Obsah (5)

§ 413§ 415§ 421§ 149§ 414

- mad udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 22. maj 2018 a-47-17 lind dna aps (advokat lars sundtoft madsen) mod 1) markus graf (advokat niels gade-jacobsen) 2) natu

§ 413stk.

1: at sagsøger i det hele har godtgjort, subsidiært sandsynliggjort, at betingelserne i

§ 413stk.

1 i det hele er opfyldt, idet det særligt bemærkes, at de sagsøgtes handlinger, som anført ovenfor, er i strid med den aftalte konkurrenceklausul samt markedsføringsloven og sagsøgers rettigheder i øvrigt, hvorfor sagsøger har godtgjort, subsidiært sandsynliggjort, at have den ret, der søges beskyttet ved forbuddet, at de sagsøgtes adfærd nødvendiggør, at der nedlægges henholdsvis forbud og påbud, idet det særligt bemærkes, at sagsøgte 1 utvivlsomt har over- trådt konkurrenceklausulen, og der er ikke noget der indikerer, at de sag- søgte vil stoppe deres retsstridige ageren, at sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, ligesom sagsøger vil lede yderligere betydelige tab, såfremt tvisten skal afvente en retlig afgø- relse, og at der følgelig skal nedlægges forbud og påbud i overensstemmelse med de ned- lagte påstande, at sagsøger som følge af det allerede fremførte har godtgjort sin ret, hvorfor der ikke skal stilles sikkerhed, jf.

§ 415og den dertil knyttede praksis.

subsidiært må en eventuel sikkerhedsstillelse alene have en beskeden størrelse henset til de sagsøgtes omsætning og sagens omstændigheder i øv- rigt.” for de sagsøgte, markus graf og nature brands, er der i det væsentlige procederet i overens- stemmelse med påstandsdokumentet af

1. april 2018, hvoraf fremgår bl.a.: ”
2. indledning markus graf (sagsøgte 1) er tysker og bosiddende i tyskland. markus graf har intet aftaleforhold med lind dna. dette er ubestridt. allerede af denne grund skal sagen mod markus graf afvises, se pkt.
3. - 17 - sagen om midlertidigt forbud og påbud mod nature brands (sagsøgte 2) skal ligele- des afvises, idet sagsøgers påstand ikke kan danne grundlag for et forbud. endelig er betingelserne for en fogedsag efter

§ 413

ikke opfyldt, da der ikke er en gyldig konkurrenceklausul, og nature brand i øvrigt ikke har overtrådt parternes af- tale eller markedsføringsloven, jf. se nærmere pkt. 3-

2. forbudssagen mod markus graf i. der er ikke dansk værneting markus graf (sagsøgte 1) gør gældende, at sagen skal afvises som følge af manglende stedlig kompetence. bruxelles i-forordningen (ep/rfo 1215/2012) om retternes kompetence og om aner- kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område gæl- der for denne sag, idet der er tale om en retssag, som er anlagt efter den
3. januar 2015, jf. artikel 66 i bruxelles i-forordningen. bruxelles i-forordningen er implementeret ved lov nr. 518 af 28/05/2013, jf. retsplejelo- vens §
4. bruxelles i-forordningens deklaratoriske udgangspunkt er, at sagen skal anlægges i det land, hvor sagsøgte bor, jf. hovedreglen i bruxelles i-forordningens art.
5. markus graf er tysk statsborger med fast bopæl i schönebergerstrasse 30, 73760 ost- fildern, tyskland. derfor skal markus graf sagsøges ved de tyske domstole, med mindre markus graf har tiltrådt en værnetingsaftale. dette bestrides. værnetingsaftalen (artikel 25) i distributionsaftalen regulerer alene forholdet mellem lind dna og nature brands. dette ændrer de af sagsøger påberåbte argumenter ikke ved. over for markus graf skal sagen derfor allerede på denne baggrund afvises. i øvrigt henvises ex tuto til anbringenderne i sagen mod nature brand som yderligere begrundelse for afvisning, og subsidiært at sagsøgers anmodning ikke tages til følge. det gøres gældende, at markus graf skal endvidere have tilkendt sagsomkostninger som den vindende part, jf.

§ 421, jf.

