← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- iiw udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 15. maj 2018 a-1-18 landbrug og fødevarer f.m.b.a/ videncenter for svineproduktion (advokat morten kofmann og advokat fra

§ 41312.

som anført er l&f eneejer af et unikt avlssystem, der er resultatet af en langvarig, intelligent og omkostningstung udviklingsindsats, som har resulteret i en værdi- fuld og beskyttelsesværdig knowhow i medfør af parternes aftale og de markeds- føringsretlige og immaterialretlige regler. l&f har følgelig en ret, der søges beskyt- tet, jf.

§ 413, nr.

  1. det er endvidere nødvendigt, at der snarest mu- ligt meddeles påbud, idet bod og dtl klart har tilkendegivet at ville fortsætte sin uretmæssige, illoyale og snyltende adfærd. l&f's mulighed for at håndhæve sin ret vil forspildes, hvis l&f skal afvente afgørelsen af en almindelig retssag. på- bud/forbud begæres meddelt uden sikkerhedsstillelse, idet l&f's krav må anses for godtgjort…” landbrug og fødevarer har over for breeders og dtl´s påstande om afvisning anført, at der ikke er grundlag for afvisning, da de nedlagte påstande er tilstrækkeligt klare. de sagsøgte er bekendt med hvilke orner, som påstandene vedrører. de nedlagte påstande er dernæst ikke formuleret for bredt, da hjemtagning ikke er umulig. - 37 - for sagsøgte, breeders a/s, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på- standsdokumentet af
  2. april 2018, hvoraf fremgår bl.a.: ”… ad afvisningspåstanden: det gøres gældende, at l&f’s påstande er for uklare og brede til at kunne tages til på- dømmelse. det var uklart, hvilke orner, l&f betegnede som bod´s ”danavl-orner” i påstandsdo- kumentet af
  3. marts
  4. det er fortsat uklart, hvilke orner l&f betegner som ”danavl-orner” eller nu ”orner opli- stet i bilag 26”, jfr. den reviderede påstand af
  5. april
  6. listen indeholder slagtede or- ner, orner fra ”avlscenter møllevang” (ophørt
  7. august 2017), orner fra besætninger til- hørende opsagte avlere uden leverandøraftale med danavl p/s (”ikke danavl-avlssvin”) og alle orner er nedskrevet til indeks
  8. bod har ikke danavl-orner opstaldet på udenlandske ks-stationer. l&f har fra
  9. januar 2018 som autoriseret stambogsfører af racerene avlssvin i racerne dansk landrace, dansk yorkshire og dansk duroc afvist at optage ikke danavl-avlssvin i stambogen, nægtet at udstede afstamningscertifikater, nedskrevet indeks til indeks 5 m.v. med den begrundel- se, at avlssvinene ikke er en del af danavl-avlssystemet. dette gælder for avlssvin avlet før og efter
  10. januar 2018 og uanset om anmodningen kommer fra en besætningsejer eller køber (e308 - 309 og 315). det er endvidere uklart, hvad der søges påbudt og forbudt i påstandene 2 til 4, dvs. på- standenes udstrækning i handlingsmæssig forstand er uklare. l&f har undladt at opfyl- de provokationerne i svarskriftet herom (e9 – 10). ad frifindelsespåstanden: indledning: forbud eller påbud kan meddeles i henhold til

§ 413

, såfremt l&f godt- gør eller sandsynliggør, at 1) l&f har den ret, der søges beskyttet, 2) bod’s adfærd nødvendiggør et forbud/påbud og 3) l&f’s mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, såfremt l&f henvises til at afvente en civil sag. retten kan jfr.

§ 414, stk.

