afsagt den 1. juli 2016 af vestre landsrets 12. afdeling (dommerne michael ellehauge, stig

dom afsagt den

1. juli 2016 af vestre landsrets
2. afdeling (dommerne michael ellehauge, stig glent-madsen og jytte tørsløv (kst.)) i
3. instanssag v.l. b–0174–15 hkkf som mandatar for a (advokat birgitte filtenborg, københavn) mod forsvarsministeriets personalestyrelse (tidl. forsvarets personeltjeneste) (kammeradvokaten ved advokat christian bo kolding-krøger, københavn) denne sag, der er anlagt den
4. juni 2014, drejer sig om, hvorvidt a har krav på erstatning som følge af en tilpasningsreaktion. sagen er ved retten i glostrups kendelse af
5. december 2014 henvist til behandling ved vestre landsret i medfør af retsplejelovens § 254, stk.
6. sagen er hovedforhandlet sammen med vl b-1882-14, hvor sagsøgeren, hkkf som mandatar for a, har anlagt sag mod ankestyrelsen. påstande hkkf som mandatar for a har nedlagt påstand om, at sagsøgte, forsvarsministeriets personalestyrelse (tidligere forsvarets personeltjeneste), tilpligtes at betale 71.500 kr. med tillæg af rente (referencesatsen med tillæg af 8 %) fra den
7. april
8. forsvarsministeriets personalestyrelse har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært fri- findelse mod betaling af et mindre beløb. - 2 - sagsfremstilling a, der er født den
9. januar 1968, blev i 1987 ansat ved forsvaret. siden 2001 har hun arbejdet på haderslev kaserne, hvor hun primært har varetaget administrative operative opgaver. fra 2008 blev hendes arbejdsmængde øget, og den
10. juni 2011 blev hun sygemeldt. af en personelbedømmelse for militær manuelt niveau, som er udstedt og underskrevet af b den
11. maj 2010, fremgår blandt andet, at a siden januar 2010 reelt har virket som operationsbefalingsmand og kontorhjælper, og at hun er en flittig, pligtopfyldende og helhedsorienteret soldat, der yder en meget tilfredsstillende indsats ved g
12. a blev tildelt et befalingsmandstillæg for perioden
13. februar 2010 til
14. februar
15. den
16. november 2010 udarbejdede major c en vurdering i relation til ny løn af as arbejdsindsats, hvoraf blandt andet fremgår, at hun yder en indsats, som ligger langt ud over, hvad der kan forlanges, og at g5 ønsker at tilkendegive og motivere dette ved at tildele hende et stort nylønstillæg. ved mail af
17. juni 2011 skrev b følgende til a: ”emne: befalet ferie og afspadsering a, du befales hermed på ferie (uge 28, 29 og 30) og afspadsering (alle øvrige dage excl. vagt) fra den 1/7-2011 (inklusive) til den 9/8-2011 (inklusive). …” a blev som anført sygemeldt den
18. juni
19. den
20. august 2011 anmeldte as læge til arbejdsskadestyrelsen, at a havde fået en erhvervssygdom, og at diagnosen var stressende arbejdsforhold i perioden 2009-
21. af arbejdsmedicinsk behandlingsplan fra odense universitetshospital udarbejdet af psykolog jesper pihl-thingvad af
22. august 2011 fremgår under konklusion og plan: - 3 - ”43-årige konstabel henvises med krise/stress i for- bindelse med arbejdet mhp vurdering og rådgivning. sygdommen pt kan beskrive symptomer på stress fra januar 2011 her i form af søvnproblemer, knugen i maven, hjertebanken og begyndende hukommelsesproblemer samt generel træthed og uoverkommelighed efter arbejde. symptomerne tiltager løbende gennem det kommende halve år med tilkomst af øget uro og konstant anspændthed, behov for aktivitet, stigende grad af koncentrations- og hukommelsesproblemer med delvist tab af overblik, igangsætningsbesvær og problemer med at fastholde koncentrationen. der beskrives fortsat symptomer på fysiologisk arousal og væsentlig forværring af søvn med indsovningsbesvær grundet bekymrende og påtrængende/planlæggende tanker om næste dags arbejde. der er natlig opvågning samt tidlig opvågning med problemer med indsovning igen. der beskrives stigende grad af knugen i maven og ubehag på vej til arbejde og begyndende grådlabilitet med behov for sygemelding per 1.6.
23. under sygemeldingen er der initialt en høj grad af aktivitet, der dog er begyndt at aftage, der er fortsat væsentlig uro og tilfælde af hjertebanken, nogen susen for ørerne, fortsat væsentligt forringet søvn, irritabilitet, grådlabilitet, vedvarende tanker om arbejdet fortsat, lettere rysten, svimmelhed, ør i hovedet, lettere svedtendens og generel bekymring for tilstanden over tid. der er ikke bilede af hverken klinisk angst eller depression og symptomerne vurderes at afspejle tilpasningsreaktion som følge af længerevarende stresstilstand. relevant eksponering der har i arbejdet været belastninger i form af stor arbejdsmængde med behov for arbejdsekstensivering og væsentlig øget arbejdsintensivering. der har været fravær af instrumentel og ledelsesmæssig støtte og opbakning. den øgede arbejdsmængde er sv. til at pt. alene dækker afdeling, der er normeret til 2 personers ansættelse, yderligere med øgede arbejdsopgaver grundet furioneringsproces. behovet for arbejdsekstensivering er sv. til ca. 140% med manglende mulighed for afspadsering og ved afspadsering og sygdom har der ikke været personer, der kunne overtage, hvorfor arbejdsmængden i disse perioder er yderligere ophobet. - 4 - sammenhæng mellem belastningernes omfang og indhold er velkendte eksponering og i forbindelse med øget risiko for udvikling af sygdom stress. der er god overensstemmelse mellem oplevel- se af symptomdebut og forværring af belastningernes omfang. der er ikke beskrevet særskilte konkurrerende faktorer i livslang eller aktuelle periode og tilstanden vurdres således at være betinget af de arbejdsmæssige forhold. … diagnoser og aktionsdiagnose: df 4328, tilpasningsreaktion, procedurer anden diagnose: dz563, stressende arbejdsforhold ordinationer, øvrige pt. er informeret om herværende vurdering og rådgivning til konklusion. patienten vedr. sygdommen pt. informeret om, at der vurderes at være tale om belastningsreaktion som følg langvarig, stresstil- stand. der vurderes at være fortsat behov for sy- gemelding og anbefales, at sygemeldingen fastholdes indtil pt. igen har et væsentligt øget funktionsniveau, hvor der ikke er sammenbrud ved mindre krav og belastningssituationer. der vurderes at være tale om en langvarig men dog forbigående tilstand, og prognosen for total bedring vurderes at være god. …” til yderligere belysning af as helbredsmæssige forhold blev der indhentet en psykiatrisk speciallægeerklæring. af erklæringen af
