afsagt den 13. maj 2016 af østre landsrets 2. afdeling

dom afsagt den 13. maj 2016 af østre landsrets 2. afdeling (landsdommerne kaspar linkis, frosell og anders martin jensen (kst.)). 2. afd. nr. b-3802-13: a (advokat bjørn dilou jacobsen, besk.) mod udlændinge-, integrations- og boligministeriet (tidligere justitsministeriet) (kammeradvokaten ved advokat flemming orth) og 2. afd. nr. b-3804-13: b (advokat bjørn dilou jacobsen, besk.) mod udlændinge-, integrations- og boligministeriet (tidligere justitsministeriet) (kammeradvokaten ved advokat flemming orth) og 2. afd. nr. b-856-14: c (advokat bjørn dilou jacobsen, besk.) mod udlændinge-, integrations- og boligministeriet (tidligere justitsministeriet) - 2 - (kammeradvokaten ved advokat flemming orth) b-3802-13 er anlagt ved retten i lyngby den 24. august 2012, b-3804-13 ved københavns byret den 13. august 2012 og b-856-14 ved københavns byret den 7. februar 2014. sagerne er ved kendelser af 3. december 2013 (b-3802-13 og b-3804-13) og 14. april 2014 (b-856- 14) i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til østre landsret, hvor de er behandlet sammen. sagsøgerne, a, b og c, fik henholdsvis i 2006, 2011 og 2008 afslag på deres ansøgninger om dansk indfødsret, fordi de ikke opfyldte kravet i de dagældende indfødsretscirkulærer om dokumentation for danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie (i det følgende benævnt ”sprogkravet mv.”). sagsøgerne har gjort gældende, at de har krav på en økonomisk godtgørelse, fordi det var i strid med danmarks internationale forpligtelser ikke at dispensere fra sprogkravet på grund af deres psykiske lidelser, og fordi begrundelserne for afslagene var mangelfulde i forhold til danmarks internationale forpligtelser. sagsøgerne har herved henvist til forbuddene mod usaglig forskelsbehandling på grund af handicap i den europæiske menneskerettighedskonvention art. 14 sammenholdt med art. 8, fn’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder art. 26 og fn’s konvention om rettigheder for personer med handicap. sagsøgerne har endvidere henvist til kravet i den euro- pæiske konvention om statsborgerret art. 11 om skriftlig begrundelse for afslag på ansøg- ninger om indfødsret. sagsøgerne har nedlagt påstand om, at sagsøgte, udlændinge-, integrations- og boligmini- steriet, skal betale 25.000 kr. til hver af sagsøgerne med procesrente fra sagernes anlæg, subsidiært et mindre beløb skønsmæssigt fastsat af retten. sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse i forhold til alle sagsøgerne, subsidiært frifindelse mod betaling af mindre beløb end påstået af disse. alle sagsøgerne har fri proces. sagsfremstilling - 3 - a kom til danmark fra afghanistan i 1995. han fik i juni 1996 opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2, og i oktober 2001 i medfør af § 7, stk. 1. b, der var statsløs palæstinenser, indrejste efter det oplyste til danmark i 1989 og fik opholdstilladelse. c flygtede efter det oplyste i 2000 fra irak til danmark og fik opholdstilladelse. sagsøgernes ansøgninger om indfødsret blev behandlet efter retningslinjerne i de dagældende cirkulæreskrivelser om naturalisation nr. 9 af 12. januar 2006 og nr. 61 af 22. september 2008 fra det daværende ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. i cirkulære- skrivelsen af 12. januar 2006 anføres blandt andet følgende: ”… nye retningslinjer for naturalisation 1. den 8. december 2005 indgik regeringspartierne venstre og det konservative folkeparti med dansk folkeparti en aftale om indfødsret. ved aftalen fastlægges de fremtidige generelle retningslinjer for integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). aftalen er optrykt som bilag til denne cirkulæreskrivelse. efter aftalens § 30, stk. 1, træder retningslinjerne i kraft den 12. december 2005 og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation indgivet efter ikrafttrædelsen. dog følger det af aftalens § 30, stk. 2, at aftalens kapitel 5 om virkningen af kriminalitet samt aftalens § 24, stk. 3, om dispensation fra betingelserne om danskkundskaber finder anvendelse i forhold til ansøgninger, der allerede er indgivet. ansøgere, hvis ansøgning er indgivet efter ikrafttrædelsen, skal således blandt andet opfylde et krav om bevis for en indfødsretsprøve, der dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. … 3. efter de nye retningslinjer skærpes kravet om dokumentation for en ansøgers danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og hi- storie. ansøgere skal således aflægge og bestå sprogcentrenes prøve i dansk 3 eller en af de i bilag 3 angivne prøver samt aflægge og bestå en indfødsretsprøve, der dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. … aftale om indfødsret: - 4 - det aftales mellem venstre, dansk folkeparti og det konservative folkeparti, at der fastlægges følgende generelle retningslinjer for integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). retningslinjerne offentliggøres. det er samtidig aftalt at iværksætte en udredning af rækkevidden af de forenede nationers konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed samt af mulighederne for at justere praksis med henblik på at begrænse dobbelt statsborgerskab. kapitel 1 indledning efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret uden ved lov. naturalisation beror derfor udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse. lovforslag fremsættes to gange årligt af integrationsministeren. retningslinjerne beskriver de krav, der skal være opfyldt for, at regeringen uden forelæggelse for folketingets indfødsretsudvalg optager en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil derfor enten opfylde kravene i disse retningslinjer eller være optaget på lov- forslaget efter forelæggelse for folketingets indfødsretsudvalg. i forbindelse med folketingets behandling af lovforslagene stemmer aftale- parterne på denne baggrund for regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. myndighederne må ikke i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation eller ved vejledning af personer, der vil indgive en sådan ansøgning, søge at bevirke, at de pågældende frafalder deres ønske om at få ansøgningen behandlet. behandlingen af ansøgninger om indfødsret foregår i to faser. første fase va- retages af integrationsministeriet efter retningslinjerne. anden fase består i folketingets behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse. ved integrationsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. den sagsbehandling, som integrationsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. der er derfor grund til generelt at iagttage for- valtningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisationssagerne. med hensyn til