§ 312, stk. 1. 3. forbudssagen mod nature brand i. afvisning af lind dna’s påstand 1 det gøres gældende, at påstanden ikke forfølger en selvstændig retlig interesse, og på- standen derfor skal afvises. ii. afvisning af lind dna’s påstand 2-3 det gøres gældende, at påstanden er for bred og uklar til at kunne blive taget til følge – herunder bl.a. at påstandene ikke er midlertidige. på den baggrund begæres påstan- dene afvist. iii. betingelserne for at udstede et midlertidigt forbud og påbud er ikke til stede

1. a)nature brand har ikke handlet på markedet, idet dette er sket via nature group - 18 - nature brand gmbh er et tysk selskab. markus graf driver endvidere erhvervs- aktivitet i nature group, som en enkeltmandsvirksomhed. dette er således et andet retssubjekt end nature brand. at markus graf – eller dennes tyske enkeltmandsvirksomhed – driver aktiviteter i tyskland har ikke noget med kontraktforholdet mellem nature brand og lind dna at gøre. i hvert fald henhører disse forhold i det hele under tysk værneting og lovvalg. spørgsmålet om naturegroups produktkatalog (eks. 119-122) er såle- des heller ikke en del af denne sag. nature groups aktivitet er ikke en del af den- ne sag, da nature group ikke er part i sagen. allerede derfor gøres det gældende, at sagsøgers anmodning skal afvises eller ik- ke tages til følge, da nature brand gmbh ikke er rette indklagede for dette spørgsmål. nature brands har i øvrigt – efter afslutningen af parternes samarbejde – indledt forhandling af nye produkter fra mærkerne uhmm og vagnbys. i forbindelse med uhmms produkter er der tale om såkaldte „food boxes“, dvs. madbeholde- re af plastik. produkter af mærket vagnbys er tilbehør, der er relateret til ny- delse af vin og champagne, dvs. lukkeanordninger til vin- og champagneflasker, karafler og andet tilbehør (eks. 92-118). heri ligger ingen overtrædelse af hverken parternes aftale eller markedsføringsloven i øvrigt.
2. b)konkurrenceklausulen er ugyldig parternes distributionsaftale (eks. 30-40) blev indgået den 24. oktober 2016, og af- talen er dermed omfattet af lov om konkurrenceklausuler. dette synes (
3. nu)ube- stridt. nature brands havde ingen interesse i at opsige samarbejdet med lind dna, idet nature brands tjente penge på samarbejdet. nature brands har tabt penge på, at samarbejdet er ophørt. nature brands fastholder således sin sagsfremstilling fra svarskriftet: lind dna tog initiativ til, at samarbejdet mellem nature brands og lind dna skulle ophøre. nature brands ønskede, at man i givet fald skulle afstemme vilkå- rene for samarbejdets afvikling på forhånd, hvis lind dna ville opsige aftalen. lind dna ville altså stoppe samarbejdet, og nature brands ville loyalt medvirke til, at et sådant ophør kunne ske på den bedste måde. det gøres gældende, at bilag 10 (eks. 49-51) skal udgå af sagen, jf.

§ 149, stk.

2, idet sagsøger ved det forberedende retsmøde blev opfordret til at oversætte alle tyske bilag. det blev aftalt, at en ikke autoriserede oversættelse ville blive accepteret, hvis disse fremkom til godkendelse i rimelig tid før hoved- forhandlingen. dette er ikke sket, og derfor skal tysksprogede bilag udgå af sa- gens bevisbedømmelse, med mindre sagsøgte medbringer en autoriseret oversæt- telse af bilagene. sagsøgte medbringer på den baggrund selv autoriserede over- sættelse til brug for sin dokumentation ved hovedforhandlingen. - 19 - ikke desto mindre kan oplyses, at markus graf den