24. november 2011 fra speciallæge i psykiatri anette løwert fremgår blandt andet: ”… som svar på deres spørgsmål vedr. eventuel forudbestående psykisk sygdom er der ikke tale herom. hendes symptomer kan således ikke stamme herfra. som svar på, om der forudbestående eller konkurrerende forhold er der ikke andet, der kunne medføre nuværende symptomer end en svær belastningsre- aktion i forbindelse med ekstremt overarbejde og arbejdspres. som svar på deres spørgsmål vedr. om a tidligere har haft psykiske syg- domme eller psykiske gener, er dette ikke tilfældet. der er ej heller mis- brugsproblemer. der er ingen psykiske belastende forhold i privatlivet ud over, - 5 - at hun i barndomsårene og ungdomsårene oplevede manglende omsorg og kærlighed fra specielt moderens side, men havde gode relationer til veninder. der er ingen familiære dispositioner, og hun har muligt en nuværende fysisk lidelse i og med, at hun har blod i urinen, hvilket dog også kan ses i forbindelse med stress, således at hendes nuværende symptomer meget vel kan være udløst af hendes psykiske tilstand. der er ingen tvivl om, at det er det store arbejdspres hos en person, der gerne vil yde et pænt og ordentligt stykke arbejde, der har været med til at udløse den nuværende belastningsreaktion. hun beskriver selv, at det seneste halve til hele år før hun blev sygemeldt, at symptomerne da begyndte. i og med, at der ikke er psykiske symptomer fra ikke arbejdsmæssige belastninger, der er ej heller nogen af disse, der resterer i den nuværende tilstand.” den
25. maj 2012 traf arbejdsskadestyrelsen afgørelse i sagen og meddelte, at den anmeldte sygdom ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade. af begrundelsen fremgår: ”erhvervssygdomsudvalget har på baggrund af en nyere udredningsrapport om sammenhængen mellem stresspåvirkninger på arbejdet og forskellige psykiske sygdomme vurderet, at der generelt ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation til at optage psykiske sygdomme som følge af stresspåvirk- ninger på fortegnelsen over erhvervssygdomme. (§ 7, stk. 1, nr. 2,
26. led) rapporten viser dog, at der ved særlige former for store stresspåvirkninger kan være en vis øget risiko for at udvikle depression. udvalget har derfor fastlagt en praksis for, hvilke sager, der skal forelægges for udvalget med henblik på en konkret vurdering af årsagssammenhængen. den gælder alene sager om depression opstået i sammenhæng med længerevarende stresspåvirkninger i form af høje psykiske krav og/eller en høj grad af mangel på støtte i arbejdet. der er derimod ikke grundlag for at forelægge andre psykisk sygdomme end depression efter stresspåvirkninger for udvalget. det skyldes, at rapporten ikke påviser en øget risiko for at få andre psykiske sygdomme end depression, som følge af forskellige former for stress på arbejdet. du har ikke depression, men derimod en belastningsreaktion. din sygdom/gener er opstået i sammenhæng med, at du på dit arbejde som konstabel har oplevet at være udsat for stresspåvirkninger i form af et meget stort antal arbejdsopgaver som ikke kan løses af en person alene. du oplevede samtidig at man fra ledelsens side ikke klart meldte konse- kvenserne af de nye vilkår ud, eller anerkendte det stigende arbejdspres som du blev udsat for. vi vurderer at dine symptomer svarer til en uspecifik belastningsreaktion. vi er derfor heller ikke enige i den psykiatriske speciallægeerklæring som vurderer at dine symptomer svarer til posttraumatisk stress. - 6 - vi skønner, at der ikke er mulighed for at din sygdom kan anerkendes efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. din sag bliver derfor ikke forelagt for udvalget.” b udarbejdede den
27. maj 2012 en skriftlig bedømmelse af a. af den sammenfattende vurdering fremgår blandt andet, at hendes tjeneste ”var præget af gode kompetencer indenfor områderne faglighed, fleksibilitet, nytænkning og initiativ.” af vurderingen af as potentiale fremgår blandt andet, at hun indtil sygemeldingen var ”meget værdsat og … besad en solid evne til at overkomme og løse et bredt udsnit af opgaver.” den
28. oktober 2013 traf ankestyrelsen afgørelse i sagen. af afgørelsen fremgår blandt andet: ”afgørelse i din sag om en arbejdsskade ankestyrelsen har afgjort, om din tilpasningsreaktion kan anerkendes som en erhvervssygdom. … din tilpasningsreaktion er ikke en erhvervssygdom du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven. vi er således kommet til samme resultat som arbejdsskadestyrelsen. der var enighed på mødet. … begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse vi vurderer, at din diagnose er tilpasningsreaktion. diagnosen er ikke nævnt i arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over er- hvervssygdomme. vi anerkender derfor ikke din diagnose efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. vi vurderer, at din sygdom heller ikke vil kunne anerkendes, hvis den fo- relægges for erhvervssygdomsudvalget. vi har begrundet dette nærmere nedenfor under punktet ”vores vurdering”. … vores vurdering - 7 - vi vurderer, at en tilpasningsreaktion ikke er en sygdom, der vil kunne an- erkendes udenfor erhvervssygdomsfortegnelsen. vi har lagt til grund, at du i dit job hos forsvaret har været udsat for stress- påvirkninger som følge af store opgavemængder og overarbejde. vi har lagt til grund, at du siden 2008 har haft meget overarbejde (633 timer i 2008, 515 timer i 2009, 556 timer i 2010 og 262 timer i første halvdel af 2011). fra januar 2011 steg den arbejdsmæssige belastning endvidere, fordi du blev alene om at udføre de opgaver, som i før var 4 medarbejdere til at udføre. samtidig var der tilgang af nye opgaver, og der var ingen information fra ledelsen om, hvordan opgaveløsningen skulle ske, herunder hvordan du skulle prioritere opgaverne. du har oplyst, at du derfor arbejdede mere og hurtigere, og at du havde 10-20 overarbejdstimer pr. uge. du oplevede samtidig, at det ikke var muligt at hente støtte hos ledelsen. vi er opmærksomme på, at du har haft meget overarbejde, men vi har lagt vægt på, at der ikke er beskrevet nogen særlige emotionelle belastninger, konflikter, mobning eller rolleuklarhed. endvidere er der ikke beskrevet hændelser af traumatiserende karakter, heller ikke under din udstationering i kosovo i