anden fase bemærkes, at integrationsministeriet til brug for folketingets behandling af hvert lovforslag leverer forskellige oversigter om ansøgerne og besvarer udvalgsspørgsmål. disse oplysninger kan danne baggrund for fremsættelse af private ændringsforslag om udtagelse af enkeltpersoner af lovforslaget. kapitel 2 generelle bestemmelser § 1. personer, der opfylder betingelserne i disse retningslinjer for så vidt angår ophold, alder, afkald på hidtidigt statsborgerskab, vandel, forfalden gæld til det - 5 - offentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber og kendskab til danske sam- fundsforhold, dansk kultur og historie optages på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. optagelse er dog betinget af, at ansøgeren afgiver de erklæringer på tro og love, som er nødvendige for folketingets behandling af ansøgningen. … kapitel 7 danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og hi- storie § 24. det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets med- delelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for danskud- dannelsernes prøve i dansk 3 eller en af de i bilag 3 angivne prøver. stk. 2. det er endvidere en betingelse for optagelse på et lovforslag om ind- fødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfunds- forhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve. stk. 3. hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det folketingets indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. fo- relæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til – eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2. 4) stk. 4. de forhold, der er omtalt i stk. 3, skal være dokumenteret ved en er- klæring fra en person med lægefaglig baggrund. ..... det skal fremgå af erklæ- ringen, om behandlingsmulighederne er udtømte, samt om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. … [note 4 til § 24, stk. 3:] integrationsministeriet forudsættes herefter at forelægge spørgsmålet om dispensation fra kravet om danskkundskaber m.v. for indfødsretsudvalget, hvor ansøgeren eksempelvis lider af svære fysiske handicaps (f.eks. mongolisme), er hjerneskadet, blind eller døv, eller har svære psykiske lidelser som (paranoid) skizofreni, en psykose eller en svær depression. integrationsministeriet forudsættes endvidere at meddele afslag til ansøgere, som lider af ptsd – også selvom tilstanden er kronisk, og dette er dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. …” cirkulæreskrivelse om naturalisation nr. 61 af 22. september 2008 fra det daværende ministe- riet for flygtninge, indvandrere og integration indeholder retningslinjer for behandling af ansøgninger om indfødsret, der for så vidt angår det, som er af betydning for nærværende - 6 - sager, i det væsentlige svarer til bestemmelserne i cirkulæreskrivelsen af 12. januar 2006. cirkulæreskrivelsen af 22. januar 2008 gjaldt indtil 15. juni 2013. a den 27. april 2005 ansøgte a om dansk indfødsret. af rapport om as samtale med politiet den 19. maj 2005 til brug for behandlingen af ansøgningen fremgår blandt andet følgende: ”ansøger a mødte den 19. maj 2015 op på herværende politistation, hvor han var blevet tilsagt til samtale. ansøger kom sammen med sin søn ... på 18 år, der også var til stede under samtalen. ansøger kom alene til danmark i 1995. han havde valgt danmark, fordi han havde hørt, at det var søde mennesker, der boede der. ansøgers søn fortalte, at der havde været en udsendelse i fjernsynet i 1995 på dr2 om et skib, der kom fra rusland med 72 personer, som blev sat i vandet mellem polen og tyskland og en af de personer var hans far. da ansøger kom til danmark mødte han sin kones bror, der havde boet her i nogle år. ansøgers søn fortalte, at hans far vidste ikke, at han boede her og at de først mødte hinanden i danmark. ellers havde ansøger dengang ingen familie i danmark. i 1997 kom ansøgers kone og fem børn til danmark som familiesammenføring. ansøger og hans kone har fået yderligere to børn sammen efter, at de er kommet til danmark. ansøgers søn fortalte, at ansøger har afsluttet sin skolegang i afghanistan med 5. klasse, så han kan kun læse lidt. ansøgers søn oplyste, at ansøger i 2003 har købt en grønthandlerforretning i … i … sønnen fortalte, at hans far forstår meget dansk, men har svært ved at udtale det, men p.g.a., at han har forretningen, er han nødt til at tale dansk med kunderne hver dag, og det lærer han en masse af. børnene hjælper til i forretningen, når de kommer fra skole. konen går hjemme, men hjælper også til i forretningen. sønnen fortalte, at hans mor er meget dygtig til dansk. hun har gået længere tid i skole i afghanistan end hans far og har gået på hellerup sprogskole, men stoppede på sprogskolen, da de købte forretningen, så hun har ikke noget bevis på det. sønnen oplyste, at familien klarer sig selv økonomisk. han fortalte desuden, at han selv arbejder i …, men vil gerne senere være med i faderens forretning. den ældste datter går på ungdomsskole og tre af børnene går på …skolen. - 7 - under samtalen kommunikerede jeg mest med ansøger gennem hans søn, som oversatte til dansk. der er vedlagt et brev fra læge kari jørgensen, der forklarer, hvorfor ansøger har svært ved at lære dansk. på forespørgsel om, hvorfor han var rejst ud af landet flere gange, fortalte ansøger og søn, at de var muslimer og var rejst en tur til mekka, som man skal en gang om året og så havde ansøger sin mor i pakistan og hende havde han besøgt nogle gange. ansøger vil gerne være dansk statsborger, da han har tænkt sig at blive boende i danmark og udvide sin forretning. sønnen forklarede, at hvis ansøger får et dansk pas, vil han også nemmere kunne rejse ud og købe varer. ansøger gjort bekendt med, at alle oplysninger er afgivet på tro og love og at det er strafbart at opgive urigtige oplysninger, hvilket han forstod betydningen af.” den omtalte erklæring fra læge kari havsland jørgensen er dateret den 18. maj 2005 og har følgende ordlyd: ”som læge for a, kan jeg herved oplyse at han, pga. hjerneskade som følge efter tortur har meget svært ved at tilegne sig det danske sprog. han har gået til behandling på kas-gentofte psykiatrisk afd. hans diagnose: posttraumatisk stressdisorder. hans psykiske tilstand vurderes som værende stationær, og hans evner til at lære dansk, vurderes til ikke at bedres i årene frem.” den 17. august 2006 skrev indfødsretskontoret i ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration følgende til a: ”i forbindelse med behandlingen af deres ansøgning om indfødsret kan inte- grationsministeriet oplyse, at det som udgangspunkt er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og hi- storie ved bevis for en nærmere angiven prøve. ministeriet kan endvidere oplyse, at det, hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges folketingets indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra kravene om danskkundskaber m.v. forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til – eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravene om danskkundskaber m.v. der henvises til § 24, stk. 3, i cirkulæreskrivelse nr. 9. af 12. januar 2006 om nye retningslinjer for naturali- sation. - 8 - en sådan fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter skal være do- kumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømte, samt om de fremover vil blive i stand til at lære dansk på det krævede niveau. hvis der er særlige fysiske eller psykiske årsager til, at de har særligt vanskeligt ved at lære dansk, bedes de indsende en erklæring som beskrevet ovenfor inden 3 måneder fra datoen for dette brev. erklæringen skal i givet fald indeholde en stillingtagen til sammenhængen mellem deres helbredsmæssige problemer og vanskelighederne ved at lære dansk samt, hvorvidt de fremover vil blive i stand til at lære dansk. ministeriet vil efter en eventuel modtagelse af erklæringen tage stilling til, om der er grundlag for at forelægge deres ansøgning for folketingets indfødsretsudvalg.” a sendte herefter erklæring af 21. august 2006 fra læge kari havsland jørgensen til ministeriet. den har følgende ordlyd: ”det attesteres herved, at a, som er patient i min praksis, lider af posttraumatisk stressyndrom, som følge af tortur. han har det psykisk så dårligt, at han ikke vil være i stand til at lære dansk.” den 2. marts 2007 meddelte indfødsretskontoret a følgende afslag: ”… de kan ikke blive dansk statsborger nu. begrundelsen herfor er, at de ikke opfylder de gældende krav om dokumentation for danskkundskaber m.v. der er endvidere ikke grundlag for at forelægge deres sag for folketingets ind- fødsretsudvalg, fordi de ikke har dokumenteret at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. ministeriet har ved afgørelsen lagt til grund, at de lider af posttraumatisk be- lastningsreaktion (ptsd). dette er ikke en lidelse af en sådan karakter, at den i sig selv vil kunne danne grundlag for en forelæggelse for folketingets indføds- retsudvalg. nedenfor følger en gennemgang af de faktiske omstændigheder og de ret- ningslinjer, der er af betydning for sagen samt reglerne for genoptagelse. faktiske omstændigheder af betydning for sagen - 9 - de har den 28. april 2005 indgivet ansøgning om dansk indfødsret ved natura- lisation. de har ikke indsendt bevis for en prøve i dansk. de har efterfølgende med henblik på at opnå dispensation fra sprogkravet ind- sendt erklæringer af 21. august 2006 og 15. maj 2005 [rettelig 18. maj 2005] fra læge kari havsland jørgensen. det fremgår af erklæringerne, at de lider af posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd) som følge af tortur. retningslinjer af betydning for sagen for at blive dansk statsborger skal man efter de hidtil gældende retningslinjer have bevis for en af de prøver i dansk m.v., der er anført på vedlagte gule in- formationsark, som supplerer bestemmelsen i retningslinjernes § 25, stk. 1, jf. vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002. ministeriet kan oplyse, at der den 8. december 2005 er indgået en ny aftale om indfødsret. aftalen fastlægger de fremtidige generelle retningslinjer for inte- grationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (na- turalisation). der henvises til vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om nye retningslinjer for naturalisation. efter aftalen træder de nye retningslinjer i kraft den 12. december 2005 og gælder for behandlingen af ansøgninger om naturalisation indgivet fra og med denne dato. for ansøgninger indgivet inden den 12. december 2005 finder bestemmelserne i cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse fortsat anvendelse. dog finder kapitel 5 (§§ 19-21) om kriminalitet og § 24, stk. 3, om dispensation fra betingelserne om danskkundskaber m.v. i de nye retningslinjer anvendelse, uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse. hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det folketingets indføds- retsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til - eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2. de forhold, der er omtalt i stk. 3, skal være dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. det skal fremgå af erklæringen, om be- handlingsmulighederne er udtømte, samt om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. bestemmelsen medfører, at en erklæring fra en psykolog ikke kan danne grundlag for en forelæggelse for folketingets indfødsretsudvalg. note 4 til aftalens § 24, stk. 3, har følgende ordlyd: - 10 - ”integrationsministeriet forudsættes herefter at forelægge spørgsmålet om dispensation fra kravet om danskkundskaber m.v. for indfødsretsudvalget, hvor ansøgeren eksempelvis lider af svære fysiske handicaps (f.eks. mongolisme), er hjerneskadet, blind eller døv, eller har svære psykiske lidelser som (paranoid) skizofreni, en psykose eller en svær depression. integrationsministeriet forudsættes endvidere at meddele afslag til ansøgere, som lider af ptsd – også selvom tilstanden er kronisk, og dette er dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund.” …” as sag er i forbindelse med retssagen blevet forelagt retslægerådet. følgende spørgsmål blev stillet til rådet: ”spørgsmål a: led sagsøgeren på tidspunktet for integrationsministeriets brev af 2. marts 2007 ..... af ptsd? spørgsmål b: såfremt spørgsmål a besvares bekræftende bedes oplyst, om der var tale om en kronisk lidelse? spørgsmål c: såfremt spørgsmål a besvares bekræftende bedes det oplyst, om sagsøgerens ptsd efter retslægerådets vurdering kan karakteriseres som en meget alvorlig psykisk sygdom? spørgsmål d: giver sagen i øvrigt retslægerådet anledning til bemærkninger?” den 29. januar 2015 udtalte retslægerådet følgende: ”… med sagens tilbagesendelse skal retslægerådet indledningsvis udtale, at de fremsendte akter kun indeholder få, og usystematiske oplysninger om sagsøgers psykiske tilstand. det er ikke muligt at besvare de stillede spørgsmål på det nuværende foreliggende grundlag, hvorved også bemærkes, at rådet alene har modtaget kopi af nogle kortfattede skrivelser vedrørende sagsøger, og ikke hele journaler som anført i rådets skrivelse af 08.08.14. før en eventuel genfremsendelse af sagen, skal rådet henstille til, at der indhentes en psykiatrisk speciallægeerklæring indeholdende en detaljeret beskrivelse af anamnesen, eventuelle belastninger/traumer samt en kronologisk redegørelse for udvikling af psykiatriske symptomer. endvidere bør erklæringen indeholde en nøje gennemgang af især den psykiatriske