← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 29. februar 2008 af sø‐ og handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident michael b. elmer, og de sagkyndige medlemmer, gro

§§ 1

og 3 ved at have solgt bælter helt eller delvist fremstillet af bonded læder under betegnelsen ”ægte læder”, ”genuine leather” eller lignende betegnelse 2 ometikettere alle sådanne bælter på lager, tilbagekalde samtlige sådanne bælter og udsende berigtigende meddelelse til sine kunder 3 betale bosswik 500.000 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den

  1. maj
  2. philipsons har påstået frifindelse, over for påstand 1 dog ”frifindelse med 3 undtagelser”, idet philipsons anerkender, at: a en enkeltstående fejlproduktion af bælte nummer 512 var mærket ”genuine leather” med urette, idet bæltet i sin helhed er af bonded læder og normalt sælges mærket ”bonded leather”, b en tidligere produktion af bælte nr. 651 var mærket ”genuine leather” med urette, idet forsiden ikke bestod af split (spalt), og at c bælte nr. 655 med urette tidligere har været mærket ”genuine leather”, idet bæltets mellemlag vel består af spalt, men bæltets for‐ og bagsider består af et kunstprodukt. - 4 - den under a nævnte anerkendelse er udtryk for, at philipsons er enig med bosswik i, at den nævnte tidligere produktion af bælte nr. 512 forud for 2003 på i alt 500‐1.000 bælter i sin helhed bestod af bonded læder og derfor ikke burde have været mærket ”genuine leather”. efter at et under sagen foretaget syn og skøn over en tidligere produktion af bælte nr. 651 havde vist, at dette bæltes forside bestod af en polyurethan film på 0,24 mm, er philipsons fremkommet med den under b nævnte erkendelse af, at dette bælte ikke burde have været mærket ”genuine leather”. den under c nævnte erkendelse har sammenhæng med, at philipsons under sagen har erkendt, at for‐ og bagsiden af dette bælte består af et kunstprodukt og derfor ikke bør mærkes ”genuine leather”. oplysningerne i sagen i øvrigt philipsons indgik med virkning fra den
  3. september 2000 aftale med kæden din tøjmand om, at denne kædes butikker skal markedsføre philipsons grundsortiment i bælter og seler på særligt inventar. bosswik har forud for sagens anlæg den
  4. maj 2004 brevvekslet med bl.a. erhvervsministeriet om spørgsmålet om mærkning af bælter. forbrugerstyrelsen har den
  5. oktober 2001 oplyst, at der ikke var planer om at udvide bekendtgørelsen om mærkning af sko til også at omfatte bælter. forbrugerstyrelsen udtalte samtidig, at ved forståelsen af, hvornår der er tale om et ægte læderbælte, vil definitionerne i bilag i til bekendtgørelsen og direktivet om mærkning af fodtøj efter forbrugerstyrelsens opfattelse finde anvendelse som fortolkningsbidrag. bosswik og philipsons har under sagen fremlagt fotos af et stort antal bælter fremstillet af bosswik, philipsons, saddler, calvin klein, hugo boss, red/green, bestseller og matíníque. bælterne har således ikke været forevist retten in natura. idet der ses bort fra de bælter nr. 512, 651 og 655, som er omtalt ovenfor i philipsons påstand, viser rettens gennemgang af de fremlagte fotos, at bosswik, hvis et bæltes for‐ og bagside ikke af samme materiale, angiver begge materialer på bæltet (f.eks. leather og bonded leather), at en - 5 - tilsvarende mærkning er anvendt på enkelte bælter fra bestseller og nini´s, og at philipsons siden 2003 har mærket alle bælter på tilsvarende måde. forklaringer direktør morten levorsen har forklaret, at han ejer 94 % af anparterne i bosswik, der har en omsætning på ca. 12‐15 mio. kr. ca. 80 % af bælterne produceres i danmark på egen fabrik. bonded læder har efter hans opfattelse meget ringere holdbarhed end spalt. der er meget stor kvalitetsforskel på bælter med ægte og bonded læder. om man forer med læder eller noget andet, er alene et designspørgsmål, som intet har med holdbarheden at gøre. et for af bonded læder vil gå i stykker. en kvadratfod rent læder koster 30‐35 kr., en fod spalt 20‐25 kr., en fod bonded læder 3‐5 kr. i branchen bruges udtryk