1. august 2017 sendte en mail til direktøren for lind dna, preben lind, med et forslag til, hvordan nature brand kunne underrette kunderne om ophøret af parternes samarbejde. denne e- mail blev ikke sendt til kunderne, men til lind dna med henblik på at drøfte underretningen af kunderne. lind dna er blevet processuelt opfordret til at dokumentere, at markus graf skulle have sendt de pågældende mails til lind dnas kunder, før samarbejdet var ophævet fra lind dnas side. denne opfordring er ikke blevet opfyldt, og det gøres gældende, at lind dna bærer bevisbyrden for at dokumentere sin påstand om, at nature brand skulle have opsagt aftalen. det gøres gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet. tværtimod fremgår af e-mail af
2. september 2017 fra markus graf til lind dnas direktør, preben lind (jf. eks. 52-53), at markus graf af lind dna havde fået at vide, at lind dna ville indstille samarbejdet: ”hej preben jeg går ud fra, at linddna fra 30.09.2017 ønsker at overtage og styre salg og distribu- tion af mærket lnddna fra dk og derfor ikke vil videreføre distributionsaftalen med naturebrands.” (egen oversættelse) endvidere henviser markus graf flere gange i samme mail til, at der er tale om en opsigelse fra lind dnas side, bl.a. skriver han: ”…. følgende punkter bør linddna tage højde for ved opsigelsen: - hvordan vil lnddna fortsætte med de kunder, der som følge af mig eller nature- brands er kommet til linddna? hvordan kompenseres jeg for disse kunder, eller hvilken regulering af godtgørelseskrav har du i tankerne? (også med henblik på ga- leria-opgaven, som først begynder i november). - hvordan vil linddna gerne gå frem i forhold til de produkter, som er på nature- brands lager? disse kan/må så ikke længere efter den 1.10.2017 sælges af nature- brands i fagforretninger. - jeg har endnu ikke opsagt handelsmedarbejderne i tyskland og østrig, dvs. disse er - så længe jeg ikke opsiger dem - også aktive for naturebrands efter den 1.10.
3. så længe der ikke foreligger underskrevne handelsagentaftaler mellem linddna og den mulige fremtidige linddna handelsagent, kan provisionskrav rettes mod na- turebrands, hvis der gennemføres leveringer i salgsområderne. … jeg ville gerne have høstet noget mere af det, som jeg har lagt frøerne for. økonomiske succes er efter min opfattelse vigtig, men dog ikke så vigtig som et ærligt og dybt ven- skab.” (egen oversættelse og understregning, idet autoriseret oversættelse medbringes til hovedforhandlingen) - 20 - den
4. september 2017 er parterne enige om, hvad der skal kommunikeres til kunderne, hvilket bl.a. sker ved mailkorrespondance. parallelt skal der indgås en ophørsaftale, hvorefter parternes samarbejde ophører efter gensidig overens- komst (eks. 55-60). den
5. oktober 2017 er parterne i tvist med hinanden, og sagsøger overgiver sa- gen til sin danske advokat, lars sundtoft madsen. denne skriver efter parternes konflikt den
6. oktober 2017 følgende til nature brand gmbh (eks. 62): ”it is noted that the parties have agreed that the distribution agreement according to a mutual understanding is terminated with effect from september 30, 2017” hermed gentages således fra lind dna’ side, at man anså kontraktforholdet for ophørt efter ”mutual understanding”. dette tillader jeg mig at oversætte med, at samarbejdet ophørte efter ”gensidig forståelse”. lind dna stævnede efterfølgende nature brand ved sø- og handelsretten. i denne stævning af
7. november 2017, side 2,
8. afsnit, gentages overfor for sø- og handelsretten følgende: ”parternes samarbejde ophørte efter gensidig aftale med virkning fra den
