dom afsagt den 24. september 2014 i sag nr. bs sksæ-2580/2012: h v/advokat kirsten reimers-lund toldbodgade 57, 1. 1253 københavn k mod m v/advokat birt elling toldbodgade 39 1253 københavn k sagens b

§ 37

. det gælder også for ægtepagter, som indgås udenfor landet, når manden har bopæl i dan- mark, jfr.

§ 53

. der er i danmark alene tinglyst parternes vielsesattest, hvoraf det fremgår, at civilstandskon- toret – [italiensk navn] kommune – har bekræftet, at der i italien er registreret en ægtepagt om særeje, jfr. vedlagte forespørgsel på ægtepagtsdokument, der fremlægges som bilag a, men selve ægtepagten er ikke tinglyst. der forligger derfor ikke en gyldig ægtepagt efter dansk ret. hvis der skulle være tale om en gyldig ægtepagt skulle den originale italienske ægtepagt være tinglyst ved retten i hobro, hvilket ikke er sket. tinglysningsretten kender end ikke til den konkrete ægtepagt i sagen jfr. mail fra retten i ho- bro, der fremlægges som bilag det bestrides på den baggrund, at den af parterne underskrevne ægteskabsprotokol er gyldig som ægtepagt i danmark. den legale formueordning under parternes ægteskab er derfor ikke blevet ændret til særeje. - 8 - italiensk ret om særeje: det bestrides, at danmark skal respektere italiensk ret om oprettelse af særeje. italiensk ret om ægtefælleskifte: parternes fællesbo skal skiftes efter dansk ret, hvorfor artikel 179 fra den italienske code civile er irrelevant for nærværende, idet denne bestemmelse alene regulerer, hvorledes der skal forholdes i relation til aktiver, hvis der sker skifte efter italiensk ret. italiensk arveret: det bestrides endvidere, at danmark i forbindelse med et ægtefælleskifte skal respektere itali- ensk rets arveretlige regler. danmark er således ikke forpligtet til at respektere, at arv efter italiensk ret er særeje i italien. arv er omfattet af formuefællesskabet, medmindre arv er gjort til særeje efter dansk ret, det vil sige enten af arvelader eller af ægtefællerne ved oprettelse af gyldig ægtepagt, hvilket ikke er tilfældet for nærværende. dette gælder også, selvom sagsøgers forældre ikke var bekendt med disse regler. det er i øvrigt i sagen ikke godtgjort, at arv er særeje efter italiensk ret. såfremt retten måtte nå frem til, at danmark skal respektere italiens arveretlige regler, skal der indhentes et uvil- digt notat om indholdet af italiensk arveret i relation til arvs formueretlige status. gaver: det bestrides, at sagsøger har modtaget gaver fra sine forældre som særeje, idet sagsøger ikke har løftet bevisbyrden herfor. det gælder i relation til samtlige de aktiver, som sagsøger påbe- råber sig er givet som særejegaver. spørgsmålet om tredjemandsbestemt særeje skal afgøres efter dansk ret. en gavegiver eller arvelader kan vedrørende gave eller arv, herunder tvangsarv, træffe be- stemmelse om særeje, jfr. retsvirkningsloven § 28 a. bestemmelse om særeje ved gave skal træffes således, at påbud om særeje kommer frem til modtageren senest samtidig med, at gaveydelse komme til modtagerens kundskab. sagsøgers ejendomme i italien: det bestrides, at ejendommene er givet som gave, arv eller donation, hvilke begreber heller ikke fremgår af bilag 1, 2 og c, der er en købsaftale. ejendommen …, matrikel 18, parcel 118 og 835, [italiensk bynavn], er overdraget til sag- søger som ejer med overtagelse den