som ægte læder efter hans opfattelse om det bedste læder. bosswik lavede i slutningen af 1990’erne sammen med teknologisk institut nogle piktogrammer, som blev mønsterbeskyttet, og som bosswik trykker på sine bælter. er der ikke læder på den ene side, mærkes bæltet i overensstemmelse hermed som bonded læder, hvis det er det. han undersøgte philipsons bælter i 1990’erne, og det viste sig, at disse bælter i vidt omfang ikke havde læder på bagsiden, selv om de var mærket som læder eller ægte læder. han tog kontakt til forbrugerrådet, forbrugerombudsmanden og forbrugerstyrelsen, men de kunne ikke hjælpe. han søgte at lave en bælteleverandørforening. flere ville gerne være med, men ikke philipsons, hvis direktør sten adstofte holdt på, at det var i orden at mærke bælter som ægte læder, selv om bagsiden er bonded læder. hovedparten af de bælter, som philipsons sælger, er produceret i udlandet. det er blevet bedre med mærkningen, siden philipsons har ændret praksis i
  6. han kan ikke producere bælter i læder til samme priser, som philipsons kan sælge dem til. han har mistet kunder på prisen, idet han ikke kan konkurrere med disse priser. forhandlere er blevet kede af, at de har fået bælter, som var ægte læder, men som havde bonded læder. din tøjmand butikkerne er efter hans opfattelse blevet skuffet over, at de har - 6 - fået leveret bælter af ringere kvalitet fra philipsons, end da bosswik solgte til dem. det har for bosswik medført et fald på minimum ½ mio. kr. i dækningsbidrag om året med tillæg af de mange nye butikker, der er kommet til, idet philipsons aftale med din tøjmand er en eksklusivaftale. foreholdt, at saddler har solgt læderbælter med bonded læder, forklarer han, at saddler har en markedsandel på 20‐25 %, men at saddler kun har solgt få bælter med bonded læder. de foreviste eksempler på bosswik bælter med bonded læder på indersiden er fra en kollektion, som han producerede for 2½ år siden med bonded læder på bagsiden for at kunne konkurrere. direktør sten adstofte har forklaret, at han siden 1992‐1993 sammen med sin far har ejet philipsons. de rejser typisk 2 gange årligt til messer, hvor bælterne bliver præsenteret. bonded læder er et produkt, som er udviklet op gennem 1990’erne. tidligere brugte man andre materialer til bagsiden af bælter, men kvaliteten af bonded læder er efterhånden blevet kraftigt forbedret og forstærket. philipsons anvender nu bonded læder på 10‐15 % af philipsons bælter, og bælter med bagside af bonded læder har efter hans opfattelse en fornuftig levetid. det er nok ikke bælter, som vil blive fremvist på frilandsmuseet om 200 år, men bælterne har en levetid, som svarer til kundernes behov. de får ikke nævneværdige reklamationer, så produkterne holder i mere end 2 år og typisk 5‐6 år. et designmæssigt ens bælte koster knap det halve, når det har bonded læder på bagsiden. på de 10‐15 % af produktionen, som er med bagside af bonded læder, og som står for 15‐20 % af omsætningen, var det producenterne, der på bagsiden havde skrevet, at bælterne var af læder, og philipsons blev af producenterne informeret om, hvad bælterne bestod af, hvilket philipsons fortalte videre til detailhandlerne, indtil philipsons i 2002‐2003 fik mærkningen ændret. han mødte bosswiks direktør, morten levorsen, på hotel nyborg strand, hvor han selv viste bælter for din tøjmand, og levorsen foreslog ham en mærkningsordning, en slags klub. han syntes det var lidt voldsomt, idet mærkning er noget, som producenterne typisk står for, og idet philipsons i modsætning til bosswik ikke er producent. mange af philipsons konkurrenter køber hos de samme producenter. philipsons køber til det danske marked kun - 7 - begrænsede mængder af bælter, og det er derfor de store producenter i europa, som i realiteten bestemmer mærkningen, idet der ikke er fastsat regler herfor. et parti på 500‐1.000 stk. af bælte nr. 512 af bonded læder blev på et tidspunkt, som det ikke har været muligt at tidsfæste nærmere, ud over at det var forud for 2003, af producenten fejlagtigt mærket som ”genuine