 %. i foråret 2015 kunne sdc opgøre sit krav på udtrædelsesgodtgørelse, og det var på 76-77 mio. kr. fratrukket 2 ½ mio. kr. i besparelser. hovedparten skulle bec betale. efter hendes erfaring måtte der være lidt omkostningsreduktion. hun bistod den jyske sparekasse og gennemgik sdc´s krav linje for linje. kravet endte med at blive på 73 mio. kr. det blev således kun barberet lidt ned. hun har i sagen været med i hele forløbet og med til mødet i august
156. der var ikke forhandlinger på mødet, og man er aldrig nået til forhandlinger. det var ikke ”give and take” – kun faktuel afklaring. der er ikke nogle tilkendegivelser om andet – altså forlig. når bec den
157. februar 2011 (ekstrakten side 2011) overhovedet anmeldte et krav, når bec i øvrigt mente, at der var sket et debitorskifte, var det, fordi man ikke var klogere dengang og gik ud fra, at når amagerbanken gik konkurs, kunne der anmeldes et krav. ingen stillede dengang spørgsmål ved det, og de var trætte og handlede pr. refleks. det gik hen over hovedet på dem, at der henover weekenden var sket en overdragelse. - 42 - niels olsen har forklaret blandt andet, at han i dag er adm. direktør i værdipapircentralen. i perioden 2008-2013 var han ansat i finansiel stabilitet, hvor han begyndte som økono- midirektør og siden fik ansvaret for datterselskaber og frasalg af grønne aktiver. i februar 2011 blev han underdirektør med ansvar for hr og it. hans rolle i weekenden 4.-
158. februar 2011 var at medvirke til, at amagerbanken åbnede mandag morgen. han var ikke med i forhandlingerne med bec. om rammeaftalen mellem bec og finansiel stabilitet (ekstrakten side 4906), som han er medunderskriver på, kan som baggrund nævnes, at man ikke i 2008 troede, at der ville komme banker ind, men de næste tre år fik finansiel stabilitet en palet på 10 datterselskaber. det var såvel banker på en bec platform som banker hos sdc. i foråret 2011 fusionerede og spaltede banker omfattet af bankpakke i ned i 4 nye selskaber. de fik også bankpakke iii-banker, herunder amagerbanken. der blev forsøgt med driftsmæssige synergier. den aftale af
159. marts 2011 (ekstrakten side 4910), der henvises til i rammeaftalen, husker han ikke. det var første gang, der blev skabt en sådan rammeaftale. rammeaftalen lagde sig tæt op ad prisstrukturen for roskilde bank, dvs. medlemsprisen + 7 %. der var ikke drøftelser om udtrædelsesgodtgørelser, og udtrædelsesgodtgørelsen ved- rørende amagerbanken blev heller ikke drøftet. der var endnu ikke overvejelser om, at amagerbanken skulle indtræde i den eksisterende aftale med bec. da fjordbank mors blev overtaget i juli 2011 var han involveret i drøftelser med sdc. aftalen med sdc var opsagt 6 måneder forinden, og der var en 3 års afviklingsperiode. de valgte at indtræde i aftalen, da det bedst kunne betale sig. forhandlingerne om rammeaftalen fra sommeren 2011 var et stykke tid undervejs, 4-5 må- neder. ultimativt deltog fra bec leo svendsen, simon gabrielsen og alice grünfeld. man så på det kommercielle med sammenhæng tilbage til roskilde bank. man ville prøve at begynde på en frisk. det var vigtigt med en grundig gennemarbejdning. der var en ændring i koncernstrukturen, hvor 7 selskaber blev til 4 selskaber. det passer meget godt, at dette blev offentliggjort den
160. februar
161. der var ikke overvejelser om at indtræde i aftalen, den eksisterende del af amagerbanken havde med bec. foreholdt pkt. 7.