29. vi vurderer, at der er årsagssammenhæng mellem det arbejde, som du har udført og udviklingen af din tilpasningsreaktion. vi har lagt vægt på, at en tilpasningsreaktion er udtryk for en reaktion/krise forårsaget af oplevelser i livet, som ville påvirke de fleste mennesker, hvis de var udsat for det samme. en tilpasningsreaktion er en tilstand med subjektivt ubehag og emotionel forstyrrelse førende til nedsat social funktionsevne, som opstår i tilpas- ningsperioden efter en betydende livsændring eller en belastende begivenhed som for eksempel arbejdsophør, sygdom, dødsfald. individuel disposition og sårbarhed er afgørende for udformningen af de træk, hvormed til- pasningsreaktionen manifesterer sig. vi vurderer således, at en tilpasningsreaktion i højere grad er udtryk for en reaktion på en ”almindelig” krisesituation, men at en tilpasningsreaktion ikke er en sygdom af en karakter, der vil kunne anerkendes som en erhvervssygdom i henhold til arbejdsskadesikringsloven. vi vurderer derfor, at de gener, som du har pådraget dig i forbindelse med dit arbejde svinder med tiden, og at det ikke er godtgjort, at generne har medført en sådan midlertidig eller varig svækkelse af din helbredstilstand, at der er grundlag for at anerkende dine psykiske gener som en erhvervssygdom omfattet af arbejdsskadesikringsloven. - 8 - på baggrund af ovenstående vurderer vi, at der er årsagssammenhæng mellem din tilpasningsreaktion og det arbejde, som du har udført. imidlertid vurderer vi, at din diagnose er af forbigående karakter, og at dit arbejde ikke har været af en særlig art, hvorfor der ikke er grundlag for an- erkendelse af en erhvervssygdom i henhold til arbejdsskadesikringsloven. … krav for at forelægge sagen for erhvervssygdomsudvalget vi beder arbejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for erhvervssyg- domsudvalget, hvis vi skønner, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes. krav for at anerkende sygdommen sygdommen vil kunne anerkendes efter forelæggelse for erhvervssygdoms- udvalget, hvis
30. der er generel lægelig viden om, at der er sammenhæng mellem de be- lastninger et arbejde har medført og udviklingen af en sygdom eller
31. arbejdet har medført så særlige belastninger, at arbejdet er årsag til syg- dommen generel lægelig viden betyder, at der skal være foretaget flere store lægelige undersøgelser af mange personer. undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom. særlige belastninger betyder, at der skal være noget helt særligt ved dit arbejde, som har været så belastende, at det har medført sygdommen. det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre ting. det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet. det er ikke nok, at en speciallæge har vurderet, at din sygdom skyldes dit arbejde. bemærkninger til klagen elmer&partnere har på dine vegne fremsendt indsigelse over vores afgørelse af
32. februar
33. elmer&partnere har i indsigelsen anført, at du har været udsat for et særdeles stort og tiltagende arbejdspres, og at dit arbejde har været hovedårsagen til dine psykiske gener. - 9 - vi bemærker, at vi er enige i, at dit arbejde er årsag til udviklingen af dine psykiske gener i form af din tilpasningsreaktion, men at der som redegjort for ovenfor ikke er tale om en sygdom af en karakter, der vil kunne anerkendes som en erhvervssygdom i henhold til arbejdsskadesikringsloven. vi henviser i den forbindelse til begrundelsen ovenfor. … regler vi har truffet afgørelse efter lov om arbejdsskadesikring. det er lov nr. 422 af
34. juni 2003, som senest er bekendtgjort ved lovbe- kendtgørelse nr. 278 af
35. marts
36. vi henviser til § 5, om anerkendelse af en erhvervssygdom som en arbejdsskade § 7, stk. 1, nr. 1, om anerkendelse af erhvervssygdomme, som er optaget på arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme § 7, stk. 1, nr. 2,
37. led, om anerkendelse af erhvervssygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation er forårsaget af arbejdet § 7, stk. 1, nr. 2,
38. led, om anerkendelse af erhvervssygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art § 7, stk. 3, om forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget inden aner- kendelse af sådanne sygdomme …” den
39. juni 2014 har speciallægekonsulent i psykiatri for ankestyrelsen, overlæge hanne vibe hansen, foretaget en lægefaglig vurdering af sagen. det fremgår heraf: ”… som grundlag for min vurdering har jeg anvendt nedennævnte akter. der er udelukkede fokuseret på de psykiske aspekter. der refereres i vurderingen til akterne. akt 1 - 10 - august-september
40. arbejds- og miljømedicinsk ambulatorium, odense universitetshospital. psykolog katrine andersen. akt 2 25-11-
41. speciallægeerklæring i psykiatri ved speciallæge anette løwert. akt 3 13-03-
42. hærens konstabel- og korporal forening. akt 4 27-02-
43. forsvarets personel tjeneste. seniorsergent niels oscar olesen. det kan efter min opfattelse, på baggrund af de i sagen foreliggende akter af lægelig relevans, lægges til grund. om akt 1 fra januar 2011 beskrives følgende symptomer: søvnproblemer, knugen i maven, hjertebanken, begyndende hukommelsesbesvær, træthed, overkom- melighed efter arbejde, uro, anspændthed, behov for aktivitet, nedsat kon- centration, nedsat overblik, indsovningsbesvær grundet bekymrende og på- trængende tanker om næste dags arbejde. der beskrives tiltagende knugende i maven, grådlabilitet og skadelidte sygemeldes 1/6