2 nægte at meddele påbud, såfremt det vil påfø- re bod skade eller ulempe, der står i åbenbart misforhold til l&f’s interesse i meddelelse af påbud/forbud. l&f´s påstande: - 38 - l&f har ikke opfyldt provokationerne i svarskriftet om at uddybe indholdet af den sub- sidiære, mere subsidiære og mest subsidiære påstand. det er således uklart, hvordan den af l&f påståede og af bod bestridte ret skulle blive beskyttet ved de nedlagte påstande. det er endvidere uklart, hvad l&f betegner som bod´s ”danavl-orner”. ad 1) rettighed: eneret: l&f har ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at l&f har en ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet. l&f hævder at have en ret til generne i orner tilhørende bod. l&f har i påstandsdoku- mentet henvist til parternes aftaler, markedsføringslovens §§ 3 og 23 og dansk rets al- mindelige regler. fødevarestyrelsen har i henhold til bekendtgørelse nr. 439 af

  1. maj 1996 autoriseret l&f som stambogsfører af racerene avlssvin og hybridavlssvin i racerne dansk landrace, dansk yorkshire og dansk duroc. det er l&f som organisation/forening, der er aner- kendt, idet private virksomheder ikke kan godkendes som stambogsfører af racerene avlssvin. l&f er som autoriseret stambogs- og registerfører af racerene avlssvin og hybridavlssvin i racerne dansk landrace, dansk yorkshire og dansk duroc hverken ejer af de renracede avlssvin eller hybridavlssvin eller generne, idet disse avlssvin/generne ejes af besæt- ningsejeren, herunder bod. danavl-systemet var baseret på aftaler, indgået mellem l&f og avlere, opformeringsbe- sætningsejere, forhandlere og ks-stationer. l&f administrerede danavl-systemet og fik registreret danavl som varemærke, jfr. aftale om avl 2011 (e54) og aftale om omsætning (e80). parterne blev opkrævet brugerbetaling for ydelser og l&f søgte som organisati- on/forening offentlig støtte til avlsarbejdet ved bl.a. svineafgiftsfonden. det bestrides, at l&f har investeret i udviklingen af avlssystemet. det bestrides endvidere, at avlerne er blevet betalt for deres arbejde med ca. 100 mio. kr. årligt, idet betalingen til avlerne pri- mært er lejebetaling for opstaldning af orner på ks i danmark. det bestrides, at l&f, seges p/s eller danbred p/s ejer danavl-systemet, og aftale om avl af
  2. juni 2014 (e181) er ikke forhandlet med eller underskrevet af avlerne. l&f opsagde den
  3. juni 2014 alle aftaler i det oprindelige dan-avl-system til udløb
  4. december 2017 og en konsekvens heraf er, at alle avlssvin tilhørende ejere, der ikke har indgået en aftale med danavl p/s pr.
  5. januar 2018 ikke længere er en del af ”danavl”. dermed er hverken opsagte avlsbesætninger eller bod´s orner en del af danavl-systemet eller ”danavl-orner”. l&f har slettet ornerne i databasen for svineavl og har nægtet at indføre avlssvin fra opsagte avlere i stambogen og udstede stamtavler med den begrun- delse, at ornerne ikke længere er en del af danavl (e291ff ). fødevarestyrelsen har den
  6. marts 2018 (tillægsekstrakten side 44) truffet afgørelse om, at ejere af racerene avlssvin og hybridavlssvin har en ret til at få avlsdyret indført i stam- bogen/registeret og har en ret til at få udstedt en stamtavle/afstamningscertifikat. fødeva- - 39 - restyrelsen har dermed afvist, at l&f som autoriseret stambogsfører ejer generne og/eller ejer stambogen/registeret og dermed de data, der er indført i stambogen/registeret. databasen for dansk svineavl er offentlig tilgængelig. dette hænger sammen med at be- kendtgørelsen om racerene avlssvin og hybridavlssvin foreskriver, at de endelige afprøv- ningsresultater skal være offentligt tilgængelige, jfr. § 17, stk.
  7. derudover har l&f som organisation søgt offentlig støtte ved bl.a. svineafgiftsfonden og hvor støttede projekter skal være offentligt tilgængelige og komme hele svinesektoren til gavn. l&f´s påstand/anbringende om at eje de data og den knowhow, der ligger i ornernes ge- ner er uklar og usammenhængende, ligesom l&f ikke nærmere har beskrevet omfanget af ”væsentlig database”, ”hemmelig og væsentlig knowhow og software” og ”væsentlig og værdifuld goodwill”. aftale om omsætning: det bestrides, at aftale om omsætning er en licensaftale og at aftale om ks-samarbejde er en underlicensaftale. den indførte ”genafgift” var en aftalebaseret afgift i danavl-systemet. omsætternes for- pligtelse til at betale genafgifter fremgår af aftale om omsætning. bod er ikke kontraktlig forpligtet til at slagte sine orner ved ophør af aftale om omsæt- ning, idet der ikke er bestemmelser herom i aftalen, ligesom der ikke er en konkurrence- klausul. en forpligtelse til at slagte, hjemtage eller sælge sin besætning er en væsentlig begrænsning i at anvende ornerne i sin virksomhed og må kræve klar hjemmel i aftalen, jfr. højesterets dom u2014.106/1, som udtrykkeligt fastslår, at bod´s forpligtelser overfor l&f skal vurderes i henhold til aftale om omsætning. de udenlandske ks-stationer´s forpligtelser i forhold til bod fremgår af ks-aftalen og ks- stationerne er ikke forpligtet til at slagte bod´s orner den