behandling, sagsøger tidligere har modtaget, herunder hvilke symptomer han frembød, varigheden af - 11 - behandlingskontakten, diagnosen og den givne behandling, en redegørelse for social og kognitiv funktion samt begrundede diagnoser for eventuelle lidelser. …” speciallæge i psykiatri, overlæge, ph.d. jens drachmann bukh har herefter den 7. december 2015 afgivet en psykiatrisk speciallægeerklæring om a med følgende ”resume og vurdering”: ”det drejer sig om en 50-årig mand uden kendt disposition til psykisk lidelse, som har deltaget i krig fra omkring 14 års alderen og i en periode på omkring 7 mdr. har været tilfangetaget, hvorunder han har været udsat for vold. den aktuelle psykiske tilstand er præget af påtrængende erindringer om traumatiske oplevelser, mareridt og kortvarig ”flashbacks” om natten, hyppig uro og anspændthed, forsøg på at undgå erindringer om oplevelserne, irritabilitet, hypervigilitet, træthed og uoverkommelighedsfølelse, angstsymptomer og et generelt meget lavt funktionsniveau. tilstanden findes dermed omfattet af diagnosen: f43.1. posttraumatisk belastningsreaktion. as har modtaget relevant specialist behandling uden væsentlig indvirkning på den psykiske tilstand. der kan ikke peges på yderligere relevante behandlings- muligheder. det fremgår af afslutningsbrev af [25. januar 2011] fra traumaklinikken, psyki- atrisk center gentofte, at as også er fundet at lide af depression på daværende tidspunkt. den retrospektive vurdering heraf er forbundet med usikkerhed, men der er ikke ved den aktuelle undersøgelse fundet sikre holdepunkter for tidligere depression eller andre psykiske lidelser end ovenstående. …” as sag er ikke forelagt retslægerådet på ny. b b, der tidligere havde ansøgt om dansk indfødsret, sendte den 17. maj 2010 til indfødsretskontoret i ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration følgende erklæring af 1. marts 2010 fra speciallæge i psykiatri allan vangtorp: ”… det drejer sig om en 67 årig palæstinenser født i libanon, der er uddannet far- maceut og har arbejdet som sådan i sit hjemland. han har været fængslet i 3 år af - 12 - israelerne mistænkt for plo aktivitet. her har han været udsat for tortur bl.a. med kogende brusebade, cutting, el.shok behandling samt slag på kroppen. siden da har han haft natlige mareridt, og opvågning med skrig, samt hukom- melses og indprentningstab. han har desuden fået høretab og nedsat syn på h. øje efter torturen. han kom til danmark i 1989 som flygtning via røde kors. han har forsøgt at genoptage sit arbejde som farmaceut, dette ville kræve flere års videre uddan- nelse. dette magtede han ikke bl.a. på grund af følgerne efter torturen. i 1996 blev han tilkendt førtidspension på grund af den psykiske tilstand. han har i perioden 1992-93 været i behandling i oasis men var ikke i stand til at klare det terapeutiske tilbud. i 1994 var han i behandling hos psykiatrisk speciallæge (anne schandorff) hvor han blev diagnosticeret som sindssyg med udtalte paranoide forestillinger og hallucinationer. fra 1995-96 var han i be- handling i distriktspsykiatrisk center i greve hvor han fremtrådte anspændt, garderet, forpint og med dårlig kontakt. han var klart paranoid fortolkende og hørelsehallucineret, samt fremtrådte med forsænket stemningsleje. man opfattede hans tilstand som kronificeret, med fortsatte produktive psykotiske symptomer, i form af affektlabilitet og med depressive suicidale impulser. han har nu været i behandling i min klinik siden juni 2009, hvor han stadig er præget af følgerne efter krigsbegivenhederne og den tortur han har været udsat for. han fremtræder med symptomer på en svær depression med suicidale im- pulser trods den iværksatte behandling med relevant antidepressiv medicin m.m. konklusion: det drejer sig således om en palæstinensisk flygtning fra libanon, der er uddannet farmaceut. han har siddet i 3 år i israelsk fængsel og her udsat for voldsom tortur. efterfølgende har han udviklet en kronisk sindssygdom i form af svær depression med paranoide og affektlabile forestillinger samt suicidale impulser for hvilke han har været i behandling dels hos praktiserende speciallæge, dels hos oasis og senere i distriktspsykiatrisk center i greve. han får nu førtidspension pga. sin psykiske lidelse. siden 2009 har han været i behandling i min klinik hvor han fremviser klare tegn på sin sindssygelige depression med lejlighedsvise suicidale impulser – trods relevant behandling. han psykiske lidelse forhindrer, at han vil være i stand til at tilegne sig det danske sprog. på denne baggrund må det anbefales at der dispenseres for sprogkravet pga. de helbredsmæssige problemer, jf. circulære skrivelse ad 12.jan.2006. …” den 2. juni 2010 anmodede b ministeriet om genoptagelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation. den 30. juli 2010 skrev ministeriet til b blandt andet, at ansøgningen ville blive forelagt indfødsretsudvalget. det hedder i ministeriets brev blandt andet: - 13 - ”i forbindelse med behandlingen af deres ansøgning om indfødsret har inte- grationsministeriet modtaget dokumentation for deres helbredsmæssige forhold. de kan på grundlag af de indsendte oplysninger om deres helbredsmæssige forhold alene blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis folketingets indfødsretsudvalg meddeler dispensation. der henvises til ret- ningslinjernes § 24, stk. 3, jf. vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation. det fremgår af § 24, stk. 3, at hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det folketingets indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til – eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2. ministeriet vil på baggrund af ovenstående forelægge deres ansøgning med henblik på indfødsretsudvalgets vurdering af, om der kan meddeles dem di- spensation fra kravet om danskkundskaber. ...” den 10. september 2010 skrev ministeriet blandt andet følgende til b: ”de kan ikke blive dansk statsborger nu. beslutningen er truffet af folketingets indfødsretsudvalg den 26. august 2010. indfødsretsudvalget har således ikke fundet, at der på det foreliggende grundlag i deres tilfælde kan dispenseres fra kravet om danskkundskaber m.v. i ret- ningslinjernes § 24, jf. vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation. integrationsministeriet kan oplyse, at indfødsretsudvalgets afgørelser ikke er omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse af skriftlige afgørelser. integrationsministeriet sikrer dog god forvaltningsskik i hele sagsforløbet i for- bindelse med behandlingen af ansøgninger om indfødsret. såfremt det er muligt, meddeler integrationsministeriet derfor ansøgere om indfødsret en begrundelse for et eventuelt afslag på en ansøgning om indfødsret. da