← Danmark

afsagt den 13. december 2013 i sag nr. bs 9-489/2013:

Obsah (4)§ 52§ 54§ 53§ 55

dom afsagt den 13. december 2013 i sag nr. bs 9-489/2013: skatteministeriet (advokat lars apostoli) mod viggo larsen (advokat poul bostrup) sagens baggrund og parternes påstande sagen handler om, hvor

§ 52, stk.

1, og § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 958 af

  1. oktober
  2. klageren har indgået en kontrakt med rafn & søn aps om udførelse af konsulentydelser med henblik på nedsættelse af ejendomsskat, og klageren er kun forpligtet til at betale honorar for konsulentydelser i henhold til kontrakten med rafn & søn aps. klageren er således ikke forpligtet til at betale for sagkyndig bistand til adduco. i henhold til kontrakten påtager rafn & søn aps sig at gennemføre procesbehandling med myndighederne, herunder at anke sagen til højere instans. kontrakten er uopsigelig og gældende, indtil honorarafregning med rafn og søn aps har fundet sted, eller vur- deringsmyndighedens/klageinstansens afgørelse/kendelse medfører, at der ikke kan op- nås en ejendomsskattebesparelse. det fremgår af kontrakten, at honoraret for konsulentydelsen udgør første hele års ejen- domsskattebesparelse til amt og kommune i det år, afgørelsen/kendelsen til den enkelte grundejer foreligger. såfremt ejendomsskattebesparelsen også omfatter tidligere år, endvidere 25 % af ejendomsskattebesparelsen for de tidligere år. ifølge rafn & søn aps’ brev til klageren af
  3. juli 2008 vil samarbejdet med adduco ikke medføre yderligere udgifter for klageren i forhold til den oprindelige aftale med rafn & søn aps. adducos sagkyndige bistand er udført for rafn & søn aps, med henblik på at rafn & søn aps kan opfylde de forpligtigelser, de har i henhold til den indgåede kontrakt. kla- geren har ikke indgået en aftale med advokatfirmaet, og han er ikke forpligtet til at be- tale de af advokatfirmaet udstedte fakturaer. klageren er kun forpligtet til at betale det honorar, der fremgår af kontrakten med rafn & søn aps. salæret på 74.812,49 kr. er således ikke en godtgørelsesberettiget udgift for klageren, jf.

§ 52stk.

1. klagerens påstand og argumenter klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til omkost- ningsgodtgørelse med 50 % af salæret til adduco på i alt 74.812,49 kr. skat har begrundet den påklagede afgørelse med, at klageren ikke har indgået en af- tale med adduco, og at han ikke var forpligtet til at betale de af advokatfirmaet udstedte fakturaer. det er ikke korrekt, at klageren ikke indgik en aftale med adduco. overdragelsen af sa- gen – det vil sige realdebitorskiftet – krævede samtykke fra klageren, der derfor blev anmodet om at underskrive en fuldmagt, der befuldmægtigede rafn & søn aps til at uddelegere procesfuldmagt i sagen til tredjemand. samtykket fremgår endvidere af transporterklæringen og af de faktiske forhold, hvor klageren accepterede, at det var adduco, der førte sagen ved landsskatteretten. det er heller ikke korrekt, at klageren ikke var forpligtet til at betale fakturaerne fra ad- duco. da der var etableret en aftale – klientforhold, var klageren som udgangspunkt for- - 9 - pligtet til at betale adducos notaer. rafn & søn aps havde i forhold til klageren for- pligtet sig til at friholde klageren for advokatudgifterne. hvis rafn & søn aps var gået konkurs, ville klagerens krav på tilskud i henhold til tilsagnet ikke have nogen værdi, og klageren ville efter omstændighederne have været pligtig at betale fakturaerne. det forhold, at rafn & søn aps i forhold til klageren havde påtaget sig at yde et tilskud svarende til den del af notaen fra adduco, der ikke berettigede til omkostningsgodtgø- relse, kan ikke begrunde, at klageren ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse. der er hverken i

§ 52, stk.

1, motiverne hertil eller skatteforvalt- ningslovens kapitel 19 i øvrigt nogen støtte for, at der ikke kan ydes omkostningsgodt- gørelse, fordi en tredjemand helt eller delvist har forpligtet sig til at afholde den del af salæret, der ikke berettiger til omkostningsgodtgørelse. det fremgår tværtimod af

§ 54, stk.

2, at de godtgørelsesberet- tigede udgifter reduceres med:

  1. tilkendte sagsomkostninger
  2. offentlig retshjælp
  3. afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter momsloven. af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt andet følgende: ”forslaget går ud på, at beregningen af omkostningsgodtgørelse ikke skal reduceres med andre godtgjorte udgifter end eventuelle tilkendte sagsomkostninger og offentlig retshjælp, jf. nr. 1 og nr.
  4. dette har sammenhæng med forslaget under § 2 om mulig- heden for, at tredjemand kan yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede.” det fremgår således direkte af motiverne, at et tredjemandstilskud ikke begrænser mu- lighederne for at få omkostningsgodtgørelse. kristian nørskov stidsen m.fl. anfører tilsvarende i omkostningsgodtgørelse i skattesa- ger,
  5. udgave, thomson reuters 2010, side 118, at det følger af § 54, stk. 2, modsæt- ningsvis, at et tilskud fra tredjemand ikke reducerer de godtgørelsesberettigede udgifter. tredjemandstilskud er udbredt i sager, hvor en fagforening eller brancheorganisation fø- rer en sag for sine medlemmer. tilsvarende kan der være tale om, at en arbejdsgiver af- holder alle eller dele af rådgiverudgifterne for sine ansatte. endelig yder f.eks. skatte- sagsfonden, der har hjemsted hos fsr – danske revisorer, og hvis bestyrelse omfatter de ypperste i dansk skatteret, støtte til den del af advokatudgifterne, der ikke berettiger til omkostningsgodtgørelse. også i relation til ligningslovens § 7 q er det forudsat, at tredjemand kan yde tilskud til den omkostningsgodtgørelsesberettigede, uden at dette medfører, at retten til omkost- ningsgodtgørelse bortfalder. dette var også anført i omkostningsgodtgørelsesudvalgets betænkning, der dannede baggrund for lovændringen i
  6. tilsvarende er det anført i den juridiske vejledning 2011-2, afsnit a.a.13.15, at alle som udgangspunkt kan yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede. det an- førte fremgik tidligere af procesvejledningen k.8.
  7. - 10 - skats standpunkt, hvor der lægges vægt på, hvem der betaler udgifterne, er endvidere i strid med, at det efter de gældende regler slet ikke er noget krav, at beløbet skal være betalt. de tidligere regler om omkostningsgodtgørelse stillede krav om, at udgifterne skulle være betalt, men dette krav blev opgivet ved lov nr. 388 af
  8. juni
  9. efter de nugæl- dende regler skal der betales omkostningsgodtgørelse, uanset at det pågældende beløb ikke er betalt. der er ikke hjemmel til at kræve beløbet tilbage, selvom skatteyders andel af den pågældende regning aldrig bliver betalt, jf. poul bostrup i skatteforvaltningslo- ven med kommentarer, jurist og økonomforbundets forlag 2006, side
  10. på den baggrund ville det være helt uforståeligt, hvis man kunne afskære omkostnings- godtgørelse med den begrundelse, at det er tredjemand, der foretog den betaling, man i øvrigt ikke kræver foretaget. landsskatteretten har allerede taget stilling til det i denne sag forelagte spørgsmål, jf. skm2007.658.lsr. afgørelsen blev ikke indbragt for domstolene og er således gæl- dende ret. der er ingen i den juridiske teori, der har gjort gældende, at afgørelsen ikke skulle være korrekt, hvilken den utvivlsomt også er. der er endvidere henvist til skm2007.99.lsr. skat nordjyllands udtalelse i anledning af klagen skat fastholder, at klageren kun var kontraktligt forpligtet til at betale udgifter til sag- kyndig bistand i henhold til den kontrakt, han havde indgået med rafn & søn aps, og som fortsat var gældende. det fremgår helt tydeligt af det brev, rafn & søn aps sendte til klageren den
  11. juli 2008, at det var rafn & søn aps, der indgik et samarbejde med adduco, og at aftalen ikke medførte yderligere udgifter for klageren, idet klageren aldrig kunne komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige kontrakt. den påklagede afgørelse vedrører ikke tredjemandstilskud, men at klageren kun er kon- traktligt forpligtet til at betale det honorar, der fremgår af kontrakten med rafn & søn aps. rafn & søn aps har betalt 50 % af adducos salærnotaer vedrørende klageren og fra- trukket beløbet som konsulentbistand i selskabets skattepligtige indkomst. rafn & søn aps har endvidere indberettet samme beløb som et tredjemandstilskud. det er ikke i overensstemmelse med ligningslovens § 7 q, stk. 2, hvoraf det fremgår, at der ikke er fradrag i den skattepligtige indkomst for beløb, som betales til en godtgørelses- berettiget person efter

kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand mv. klagerens bemærkninger til skat nordjyllands udtalelse klagerens repræsentant har anført, at argumentet om, at det er tredjemand, der afholder den del af udgifterne, der ikke er dækket af omkostningsgodtgørelse, også kunne være gjort gældende mod hod i skm2007.658.lsr. tilsvarende gælder for de sager, der føres af skatteretsfonden, og i de forholdsvis mange sager, som brancheforeninger og fagforeninger fører som mandatar for et medlem, samt i alle sager i øvrigt, hvor der er tredjemandstilskud. - 11 - der var etableret et klientforhold mellem klageren og adduco, hvilket der er følgende beviser for: - klagerens samtykke til bistandsyderskiftet blev indhentet. - klageren underskrev blanketterne om omkostningsgodtgørelse under denne forud- sætning. - det, der fremgår af transporterklæringen om omkostningsgodtgørelse, er en helt sædvanlig erklæring, der bruges i en lang række sager. - adduco førte korrespondancen med landsskatteretten som advokat for klageren. - landsskatteretten anså adduco for at være klagerens repræsentant. - adducos notaer stiles og fremsendes til klageren. - klageren, adduco og rafn & søn aps anså klageren for at være adducos klient, og det gjorde skat også i forbindelse med den oprindelige udbetaling af omkost- ningsgodtgørelse. - det forudsættes i oversendelsesbrevet fra rafn & søn aps til adduco, hvoraf det fremgår, at rafn & søn aps kunne tilbagekalde fuldmagten. det forudsætter, at så længe dette ikke sker – hvilket det ikke gjorde – agerer adduco på vegne af klage- ren. - klageren var som udgangspunkt pligtig at betale adducos salær. det fremgår af, at rafn & søn aps forpligtigede sig til at friholde ham fra udgiften ved et tilskud, hvilket forudsatte, at der var en betalingspligt, klageren kunne frigøres for. - det ville kun være klageren – ikke rafn & søn aps – der ville kunne klage over adduco til advokatnævnet. derimod er der ingen beviser, der taler for, at klageren ikke var adducos klient. skat må have bevisbyrden for, at man ikke kan følge det faktum, der fremgår af alle skriftlige dokumenter i sagen, og et sådan bevis er ikke ført. skats påstand om, at der ikke foreligger tredjemandstilskud, er også helt u-underbyg- get og i strid med de foreliggende beviser. adduco overtog i det hele sagsbehandlingen og opgaven som bistandsyder til klageren, men selv om man antog, at rafn & søn aps fortsat varetog visse opgaver i sagen, har dette ingen betydning for spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse, da det er fast anta- get i praksis, at en skatteyder godt kan have to eller flere bistandsydere, der alle sammen er berettiget til omkostningsgodtgørelse samtidigt. skats afgørelse hindrer anvendelsen af tredjemandstilskud. der er ikke fremført nogen reel begrundelse for, at der ikke skulle være tale om tredjemandstilskud, hvilket der helt åbenbart er. tredjemandstilskud omfatter tilfælde, hvor det er en anden end klageren, der afholder rådgiverudgifterne (eller en del heraf), enten således at tredjemand betaler rådgiver di- rekte, eller således at tredjemand betaler klageren, der betaler rådgiveren. begge situati- oner er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse, jf. skm2007.658.lsr. andre krav kan ikke stilles. det er korrekt, at rafn & søn aps ved en fejl havde fratrukket tredjemandstilskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. da rafn & søn aps opdagede fejlen, - 12 - meddelte de dette til skat ved mail af 9. maj 2012. spørgsmålet er imidlertid uden betydning for den verserende sag om omkostningsgodtgørelsesberettigede udgifter. landsskatterettens bemærkninger og begrundelse af

§ 52, stk.

1, 1. pkt., fremgår følgende: ”der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sa- ger, der er nævnt i § 55.” af

§ 53, stk.

1, fremgår følgende: ”den godtgørelsesberettigede er, uanset om denne er en fysisk eller juridisk person, herunder et dødsbo: 1) den, der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 55, eller som kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene. 2) den, som i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 55. 3) den, som en myndighed inddrager i en sag omfattet af § 55, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald.” af

§ 54, stk.

2, fremgår følgende: ”de godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med: 1) tilkendte sagsomkostninger. 2) offentlig retshjælp. 3) afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).” af

§ 55, stk.

1, nr. 1, fremgår følgende: ”§

  1. godtgørelse ydes i følgende tilfælde: 1) ved klage til skatteankenævnet eller landsskatteretten” endvidere fremgår følgende af bekendtgørelse nr. 958 af
  2. oktober 2005 om oplys- ninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltnings- lovens kapitel 19, § 2, stk. 3: ”det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen fra den sagkyn- dige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som er stilet til den godtgørel- sesberettigede. (…)” klageren er den godtgørelsesberettigede, da det var ham, der kunne indbringe afgørel- sen for landsskatteretten, jf.

§ 53, stk.

1, nr. 1. adducos 3 salærnotaer er alle sammen stilet til klageren, og der er ikke grundlag for at antage, at de ikke skulle være udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering.

§ 54, stk.

2, er en direkte videreførelse af den tidligere skatte- styrelseslovs § 33 c, stk.

  1. denne bestemmelse fik sin nuværende formulering ved lov - 13 - nr. 464 af
  2. maj 2000, fremsat som lovforslag nr. 267 af
  3. april
  4. af lovforsla- gets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende: ”forslaget går ud på, at beregningen af omkostningsgodtgørelsen ikke skal reduceres med andre godtgjorte udgifter end eventuelle tilkendte sagsomkostninger og offentlig retshjælp, jf. nr. 1 og nr.
  5. dette har sammenhæng med forslaget under § 2 om mulig- heden for, at tredjemand kan yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede.” af ligningslovens § 7 q, stk. 1 og stk. 2, fremgår følgende: ”til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: 1) godtgørelse efter

§ 52samt renter efter samme lovs § 57, stk.

2 og 5. 2) beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter

kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen. stk.