162. (ekstrakten side 339) i den betingede overdragelsesaftale erindrer han ikke, om der var overvejelser om indtræden. det giver mening, hvis der også i forhold til amagerbanken var den samme klausul. de vurderede i weekenden kontrakt for kontrakt, om den var en nettoaktivitet, hvis den var det, blev den videreført, og ellers ikke. foreholdt pkt. 18.
163. husker han ikke, om finansiel - 43 - stabilitet er blevet orienteret. det er almindeligt kendt for finansiel stabilitet med hele strukturen med bec og herunder udtrædelsesgodtgørelsen. de havde jo også et godt samarbejde med bec. de kendte det også fra andre banker, de overtog, og som var kunder i bec, og der var da også afregnet for banker under bankpakke i. han har deltaget i de løbende drøftelser, finansiel stabilitet havde med bec også om udtrædelsesgodtgørelse i forhold til amagerbanken. den var som en del af omsætningen en variabel, de prøvede at forhandle ned. tilsvarende drøftelser var der med sdc. et udkast sendt oktober 2012 til finansiel stabilitet siger ham ikke noget. med hensyn til fjordbank mors, der havde både sdc og bec som platform, valgte de at fortsætte i den allerede eksisterende aftale med sdc, da det bedre kunne betale sig at blive. efter 2 ½ år ville den gå i
164. bec blev ”skoldet”. på spørgsmål om, hvorfor det ikke var på tale at konkursregulere i forhold til sdc og bec, var det økonomisk optimering at lade sdc fortsætte. det var en kalkulation, hvor den ene datacentral fik ydelser og udtrædelsesgodtgørelse, anden datacentral kun ydelser. ved at opsige blev udtrædelsesgodtgørelsen løbet af, og langsigtet forblev man ikke i sdc. john lundsgaard har forklaret blandt andet, at han er bankdirektør i spar nord. siden 2015 har han været bestyrelsesmedlem i bec. indtil 2014 var han bestyrelsesformand for sdc, hvori han indtrådte som medlem af bestyrelsen i
165. spar nord deltager i en datacentral, selvom det er besværligt, fordi banken ikke har råd til sin egen datacentral. de søger stor- driftsfordele. der er fælles indkøb, og hovedsigtet er at skaffe sig rabatter. det gælder både på driftssiden og udviklingssiden, og sidstnævnte giver vanlig forsyningssikkerhed. de er konkurrenter, der arbejder sammen. datacentralerne har indbyrdes et konkurrencemoment. datacentralerne går ikke ud på at tjene penge, men er non profit. de er ude på at drive ef- fektive virksomheder. helt på samme måde er det med bankdata og sdc, nemlig at levere noget så billigt som muligt. datacentralerne kan kun dårligt få kunder uden for den finansielle sektor. man prøvede i sdc at levere til andre, og det gik ikke godt. man tænker anderledes i den finansielle sektor og har et højere sikkerhedsniveau, som andre ikke vil betale for. sdc har kun marginalt servicekunder, fordi man leverer it til banker. man har holdt sig fra tilbud til forsikringsselskaber, for det giver ikke andet end ballade. det er en enkel filosofi. en anden filosofi er, at de væsentligste medlemmer skulle være aktionærer med ensartede interesser. hos bec skal kunderne aftage alle ydelser, mens det hos sdc er 90 % af omsætningen det foregående år. baggrunden er, at der skal være en forudsigelighed bl.a. for at kunne opnå - 44 - rabatter hos leverandørerne. der er binding af kunden, men også binding for datacentralen med undertiden lange kontrakter. der er et opsigelsesvarsel hos sdc på 3-4 år, og det bliver håndhævet, som det har været tilfældet for f.eks. fionia bank, ebh og spar nord. der er en udtrædelsesgodtgørelse, fordi sdc som de andre datacentraler har indgået lange aftaler – 5-7- 10 år. så når en kunde går, må der ske en tilpasning med en tilsvarende tilpasningsperiode, da der jo er medarbejdere og bygninger