leather”. bælte nr. 651 er altid blevet produceret af samme fabrik i holland, typisk i småportioner. efter de oplysninger, som philipsons fik af producenten om materialet ”alce opaco leather”, som findes i flere kvaliteter, var yderlaget af pvc på forsiden af dette bælte ikke tykkere, end at bæltet med rette kunne kaldes ”genuine leather”, men efter at syns‐ og skønserklæringen under sagen viste, at pvc‐laget var væsentligt tykkere end angivet af fabrikanten, har philipsons nu fundet ny producent, som i modsætning til den tidligere lever op til mærkningen, hvilket syns‐ og skønsmanden også konstaterede ved gennemgang af et bælte fra den nye producent. den produktion, hvor materiale og mærkning ikke svarede til hinanden, var på ca. 800 stk. bælte nr. 655 er en standard style, som leverandøren sælger overalt i europa. din tøjmand havde behov for en basiskollektion, som kunne passe fra københavn til provinsen og dække alle prisklasser. de enkelte butikker er ikke forpligtet til at købe bælter hos philipsons, og når de gør det, er det fordi de ser en kommerciel fordel ved det. angivelsen fra 2003 af, at visse bælter har bagside af bonded læder, har ikke medført ændring i omsætningen, idet kunderne i forvejen var bekendt med materialerne. philipsons har siden 2003 bedt producenterne om at mærke bælterne hermed, hvis bagsiden er af der er bonded læder. christian baun har forklaret, at han var formand for dress partner a.m.b.a., indtil han i 1992 solgte sin forretning. han havde da handlet med bosswik i ca. 10 år. hos philipsons havde han fortrinsvis købt seler. læder laves primært af oksehuder. bonded læder sorterede han så vidt muligt fra i sin forretning, idet der efter hans opfattelse er stor forskel i kvaliteten på læder og bonded læder, som ikke kan holde til det træk, som et bælte bliver udsat for, således at bæltet knækker. - 8 - hans forretning var i en lille by, hvor troværdighed er alfa og omega for at drive forretning. ”genuine leather” skal efter hans opfattelse være ægte læder, både for og bag, hvorimod laget i midten ikke har nogen betydning, idet det alene har med design, men ikke med holdbarheden at gøre. han kan ikke se forskel på et bælte med ægte læder og et bælte med bonded læder, og det kan en forbruger heller ikke. et bælte kan svinge i udsalgspris fra 150‐300 kr. han havde bælter i sit sortiment med bonded læder, men da han opdagede det, returnerede han dem til den pågældende leverandør. palle feder har forklaret, at han er manufakturuddannet, har været i faget siden 1964 og været indehaver af tøj eksperten i svendborg igennem de seneste 16 år. butikken har solgt bælter fra bosswik igennem de seneste 10 år. tøj eksperten pålagde dem på et tidspunkt at bruge saddler i stedet, således at de i 2‐3 år ikke førte bosswik, men derefter gik de tilbage til bosswik. de mente, at bosswik var bedre, og at saddlers kvalitet var ikke så god som bosswiks. de kan godt sælge et produkt, der er dyrere, når blot folk kan se, hvad produktet er lavet af. det gør stor forskel, når det oplyses, hvilke varer der er brugt i bælterne. saddlers bælter knækkede på bagsiden. de har ting fra andre firmaer, hvor der står ægte læder, og som koster 100 kr., men som intet har at gøre med rigtigt læder – bonded læder laves så godt i dag, at man ikke kan se forskel. det ville være dejligt med en mærkningsordning ligesom med tøj, hvor der skal stå, om det er af bomuld eller polyester, og sko, hvor der også er en mærkningsordning, som man dog også kan blive snydt af, hvis man ikke kender symbolerne, og hvad de nærmere står for. han mener ikke, at forbrugeren kan kende forskel på bonded læder og ægte læder, og det kan de ansatte heller ikke. john brødbæk har forklaret, at han er indehaver af mr. august i helsingør. efter at være blevet manufakturuddannet var han indkøbschef for tøj ekspertens indkøbsforening i 8 år, indtil han fik sin egen forretning, som han har haft i 20 år. man finder bonded læder i billige bælter, f.eks. dem, som man køber billigt på markeder i sydeuropa. han sælger i sin butik