← Danmark

afsagt den 13. maj 2016 af østre landsrets 2. afdeling

dom afsagt den 13. maj 2016 af østre landsrets 2. afdeling (landsdommerne kaspar linkis, frosell og anders martin jensen (kst.)). 2. afd. nr. b-3802-13: a (advokat bjørn dilou jacobsen, besk.) mod udlændinge-, integrations- og boligministeriet (tidligere justitsministeriet) (kammeradvokaten ved advokat flemming orth) og 2. afd. nr. b-3804-13: b (advokat bjørn dilou jacobsen, besk.) mod udlændinge-, integrations- og boligministeriet (tidligere justitsministeriet) (kammeradvokaten ved advokat flemming orth) og 2. afd. nr. b-856-14: c (advokat bjørn dilou jacobsen, besk.) mod udlændinge-, integrations- og boligministeriet (tidligere justitsministeriet) - 2 - (kammeradvokaten ved advokat flemming orth) b-3802-13 er anlagt ved retten i lyngby den 24. august 2012, b-3804-13 ved københavns byret den 13. august 2012 og b-856-14 ved københavns byret den 7. februar 2014. sagerne er ved kendelser af 3. december 2013 (b-3802-13 og b-3804-13) og 14. april 2014 (b-856- 14) i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til østre landsret, hvor de er behandlet sammen. sagsøgerne, a, b og c, fik henholdsvis i 2006, 2011 og 2008 afslag på deres ansøgninger om dansk indfødsret, fordi de ikke opfyldte kravet i de dagældende indfødsretscirkulærer om dokumentation for danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie (i det følgende benævnt ”sprogkravet mv.”). sagsøgerne har gjort gældende, at de har krav på en økonomisk godtgørelse, fordi det var i strid med danmarks internationale forpligtelser ikke at dispensere fra sprogkravet på grund af deres psykiske lidelser, og fordi begrundelserne for afslagene var mangelfulde i forhold til danmarks internationale forpligtelser. sagsøgerne har herved henvist til forbuddene mod usaglig forskelsbehandling på grund af handicap i den europæiske menneskerettighedskonvention art. 14 sammenholdt med art. 8, fn’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder art. 26 og fn’s konvention om rettigheder for personer med handicap. sagsøgerne har endvidere henvist til kravet i den euro- pæiske konvention om statsborgerret art. 11 om skriftlig begrundelse for afslag på ansøg- ninger om indfødsret. sagsøgerne har nedlagt påstand om, at sagsøgte, udlændinge-, integrations- og boligmini- steriet, skal betale 25.000 kr. til hver af sagsøgerne med procesrente fra sagernes anlæg, subsidiært et mindre beløb skønsmæssigt fastsat af retten. sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse i forhold til alle sagsøgerne, subsidiært frifindelse mod betaling af mindre beløb end påstået af disse. alle sagsøgerne har fri proces. sagsfremstilling - 3 - a kom til danmark fra afghanistan i 1995. han fik i juni 1996 opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2, og i oktober 2001 i medfør af § 7, stk. 1. b, der var statsløs palæstinenser, indrejste efter det oplyste til danmark i 1989 og fik opholdstilladelse. c flygtede efter det oplyste i 2000 fra irak til danmark og fik opholdstilladelse. sagsøgernes ansøgninger om indfødsret blev behandlet efter retningslinjerne i de dagældende cirkulæreskrivelser om naturalisation nr. 9 af 12. januar 2006 og nr. 61 af 22. september 2008 fra det daværende ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. i cirkulære- skrivelsen af 12. januar 2006 anføres blandt andet følgende: ”… nye retningslinjer for naturalisation 1. den 8. december 2005 indgik regeringspartierne venstre og det konservative folkeparti med dansk folkeparti en aftale om indfødsret. ved aftalen fastlægges de fremtidige generelle retningslinjer for integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). aftalen er optrykt som bilag til denne cirkulæreskrivelse. efter aftalens § 30, stk. 1, træder retningslinjerne i kraft den 12. december 2005 og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation indgivet efter ikrafttrædelsen. dog følger det af aftalens § 30, stk. 2, at aftalens kapitel 5 om virkningen af kriminalitet samt aftalens § 24, stk. 3, om dispensation fra betingelserne om danskkundskaber finder anvendelse i forhold til ansøgninger, der allerede er indgivet. ansøgere, hvis ansøgning er indgivet efter ikrafttrædelsen, skal således blandt andet opfylde et krav om bevis for en indfødsretsprøve, der dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. … 3. efter de nye retningslinjer skærpes kravet om dokumentation for en ansøgers danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og hi- storie. ansøgere skal således aflægge og bestå sprogcentrenes prøve i dansk 3 eller en af de i bilag 3 angivne prøver samt aflægge og bestå en indfødsretsprøve, der dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. … aftale om indfødsret: - 4 - det aftales mellem venstre, dansk folkeparti og det konservative folkeparti, at der fastlægges følgende generelle retningslinjer for integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). retningslinjerne offentliggøres. det er samtidig aftalt at iværksætte en udredning af rækkevidden af de forenede nationers konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed samt af mulighederne for at justere praksis med henblik på at begrænse dobbelt statsborgerskab. kapitel 1 indledning efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret uden ved lov. naturalisation beror derfor udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse. lovforslag fremsættes to gange årligt af integrationsministeren. retningslinjerne beskriver de krav, der skal være opfyldt for, at regeringen uden forelæggelse for folketingets indfødsretsudvalg optager en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil derfor enten opfylde kravene i disse retningslinjer eller være optaget på lov- forslaget efter forelæggelse for folketingets indfødsretsudvalg. i forbindelse med folketingets behandling af lovforslagene stemmer aftale- parterne på denne baggrund for regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. myndighederne må ikke i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation eller ved vejledning af personer, der vil indgive en sådan ansøgning, søge at bevirke, at de pågældende frafalder deres ønske om at få ansøgningen behandlet. behandlingen af ansøgninger om indfødsret foregår i to faser. første fase va- retages af integrationsministeriet efter retningslinjerne. anden fase består i folketingets behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse. ved integrationsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. den sagsbehandling, som integrationsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. der er derfor grund til generelt at iagttage for- valtningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisationssagerne. med hensyn til anden fase bemærkes, at integrationsministeriet til brug for folketingets behandling af hvert lovforslag leverer forskellige oversigter om ansøgerne og besvarer udvalgsspørgsmål. disse oplysninger kan danne baggrund for fremsættelse af private ændringsforslag om udtagelse af enkeltpersoner af lovforslaget. kapitel 2 generelle bestemmelser § 1. personer, der opfylder betingelserne i disse retningslinjer for så vidt angår ophold, alder, afkald på hidtidigt statsborgerskab, vandel, forfalden gæld til det - 5 - offentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber og kendskab til danske sam- fundsforhold, dansk kultur og historie optages på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. optagelse er dog betinget af, at ansøgeren afgiver de erklæringer på tro og love, som er nødvendige for folketingets behandling af ansøgningen. … kapitel 7 danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og hi- storie § 24. det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets med- delelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for danskud- dannelsernes prøve i dansk 3 eller en af de i bilag 3 angivne prøver. stk. 2. det er endvidere en betingelse for optagelse på et lovforslag om ind- fødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfunds- forhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve. stk. 3. hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det folketingets indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. fo- relæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til – eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2. 