o.m.a. det er naturligvis afgørende, hvor stor kunden er, men samme effekt vil mange små kunder kunne give. alle bliver behandlet ens i sdc, for det er vigtigt at overholde reglerne for at skabe tillid. store og små medlemmer deltager ikke lige meget i udviklingsarbejdet, og det er fortrinsvis de store virksomheder, der deltager mest. de små virksomheder er ikke så fleksible. sdc har kunder med helt ned til 3-5 medarbejdere. når et medlem går, kan det ses, at jo større medlemmet er, jo mere falder forretningsudviklingen. ved fratræden reducerer sdc for den faktiske besparelse – normalt 5-8 %. mere kan der ikke spares, fordi man som dataselskab er bundet op på kontrakter. det er svært at spare på en kvadratmeter bygning. hos sdc aktiveres udviklingsomkostningerne og afskrives typisk over 5 år, og normalt er der afskrevet over 3-5 år. der betales for udviklingsomkostningerne efter 1-1 ½ år og derefter i de næste tre år. som medlem kan naturligvis vælges at blive i en del af de tre år. man har været med til at bestille, og hvis man ikke kom til at betale, skulle andre have gjort det. ideen med afskrivningsperioden er, at der kan ske tilpasning af virksomheden, og tilpasningen tager en del tid. udtrædelsesgodtgørelsen bliver indtægtsført over flere år for at vise et retvisende billede. hvis ikke udtrædelsesgodtgørelsen havde været der, skulle der i stedet have været tæret på egenkapitalen eller være foretaget prisstigninger. et almindeligt medlem og et medlem på vej ud har ikke de samme interesser. et medlem på vej ud vil gerne kunne gøre det så billigt og hurtigt som muligt. der er nu ikke så meget at forhandle om, når et medlem er på vej ud, da medlemmet skal betale sin bid af udviklingsomkostningerne, og et medlem kan ikke bare gå dag 1, det tager typisk et år, for det er en stor opgave at konvertere. det var dårligt for sdc, da spar nord gik, men sdc har fået nye kunder fra sverige og norge, der har modsvaret nedgangen. de nye kunder har imidlertid slet ikke kunnet bidrage på samme måde til udviklingen. der har været et udviklingsmæssigt dræn. der bruges samme systemer i danmark, norge og sverige. det er vanskeligt og byrdefuldt at få nye kunder i danmark. typisk sker det som følge af fusioner. der kan ikke bare flyttes fra en datacentral - 45 - til en anden, det har noget med forsyningssikkerheden at gøre. det at konvertere fra en datacentral til en anden er en kæmpeopgave, som kan tage halvandet år. der er også hensyn at tage til eksterne samarbejdspartnere som f.eks. dankortleverandøren. jo større en kunde er, desto større kan rabatten for den pågældende være. mest attraktivt var det, at nykredit indmeldte sig i bec, som derved blev et bedre selskab at være i. han var med i drøftelserne om en fusion mellem sdc og bec. nfit var et konkret udviklingssamarbejde, som kostede 1 mia. kr. og havde en tilbagebetalingstid på 6-7 år. det var det bedste fra to verdener, men der var også mange risici. enten skulle det det være i regi af bec eller sdc, og der var plusser og minusser ved begge dele. det at gå fra et system til et andet system kan tage 1 til 2 år. alternativet var at gå ud og konkurrere. det blev drøftet hen over sommeren 2014 i de to bestyrelser, og spar nord, nykredit og arbejdernes landsbank gik i enrum. man kunne imidlertid ikke få enderne til at mødes. der kunne ellers være sparet 100-120 mio. kr. om året ved en fusion, og synergieffekterne var store. da spar nord bank skiftede til bec, havde man interesse i, at også andre skiftede til bec, for så var der flere til at betale regningen. calypso/capital market blev oprindelig påbegyndt i 2009, fordi det var et forretningsområde i vækst og undergivet en stadig