44. der tilkommer hjertebanken, irritabilitet, svimmelhed, ør i hovedet, lettere svedtendens. ingen klager over tristhed eller panikangst. med hensyn til eksponering beskrives stor arbejdsmængde, væsentlig øget arbejdsintensivering, deadlines og manglende mulighed for afspadsering. ingen særlige emotionelle belastninger, konflikter eller mobning. endvidere opleves fraværd af instrumentel og ledelsesmæssig støtte. det konkluderes at skadelidte lider af belastningsreaktion. om akt 2 symptomer fra primo 2011 med hjertebanken, urolig nattesøvn, uro, dårligere hukommelse, nedsat overblik. sygemeldt i perioden juni 2011 til november
45. nuværende symptombillede præget af træthed, hovedpine, grådlabilitet, lyd- overfølsomhed, kan ikke overkomme fritidsinteresser. objektivt findes tristhed men ikke depression. diagnostisk vurderes belastningsreaktion. om akt 3 opgørelse af arbejdstidsregistrering i 2008, 2009, 2010 og første halvdel af 2011, hvoraf det fremgår, at der har været overarbejde svarende til henholdsvis 633 timer, 515 timer, 556 timer og 262 timer. om akt 4 af udtalelse fra arbejdsgiver bekræftes, at der har været lange arbejdsdage, men a har ikke givet udtryk overfor lederen, at hun ikke ønskede denne ekstra arbejdsbelastning. - 11 - resume 46-årig kvinde, der har arbejdet i forsvaret, hvor hun har haft en betydelig overarbejdsmængde i perioden 2008-
46. i 2010 udvikler hun psykiske symptomer i form af blandt andet søvnproblemer, knugen i maven, hjertebanken, begyndende hukommelsesbesvær, træthed, overkommelighed efter arbejde, uro, anspændthed, behov for aktivitet, nedsat koncentration, nedsat overblik, svimmelhed, træthed (akt 1 og 2). skadelidte har fået stillet diagnosen belastningsreaktion (akt 1 og 2). konklusion diagnosen f 43.1 posttraumatisk belastningsreaktion kan ikke stilles. der beskrives intet traume af katastrofeagtig natur. det vurderes ej heller at dreje sig om f 43.9 uspecifik belastningsreaktion. de psykiske symptomer er relativt uspecifikke som træthed, knugen i maven nedsat koncentration med mere. symptomerne vurderes at være forenelige med diagnosen f 43.2 tilpasningsreaktion. en tilpasningsreaktion er en tilstand med subjektivt ubehag og emotionel forstyrrelse førende til nedsat social funktionsevne, som opstår i tilpas- ningsperioden efter en betydende livsændring eller en belastende begivenhed, som kan have påvirket integriteten af patientens sociale netværk (tab, adskillelse), et bredere system af social støtte- og værdifunktioner (emigration, flygtningestatus), eller kan betyde en større udviklingsmæssig overgang eller krise (skolestart, forældrestatus, arbejdsophør, fejlslagne anstrengelser for at opnå et ønske mål). individuel disposition og sårbarhed spiller en væsentlig rolle for risikoen for tilpasningsreaktionens opståen og udformningen af de træk, hvormed den manifesterer sig, men ville antageligt ikke være opstået uden den belastende begivenhed. symptomerne varierer og omfatter nedtrykthed, angst, bekymring (eller blanding af disse), følelse af magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskelighed ved at fortsætte i den forhåndenværende situation, samt nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål. en depressiv reaktion er tidsbegrænset til 2 år. det kan være svært at udtale sig om årsagssammenhæng ved tilpasningsreaktion, da individets generelle bekymringstendens spiller en stor rolle. symptomerne må forventes at svinde over tid, og prognosen vurderes at være god. såfremt der er nuværende psykiske gener, så er disse uafhængige af de da- værende arbejdsforhold, da arbejdsforholdene ikke vurderes at være egnede til at give anledning til vedvarende psykiske symptomer. der kan ikke redegøres nærmere for den nuværende psykiske lidelse på det foreliggende. ved tilpasningsreaktion spiller individuel disposition og sårbarhed en væ- sentlig rolle, og reaktionen vurderes ikke at være en erhvervssygdom. udsættelsen i form af overarbejde vurderes ej heller at være så ekstraordinært belastende, at der ses en association med psykisk sygdom. ” - 12 - retslægerådet har den
47. januar 2016 besvaret en række spørgsmål om as sygdom. af besvarelsen fremgår: ”spørgsmål 1: hvilken eller hvilke psykiske lidelser må det antages, at sagsøger led af på tidspunktet for afgivelsen af speciallægeerklæring af
48. november 2011 (bilag 4)? spørgsmål 2: hvilke diagnoser vil med rette kunne stilles for de i sagens bilag 4 angivne psykiske gener, herunder om diagnosen ”belastningsreaktion”; ”akut be- lastningsreaktion”; ”tilpasningsreaktion” og/eller ”depression” eller eventuel anden diagnose er retvisende at stille? ad spørgsmål 1 og 2: jævnfør bilag 4 klagede sagsøger ved psykiatrisk speciallægeundersøgelse i november 2011 over hjertebanken, urolig søvn, kropslig uro, nedsat hu- kommelse og overblik, grådlabilitet, lydoverfølsomhed, træthed, hovedpine, forhøjelse af blodtryk og puls, og over at hun var blevet tilbøjelig til at trække sig fra social kontakt. objektivet fandtes hun sårbar, trist, grådlabil, koncentrations- og hukommelsesbesværet og trætbar. hun syntes opsat på at virke stærkere psykisk, end hun var. retslægerådet vurderer, at der i november 2011 kunne stilles diagnosen ”til- pasningsreaktion” (icd-10 betegnelse: f43.2, undertype f43.21 – depressiv reaktion længerevarende). spørgsmål 3: under hensyntagen til at sagsøger, jf. egen læges journalnotater om psykiske gener i perioden 2011 til november 2013 (bilag 19), fortsat er beskrevet med psykiske gener i 2013, bedes oplyst om dette har betydning for, om diagnosen ”tilpasningsreaktion” har kunnet stilles, og hvad en korrekt diagnose i givet fald må antages at være? en tilpasningsreaktion er almindeligvis begrænset til at være kortere end 6 måneder. ikke sjældent ses dog en længere varighed, hvilket især er tilfældet ved f43.