4) stk. 4. de forhold, der er omtalt i stk. 3, skal være dokumenteret ved en er- klæring fra en person med lægefaglig baggrund. ..... det skal fremgå af erklæ- ringen, om behandlingsmulighederne er udtømte, samt om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. … [note 4 til § 24, stk. 3:] integrationsministeriet forudsættes herefter at forelægge spørgsmålet om dispensation fra kravet om danskkundskaber m.v. for indfødsretsudvalget, hvor ansøgeren eksempelvis lider af svære fysiske handicaps (f.eks. mongolisme), er hjerneskadet, blind eller døv, eller har svære psykiske lidelser som (paranoid) skizofreni, en psykose eller en svær depression. integrationsministeriet forudsættes endvidere at meddele afslag til ansøgere, som lider af ptsd – også selvom tilstanden er kronisk, og dette er dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. …” cirkulæreskrivelse om naturalisation nr. 61 af 22. september 2008 fra det daværende ministe- riet for flygtninge, indvandrere og integration indeholder retningslinjer for behandling af ansøgninger om indfødsret, der for så vidt angår det, som er af betydning for nærværende - 6 - sager, i det væsentlige svarer til bestemmelserne i cirkulæreskrivelsen af 12. januar 2006. cirkulæreskrivelsen af 22. januar 2008 gjaldt indtil 15. juni 2013. a den 27. april 2005 ansøgte a om dansk indfødsret. af rapport om as samtale med politiet den 19. maj 2005 til brug for behandlingen af ansøgningen fremgår blandt andet følgende: ”ansøger a mødte den 19. maj 2015 op på herværende politistation, hvor han var blevet tilsagt til samtale. ansøger kom sammen med sin søn ... på 18 år, der også var til stede under samtalen. ansøger kom alene til danmark i 1995. han havde valgt danmark, fordi han havde hørt, at det var søde mennesker, der boede der. ansøgers søn fortalte, at der havde været en udsendelse i fjernsynet i 1995 på dr2 om et skib, der kom fra rusland med 72 personer, som blev sat i vandet mellem polen og tyskland og en af de personer var hans far. da ansøger kom til danmark mødte han sin kones bror, der havde boet her i nogle år. ansøgers søn fortalte, at hans far vidste ikke, at han boede her og at de først mødte hinanden i danmark. ellers havde ansøger dengang ingen familie i danmark. i 1997 kom ansøgers kone og fem børn til danmark som familiesammenføring. ansøger og hans kone har fået yderligere to børn sammen efter, at de er kommet til danmark. ansøgers søn fortalte, at ansøger har afsluttet sin skolegang i afghanistan med 5. klasse, så han kan kun læse lidt. ansøgers søn oplyste, at ansøger i 2003 har købt en grønthandlerforretning i … i … sønnen fortalte, at hans far forstår meget dansk, men har svært ved at udtale det, men p.g.a., at han har forretningen, er han nødt til at tale dansk med kunderne hver dag, og det lærer han en masse af. børnene hjælper til i forretningen, når de kommer fra skole. konen går hjemme, men hjælper også til i forretningen. sønnen fortalte, at hans mor er meget dygtig til dansk. hun har gået længere tid i skole i afghanistan end hans far og har gået på hellerup sprogskole, men stoppede på sprogskolen, da de købte forretningen, så hun har ikke noget bevis på det. sønnen oplyste, at familien klarer sig selv økonomisk. han fortalte desuden, at han selv arbejder i …, men vil gerne senere være med i faderens forretning. den ældste datter går på ungdomsskole og tre af børnene går på …skolen. - 7 - under samtalen kommunikerede jeg mest med ansøger gennem hans søn, som oversatte til dansk. der er vedlagt et brev fra læge kari jørgensen, der forklarer, hvorfor ansøger har svært ved at lære dansk. på forespørgsel om, hvorfor han var rejst ud af landet flere gange, fortalte ansøger og søn, at de var muslimer og var rejst en tur til mekka, som man skal en gang om året og så havde ansøger sin mor i pakistan og hende havde han besøgt nogle gange. ansøger vil gerne være dansk statsborger, da han har tænkt sig at blive boende i danmark og udvide sin forretning. sønnen forklarede, at hvis ansøger får et dansk pas, vil han også nemmere kunne rejse ud og købe varer. ansøger gjort bekendt med, at alle oplysninger er afgivet på tro og love og at det er strafbart at opgive urigtige oplysninger, hvilket han forstod betydningen af.” den omtalte erklæring fra læge kari havsland jørgensen er dateret den 18. maj 2005 og har følgende ordlyd: ”som læge for a, kan jeg herved oplyse at han, pga. hjerneskade som følge efter tortur har meget svært ved at tilegne sig det danske sprog. han har gået til behandling på kas-gentofte psykiatrisk afd. hans diagnose: posttraumatisk stressdisorder. hans psykiske tilstand vurderes som værende stationær, og hans evner til at lære dansk, vurderes til ikke at bedres i årene frem.” den 17. august 2006 skrev indfødsretskontoret i ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration følgende til a: ”i forbindelse med behandlingen af deres ansøgning om indfødsret kan inte- grationsministeriet oplyse, at det som udgangspunkt er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og hi- storie ved bevis for en nærmere angiven prøve. ministeriet kan endvidere oplyse, at det, hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges folketingets indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra kravene om danskkundskaber m.v. forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til – eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravene om danskkundskaber m.v. der henvises til § 24, stk. 3, i cirkulæreskrivelse nr. 9. af 12. januar 2006 om nye retningslinjer for naturali- sation. - 8 - en sådan fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter skal være do- kumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømte, samt om de fremover vil blive i stand til at lære dansk på det krævede niveau. hvis der er særlige fysiske eller psykiske årsager til, at de har særligt vanskeligt ved at lære dansk, bedes de indsende en erklæring som beskrevet ovenfor inden 3 måneder fra datoen for dette brev. erklæringen skal i givet fald indeholde en stillingtagen til sammenhængen mellem deres helbredsmæssige problemer og vanskelighederne ved at lære dansk samt, hvorvidt de fremover vil blive i stand til at lære dansk. ministeriet vil efter en eventuel modtagelse af erklæringen tage stilling til, om der er grundlag for at forelægge deres ansøgning for folketingets indfødsretsudvalg.” a sendte herefter erklæring af 21. august 2006 fra læge kari havsland jørgensen til ministeriet. den har følgende ordlyd: ”det attesteres herved, at a, som er patient i min praksis, lider af posttraumatisk stressyndrom, som følge af tortur. han har det psykisk så dårligt, at han ikke vil være i stand til at lære dansk.” den 2. marts 2007 meddelte indfødsretskontoret a følgende afslag: ”… de kan ikke blive dansk statsborger nu. begrundelsen herfor er, at de ikke opfylder de gældende krav om dokumentation for danskkundskaber m.v. der er endvidere ikke grundlag for at forelægge deres sag for folketingets ind- fødsretsudvalg, fordi de ikke har dokumenteret at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. ministeriet har ved afgørelsen lagt til grund, at de lider af posttraumatisk be- lastningsreaktion (ptsd). dette er ikke en lidelse af en sådan karakter, at den i sig selv vil kunne danne grundlag for en forelæggelse for folketingets indføds- retsudvalg. nedenfor følger en gennemgang af de faktiske omstændigheder og de ret- ningslinjer, der er af betydning for sagen samt reglerne for genoptagelse. faktiske omstændigheder af betydning for sagen - 9 - de har den 28. april 2005 indgivet ansøgning om dansk indfødsret ved natura- lisation. de har ikke indsendt bevis for en prøve i dansk. de har efterfølgende med henblik på at opnå dispensation fra sprogkravet ind- sendt erklæringer af 21. august 2006 og 15. maj 2005 [rettelig 18. maj 2005] fra læge kari havsland jørgensen. det fremgår af erklæringerne, at de lider af posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd) som følge af tortur. retningslinjer af betydning for sagen for at blive dansk statsborger skal man efter de hidtil gældende retningslinjer have bevis for en af de prøver i dansk m.v., der er anført på vedlagte gule in- formationsark, som supplerer bestemmelsen i retningslinjernes § 25, stk. 1, jf. vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002. ministeriet kan oplyse, at der den 8. december 2005 er indgået en ny aftale om indfødsret. aftalen fastlægger de fremtidige generelle retningslinjer for inte- grationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (na- turalisation). der henvises til vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om nye retningslinjer for naturalisation. efter aftalen træder de nye retningslinjer i kraft den 12. december 2005 og gælder for behandlingen af ansøgninger om naturalisation indgivet fra og med denne dato. for ansøgninger indgivet inden den 12. december 2005 finder bestemmelserne i cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse fortsat anvendelse. dog finder kapitel 5 (§§ 19-21) om kriminalitet og § 24, stk. 3, om dispensation fra betingelserne om danskkundskaber m.v. i de nye retningslinjer anvendelse, uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse. hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det folketingets indføds- retsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til - eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2. de forhold, der er omtalt i stk. 3, skal være dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. det skal fremgå af erklæringen, om be- handlingsmulighederne er udtømte, samt om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. bestemmelsen medfører, at en erklæring fra en psykolog ikke kan danne grundlag for en forelæggelse for folketingets indfødsretsudvalg. note 4 til aftalens § 24, stk. 3, har følgende ordlyd: - 10 - ”integrationsministeriet forudsættes herefter at forelægge spørgsmålet om dispensation fra kravet om danskkundskaber m.v. for indfødsretsudvalget, hvor ansøgeren eksempelvis lider af svære fysiske handicaps (f.eks. mongolisme), er hjerneskadet, blind eller døv, eller har svære psykiske lidelser som (paranoid) skizofreni, en psykose eller en svær depression. integrationsministeriet forudsættes endvidere at meddele afslag til ansøgere, som lider af ptsd – også selvom tilstanden er kronisk, og dette er dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund.” …” as sag er i forbindelse med retssagen blevet forelagt retslægerådet. følgende spørgsmål blev stillet til rådet: ”spørgsmål a: led sagsøgeren på tidspunktet for integrationsministeriets brev af 2. marts 2007 ..... af ptsd? spørgsmål b: såfremt spørgsmål a besvares bekræftende bedes oplyst, om der var tale om en kronisk lidelse? spørgsmål c: såfremt spørgsmål a besvares