  1. beløb, som er nævnt i stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige ind- komst, medmindre yderen er en fond eller forening m.v., der efter lovgivningens almin- delige regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. ydes beløbet som led i et an- sættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig bistand m.v., og fradrager arbejdsgiveren m.v. belø- bet i sin skattepligtige indkomst, medregnes beløbet til modtagerens skattepligtige ind- komst.” ligningslovens § 7 q blev ligeledes indført ved lov nr. 464 af
  2. maj 2000, fremsat som lovforslag nr. 267 af
  3. april
  4. af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende: ” efter de gældende regler skal tilskud fra almennyttige fonde til dækning af udgifter, der er tilskudsberettigede efter skattestyrelseslovens § 33 b, ikke medregnes ved opgø- relsen af den skattepligtige indkomst. et sådant tilskud fragår efter den gældende om- kostningsdækningsordning i beregningsgrundlaget for omkostningsdækning, jf. skatte- styrelseslovens § 33 b, stk.
  5. efter forslaget kan alle, herunder også almennyttige fonde, men også andre fysiske og juridiske personer, som f.eks. sammenslutninger, faglige foreninger og interesseorgani- sationer samt arbejdsgivere som udgangspunkt yde et skattefrit tilskud til den godtgørel- sesberettigede til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til bestemmelsen i § 7 q, stk. 2, hvor- efter det tilskud, som en sådan tredjemand vil kunne yde, som udgangspunkt ikke er fradragsberettiget hos denne, jf. dog nærmere bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor. - 14 - endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med forslaget til bestemmelsen i skattesty- relseslovens § 33 c, stk. 2, hvoraf det fremgår, at det foreslåede tilskud fra tredjemand ikke reducerer de godtgørelsesberettigede udgifter.” af skattekontrollovens § 7 h, stk. 1, fremgår følgende: ”fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons ud- gifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 q, stk. 1, nr. 2, skal ved ydelsen af beløbet oplyse told- og skatteforvaltningen om beløbets størrelse og modtagerens identitet.” i 2004 indgik klageren en kontrakt med rafn & søn aps. i 2008 blev kontrakten sup- pleret med den af klageren underskrevne fuldmagt, hvorefter rafn & søn aps kunne uddelegere procesfuldmagten til tredjemand. rafn & søn aps oversendte klagerens sag til adduco, der repræsenterede klageren ved landsskatteretten. rafn & søn aps meddelte ved brev af
  6. juli 2008 klageren, at omstruktureringen ikke ville medføre yderligere udgifter for ham. såfremt der kun kunne opnås omkostnings- godtgørelse svarende til 50 % af udgifterne, ville rafn & søn aps betale de resterende 50 % som et tilskud til klageren. et sådant tilskud reducerer ifølge § 54, stk. 2, modsætningsvis og bemærkningerne til denne bestemmelse ikke de godtgørelsesberettigede udgifter. det forhold, at det er rafn & søn aps, med hvem klageren indgik den oprindelige kontrakt, der har ydet tilskuddet, kan ikke føre til et andet resultat. ligeledes anses det for at være uden betydning for afgørelsen, at rafn & søn aps i første omgang havde fratrukket tredjemandstilskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. den påklagede afgørelse ændres derfor, hvorefter klageren er berettiget til omkost- ningsgodtgørelse med 50 % af salæret til adduco på i alt 74.812,49 kr. …" landsskatteretten har truffet afgørelse i otte tilsvarende sager i perioden fra den
  7. april 2013 til den
  8. juni
  9. skatteministeriet har indbragt de otte ensartede kendelser for domsto- lene. der er i de øvrige sager anmodet om udsættelse i medfør af retsplejelovens § 345,
  10. pkt. på udfaldet af nærværende sag. viggo larsen har forklaret, at han er pensionist. han har drevet selvstændig frisørforretning ca. 40 år. da fredericia kommune udstykkede …., købte han en grund og byggede et hus, som han flyttede ind i i
  11. grundejerforeningen blev kontaktet af rafn & søn aps (i det følgende rafn & søn). han tror, at grundejerforeningen fik noget salgsmateriale fra rafn & søn, men han kan ikke huske det. han er medlem af bestyrelsen i grundejerforeningen, men det var han ikke dengang. rafn & søn sagde, at de måske betalte for meget i ejendomsskat, og medlemmerne af grundejerforeningen blev enige om at lade rafn & søn føre sagerne mod skattemyndighederne. rafn & søn skulle have et honorar svarende til en bestemt procentdel af den besparelse, der blev opnået ved sagerne. hvis der ikke blev opnået en besparelse, skulle rafn & søn ikke have noget honorar. han tænkte derfor, at han havde alt at vinde og intet at tabe. han ville sikkert ikke have lavet en aftale med rafn & søn, hvis han havde - 15 - skullet deponere 50.000 kr., inden rafn & søn gik i gang med at behandle sagen. rafn & søn orienterede ham løbende om sagens forløb. den
