at skaffe sig indtægt ved arbejde,
kommer der skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne. stk. 2. ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn
skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende. stk.
omregning af kapitalbeløb
løbende ydelser. disse problemer er nærmere drøftet i bemærkningerne
9) i lovforslaget. … forslaget om, at pensioner og forsikringer skal fradrages fuldt ud i erstatningen, er en ændring i forhold
betænkning 829/1978, jfr. betænkningen s. 30-
slutte sig udvalgsflertallets lovudkast. gennemførelsen i praksis af lovudkastets regler vil støde på uovervindelige vanskeligheder, fordi det ikke er muligt at opstille beregningsforudsætninger, som
lader en rimelig sikker fastsæt- telse af det faktisk lidte individuelle tab. … kapitel
kommer skadelidte i anledning af skaden i henhold
den sociale lovgivning, 3) pensionsydelser, der
kommer skadelidte fra stat, kommune eller i henhold
an- den pensionsordning, 4) løbende forsikringsydelser, som
kommer skadelidte som følge af skaden, og 5) værdien af kapitalbeløb, som
kommer skadelidte som følge af skaden bortset fra kapitalbeløb efter §§ 1-4 eller lignende beløb. - 3 - stk. 3. ved beregningen af værdien af en forsikring med
bagekøbsværdi ses der dog bort fra
bagekøbsværdien.” lovforslagets § 5 blev imidlertid ikke udformet i overensstemmelse med flertallets forslag. i bemærkningerne
erstatningsansvarsloven hedder det bl.a., jf. folketingstidende 1983-84,
læg a, spalte 74-75 og 90-92: ” 3.1. erstatning ved personskade og tab af forsørger. … flere af de hørte myndigheder og organisationer har nævnt, at man som udgangspunkt foretrækker flertallets forslag, men at man af praktiske årsager bør vælge mindretallets forslag. andre har ment, at man uanset de praktiske problemer, som flertallets forslag vil kunne give anledning
- især med hensyn
vurderingen af den fremtidige indtje- ningsevne - bør vælge flertallets forslag. det er især domstolene, der har peget på de praktiske problemer i forbindelse med flertallets forslag. der stilles på denne baggrund forslag
regler om udmåling af erstatningen, der på en række punkter adskiller sig fra flertallets forslag, idet reglerne er søgt udformet således, at erstatningsberegningen bliver mere forenklet. forenklingerne består bl.a. i, at der ikke skal foretages fradrag i erstatningen for sociale ydelser og forsikringer m.v. …
… forslagets § 5 svarer også i det store og hele
1, og stk. 2, nr. 1, i erstatnings- lovudvalgets flertals forslag. den tekniske udformning af § 5 adskiller sig dog en del fra udvalgsflertallets forslag. derimod er reglerne i § 5, stk. 2, nr. 2-5, og stk. 3, om for- skellige fradrag for sociale ydelser og forsikringer m.v. som nævnt i de almindelige be- mærkninger af forenklingsgrunde ikke medtaget i lovforslaget.” i erstatningsansvarslovens § 17, stk. 1, hedder det bl.a.: ”§ 17. ydelser i henhold
den sociale lovgivning, herunder dagpenge, sygehjælp, pen- sion efter den sociale pensionslovgivning og ydelser i henhold
lov om arbejdsskade- forsikring, som
kommer en skadelidt eller efterlevende, kan ikke danne grundlag for regreskrav mod den erstatningsansvarlige. det samme gælder pensionsydelser, der ud- betales af stat, kommune eller i henhold
anden pensionsordning, samt forsikrings- ydelser uanset forsikringens karakter, jf. § 22, stk. 2...” i arbejdsskadesikringslovens § 28, stk. 1 og 3, hedder det: ”§ 28. har
skadekomne ret
pension efter lov om tjenestemandspension som følge af arbejdsskaden, nedsættes værdien af erstatningen for tab af erhvervsevne efter denne lov. nedsættelsen udgør 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen - 4 - er forhøjet ud over den pension, der svarer
den optjente pensionsalder på tidspunktet for pensioneringen. … stk.3. bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes
svarende på andre erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der er fastsat pensionsregler, der svarer
reglerne i lov om tjenestemandspension. i disse
fælde betaler forsikringsselskabet eller arbejdsmarke- dets erhvervssygdomssikring
pensionsgiveren et beløb svarende
det beregnede fradrag i
skadekomnes eller efterladtes erstatning efter denne lov.” i forarbejderne
bestemmelsen, der tidligere var § 35 i arbejdsskadeforsikringsloven, er an- ført bl.a., jf. folketingstidende 1977-78,
læg a, spalte 938: ”
. … bestemmelsen har
formål at forhindre, at der af statens midler udbetales dobbelter- statninger
statsansatte. … bestemmelsen omfatter som gældende lov
lige
fælde, hvor der ydes pension fra en kommune eller en virksomhed, der med hensyn
pension følger tjenestemandspen- sionslovgivningen.” i arbejdsskadesikringslovens § 77 hedder det: ”§ 77. ydelser i henhold
loven kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en ska- devolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for
skadekomne eller deres efter- ladte, jf. dog § 10 a.