regulering, og fordi man håbede at få en større andel. konkurrenterne er udenlandske og danske pengeinstitutter. det ville have været interessant, om amagerbanken havde været med hele vejen. det havde været betydeligt billigere, hvis datacentralerne havde købt systemet sammen. sdc opgav calypso, og bec gennemførte en skrabet version. spar nord er det eneste pengeinstitut, der skulle anvende calypso, og de havde noget, de kunne leve med. arbejdernes landsbank, handelsbanken og nationalbanken fortsatte også. kundemassen var reduceret ganske markant. calypso var ikke længere så attraktivt, og derfor arbejdede man kun videre på dele af det i bec. hvis en anden stor bank havde været med og altså flere til at dele, ville det have været en fordel. sdc prøvede at få nogle af afviklingsbankerne og havde en samtale med niels olsen, men strakte sig i øvrigt ikke langt for at få opgaven for finansiel stabilitet. han har med sdc´s direktør deltaget i forhandlinger med formanden for finansiel stabilitet henning kruse petersen om udtrædelsesgodtgørelse, herunder i forbindelse med eik bank. det havde de altid. henning kruse petersen sagde, at han havde en seksløber med kugler, men de sagde, at de kunne trykke på den røde knap. de forklarede henning kruse petersen - 46 - om behovet for tilpasning. derefter fik sdc sin udtrædelsesgodtgørelse. og alle er blevet behandlet på samme måde. de er nået til forståelse med finansiel stabilitet om, at sådan var det. det behandles ikke længere på bestyrelsesniveau, men klares på direktionsniveau. kurt nørrisgaard har forklaret blandt andet, at han siden 2004 har været administrerende direktør i bec. tidligere har han været it-udviklingsdirektør i nordea og vicedirektør i unibank. når ikke alle banker har deres egne it-afdelinger, er det, fordi de simpelthen ikke har råd til det, da det kræver stordrift. alle andre end nordea og danske bank er i data- centraler, og jyske bank nu i jn data. grundlæggende er der tale om en forening eller et fællesskab, hvor man støtter hinanden, og man løber ikke fra regningen for blot at overlade den til andre. en datacentral er en ydre skal om samarbejdet om edb. når der er så store forpligtelser, er der også principper for regningen. det kan være op til flere hundrede mil- lioner i flere år, hvor man har fået rabatter, og hvor der er udført systemudvikling. alle har pligt til at aftage. selve udviklingsarbejdet er også rent samarbejde, hvor man udvikler sammen, selvom hvert enkelt pengeinstitut sagtens kan differentiere sig og have forskellige hjørner. alle bidrager om kravstillelsen i de enkelte projekter, hvad de kan. det er mest bankmæssige krav, mens it-kyndige omsætter det til et system. samarbejdet mellem bankerne er fællesnævneren. bec skal facilitere processen i relation til, hvad man bliver enige om. datacentralen giver volumen på drift og udvikling. pengeinstitutterne skal vide, hvad økonomien er på lang sigt. kun en mindre kreds kan bidrage med det bankmæssige, og de små er for små og kan ikke bidrage. de mindre rider på skulderen af de større, som stiller forretningsmæssig viden til rådighed. de små ville ikke være der, hvis bec slukkede og lukkede, for så ville de små blive lukket. undersøgelser viser, at hvis it´en ikke var der, ville banker blive lukket i løbet af en uge. ydelserne er ”need to have”, og bec er en non profit virksomhed, hvor der ikke oparbejdes overskud. i det rådgivende udvalg deltager de ledende pengeinstitutter. de har de brede skuldre, men er også repræsenteret med vidende medarbejdere med en fællesskabsholdning. bankerne vil gerne deltage i rådgivende udvalg, hvor man kan påvirke beslutninger og løsninger. principielt kan de små blive ”kørt