s0015000 - kre

s0015000 - kre udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

1. juni 2005 blev af retten i sagen s-15-04 forsvarskommandoen (advokat kresten krøger kjær) mod 1) ejeren af m/t brage pacific brage shipping n.v. (advokat morten ligaard) 2) p&i assurandøren for m/t brage pacific assuranceforeningen skuld (gjensidig) (advokat morten ligaard) afsagt sålydende d o m: indledning og påstande sagen drejer sig om betaling for forsvarskommandoens assistance i forbindelse med grundstødning af m/t brage pacific øst for sejlrenden ved hatter barn i samsø bælt. - 2 - forsvarskommandoen har nedlagt påstand om, at ejeren af m/t brage pacific, brage shipping n.v., og p&i assurandøren for m/t brage pacific, assurance- foreningen skuld (gjensidig), tilpligtes in solidum, subsidiært alternativt til for- svarskommandoen at betale 101.422,08 kr. med tillæg af renter i henhold til rentelo- vens § 3, stk. 2, fra den
2. maj
3. brage shipping n.v. og assuranceforeningen skuld (gjensidig) har nedlagt på- stand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre be- løb. sagens omstændigheder beskrivelsen af hændelsesforløbet ved grundstødningen af brage pacipic er ba- seret på den fremlagte oil ops-rapport fra søværnets operative kommando, miljø- rapport fra orlogskutteren thurø og udkaldsrapport fra miljøskibet mette miljø, hvilke to skibe deltog i operationen.
4. maj 2001 om eftermiddag den
5. maj 2001 grundstødte produkt-tankskibet brage pacific (havaristen) i samsø bælt. skibet, som var dobbeltbundet, havde en dyb- gang for og agter på 9,5 meter. grundstødningen fandt sted øst for sejlrenden ved hatter barn på 7,1 meter vanddybde. der var ca. 16.000 tons gasolie i bulk om bord på skibet foruden bunkersolie, smøreolie m.v. søværnets operative kommando (sok) blev alarmeret om grundstødningen ca. kl. 12.20 med oplysning om oliemængden, og at der ikke lækkede olie på alarmerings- tidspunktet. sok besluttede at sende miljøskibet mette miljø fra korsør og or- logskutteren thurø fra kalundborg til havaristen. thurø, som lå tæt ved grund- stødningsstedet, skulle være hos havaristen, indtil mette miljø ankom. thurø var fremme ved havaristen kl. 16.
6. en time efter meddelte brage ship- ping n.v. (rederiet), at man havde til hensigt at lægtre skibet, og at rederiet havde sendt et lægtringsfartøj mod havaristen med forventet ankomst den
7. maj kl. 00.
8. kl. 18.30 ankom mette miljø, og thurø lagde sig for anker under samsø. der - 3 - var fortsat ingen tegn på oliespild. kl. 19.30 sejlede mette miljø til sejerø. i lø- bet af aftenen og natten udførte dykkere en undersøgelse af skibet. om vejret er note- ret: regn, w 17-20 m/s, sø 5, sigt 7, 1005 hpa, + 13 g.
9. maj 2001 den
10. maj 2001 kl. 7.44 meddelte havaristen, at dykkerundersøgelsen viste, at ha- varisten stod på grund fra midtskibs og helt ned agter. nogle steder var der dog frit vand under kølen, men undersøgelserne viste ikke, om der var hul i skroget. kl. 11 afgik mette miljø fra sejerø til havaristen, der ventede på det skib, der skulle foretage lægtring, samt slæbebåde. ved 15-tiden meddelte havaristen, at lægtrings- båden ville ankomme ved midnat, at slæbebådene ville ankomme kl. 8 næste dag, og at lægtringen kunne forventes påbegyndt kl.
11. herefter gik mette miljø kl. 15.35 til sejerø.