ikke bælter af bonded læder. det folk ser på, er - 9 - primært spændet og prisen. i den lave ende af prisniveauet gør forretningerne forbrugerne opmærksom herpå, hvis der er skind på forsiden og bonded læder på bagsiden af et bælte. da han tidligere var tøj ekspert, solgte forretningen bælter med bagside af bonded læder, idet der var efterspørgsel efter billige bælter. kom der reklamationer, gav de blot kunden et nyt bælte. omkring et par hundrede kroner vil folk gerne ofre på et bælte. folk véd udmærket, hvad de får for pengene, og at pris og kvalitet passer sammen. som fagmand kan man med det samme se forskel på et bælte med bagside af læder og et med bagside af bonded læder. det lærer man på fagskolen, for hvis uddannelse han er formand. kun et fåtal af de almindelige forbrugere vil kunne se forskel, men ekspedienten vil i givet fald give forbrugeren oplysning herom, hvis et bælte har bagside af bonded læder. parternes synspunkter bosswiks advokat har gjort gældende, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at philipsons under betegnelsen ”genuine leather” og lignende har solgt bælter, der helt eller delvis bestod af bonded læder. philipsons har således erkendt at have solgt bælte nr. 512 under denne betegnelse, uanset at det i sin helhed bestod af bonded læder, hvilket blev fastslået ved syns‐ og skønserklæringen. hertil kommer, at philipsons generelt forud for 2003 har mærket bælter som ”genuine leather”, uanset at kun forsiden var af læder, mens bagsiden var af bonded læder. uanset om der er tale om fejlproduktioner, eller dette ikke er tilfældet, er philipsons ansvarlig for, at markedsføringen har været vildledende eller i strid med god markedsføringsskik. i overensstemmelse med forbrugerstyrelsens udtalelse af
  7. oktober 2001 må det antages, at definitionen af læder i direktivet om mærkning af sko og bekendtgørelsen om mærkning af sko finder anvendelse som fortolkningsbidrag ved bedømmelsen af, om bælter er af læder. det følger efter bosswiks opfattelse heraf, at bælter, der helt eller delvis består af bonded læder og læder med overfladebelægning på over 0,15 mm ikke må mærkes læder. philipsons har ikke godtgjort, at det er almindelig praksis blandt forhandlere på det danske en gros marked at mærke bælter på den måde, som philipsons har gjort, men selv om dette måtte være tilfældet, må det afgørende være, at denne form for mærkning er - 10 - vildledende i forhold til forbrugeren, der kun får ordentlig og redelig information om bæltets sammensætning af forskellige materialer gennem den mærkning, som bosswik altid har fulgt, og som også philipsons siden 2003 har fulgt. ometikettering, berigtigelse og tilbagekaldelse er nødvendig for at sikre genoprettelse af tilstanden og har hjemmel i markedsføringslovens §
  8. efter markedsføringslovens § 20, stk. 2, har bosswik endvidere krav på erstatning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. flere af philipsons produkter, som er mærket som ”genuine leather”, uanset at de helt eller delvis består af bonded læder, er i konkurrence med bosswiks produkter blevet solgt til priser langt under dem, som bosswik selv har kunnet sælge til. bosswik har krav på erstatning for sit tab ved, at bosswik ikke har kunnet konkurrere med philipsons priser på ”genuine leather” i de 25 din tøjmand butikker, og bosswiks tab herved udgør i årene 2001‐2005 mellem 800.000 og 1.040.000 kr., som skønsmæssigt kræves erstattet med 500.000 kr. philipsons advokat erkender, at der med hensyn til 3 bælter er forekommet fejlmærkning, men heri ligger der ikke nogen generel erkendelse af, at philipsons har overtrådt markedsføringslovens §§ 1 og