9. september 2017.” derfor gjorde nature brand i sit svarskrift gældende, at sagen skulle nægtes fremme allerede fordi lind dna på ingen måde har sandsynliggjort, at nature brands har ”givet rimelig anledning” til samarbejdets ophør, jf. § 11, stk. 1, i loven om konkurrenceklausuler. i lind dna’s replik af
10. februar 2018 har lind dna ændret sin sagsfremstil- ling. forklaringen på samarbejdets ophør har nu fået en helt anden baggrund, idet lind dna nu anfører følgende (s. 2,
11. sidste afsnit): ”det var således de sagsøgte, der på et møde primo juli 2017 opsagde distributøraftalen, …” det fremstår i sig selv lidt overraskende, at lind dna omkring et ½ år efter sin tidligere sagsfremstillinger ændrer sin forklaring på så afgørende punkt. motivet for denne ændrede forklaring må stå hen i det uvisse, men det er dog givet, at den angivelige opsigelse ”primo juli 2017” bestrides fra sagsøgtes side. det gøres således gældende, at konkurrenceklausulen ikke er gyldig, allerede fordi nature brands ikke har ”givet rimelig anledning” til samarbejdets ophør, jf. lovens § 11, stk.
12. sagsøger gør (nu) i sit påstandsdokument gældende, at nature brands tyske ad- vokat skal have indgået en efterfølgende konkurrenceklausul uden kompensation på vegne af sin klient, nature brand. dette bestrides. en sådan efterfølgende afta- leindgåelse er ikke dokumenteret, allerede fordi et sådant tilsagn ikke kan være omfattet af nature brands tyske advokats procesfuldmagt. endelig vil sagsøgers fortolkning gå imod hele hensigten med loven, herunder navnlig dennes §
13. - 21 - loven er beskyttelsespræceptiv, og hvis en lønmodtagers advokat henkastet be- mærker, at hans klient ”har og vil respektere” parternes aftale, så har lønmodta- geren givetvis dermed ikke mistet beskyttelsen efter § 11 i lov om konkurrence- klausuler. en efterfølgende konkurrenceklausul uden kompensation har i sig selv formodning imod. i øvrigt gøres det gældende, at en sådan klausul ikke vil være gældende eller skal tilsidesættes af § 11, stk. 2, jf. stk. 3 i lov om konkurrence- klausuler. c) endvidere er konkurrenceklausulen ikke overtrådt selv hvis det måtte lægges til grund, at konkurrenceklausulen efter § 11 var gyl- dig, ”påkrævet” og ikke på en ”urimelig måde indskrænker” nature brands adgang til at drive virksomhed, bestrides det, at denne er overtrådt. d) nature brand har ikke afsløret forretningshemmeligheder lind dna har ingen eneret til at sælge dækservietter. lind dna har endvidere ikke eneret til at sælge dækservietter af genbrugslæder. endelig har lind dna ikke nogen eneret til at der er runde forme på disse dækservietter. e) der er ikke sket anvendelse af lind dna’s know-how eller forretningshemmeligheder i strid med aftalens pkt. 11 eller markedsføringsloven §§ 3, 22 og 23 i øvrigt endvidere gøres det gældende, at lind dna ikke har godtgjort eller sandsynlig- gjort, at 1) have den ret efter markedsføringsloven, som søges beskyttet af for- buddet og påbuddet, og at 2) nature brands skulle have markedsført sådanne produkter, som nød- vendiggør meddelelse om forbud eller påbud, og at 3) lind dna – såfremt der forelå en krænkelse af deres immaterielle ret- tigheder i tyskland – må anlægge en retssag ved domstolene i tyskland, for at få prøvet selskabets påstand om, at der foreligger en krænkelse. der er ikke fremført noget konkret, som tilsiger, at lind dna ikke er til- strækkelig beskyttet ved en prøvelse ved de almindelige domstole. endvidere gøres det gældende, at