1. august 1977, mens sagsøgers forældre har erhvervet livsvarig brugsret til ejendommen. købesummen udgjorde 17.500.000,00 italienske lire, omregnet til dkk ca. kr. 70.000,00 i 1972/1982 værdi. købesummen er markedsprisen uden livsvarig brugsret til ejendommen. - 9 - det gøres gældende, at sagsøger har betalt købesummen, idet sagsøger ikke har løftet bevis for andet. der er allerede af den grund ikke tale om arv, gave eller donation. subsidiært gøres det gældende, at sagsøger ved erhvervelsen af ejendommen har påtaget sig forpligtelserne som ejer af ejendommen som modydelse for at få ejendommen overdraget uden brugsret, før sagsøgers forældre afgik ved døden. sagsøgers forældre har betalt et beløb svarende til købesummen som betaling for forælderens livsvarige brugsret, der på grund af forældrenes alder – far 56 år og mor 52 år – har en væ- sentlig værdi. dette synspunkt understøttes af princippet i bekendtgørelse om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelse ved beregning af arveafgift, der fremlægges som bilag b, ifølge hvilket den kapitaliserede værdi af forældrenes livsvarige brugsret i 2013 udgør årlige leje 27.000,00 x kapitaliseringsfaktor 22,28 = kr. 601.560,00 lejen er aftalt i henhold til lejekontrakt for lejemål på ejendommen, der fremlægges som bi- lag d. der er også af den grund hverken tale om arv, gave eller donation. sagsøgers betragtninger omkring særeje i relation til gave, arv og donation er derfor irrelevant for nærværende. ejendommen …, [italiensk bynavn] er overdraget til sagsøger med overtagelse den
2. ja- nuar 1982, mens sagsøgers forældre har erhvervet livsvarig brugsret til ejendommen. købesummen udgjorde 25.000,00 italienske lire, jfr. dobbelt notat til salg i favør, der frem- lægges som bilag c, omregnet til dkk 100.000 i 1992 forudsat kurs 1992 x 0,
3. det gøres gældende, at købesummen er betalt af sagsøger, da sagsøger ikke har løftet bevis for andet. der er allerede af den grund hverken tale om arv, gave eller donation. subsidiært gøres det gældende, at sagsøger ved erhvervelsen af ejendommen har påtaget sig forpligtelserne som ejer af ejendommen som modydelse for at få ejendommen overdraget uden brugsret, før sagsøgers forældre afgik ved døden. sagsøgers forældre har betalt et beløb svarende til købesummen som betaling for forældernes livsvarige brugsret, der på grund af forældrenes alder far, 61 år og mor 57 år, har en væsentlig værdi. dette synspunkt understøttes af princippet i bekendtgørelse om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelse ved beregning af arveafgift, der fremlægges som bilag b, ifølge hvilket den kapitaliserede værdi af forældrenes livsvarige brugsret i 2013 udgør årlige leje anslået 53.640,00 x 20,42 = 1.095.328,
4. - 10 - der er også af den grund hverken tale om arv, gave eller donation. sagsøgers betragtninger omkring særeje i relation til gave, arv og donation er derfor irrelevant for nærværende. sammenfattende bemærkninger: det kan blot bekræftes, at det er fuldstændigt korrekt forstået, at sagsøgte er af den opfattelse, at danmark ikke skal respektere italiensk ret i forbindelse med parternes ægtefælleskifte, og at tredjemandsbestemt særeje skal opfylde gyldighedsbetingelserne i dansk ret for, at særeje kan lægges til grund i et ægtefælleskifte, hvilket netop ligger i principperne om formueord- ningens enhed og dens uforanderlighed. enhedsprincippet indebærer, at kun et lands ret er afgørende for formueforholdet, uanset hvor ægtefællernes aktiver befinder sig, og af hvad art de er, jfr. international person-, familie- og arveret af torben svenné schmidt, side
5. uforanderlighedsprincippet betyder, at den lovgivning, som formueordningen blev underlagt ved ægteskabets indgåelse, vedbliver at være gældende, selvom ægtefællerne senere får do- micil i et andet land eller skifter statsborgerskab, jfr. international person-, familie- og arveret af torben svenné schmidt. der kan alene ske brud på uforanderlighedsprincippet ved oprettelse af ægtepagt, og ægte- pagten skal opfylde gyldighedsbetingelserne i det land, hvor ægteparret er bosiddende, for nærværende danmark, hvilket ikke er sket. tredjemandsbestemt særeje skal ligeledes ifølge enheds- og uforanderlighedsprincippet op- fylde gyldighedsbetingelserne i det land, hvor ægteparret er bosiddende og ikke reglerne i gavegivers hjemland. tredjemandsbestemt særeje i form af arv skal reguleres i testamente, hvilket heller ikke er sket fra sagsøgers forældres side. tredjemandsbestemt særeje i form af gave skal være bestemt på en måde, så der ikke hersker tvivl om, at det er særeje, hvilken bevisbyrde sagsøger ikke har løftet i sagen. parternes formueordning er således formuefællesskab i sin helhed, og skiftet skal afgøres efter dansk ret uden hensyn til de italienske skifteregler og uden hensyn til italiensk rets regler om tredjemandsbestemt særeje. det er vigtigt at holde fast i den nuværende retstilstand, da en accept af udenlandsk ret ville føre til, at ægtefæller, der modtager gaver fra udlandet, ikke kan vide sig sikre på formuefor- holdene under deres eget ægteskab, og det må veje tungere end hensynet til, at forældre i ud- landet, der giver deres børn gaver, skal sikre sig at opfylde kravene i danske ret til tredje- mandsbestemt særeje. med hensyn til gavespørgsmålet er det ubestridt, at der ikke er erlagt et kontantbeløb fra sag- søgers side i forbindelse med erhvervelse af ejendommene, men det forhold, at sagsøger ved erhvervelsen har påtaget sig ejers forpligtelser, er udtryk for modydelse, svarende til værdien - 11 - af ejendommen klausuleret med livsvarig brugsret for forældrene, hvilket er baggrunden for, at overdragelserne ikke er udtryk for gave. sagsøger har ved erhvervelse af ejendommene alene fået pålagt en række forpligtelser uden nogen rettigheder til at disponere over ejendommene, før forældrene er døde. der er derfor ikke noget reelt gavemoment ved overdragelsen. anbringender: til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende: at formueordningen under parternes ægteskab er fælleseje. rækkevidden af formueordningen: det gøres gældende, at formuefællesskabet omfatter samtlige parternes aktiver og passiver, uanset hvor aktiver og passiver befinder sig, og hvornår og hvorledes de er anskaffet. ægtepagt: det gøres gældende, at sagsøgte var domicileret i danmark, da parterne underskrev ægteskabsprotokol om sær- eje i italien, og at spørgsmålet om, hvorvidt der er oprettet gyldig ægtepagt om særeje, skal afgøres efter dansk ret. at ægtepagt om særeje skal for at blive gyldig tinglyses i personbogen, jfr.