forhandlingerne i indfødsretsudvalget er fortrolige, kan ministeriet dog ikke oplyse nærmere omkring en begrundelse for en afgørelse truffet af ind- fødsretsudvalget. ministeriet kan endvidere oplyse, at indfødsretsudvalgets afgørelse ikke kan påklages til anden myndighed. ...” - 14 - den 12. november 2010 skrev speciallæge i psykiatri allan vangtorp følgende til ministeriet: ”folketingets indfødsretsudvalg traf den 26.08.2010 beslutning om at b ikke på det foreliggende grundlag – dvs. bl.a. psykiatrisk speciallægeerklæring af 1.03.2010 – kunne få dispensation for kravet om danskkundskaber m.v. i den anledning skal jeg herefter præcisere at b har en kronisk sindssygdom i form af en nu ubehandlelig depression med paranoide forestillinger, hallucinatoriske oplevelser og lejlighedsvise suicidale impulser. dette er dokumenteret igennem flere uafhængig af hinanden behandlingsforløb siden 1994. alle behandlingsmulighederne der har været iværksat og gennemprøvet dvs. kognitiv terapi og relevant medicinsk antidepressiv medicin m.v. er udtømte uden der er sket ændringer af den beskrevne tilstand. på denne baggrund forhindrer sygdomstilstanden at b nu og fremover vil være i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau, idet hans klart paranoide og produktive psykotiske fortolkninger ikke gør det muligt for ham at blive i stand til at tilegne sig yderligere kendskab til det danske samfundsforhold og dansk kultur i sådan en grad at han vil kunne gennemføre den særlige indfødsretsprøve. på denne baggrund skal man derfor anmode at ansøgningen igen forelægges indfødsretsudvalget til fornyet vurdering med henblik på dispensation for kravet om danskkundskab m.v. jævnfør circulæreskrivelse af 22.09.2008 § 24. ” den 11. januar 2011 skrev indfødsretskontoret blandt andet følgende til b: ”… ministeriet har den 18. november 2010 modtaget erklæring af 12. november 2010 fra speciallæge i psykiatri, allan vangtorp, hvoraf blandt andet fremgår, at de har en kronisk sindssygdom i form af en nu ubehandlelig depression med paranoide forestillinger, hallucinatoriske oplevelser og lejlighedsvise suicidale impulser. erklæringen af 12. november 2010 indeholder efter ministeriets opfattelse ikke noget afgørende nyt i forhold til den erklæring, som lå til grund for indføds- retsudvalgets beslutning om ikke at meddele dem dispensation fra kravet om danskkundskaber. ministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at forelægge deres an- søgning for folketingets indfødsretsudvalg på ny. ministeriet fastholder derfor afgørelsen af 10. september 2010. …” bs sag er i forbindelse med retssagen blevet forelagt retslægerådet. følgende spørgsmål blev stillet til rådet: - 15 - ”spørgsmål a: led sagsøgeren på tidspunktet for integrationsministeriets brev af 10. september 2010 ..... af én eller flere psykiske lidelser? spørgsmål b: såfremt spørgsmål a besvares bekræftende bedes det oplyst, om der var tale om kronisk(

1. e)lidelse(r)? spørgsmål c: såfremt spørgsmål a besvares bekræftende bedes det oplyst, om sagsøgerens lidelse(
2. r)efter retslægerådets vurdering kan karakteriseres som meget alvorlig(
3. e)psykisk(
4. e)sygdom(me)? spørgsmål d: giver sagen i øvrigt retslægerådet anledning til bemærkninger?” den 29. januar 2015 udtalte retslægerådet følgende: ”med sagens tilbagesendelse skal retslægerådet indledningsvis udtale, at de fremsendte akter kun indeholder få usystematiske og undertiden selvmodsigende oplysninger om sagsøgers psykiske tilstand. det er således ikke muligt at besvare de stillede spørgsmål på det nuværende foreliggende grundlag. før en eventuel genfremsendelse af sagen, skal rådet henstille til, at der indhentes en psykiatrisk speciallægeerklæring indeholdende en detaljeret beskrivelse af anamnesen, eventuelle belastninger/traumer samt en kronologisk redegørelse for udvikling af psykiatriske symptomer. endvidere bør erklæringen indeholde en nøje gennemgang af især den psykiatriske behandling, sagsøger tidligere har modtaget, herunder hvilke symptomer han frembød, varigheden af behandlingskontakten, diagnosen og den givne behandling, en redegørelse for social og kognitiv funktion samt begrundede diagnoser for eventuelle lidelser.” b har efter det oplyste ikke ønsket at medvirke til indhentelsen af en yderligere psykiatrisk speciallægeerklæring. b har for landsretten forklaret blandt andet, at han fik dansk indfødsret med virkning fra den 1. januar 2014 og nu er førtidspensionist. han kom i august 1989 til danmark fra libanon med sin ægtefælle og deres fem børn. han er palæstinenser og havde et libanesisk fremmedpas. han har søgt dansk indfødsret mange gange. efter de første afslag besluttede han sig for at lære dansk, men det påvirkede ham psykisk, at han fik flere og flere afslag. efterhånden fik han det meget dårligt, og han blev sendt til en speciallæge. han kan ikke - 16 - rigtigt huske afslaget i 2010, fordi han da fik meget medicin. hans ægtefælle fik dansk indfødsret omkring 2002 og hans børn, efterhånden som de fyldte 18 år. han har ikke været ude at rejse, siden han kom til danmark. han har et dansk fremmedpas, men kan ikke rejse til de arabiske lande med det. hans ægtefælle og børn har et par gange besøgt deres familie i libanon og saudi arabien. han nåede ikke at besøge sine forældre, før de døde i 1996 og 1998, og heller ikke sin bror, der døde for 4-5 år siden. c c ansøgte i 2007 om indfødsret. i en erklæring af 21. november 2007 fra overlæge boris velander til ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, indfødsretskontoret står der blandt andet følgende: ”på foranledning af ovennævnte skal der herved afgives følgende udtalelse til belysning af helbredsmæssige forhold i forbindelse med c’s ansøgning om dansk statsborgerskab. udtalelsen baserer sig på mit kendskab til c over en årrække samt undersøgelse d. 20.11.07. det drejer sig om en 29-årig mand fra irak. på baggrund af udsættelse for fængsling, vold under det irakiske regime er han flygtet til danmark, hvor han nu har opholdstilladelse. han bor alene i …. undertegnede har fulgt c dels via ansættelse som overlæge i ungdomsafdelingen, amtshospitalet i vordingborg, dels i psykiatrisk speciallægepraksis. c har over årene frembudt tilbagevendende depressioner, angst, flashbackoplevelser, forstyrret nattesøvn og undgåelsesadfærd. over nogle år er der tilkommet hallucinationer på hørelse. der er paranoide forestillinger vedrørende at være efterstræbt. diagnostisk vurderer jeg, at c lider af skizofreni (sindsspaltningssygdom) samt ptsd (svære psykiske følger efter udsættelse for katastrofeagtige oplevelser). aktuelt er han i en intensiv antipsykotisk medicinering i form af seroquel 1000mg. til sovetid, abilify 10mg. morgen samt sovemedicin