12. maj 2001 den
13. maj 2001 kl. 8 afgik mette miljø fra sejerø til havaristen og gav tilladel- se til, at bjergningsoperationen kunne indledes. mette miljø ankrede op nær ha- varisten og noterede om vejret: overskyet, s 5 m/s, sø 1, sigt 7, 1009 hpa, + 13 g. i løbet af formiddagen kontaktede mette miljø lyngby radio flere gange for at få udsendt en navigational warning. lægtringen blev påbegyndt kl. 11.20, og ved 17- tiden var havaristen bragt flot, hvorefter slæbning kunne begyndes. havaristen blev slæbt til kalundborg fjord. mette miljø afbestilte navigational warning og med- delte, at havaristen var opankret i havnemark vig, hvorefter mette miljø blev frigjort fra havaristen kl. 21 og ankom til flådestation korsør kl.
14. naturbeskyttelsesinteresser farvandet omkring samsø bælt, sejerø m.v. omfatter flere naturbeskyttelsesområder. det drejer sig om fuglebeskyttelsesområde nr. 1-59 stavns fjord, og nr. 60-112 seje- rø bugt og nekselø, som er omfattet af natura
15. endvidere er der flere habitat- områder, som med udpegningsgrundlag marts 2004 omfatter nr. 51 stavns fjord m.fl., nr. 135 sejerø bugt og saltbæk vig, nr. 174 hatter barn og nr. 205 munke- grunde. - 4 - togtudgifterne mette miljø sendte primo juni måned 2001 en opgørelse over udgifterne ved togtet fra den
16. maj 2001 kl. 13.00 til den
17. maj 2001 kl. 24.00 til sok. opgørel- sen blev videresendt til soks økonomiafdeling den
18. juni
19. ligeledes opgjor- de thurø sine udgifter primo juni
20. den
21. april 2003 sendte forsvarskommandoen en regning på 137.161,08 kr. til havaristens forsikringsselskab, som den
22. maj 2003 meddelte, at tabsopgørelsen ikke kunne anerkendes. forsvarskommandoen fremsatte i skrivelsen af
23. april 2003 rentepåkrav, jf. rentelovens § 3, stk.
24. den
25. maj 2004 opgjorde forsvarskommandoen sit krav til 101.422,08 kr. således: ”… expenses held concerning mette miljø and thurø assistance at ”brage pa- cific” grounding in the period may 29th-31st
27. direct costs 92.201,89 1.01 fixed incom 31.094,43 1.02 variable income 11.937,21 1.03 value of overtime - 1.04 fuel oil 2.700,00 1.05 lubricating oil 498,00 … 1.08 mobile phone 246,75 1.09 stores 2.852,50 … 1.12 maintenance 42.873,00 …
28. indirect costs 9.220,19 2.01 administration 9.220,19 total (exclusive of vat) 101.422,08” forskellen på de to opgjorte beløb skyldtes, at vedligeholdelsesbeløbet blev ændret fra 75.363 kr. eller 3 dage á 23.828 kr. til 42.873 kr. eller 3 dage á 12.998 kr. vedli- geholdelsesbeløbet udregnes på baggrund af en vægtet aktivitetsbestemt dagsats. de faktiske vedligeholdelsesomkostninger opgøres for en flerårig periode, hvorefter der udregnes et gennemsnit, som omregnes til en dagpris. tidligere blev dagsprisen be- regnet i forhold det faktiske antal sejldage for hver skibsklasse. efter den nye metode beregnes dagsprisen i forhold et skønnet antal sejldage. forskellen på de to opgjorte beløb afspejler således forskellen af de to beregningsmetoder. beregningen af dags- - 5 - prisen er sket på grundlag af de samlede udgifter afholdt for marie miljø og mette miljø, som tilhører samme skibsklasse. beregningsmetoden fremgår af et fremlagt notat vedrørende opgørelse af refusionskrav i forbindelse med havmiljø- mæssig overvågning og forureningsbekæmpelse. forsvarskommandoen har fremlagt søværnets materielkommandos økonomiberet- ning for 1999, hvori der redegøres for driftsomkostningerne af søværnets skibe for de enkelte skibsklasser. det fremgår, at redegørelsen er baseret på oplysninger fra materielkommandoens økonomisystem, hvor driftsomkostninger bliver registreret for alle søværnets enheder. oplysningerne er opdelt i hovedomkostningsarter, som blandt andet omfatter vedligeholdelse på egne værksteder, vedligeholdelse på frem- mede værksteder og brugervedligeholdelse. et fremlagt bilag viser en oversigt over de enkelte skibes værftsophold over en flerårig periode. i en faktura af den