§ 37

. at det også gælder for ægtepagter, som indgås udenfor landet, når manden har bopæl i danmark, jfr.

§ 53

. at dette ikke er sket, hvorfor ægteskabsprotokollen ikke er gyldig som ægtepagt i dan- mark. at der i danmark alene er tinglyst en registrering af, at civilstandskontoret [italiensk navn] kommune har bekræftet, at der i italien er registreret en ægtepagt om særeje, jfr. bilag a. at parternes formueordning ikke gyldigt er ændret fra fælleseje til særeje. italiensk ret om særeje: det gøres gældende, at parternes ægtefælleskifte skal ske efter dansk ret og ikke efter italiensk ret, hvorfor arti- kel 179 i den italienske code civile er irrelevant for nærværende. italiensk arveret: - 12 - det gøres gældende, at danmark i forbindelse med ægtefælleskifte ikke skal respektere italiensk rets arveretlige regler. at danmark derfor ikke er forpligtet til at respektere, såfremt arv efter italiensk ret er sær- eje. at arv i et ægtefælleskifte er omfattet af formuefællesskabet, medmindre arv er gjort til særeje efter dansk ret, hvilket ikke er sket for nærværende. gaver: det gøres gældende, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at sagsøger har modtaget gaver som særeje fra sine forældre. at gaver alene har status som særeje, såfremt det kan dokumenteres, at gavegiver på overdragelsestidspunktet har bestemt, at gaven skulle være særeje, hvilket ikke er til- fældet for nærværende. sagsøgers ejendomme i italien: det gøres gældende, at sagsøger har betalt købesummen for ejendommene, hvorfor der hverken er tale om gave, arv eller donation. subsidiært, at sagsøger har påtaget sig forpligtelser som ejer af ejendommene som modydelse for at få ejendommene overdraget uden brugsret, før sagsøgers forældre afgik ved døden. at sagsøgers forældre har betalt et beløb svarende til købesummen, som betaling for foræl- drenes livsvarige brugsret, der på grund af forældrenes alder har en væsentlig værdi. at der også af den grund ikke er tale om hverken arv, gave eller donation." rettens begrundelse og afgørelse det må lægges til grund, at parterne indgik ægteskab i italien, men sagsøgte var på tidspunk- tet for parternes indgåelse af ægteskab domicileret i danmark. da ægtefællers formueforhold i almindelighed må bestemmes efter mandens domicil ved ægteskabets indgåelse, skal for- mueforholdet afgøres efter dansk ret. udgangspunktet er, at der herefter er formuefællesskab. der gælder et enhedsprincip og et uforanderlighedsprincip, hvorefter samtlige ægtefællernes aktiver og passiver er underlagt den oprindelig udpegede stats land, og det gælder uanset hvor aktiver og passiver befinder sig, og uanset hvornår og hvorledes de er anskaffet. spørgsmålet om, hvorvidt der er oprettet en gyldig ægtepagt om særeje, skal derfor afgøres efter dansk ret. såvel ægtepagtens form som indhold og retsvirkninger skal altid bedømmes efter dansk rets regler, hvis manden havde domicil her i landet ved oprettelsen, selvom han faktisk har opholdt sig i udlandet, og ægtepagten er indgået der. ægtepagt om særeje skal for - 13 - at blive gyldig tinglyses i personbogen, jf.