bekræftende bedes det oplyst, om sagsøgerens ptsd efter retslægerådets vurdering kan karakteriseres som en meget alvorlig psykisk sygdom? spørgsmål d: giver sagen i øvrigt retslægerådet anledning til bemærkninger?” den 29. januar 2015 udtalte retslægerådet følgende: ”… med sagens tilbagesendelse skal retslægerådet indledningsvis udtale, at de fremsendte akter kun indeholder få, og usystematiske oplysninger om sagsøgers psykiske tilstand. det er ikke muligt at besvare de stillede spørgsmål på det nuværende foreliggende grundlag, hvorved også bemærkes, at rådet alene har modtaget kopi af nogle kortfattede skrivelser vedrørende sagsøger, og ikke hele journaler som anført i rådets skrivelse af 08.08.14. før en eventuel genfremsendelse af sagen, skal rådet henstille til, at der indhentes en psykiatrisk speciallægeerklæring indeholdende en detaljeret beskrivelse af anamnesen, eventuelle belastninger/traumer samt en kronologisk redegørelse for udvikling af psykiatriske symptomer. endvidere bør erklæringen indeholde en nøje gennemgang af især den psykiatriske behandling, sagsøger tidligere har modtaget, herunder hvilke symptomer han frembød, varigheden af - 11 - behandlingskontakten, diagnosen og den givne behandling, en redegørelse for social og kognitiv funktion samt begrundede diagnoser for eventuelle lidelser. …” speciallæge i psykiatri, overlæge, ph.d. jens drachmann bukh har herefter den 7. december 2015 afgivet en psykiatrisk speciallægeerklæring om a med følgende ”resume og vurdering”: ”det drejer sig om en 50-årig mand uden kendt disposition til psykisk lidelse, som har deltaget i krig fra omkring 14 års alderen og i en periode på omkring 7 mdr. har været tilfangetaget, hvorunder han har været udsat for vold. den aktuelle psykiske tilstand er præget af påtrængende erindringer om traumatiske oplevelser, mareridt og kortvarig ”flashbacks” om natten, hyppig uro og anspændthed, forsøg på at undgå erindringer om oplevelserne, irritabilitet, hypervigilitet, træthed og uoverkommelighedsfølelse, angstsymptomer og et generelt meget lavt funktionsniveau. tilstanden findes dermed omfattet af diagnosen: f43.1. posttraumatisk belastningsreaktion. as har modtaget relevant specialist behandling uden væsentlig indvirkning på den psykiske tilstand. der kan ikke peges på yderligere relevante behandlings- muligheder. det fremgår af afslutningsbrev af [25. januar 2011] fra traumaklinikken, psyki- atrisk center gentofte, at as også er fundet at lide af depression på daværende tidspunkt. den retrospektive vurdering heraf er forbundet med usikkerhed, men der er ikke ved den aktuelle undersøgelse fundet sikre holdepunkter for tidligere depression eller andre psykiske lidelser end ovenstående. …” as sag er ikke forelagt retslægerådet på ny. b b, der tidligere havde ansøgt om dansk indfødsret, sendte den 17. maj 2010 til indfødsretskontoret i ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration følgende erklæring af 1. marts 2010 fra speciallæge i psykiatri allan vangtorp: ”… det drejer sig om en 67 årig palæstinenser født i libanon, der er uddannet far- maceut og har arbejdet som sådan i sit hjemland. han har været fængslet i 3 år af - 12 - israelerne mistænkt for plo aktivitet. her har han været udsat for tortur bl.a. med kogende brusebade, cutting, el.shok behandling samt slag på kroppen. siden da har han haft natlige mareridt, og opvågning med skrig, samt hukom- melses og indprentningstab. han har desuden fået høretab og nedsat syn på h. øje efter torturen. han kom til danmark i 1989 som flygtning via røde kors. han har forsøgt at genoptage sit arbejde som farmaceut, dette ville kræve flere års videre uddan- nelse. dette magtede han ikke bl.a. på grund af følgerne efter torturen. i 1996 blev han tilkendt førtidspension på grund af den psykiske tilstand. han har i perioden 1992-93 været i behandling i oasis men var ikke i stand til at klare det terapeutiske tilbud. i 1994 var han i behandling hos psykiatrisk speciallæge (anne schandorff) hvor han blev diagnosticeret som sindssyg med udtalte paranoide forestillinger og hallucinationer. fra 1995-96 var han i be- handling i distriktspsykiatrisk center i greve hvor han fremtrådte anspændt, garderet, forpint og med dårlig kontakt. han var klart paranoid fortolkende og hørelsehallucineret, samt fremtrådte med forsænket stemningsleje. man opfattede hans tilstand som kronificeret, med fortsatte produktive psykotiske symptomer, i form af affektlabilitet og med depressive suicidale impulser. han har nu været i behandling i min klinik siden juni 2009, hvor han stadig er præget af følgerne efter krigsbegivenhederne og den tortur han har været udsat for. han fremtræder med symptomer på en svær depression med suicidale im- pulser trods den iværksatte behandling med relevant antidepressiv medicin m.m. konklusion: det drejer sig således om en palæstinensisk flygtning fra libanon, der er uddannet farmaceut. han har siddet i 3 år i israelsk fængsel og her udsat for voldsom tortur. efterfølgende har han udviklet en kronisk sindssygdom i form af svær depression med paranoide og affektlabile forestillinger samt suicidale impulser for hvilke han har været i behandling dels hos praktiserende speciallæge, dels hos oasis og senere i distriktspsykiatrisk center i greve. han får nu førtidspension pga. sin psykiske lidelse. siden 2009 har han været i behandling i min klinik hvor han fremviser klare tegn på sin sindssygelige depression med lejlighedsvise suicidale impulser – trods relevant behandling. han psykiske lidelse forhindrer, at han vil være i stand til at tilegne sig det danske sprog. på denne baggrund må det anbefales at der dispenseres for sprogkravet pga. de helbredsmæssige problemer, jf. circulære skrivelse ad 12.jan.2006. …” den 2. juni 2010 anmodede b ministeriet om genoptagelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation. den 30. juli 2010 skrev ministeriet til b blandt andet, at ansøgningen ville blive forelagt indfødsretsudvalget. det hedder i ministeriets brev blandt andet: - 13 - ”i forbindelse med behandlingen af deres ansøgning om indfødsret har inte- grationsministeriet modtaget dokumentation for deres helbredsmæssige forhold. de kan på grundlag af de indsendte oplysninger om deres helbredsmæssige forhold alene blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis folketingets indfødsretsudvalg meddeler dispensation. der henvises til ret- ningslinjernes § 24, stk. 3, jf. vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation. det fremgår af § 24, stk. 3, at hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det folketingets indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til – eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2. ministeriet vil på baggrund af ovenstående forelægge deres ansøgning med henblik på indfødsretsudvalgets vurdering af, om der kan meddeles dem di- spensation fra kravet om danskkundskaber. ...” den 10. september 2010 skrev ministeriet blandt andet følgende til b: ”de kan ikke blive dansk statsborger nu. beslutningen er truffet af folketingets indfødsretsudvalg den 26. august 2010. indfødsretsudvalget har således ikke fundet, at der på det foreliggende grundlag i deres tilfælde kan dispenseres fra kravet om danskkundskaber m.v. i ret- ningslinjernes § 24, jf. vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation. integrationsministeriet kan oplyse, at indfødsretsudvalgets afgørelser ikke er omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse af skriftlige afgørelser. integrationsministeriet sikrer dog god forvaltningsskik i hele sagsforløbet i for- bindelse med behandlingen af ansøgninger om indfødsret. såfremt det er muligt, meddeler integrationsministeriet derfor ansøgere om indfødsret en begrundelse for et eventuelt afslag på en ansøgning om indfødsret. da forhandlingerne i indfødsretsudvalget er fortrolige, kan ministeriet dog ikke oplyse nærmere omkring en begrundelse for en afgørelse truffet af ind- fødsretsudvalget. ministeriet kan endvidere oplyse, at indfødsretsudvalgets afgørelse ikke kan påklages til anden myndighed. ...” - 14 - den 12. november 2010 skrev speciallæge i psykiatri allan vangtorp følgende til ministeriet: ”folketingets indfødsretsudvalg traf den 26.08.2010 beslutning om at b ikke på det foreliggende grundlag – dvs. bl.a. psykiatrisk speciallægeerklæring af 1.03.2010 – kunne få dispensation for kravet om danskkundskaber m.v. i den anledning skal jeg herefter præcisere at b har en kronisk sindssygdom i form af en nu ubehandlelig depression med paranoide forestillinger, hallucinatoriske oplevelser og lejlighedsvise suicidale impulser. dette er dokumenteret igennem flere uafhængig af hinanden behandlingsforløb siden 1994. alle behandlingsmulighederne der har været iværksat og gennemprøvet dvs. kognitiv terapi og relevant medicinsk antidepressiv medicin m.v. er udtømte uden der er sket ændringer af den beskrevne tilstand. på denne baggrund forhindrer sygdomstilstanden at b nu og fremover vil være i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau, idet hans klart paranoide og produktive psykotiske fortolkninger ikke gør det muligt for ham at blive i stand til at tilegne sig yderligere kendskab til det danske samfundsforhold og dansk kultur i sådan en grad at han vil kunne gennemføre den særlige indfødsretsprøve. på denne baggrund skal man derfor anmode at ansøgningen igen forelægges indfødsretsudvalget til fornyet vurdering med henblik på dispensation for kravet om danskkundskab m.v. jævnfør circulæreskrivelse af 22.09.2008 § 24. ” den 11. januar 2011 skrev indfødsretskontoret blandt andet følgende til b: ”… ministeriet har den 18. november 2010 modtaget erklæring af 12. november 2010 fra speciallæge i psykiatri, allan vangtorp, hvoraf blandt andet fremgår, at de har en kronisk sindssygdom i form af en nu ubehandlelig depression med paranoide forestillinger, hallucinatoriske oplevelser og lejlighedsvise suicidale impulser. erklæringen af 12. november 2010 indeholder efter ministeriets opfattelse ikke noget afgørende nyt i forhold til den erklæring, som lå til grund for indføds- retsudvalgets beslutning om ikke at meddele dem dispensation fra kravet om danskkundskaber. ministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at forelægge deres an- søgning for folketingets indfødsretsudvalg på ny. ministeriet fastholder derfor afgørelsen af 10. september 2010. …” bs sag er i forbindelse med retssagen blevet forelagt retslægerådet. følgende spørgsmål blev stillet til rådet: - 15 - ”spørgsmål a: led sagsøgeren på tidspunktet for integrationsministeriets brev af 10. september 2010 ..... af én eller flere psykiske lidelser? spørgsmål b: såfremt spørgsmål a besvares bekræftende bedes det oplyst, om der var tale om kronisk(