29. marts 2003 fra forsvarskommandoen vedrørende et togt ud- ført af marie miljø i forbindelse med grundstødningen af minerva i 2000 er der medtaget et vedligeholdelsesbeløb på 21.000 kr. eller 3 dage á 7.000 kr. dette er væsentlig lavere end dagsprisen for skibsklassen. forklaringer morten bo nygaard rasmussen har forklaret, at han var chef for mette miljø i 1998-1999 og i 2001-2003, herunder ved grundstødningen af brage pacific. thurø var i nærheden af grundstødningsområdet og var derfor først fremme ved havaristen, hvor thurø varetog mette miljøs opgaver med hensyn til miljøop- kald og indsamling af oplysninger om havaristen til sok. brage pacifik var stødt kraftigt på grund den
30. maj 2001, og på grund af blæ- sten kunne det ikke ses, om der var noget udslip. dykkerundersøgelsen var meget vigtig for at kunne bedømme skadernes omfang. dykkerne fortalte, at de ikke kunne se noget hul, men de kunne dog ikke kontrollere området fra midtskibs til agter, hvor havaristen stod på grunden. efter en time ved havaristen den
31. maj 2001 sejlede mette miljø til havnen i sejerø, hvorfra de kunne se havaristen. næste dag sejlede de ud til havaristen kl. - 6 - 11.10 og var tilbage i havnen kl. 15.
32. den
33. maj 2001 sejlede de ud til havaristen kl.
34. han var den eneste navigatør om bord, da hans afløsere havde vagt på andre skibe. mette miljø sejlede derfor til sejerø, så han kunne hvile. grundstødningen var sket i et trafikeret farvand, og der var risiko for kollision ved lægtringen af havaristen. det var en farlig situation. hækbølger fra andre skibe kun- ne medføre sammenstød mellem de to skibe, eller slangerne kunne gå fra hinanden. mette miljø lå tæt på havaristen, og han observerede arbejdet. det er ikke mette miljøs opgave at mindske risiko for kollision, men de påtog sig alligevel dette, da havaristen ikke selv havde mandskab til at holde vagt. han husker ikke, hvor mange timer flotbringningen varede. efter slæbebådene havde trukket havari- sten fri, blev havaristen igen af dykkere undersøgt for skader. selv om havaristen var dobbeltbundet, kunne der være opstået skader. han har dog ikke før oplevet, at der er gået hul på skroget ved flotbringning af et dobbeltbundet skib. da havaristen blev slæbt til kalundborg fjord, fulgte mette miljø efter for at se, om der kom noget udslip. mette miljø kan bekæmpe udslip med flydespærringer og opsugning i mindre omfang. for at kunne begrænse eventuelle skader er det afgø- rende, at der gøres noget med det samme. ved udslip af gasolie vil der ske en kraftig fordampning, men flydespærringer kan holde på affaldsprodukterne, som ellers ville spredes hurtigt. thurø var uddannet til miljøbekæmpelse, men havde ikke flyde- spærringer ombord. thurø kunne eventuelt have bistået mette miljø ved for eksempel at tage olieprøver. han foretog indberetning af togtudgifterne til sok. forbruget er opgjort efter aflæs- ning af målere. orlogskaptajn peter poulsen har forklaret, at han er chef for havmiljøsektionen hos sok. havmiljøsektionen bliver kontaktet hver gang, der er den mindste olieob- servation. havmiljøsektionen fik umiddelbart efter havaristens melding om grund- stødningen besked om, at et tankskib med 16.000 tons gasolie var grundstødt i samsø bælt. der er tale om et tæt trafikeret naturfølsomt område, og det var dårligt vejr. under hele operationen var der risiko for forurening. det var muligt, at havaristen bevægede sig i vinden og beskadigede skroget. havmiljøsektionen blev løbende in- formeret af mette miljø, også om flotbringningen. det er svært at vide, hvordan - 7 - en flotbringning vil forløbe. der er risiko for skader på skroget, når de to slæbebåde trækker skibet hen over bunden. beregninger over oliens spredning viser, at olien hurtigt ville komme ind på de naturfølsomme lukkede områder på begge sider af grundstødningsstedet. det var derfor nødvendigt, at mette miljø fulgte havari- sten til kalundborg. havaristen var ikke blevet undersøgt af dykkere endnu. det er lettest at konstatere forurening, når et skib sejler. thurø indgår i farvandsovervågningen 24 timer i døgnet. sok anmodede katte- gats marinedistrikt (kgm) om at sende thurø. kgm gav ordren til thurø den
35. maj 2001 ca. kl.