  8. december
  9. ornerne til- hører bod, aftalerne ikke er ophørt eller misligholdt, og ornerne er ikke længere ”da- navl-orner”. ophørsreglerne beskriver 3 ophørssituationer: • ks-stationens misligholdelse pkt. 11.2 til 11.
  10. • forhandlerens misligholdelse pkt. 11.
  11. • l&f indtræder som aftalepart i forhold til ks-stationen pkt. 11.
  12. bestemmelserne forudsætter efter ordlyden og formålet, at ornerne er videresolgt til ks- stationen, jfr. pkt. 2.2.b. og 2.
  13. i aftale om omsætning. vilkåret om slagtning af orner forudsætter ophævelse af aftalen som følge af ks-stationens misligholdelse. dette bekræftes af den tyske udgave (bilag 3) af minimumsvilkår pkt. 10, som netop kun indeholder et vilkår om slagtning ved ophævelse. det bekræftes endvidere af l&f´s hen- vendelser til udenlandske ks-stationer (e238,256,284,317) l&f har på opfordring (e37 pkt. 18-19) om at uddybe på hvilket grundlag, der anlægges en påbuds- og forbudssag for så vidt angår de orner, der er opstaldet i udlandet i hen- - 40 - hold til den tyske udgave af minimumskravene blot oplyst, at den danske udgave af mi- nimumsbetingelserne gælder, jfr. pkt.
  14. dette bestrides. påståede overtrædelser af kontraktlige forpligtelser er i sig selv ikke tilstrækkeligt til at danne grundlag for nedlæggelse af påbud eller forbud, jfr. u2016.301s, og derfor må l&f henvises til at anlægge en almindelig civil sag. konkurrenceret: såfremt de kontraktlige forpligtelser måtte omfatte et krav om slagtning er vilkåret her- om i strid med konkurrenceretten og ugyldigt. der er indleveret en klage til forbruger- og konkurrencestyrelsen (te26), som er under behandling. nærværende sag kan udsættes på styrelsens behandling af sagen, jfr. rpl § 419, nr.
  15. vilkår om slagtning er i strid med såvel forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, jfr. konkurrencelovens § 6/teuf artikel 101, som forbuddet mod misbrug af en domine- rende stilling, jfr. konkurrencelovens § 11/teuf artikel
  16. vilkår om slagtning savner en objektiv begrundelse, når generne i avlssvin i racerne dansk landrace, dansk yorkshire og dansk duroc ikke tilhører l&f. ad 2: bod´s adfærd: det gøres gældende, at bod’s adfærd ikke nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud. tværtimod vil et påbud eller forbud påføre bod skade og ulempe, der står i åbenbart misforhold til l&f´s interesser i efter
  17. januar 2018 at beskytte danavl p/s mod konkur- rence. bod og dtl har efter 1, januar 2018 indledt et samarbejde med opsagte avlere og opfor- meringsbesætningsejere svarende til i alt 42 % af de renracede svin i danavl-systemet, der ikke har indgået en aftale med danavl p/s – nu danbred p/s. bod omsætter fra
  18. januar 2018 avlssvin fra de opsagte avls- og opformeringsbesætnin- ger. de orner bod pr.
  19. december 2018 havde opstaldet på ks i udlandet var primært orner fra avlere, der ikke længere er en del af danavl. der er efter
  20. januar 2018 opstal- det nye orner på udenlandske ks-stationer fra disse avlere. der leveres sæd fra de op- staldede orner til de opsagte avlere og opformeringsbesætninger og bod´s kunder. der er ingen konkurrence- eller kundeklausul i aftale om omsætning, og der skal ikke be- tales genafgifter efter aftalernes ophør. l&f har ikke under sagen redegjort nærmere for at bod´s adfærd er uretmæssig, illoyal og snyltende. sikkerhedsstillelse: meddeles der påbud/forbud skal det ske mod sikkerhedsstillelse…” - 41 - for sagsøgte, dtl a/s, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på- standsdokumentet af
  21. april 2018, hvoraf fremgår bl.a.: ”… pkt.
  22. afvisning der henvises til adv. joan vollertsens anbringender i a-01-18 l&f, hvilke tilsvarende gø- res gældende. pkt.
  23. indledende. meddelelse af forbud eller påbud efter

