udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ dom afsagt den 26. januar 2007 af sø- og handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident mi- chael b. elmer, og de sagkyndige medlemmer, d

markedsføringslov. de tilsvarende bestemmelser findes i den nugældende lovs § 30, stk. 3 og 6, og § 3. - 6 - ring om, at der til brug for sagens pådømmelse foretages afhøring af nærmere angivne parter og vidner ved retten i barcelona. samtidig har retten i medfør af retsplejelovens § 339, stk. 2, stillet spørgsmål til parter- ne om, hvorvidt sagsøgernes påstande har en sådan bestemthed og klarhed, at de er egnede til at danne grundlag for sagens behandling og pådømmelse, om, hvorvidt sagsøgerne har fornøden retlig interesse i at påtale det i stævningens påstand i c nævnte citat vedrørende det katalanske retssystem, og om, hvorvidt en straffesag for overtrædelse af straffelovens § 267, der henhører under byret, kan kumuleres med en sag om overtrædelse af markedsføringslo- ven, som behandles af sø- og handelsretten med appel direkte til højesteret. retten har på denne baggrund bestemt, at spørgsmålet om, hvorvidt disse forhold fø- rer til, at sagen må afvises, eller de sagsøgte helt eller delvis må frifindes, udskilles til sær- skilt behandling under en deldomsforhandling. påstande og anbringender under deldomsforhandlingen sagsøgernes advokat har påstået sagen fremmet i sin helhed, subsidiært påstået påstand vi henvist til behandling ved de sagsøgtes hjemting. påstandene indeholder fornøden angivelse af de påtalte forhold, idet det er reglerne om den borgerlige retspleje, der finder anvendelse, men skulle der være behov for en præcisering af påstandene på nogle punkter, begæres sa- gen udsat med henblik på at give sagsøgerne adgang til at ændre deres påstande i overens- stemmelse hermed. sagsøgerne har retlig interesse i at imødegå, at de skulle have øvet eller søgt at øve usaglig indflydelse på den spanske, herunder catalanske retspleje. de sagsøgtes handlinger må anses foretaget erhvervsmæssigt og er rettet også mod det danske marked. spørgsmålet om straf for ærekrænkelser har nær sammenhæng med de øvrige påstande i sa- gen og bør kunne behandles sammen hermed, i hvert fald for så vidt angår spørgsmålet om mortifikation. de sagsøgtes advokat har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, og har under henvisning til, at spørgsmålet om det processuelle grundlag for sagens behandling må afgø- res på det foreliggende grundlag, protesteret mod, at der gives sagsøgerne adgang til at ændre eller præcisere deres påstande. sagsøgernes påstande er uklare og ubestemte, og de er - 7 - uegnede ikke blot til at danne grundlag for sagens behandling, men tillige til at indgå i en dom. de almindelige krav til indholdet af en stævning i en borgerlig sag skal i en privat straffesag som den foreliggende suppleres med strafferetsplejens krav til anklageskrifter, jf. retsplejelovens § 834, således at de sagsøgte som tiltalte i en privat straffesag får tilstrækkelig mulighed for at varetage deres forsvar, jf. artikel 6 i den europæiske menneskerettigheds- konvention og den hertil knyttede praksis. det er ikke tilstrækkeligt til at give de sagsøgte mulighed for at varetage deres forsvar, når det f.eks. anføres, at de sagsøgte har overtrådt ”markedsføringslovens § 1 og § 2 … ved at udsende de i bilag 1, 2, 4, 5 og 6 anførte angivel- ser”. påstanden må således indeholde en nærmere beskrivelse af det forhold, som der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, udførelsesmåde og andre nærmere omstændig- heder, som er nødvendige for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse. således må det angives nærmere, hvilket af de forskelligartede gerningsindhold i markedsføringslovens § 3, stk. 1-3, (

§ 2, stk.