  1. e)lidelse(r)? spørgsmål c: såfremt spørgsmål a besvares bekræftende bedes det oplyst, om sagsøgerens lidelse(
  2. r)efter retslægerådets vurdering kan karakteriseres som meget alvorlig(
  3. e)psykisk(
  4. e)sygdom(me)? spørgsmål d: giver sagen i øvrigt retslægerådet anledning til bemærkninger?” den 29. januar 2015 udtalte retslægerådet følgende: ”med sagens tilbagesendelse skal retslægerådet indledningsvis udtale, at de fremsendte akter kun indeholder få usystematiske og undertiden selvmodsigende oplysninger om sagsøgers psykiske tilstand. det er således ikke muligt at besvare de stillede spørgsmål på det nuværende foreliggende grundlag. før en eventuel genfremsendelse af sagen, skal rådet henstille til, at der indhentes en psykiatrisk speciallægeerklæring indeholdende en detaljeret beskrivelse af anamnesen, eventuelle belastninger/traumer samt en kronologisk redegørelse for udvikling af psykiatriske symptomer. endvidere bør erklæringen indeholde en nøje gennemgang af især den psykiatriske behandling, sagsøger tidligere har modtaget, herunder hvilke symptomer han frembød, varigheden af behandlingskontakten, diagnosen og den givne behandling, en redegørelse for social og kognitiv funktion samt begrundede diagnoser for eventuelle lidelser.” b har efter det oplyste ikke ønsket at medvirke til indhentelsen af en yderligere psykiatrisk speciallægeerklæring. b har for landsretten forklaret blandt andet, at han fik dansk indfødsret med virkning fra den 1. januar 2014 og nu er førtidspensionist. han kom i august 1989 til danmark fra libanon med sin ægtefælle og deres fem børn. han er palæstinenser og havde et libanesisk fremmedpas. han har søgt dansk indfødsret mange gange. efter de første afslag besluttede han sig for at lære dansk, men det påvirkede ham psykisk, at han fik flere og flere afslag. efterhånden fik han det meget dårligt, og han blev sendt til en speciallæge. han kan ikke - 16 - rigtigt huske afslaget i 2010, fordi han da fik meget medicin. hans ægtefælle fik dansk indfødsret omkring 2002 og hans børn, efterhånden som de fyldte 18 år. han har ikke været ude at rejse, siden han kom til danmark. han har et dansk fremmedpas, men kan ikke rejse til de arabiske lande med det. hans ægtefælle og børn har et par gange besøgt deres familie i libanon og saudi arabien. han nåede ikke at besøge sine forældre, før de døde i 1996 og 1998, og heller ikke sin bror, der døde for 4-5 år siden. c c ansøgte i 2007 om indfødsret. i en erklæring af 21. november 2007 fra overlæge boris velander til ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, indfødsretskontoret står der blandt andet følgende: ”på foranledning af ovennævnte skal der herved afgives følgende udtalelse til belysning af helbredsmæssige forhold i forbindelse med c’s ansøgning om dansk statsborgerskab. udtalelsen baserer sig på mit kendskab til c over en årrække samt undersøgelse d. 20.11.07. det drejer sig om en 29-årig mand fra irak. på baggrund af udsættelse for fængsling, vold under det irakiske regime er han flygtet til danmark, hvor han nu har opholdstilladelse. han bor alene i …. undertegnede har fulgt c dels via ansættelse som overlæge i ungdomsafdelingen, amtshospitalet i vordingborg, dels i psykiatrisk speciallægepraksis. c har over årene frembudt tilbagevendende depressioner, angst, flashbackoplevelser, forstyrret nattesøvn og undgåelsesadfærd. over nogle år er der tilkommet hallucinationer på hørelse. der er paranoide forestillinger vedrørende at være efterstræbt. diagnostisk vurderer jeg, at c lider af skizofreni (sindsspaltningssygdom) samt ptsd (svære psykiske følger efter udsættelse for katastrofeagtige oplevelser). aktuelt er han i en intensiv antipsykotisk medicinering i form af seroquel 1000mg. til sovetid, abilify 10mg. morgen samt sovemedicin nimadorm 10mg. til natten og antidepressiv medicin – efexor 75mg. til natten. i forbindelse med c’s ansøgning om statsborgerskab, vil jeg anbefale, at der på baggrund af de helbredsmæssige forhold ses bort fra kravet om sprogfærdigheder samt kendskab til dansk kultur!” - 17 - den 16. december 2008 skrev indfødsretskontoret blandt andet følgende til c: ”de kan ikke blive dansk statsborger nu. beslutningen er truffet af folketingets indfødsretsudvalg den 4. december 2008. indfødsretsudvalget har således ikke fundet, at der på det foreliggende grundlag i deres tilstand kan dispenseres fra kravet om danskkundskaber i retningsliniernes § 24, jf. vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om nye retningslinjer for naturalisation, der finder anvendelse på deres ansøgning. integrationsministeriet kan oplyse, at indfødsretsudvalgets afgørelser ikke er omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse af skriftlige afgørelser. integrationsministeriet sikrer dog god forvaltningsskik i hele sagsforløbet i for- bindelse med behandlingen af ansøgninger om indfødsret. såfremt det er muligt, meddeler integrationsministeriet derfor ansøgere om indfødsret en begrundelse for et eventuelt afslag på en ansøgning om indfødsret. da forhandlingerne i indfødsretsudvalget er fortrolige, kan ministeriet dog ikke oplyse nærmere omkring begrundelse for en afgørelse truffet af indføds- retsudvalget. ministeriet kan endvidere oplyse, at indfødsretsudvalgets afgørelse ikke kan påklages til anden myndighed. ...” efter at cs advokat havde fremsendt yderligere dokumentation for bs psykiske lidelser, skrev indfødsretskontoret den 20. august 2009 blandt andet følgende til advokaten: ”... integrationsministeriet har behandlet deres anmodning om genoptagelse af deres klients ansøgning om dansk indfødsret. deres klient kan ikke blive dansk statsborger nu. begrundelse begrundelsen for ministeriet afgørelse er, at deres klient fortsat ikke opfylder de gældende krav om dokumentation for danskkundskaber. oplysningerne i erklæringerne af 11. oktober 2005 og 20. november 2007 og i speciallægeepikrise af 20. februar 2007 fra speciallæge boris velander, erklæring af 17. april 2009 fra læge birgitte meyer, afgørelse om førtidspension af 5. marts 2007, ressourceprofil samt i psykologudtalelser af 22. oktober 2000, 26. marts - 18 - 2001 og 3. november 2002 kan efter ministeriets opfattelse ikke føre til et andet resultat af deres klients ansøgning om dansk indfødsret. ministeriet har ikke på baggrund heraf fundet grundlag for at forelægge deres klients sag for folketingets indfødsretsudvalg på ny, fordi han ikke har doku- menteret at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. ministeriet har ved afgørelsen lagt til grund, at deres klient lider af posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd) samt skizofreni. dette er ikke lidelser af en sådan karakter, at de i sig selv vil kunne danne grundlag for en forelæggelse for folketingets indfødsretsudvalg. det gælder uanset, at det er oplyst, at disse sygdomme giver sig udslag i paranoide forestillinger, angst, depressioner, mareridt, koncentrations og søvnbesvær. nedenfor følger en gennemgang af de faktiske omstændigheder og de ret- ningslinjer, der er af betydning for sagen samt reglerne for genoptagelse. faktiske omstændigheder af betydning for sagen deres klient ansøgte første gang om dansk indfødsret den 19. juli 2007. ved brev af 16. december 2008 meddelte ministeriet deres klient, at han ikke kunne blive dansk statsborger, fordi han ikke havde indsendt dokumentation for danskkundskaber ved bevis for en af de prøver, som er angivet i de dagældende retningslinjers § 24, stk. 1, jf. tidligere vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om nye retningslinjer for naturalisation. beslutningen blev truffet af folketingets indfødsretsudvalg den 4. december 2008. udvalget fik forelagt erklæringer af 21. november 2007 og af 2. maj 2001 fra speciallæge boris velander, brev af 19. juli 2007 til brug for afhøring til politirapport i forbindelse med ansøgningen om dansk indfødsret samt ud- skrivningsepikrise af 10. oktober 2001 fra centralsygehuset i nykøbing f. de har efterfølgende med henblik på at opnå dispensation for sprogkravet ind- sendt erklæringerne af 11. oktober 2005 og af 20. november 2007 og i spe- ciallægeepikrise af 20. februar 2007 fra speciallæge boris velander, erklæring af 17. april 2009 fra læge birgitte meyer, afgørelse om førtidspension af 5. marts 2007, ressourceprofil samt i psykologudtalelser af 22. oktober 2000, 26. marts 2001 og 3. november 2002. det fremgår