  12. juli 2008 fik han et brev fra rafn & søn, hvori der stod, at rafn & søn havde travlt, og at de anbefalede, at han lod advokatanpartsselskabet adduco, (i det følgende adduco), føre sagen videre. han mener, at han - i modsætning til de andre i grundejerforeningen - blev rin- get op af rafn & søn, inden han fik brevet, og at han telefonisk fik at vide, at sagen ville blive sendt til adduco. han overvejede, om han skulle bede om at få sagen afsluttet men valgte at lade adduco fortsætte sagen, fordi den honoraraftale, han havde indgået med rafn & søn fortsat var gældende, selv om sagen blev behandlet af adduco. herefter var det adduco, der løbende orienterede ham om sagens forløb. han gik ud fra, at det var adduco, der førte sagen for landsskatteretten. han har aldrig holdt møde med en advokat fra adduco. på et tidspunkt begyndte han at spekulere over, hvad der ville ske, hvis rafn & søn gik konkurs. han mener, at det var da han blev bedt om at skrive under på erklæringen til brug for sagen ved lands- skatteretten. han henvendte sig derfor til advokat baruah i kolding, som sagde til ham, at risikoen var hypotetisk. han fik de fakturaer, som adduco sendte til ham. han kan ikke hu- ske, om han studsede over den første faktura, som han modtog, inden han havde underskrevet fuldmagten til rafn & søn. han ved ikke, hvorfor der gik ca. 1 måned, fra han modtog brevet af
  13. juli 2008, til han den
  14. august 2008 skrev fuldmagten under. det var måske fordi, han var på ferie. det kan også være, at han har dateret fuldmagten forkert. han tænkte, at honora- rerne til adduco var meget høje, men han tog ikke risikoen for, at han kunne komme til at betale adduco, alvorligt. det var regninger, han mente, han ikke skulle betale. han går ud fra, at rafn & søn betalte de fakturaer, som adduco sendte. han har ikke betalt dem. han synes, at adducos arbejde virkede troværdigt. alle i grundejerforeningen fik pæne beløb tilbage. han mener, at han fik ca. 15.000 kr. tilbage og et fremtidigt og varigt nedslag. han tænkte ikke over, hvad der var formålet med den erklæring, han blev bedt om at underskrive til brug for sagen ved landsskatteretten. christian gommesen-byrjalsen har forklaret, at han er ansat som chefjurist hos rafn. han blev ansat som nyuddannet den
  15. februar
  16. rafn & søn blev stiftet omkring 2003 af bobby rafn gennem hans holdingselskab, bobby rafn holding aps. bobby rafn er uddan- net civilingeniør, og han har selv udviklet it-styresystemer. bobby rafns far, pauli rafn, var ikke medstifter, men han blev ansat som konsulent i rafn & søn. pauli rafns ansættelsesfor- hold var ophørt, da han blev ansat. rafn & søn beskæftiger sig hovedsageligt med sager om ejendomsskat og ejendomsvurderin- ger. rafn & søn har i alt ca. 35 ansatte, heraf seks jurister. rafn & søn har ca. 10.000 igang- værende sager og ca. 5.000 afsluttede sager. i 2008 var der nok også ca. 10.000 igangværende sager. hjemstedsadressen er på tuborg boulevard 12 i hellerup. det er dog bare en postkas- seadresse på et kontorhotel. de har et kontor i randers, hvor salgs- og informationsafdelingen er placeret. kontoret i randers ledes af allan ibsen. sagsbehandlingen foregår fra et lejet kontor i dubai, hvor alle ansatte jurister sidder. det giver ikke problemer, at en stor del af de ansatte sidder i dubai. sagsbehandlingen ved skat og i vurderingsankenævnet passer i modsætning til sagsbe- handlingen i landsskatteretten godt ind i rafn & søns processer og arbejdsmetoder. rafn & søn overvejede derfor i juni 2008, om de med fordel kunne overgive nogle af deres sager til andre. rafn & søn var meget interesseret i, at sagerne blev ført i landsskatteretten, da der manglede praksis på det tidspunkt. rafn & søn havde også en økonomisk interesse i, at sa- gerne blev ført. på det tidspunkt var der ikke andre, der havde ekspertise inden for det om- - 16 - råde. pauli rafn kendte advokat hans elgaard, som han havde spillet badminton med, og ideen, om at advokat hans elgaard skulle stifte et advokatfirma, der kunne behandle sagerne ved landsskatteretten og domstolene, opstod. det endte med, at advokat hans elgaard i juni 2008 stiftede adduco. advokat hans elgaard var ikke medejer af rafn & søn, og bobby rafn eller hans far blev ikke medejer af adduco. der blev ikke lavet nogen skriftlig aftale mellem rafn & søn og adduco, og adduco er ikke afskåret fra at have andre klienter, end dem rafn & søn henviser. efter at adduco var blevet stiftet, foreslog rafn & søn de klienter, hvis sag skulle for landsskatteretten, at adduco overtog sagen. det var forskelligt, hvordan klienterne reagerede på forslaget. nogle ønskede ikke, at sagen overgik til adduco, og i de tilfælde fortsatte rafn & søn sagen i landsskatteretten. andre orkede ikke at føre sag læn- gere, men der var mange, der accepterede forslaget, herunder viggo larsen. adduco repræ- senterede viggo larsen i landsskatteretten, og efter at adduco havde overtaget viggo lar- sens sag, var det adduco og ikke rafn & søn, der havde kontakten til viggo larsen. han har studset over dokumentrækkefølgen i fremsendelsesbrevet til adduco, oversendelsen til landsskatteretten, brevet til viggo larsen og viggo larsens fuldmagt til rafn & søn, og han kan ikke komme med en fornuftig forklaring. viggo larsen burde have accepteret rådgi- verskiftet, inden sagen blev sendt til adduco og til landsskatteretten. sådan er proceduren altid. måske er der skrevet forkerte datoer på nogle af bilagene, eller måske lå fuldmagten længe hos viggo larsen, inden han skrev den under og returnerede den. man kan se, at viggo larsen skrev transporterklæringen under allerede den