§ 413

kræver, at sagsøger kan godtgøre eller sandsynliggøre: - at sagsøger har den ret, der søges beskyttet ved forbud eller påbud, - at sagsøgtes adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, og - at sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis sagsøger henvises til af afvente tvistens retlige afgørelse. dog kan retten efter

§ 414stk.

2 nægte at meddele påbud, hvis det vil på- føre dtl skade eller ulempe, der står i åbenbart misforhold til l&fs interesse. pkt. 2. ad ” at sagsøger har den ret, der søges beskyttet ved forbud eller påbud” den helt grundlæggende betingelse, førend et forbud eller påbud kan meddeles er, efter det ovenfor anførte, sagsøger har en eksisterende rettighed, som krænkes af sagsøgte. retten kan grundlæggende bestå af enten en lovbestemt rettighed eller en aftalt rettighed. pkt. 2.1. nærmere om lovbeskyttede rettigheder l&f anfører at være ”eneejer af avlssystemet danavl,” herunder bl.a. men ikke begrænset til

  1. i)at være eneejer af unik og hemmelig knowhow
  2. ii)at kunne begrænse brugen af gener fra dyr avlet med danavl gener det bestrides, at der eksisterer sådanne rettigheder for l&f, ligesom det bestrides, at l&f – såvel generelt som overfor dtl – har sådanne rettigheder. l&f er autoriseret stambogs- og registerfører af visse racer, men der ligger ikke heri no- gen ejendomsret eller anden anerkendelse af øvrige rettigheder over de registrerede dyr eller generne til de samme. fødevarestyrelsens afgørelse af 19. marts 2018 bekræfter, at l&f blot er anerkendt som avlsforening eller avlsorganisation, og dermed er forpligtet til at stambogs- og registerfø- re også for virksomheder, der ikke er omfattet af danavl. dermed bekræftes også, at der består en ret for andre end l&fs egne danavl producenter og at der således ingen ejen- domsret til hverken gener eller de nævnte dyr i øvrigt er tilknyttet til registreringen. i øv- - 42 - rigt fastslår samme afgørelse, at l&f ikke må være en privat virksomhed og således ikke må eje eller besidde de rettigheder, som nu ønskes håndhævet. selve eksistensen af de enerettigheder, som l&f påberåber at være eneste ejer af (og som l&f påberåber sig beskyttelse
  3. af)i henhold til gældende lovgivning bestrides, herunder også efter immaterielretlige regler eller markedsføringsretlige regler. den manglende lovgivningsmæssige eksistens af de påberåbte rettigheder understøttes tillige af, at l&f i nyere aftaler med tredjemand – men ikke i de gældende ældre aftaler mellem dtl og l&f – forsøger aftaleretligt at få aftalt disse rettigheder med nye avlere jf. f.eks. aftale om avl (bilag 12 i a02-18) og aftale om opformering (bilag 13 i a-02-18), som dtl ikke har tiltrådt. hvorfor skulle man dog begynde at ville udvide sine aftaler med nye afsnit, hvis ret- tighederne fastslået i disse aftaler allerede var gældende mellem parterne? der er således ikke i lovgivningen fastslået nogen lovbeskyttede rettigheder, tværtimod er der et forbud mod ejerskab af visse af de rettigheder, som nu ønskes håndhævet. pkt. 2.2. nærmere om aftalte rettigheder pkt. 2.2.1. aftale om omsætning dtl og l&f har indgået den i bilag 1 fremlagte aftale om omsætning af 2011. aftale om omsætning indeholder i sig selv ingen regler om nedslagtning eller øvrige reg- ler om begrænsninger i omsætningen ved aftalens ophør og derfor kan der ikke overfor