blandt andet af erklæringerne, at deres klient lider af posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd) samt skizofreni. endvidere fremgår det af erklæringerne, at disse lidelser giver sig udslag i para- noide forestillinger, angst, depressioner, mareridt, koncentrations og søvnbesvær retningslinjer af betydning for sagen for at blive dansk statsborger skal man efter de gældende retningslinjer, der trådte i kraft den 10. november 2008, dokumentere danskkundskaber ved bevis for - 19 - danskuddannelsernes prøve i dansk 3 bestået med et karaktergennemsnit på mindst 7 (efter 13-skalaen) eller mindst 4 (efter 7-trins-skalaen) eller en af de prøver, der er angivet i bilag 3, som supplerer bestemmelsen i retningslinjernes § 24, stk. 1, jf. vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation, der finder anvendelse på deres anmodning om genoptagelse af deres klients ansøgning, jf. retningslinjernes § 30, stk. 4. deres klient skal endvidere dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve, jf. retnings- linjernes § 24, stk. 2. hvor ganske særlige forhold tager herfor, forelægges det folketingets indføds- retsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til - eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2, jf. herved retningslinjernes § 24, stk. 3. de forhold, der er omtalt i stk. 3, skal efter § 24, stk. 4, være dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømte, samt om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. bestemmelsen medfører, at en erklæring fra en psykolog ikke kan danne grundlag for en forelæggelse for folketingets indfødsretsudvalg. ...” efter at c endnu en gang havde søgt om genoptagelse af indfødsretssagen, meddelte indfødsretskontoret ham den 19. marts 2013, at han ville blive optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse. det blev i den forbindelse oplyst, at sagen havde været forelagt for folketingets indfødsretsudvalg. cs sag er i forbindelse med retssagen blevet forelagt retslægerådet, der i en erklæring af 29. januar 2015 har udtalt følgende: ”med sagens tilbagesendelse skal retslægerådet indledningsvis på baggrund af fremsendte akter om sagsøger udtale, at han er en nu 36-årig mand, der er født i irak. han er opvokset på landet, hvor familien drev landbrug. som barn har sagsøger angiveligt udviklet sig naturligt. skolegangen har været sparsom, men sagsøger har lært at læse og skrive. under uroligheder i hjemlandet har sagsøger været inddraget, men det er uvist, om han har deltaget i egentlige krigshandlinger. han har oplyst, at han har været indsat i fængsel og under fængslingen angiveligt været udsat for tortur. - 20 - fra 2000 har sagsøger haft ophold i danmark, hvor han har opnået asyl. sagsøger blev i 2001 henvist til psykiatrisk afdeling i vordingborg, og bortset fra kortere perioder har han siden været i psykiatrisk behandling, overvejende hos praktiserende speciallæge, men også ved kortere indlæggelser. sagsøgers sociale funktionsevne har vedholdende været svært nedsat. han har ikke formået at deltage i sprogundervisning eller erhvervstræning. han har levet isoleret. retslægerådet skal herefter besvare de stillede spørgsmål således: spørgsmål a led sagsøgeren på tidspunkterne for integrationsministeriets breve af 16. de- cember 2008 ..... og 20. august 2009 ..... af ptsd? for at stille diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd) er det af stor betydning omhyggeligt at beskrive den (eller
  5. de)udløsende traumatiske begi- venhed, samt det tidsmæssige forløb i udviklingen af de symptomer, der i henhold til den internationale sygdomsklassifikation who icd 10, ligger til grund for denne diagnose. sådanne oplysninger foreligger ikke i de fremsendte akter, og diagnosen kan derfor ikke stilles med sikkerhed. der er usystematisk beskrevet forekomst af visse af de symptomer, der ses ved posttraumatisk belastningstilstand (ptsd), og det er derfor muligt, at sagsøger lider af denne tilstand, men det er også muligt, at symptomerne må ses som et led i sagsøgers psykiske sygdom, skizofreni. spørgsmål b såfremt spørgsmål a besvares bekræftende bedes det oplyst, om der var tale om en kronisk lidelse? der henvises til besvarelsen af spørgsmål a. spørgsmål c såfremt spørgsmål a besvares bekræftende bedes det oplyst, om sagsøgers ptsd efter retslægerådets vurdering kan karakteriseres som en meget alvorlig psykisk sygdom? vedrørende tilstanden posttraumatisk belastningstilstand (ptsd) henvises til besvarelsen af spørgsmål a. spørgsmål d giver sagen i øvrigt retslægerådet anledning til bemærkninger? retslægerådet skal bemærke, at udtrykket ”alvorlig psykisk sygdom” ikke er af lægefaglig karakter. de forskellige psykiske, og i øvrigt også fysiske, sygdomme og lidelser har forskellig sværhedsgrad, og det beror således på en konkret vurdering af især symptomernes sværhedsgrad og eventuelt også en given patients sociale omstændigheder, i hvilken grad en given sygdom er invaliderende. - 21 - nogle diagnoser anses for mere alvorlige end andre, især på grund af generelt begrænsede behandlingsmuligheder, men sådanne epidemiologiske/statistiske vurderinger kan ikke lægges til grund i vurderingen af konkrete sygdomstilfælde. retslægerådet kan tilslutte sig vurderingen af, at sagsøger lider af skizofreni og har gjort det i en årrække. symptomerne har ud over blandt andet hallucinationer og vrangforestillinger også omfattet skizofreniens såkaldte negative symptomer, det vil blandt andet sige social isolation, tvivlrådighed (ambivalens) og initiativsvækkelse. behandling med antipsykotisk virkende medicin har ikke afgørende kunnet bedre sagsøgeres psykiske helbredstilstand. samlet har de an- førte symptomer været i høj grad invaliderende, også for sagsøgers sociale funktionsevne. ” speciallæge i psykiatri, overlæge, ph.d. jens drachmann bukh har den 21. december 2015 afgivet en psykiatrisk speciallægeerklæring om c med følgende ”resume og vurdering”: ”det drejer sig om en 37-årig mand uden kendt disposition til psykisk lidelse, som i en flerårig periode gentagne gange har været fængslet og udsat for torturlignende forhold og voldelige overgreb. den psykiske tilstand har siden ankomsten til danmark været præget af påtrængende erindringer om disse traumatiske oplevelser, mareridt og genoplevelser af traumerne i vågen tilstand, hvorunder han oplever hallucinatoriske oplevelser på syn og lugt, samt stærkt ubehag og angst ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. desuden er tilstanden præget af konstant psykisk uro og anspændthed, hypervigilitet, søvnbesvær, angstsymptomer, mistroiskhed over for andre mennesker og social isolation. tilstanden findes på den baggrund omfattet af diagnosen: f43.1 posttraumatisk belastningsreaktion. der ses samtidig personlighedstræk, som kan være udtryk for en personlig- hedsændring efter langvarig psykisk belastning, men der anvendes ikke en selvstændig diagnose herfor, idet kriterierne for ovenstående diagnose fortsat er opfyldte. der er tidligere i sygdomshistorien beskrevet vrangforestillinger og taktile hallucinationer, der opfattedes som værende uafhængige af diagnosen post- traumatisk belastningsreaktion. overordnet synes det kliniske billede dog for- eneligt med diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion, og en del af de symptomer, der også kunne tages til indtægt for diagnosen skizofreni, har sandsynligvis været flashback og dissociative fænomener samt en personlig- hedsmæssig tendens til mistroiskhed, som ligeledes ses i forbindelse med eller efter posttraumatiske belastningsreaktioner. det er vanskeligt retrospektivt at afgøre, om denne mistroiskhed har haft egentlig karakter af vrangforestillinger tidligere i forløbet. den konceptuelle afgrænsning mellem svære posttraumatiske tilstande og primære psykotiske lidelser er vanskelig, og det er ikke muligt ud fra en enkelt undersøgelse på de givne vilkår at nå til en endelig afklaring heraf. det kan derfor ikke udelukkes, at tilstanden tidligere har opfyldt kriterierne for skizofreni, men det findes ikke at være tilfældet ved den aktuelle undersøgelse på - 22 - trods af, at yias [c] i en længere periode ikke har været i medicinsk antipsykotisk behandling. yias præsenterer endvidere forestillinger om dyr i huden, der er urealistiske og på trods heraf fastholdes med sikker overbevisning, hvorfor de må karakteriseres om vrangforestillinger; disse vrangforestillinger synes ikke at være forklaret ud fra diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. den psykiske lidelse findes derfor også at opfylde kriterierne for diagnosen: f22.9 paranoid psykose, uspecificeret yias har modtaget behandling hos psykolog og psykiater i form af både sam- talebehandling og relevant medicinsk behandling uden væsentlig indvirkning på den psykiske tilstand, og han har været forsøgt behandlet for posttraumatisk belastningsreaktion i en specialiseret klinik uden resultat. der kan ikke peges på yderligere behandlingsmuligheder, som med overvejende sandsynlighed vil kunne ændre tilstanden.” danmarks folkeretlige forpligtelser den europæiske menneskerettighedskonventions art. 8 er sålydende: ”artikel 8 enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korre- spondance. stk. 2. ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et de- mokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. ” konventionens ordlyd 14 er sålydende: ”artikel 14 nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold. ” fn’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, art. 26, er sålydende: ”artikel 26 alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. i denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskels- behandling af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk - 23 - eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.” den europæiske konvention om statsborgerret, art. 11, er sålydende: ”artikel 11 afgørelser enhver kontraherende stat skal sikre, at afgørelser, der vedrører erhvervelse, bevarelse, fortabelse, generhvervelse eller udstedelse af dokumentation for er- hvervelse af statsborgerret i landet, indeholder skriftlige begrundelser. i den forklarende rapport til den europæiske konvention om statsborgerret anføres følgende om art. 11: “article 11 – decisions 86. all decisions relating to nationality, and not just those following an appli- cation, must contain reasons in writing. as a minimum, legal and factual reasons need to be given. however, the mere registration of cases of ex lege acquisition and loss of nationality do not require reasons to be given in writing. for decisions involving national security, only a minimum amount of information has to be provided. for decisions which were in accordance with the wishes or interests of the individual, for example the granting of the application, a simple notification or the issue of the relevant document will suffice. it was noted that the internal law of some states does not comply with this provision where decisions concerning nationality are taken by parliament.” i fn’s konvention om rettigheder for personer med handicap, der trådte i kraft for danmarks vedkommende den 23. august 2009, er i artikel 18, stk.1, litra a, anført følgende: ”artikel 18 retten til at færdes frit og til statsborgerskab 1. deltagerstaterne skal anerkende retten for personer med handicap til at færdes frit og frit at vælge deres opholdssted samt til statsborgerskab på lige fod med andre, herunder ved at sikre, at personer med handicap:
  6. a)har ret til at erhverve og skifte statsborgerskab og ikke vilkårligt eller på grund af handicap fratages deres statsborgerskab, ...” procedure sagsøgerne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokument af 15. februar 2016, hvori blandt andet følgende er anført: - 24 - ”generelt for alle sagsøgerne til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgtes behandling af sagsøgernes ansøgninger om statsborgerskab er i strid med danmarks inter- nationale forpligtelser. som følge heraf har sagsøgerne krav på godtgørelse efter princippet i erstatningsansvarslovens § 26. behandling af sagsøgernes sager er sket ved henholdsvis indfødsretskontoret og indfødsretsudvalget på grundlag af retningslinjer fastlagt i det på daværende tidspunkt gældende indfødsretscirkulære. det fremgår af § 24, stk. 1 i den dagældende cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om nye retningslinjer for naturalisation, at det er en betingelse for optagelse af et lovforslag om statsborgerskab, at ansøger dokumenterer danskkundskaber ved bevis for en særlig danskprøve (dansk 3) eller på tilsvarende vis dokumenterer danskkundskaber. ifølge indfødsretscirkulærets § 24, stk. 3 kan en ansøgning forelægges for ind- fødsretsudvalget, hvor ganske særlige forhold taler herfor, om der kan dispenseres for kravet om danskkundskaber. forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren kan dokumentere at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til – eller have rimelig udsigt til – at kunne opfylde sprogkravet eller kravet om bestået indfødsretsprøve. det fremgår af cirkulærets § 24, stk. 4, at de forhold, der kan medføre forelæg- gelse for indfødsretsudvalget med mulighed for dispensation, ”skal være do- kumenteret ved en erklæring fra en person med en lægefaglig baggrund”. ifølge note 4 til det dagældende indfødsretscirkulæres § 24, stk. 3 forudsættes indfødsretskontoret at forelægge spørgsmålet om dispensation for indfødsrets- udvalget, hvor ansøgeren eksempelvis lider af svære psykiske lidelser, som skizofreni, en psykose eller svær depression. indfødsretskontoret forudsættes endvidere ”at meddele afslag til ansøgere, som lider af ptsd - også selv om tilstanden er kronisk, og dette er dokumenteret ved en erklæring fra en person med en lægefaglig baggrund”. samme regler fremgår af efterfølgende cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation, jf. § 24, stk. 3-4 og note 3 til cirkulæret. det bemærkes, at der i de to efterfølgende indfødsretscirkulærer, henholdsvis cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 og den nugældende cirkulæreskrivelse nr. 10973 af 13. oktober 2015, ikke er en særlig undtagelse i forhold til ansøgere, der lider af ptsd. udgangspunktet siden juni 2013 har således været, at ansøger, der lider af ptsd, skal behandles på samme måde som øvrige ansøgere med fysiske eller psykiske lidelser. det fremgår af forarbejderne til indfødsretsloven, at danmarks internationale forpligtelser forudsættes efterlevet ved folketingets og indfødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk statsborgerskab skal meddeles en ansøger, jf. - 25 - lovforslag l 69, folketingstidende 1998-99, tillæg a, s. 1794. der henvises hertil i højesterets afgørelse af 13. september 2013 om adgang til prøvelse af afslag på statsborgerskab gengivet i ufr 2013.3328h. den europæiske menneskerettighedskonvention (emrk) sikrer ikke direkte en ret til statsborgerskab. det kan dog udledes af praksis ved den europæiske menneskerettighedsdomstol (emd), at et afslag på anmodning om statsborger- skab, der kan karakteriseres som vilkårligt, kan rejse spørgsmål i forhold til konventionens artikel 8 på grund af de følger, som et afslag kan have på den pågældendes privat- og/eller familieliv. såfremt afslaget anses for at udgøre usaglig forskelsbehandling, vil der foreligge en krænkelse af artikel 8 sammen- holdt med artikel 14. jeg henviser til genovese mod malta (klagesag 53124/09), karassev mod finland (klagesag 31414/96) samt til jon fridrik kjølbro: den europæiske menneskerettighedskonvention – for praktikere, jurist- og økonomforbundets forlag

(2010). krænkelse af emrk artikel 14 kræver ikke, at der er sket en krænkelse af den konkrete materielle bestemmelse i konventionen, som den sammenholdes med. det er tilstrækkeligt, at det omstridte forhold må anses for omfattet af den ma- terielle bestemmelse, og at der er fundet usaglig forskelsbehandling sted i relation hertil. fn’s konvention om civile og politiske rettigheder (iccpr) artikel 26 indeholder et selvstændigt ligebehandlingsprincip og forbud mod diskrimination i medlemsstaterne. det fremgår af fn’s menneskerettighedskomités praksis, at forbuddet mod diskrimination blandt andet finder anvendelse i sager om med- delelse af statsborgerskab, se f.eks. vjatseslav v. estonia (ccpr/c81/d1136/2002). det følger af artikel 26’s ordlyd, er de opregnede diskriminationsgrunde ikke udtømmende. forbuddet mod diskrimination anses som følge heraf som et forbud mod enhver form for usaglig forskelsbehandling, herunder usaglig forskelsbehandling på grund af handicap. jeg henviser til manfred nowak: un covenant on civil and political rights. ccpr commentary
(2005)s. 618 og 626-627. den europæiske konvention om statsborgerret fra 1997 pålægger deltagersta- terne at sikre, at afgørelser om statsborgerskab begrundes skriftligt, jf. artikel 11. det fremgår af præmis 86 i den forklarende rapport til konventionen (ets no. 166), at dette betyder, at ansøger som udgangspunkt som minimum har krav på en retlig og faktisk begrundelse ved et afslag. fn’s handicapkonvention blev vedtaget i fn den 13. december 2006 og trådte i kraft i danmark den 23. august 2009. i henhold til artikel 5 i konventionen skal medlemsstaterne forbyde enhver form for diskrimination på grund af handicap. ifølge konventionens artikel 18 skal personer med handicap have lige adgang til statsborgerskab på lige fod med andre, og ved tildeling af statsborgerskab må der ikke ske diskrimination på grund af funktionsnedsættelse. det fremgår endvidere af handicapkonventionen, at deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap. med henblik herpå forpligter - 26 - deltagerstaterne sig til
  1. a)at vedtage alle passende lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger til gennemførelse af de rettigheder, der anerkendes i denne konvention, og
  2. b)at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, til at ændre eller afskaffe eksisterende love, regler, sædvaner og praksis, som indebærer diskrimination af personer med handicap, jf. artikel 4. den danske stat har tiltrådt samtlige konventioner og har ikke taget forbehold i forhold til ovennævnte bestemmelser. disse internationale forpligtelser medfører, at der ved indfødsretskontorets og indfødsretsudvalgets behandling af en ansøgning om statsborgerskab ikke må ske usaglig forskelsbehandling af ansøger på grund af dennes psykiske eller fysiske lidelser. til støtte herfor henvises til eva ersbøll: staten diskriminerer i sager om statsborgerskab, advokaten 2/2009. hvis der meddeles et afslag på statsborgerskab, følger det af den europæiske konvention om statsborgerret, at den danske stat er forpligtet til at give en retlig og faktisk begrundelse for afslaget til ansøger. dette må anses for at gælde, uanset om afgørelsen træffes af indfødsretskontoret eller af indfødsretsudvalget. til støtte herfor henviser jeg til eva ersbøll: indfødsret i international og historisk belysning, djøf
(2008)s.
  1. hvor ptsd har karakter af en langvarig funktionsnedsættelse, må lidelsen anses for at være omfattet af handicapbegrebet, se f.eks. l 188 fremsat den
  2. marts 2010, afsnit 4.