49. spørgsmål 4: må der antages at være sammenhæng mellem de i sagens bilag 2 beskrevne arbejdsmæssige belastninger og de i samme bilag konstaterede psykiske gener eller dele heraf? - 13 - ja. spørgsmål 5: hvad er den mest sandsynlige årsag til de i sagens bilag 4 beskrevne psykiske gener hos sagsøger, herunder om det er mere nærliggende at antage, at de psykiske gener er forårsaget af arbejdsmæssige belastninger eventuelt i forbindelse med særlige dispositioner, eller mest sandsynligt er forårsaget af private forhold uafhængigt af arbejdsmæssige belastninger? da der er tale om, at der efterfølgende skal foretages en bevismæssig vurde- ring, må retslægerådet gerne – eventuelt i prosaform – angive hvilke forhold, der måtte tale for, at de arbejdsmæssige belastninger er af størst betydning, henholdsvis om de private forhold er af størst betydning, og hvilke momenter der i givet fald taler for, henholdsvis imod, at de arbejdsmæssige belastninger er af væsentlig betydning? den beskrevne tilstand kan være forårsaget af en eller flere årsager: arvelig disposition og/eller belastninger af fysisk, psykisk eller social art, der kan have gjort sig gældende på forskellige tidspunkter i den belastedes tilværelse. det tidsmæssige forløb af de psykiske gener i den konkrete sag med fravær af tidligere psykiske lidelser taler i høj grad for, at arbejdsmæssige belastninger har årsagsbetydning. beskrivelsen af sagsøgers opvækstforhold, jævnfør bilag 4, kan herimod tale for en af opvæksten betinget særlig sårbarhed. spørgsmål 6: er der holdepunkter for, og i givet fald hvilke, at sagsøgers i bilag 4 beskrevne psykiske gener er opstået uafhængigt af sagsøgers arbejdsmæssige belastninger forud for sagsøgers sygemelding
50. juni 2011? spørgsmål 7: er der holdepunkter for, og i givet fald hvilke, at sagsøgers i bilag 19 be- skrevne psykiske gener i 2013 er opstået uafhængigt af sagsøgers arbejds- mæssige belastninger forud for sagsøgers sygemelding
51. juni 2011? ad spørgsmål 6 og 7: retslægerådet udtaler sig ikke om årsager til eller varigheden af sygemel- dinger. der henvises til besvarelsen af spørgsmål
52. spørgsmål 8: giver sagen retslægerådet anledning til yderligere bemærkninger, og i givet fald hvilke? nej. spørgsmål a: hvilken diagnose var as gener på tidspunktet den
53. november 2011 bedst forenelig med, når der ikke kun henses til speciallægeerklæringen af samme dato (bilag 4) men til alle oplysninger, der forelå om arbejdsbelastning og symptomer på det tidspunkt? - 14 - oplysninger om arbejdsmæssig belastning, jævnfør for eksempel bilag 10, oplysninger fra psykolog, jævnfør bilag 2, og oplysninger fra egen læges journal samt bilag 17 og 22 bekræfter psykiaterens oplysninger om tilstanden i november
54. retslægerådets diagnostiske vurdering er herefter den samme som angivet i besvarelsen af spørgsmål 1 og
55. spørgsmål b: giver notaterne i egen læges journal for perioden 2011 til og med oktober 2013 grundlag for at stille en eller flere andre diagnoser end den, som følger af svaret på spørgsmål a. i april 2013 fandt psykolog mistanke om depression på grundlag af en række kernesymptomer, jævnfør bilag
56. egen læge var enig og fandt indikation for behandling med antidepressivt virkende medicin, jævnfør lægens journal, side
57. retslægerådet vurderer, at der har været tale om depressive symptomer som led i tilpasningsreaktion. spørgsmål c: såfremt egen læges journal giver grundlag for at stille en eller flere andre diagnoser, end den som følger af svaret på spørgsmål a, bedes det om muligt oplyst, i hvilke perioder (dato til dato) generne var bedst forenelig med de forskellige diagnoser. der henvises til besvarelsen af spørgsmål b.” mellem parterne er der enighed om, at as merarbejde for 2008, 2009, 2010 og første halvår af 2011 kan opgøres til henholdsvis 633, 515, 541 og 216 timer. af et brev fra forsvarets personeltjeneste til as advokat af
58. juni 2014 fremgår blandt andet, at a havde merarbejde med i gennemsnit 13,46 timer pr. uge i 2008, 10,96 timer pr. uge i 2009, 11,51 timer pr. uge i 2010 og 9,19 timer pr. uge i 2011 frem til den
59. juni. a har foretaget en beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for perioden
60. august –
61. december 2010 og opgjort den til 50,3 timer. forklaringer a, lægekonsulent hanne vibe hansen, f, b, c, e og d har afgivet forklaring for landsretten. - 15 - a har forklaret, at hun blev ansat i forsvaret i 1987, og hun vil være ansat her indtil udgangen af juni
62. i 2001 blev hun ansat med tjenestested på haderslev kaserne i g5, hvor hun var overkonstabel af
63. grad og kontorhjælper. hendes overordnede var b, og c var næstkommanderende. hun varetog operative og mangeartede administrative opgaver, herunder modtagelse af nyt personale og deltagelse i vagter. hun arbejdede sammen med operationsbefalingsmand aksel christensen og senere bo lundfald. mange opgaver kom først til befalingsmanden, der så uddelegerede til hende, men der var også opgaver, de løste sammen. hun havde mange overarbejdstimer. i 2008 var der blandt andet 19 øvelsesdøgn og mange vagter. i 2009 var der blandt andet 45 øvelsesdøgn svarende til 333 timer. i 2010 blev aksel christensen udsendt. han var seniorsergent og dermed tre grader over hendes egen rang. der kom ingen vikar, og hun skulle varetage omkring 80-90 procent af hans arbejdsopgaver. miljøet på arbejdspladsen betød, at man ikke sagde nej til ekstra op- gaver. da aksel christensen rejste, havde hun en samtale med b, hvor hun indvilgede i at lave en del af christensens opgaver, men hun mistede overblikket, og de manglede personale. hun gjorde, hvad hun kunne og klarede det godt, men det var ikke nok. hun deltog også i omgangstjenesten med vagter på kasernen, som kunne strække sig fra kl. 15 til den følgende morgen kl. 8.
64. aksel christensen var væk fra
65. februar 2010 - 1.februar 2011, og herefter blev organisa- tionen ændret. bo lundfald var der en periode, men også han blev udsendt, og derfor fortsatte hun i 2011 med at udføre operationsbefalingsmandsarbejde. hun kunne ikke styre mængden af arbejdet, og det var der heller ikke andre, der gjorde. b spurgte ikke, om hun havde travlt, eller om hun havde for mange opgaver. der var tidsfrister på 80 procent af hendes opgaver, og der kom ofte ad hoc opgaver med korte frister. andre var afhængige af, at hun løste opgaverne til tiden. eksempelvis var der øvelser i de baltiske lande, og i den forbindelse skulle hun lave en del forberedende arbejde. i 2011 blev afdelingerne g5, g7 og g9 slået sammen, og medarbejderantallet blev reduceret, hvilket betød, at hun fik opgaver fra de øvrige afdelinger. i 2010 var der tillige ankommet en - 16 - litauisk officer, hvilket betød ekstra opgaver for hende. hun var presset og måtte spise foran computeren og undlade at deltage i sociale arrangementer. i fire år havde hun ikke meget fritid. da hun blev syg i 2011, var det ikke en overraskelse. i 2010 havde hun haft meget travlt op til jul, og hun var ikke tilstrækkeligt restitueret, da hun kom tilbage efter juleferien. hun småløb på gangene. i begyndelsen af 2011 fik hun problemer med søvn, hukommelse og koncentration. hun mistede overblik og fokus. hun svedte, rystede på hænderne og havde andre stresssymptomer. de andre havde også travlt, så det var vanskeligt at få hjælp, da der ikke var tilstrækkeligt personale. i 2011 talte hun med major hans henriksen, som var chef for økonomisektionen g