  17. juli 2013, så viggo larsen vidste i hvert fald på det tidspunkt, at sagen var sendt til adduco. han mener også, at han talte i tele- fon med viggo larsen på et tidspunkt, men han kan ikke huske hvornår og om hvad. adduco udstedte fakturaer til viggo larsen og ikke til rafn & søn. det var rafn & søn, der betalte fakturaerne. rafn & søn havde en retlig interesse i viggo larsens sag. jordbundsfor- holdene på viggo larsens grund krævede, at der blev foretaget ekstrafundering. det, der var specielt i viggo larsens sag, var, at der var udstedt en håndskreven faktura for ekstrafunde- ringen. der var en af de andre grunde i samme grundejerforening, hvor det også var nødven- digt med ekstrafundering, og der accepterede skat et fuldt nedslag i grundværdien på bag- grund af en almindelig faktura vedrørende ekstrafundering. rafn & søn betalte adducos honorar på baggrund af de fakturaer, som adduco udstedte til viggo larsen, som et tredjemandstilskud. ved en fejl blev tredjemandstilskuddet først indbe- rettet til skat i februar
  18. der er en aftale mellem rafn & søn og adduco om, at de til- skud, som rafn & søn yder, først afregnes, når en sag afsluttes, fordi man først på det tids- punkt ved, om der kun gives 50 % omkostningsgodtgørelse. det er noget rod, hvis der indbe- rettes tilskud på en a conto fakturering. rafn & søn indberetter tredjemandstilskuddet til skat. i rafn & søns regnskaber medtages honorarer til adduco som udgifter, der ikke kan fradrages skattemæssigt. ved en fejl kom rafn & søn til at fratrække honorarerne i viggo larsens sag. rafn & søn opdagede selv fejlen og kontaktede skat. indkomsten blev herefter forhøjet. det var rafn & søn, der i opstartsfasen lavede ansøgninger om omkostningsgodtgørelse. se- nere udviklede rafn & søn et system til adduco, som adduco nu bruger i forbindelse med ansøgning om omkostningsgodtgørelse for klienten. adduco betalte rafn & søn for udviklin- gen af systemet. rafn & søn har fået medhold i mindst 95 % af de sager, som er blevet ført hos skattemyndig- hederne og i vurderingsankenævnet. det viser også, at det er et område, der har været forsømt i mange år. når der alligevel indbringes så mange sager for landsskatteretten, skyldes det, at - 17 - klienterne har ønsket endnu større fradrag, end de har fået ved de to første instanser. det fremgår af landsskatterettens seneste årsberetning, at klagerne har fået medhold i ca. 77 % af sagerne. han vil gætte på, at der er indbragt ca. 450 sager for landsskatteretten, hvoraf 9 er blevet afgjort. når man ser tilbage, må man sige, at missionen er lykkedes. adduco har dygtige advokater og har fået medhold i 16 ud af 17 sager, der har været behandlet ved domstolene. grunden til, at skat har fået en kopi af de fakturaer, som rafn & søn har udstedt til ad- duco, er formentlig, at rafn & søn har været indkaldt til kontrol hos skat flere gange. skattekontrollerne har aldrig afsløret uoverensstemmelser eller givet anledning til kritik fra skat's side. faktura nr. 8076, som rafn & søn udstedte til adduco den
  19. september 2009, vedrørte et lejemål på lautrupsgade, som adduco havde. morningstar var lejer, vexa finans var fremlejer, og det samme gjaldt adduco. noget gik galt, og lejekontrakten blev gennem- gået af rafn & søn, der undersøgte, om problemerne lod sig løse. det gjorde de ikke, og sa- gen endte i retten. faktura nr. 8074 af
  20. september 2009 var affødt af nogle uoverensstem- melser mellem rafn & søn og skattemyndighederne vedrørende praksis omkring hovedan- læg. der var en lang række sager, der blev stillet i bero, indtil landsskatteretten havde truffet afgørelse i en tilsvarende sag. da landsskatteretten havde givet rafn & søn medhold, væl- tede det ind med sager, og rafn & søn kunne ikke nå at omstille sig til at behandle alle sa- gerne. han udførte derfor konsulentopgaver for adduco i tre måneder, indtil der var blevet ansat en ny advokat i adduco. faktura nr. 8077 af
  21. september 2009 blev udstedt, fordi rafn & søn hjalp adduco med at udfylde ansøgninger om omkostningsgodtgørelse. faktura nr. 9433 af
  22. december 2010 skyldes, at adduco havde og fortsat har fremlejet en del af rafn & søns lejemål i dubai. der er flere årsager til, at rafn & søn påtager sig omkostningsrisikoen i sagerne. rafn & søn håber på en økonomisk gevinst og mener, at mange af sagerne er principielle og kan have af- smittende virkning i andre sager. herudover har han personligt den grundlæggende holdning, at en sag skal videreføres, hvis det rigtige resultat ikke er nået. advokat anne bache har forklaret, at hun siden april 2010 har været ansat hos adduco. hun beskæftiger sig primært med sager omkring ejendomsbeskatning. det er advokat hans el- gaard, der er indehaver af adduco. der er 15 ansatte i adduco, heraf 9 jurister, og adduco har i alt et par tusinde verserende sager. advokat hans elgaard sidder på adducos kontor i ran- ders, mens alle de øvrige jurister sidder på adducos kontor i dubai. hun har fået fortalt, at adduco har valgt at have kontor i dubai for at kunne rekruttere advokater. adduco sidder med et meget specielt sagsområde, som der måske ikke er så mange, der finder interessant. beliggenheden var også afgørende for hende, da hun søgte job hos adduco. det er ikke et problem, at deres chef sidder i randers. de taler med ham i telefon og skyper med ham, når der er behov for det. adduco samarbejder