  9. der er netop tale om enkeltstående fejl, som philipsons har sørget for at rette, så snart man blev opmærksom på dem, bl.a. gennem syns‐ og skønserklæringen i sagen. bælte nr. 512 var således i en enkeltstående produktion på mellem 500 og 1.000 stk. fra før 2003 med urette mærket ”genuine leather”, selv om bæltet i sin helhed var af bonded læder og normalt mærkes ”bonded leather”. dette rokker imidlertid ikke ved, at philipsons mærkning af bælter med ”genuine leather” ikke generelt kan anses for vildledende. der er ikke noget problem med hensyn til bælter fra 2003 og senere, idet philipsons siden 2003 har mærket bælter med en angivelse af de forskellige materialer, når der ikke var anvendt samme materiale på for‐ og bagside. tilbage står alene, at philipsons indtil 2003, hvor mærkningen blev ændret, generelt mærkede bælter med forside af læder og bagside af bonded læder med ”genuine leather”. denne mærkningspraksis er hverken vildledende eller i strid med god markedsføringsskik. bonded læder er ikke noget underlødigt produkt, men er tværtimod læder, som er forarbejdet, og kvaliteten af bonded læder er igennem de senere år blevet kraftigt forbedret. - 11 - det er derfor helt naturligt og fornuftigt at fremstille bælter med en bagside af bonded læder, således at man herigennem foruden at tilføre bælterne læderets gode almindelige egenskaber tillige gør produktet så meget billigere, at det bliver økonomisk overkommeligt at anskaffe for den almindelige forbruger. bosswik har da også efter direktør levorsens forklaring selv produceret en hel kollektion af bælter med bagside af bonded læder. direktivet om mærkning af fodtøj og bekendtgørelsen om mærkning af fodtøj angår alene fodtøj og indeholder ingen regler af betydning for bælter. reglerne i direktivet og bekendtgørelsen kan ikke ved fortolkning udvides til også at anvendes på bælter, hvor helt andre forhold gør sig gældende, og hvor philipsons mærkningspraksis er i overensstemmelse med den praksis, der generelt følges i branchen. det, som interesserer købere af bælter, er bæltets forside og ikke mindst bæltets pris. hvis bæltets forside er af læder, er det således fuldt ud retvisende at betegne det som læder. at en enkelt mindre forhandler som bosswik følger en afvigende mærkningspraksis og angiver mere detaljerede oplysninger om bæltets enkelte bestanddele, medfører ingen pligt for andre forhandlere til at gøre det samme. philipsons er i sin gode ret til at følge den mærkningspraksis, som følges af andre en gros forhandlere på det danske og europæiske marked. man må i den forbindelse også være opmærksom på, at philipsons er importør af bælter, og at bælter svarende til dem, som philipsons importerer, også sælges i andre europæiske lande med samme angivelser som i danmark, der ikke kan gå enegang på området for mærkning af bælter, men tværtimod må afholde sig fra at opstille hindringer for den fri bevægelighed for bælter i eu. tilbagekaldelse og berigtigelse er ikke blot ganske unødvendig og urimelig, men ville også være helt ude af proportioner for de erkendte enkeltstående fejlmærkninger. der er heller intet grundlag for, at bosswik skulle have lidt noget som helst tab ved philipsons mærkning, herunder de erkendte enkeltstående fejlmærkninger. at philipson har fået en aftale med din tøjmand kæden om kædens salg af philipsons bælter, har intet at gøre med mærkning af bælter, men er derimod alene en følge af, at denne kæde hellere har villet forhandle philipsons bæltekollektioner end bosswiks. da der er tale om en rent forretningsmæssig disposition, er der intet som helst retligt grundlag for at kræve, at philipsons skal dække bosswiks tab ved ikke længere at forhandle bælter gennem din - 12 - tøjmand kæden, og det har i hvert fald intet at gøre med, hvordan parterne har mærket deres bælter. sø‐ og handelsrettens afgørelse bosswik har ved sin første påstand påstået philipsons dømt til at anerkende at have handlet

§§ 1

