højesterets dom afsagt fredag den 25. september 2015 sag 62/2015 (2. afdeling) anklagemyndigheden mod e (advokat henrik dupont jørgensen, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i aal

§ 1018e bestemmer bl.a.: ”§ 1018 e.

statsadvokaten træffer afgørelse vedrørende krav om erstatning i medfør af dette kapitel. justitsministeren kan fastsætte, at nærmere angivne sager skal forelægges for rigsadvokaten eller justitsministeren til afgørelse. krav fra en person, der har været sigtet, skal fremsættes inden to måneder efter meddelelse til sigtede om strafforfølgnin- gens ophør eller efter afsigelse af en endelig dom. har tiltalte ikke været til stede ved dommens afsigelse, beregnes fristen efter bestemmelserne i § 904, stk. 2 og

1. krav fra - 2 - andre skal fremsættes inden to måneder efter, at indgrebet er ophørt. krav om erstatning fremsættes over for den politidirektør eller statsadvokat, der har haft ansvaret for efter- forskningen i den sag, som har givet anledning til kravet. stk.
2. fremsættes kravet efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, kan det behandles, så- fremt overskridelsen findes undskyldelig. stk. 3-6 …” formuleringen af § 1018 e, stk. 1,
3. pkt., har været uændret siden lov nr. 243 af
4. juni 1978 (dengang som
5. pkt.). af forarbejderne til lovændringen i 1978 fremgår bl.a. (jf. folketingstidende 1977-78, 1.samling, tillæg a, sp. 2404): ”fristen for fremsættelse af kravet regnes fra dommens afsigelse, hvis tiltalte har været til stede ved dommens afsigelse. ellers regnes fristen fra den dag, da udskrift af dom- men er forkyndt for ham. er sagen mod en sigtet ikke gennemført til dom, regnes fristen fra meddelelsen til ham om straffeforfølgningens ophør. for personer, der ikke har væ- ret sigtet, regnes fristen fra ophøret af indgrebet. … stk. 2 svarer i forenklet form til den gældende § 1018 g, stk. 3.” lovforslaget byggede på strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 801/1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. udvalgets lovudkast indeholdt bl.a. følgende bestem- melse (jf. betænkningen s. 52): ”§1018 d. krav om erstatning i medfør af §§ 1018 a-1018 b skal fremsættes over for anklagemyndigheden inden to måneder efter afsigelse eller forkyndelse (jfr. § 948) af endelig dom eller meddelelse til sigtede om strafforfølgningens ophør.” om denne bestemmelse anføres i betænkningen s. 41: ”en række af de forhold, der er fremkommet i forbindelse med strafforfølgningen, kan være af afgørende betydning for erstatningsspørgsmålets vurdering, især vedrørende den erstatningssøgendes eventuelle egen foranledning af indgrebet. der bør derfor kun hengå forholdsvis kort tid mellem strafforfølgningens afslutning og erstatningskravets rejsning. udvalget foreslår en frist på to måneder, regnet fra afsigelse eller forkyndelse af endelig dom eller meddelelsen til sigtede om strafforfølgningens ophør. for så vidt angår sager, der afsluttes med dom, foreslås fristens begyndelsestidspunkt fastsat i over- ensstemmelse med reglerne om anke (jfr. retsplejeloven § 948). i de tilfælde, hvor anke- sagen hæves, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor dette meddeles tiltalte. – er den - 3 - erstatningssøgendes overskridelse af fristen undskyldelig, bør kravet kunne fremsættes og behandles. dette vil til eksempel være tilfældet, hvor kravet bygger på senere frem- komne oplysninger (jfr. retsplejeloven § 1018 g, stk. 3).”

§ 153bestemmer: ”§ 153.

i borgerlige sager skal processuelle meddelelser forkyndes, medmindre andet er bestemt i denne lov. stk.

1. i straffesager skal forkyndelse kun ske, når det er bestemt i denne lov.” højesterets begrundelse og resultat sagens baggrund og problemstillinger e blev ved retten i aalborgs dom af
2. november 2009 frifundet for overtrædelse af straffe- lovens §
3. han havde været anholdt og varetægtsfængslet i perioden fra den
4. februar til den
5. november 2009, herunder i isolation fra den
6. juli til den
7. november
8. ankla- gemyndigheden ankede dommen, men frafaldt anken ved brev af
9. juni 2010 til vestre landsret med kopi til es forsvarer. landsretten hævede herefter sagen. ved telefax af
10. au- gust 2010 til statsadvokaten fremsatte forsvareren på vegne af e krav om erstatning for ube- rettiget varetægtsfængsling, jf.

§ 1018a, stk.

1. anklagemyndigheden har af- vist erstatningskravet med den begrundelse, at det ikke var fremsat inden to måneder efter strafforfølgningens ophør, jf. § 1018 e, stk. 1,
2. pkt. sagen angår, om fristen for at søge om erstatning løber fra det tidspunkt, hvor forsvareren fik underretning om, at anklagemyndigheden frafaldt sin anke, eller om det kræves, at ankefrafal- det er forkyndt for e eller i hvert fald meddelt direkte til e. anses fristen for overskredet, er spørgsmålet dernæst, om der foreligger undskyldende omstændigheder, jf.

§ 1018e, stk.

2. fristen for at søge om erstatning efter

§ 1018e, stk.

1, 3. pkt., skal krav om erstatning for uberettiget vare- tægtsfængsling fremsættes inden to måneder efter meddelelse til sigtede om strafforfølgnin- gens ophør eller efter afsigelse af en endelig dom. - 4 - der gælder ikke et krav om, at anklagemyndighedens ankefrafald skal forkyndes for den til- talte, jf. herved

§ 153, stk.

2. e var ved meddelelsen om anklagemyndighedens ankefrafald bistået af en forsvarer, der bl.a. har pligt til at rådgive sin klient om adgangen til at søge om erstatning for uberettiget vare- tægtsfængsling og i givet fald at fremsætte krav herom over for anklagemyndigheden. det må derfor efter

§ 1018e, stk.

1,

1. pkt., anses for tilstrækkeligt, at meddelelsen om ankefrafaldet er meddelt til forsvareren. højesteret finder herefter, at fristen for e til at søge erstatning for uberettiget varetægtsfængs- ling skal regnes fra det tidspunkt, hvor hans forsvarer modtog meddelelsen om, at anklage- myndigheden frafaldt sin anke, og den var herefter udløbet den
2. august 2014, da forsvare- ren anmodede om erstatning. undskyldende omstændigheder efter

§ 1018e, stk.

2, kan erstatningskrav, der fremsættes efter udløbet af fri- sten på 2 måneder, behandles, såfremt overskridelsen findes undskyldelig. højesteret tiltræder, at fristoverskridelsen under de foreliggende omstændigheder ikke kan anses for undskyldelig som følge af, at es forsvarer ikke fik noteret den korrekte frist i sit sagsstyringssystem. konklusion højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. e skal betale sagens omkostninger for højesteret.