med rafn & søn, men hun kender ikke til nogen generel samarbejdsaftale. hans elgaard har ingen ejerandele i rafn & søn. rafn & søn hen- viser typisk en klient til adduco, når sagen er nået til landsskatteretten, forudsat klienten ac- cepterer det. adduco er bekendt med det brev, som rafn & søn sender til klienten, inden sa- gen henvises til adduco. når rafn & søn har henvist en klient til adduco, er klienten addu- cos. adduco har også sager, som ikke er henvist fra rafn & søn, hovedsageligt skattesager men også sager om lejeforhold og tinglysningsforhold. når adduco har behandlet en sag, som er henvist fra rafn & søn, sendes fakturaen til klienten og ikke til rafn & søn. hun har ikke været involveret i viggo larsens sag. - 18 - parternes synspunkter skatteministeriet har gjort gældende, at viggo larsen ikke er eller har været forpligtet til at betale adducos salærnotaer og derfor heller ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse. skatteministeriet har henvist til, at viggo larsen har indgået en uopsigelig salæraftale med rafn & søn om, at han ikke skal betale salær til rafn & søn eller andre, ud over hvad der kan opnås i ejendomsskattebesparelse i forbindelse med hans klagesags behandling. det er udo- kumenteret, at denne aftale er fraveget ved en senere aftale med adduco. tværtimod bekræf- tede rafn & søn i sit brev af
  23. juli 2008, at adducos varetagelse af hans sag ikke ville med- føre yderligere udgifter for viggo larsen i forhold til den salæraftale, han oprindeligt havde indgået med rafn & søn. dette brev blev sendt til viggo larsen, efter at sagen var overgået til adduco. endvidere var rafn & søn i henhold til oversendelsesbrevet af
  24. juni 2008 be- rettiget til på ethvert tidspunkt at tilbagekalde sagen, ligesom det af brevet fremgik, at det for- udsattes, at honorarafregningen fulgte standardtimetaksten. det var således reelt rafn & søn og ikke viggo larsen, der engagerede adduco. henset til det nære interessefællesskab mel- lem rafn & søn og aducco må der stilles skærpede krav til beviset for, at den oprindelige aftale mellem viggo larsen og rafn & søn efterfølgende er fraveget ved aftale mellem viggo larsen og adduco. klientrelationen bestod mellem viggo larsen og rafn & søn og ikke mellem viggo larsen og adduco. viggo larsen blev først orienteret om oversendelsen af sagen til adduco, efter at adduco på hans vegne havde påklaget vurderingsankenævnets afgørelse til landsskatteret- ten, og efter at adduco havde udarbejdet en salærnota for det hermed forbundne arbejde. det har været en forudsætning for viggo larsens accept af, at adduco videreførte hans sag, at hans oprindelige salæraftale med rafn & søn forblev uændret. der er enighed om, at et tredjemandstilskud ikke afskærer omkostningsgodtgørelse. i denne sag er der dog ikke tale om, at viggo larsen slipper for at betale udgifterne til adduco, fordi rafn & søn har påtaget sig at afholde udgifterne for ham. der er derimod tale om, at viggo larsen slet ikke hæfter for betalingen til adduco. derfor er omkostningsgodtgørelse udeluk- ket. adduco har kun mulighed for at gøre sit salærkrav gældende mod rafn & søn, hvorfor betingelserne for omkostningsdækning ikke er opfyldt. viggo larsen har gjort gældende, at der var etableret et klientforhold mellem ham og adduco. han har henvist til, at alle tre salærnotaer fra adduco er stilet til ham, og at han underskrev blanketterne om omkostningsgodtgørelse under denne forudsætning. det fremgår tillige af landsskatterettens afgørelse, at adduco repræsenterede ham under sagens behandling for landsskatteretten. betingelserne for omkostningsdækning er derfor opfyldte. det er skatte- ministeriet, der skal bevise, at viggo larsen ikke var klient hos adduco, og denne bevisbyrde er ikke løftet. viggo larsen har forklaret, at han blev ringet op af rafn & søn og telefonisk accepterede, at sagen blev overgivet til adduco. dette bekræftede han senere ved transporterklæringen af
  25. juli 2008 og fuldmagten af
  26. august
  27. viggo larsens oprindelige aftale med rafn & søn er ikke blevet fraveget, men er blevet suppleret af den senere aftale med adduco. som følge heraf var viggo larsen forpligtet til at betale adducos salærnotaer. hvis rafn & søn, som i det interne forhold til viggo larsen havde forpligtet sig til at friholde viggo larsen for ud- gifterne til adduco, var gået konkurs, havde viggo larsen været forpligtet til at betale salær- notaerne. - 19 - den omstændighed, at rafn og søn i forholdet til viggo larsen havde påtaget sig at yde et tilskud svarende til den del af notaerne, der ikke berettigede til omkostningsgodtgørelse, kan ikke begrunde, at viggo larsen nægtes omkostningsgodtgørelse. hertil kommer, at der ikke længere stilles krav om, at udgifterne skal være betalt. det er derfor ikke afgørende, at viggo larsen hæfter for betalingen. landsskatteretten har allerede taget stilling til spørgsmålet i de afgørelser, der er refereret i skm 2007.658 lsr og skm 2007 99 lsr, og der er ikke grundlag for at fravige denne praksis. hvis skatteministeriet får medhold i sin påstand, afskaffes ordningen med tredjemandstilskud, hvilket er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, idet de principielle sager i givet fald ikke bliver ført. rettens begrundelse og resultat ifølge