og 3 ved at have solgt bælter helt eller delvist fremstillet af bonded læder under betegnelsen ”ægte læder”, ”genuine leather” eller lignende betegnelse. philipsons har over for bosswiks påstand 1 nedlagt påstand om ”frifindelse med 3 undtagelser”, idet philipsons i de 3 nærmere angivne tilfælde anerkender, at philipsons med urette har mærket bælter som ”genuine leather”. dette må, jf. ordene ”frifindelse med 3 undtagelser”, forstås således, at philipsons i disse 3 tilfælde i det dér beskrevne omfang tager bekræftende til genmæle over for bosswiks påstand 1. philipsons under a‐c nævnte anerkendelser er imidlertid alene relevante, i det omfang de hver for sig vedrører forhold, som er omfattet af bosswiks påstand 1, der afgrænser denne sags genstand. philipsons under a nævnte anerkendelse er relevant, idet den indebærer en anerkendelse af, at den angivne tidligere produktion af bælte nr. 512 i sin helhed bestod af bonded læder og derfor ikke burde have været mærket ”genuine leather”, hvilket falder inden for bosswiks påstand 1, hvorefter philipsons påstås dømt til at anerkende at have handlet

§§ 1

og 3 ved at have solgt bælter helt eller delvist fremstillet af bonded læder under betegnelsen ”ægte læder”, ”genuine leather” eller lignende betegnelse. idet retten ikke foretager nogen nærmere prøvelse af sagsøgerens påstand, når sagsøgte har taget bekræftende til genmæle, tages bosswiks påstand 1 til følge i det af philipsons erkendte omfang, således at philipsons dømmes til at anerkende at have overtrådt markedsføringslovens §§ 1 og 3 ved at have solgt en enkeltstående fejlproduktion af bælte nummer 512, som med urette var mærket ”genuine leather”, idet bæltet i sin helhed er af bonded læder og normalt sælges mærket ”bonded leather”. philipsons under b nævnte anerkendelse fremkom, efter at et syn og skøn havde vist, at bælte nr. 651 i en tidligere produktion havde haft forside af en polyurethan film på 0,24 mm. på tilsvarende måde har den under c nævnte anerkendelse sammenhæng med, at både - 13 - for‐ og bagside af bælte nr. 655 under sagen har vist sig at bestå af et kunstprodukt. bosswiks påstand 1 angår imidlertid ikke salg af bælter med forside af polyurethan film eller for‐ og bagside af et kunstprodukt, men alene salg af bælter, som helt eller delvist er fremstillet af bonded læder. philipsons anerkendelser b og c er derfor ikke relevante i forhold til sagen, og der ses i det følgende bort fra disse anerkendelser, som ikke indebærer, at philipsons tager bekræftende til genmæle over for bosswiks påstand 1, og som heller ikke i øvrigt er relevante for bedømmelsen af sagen, således som den er afgrænset ved bosswiks påstand

  1. der må herefter tages stilling til, om bosswiks påstand 1 i øvrigt, altså uden for det tilfælde, hvor der som nævnt ovenfor er taget bekræftende til genmæle, kan tages til følge. det skal først fremhæves, at bosswiks påstand 1 er helt generelt formuleret og ikke indeholder nogen angivelse af, inden for hvilken periode og med hvilke bælter philipsons nærmere skulle have overtrådt vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3 eller forbuddet mod handlinger i strid med god markedsføringsskik i markedsføringslovens § 1 ved at mærke dem med ”genuine leather”, selv om de helt eller delvis bestod af bonded læder. at philipsons under a har erkendt i ét enkeltstående tilfælde, der ikke kan tidsfæstes nærmere, end at det var forud for 2003 og omfattede en produktion på 500‐1.000 bælter nr. 512, og hvor mærkningen på bælternes bagside, som var foretaget af philipsons leverandør, ikke var korrekt, kan i betragtning af den helt generelle udformning af bosswiks påstand 1 ikke i sig selv føre til, at påstand 1 generelt tages til følge, idet der netop er tale om en enkeltstående fejlmærkning af et begrænset antal bælter på et ikke fastslået tidspunkt forud for 2003 og ikke, således som påstanden må forstås som forudsættende, en generel praksis hos philipsons. efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at philipsons siden 2003 og således forud for sagens anlæg den