skadekomnes eller de efterladtes krav mod den erstatningsan- svarlige nedsættes, i det omfang der er betalt eller er pligt
at betale ydelser
de på- gældende efter denne lov. krav på erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvars- loven nedsættes dog ikke som følge af, at der er betalt eller er pligt
at betale midlerti- dig erhvervsevnetabserstatning efter denne lov.” i forarbejderne
i arbejdsskadeforsikringsloven, der blev afløst af § 77 i arbejdsskade- sikringsloven, hedder det bl.a., jf. folketingstidende 1977-78,
læg a, spalte 946: ”stk. 1. efter den gældende lov kan der gøres regres mod en skadevolder, blot denne har udvist simpel uagtsomhed, eller hvor erstatningsansvaret hviler på et særligt grundlag, jf. f.eks. reglen i danske lovs 3-19-2, hvorefter en arbejdsgiver hæfter for det erstat- ningsansvar, som de ansatte måtte pådrage sig ved uforsvarlige skadegørende handlin- ger, der er foretaget under arbejdets udførelse. efter forslaget kan regres kun gøres gældende mod en skadevolder, der har handlet for- sætligt eller groft uagtsomt. forslaget indebærer således en begrænsning i forhold
gældende lov. - 5 - stk. 2. hensigten med bestemmelsen er at udelukke mulighed for dobbelterstatning
skadelidte i det omfang, forsikringsselskabets regresret bortfalder. dette opnås ved at fastslå, at skadelidte ikke kan fremsætte krav mod den erstatningspligtige i anledning af et tab, han har fået eller vil få erstattet over den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.” i § 8, stk. 1, i pensionsregulativ for tjenestemænd ansat i regionerne hedder det: ”§ 8. finder afsked sted på grund af utjenstdygtighed, som er forårsaget af, at der under udførelse af tjenesten er overgået tjenestemanden en
skadekomst, der begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold
lov om arbejdsskadeforsikring, er han berettiget
den egenpension, der gælder for en pensionsalder på 37 år.” bestemmelsen i § 8, stk. 1, i pensionsregulativet er identisk med tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1. i bemærkningerne
tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, hedder det bl.a., jf. folketingstidende 1968-1969,
læg a, spalte 4022: ”
. bestemmelsen angår de
fælde, hvor afsked finder sted på grund af utjenstdygtighed, der skyldes følger af
skadekomst under udførelse af tjenesten, og sigter imod at be- vare hjemmel for en i forhold
de almindelige regler gunstigere pensionsberegning i denne situation. i lighed med, hvad der gælder ifølge lønnings- og pensionslovens § 57, stk. 4, fastslås det, at afsked som følge af
skadekomstforårsaget utjenstdygtighed i princippet medfører ret
en pension, der beregnes, som om den pågældende tjeneste- mand havde opnået højeste pensionsalder. af lovforslagets § 2, stk. 2, fremgår, at retten
skadekomstpension forudsættes at bestå uafhængigt af ansættelsestidens længde. efter de forudsætninger, der ligger
grund for de gældende regler om
skadekomst- pension, må der for at opnå sådan pension foreligge en overvejende grad af sandsynlig- hed for, at den helbredstilstand, som begrunder afsked, skyldes følger af et ulykkestil- fælde under udførelse af tjenesten. med
skadekomst i lønnings- og pensionslovens forstand ligestilles ifølge § 57, stk. 5, skadelige påvirkninger af højst nogle få dages va- righed, der skyldes tjenesten eller de forhold, hvorunder den foregår, og som medfører utjenstdygtighed. ved udformningen af lovforslagets bestemmelser om
skadekomstpension har man an- set det for hensigtsmæssigt at knytte
skadekomstbegrebet
ulykkesforsikringslovens fastlæggelse af, under hvilke forudsætninger der ydes erstatning som følge af arbejds- ulykker. i overensstemmelse hermed gøres erhvervelse af