  3. i de almindelige bemærkninger. det følger heraf, at indfødsretsansøgere med alvorlige helbredsproblemer, her- under ptsd, og dertil følgende indlæringsvanskeligheder skal behandles ens i forhold til retten til at få en dispensationsansøgning behandlet af folketingets indfødsretsudvalg. jeg henviser til eva ersbøll: staten diskriminerer i sager om statsborgerskab, advokaten 2/
  4. fn’s menneskerettighedskomité har forholdt sig til en lignende sag mod dan- mark. jeg henviser til communication no. 2001/2010 (16 march-2 april 2015). i sagen meddelte indfødsretskontoret afslag på statsborgerskab som følge af manglende opfyldelse af kravet om danskkundskaber. sagen havde været rundt om indfødsretsudvalget, der på trods af dokumentation for psykisk handicap medførende indlæringsvanskeligheder meddelte afslag på dispensation for sprogkravet. der gives ingen nærmere begrundelse for afslaget, hverken af indfødsretskontoret eller indfødsretsudvalget. komitéen konkluder, at ansøger må anses for at være udsat for diskrimination pga. handicap. komitéen bemærker i den forbindelse, at den manglede begrundelse for afslaget og ansøgers manglende mulighed for at få adgang til oplysninger herom må føre til, at den danske stat ikke kan anses for at have dokumenteret, at afslaget - meddelt på trods af det dokumenterede handicap - var sagligt og baseret på objektive kriterier (”reasonable and objective grounds”). a - 27 - det gøres gældende, at sagsøger i forbindelse med sin ansøgning om statsbor- gerskab som udgangspunkt må anses for at have dokumenteret, at han lider af ptsd og som følge heraf ikke kan formodes at være i stand til at lære dansk. sagsøger bliver af indfødsretskontoret meddelt afslag på sin ansøgning om statsborgerskab den
  5. marts 2007 med den begrundelse, at ansøgere med ptsd forudsættes at blive meddelt afslag, også selv hvor tilstanden er kronisk og dette er dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. i afslaget henvises der til § 24, stk. 3 og note 4 i det dagældende ind- fødsretscirkulære nr. 9 af
  6. januar
  7. det må således formodes, at indfødsretskontoret ikke foretog en konkret og in- dividuel vurdering af graden af sagsøgers psykiske lidelse, men alene af lidelsens karakter. hvis sagsøger havde haft en anden form for psykisk lidelse, må det formodes, at indfødsretskontoret i overensstemmelse med cirkulæreskrivelse nr. 9 af
  8. januar 2006 om § 24, stk. 3, ville have foretaget en konkret og individuel vurdering af, om denne lidelse måtte anses for værende tilstrækkelig alvorlig til forelæggelse for indfødsretsudvalget med mulighed for dispensation for sprogkravet. henset til det dokumenterede handicap og de medfølgende indlæringsvanskeligheder må udgangspunktet være, at sagsøgers ansøgning i så fald burde have været forelagt indfødsretsudvalget og meddelt dispensation fra sprogkravet. da sagsøger opfyldte de øvrige krav til dansk statsborgerskab, burde en korrekt sagsbehandling således som udgangspunkt have ført til sagsøgers meddelelse af dansk statsborgerskab. sagsøgers ansøgning om statsborgerskab blev således ikke behandlet på lige fod med andre ansøgere, der måtte lide af andre former for psykiske lidelser, og sagsøger fik ikke adgang til dispensation for sprogkravet på trods af det do- kumenterede handicap. sagsøger fik ikke oplyst en saglig begrundelse herfor. som flygtning er opnåelse af dansk statsborgerskab særlig vigtigt for sagsøger, særlig i forhold til sagsøgers sociale identitet og muligheder for at rejse i udlandet med et dansk pas. det gøres på grundlag heraf gældende, at indfødsretskontorets afslag af
  9. marts 2007 må anses for at udgøre et indgreb i sagsøgers ret til et privatliv efter emrk artikel 8, stk.
  10. da indgrebet ikke ses at være sagligt begrundet, må indfødsretskontorets behandling af sagsøgers ansøgning om statsborgerskab anses for at udgøre diskrimination på grund af handicap i strid med emrk artikel 8 sammenholdt med artikel
  11. indfødsretskontorets afslag af
  12. marts 2007 må som følge heraf tillige anses for at udgøre en krænkelse af ligebehandlingsprincippet i iccpr artikel
  13. c og b det gøres gældende, at sagsøgerne i forbindelse med deres ansøgninger om statsborgerskab som udgangspunkt må anses for at have dokumenteret, at de lider af alvorlige og kroniske psykiske lidelser, der medfører, at de ikke kan opfylde - 28 - kravet om danskkundskaber som følge heraf. efter det i international ret anerkendte ligebehandlingsprincip og forbud mod diskrimination burde sagsø- gerne derfor have været meddelt dispensation for sprogkravet. på trods heraf bliver sagsøgerne meddelt afslag på dispensation fra sprogkravet. for c’s vedkommende blev dette udmøntet i indfødsretskontorets afgørelser af henholdsvis
  14. december 2008 og
  15. august
  16. b’s vedkommende blev dette udmøntet i indfødsretskontorets afgørelser af
  17. september 2010 og
  18. januar
  19. hverken indfødsretskontoret eller indfødsretsudvalget er fremkommet med en nærmere begrundelse for, hvorfor sagsøgernes dokumenterede psykiske lidelser ikke kunne medføre dispensation for kravet om danskkundskaber. det er derfor ikke muligt at vurdere nærmere, hvorfor sagsøgerne ikke blev meddelt dispensation for sprogkravet i overensstemmelse med deres rettigheder efter ligebehandlingsprincippet. som flygtninge har opnåelse af dansk statsborgerskab været særligt vigtig for sagsøgerne, særlig i forhold til sagsøgernes sociale identitet og muligheder for at rejse i udlandet med et dansk pas. det gøres på grundlag heraf gældende, at indfødsretskontorets og indfødsrets- udvalgets behandling af sagsøgernes ansøgninger om statsborgerskab må anses for at udgøre et indgreb i sagsøgernes ret til et privatliv efter emrk artikel 8, stk.
  20. da indgrebene ikke ses at være sagligt begrundet må indfødsretskontorets og indfødsretsudvalgets sagsbehandling anses for at udgøre diskrimination på grund af handicap i strid med emrk artikel 8 sammenholdt med artikel
  21. indfødsretskontorets og indfødsretsudvalgets sagsbehandling må som følge heraf tillige anses for at udgøre en krænkelse af ligebehandlingsprincippet i iccpr artikel
  22. det gøres endvidere gældende, at den manglende begrundelse i forbindelse med sagsbehandlingen må anses for at være i strid med begrundelseskravet som fastlagt i artikel 11 i den europæiske konvention om statsborgerret. afslagene på bs ansøgning om statsborgerskab er sket efter danmarks tiltrædelse af handicapkonvention den
  23. august
  24. med henvisning hertil gøres det endvidere gældende, at indfødsretskontorets og indfødsretsudvalgets sagsbehandling af bs ansøgning om statsborgerskab må anses for at udgøre en krænkelse af handicapkonventionens artikel 4, 5 og artikel
  25. godtgørelse til støttet for påstanden om betaling af kr. 25.000 til sagsøgerne gøres det gæl- dende, at henholdsvis indfødsretskontorets og indfødsretsudvalgets behandling af sagsøgernes ansøgning om statsborgerskab må anses for en retsstridig krænkelse - 29 - af en sådan karakter, at sagsøgerne har krav på godtgørelse efter princippet i erstatningsansvarslovens §
  26. erstatningsansvarslovens § 26 skal fortolkes i overensstemmelse med emrk artikel 13 om retten til et effektivt retsmiddel, sammenholdt med artikel 41, der indeholder emd’s hjemmel til at tilkende en passende erstatning til personer, der har været udsat for en krænkelse af emrk, jf. højesterets dom af
  27. juni 2011, optrykt i ufr 2011.