1-3) de sagsøgte tiltales for at have realiseret, samt hvorfra, hvortil, hvor- når, på hvilken måde, og under hvilke omstændigheder i øvrigt hver af de tiltalte har foreta- get den beskrevne ”udsendelse”, og ikke mindst hvilke ytringer i de angivne bilag der nær- mere skulle realisere det pågældende gerningsindhold ved at være vildledende, utilbørlige mv. i mangel af sådanne præcise angivelser har de sagsøgte ingen mulighed for at forsvare sig over for den rejste tiltale. angivelsen på en dansk hjemmeside af et link til eller en url på en udenlandsk weblog med ytringer af den ene eller anden art indebærer ikke i sig selv anvendelse af angi- velser som nævnt i markedsføringslovens § 3 eller fremsættelse eller udbredelse af sigtelser som nævnt i straffelovens §

1. sagsøgerne savner endvidere enhver retlig interesse i at få påkendt retmæssigheden af et helt generelt holdt udsagn om det spanske, herunder det kata- lanske retssystem, som i øvrigt slet ikke er fremsat af de sagsøgte, men derimod af en tred- jemand, der slet ikke er sagsøgt under sagen. markedsføringsloven er territorialt begrænset og finder ikke anvendelse på de handlinger, som søges påtalt under sagen, idet de pågæl- dende handlinger i forhold til de sagsøgte personer hverken kan anses for erhvervsmæssige eller for at være rettet mod, endsige have virkninger på det danske marked. der er således ikke dansk straffemyndighed, jf. straffelovens §§ 6, 7 og
2. - 8 - sø- og handelsrettens afgørelse straffesager, der påtales af private, behandles i de tilfælde, der er nævnt i retsplejelovens §§ 725-727 og § 990, i første instans eller under anke i strafferetsplejens former. i andre tilfælde må reglerne om den borgerlige retspleje, jf. § 989, suppleres med grundlæggende straffepro- cessuelle principper, bl.a. om uskyldsformodning og om tiltaltes adgang til at varetage sit forsvar, jf. artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, som gælder her i lan- det, jf. § 1 i lovbekendtgørelse nr. 750 af
3. oktober
4. sagsøgernes påstande er opbygget på den måde, at de sagsøgte efter påstand i skal an- erkende at have overtrådt markedsføringslovens §§ 1 og 3 (

§ 2) ved at have foreta- get nogle handlinger, der nærmere opregnes i litra a-e.

til denne opregning af handlinger knytter sig påstandene ii – vi, hvorved de sagsøgte påstås pålagt forbud mod de i påstand i nævnte handlinger og dømt til berigtigelse i form af dementi, til at betale en ikke nærmere fastsat erstatning for ”tab som følge af, at de sagsøgte har foretaget de i påstand i nævnte handlinger”, til straf for overtrædelse af markedsføringslovens § 30, stk. 3, jf. stk. 6, (

§ 22, stk.

3, jf. stk. 6) ”for ved at have udført de i påstand i nævnte handlinger” at have over- trådt markedsføringslovens § 3 (

§ 2

), og til straf for overtrædelse af straffelovens § 267 ”ved at have udført de i påstand i anførte handlinger”, hvoraf ”de i påstand i a, b og c nævnte handlinger” samtidig påstås kendt ubeføjede. til angivelsen af disse handlinger i påstand i er ikke blot knyttet den i påstand i angiv- ne anerkendelsespåstand, men tillige de i påstand ii – vi påståede yderligere retsfølger, her- under straf for overtrædelse af markedsføringsloven og for overtrædelse af straffelovens § 267 ved at have udført de angivne handlinger og erstatning for ”tab, som [sagsøgerne] lider som følge heraf”. idet de sagsøgte efter denne opbygning af anklageskriftet på én og samme tid skal forsvare sig over for de i påstand i opregnede handlinger såvel i forhold til de påstå- ede civilretlige følger heraf som i forhold til de påståede strafferetlige følger heraf, må kra- vene til beskrivelsen af forholdene i påstand i være de samme i forhold til de civilretlige føl- ger som i forhold til de nedlagte påstande om straf. det må derfor i det hele kræves, at de handlinger, som er opregnet i påstand i, litra a-e, er beskrevet så præcist, at de sagsøgte (tiltalte) har adgang til at varetage deres forsvar og herunder mulighed for at tage til genmæle over for præcist formulerede beskyldninger, jf. - 9 - princippet i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, hvorefter der i et anklageskrift skal findes en sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af det forhold, for hvilket der er rejst tiltale ved stævningen. en sådan angivelse findes imidlertid ikke i stævningen. således nævnes det i påstand i, litra a, at det pågældende forhold skulle bestå i ”at ud- sende de i bilag 1, 2, 4, 5 og 6 anførte angivelser”, uden at det nærmere angives, hvilke af de mange forskellige udsagn i de enkelte bilag der må anses for at være i strid med god mar- kedsføringsskik eller vildledende og i givet fald på hvilken måde, herunder under hvilket stykke af markedsføringslovens § 3, og dermed under hvilket af de forskelligartede ger- ningsindhold i denne bestemmelse forholdet nærmere skal henføres (påstand i). det angives heller ikke, hvilke af de nævnte udsagn som nærmere skal anses for urigtige eller vildleden- de og derfor skal forbydes (påstand ii), som påfører eller er egnede til at påføre sagsøgerne tab ”som følge af handlingerne nævnt i påstand i” (påstand 3), eller som skal medføre straf- ansvar efter markedsføringslovens § 30, stk. 3, og efter straffelovens §