dtl kræves nedslagtning, ligesom øvrige produktionsbegrænsninger som angivet i l&fs påstande er uhjemlede og ikke kan kræves af l&f overfor dtl. hertil bemærkes endvidere, at det i tfl2014.33h (i en sag mellem bod og l&f om for- tolkningen af aftale om omsætning) netop er fastslået, at væsentlige begrænsninger i om- sætteligheden må kræve klar hjemmel i aftalegrundlaget mellem parterne og det var ikke tilstrækkeligt, at det var anført i et bilag til aftale om omsætning mellem parterne eller i det af l&f udarbejdede kontraktsgrundlag for underleverandører. l&f har opsagt aftale om omsætning til ophør per 31.12.2017 og som en konsekvens her- af er alle orner tilhørende dtl, der ikke har nogen aftale med l&f fra denne dato, ikke længere en del af ”danavl” og dermed er dtls orner ikke længere ”danavl-orner.” pkt. 2.2.2. om minimumskrav til aftale om ks-samarbejde – når dtl er ejer af ornerne dtl har ikke videresolgt orner til udenlandske ks stationer, men dtl har ladet en række af deres egne orner – over hvilke dtl til enhver tid har haft ejendomsretten – opstalde og producere hos udenlandske ks-stationer. idet det følger af aftale om omsætning pkt. 2.3. at aftale om k/s samarbejde alene skal være indgået, hvis dtl videresælger danavl-orner, kan l&f ikke, når ikke der er sket videresalg, påberåbe sig minimumskrav til aftale om ks-samarbejde (bilag 2). dette un- derstreges også af aftale om omsætning pkt. 10.6. litra c, hvori det netop angives, at hvis der sælges danavl orner i strid med pkt. 2.3. er det at betragte som væsentlig mislighol- - 43 - delse. de beskyttelseshensyn som minimumskrav til aftale om kssamarbejde (bilag 2) netop stiller ved overdragelser overfor l&fs medkontrahents (dtl) medkontrahent, hvis denne er en selvstændig ejer af orner – er netop forskellig fra de krav der stilles mellem l&f og dtl, når dtl ejer orner. minimumskrav til aftale om ks-samarbejde kan således ikke finde anvendelse på orner, som dtl selv ejer og som følge heraf er ej heller pkt. 10 i minimumskrav til aftale om ks samarbejde gældende. pkt. 2.2.3. om minimumskrav til aftale om ks-samarbejde – når aftalen er uopsagt såfremt minimumskrav til aftale om ks-samarbejde måtte være vedtaget (hvad den ikke
  4. er)for de opstaldede orner tilhørende dtl hos udenlandske ks-stationer gøres det sub- sidiært gældende, at aftalen mellem dtl og ks-stationerne fortsat er uopsagt. l&fs opsigelse af aftalen mellem l&f og dtl udløser ikke ”automatisk” en opsigelse af aftalen mellem dtl og ks-stationen og dtl er ikke ved l&fs opsigelse af dtl uden ud- trykkelig hjemmel forpligtet til at opsige aftalen mellem dtl og ks-stationen. dette er igen et så væsentligt vilkår, at dette udtrykkeligt skulle være fastslået i kontrak- ten mellem l&f og dtl, hvis det skal kunne påberåbes jf. princippet i tfl2014.33h. bestemmelserne i pkt. 11 om ophør i minimumskrav til aftale om ks-samarbejde finder således ikke anvendelse i den foreliggende situation, hvor aftalen mellem dtl og ks sta- tionen ikke er ophørt. pkt. 2.2.4. om minimumskrav til aftale om ks-samarbejde – om fortolkning af pkt. 11. såfremt minimumskrav til aftale om ks-samarbejde måtte være vedtaget (hvad den ikke