36. thurø var tættest på havaristen og blev sendt af sted for at være soks øjne og ører. thurø kunne ikke selv bekæmpe forurening, men kan eventuelt assistere, herunder dirigere trafik. thurø skabte et vurderingsgrundlag og kontrollerede havaristens oplysninger. mette miljø var et passende skib at sende ved den grundstødning, og det blev ikke overvejet at sende et endnu større skib. havmiljøsektionen gør sagen færdig og sender den til forsvarskommandoen, når alle oplysninger er modtaget, herunder redegørelser, prøver, opgørelser m.v. sagen var færdigbehandlet den
37. november 2001, hvorefter den blev sendt til forsvarskom- mandoen. det tager mindst 3-4 måneder at færdiggøre sagen til videresendelse. grundtallene beregnes ikke af sok, men fastsættes af forsvarskommandoen på bag- grund af bl.a. overenskomsterne. sok indsætter antal enheder for hvert togt. han kender ikke minerva-sagen, men forsvaret og forsikringsselskabet drøftede tallene i august
38. merete bjerring har forklaret, at hun er fuldmægtig i søværnets materielkommando (smk) i økonomisektionen. hun har behandlet 40-45 havmiljøsager, hvoraf 2/3 har vedrørt grundstødning. brage pacific-sagen blev modtaget fra sok i november
39. dengang var der ingen retningslinjer for, hvordan erstatningskrav skulle rejses. der foregik mange drøftelser herom med forsikringsselskaberne indtil slutningen af 2002, herunder blev minerva sagen drøftet med skuld. retningslinjerne var fær- dige medio 2002, hvor der lå en række sager og ventede på behandling. i april 2003 var hun nået til brage pacific-sagen. der var ikke sendt noget før dette tids- punkt, heller ikke til rederiet. dengang var det ikke kutyme at varsle, at der ville bli- ve fremsat et krav, men det er det nu. forsikringsselskabet var ikke enig i vedlige- - 8 - holdelsesbeløbet, hvilket ikke var overraskende, for det havde også været tilfældet i de andre sager, herunder minerva. forsikringsselskabet anførte ikke andet end tidligere, heller ikke om passivitet. hun husker ikke, om forsikringsselskabet sendte andre breve end telefaxen af
40. maj
41. det første krav var højere på grund af en anden metode at udregne vedligeholdelses- omkostningerne på. de nye retningslinjer fra august 2003 betød et lavere krav. der havde løbende været forhandlinger med forsikringsselskaberne om især beregningen af vedligeholdelsesudgifterne. retningslinjerne er baseret på totalomkostningsprin- cippet, dog ikke omkostningen ved at have et beredskab som sådan. udgifter til ved- ligeholdelse og faktiske udgifter ved operationerne er medtaget. hun har ikke under- søgt, om der hjemmel til retningslinjerne, men det gjorde katja hansen. hun kender minerva-sagen, hvor vedligeholdelsesbeløbet var skønsmæssigt an- sat. dette var efter en tidligere praksis, men da smk overtog området, fandt de ud af, at de reelle omkostninger var meget højere. de kunne dog ikke ændre minerva- sagen, for kravet var allerede rejst. alle krav rejses nu efter de generelle retningslin- jer, og der medtages altid 10 % administrationsomkostninger. dette skal dække alt andet arbejde, herunder ledelse, transport og it, samt generelle driftsomkostninger til forsvarskommandoen, sok og smk. konkrete bekæmpelsesudgifter opgøres sær- skilt. bent alan schmidt har forklaret, at han er sektionschef i smk, økonomisektionen. i 1997 overtog smk vedligeholdelsen af skibene. mette miljø er klassificeret i norske veritas. de periodiske store eftersyn og dokninger foregår på eksterne værfter på kontrakt. smk kan på egne værksteder klare elektronik, klargøring til værft, efter- følgende