§ 37

. det gælder også for æg- tepagter, som indgås udenfor landet, når manden har bopæl i danmark, jf.

§ 53

. det må lægges til grund, at der ikke er sket en tinglysning af ægtepagten i danmark, idet der alene er sket en registrering af, at civilstandskontoret – [italiensk navn] kommune - har be- kræftet, at der i italien er registreret en ægtepagt om særeje. ægteskabsprotokollen i italien er herefter ikke gyldig som ægtepagt. skifteretten finder, at parternes formueordning herefter ikke er ændret fra fælleseje til særeje. da parternes ægtefælleskifte skal ske efter dansk ret, skal danmark ikke i forbindelse med et ægtefælleskifte respektere italiensk rets arveretlige regler. det, sagsøgeren har arvet, er omfattet af formuefællesskabet, medmindre arven er gjort til særeje efter dansk ret ved et tredjemandsbestemt særeje. en gavegiver eller en arvelader kan vedrørende gave eller arv, herunder tvangsarv, træffe be- stemmelse om særeje. bestemmelsen vedrørende arv skal træffes i et testamente, jf. retsvirk- ningslovens § 28a. som sagen er oplyst over for skifteretten, er der ikke oprettet et testamente af sagsøgerens forældre, og der er således ikke truffet bestemmelse om, at sagsøgerens arv er særeje. der foreligger herefter ikke et tredjemandsbestemt særeje om arv. uanset om det er en gave, er det alene et tredjemands bestemt særeje i form af gave, hvis det er bestemt på en sådan måde, at der ikke hersker tvivl om, at det er et særeje. uanset, at der ikke efter dansk ret er nogen formkrav til, at en gave kan gives som særeje, skal det dokumenteres, at gavegiver på overdragelsestidspunktet har bestemt, at gaven skulle være særeje. skifteretten finder det ikke godtgjort, at gaven er givet som særeje, uanset at sagsøgerens for- ældre havde vidst, at det var særeje, fordi det efter italiensk ret ville være særeje. dette er ikke tiltrækkeligt efter dansk ret. der foreligger derfor ingen dokumentation for, at ejendommene er gjort til særeje. sagsøgte vil herefter være at frifinde. med sagsomkostninger forholdes efter sagens omfang, karakter, forløb og udfald som neden- for bestemt. henset til sagens udfald bør der under den fri proces dækkes 40.000 kr. med tillæg af moms af sagsøgerens advokatudgifter. der findes ikke anledning til, at sagsøgte skal dække nogen del af udgifterne ved syn og skøn. det er uoplyst, om sagsøgeren har en retshjælpsforsikring og i bekræftende fald, om der er retshjælpsdækning. - 14 - thi kendes for ret: sagsøgte, m, frifindes. sagsøgeren, h, skal inden 14 dage til sagsøgte, m, i sagsomkostninger betale 50.000 kr. beløbet betales af retshjælpsdækningen, subsidiært af statskassen.