  5. er)og såfremt bestemmelserne i pkt. 11 om ophør måtte finde anvendelse uagtet at afta- len mellem dtl og ks stationen ikke er opsagt (hvad den ikke gør), gøres det endelig gældende, at bestemmelsen i pkt. 11.4. skal fortolkes i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i pkt. 11, indskrænkende og efter formålet. samtlige bestemmelser inden pkt. 11.4 vedrører ophævelse grundet ks stationens mislig- holdelse, enten grundet købsforbud for ks stationen (pkt. 11.1. og pkt. 11.3.) eller ved væsentlig misligholdelse (pkt.11.2) og pkt. 11.4. (om slagtning og destruktion) skal læses i sammenhæng med pkt. 11.1-11.3. og derfor alene gælde ved ks stationens misligholdel- se, hvilken ikke er aktuel i den konkrete situation. dernæst fremgår det af pkt. 11.5., at hvis ks stationens medkontrahent, her dtl, mislig- holder, er ks stationen fortsat berettiget til at opretholde sin produktion hvis der indgås en ny aftale med en danden dansk forhandler inden 30 dage efter misligholdelsen. også denne bestemmelse vedrører misligholdssituation. til forskel herfra foreligger der i denne tvist en opsigelse fra l&f – altså en fuldstændig anderledes situation end de situationer som beskrives som ophør i pkt. 11.1-11.3 samt pkt. 11.5. bestemmelsen i pkt. 11.4. kan ikke påberåbes af l&f, ligesom dtl ikke overfor l&f er forpligtet til at håndhæve bestemmelsen overfor ks stationen. dette gælder særligt når dtl og ks stationen er enige om at aftale om minimumsvilkår til ks samarbejde ikke skal opsiges mellem dtl og ks stationen. - 44 - pkt. 2.2.5 om licens når således enhver forståelse af kontraktsgrundlaget skal fortolkes således, at der ingen pligt til omsættelighedsindskrænkninger består i henhold til kontrakten, var det hen- sigtsmæssigt om hele kontraktsgrundlaget skulle fortolkes som en ”licensaftale” – i øvrigt en aftaleform som intetsteds i det omfattende gældende aftalegrundlag nævnes som en mulighed eller som retsvirkningerne nærmere beskrives. det bestrides at aftalen er, eller kan fortolkes som, en licensaftale, ligesom det bestrides at der hvis det var en licensaftale (hvad det ikke
  6. er)vil det skulle medføre, at pkt. 11.4. i mi- nimumsvilkår eller nogle af de øvrige påstande der er nedlagt vil kunne anses for gæl- dende som aftalte eller som udfyldende ret. pkt. 3. ad ”at sagsøgtes adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud” og ”sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis sagsøger henvises til af afven- te tvistens retlige afgørelse.” pkt. 3.1. u.2016.301s påståede overtrædelser af kontraktsretlige forpligtelser er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at danne grundlag for nedlæggelse af påbud eller forbud jf. u.2016.301s og derfor må l&f henvises til at anlægge en almindelig civil sag. pkt. 3.2. øvrige bemærkninger sagsøgtes adfærd nødvendiggør ikke, at der meddeles forbud eller påbud. tværtimod – og helt i overensstemmelse med dtls mangeårige praksis – anvendes de tidligere danavl orner fortsat, ligesom de fortsat udskiftes i samme tempo som hidtil. det forventes derfor, at samtlige tidligere danavl orner er udfaset i juli / august 2018 og erstattet af nye orner, der ikke er og aldrig har været danavl orner. hele denne sag vil – efter anke – slet ikke være afgjort på det tidspunkt hvor virkelighe- den har overhalet juraen og hvor behovet for et forbud de facto er ophørt(!) pkt. 4. øvrige anbringender sagsøgtes retsstilling er tilstrækkelig sikret gennem de almindelige regler om straf og er- statning jf.