arbejde og motorhaveri. smk har også reservedelslageret. omkostningerne blev tidligere registreret i materielkommandoens økonomisystem. hvert skib har et nummer, som alt bliver registreret under. på dette grundlag kan de årlige omkostnin- ger pr. skib gøres op. regninger godkendes før bogføring ved, at en disponent anfø- rer konteringen på fakturaen. han har udarbejdet bilaget om gennemsnitsomkostninger for miljøskibe. tallene er trukket fra edb systemet og videregivet til forsvarskommandoen. afrensningsudgif- ter er ikke medtaget, da der benyttes særskilt registrering herfor. prisen pr. sejldag - 9 - udregnes ved at dividere de totale vedligeholdelsesomkostninger med det faktiske antal sejldage. det er muligt at beregne udgiften for hvert enkelt skib. forsvarskom- mandoen oplyser antal sejldage. smk har ikke beregnet beløbet på 7.000 kr. pr. sejldag i minerva-sagen, og han kender ikke til dette beløb. procedure forsvarskommandoen har gjort gældende, at brage shipping n.v. i henhold til hav- miljøloven og søloven har et objektivt erstatningsansvar for forsvarskommandoens omkostninger til rimelige forholdsregler til imødegåelse af olieforurening. søloven finder anvendelse, idet der var en ukendt mængde bestandig olie ombord, og efter havmiljølovens § 44 er brage shipping n.v. som ejer objektiv ansvarlig for så vidt angår gasolien. beredskabsomkostninger kan kræves direkte hos ejeren. skuld er direkte ansvarlig for omkostningerne i henhold til sølovens § 200, idet forureningsfa- ren blandt andet hidrørte fra 16.000 tons olie i bulk. det er gjort gældende, at det objektive ansvar indtrådte ved grundstødningen, da det- te var en hændelse, som konstituerede en alvorlig og umiddelbar fare. farevurderin- gen må bedømmes efter de oplysninger, som forelå på havaritidspunktet. der var tale om ca. 16.000 tons gasolie i et tankskib med dybgang på 9 meter, som stod hårdt på 7,1 meter vand. den store mængde olie udgjorde i sig selv en fare. eventuelle læka- ger kunne først konstateres efter lægtring og flotbringning. i farevurderingen må og- så indgå, at grundstødningen skete i stærkt trafikeret farvand, og at der under lægt- ring var risiko for uheld ved hækbølger fra forbipasserende skibe. samme risiko fore- lå ved slæbningen af havaristen hen over havbunden. forsvarskommandoens for- holdsregler var rimelige ud fra farevurderingen, og der kan blive tale om betragtelige udgifter i sådanne situationer på trods af, at ingen aktiv indsats viser sig nødvendig. de forebyggende forholdsregler er omfattet af definitionen af en forureningsskade. farebegrebet indebærer ikke, at beredskabet først skal sættes ind, når forureningen faktisk er sket. havmiljøloven kræver ikke engang overhængende fare. i bedømmel- se må ligeledes indgå et forsigtighedsprincip, da der var tale om naturfølsomme om- råder. - 10 - for at kunne skabe et grundlag for vurdering af situationen måtte forsvarskomman- doen foretage sig en række foranstaltninger. det var rimeligt straks at sende thurø, som lå tættest på, af sted for som led i olieforureningsbekæmpelse at ob- servere omfanget af et eventuelt udslip. loven præciserer ikke, hvad der omfattes af rimelige omkostninger. af forarbejderne til havmiljøloven kan udledes, at udgifterne til beredskabet ved faresituationer bør pålægges ejeren, og at beløbet må opgøres efter almindelige erstatningsretlige prin- cipper. erstatningsposterne omfatter faste lønninger, løntillæg, brændstof m.v., som påløb direkte ved indsatsen og er opgjort efter faktisk forbrug. drøftelser med forsikrings- selskaberne om