1. der savnes også fuldstændigt en angivelse af, på hvilket grundlag hver enkelt af de sagsøgte/tiltalte må anses for ansvarlig for hver enkelt af de handlinger, som skal medføre de påståede retsfølger, herunder straf. det er således ikke muligt ud fra anklageskriftet at se, på hvilken måde de sagsøgte hver for sig skulle have foretaget markedsføring i markedsførings- lovens forstand, jf. lovens §§ 1-2, endsige hvordan forholdet er mellem de sagsøgte/tiltalte enkeltpersoners handlinger, sammenholdt med t1s ansvar herfor. de samme betragtninger gælder med hensyn til angivelserne i påstand i b, i c og i e, idet der fuldstændigt savnes en angivelse af, hvori de strafbare, henholdsvis erstatningspå- dragende forhold består. ligeledes henstår det efter påstandenes udformning som uklart, på hvilken måde hver enkelt af de sagsøgte nærmere skulle være ansvarlig til straf og erstatning for tredjemænds udsagn på spanske weblogs ved, at der er ”refereret” hertil på hjemmesiden t1.dk. hertil kommer, at sagsøgerne, blot fordi de måtte have hjemsted i barcelona, ikke i sig selv har ret- lig interesse i at påtale generelt holdte udsagn om det spanske, herunder det katalanske rets- system, ligesom sagsøgerne i denne private straffesag ikke har tilvejebragt oplysninger, der gør det muligt at fastslå, om den påståede strafforfølgning vil stride mod det almindeligt an- - 10 - erkendte princip om forbud mod dobbelt strafforfølgning, som har fundet udtryk i en række konventioner, herunder konventionen fra 1987 mellem medlemsstaterne af de europæiske fællesskaber om forbud mod dobbelt strafforfølgning, og i straffelovens § 10 a. de hensyn, som de nævnte regler og principper om udformningen af anklageskrifter skal beskytte, ville blive tilsidesat, såfremt der blev givet udsættelse med sagen, for at ankla- geskriftet kunne blive rettet til med henblik på at ”lappe på” de nævnte mangler. det samme ville være tilfældet, såfremt sagen blot blev afvist, idet der da principielt ikke ville være no- get til hinder for at anlægge den på ny med korrekt udformet anklageskrift (stævning). i overensstemmelse med fast praksis vedrørende princippet i retsplejelovens § 834 skal de sagsøgte herefter allerede af disse grunde frifindes og sagsøgerne pålægges at betale dem sagsomkostninger som nævnt nedenfor til dækning af deres udgift til advokat. thi kendes for ret t2 og t3 frifindes. chupa chups s.a. og chupa chups s.a. som mandatar for xavier bernat skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 20.000 kr. til t2 og 20.000 kr. til t
2. aksel gybel michael b. elmer hans jørgen nielsen (retsformand) (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den