skadekomstpension ifølge stk. 1 afhængig af, at den utjenstdygtighedstilstand, der danner baggrund for afskedi- gelse, er forårsaget af, at der under udførelse af tjenesten er overgået tjenestemanden en
skadekomst, som begrunder krav på erstatning efter reglerne i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jfr. herved lovbekendtgørelse nr. 459 af 18. august 1964.” - 6 - højesterets begrundelse og resultat a, der var tjenestemand, blev i oktober 2007 under sit arbejde for århus universitetshospital påkørt af et motorkøretøj, der var ansvarsforsikret i tryg forsikring a/s. arbejdsskadestyrel- sen anerkendte skaden som en arbejdsskade. a blev i august 2009 som følge af utjenstdygtig- hed efter arbejdsskaden afskediget, og han blev
kendt
skadekomstpension efter pensions- regulativet for tjenestemænd ansat i regionerne. arbejdsskadestyrelsen afgjorde, at as er- hvervsevnetabserstatning skulle nedsættes efter arbejdsskadesikringslovens § 28, stk. 1 og 3, med 2/3 af det beløb, hvormed den almindelige tjenestemandspension blev forhøjet som følge af
skadekomsten. sagen angår, om as krav mod tryg forsikring på erstatning efter erstatningsansvarsloven for varigt tab af erhvervsevne skal nedsættes med et beløb svarende
, hvad hans erhvervsevne- tabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven er blevet nedsat med som følge af, at han er berettiget
forhøjet pension. erstatningsansvarsloven indeholder ikke bestemmelser om, at erstatning for varigt tab af er- hvervsevne, jf. lovens § 5, skal nedsættes med pensioner og forsikringer mv., der
kommer skadelidte. det følger imidlertid af arbejdsskadesikringslovens § 77, at der ved udmåling af erstatning efter erstatningsansvarsloven skal ske fradrag for
svarende poster, som skadelidte har fået eller vil få dækket efter arbejdsskadesikringsloven, således at skadelidte af skadevol- der alene kan kræve differencen mellem erstatning udmålt efter erstatningsansvarsloven og erstatning udmålt efter arbejdsskadesikringsloven. det følger af ordlyden af arbejdsskadesikringslovens § 77, 2. pkt., at erstatningen efter erstat- ningsansvarsloven skal nedsættes med ydelser, der er betalt eller er pligt
at betale
den skadelidte efter arbejdsskadesikringsloven. den forhøjede pension efter tjenestemandspen- sionslovens § 8 eller de
svarende regler i pensionsregulativer for tjenestemænd i kommuner og regioner er ikke en erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. der er tale om en særlig forhøjelse af den pension, der
kommer den pågældende ved afskedigelse, og forhøjelsen indebærer, at han i princippet stilles, som om han havde opnået højeste pensionsalder. højesteret
træder, at der heller ikke i forarbejderne
arbejdsskadesikringsloven er
- strækkeligt grundlag for at antage, at et sådant pensionsbeløb skal fratrækkes i skadelidtes - 7 - krav efter erstatningsansvarsloven mod den ansvarlige skadevolder. det bemærkes herved, at udbetalte pensioner mv. som nævnt ikke fratrækkes i erstatning for varigt tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven. det kan herefter ikke føre
et andet resultat, at pensionsfor- højelsen efter det pågældende regulativ er betinget af, at den ansattes
skadekomst udgør en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven, og at pensionsforhøjelsen er fratrukket ved be- regningen af den erstatning, der skal udbetales efter arbejdsskadesikringsloven, således at skadevolderen kommer
at betale en større erstatning, end hvis a ikke havde haft krav på forhøjet pension. højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal tryg forsikring a/s betale 35.000 kr.
hk som mandatar for a. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.