nimadorm 10mg. til natten og antidepressiv medicin – efexor 75mg. til natten. i forbindelse med c’s ansøgning om statsborgerskab, vil jeg anbefale, at der på baggrund af de helbredsmæssige forhold ses bort fra kravet om sprogfærdigheder samt kendskab til dansk kultur!” - 17 - den 16. december 2008 skrev indfødsretskontoret blandt andet følgende til c: ”de kan ikke blive dansk statsborger nu. beslutningen er truffet af folketingets indfødsretsudvalg den 4. december 2008. indfødsretsudvalget har således ikke fundet, at der på det foreliggende grundlag i deres tilstand kan dispenseres fra kravet om danskkundskaber i retningsliniernes § 24, jf. vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om nye retningslinjer for naturalisation, der finder anvendelse på deres ansøgning. integrationsministeriet kan oplyse, at indfødsretsudvalgets afgørelser ikke er omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse af skriftlige afgørelser. integrationsministeriet sikrer dog god forvaltningsskik i hele sagsforløbet i for- bindelse med behandlingen af ansøgninger om indfødsret. såfremt det er muligt, meddeler integrationsministeriet derfor ansøgere om indfødsret en begrundelse for et eventuelt afslag på en ansøgning om indfødsret. da forhandlingerne i indfødsretsudvalget er fortrolige, kan ministeriet dog ikke oplyse nærmere omkring begrundelse for en afgørelse truffet af indføds- retsudvalget. ministeriet kan endvidere oplyse, at indfødsretsudvalgets afgørelse ikke kan påklages til anden myndighed. ...” efter at cs advokat havde fremsendt yderligere dokumentation for bs psykiske lidelser, skrev indfødsretskontoret den 20. august 2009 blandt andet følgende til advokaten: ”... integrationsministeriet har behandlet deres anmodning om genoptagelse af deres klients ansøgning om dansk indfødsret. deres klient kan ikke blive dansk statsborger nu. begrundelse begrundelsen for ministeriet afgørelse er, at deres klient fortsat ikke opfylder de gældende krav om dokumentation for danskkundskaber. oplysningerne i erklæringerne af 11. oktober 2005 og 20. november 2007 og i speciallægeepikrise af 20. februar 2007 fra speciallæge boris velander, erklæring af 17. april 2009 fra læge birgitte meyer, afgørelse om førtidspension af 5. marts 2007, ressourceprofil samt i psykologudtalelser af 22. oktober 2000, 26. marts - 18 - 2001 og 3. november 2002 kan efter ministeriets opfattelse ikke føre til et andet resultat af deres klients ansøgning om dansk indfødsret. ministeriet har ikke på baggrund heraf fundet grundlag for at forelægge deres klients sag for folketingets indfødsretsudvalg på ny, fordi han ikke har doku- menteret at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. ministeriet har ved afgørelsen lagt til grund, at deres klient lider af posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd) samt skizofreni. dette er ikke lidelser af en sådan karakter, at de i sig selv vil kunne danne grundlag for en forelæggelse for folketingets indfødsretsudvalg. det gælder uanset, at det er oplyst, at disse sygdomme giver sig udslag i paranoide forestillinger, angst, depressioner, mareridt, koncentrations og søvnbesvær. nedenfor følger en gennemgang af de faktiske omstændigheder og de ret- ningslinjer, der er af betydning for sagen samt reglerne for genoptagelse. faktiske omstændigheder af betydning for sagen deres klient ansøgte første gang om dansk indfødsret den 19. juli 2007. ved brev af 16. december 2008 meddelte ministeriet deres klient, at han ikke kunne blive dansk statsborger, fordi han ikke havde indsendt dokumentation for danskkundskaber ved bevis for en af de prøver, som er angivet i de dagældende retningslinjers § 24, stk. 1, jf. tidligere vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om nye retningslinjer for naturalisation. beslutningen blev truffet af folketingets indfødsretsudvalg den 4. december 2008. udvalget fik forelagt erklæringer af 21. november 2007 og af 2. maj 2001 fra speciallæge boris velander, brev af 19. juli 2007 til brug for afhøring til politirapport i forbindelse med ansøgningen om dansk indfødsret samt ud- skrivningsepikrise af 10. oktober 2001 fra centralsygehuset i nykøbing f. de har efterfølgende med henblik på at opnå dispensation for sprogkravet ind- sendt erklæringerne af 11. oktober 2005 og af 20. november 2007 og i spe- ciallægeepikrise af 20. februar 2007 fra speciallæge boris velander, erklæring af 17. april 2009 fra læge birgitte meyer, afgørelse om førtidspension af 5. marts 2007, ressourceprofil samt i psykologudtalelser af 22. oktober 2000, 26. marts 2001 og 3. november 2002. det fremgår blandt andet af erklæringerne, at deres klient lider af posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd) samt skizofreni. endvidere fremgår det af erklæringerne, at disse lidelser giver sig udslag i para- noide forestillinger, angst, depressioner, mareridt, koncentrations og søvnbesvær retningslinjer af betydning for sagen for at blive dansk statsborger skal man efter de gældende retningslinjer, der trådte i kraft den 10. november 2008, dokumentere danskkundskaber ved bevis for - 19 - danskuddannelsernes prøve i dansk 3 bestået med et karaktergennemsnit på mindst 7 (efter 13-skalaen) eller mindst 4 (efter 7-trins-skalaen) eller en af de prøver, der er angivet i bilag 3, som supplerer bestemmelsen i retningslinjernes § 24, stk. 1, jf. vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation, der finder anvendelse på deres anmodning om genoptagelse af deres klients ansøgning, jf. retningslinjernes § 30, stk. 4. deres klient skal endvidere dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve, jf. retnings- linjernes § 24, stk. 2. hvor ganske særlige forhold tager herfor, forelægges det folketingets indføds- retsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til - eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2, jf. herved retningslinjernes § 24, stk. 3. de forhold, der er omtalt i stk. 3, skal efter § 24, stk. 4, være dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømte, samt om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. bestemmelsen medfører, at en erklæring fra en psykolog ikke kan danne grundlag for en forelæggelse for folketingets indfødsretsudvalg. ...” efter at c endnu en gang havde søgt om genoptagelse af indfødsretssagen, meddelte indfødsretskontoret ham den 19. marts 2013, at han ville blive optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse. det blev i den forbindelse oplyst, at sagen havde været forelagt for folketingets indfødsretsudvalg. cs sag er i forbindelse med retssagen blevet forelagt retslægerådet, der i en erklæring af 29. januar 2015 har udtalt følgende: ”med sagens tilbagesendelse skal retslægerådet indledningsvis på baggrund