§ 414, stk.

2 bringes i anvendelse, og forbud ikke skal tillades, idet forbud eller påbud, vil påfø- re naturebrands’ skade og ulempe, der står i åbenbart misforhold til par- tens interesse i meddelelse af forbuddet eller påbuddet. endvidere gøres gældende, at lind dna’s påstand 1-3 ikke skal tages til følge, da lind dna hverken har godtgjort eller sandsynliggjort at være i besiddelse af den ret, der søges beskyttet ved påbuddet, jf. retsplejelo- vens § 413, nr.

1. endvidere er et midlertidigt forbud og påbud om tilbagekaldelse ikke proportionalt med den væsentlige ulempe, som et forbud og påbud har for nature brands og frem til domstolene træffer endelig afgørelse i sa- gen. - 22 - nature brand gmbh tager forbehold for at gøre krav gældende under hovedsagen om tort og erstatning, for de tab, som lind dna måtte lide i anledning af sagen om midlertidigt forbud og påbud om tilbagekaldelse. der er ikke dokumenteret, at nature brand skulle have udnyttet er- hvervshemmeligheder eller på utilbørlig vis drevet konkurrerende virk- somhed. f) markedsføringsloven finder ikke anvendelse på erhvervsaktivitet uden for danmark markedsføringslovens formål er at sætte rammerne for hvad og hvordan mar- kedsføring må ske i danmark. markedsføringsloven gælder derfor kun for overtrædelse i danmark, og ikke i udlandet, jf. f.eks. markedsføringslovens § 41, hvorefter reglerne ikke finder anvendelse på færøerne eller grønland. markedsføringsloven er offentlig ret. når lind dna påberåber sig markedsfø- ringsloven gør sagsøger gældende, at naturebrand ifalder et ansvar, som er hjemlet i noget andet end parternes kontrakt, men derimod dansk offentlig ret. det er ubestridt, at naturebrand gmbh ikke operer i danmark. lovvalg i disse tilfælde er i resten af eu reguleret i rom-ii-forordningens arti- kel 6 (som danmark dog ikke har tiltrådt), hvorefter markedsføringsret kan ik- ke fraviges ved aftale, jf. artikel 6, stk.
2. danmark har som nævnt ikke tiltrådt rom-ii-forordningen som følge af rets- forbeholdet. det gøres dog gældende, at forordningen resultat i denne hen- seende også vil være gældende efter dansk ret. den omvendte rollefordeling il- lustrerer muligvis også fornuften i denne eu-regel: en dansk distributør for et bulgarsk selskab, sælger kun varer i danmark. par- terne aftaler bulgarsk ret og værneting. det er klart, at en konflikt mellem disse parterne om aftalens overholdelse skal afgøres efter bulgarsk ret. men det er lige så evident, at den bulgarske domstol har jurisdiktion til at afsige en dom, at det danske selskabs aktivitet i danmark udgør en overtrædelse af den bulgarske markedsføringslov med den konsekvens, at de danske domstole skal fuldbyrde bulgarsk markedsføringsret på danske aktiviteter. det gøres gældende, at spørgsmålet om markedsføringsret i øvrigt har stærkest tilknytning til tyskland, og dette derfor skal afgøres efter de tyske markedsfø- ringsregler. det er udokumenteret, at der skulle foreligge et brud på de tyske markedsføringsregler. endvidere ville en bevisførelse i tyskland også være retssikkerhedsmæssig bedre, når markedsføringsretsspørgsmål nu alene angå handlinger i tyskland. et påbud og forbud fra sø- og handelsretten – som herefter ville blive forsøgt fuldbyrdet ved de tyske domstole – ville de jure udvide dansk offentlig retlig jurisdiktion udover, hvad der er folkeretligt eller bare national hjemmel til. det gøres på den baggrund gældende, at der slet ikke er den danske markeds- føringslov, som regulerer naturebrands gmbh’s aktivitet i tyskland. - 23 - iv. mest subsidiært skal der stilles sikkerhed endelig gøres det gældende, at et forbud og-/eller påbud under alle omstændigheder betinges af, at lind dna stiller sikkerhed for den skade og ulempe, som påføres na- ture brand gmbh ved nedlæggelse af begærede forbud og påbud. sikkerhedsstillelse ved nedlæggelse af forbud og påbud skal minimum udgøre kr. 1.000.000,
3. beløbet gøres gældende ud fra det forventede krav på erstatning, tort og sagsomkostninger som min klient vil være berettiget til, hvis fogedsagen fremmes. v. bevisførelse de fremlagte bilag, idet tysksprogede bilag kræves autoriseret oversat. sagsøger for- venter at afgive partsforklaring, men dette afhænger om hans forretningsaktiviteter tillader dette.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat udgangspunktet er, at sagen mod markus graf skal anlægges i tyskland, hvor han har bo- pæl, jf. bruxelles i-forordningens artikel 4, stk.