  2. maj 2004 har fulgt den praksis alene at sælge bælter med korrekt angivelse af de materialer, der har været anvendt til for‐, henholdsvis bagside, herunder hvor der har været forside af læder og bagside af bonded læder, med angivelsen læder og bonded læder, på samme måde som bosswik, hvilket også er bekræftet ved en gennemgang af fotos, som parterne har fremlagt under sagen, jf. ovenfor. endvidere lægges det til grund, at philipsons, bortset fra det ovennævnte enkeltstående tilfælde, indtil ændringen af philipsons mærkningspraksis i 2003 alene har - 14 - markedsført bælter med producentens angivelse ”genuine leather” eller lignende i tilfælde, hvor bæltets forside rent faktisk var af læder, men til gengæld uden hensyn til, om bagsiden også var af læder eller af bonded læder. de harmoniserede regler i direktivet om mærkning af fodtøj gælder alene for mærkning af fodtøj, jf. nærmere direktivets artikel 1 og bilag ii. reglerne i direktivets bilag i, nr. 2, litra a), pkt. i), om, hvad der ved fodtøj med piktogram eller tekst skal betegnes som læder, indebærer således alene en harmonisering og dermed en afskaffelse af handelshindringer for så vidt angår fodtøj, jf. også 2.,
  3. og navnlig
  4. betragtning i præmblen til direktivet. direktivet har til formål at afskaffe handelshindringer på området for fodtøj, ikke at indføre nye handelshindringer på andre områder, herunder bælter til beklædning. det ville være i strid med direktivets indhold og formål og med reglerne i artikel 28‐30 ef, såfremt man alene i danmark udvidede disse regler om mærkning af fodtøj til også at gælde for mærkning af bælter til beklædning, idet man herved i strid med traktatens regler om varernes frie bevægelighed ville anvende disse regler for fodtøj til at opstille en dansk handelshindring for bælter til beklædning. man kan derfor ikke, som forbrugerstyrelsen var inde på i sit brev af
  5. oktober 2001, alene i danmark anvende disse regler om mærkning af fodtøj til at fastlægge regler om, hvornår også bælter i danmark skal mærkes som læder eller ”ægte læder”. skal der gennemføres særlige danske regler herom, må det principielt ske ved eller i medfør af lov og under iagttagelse af bestemmelserne i direktiv 98/34/ef om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter. man må således falde tilbage på den almindelige forståelse af udtrykket læder ved bedømmelsen af, om philipsons forud for 2003 har overtrådt markedslovens § 1 om god markedsføringsskik eller den dagældende markedsføringslovs § 2, nu § 3, om vildledning ved til detailhandlere at sælge bælter med forside af læder og bagside af bonded læder med angivelsen ”genuine leather”. købere af bælter må efter rettens opfattelse i almindelighed antages at lægge afgørende vægt på, hvordan bæltets forside ser ud og føles, herunder af hvilket materiale forsiden er lavet, hvorimod det formentlig i praksis må antages at spille en væsentligt mindre rolle for købsbeslutningen, om bæltets bagside er lavet af samme materiale som forsiden. den, der f.eks. køber et bælte, der angives at være af ”ægte krokodille”, vil med rette kunne forvente, at bæltets forside er lavet af krokodilleskind, men vil ikke forvente og muligvis næppe heller - 15 - ønske, at også bagsiden er af krokodille. interesserer køberen sig for, hvad bagsiden af bæltet er lavet af, kan køberen da også let undersøge dette ved at undersøge bagsiden nærmere og i givet fald spørge sælgeren ud herom. ved bedømmelsen af, om betegnelserne ”ægte læder” og ”genuine leather” er vildledende, må der yderligere lægges vægt på, at bonded læder rent faktisk består af læder, idet bonded læder fremstilles af garvet hud eller skind, der mekanisk og/eller kemisk er opdelt i fiberpartikler, smådele eller pulver. der må endvidere lægges vægt på, at anvendelsen af bonded læder til bælters bagside i væsentlig grad er med til at billiggøre bælter, og at også købere af bælter er klar over, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. købere af billige bælter med bagside af bonded læder, må således alene ud fra prisen være klare over, at de ikke kan forvente samme kvalitet og holdbarhed af et billigt bælte som af et dyrere bælte, selv om retten efter de afgivne forklaringer må lægge til grund, at bonded læder i dag er af væsentlig bedre kvalitet og holdbarhed, end det var tilfældet, da dette produkt efter det oplyste kom frem i 1990’erne. bosswik har ikke forelagt retten erklæringer fra brancheforeninger eller lignende, der kan belyse brugen af bonded læder i bælter til