vedligeholdelsesudgifter førte til en ændring af retningslinjerne og en reduktion af udgiften til vedligeholdelse. udgifterne er behørigt dokumenteret ved de fremlagte beregninger og forklaringen af alan bent schmidt. forsvarskommandoen kan ikke stilles ringere, end hvis fremmed materiel havde været anvendt, og det er ikke den fulde omkostning, som er gjort gældende over for havaristen. administrationsomkostninger dækker ledelsesudgifter samt afledte og indirekte ud- gifter. administrationstillægget er en varierende procentsats, som altid vil være et skøn. der er praksis for at acceptere 10 %. det bestrides, at forsvarskommandoen har udvist passivitet, idet kravet er underlagt en 3-årig forældelse og en 5-årig forældelse. skuld indledte realitetsforhandlinger uden at nævne noget om passivitet og kan derfor ikke have indrettet sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort gældende. brage shipping n.v. og skuld har gjort gældende, at forsvarskommandoens krav er fortabt ved passivitet. passivitet er ikke lovbestemt og kan indtræde inden udløbet af forældelsesfrister. opgørelse af togtudgifterne blev sendt til sok i juni 2001, men hverken brage shipping n.v. eller skuld hørte om kravet før den
42. april
43. der gik næsten to år fra episoden, som ikke havde indebåret en aktiv miljøbekæm- pelse, men alene en kortvarig tilstedeværelse af miljøskibe, indtil kravet blev rejst. det er normalt, at der i det mindst gives meddelelse om, at der kommer et krav. der er ingen rimelig begrundelse for, at dette ikke skete tidligere. der skal ske en skærpet - 11 - bedømmelse i relation til passivitet, når der er tale om erstatning på objektivt an- svarsgrundlag. der bestrides, at der blev indledt realitetsforhandlinger med forsvars- kommandoen om kravets størrelse. der var ingen korrespondance før stævningen. kravet var bortfaldet i maj 2003 og genopstod ikke, blot fordi skuld ikke straks på- beråbte sig passivitet. for det tilfælde, at kravet ikke er bortfaldet ved passivitet, gøres det gældende, at omfanget af indsatsen ikke var berettiget. der var ikke tale om miljøbekæmpelse. thurø kunne under ingen omstændigheder foretage den bekæmpelse, som der kan gives erstatning for. der var ikke tale om hård sø, og grundstødningen skete ved si- den af stærkt trafikeret farvand, ikke i det. grundstødningen skete på en sandbanke, og der kunne ikke ses noget hul i skroget eller olieudslip. der var ikke antydning af fare. om tabsopgørelsen er det gjort gældende, at skadelidte har bevisbyrden for, at der er tale om adækvate og kausale tab. opgørelserne er baseret på egne regneark, efter egne retningslinjer og uden behørig dokumentation. den faste løn til personalet er udokumenteret, og personalet skulle ikke have været anvendt andet steds, så der er ikke tale om noget tab. det er ikke dokumenteret, at der er afholdt omkostninger sva- rende til administrationstillægget på 10 %. der er ikke fast praksis for administrati- onstillæg, og i almindelighed indeholder erstatningsopgørelser ikke et punkt om ad- ministrationsomkostninger. vedligeholdelsesudgifterne er ligeledes udokumenteret og baseret på egne retnings- linjer, som er ændret flere gange. skibene er for en 5-årig periode bare lagt sammen og divideret med antal sejldage. det er vilkårligt. der mangler årsagssammenhæng og forudberegnelighed. efter ordlyden i havmiljølovens § 44 er der ikke hjemmel til et totalomkostnings- princip. retningslinjerne har i det hele taget ikke hjemmel. rettens begrundelse og resultat kravet blev rejst den
44. april 2003 overfor skuld, der den