§ 52, stk.

1,

  1. punktum, ydes der en godtgørelse på 50 % af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sag- kyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 til de sager, som er nævnt i §
  2. efter
  3. punktum ydes en godtgørelse på 100 %, hvis den pågældende har fået fuldt medhold eller medhold i over- vejende grad i skattesagen. der er enighed om, at viggo larsen i skattesagen alene har fået medhold i et omfang, der be- rettiger til 50 % godtgørelse. der er ligeledes enighed om, at udgifter til advokatbistand er omfattet af godtgørelsen. endelig er der enighed om, at det efter en lovændring i 2000 er uden betydning for beregningen af godtgørelsen, at den godtgørelsesberettigede af tredjemand får betalt den del af de pågældende udgifter, som han ikke får omkostningsdækning for efter lo- ven. efter viggo larsens forklaring lægges det til grund, at viggo larsen ikke selv på noget tids- punkt har været i kontakt med adduco. alligevel oversendte rafn & søn den
  4. juni 2008 sagen til aducco, der den
  5. juni 2008 på vegne viggo larsen påklagede vurderingsanke- nævnets afgørelse til landsskatteretten og sendte en salærnota for det arbejde, der var forbun- det hermed. rafn og søn underrettede imidlertid først den
  6. juli 2008 skriftligt viggo larsen om, at sagsbehandlingen fremadrettet blev varetaget af adduco, og først den
  7. august 2008 underskrev viggo larsen en fuldmagt til rafn & søn til at uddelegere procesfuldmagten og til at tilbagekalde en uddelegeret procesfuldmagt. viggo larsens kontrakt af
  8. august 2004 med rafn & søn var ifølge sit indhold uopsigelig, indtil skattesagen havde fundet sin afslutning, og rafn & søn - hvis skattesagen faldt gunstigt ud for viggo larsen - havde fået sit honorar i form af første års skattebesparelse og 25 % af tidligere års skattebesparelse. hvis der ikke blev opnået en skattebesparelse, blev der ikke opkævet honorar. det var således rafn & søn, der i kraft af aftalen reelt havde "rådigheden" over viggo lar- sens skattesag, ligesom rafn & søn i kraft af salæraftalen også havde en afgørende økono- misk interesse i sagens udfald. adduco var bekendt med rafn & søns brev af
  9. juli 2008 til viggo larsen, hvoraf fremgik, at samarbejdet med adduco ikke ville medføre yderligere ud- gifter for viggo larsen i forhold til hans oprindelige aftale med rafn & søn. - 20 - på den baggrund finder retten det tvivlsomt, at adduco under nogen omstændigheder ville kunne rette et honorarkrav mod viggo larsen, ligesom retten finder det tvivlsomt, om viggo larsen har haft nogen form for instruktionsbeføjelse over for adduco. adducos advokatbi- stand har således i realiteten har været ydet til rafn & søn for dennes regning og ikke til viggo larsen. den omstændighed, at adduco har stilet sine á contoregninger til viggo larsen kan under disse omstændigheder ikke begrunde omkostningsdækning efter skatteforvalt- ningslovens § 52, stk.
  10. herefter har viggo larsen ikke haft krav på godtgørelse af nogen del af de á contoregninger, som adduco fremsendte til ham, og skatteministeriets påstand om tilbagebetaling af den udbetalte omkostningsdækning på 37.806,25 kr. tages til følge. efter sagens udfald og økonomiske værdi skal viggo larsen i sagsomkostninger til skattemi- nisteriet betale 28.000 kr., hvoraf 20.000 kr. er til dækning af skatteministeriets udgifter til advokatbistand og til ekstrakt og materialesamling og 500 kr. er til dækning af udgiften til retsafgift. thi kendes for ret sagsøgte, viggo larsen, skal til sagsøgeren, skatteministeriet, betale 37.806,25 kr. med tillæg af procesrente fra
  11. marts 2013 samt sagens omkostninger med 28.000 kr. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.