66. han kunne se, at hun var ved at miste overblikket, og det sagde hun også til ham. hun talte også med jacob højmark og en anden kollega fra g4, men de var ikke hendes overordnede. hun talte ikke med b om, at hun havde travlt. det gjorde man bare ikke. til medarbej- derudviklingssamtalerne omtalte de ikke arbejdsmængden. hendes overordnede gjorde ikke noget for at hjælpe hende. det var nemmere at arbejde om aftenen, for der var mere roligt, og når klokken blev 22 eller 23, blev der stillet en seng til rådighed. kort tid før sygemeldingen havde hun en samtale med d, hvor hun bad om at slippe for vagter i uge 27 og 31 og spurgte om, hun kunne bytte dem væk. hun skrev til ham den
67. juni
68. han skrev tilbage dagen efter, at hun ikke kunne bytte vagterne, da det ikke var tjenestebegrundet. han tilføjede ”øvelse gør mester”. hun gik ned på hans kontor for at høre nærmere, men han fastholdt. i begyndelsen af 2011 havde hun lavet en vagtplan, hvor man frivilligt kunne skrive sig på, men d ønskede at befale folk på vagt. hun bad ikke direkte om at blive fritaget for vagttjeneste. det var den uoverensstemmelse, der er nævnt i sagen. den
69. juni 2011 fik hun af b pålæg om afspadsering. der var ingen begrundelse herfor, og de havde ikke talt om det forinden. tidligere havde der været tvivl om, hvorvidt det var muligt at få udbetalt overarbejde. hendes kalender var fyldt i uge 27 og 31, og hun kunne derfor ikke forestille sig, at hun kunne afspadsere. hun gik til b og sagde, at kalenderen var fyldt, men b sagde, at nu var det meldt ud, og sådan blev det. hun ville gerne afspadsere, men - 17 - så kunne hun ikke nå sine opgaver, herunder modtage nyt personale. forud for ferien var der 2-3 dage med allerede planlagte aktiviteter. hun var hos lægen den
70. juni 2011, som straks sygemeldte hende med stres. hun har aldrig tidligere fejlet noget psykisk. for 13 år siden fik hun nogle psykologtimer på grund af en sorgreaktion i forbindelse med farens død. hun havde i øvrigt et godt voksenliv. hun har fået tilbudt et stresshåndteringskursus på 8 uger og har været i løbende dialog med egen læge en gang om måneden. hun har også via forsvaret deltaget i psykologbehandling gennem 2 år. hun er fortsat sygemeldt. lægekonsulent hanne vibe hansen har forklaret, at en tilpasningsreaktion forsvinder over tid. hvis den ikke forsvinder, skal man revurdere sygdommen. en person kan godt få flere tilpasningsreaktioner i træk. det vil ofte have betydning, om man kan fjerne personen fra et bestemt arbejdsmiljø, da det netop kan være ubalancen mellem opgaverne og personens individuelle robusthed, der kan give tilpasningsreaktionen. der er ikke tale om en erhvervssygdom, da tilpasningsreaktion ikke er på listen over er- hvervssygdomme. der er ikke undersøgelser eller andet videnskabeligt belæg for, at der er en sammenhæng mellem en arbejdsbelastning og tilpasningsreaktion. tilpasningsreaktion er en række uspecifikke forhold, der ikke har korrelat til specifikke arbejdsmæssige forhold. det forholder sig anderledes ved depression, som er en hyppigt forekommende reaktion, som mange mennesker vil møde. overarbejde er ikke i sig selv associeret med psykisk sygdom. i forhold til depression har man fundet, at specifikke forhold på arbejdspladsen kan være udslagsgivende, herunder nedsat støtte fra ledelsen, krævende arbejdsopgaver, korte tidsfrister og kravet om, at der bliver taget beslutninger. i den konkrete sag er der ikke fundet andre sikre belastningsmomenter end overarbejde, men man har overvejet manglende støtte fra ledelsen. der har været en form for ”overenskomst” om, at der har været overarbejde. hun er enig i, at as sygdom er tilpasningsreaktion, som beskrevet i who’s diagnostiske kriterier f43.21, og at a har en depressiv tilstand, som er opstået i forbindelse med langvarig - 18 - udsættelse for belastning. for as sygdom kan den langvarige arbejdsbelastning have haft indflydelse, men også hendes psykiske konstitution har betydning. hun er enig i retslægerådets vurdering. tilpasningsreaktion er en underdiagnose i forhold til depressiv reaktion. f har forklaret, at han var chef for g8 fra
71. maj 2003 og frem til, at a blev sygemeldt den
72. juni
73. g8 er økonomisektionen, som udarbejdede beregninger over medarbejdernes merarbejde. han afleverede beregningerne til stabschefen. her kunne man se, hvor meget merarbejde hver enkelt medarbejder havde præsteret. der var ledelsesmøder en gang om ugen med deltagelse af stabschefen og sektionscheferne, herunder b. overarbejde var et tema på disse møder, da der var meget personel, der var sendt til afghanistan og irak, og der var dengang ikke erstatningspersonel til de ledigblevne stillinger. militærpersonel kunne ikke erstattes af civile, og vikarbureauer kunne derfor ikke anvendes. dele af overarbejdet kunne udbetales, men det meste skulle afspadseres. ved afspadsering blev det vanskeligt at få udført opgaverne. de enkelte medarbejdere blev registreret med farverne grøn, gul eller rød. ved a var markeret med rødt, da hun havde meget merarbejde. der skulle laves individuelle planer for alt merarbejde. han talte jævnligt sammen med a. i foråret 2011 nævnte hun ved flere lejligheder, at hun havde for meget arbejde. han fortalte det videre til en eller flere i g5 og til stabschef oberst torben lund. han sagde, at det ville være vanskeligt at få as betydelige merarbejde afviklet, og at der kunne komme en sygemelding. andre medarbejdere var i 2007 blevet syge på grund af for meget arbejde. b har forklaret, at han i 2008 blev chef for g5, der har ansvaret for planlægning og politik. der skulle omstruktureres, og der var derfor mange nye opgaver, som medførte merarbejde. as umiddelbare chef blev udsendt, og hun fik derfor en væsentlig del af hans opgaver. a er en god organisator, og det var derfor naturligt, at hun overtog en række opgaver. hendes arbejde var præget af mange stramme tidsfrister og deadlines. det var vidnet, der månedligt attesterede as merarbejde. i sektionen blev der afholdt ugentlige møder. der blev lavet lister over, hvem der lavede hvad. i travle perioder var det vanskeligt at få tid til at uddanne andre til at påtage sig specifikke - 19 - opgaver. a blev tilbudt en langsigtet tjenestemandskontrakt, da han var meget tilfreds med hendes arbejdsindsats. a sagde ikke, at hun havde for meget arbejde. hun ville tværtimod gerne have arbejdsopgaverne. han opfattede det som om, at hun følte sig som en del af et team, der havde travlt. a bød ind på opgaverne, og hun fik dem, da hun var god til at løse dem. der var en god begrundelse for merarbejde, og derfor var der også dengang en villighed til at udbetale løn for merarbejde, men i 2011 skete der et skift. det blev svært at retfærdiggøre, at der var så meget merarbejde. han forsøgte at forklare a, at hun ikke skulle have så meget merarbejde, men det var ikke muligt at få hende til at forstå det, og han skrev derfor en mail den