45. maj 2003 bestred kra- vet, hvorefter der indledtes forhandlinger. uanset, at det kan bebrejdes forsvars- - 12 - kommandoen, som allerede i 2001 havde modtaget opgørelse fra de involverede ski- be, at den ikke straks underrettede rederiet/skuld om, at der ville blive rejst et krav, findes den tid, der er gået fra hændelsen til kravet rejses, ikke at kunne medføre pas- sivitet. det er ubestridt, at m/t brage pacific gik på grund ved hatter barn, der ligger tæt på flere naturbeskyttelsesområder og ligger i et tæt trafikeret område, samt at skibet havde ca. 16.000 tons gasolie om bord. når også henses til den forholdsvis kraftige vind i området, at det ikke var muligt at fastslå omfanget af eventuelle ska- der, samt at skibet skulle lægtres, findes der at have foreligget alvorlig og umiddelbar fare, jf. sølovens § 191, stk. 2, og fare, jf. havmiljølovens §
46. ejeren af mt brage pacific og skuld findes herefter at være ansvarlig på objek- tivt grundlag i henhold til søloven og havmilljøloven for de rimelige udgifter, som forsvarskommandoens forholdsregler har medført. retten finder, at det var rimeligt straks at sende thurø til området for at foretage besigtigelse, uanset at thurø ikke selv kunne foretage miljøbekæmpelse. så snart mette miljø ankom, blev thurø trukket ud af operationen. da faresituationen først var ophørt, da m/t brage pacific var trukket af grunden og bragt til kalundborg fjord, findes det berettiget, at mette miljø fortsat skulle befinde sig i området. det kan ikke tillægges betydning, at mette miljø en del af tiden befandt sig i sejerø havn, idet skibet ville kunne være hos havaristen inden for kort tid, såfremt situationen måtte ændres. de forholdsregler, der blev truffet i anledning af grundstødningen, findes derfor at være rimelige, hvorfor forsvarskommandoen har krav på at få dækket sine udgifter. retten finder, at forsvarskommandoen i tilstrækkelig grad har dokumenteret udgif- terne til lønninger og forbrug under togtet. udgifterne til vedligeholdelse findes også at kunne medtages. da skibene mette miljø og marie miljø er ensartede og jævnaldrende skibe, findes beregningerne at kunne danne grundlag for forsvars- kommandoens opgørelse af vedligeholdelsesudgiften for mette miljø. der er endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte beregningen af vedligeholdelsesudgift pr. - 13 - sejldag som et gennemsnit over en periode, hvilket også gør sig gældende for så vidt angår thurø. administrationsomkostningerne er ikke nærmere dokumenteret, men er alene opgjort som en skønnet procentdel. det må lægges til grund, at forsvarskommandoen vare- tager administrative opgaver i forbindelse med forureningsbekæmpelse, og at det er rimeligt, at sådanne udgifter beregnes skønsmæssigt. retten finder derimod ikke, at der er fast praksis for en bestemt procentdel, men administrationsudgiften i denne sag findes henset til togtets varighed og omfang samt beløbets størrelse at være rimeligt. herefter tages forsvarskommandoens påstand til følge. thi kendes for ret. ejeren af m/t brage pacific n.v, og p&i assurandøren for m/t brage pacific, assuranceforeningen skuld (gjensidig), tilpligtes in solidum til forsvars- kommandoen at betale 101.422,08 kr. med tillæg af procesrenter fra den
47. maj 2003, til betaling sker. ejeren af m/t brage pacific n.v, og p&i assurandøren for m/t brage pacific, assuranceforeningen skuld (gjensidig), betaler inden 14 dage 16.000 kr. i sagsomkostninger til forsvarskommandoen. ole gernyx mette christensen jørgen haagen frederiksen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den