§ 414stk.

1. foruden skaden for sagsøgte vil det påvirke hele markedet væsentligt, om sagsøger kun- ne hindre konkurrence fra alle danske udbydere der ikke er omfattet af ”det nye danavl p/s” på markedet, hvorfor tillige konkurrenceretlige synspunkter og samfundsmæssige interesser i et velfungerende marked tilsiger, at retten skal være tilbageholdende, eller i det mindste skærpe kravene til sagsøger bevisbyrde, da et forkert nedlagt forbud kan ha- ve skadevirkninger der væsentligt overstiger sagsøgtes dokumenterbare tab. påstandene er uklare og kan ikke tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse og dermed heller ikke som påstande under nærværende sag. - 45 - måtte der, mod forventning, meddeles forbud eller påbud, skal dette ske mod sikker- hedsstillelse. tvisten er i det hele udtryk for unødvendig bevisførelse, hvilket skal have sagsomkost- ningsmæssige konsekvenser, således at dtl skal tillægges ekstra sagsomkostninger ud- over de sædvanlige og vejledende takster. i øvrigt gøres ethvert anbringende fra bod i a-01-18 i ht. påstandsdokument af 9.4.2018 tillige gældende i denne sag…” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat retten bemærker indledningsvist, at der ikke er grundlag for at afvise landbrug og fødeva- rers nedlagte påstande. retten bemærker herunder, at det på baggrund af de fremlagte op- lysninger i sagen i fornødent omfang konkret er klarlagt hvilke orner, der er omfattet af de nedlagte påstande. der er enighed om, at de orner, der er omfattet af sagen, alle er købt og betalt af henholdsvis breeders og dtl. sagens hovedspørgsmål er, om breeders og dtl i forbindelse med ophøret af alle aftaler med landbrug og fødevarer pr. 31. december 2017 er forpligtet til at slagte, hjemtage eller sælge ornerne til godkendte avlere i danavl-avlssystemet og destruere ornernes sæd. dtl og breeders indgik i henholdsvis 2011 og 2012 en aftale om omsætning med landbrug og fødevarer. af aftalernes punkt 1.3 fremgår, at breeders/ dtl kan købe avlssvin såvel ren- racede som krydsninger fra danavl-besætninger og videresælge disse til købere på nærmere bestemte vilkår. af aftalernes punkt 2.3 fremgår: ”2.3 omsætteren må videresælge danavl-orner… til ks-stationer, hvis