af fremsendte akter om sagsøger udtale, at han er en nu 36-årig mand, der er født i irak. han er opvokset på landet, hvor familien drev landbrug. som barn har sagsøger angiveligt udviklet sig naturligt. skolegangen har været sparsom, men sagsøger har lært at læse og skrive. under uroligheder i hjemlandet har sagsøger været inddraget, men det er uvist, om han har deltaget i egentlige krigshandlinger. han har oplyst, at han har været indsat i fængsel og under fængslingen angiveligt været udsat for tortur. - 20 - fra 2000 har sagsøger haft ophold i danmark, hvor han har opnået asyl. sagsøger blev i 2001 henvist til psykiatrisk afdeling i vordingborg, og bortset fra kortere perioder har han siden været i psykiatrisk behandling, overvejende hos praktiserende speciallæge, men også ved kortere indlæggelser. sagsøgers sociale funktionsevne har vedholdende været svært nedsat. han har ikke formået at deltage i sprogundervisning eller erhvervstræning. han har levet isoleret. retslægerådet skal herefter besvare de stillede spørgsmål således: spørgsmål a led sagsøgeren på tidspunkterne for integrationsministeriets breve af 16. de- cember 2008 ..... og 20. august 2009 ..... af ptsd? for at stille diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd) er det af stor betydning omhyggeligt at beskrive den (eller
5. de)udløsende traumatiske begi- venhed, samt det tidsmæssige forløb i udviklingen af de symptomer, der i henhold til den internationale sygdomsklassifikation who icd 10, ligger til grund for denne diagnose. sådanne oplysninger foreligger ikke i de fremsendte akter, og diagnosen kan derfor ikke stilles med sikkerhed. der er usystematisk beskrevet forekomst af visse af de symptomer, der ses ved posttraumatisk belastningstilstand (ptsd), og det er derfor muligt, at sagsøger lider af denne tilstand, men det er også muligt, at symptomerne må ses som et led i sagsøgers psykiske sygdom, skizofreni. spørgsmål b såfremt spørgsmål a besvares bekræftende bedes det oplyst, om der var tale om en kronisk lidelse? der henvises til besvarelsen af spørgsmål a. spørgsmål c såfremt spørgsmål a besvares bekræftende bedes det oplyst, om sagsøgers ptsd efter retslægerådets vurdering kan karakteriseres som en meget alvorlig psykisk sygdom? vedrørende tilstanden posttraumatisk belastningstilstand (ptsd) henvises til besvarelsen af spørgsmål a. spørgsmål d giver sagen i øvrigt retslægerådet anledning til bemærkninger? retslægerådet skal bemærke, at udtrykket ”alvorlig psykisk sygdom” ikke er af lægefaglig karakter. de forskellige psykiske, og i øvrigt også fysiske, sygdomme og lidelser har forskellig sværhedsgrad, og det beror således på en konkret vurdering af især symptomernes sværhedsgrad og eventuelt også en given patients sociale omstændigheder, i hvilken grad en given sygdom er invaliderende. - 21 - nogle diagnoser anses for mere alvorlige end andre, især på grund af generelt begrænsede behandlingsmuligheder, men sådanne epidemiologiske/statistiske vurderinger kan ikke lægges til grund i vurderingen af konkrete sygdomstilfælde. retslægerådet kan tilslutte sig vurderingen af, at sagsøger lider af skizofreni og har gjort det i en årrække. symptomerne har ud over blandt andet hallucinationer og vrangforestillinger også omfattet skizofreniens såkaldte negative symptomer, det vil blandt andet sige social isolation, tvivlrådighed (ambivalens) og initiativsvækkelse. behandling med antipsykotisk virkende medicin har ikke afgørende kunnet bedre sagsøgeres psykiske helbredstilstand. samlet har de an- førte symptomer været i høj grad invaliderende, også for sagsøgers sociale funktionsevne. ” speciallæge i psykiatri, overlæge, ph.d. jens drachmann bukh har den 21. december 2015 afgivet en psykiatrisk speciallægeerklæring om c med følgende ”resume og vurdering”: ”det drejer sig om en 37-årig mand uden kendt disposition til psykisk lidelse, som i en flerårig periode gentagne gange har været fængslet og udsat for torturlignende forhold og voldelige overgreb. den psykiske tilstand har siden ankomsten til danmark været præget af påtrængende erindringer om disse traumatiske oplevelser, mareridt og genoplevelser af traumerne i vågen tilstand, hvorunder han oplever hallucinatoriske oplevelser på syn og lugt, samt stærkt ubehag og angst ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. desuden er tilstanden præget af konstant psykisk uro og anspændthed, hypervigilitet, søvnbesvær, angstsymptomer, mistroiskhed over for andre mennesker og social isolation. tilstanden findes på den baggrund omfattet af diagnosen: f43.1 posttraumatisk belastningsreaktion. der ses samtidig personlighedstræk, som kan være udtryk for en personlig- hedsændring efter langvarig psykisk belastning, men der anvendes ikke en selvstændig diagnose herfor, idet kriterierne for ovenstående diagnose fortsat er opfyldte. der er tidligere i sygdomshistorien beskrevet vrangforestillinger og taktile hallucinationer, der opfattedes som værende uafhængige af diagnosen post- traumatisk belastningsreaktion. overordnet synes det kliniske billede dog for- eneligt med diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion, og en del af de symptomer, der også kunne tages til indtægt for diagnosen skizofreni, har sandsynligvis været flashback og dissociative fænomener samt en personlig- hedsmæssig tendens til mistroiskhed, som ligeledes ses i forbindelse med eller efter posttraumatiske belastningsreaktioner. det er vanskeligt retrospektivt at afgøre, om denne mistroiskhed har haft egentlig karakter af vrangforestillinger tidligere i forløbet. den konceptuelle afgrænsning mellem svære posttraumatiske tilstande og primære psykotiske lidelser er vanskelig, og det er ikke muligt ud fra en enkelt undersøgelse på de givne vilkår at nå til en endelig afklaring heraf. det kan derfor ikke udelukkes, at tilstanden tidligere har opfyldt kriterierne for skizofreni, men det findes ikke at være tilfældet ved den aktuelle undersøgelse på - 22 - trods af, at yias [c] i en længere periode ikke har været i medicinsk antipsykotisk behandling. yias præsenterer endvidere forestillinger om dyr i huden, der er urealistiske og på trods heraf fastholdes med sikker overbevisning, hvorfor de må karakteriseres om vrangforestillinger; disse vrangforestillinger synes ikke at være forklaret ud fra diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. den psykiske lidelse findes derfor også at opfylde kriterierne for diagnosen: f22.9 paranoid psykose, uspecificeret yias har modtaget behandling hos psykolog og psykiater i form af både sam- talebehandling og relevant medicinsk behandling uden væsentlig indvirkning på den psykiske tilstand, og han har været forsøgt behandlet for posttraumatisk belastningsreaktion i en specialiseret klinik uden resultat. der kan ikke peges på yderligere behandlingsmuligheder, som med overvejende sandsynlighed vil kunne ændre tilstanden.” danmarks folkeretlige forpligtelser den europæiske menneskerettighedskonventions art. 8 er sålydende: ”artikel 8 enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korre- spondance. stk. 2. ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et de- mokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. ” konventionens ordlyd 14 er sålydende: ”artikel 14 nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold. ” fn’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, art. 26, er sålydende: ”artikel 26 alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. i denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskels- behandling af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk - 23 - eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.” den europæiske konvention om statsborgerret, art. 11, er sålydende: ”artikel 11 afgørelser enhver kontraherende stat skal sikre, at afgørelser, der vedrører erhvervelse, bevarelse, fortabelse, generhvervelse eller udstedelse af dokumentation for er- hvervelse af statsborgerret i landet, indeholder skriftlige begrundelser. i den forklarende rapport til den europæiske konvention om statsborgerret anføres følgende om art. 11: “article 11 – decisions 86. all decisions relating to nationality, and not just those following an appli- cation, must contain reasons in writing. as a minimum, legal and factual reasons need to be given. however, the mere registration of cases of ex lege acquisition and loss of nationality do not require reasons to be given in writing. for decisions involving national security, only a minimum amount of information has to be provided. for decisions which were in accordance with the wishes or interests of the individual, for example the granting of the application, a simple notification or the issue of the relevant document will suffice. it was noted that the internal law of some states does not comply with this provision where decisions concerning nationality are taken by parliament.” i fn’s konvention om rettigheder for personer med handicap, der trådte i kraft for danmarks vedkommende den 23. august 2009, er i artikel 18, stk.1, litra a, anført følgende: ”artikel 18 retten til at færdes frit og til statsborgerskab 1. deltagerstaterne skal anerkende retten for personer med handicap til at færdes frit og frit at vælge deres opholdssted samt til statsborgerskab på lige fod med andre, herunder ved at sikre, at personer med handicap:
6. a)har ret til at erhverve og skifte statsborgerskab og ikke vilkårligt eller på grund af handicap fratages deres statsborgerskab, ...” procedure sagsøgerne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokument af 15. februar 2016, hvori blandt andet følgende er anført: - 24 - ”generelt for alle sagsøgerne til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgtes behandling af sagsøgernes ansøgninger om statsborgerskab er i strid med danmarks inter- nationale forpligtelser. som følge heraf har sagsøgerne krav på godtgørelse efter princippet i erstatningsansvarslovens § 26. behandling af sagsøgernes sager er sket ved henholdsvis indfødsretskontoret og indfødsretsudvalget på grundlag af retningslinjer fastlagt i det på daværende tidspunkt gældende indfødsretscirkulære. det fremgår af § 24, stk. 1 i den dagældende cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om nye retningslinjer for naturalisation, at det er en betingelse for optagelse af et lovforslag om statsborgerskab, at ansøger dokumenterer danskkundskaber ved bevis for en særlig danskprøve (dansk 3) eller på tilsvarende vis dokumenterer danskkundskaber. ifølge indfødsretscirkulærets § 24, stk. 3 kan en ansøgning forelægges for ind- fødsretsudvalget, hvor ganske særlige forhold taler herfor, om der kan dispenseres for kravet om danskkundskaber. forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren kan dokumentere at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til – eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde sprogkravet eller kravet om bestået indfødsretsprøve. det fremgår af cirkulærets § 24, stk. 4, at de forhold, der kan medføre forelæg- gelse for indfødsretsudvalget med mulighed for dispensation, ”skal være do- kumenteret ved en erklæring fra en person med en lægefaglig baggrund”. ifølge note 4 til det dagældende indfødsretscirkulæres § 24, stk. 3 forudsættes indfødsretskontoret at forelægge spørgsmålet om dispensation for indfødsrets- udvalget, hvor ansøgeren eksempelvis lider af svære psykiske lidelser, som skizofreni, en psykose eller svær depression. indfødsretskontoret forudsættes endvidere ”at meddele afslag til ansøgere, som lider af ptsd - også selv om tilstanden er kronisk, og dette er dokumenteret ved en erklæring fra en person med en lægefaglig baggrund”. samme regler fremgår af efterfølgende cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation, jf. § 24, stk. 3-4 og note 3 til cirkulæret. det bemærkes, at der i de to efterfølgende indfødsretscirkulærer, henholdsvis cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 og den nugældende cirkulæreskrivelse nr. 10973 af 13. oktober 2015, ikke er en særlig undtagelse i forhold til ansøgere, der lider af ptsd. udgangspunktet siden juni 2013 har således været, at ansøger, der lider af ptsd, skal behandles på samme måde som øvrige ansøgere med fysiske eller psykiske lidelser. det fremgår af forarbejderne til indfødsretsloven, at danmarks internationale forpligtelser forudsættes efterlevet ved folketingets og indfødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk statsborgerskab skal meddeles en ansøger, jf. - 25 - lovforslag l 69, folketingstidende 1998-99, tillæg a, s. 1794. der henvises hertil i højesterets afgørelse af 13. september 2013 om adgang til prøvelse af afslag på statsborgerskab gengivet i ufr 2013.3328h. den europæiske menneskerettighedskonvention (emrk) sikrer ikke direkte en ret til statsborgerskab. det kan dog udledes af praksis ved den europæiske menneskerettighedsdomstol (emd), at et afslag på anmodning om statsborger- skab, der kan karakteriseres som vilkårligt, kan rejse spørgsmål i forhold til konventionens artikel 8 på grund af de følger, som et afslag kan have på den pågældendes privat- og/eller familieliv. såfremt afslaget anses for at udgøre usaglig forskelsbehandling, vil der foreligge en krænkelse af artikel 8 sammen- holdt med artikel 14. jeg henviser til genovese mod malta (klagesag 53124/09), karassev mod finland (klagesag 31414/96) samt til jon fridrik kjølbro: den europæiske menneskerettighedskonvention – for praktikere, jurist- og økonomforbundets forlag