4. markus graf er ikke part i den distributi- onsaftale med bestemmelse om værneting i danmark, som er indgået mellem lind dna og nature brands, og der er ikke grundlag for i denne henseende at identificere markus graf med nature brands, som han er eneejer af og direktør for. kravet mod markus graf er snæ- vert forbundet med kravet mod nature brands, men da værnetinget for nature brands i danmark bygger på en værnetingsaftale, uden at nature brands har hjemting i danmark, kan sagen mod markus graf ej heller på dette grundlag anlægges i danmark, jf. bruxelles i- forordningens artikel 8, nr. 1, modsætningsvis. da der heller ikke på andet grundlag er vær- neting for sagen mod markus graf i danmark, afvises sagen mod markus graf. påstanden om forbud mod nature brands bygger dels på parternes distributionsaftale, dels på henvisninger til markedsføringsloven og ophavsretsloven. parternes distributionsaftale indeholder en konkurrenceklausul i artikel 10, som ifølge artikel 10, punkt 5, gælder i kon- traktens løbetid og 6 måneder efter kontraktens ophør. da parterne er enige om, at kontrak- ten ophørte den
5. september 2017, vil konkurrenceklausulen under alle omstændigheder ikke kunne danne grundlag for et midlertidigt forbud længere, og der er derfor ikke anled- ning til under denne forbudssag at tage stilling til det, der i øvrigt er anført om klausulens gyldighed og overtrædelse. retten finder det endvidere ikke sandsynliggjort, at nature brands har overtrådt distributionsaftalens bestemmelser om erhvervshemmeligheder og - 24 - immaterialrettigheder. det bemærkes herved, at der ikke findes at være sandsynliggjort no- gen immaterialretlig beskyttelse af de omhandlede dækkeservietter i genbrugslæder i form af ophavsret eller varemærkeret, ligesom designbeskyttelsen ubestridt er udløbet. det be- mærkes endvidere, at nature brands’ henvendelser til lind dna’s kunder fjord house og ikarus ikke ses at have indebåret nogen form for udnyttelse af erhvervshemmeligheder, og at henvendelserne derfor alene er reguleret af distributionsaftalens specialbestemmelse om konkurrenceforbud, der som anført er udløbet nu. der er således ikke grundlag for nu at nedlægge midlertidigt forbud baseret på parternes aftalegrundlag. nature brands’ aktiviteter på det tyske marked har ud over det ovenfor anførte om det tidli- gere kontraktforhold til lind dna ingen tilknytning til danmark og falder derfor uden for den danske markedsføringslovs anvendelsesområde. det skal hertil bemærkes, at parterne i deres lovvalgsaftale (distributionsaftalens artikel 24) anfører, at distributionsaftalen er un- dergivet dansk ret. dette kan imidlertid ikke udstrækkes til, at også parternes efterfølgende forhold til hinanden på det tyske marked uden for kontrakten skal bedømmes efter offentlig- retlige danske regler om f.eks. god markedsføringsskik. herefter er spørgsmålet, om nature brands’ aktiviteter på det tyske marked kan forbydes ef- ter den tyske markedsføringslov. retten finder ikke, at besvarelsen af det sidste spørgsmål hører under danske domstole. parternes aftale om værneting i danmark for tvister i forbin- delse med distributionsaftalen kan således ikke medføre, at der er aftalt værneting i dan- mark for tvister på det tyske marked om den tyske markedsføringslov uden forbindelse til kontrakten. af de anførte grunde er der ikke grundlag for at nedlægge forbud baseret på parternes kon- trakt, ligesom der heller ikke er grundlag for en dansk domstol for at nedlægge forbud mod nature brands’ markedsføringsaktiviteter på det tyske marked. resultatet bliver herefter, at sagen mod markus graf afvises, mens sagen mod nature brands nægtes fremme. - 25 - lind dna skal betale sagsomkostninger med 19.500 kr. ekskl. moms til markus graf og 25.000 kr. ekskl. moms til nature brands. beløbet til markus graf udgør udgifter til tolkebi- stand på 4.500 kr. og udgifter til advokatbistand på 15.
6. beløbet til nature brands udgør udgifter til advokatbistand. udgifterne til advokatbistand er fastsat på baggrund af sagernes karakter, baggrund og omfang, idet det bemærkes, at der ikke foreligger nærmere oplysnin- ger om sagernes økonomiske betydning for de sagsøgte. der er endvidere taget hensyn til, at begge sagsøgte har været repræsenteret af samme advokat. thi kendes for ret: forbudsbegæringen mod markus graf afvises. forbudsbegæringen mod nature brands gmbh nægtes fremme. lind dna aps skal inden 14 dage til markus graf betale 19.500 kr. og til nature brands gmbh betale 25.000 kr. i sagsomkostninger. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rente- lovens § 8a. per sjøqvist mads bundgaard larsen john tyrrestrup (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den