  1. a)den købende ks-station ikke er optaget på vsp’s fortegnelse over ks- stationer med købsforbud. - 46 -
  2. b)omsætteren og ks-stationen har underskrevet aftale om ks-samarbejde og indsendt den underskrevne aftale til vsp inden levering af de solgte dan- avl-orner, jf. pkt. 6.1.” af aftalernes punkt 6.1 fremgår, at dtl og breeders har ret til at indgå aftale om ks- samarbejde mv. på de vilkår, der fremgår af bl.a. minimumsvilkår for aftale om ks- samarbejde. det fremgår af punkt 12 i aftalerne, at minimumsvilkår for aftale om ks- samarbejde indgår som en integreret del af aftalerne, jf. punkt 6.1. aftalerne indeholder ingen regler om nedslagtning eller begrænsninger i omsætningen af købte orner ved aftalens ophør. der fremgår følgende af punkt 11 i ”minimumskrav til aftale om ks-samarbejde”, der er da- teret den 28. november 2014: ”11.0 ikrafttræden og ophør 11.1 aftalen mellem forhandleren og ks-stationen træder i kraft, når parterne har skre- vet under og vsp har modtaget kopi af den underskrevne aftale, men aftalen er til enhver tid betinget af, at ks-stationen ikke er optaget på vsp´s liste over ks- stationer med købsforbud, jf. pkt. 11.3. 11.2 forhandleren skal kunne ophæve aftalen uden varsel, hvis ks-stationen væsentlig misligholder sine forpligtelser efter aftalen eller de bilag og regelsæt, der indgår i aftalen, jf. pkt. 12.0. 11.3 aftalen skal ophøre uden varsel, hvis og når ks-stationen optages på vsp´s forteg- nelse over ks-stationer med købsforbud, eller hvis ks-stationen mister sin offentli- ge godkendelse som ks-station. 11.4 når aftalen ophører, skal alle danavl-orner på ks-stationens ornestationer slagtes, og al tappet men ikke udleveret sæd fra danavl-orner skal destrueres. 11.5 hvis aftalen ophører som følge af forhandlerens misligholdelse, som ikke skyldes ks-stationens forhold, kan ks-stationen fortsætte på i princippet uændrede vilkår, hvis ks-stationen har indgået en ny aftale med en ny danavl-forhandler senest 30 dage efter at have modtaget meddelelse om, at aftalen med forhandleren er ophørt. 11.6 aftalen mellem forhandleren og ks-stationen skal ophøre, hvis og når vsp selv indtræder som aftalepart i forhold til ks-stationen.” hverken dtl eller breeders har videresolgt de af sagen omfattede orner til ks-stationerne, jf. aftale om omsætning punkt 2.3, men det fremgår af de indgåede aftaler mellem ks- - 47 - stationerne og dtl/breeders, at ks-stationerne forpligtede sig til at følge reglerne i ”mini- mumskrav til aftale om ks-samarbejde”. ud fra ordlyden af og den indbyrdes sammenhæng mellem punkt 11.2-11.6 i ”minimums- krav til aftale om ks-samarbejde” finder sø- og handelsretten, at bestemmelsen i punkt 11.4 mest nærliggende må forstås således, at den alene vedrører tilfælde, hvor aftalen mellem forhandleren og ks-stationen ophører som følge af ks-stationens misligholdelse af aftalen, jf. punkt 11.2-11.3, og at bestemmelsen ikke finder anvendelse ved ethvert ophør af aftalen uan- set baggrunden herfor. sø- og handelsretten finder det allerede af den grund hverken godtgjort eller sandsynlig- gjort, at bestemmelsen i punkt 11.4 om slagtning af orner og destruktion af sæd finder an- vendelse på de af breeders/dtl købte orner i den givne situation. sø- og handelsretten finder på den baggrund, at det ikke med den fornødne klarhed fremgår af det ovenfor nævnte aftalegrundlag, at breeders/dtl efter den 31. december 2017 har væ- ret forpligtet til at slagte de købte orner, som de ud fra det oplyste fortsat ejer, og destruere ornernes sæd. sø- og handelsretten finder heller ikke, at landbrug og fødevarer ved det, der i øvrigt er an- ført om etableringen og udviklingsarbejdet med avlssystemet danavl og aftalerne herom, i fornødent omfang har godtgjort eller sandsynliggjort en ret, jf.

§ 413, nr.

1, der medfører, at der kan gives medhold i de nedlagte påstande. det findes herudover hver- ken godtgjort eller sandsynliggjort, at dtl og breeders ved deres adfærd har handlet i strid med reglerne i markedsføringsloven. på den baggrund nægtes landbrug og fødevarers anmodning om forbud og påbud fremme både over for breeders og dtl. - 48 - efter sagernes resultat skal landbrug og fødevarer f.m.b.a/videnscenter for svineproduk- tion betale sagsomkostninger, der alene omfatter omkostninger til advokatbistand, til hen- holdsvis breeders of denmark a/s (a-1-18) og dtl a/s (a-2-18). sagsomkostningsbeløbet fastsættes i begge sager under henvisning til sagernes økonomiske værdi, omfang, karakter og forløb, herunder at hovedforhandlingen strakte sig over 2 dage, til 75.000 kr. thi kendes for ret: a-1-18 landbrug og fødevarer f.m.b.a/videnscenter for svineproduktions anmodning om forbud og påbud nægtes fremme. landbrug og fødevarer f.m.b.a/videnscenter for svineproduktion skal inden 14 dage betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til breeders of denmark a/s. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. a-2-18 landbrug og fødevarer f.m.b.a/videnscenter for svineproduktions anmodning om forbud og påbud nægtes fremme. landbrug og fødevarer f.m.b.a/videnscenter for svineproduktion skal inden 14 dage betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til dtl a/s. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. - 49 - peter møgelvang-hansen peter juul agergaard john tyrrestrup (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.