74. juni
75. behovene havde ændret sig, og man var derfor nødt til at ”skrue ned for hendes arbejdskraft”. han deltog i møder med stabschefen og sektionscheferne, hvor de ofte drøftede merarbejde. han tror, at de har drøftet as merarbejde, da der var andre, der bød ind på de samme opgaver. c har forklaret, at han kom til sektion g5 i 2010, og han var chef for plancenteret. a, der var på forkontoret, var en meget dygtig medarbejder, og der var derfor ikke behov for at give hende instruktioner. de havde et rigtig godt arbejdsklima, og opgaverne blev løst tilfredsstillende. når der var pres på, arbejdede de alle længere og løste opgaverne sammen. a var en ønskemedarbejder, der på en god måde løste opgaverne selvstændigt. hun var pligtopfyldende og dygtig, og der var aldrig bøvl med hende. den
76. november 2010 lavede han en indstilling til b om ny løn til a. der var ikke andre til at løse hendes opgaver. det blev derfor prioriteret, at hun fik udbetalt overarbejde. han kan ikke erindre, at han sammen med a drøftede, om hun havde for mange arbejdstimer. på stabsmøder drøftede de medarbejdernes arbejdstid. a manglede en person, der kunne støtte hende i det daglige arbejde. der var ikke mange muligheder for afspadsering fra sommeren 2010 til 2011, da der var stor travlhed. forud for bs mail af
77. juni 2011 havde han og b drøftet as forhold. forløbet var en anelse - 20 - kritisk. fra den daværende stabschef blev der givet pålæg om, at konstablerne skulle afspadsere. pålægget var ret arbitrært. a kom ind på hans kontor og var frustreret over mailen fra b. hun havde vanskeligt ved at forstå, at hun kunne undværes. han havde selv en stor overarbejdsbyrde. e har forklaret, at han var stabschef fra februar 2009 til november
78. tidligere havde han været afdelingschef for den afdeling, hvor a var ansat. det var problemløst at samarbejde med a, som er dedikeret og samvittighedsfuld. hun havde ikke problemer med at påtage sig merarbejde. han havde ikke daglig kontakt med a, og de havde således ikke et tæt samarbejde. han modtog månedlige opgørelser over medarbejdernes merarbejde. på stabsmøderne drøftede de arbejdstidspuklen. hver sektion havde mulighed for at om- fordele arbejdsbyrderne. sektionen vurderede, om man selv var i stand til at løse opgaverne. a har ikke kontaktet ham og sagt, at hun var overbebyrdet. det var ikke muligt at ansætte flere, men man kunne foretage omfordelinger. a er ærekær, og hun ville derfor gerne påtage sig ansvaret for arbejdsopgaverne. a var muligvis ikke særlig godt integreret i konstabelgruppen, men han ved ikke, om det har givet samarbejdsproblemer. der kan ikke ansættes vikarer i forsvaret. d har forklaret, at han var ansvarlig for vagtplaner, og han skulle således stå for at bemande vagttjenesten på haderslev kaserne. han valgte, at der skulle være omgangstjeneste, da det var forskellige myndigheder, der bidrog med personel. tidligere havde der været et mere frivilligt element, da man selv meldte sig til vagterne. a bød ind på vagter. af og til var de ikke enige, og det endte i konflikter to gange. a sagde, at de tildelte vagter ikke lå hensigtsmæssigt i forhold til hendes øvrige opgaver. hun bød ind på vagterne i weekenderne, men det var ikke godt i forhold til den øvrige tilrettelæggelse. han sagde til a, at hun måtte gå kommandovejen, hvis der var arbejdsmæssige forhold, der betød, at en vagt skulle ændres. han tog imidlertid selv kontakt til b og sagde, at han ikke ville acceptere as forslag til ændring af vagtplanerne. i dagligdagen var a perfektionist, men der burde have været flere hænder til at løse hendes - 21 - opgaver. hun ville gerne have mange timer i hverdagene og derudover vagter i weekenderne. parternes synspunkter hkkf har som mandatar for a til støtte for påstanden anført, at as forringelse af helbredstilstanden er en personskade, og at erstatningsansvarslovens § 1 skal forstås i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler, der omfatter enhver form for helbredsforringelse som følge af et ansvarspådragende forhold, herunder psykisk skade. vedrørende ansvarsgrundlaget har hkkf anført, at forsvarsministeriets personalestyrelses erstatningsansvar som arbejdsgiver for a hviler på en skærpet culpanorm. a var under sit arbejde for personalestyrelsen fra 2008 og frem udsat for overarbejde i betydeligt omfang, og fra omkring årsskiftet 2009/2010 og til sin sygemelding den
79. juni 2011 var hun udover overarbejde udsat for et særdeles stort og tiltagende arbejdspres i form af en meget stor arbejdsmængde og en så stor arbejdsintensitet, at hun til sidst ikke holdt pauser i løbet af arbejdsdagen. hertil kommer, at arbejdet var præget af deadlines, og at hun til sidst oplevede mangelfuld støtte fra ledelsen. efter beregninger baseret på personalestyrelsens brev af
80. juni 2014 har a i en periode på 3 ½ år haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 48 timer. a har herunder senest i en 4-måneders periode fra
81. august til
82. december 2010 haft en gennemsnitlig arbejdstid på 50,3 timer. omfanget af overarbejdet var kendt af kolleger og ledelsen. personalestyrelsen har på denne baggrund tilsidesat sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens §§ 16, 17 og 38 om tilsyn, instruktion og arbejdstilrettelæggelse samt § 4 i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. personalestyrelsen har således handlet culpøst og pådraget sig et erstatningsansvar for følgerne af as personskade. a har ikke udvist erstatningsretlig relevant egen skyld. hkkf har vedrørende årsagssammenhæng gjort gældende, at de belastende arbejdsforhold med betydeligt overarbejde er hovedårsagen til as påviste psykiske gener, og at de var årsag eller medvirkende årsag til hendes sygemelding den
83. juni