beklædning og den mærkning og markedsføring heraf, som foretages i branchen. retten har således ikke fået forelagt noget materiale, der giver retten noget grundlag for at fastslå, i hvilket omfang philipsons markedsføring af bælter med forside af læder og bagside af bonded læder som ”genuine leather” eller lignende afviger fra eller omvendt ligefrem svarer til, hvad der anses for sædvanlig praksis i branchen, hvor philipsons efter det oplyste er markedsledende. navnlig er der ikke forelagt retten nogen erklæringer om spørgsmålet fra dansk textil union eller andre branchekyndige organisationer. de oplysninger, som findes i sagen, giver ikke retten grundlag for at antage, at den praksis, som philipsons fulgte indtil 2003, afveg fra den mærkningspraksis, som dengang blev fulgt også af andre forhandlere, herunder saddler, på det danske og formentlig også på det øvrige europæiske marked, hvor de bælter, philipsons importerer, må antages også at blive markedsført med samme mærkning. efter vidnerne baun, brødbæks og feders forklaringer lægges det endvidere til grund, at man i detailhandlen er opmærksom på forskellen mellem læder og bonded læder, og at man navnlig er meget opmærksom på sammenhængen mellem kvalitet og pris, herunder at - 16 - lædervarer med bonded læder hører til i den billigere ende af prisskalaen, og at fyldestgørende oplysninger om anvendte materialer også kan berettige til en højere pris. retten har herefter ikke grundlag for at fastslå, at philipsons markedsføring indtil 2003 af de angivne bælter med forside af læder og bagside af bonded læder med producentens mærkning ”genuine læder” i sig selv var vildledende og dermed indebar en overtrædelse af den dagældende markedsføringslovs § 2, jf. den nuværende lovs § 3, eller at denne markedsføring indebar en sådan afvigelse fra sædvanlig praksis ved markedsføring af sådanne produkter, at den var i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens §
  6. det bemærkes herved, at philipsons direkte medkontrahenter er detailhandlere med manufakturuddannelse, som bør kende bonded læders pris og kvalitet, således at mærkningen som ”genuine leather” ikke indebærer nogen vildledning i forhold til disse. i forhold til den almindelige forbruger spiller det efter rettens opfattelse næppe nogen større rolle, om et bæltes bagside angives at bestå af læder eller af bonded læder, idet den almindelige forbruger i dag næppe kender forskel på disse betegnelser, og idet det afgørende i forhold til forbrugernes mulighed for at gennemskue kvaliteten af et bælte derfor i første række er prisen og detailhandlerens vejledning af forbrugeren. philipsons frifindes herefter for bosswiks påstand 1, i det omfang philipsons ikke selv har taget bekræftende til genmæle over for denne. retten finder intet grundlag for at tage påstand 2 om ometikettering mv. til følge for så vidt angår den enkeltstående fejlproduktion forud for 2003 af bælte nr. 512, med hensyn til hvilken philipsons har taget bekræftende til genmæle over for bosswiks påstand 1, og idet der intet grundlag er for, at bosswik skulle have lidt noget tab ved denne erkendte fejlmærkning af 500‐1.000 bælter, frifindes philipsons ligeledes for bosswiks påstand
  7. efter sagens resultat og under hensyn til, at bosswik har afholdt udgiften til det syn og skøn, som foranledigede philipsons til at anerkende fejlmærkning af to bælter, finder retten, at bosswik skal betale 17.500 kr. i sagsomkostninger til philipsons. thi kendes for ret - 17 - philipsons skal i forhold til bosswik anerkende at have handlet

§§ 1

og 3 ved at have solgt en enkeltstående fejlproduktion af bælte nummer 512, som med urette var mærket ”genuine leather”, idet bæltet i sin helhed er af bonded læder og normalt sælges mærket ”bonded leather”. i øvrigt frifindes philipsons a/s for bosswiks påstande. bosswik aps skal inden 14 dage betale 17.500 kr. i sagsomkostninger til philipsons. ove andersen michael b. elmer otto raben (retsformand) bjarne egedal lisbet friis (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.