84. arbejdsforholdene var - 22 - derefter årsag eller medvirkende årsag til hendes sygeforløb med skiftevis fuld- og deltidssygemelding fra den
85. juni 2011 og frem, eller i hvert fald minimum frem til juli 2013, jf. retslægerådets svar på spørgsmål 3 og b. det har ikke betydning for spørgsmålet om årsagssammenhæng, at individuel disposition og sårbarhed spiller en væsentlig rolle for en tilpasningsreaktions opståen og for udformningen af de træk, hvormed den manifesterer sig. de almindelige erstatningsretlige kausalitets- og adækvansbetingelser fører til, at der er årsagssammenhæng mellem de bebrejdelsesværdige arbejdsforhold og as påviste psykiske gener og behov for sygemelding. det kan ikke tillægges betydning for årsagssammenhængen, at a blev sygemeldt dagen før, hun skulle påbegynde afvikling af ferie og afspadsering. a er således berettiget til maksimal godtgørelse for svie og smerte samt eventuelle yderligere poster, der kan opgøres efter erstatningsansvarsloven i det omfang, der ikke sker anerkendelse og dækning efter arbejdsskadesikringsloven. der er dokumenteret en sygdomsperiode på mindst 387 dage svarende til maksimal godtgørelse for svie og smerte i overensstemmelse med den nedlagte påstand. a har i den dokumenterede sygdomsperiode på mindst 387 dage været undergivet behandling, dels ved egen læge, ved arbejdsmedicinsk klinik, ved stresshåndteringskurser og ved psykologbehandling. forsvarsministeriets personalestyrelse har til støtte for påstanden i første række anført, at a ikke har pådraget sig en sygdom, der kan tilskrives hendes arbejde. der gælder ikke et mere vidtgående skadesbegreb efter de almindelige regler om erstatningsansvar uden for kontrakt end efter arbejdsskadesikringsloven. der er således heller ikke i forholdet mellem personalestyrelsen og a noget grundlag for at anse hendes tilpasningsreaktion som en sygdom, der skyldes arbejdet. dette resultat støttes på retslægerådets svar på spørgsmål
86. allerede fordi a ikke er påført nogen skade, er hun ikke berettiget til ”differencekravserstatning” udmålt i henhold til erstatningsansvarsloven. i anden række har personalestyrelsen gjort gældende, at der med as egne opgørelser i sagen ikke er redegjort for, at arbejdstiden på noget andet tidspunkt end måske i perioden
87. august 2010 til
88. december 2010 oversteg den norm på 48 timer om ugen, som følger af § 4 i lov - 23 - om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. det bestrides, at der er nogen sammenhæng mellem as sygemelding den
89. juni 2011 og hendes arbejdstid i perioden
90. august 2010 til
91. december
92. i tredje række har personalestyrelsen gjort gældende, at det ikke er godtgjort, at personale- styrelsen kunne eller skulle have handlet anderledes, og at man har udvist ansvarspådragende forhold. a var en erfaren medarbejder med stor selvstændighed, der selv gav udtryk for at ville påtage sig arbejdet og godt var klar over omfanget af det arbejde, hun påtog sig, og hvad det ville kræve. hun fik ingen tjenestebefaling om overarbejde, udover den hun fik om afspadsering i stedet for udbetaling af overarbejde i sammenhæng med sommerferien med start den
93. juli 2011, i hvilken forbindelse hun første gang nævnte, at hun havde for meget overarbejde, og at hun ikke ønskede at afspadsere. dette har tidsmæssig sammenhæng med hendes sygemelding, der kom dagen før ferien og afspadseringens start. det kan ikke tilregnes personalestyrelsen som ansvarspådragende, at a af egen drift påtog sig flere opgaver, end hun behøvede. det kan heller ikke tilregnes personalestyrelsen, at a først i foråret 2011 gav udtryk for, at hun havde for meget arbejde, eller at hun af ressourcemæssige hensyn blev pålagt at afspadsere. vedrørende påstandens opgørelse har personalestyrelsen anført, at a kun opfyldte betingelserne i henhold til erstatningsansvarslovens § 3 i perioden fra
94. juni 2011 til
95. november 2011, hvor hun var fuldtidssygemeldt. landsrettens begrundelse og resultat efter bevisførelsen lægges det til grund, at a efter længere tids ansættelse i forsvaret som overkonstabel fra januar 2010 reelt virkede som både kontorhjælper og ope- rationsbefalingsmand i enheden g
96. a blev af ledelsen vurderet positivt, og af en skriftlig bedømmelse af
97. maj 2012 fremgår således, at hendes tjeneste var ”præget af gode kompetencer indenfor områderne faglighed, fleksibilitet, nytænkning og initiativ”, og at hun indtil sygemeldingen var ”meget værdsat og ... besad en solid evne til at overkomme og løse et bredt udsnit af opgaver”. - 24 - det lægges efter forsvarets personeltjenestes brev af
98. juni 2014 til grund, at a under sin ansættelse havde merarbejde med i gennemsnit 13,46 timer pr. uge i 2008, 10,96 timer pr. uge i 2009, 11,51 timer pr. uge i 2010 og 9,19 timer pr. uge i 2011 frem til den
99. juni. merarbejdet skyldtes generel travlhed på arbejdspladsen samtidig med, at flere medarbejdere var fraværende i længere tid på grund af udsendelse til tjeneste i udlandet. efter bevisførelsen, herunder forklaringen afgivet af chefen for g5, b, lægges det til grund, at a ikke blev pålagt merarbejde, og at hun ikke bad om at blive fritaget for opgaver, men at hun tilbød at påtage sig opgaver, og at hun var kvalificeret til løse de opgaver, hun blev tildelt. a fik betaling for merarbejdet samt løntillæg, herunder befalingsmandstillæg, for sin indsats. ved mail af
100. juni 2011 meddelte b a, at ”du befales hermed på ferie (uge 28, 29 og 30) og afspadsering (alle øvrige dage excl. vagt) fra den 1/7-2011 (inklusive) til den 9/8-2011 (inklusive)”. befalingen var en udmøntning af en generel ledelsesmæssig beslutning om afspadsering. a havde forud for befalingen modsat sig at skulle afspadsere, og hendes sygemelding den
101. juni 2011 kom således i umiddelbar forlængelse af, at hun var befalet at holde ferie og afspadsere. under disse omstændigheder kan det ikke anses for godtgjort, at arbejdsforholdene i enheden har været af en sådan karakter, at de kan begrunde et erstatningsansvar for forsvars- ministeriets personalestyrelse for as psykiske lidelse. det kan ikke føre til et andet resultat, at arbejdstiden i efteråret 2010 oversteg grænsen i § 4 i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. landsretten tager derfor forsvarsministeriets personalestyrelses frifindelsespåstand til følge. under hensyn til at sagen har været behandlet af landsretten i
102. instans sammen med v.l. b- 1882-14, der er en sag af principiel karakter, ophæver landsretten sagens omkostninger, således at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. t h i k e n d e s f o r r e t: forsvarsministeriets personalestyrelse frifindes. - 25 - ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.