  28. retten til et effektivt retsmiddel forudsætter, at der sker en passende oprejsning ved de nationale domstole, og det gøres gældende, at dette omfatter retten til en godtgørelse for ikke økonomisk skade til sagsøgerne. kravet på godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 finder endvidere støtte i præamblen til fn’s handicapkonvention, hvorefter deltagerstaterne anerkender, at diskrimination af en person på grund af handicap er en krænkelse af det enkelte menneskes naturlige værdighed, jf. litra h. kravet er skønsmæssigt fastsat ud fra en samlet vurdering af de konkrete om- stændigheder sammenholdt med dansk og international retspraksis om godtgørelse og erstatning i relation til en menneskerettighedskrænkelse. der henvises som eksempler til ufr 2011.2695h, peck mod storbritannien, dom af
  29. januar 2004 (appl. no. 44647/98), d.h. og andre mod tjekkiet, dom af
  30. november 2007 (appl. no. 57325/00) og andrejeva mod letland, dom af
  31. februar 2009 (appl. no. 55707/00) ..... ” sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sagsøgtes påstandsdo- kument af
  32. februar
  33. i påstandsdokumentet er blandt andet anført følgende: ”… om faktum: de fremkomne speciallægeerklæringer godtgør, at sagsøgerne a og c lider af posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd), b tillige af paranoid psykose, uspecificeret. det fremgår ikke med fuldstændig tydelighed, hvorledes disse lidelser påvirker de to sagsøgeres indlæringsevne, herunder evnen til at tilegne sig et nyt sprog. særligt for så vidt angår a må det dog på grundlag af speciallægeerklæringen lægges til grund, at hans generelle funktionsniveau er lavt. det er imidlertid først med fremkomsten af de omhandlede speciallægeerklæ- ringer, at de to sagsøgere har godtgjort overhovedet at lide af langvarige psykiske funktionsnedsættelser. retslægerådet har således vedrørende begge disse sagsøgere udtalt, at det ved sagernes fremsendelse til rådet foreliggende lægelige materiale, som var identisk med det, der forelå ved behandlingen af sagsøgernes ansøgninger om statsborgerskab, ikke muliggjorde besvarelse af de stillede spørgsmål om psykiske lidelser hos sagsøgerne. - 30 - vedrørende sagsøgeren b har retslægerådet ligeledes i brev af
  34. januar 2015 oplyst, at de foreliggende lægelige oplysninger ikke gør det muligt at besvare de stillede spørgsmål og anbefalet, at der indhentes en psykiatrisk speciallægeerklæring. sagsøgeren har ikke villet medvirke hertil, og det kan herefter bevismæssigt lægges til grund, at han ikke har godtgjort at lide af posttraumatisk belastningsreaktion eller anden alvorlig, kronisk psykisk lidelse. det gøres på den baggrund gældende, at ingen af sagsøgerne på tidspunktet for afslagene på deres ansøgninger om dansk statsborgerskab – og sagsøgeren b ej heller nu – havde påvist omstændigheder som kunne begrunde, at de ikke ville være i stand til at opfylde de almindelige betingelser for optagelse på forslag til lov om indfødsrets meddelelse (indfødsretsprøve og danskprøve). det gøres endvidere gældende, at de symptomer, der beskrives i speciallægeer- klæringerne af henholdsvis
  35. december 2015 og
  36. december 2015 ikke do- kumenterer, at de to sagsøgeres lidelse, posttraumatisk belastningsreaktion, har en så alvorlig og indgribende karakter, at den nødvendigvis må sidestilles med downs syndrom, skizofreni mv., jf. note 3 til dagældende indfødsretsaftale (cirkulære nr. 61 af
  37. september 2008). om dansk ret: det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. ved indfødsretsloven er det defineret, hvem der har dansk stats- borgerskab fra fødslen, ligesom loven regulerer en række tilfælde, hvor af- grænsede grupper af udlændinge under visse nærmere betingelser kan opnå dansk statsborgerskab. for ansøgere, der ikke er omfattet af indfødsretslovens kriterier, kan statsbor- gerskab alene opnås ved optagelse på de for tiden to årlige love om indfødsrets meddelelse, jf. indfødsretslovens §
  38. dette er tilfældet for alle sagsøgerne i denne sag. personer, som ikke opfylder kravene i indfødsretsloven, har således intet retskrav på at blive dansk statsborger, men kan alene opnå dette gennem den almindelige politiske lovgivningsproces, der fører frem til vedtagelse af en lov om indfødsrets meddelelse. det bestrides, at der findes omstændigheder, hvorunder folketinget har pligt til at vedtage en lov med et bestemt indhold, herunder at meddele bestemte personer eller grupper indfødsret. generelle betragtninger om ligebehandling, bistand til syge og handicappede mv. kan ikke føre til, at folketinget eller dets flertal er forpligtet til ved lov at imødekomme en ansøgning om statsborgerskab, jf. tillige princippet i grundlovens §
  39. i den forbindelse bestrides det, at tildeling af indfødsret er en social foranstaltning eller noget, som skal tildeles personer med alvorlige lidelser og handicaps. lovgivningsmagten kan vælge at gøre tildeling af indfødsret afhængig af andre kriterier, f.eks. dokumentation af tilknytning til arbejdsmarkedet eller lignende. - 31 - der er således intet, der forhindrer et folketingsflertal i at indgå en politisk aftale om krav til ansøgere om dansk statsborgerskab og herunder om kriterier for at dispensere fra disse krav. der kan herunder ikke pålægges folketingets medlemmer en pligt til i den forbindelse at undlade at opstille forskellige kriterier for personer, som lider af forskellige handicaps, psykiske sygdomme mv. for fuldstændighedens skyld bestrides det, at det kan udgøre diskrimination af personer med en bestemt psykisk lidelse, at de behandles anderledes end personer med andre lidelser. diskrimination ville alene foreligge, hvis personer med samme diagnose blev behandlet forskelligt, uden at saglige og konkrete grunde talte herfor. det bestrides, at indfødsretsloven eller dens forarbejder har betydning for til- blivelsen af love om indfødsrets meddelelse. det gøres imidlertid gældende, at afslag på statsborgerskab til sagsøgerne er i fuld overensstemmelse med dan- marks internationale forpligtelser, hvorfor der ikke er diskrepans mellem for- valtningen af indfødsretsloven og den politiske aftale om bl.a. kriterierne for dispensation fra betingelserne for optagelse på lov om indfødsrets meddelelse. om den europæiske menneskerettighedskonvention (emrk): retten til statsborgerskab er som det klare udgangspunkt ikke omfattet af ret- tighederne beskyttet af emrk, jf. bl.a. præmis 353 i den europæiske menne- skerettighedsdomstols dom af
  40. juli 2010 i sagen kuric m.fl. mod slovenien. som det fremgår af denne præmis – som bekræfter domstolens praksis på om- rådet – er udgangspunktet, at en ret til at opnå eller bevare en bestemt nationalitet ikke som sådan er omfattet af rettighederne beskyttet af konventionen. samtidig udtaler domstolen, at den dog ikke vil udelukke muligheden for, at vilkårlig nægtelse af statsborgerskab under visse omstændigheder ville kunne påvirke en persons privatliv så stærkt, at det kunne rejse spørgsmål om indgreb i henhold til konventionens artikel
  41. der er med andre ord tale om en snæver undtagelse til hovedreglen om, at retten til statsborgerskab ikke er omfattet af rettighederne beskyttet ved konventionen. sagsøgerne har påberåbt sig den europæiske menneskerettighedsdomstols dom af
  42. oktober 2011 i sagen genovese mod malta, hvor domstolen fandt, at der forelå en krænkelse af artikel 14 i sammenhæng med artikel 8 i et tilfælde, hvor en mindreårig blev nægtet adgang til at få samme statsborgerskab som sin maltesiske far. det bemærkes i den forbindelse, at denne dom angår en helt særlig situation, hvor maltesisk statsborgerskabslovgivning forskelsbehandlede børn født i og uden for ægteskabet. efter domstolens praksis accepterer domstolen som alt overvejende hovedregel ikke nogen forskelsbehandling mellem børn født i og uden for ægteskab. i overensstemmelse hermed lagde domstolen netop vægt på, at statsborgerskabets betydning for den pågældende klagers sociale identitet havde en sådan karakter, at det bragte spørgsmålet om statsborgerskab inden for artikel 8’s generelle anvendelsesområde. samtidig fremgår det klart af dommen, at domstolen fastholder det ovennævnte udgangspunkt, nemlig at retten til statsborgerskab ikke er omfattet af rettighederne beskyttet af den europæiske menneskerettighedskonvention. i øvrigt fandt domstolen ikke, at artikel 8 som sådan var krænket, men derimod artikel 14 i sammenhæng med artikel 8, idet der - 32 - ifølge domstolen skete en forskelsbehandling i forbindelse med tildeling af statsborgerskab, som ikke kunne retfærdiggøres. det bestrides, at der i denne sag foreligger spørgsmål om indgreb i henhold til konventionens artikel 8, idet sagsøgerne ikke har påvist, at manglende opnåelse af dansk statsborgerskab på nogen måde påvirker deres familieliv, endsige hindrer dette i en forstand, der ville være omfattet af artikel
  43. sagen falder derfor uden for emrk’s anvendelsesområde og herunder uden for artikel 14, der omhandler diskrimination med hensyn til nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder. artikel 14 finder således alene anvendelse på forhold omfattet af andre bestemmelser i emrk, men udgør ikke et generelt forbud mod forskelsbehandling i enhver henseende. om fn's konvention om civile og politiske rettigheder: danmark har ratificeret konventionen, jf. bekendtgørelse nr. 30/1976, men konventionen er ikke inkorporeret i dansk lovgivning sagsøgte er enig i, at konventionens artikel 26 fordrer lighed for loven, men det bestrides, at bestemmelsen berører folketingets adgang til frit at bestemme hvilke ansøgere, der kan meddeles dansk statsborgerskab. den af sagsøgerne påberåbte afgørelse vjatseslav v. estonia vedrørte de estiske myndigheders fortolkning af den estiske indfødsretslov og nogle deri indeholdte eksklusionsbestemmelser. afgørelsen, hvorved der ikke blev statueret krænkelse af konventionen, udtaler blandt andet: …the criteria applicable under article 26 are more general in nature, requiring reasonable and objective justification and a legitimate aim for distinctions that relate to an individual's characteristics enumerated in article 26… samt: …neither the covenant nor international law in general spells out specific criteria for the granting of citizenship through naturalization… det blev endvidere ved afgørelsen tillagt betydning, at afslaget på estisk stats- borgerskab hvilede på reasonable and objective grounds. hverken denne afgørelse eller konventionens indhold i øvrigt understøtter således, at undladelse af at meddele sagsøgerne indfødsret udgør retsstridig diskrimination. fn’s menneskerettighedskomité har i udtalelse af
  44. april 2015 rejst kritik mod danmark i anledning af, at en ansøger, som søgte dispensation fra indfødsrets- kravene, ikke havde fået en nærmere begrundelse for folketingets indfødsrets- udvalgs afslag på dispensation i hans sag. regeringen afventer udfaldet af to lignende sager ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, der – for- venteligt i foråret 2016 – vil fastlægge bindende international ret på området. om den europæiske konvention om statsborgerret: konventionen indeholder ingen bestemmelser, som pålægger den danske stat at tildele sagsøgerne statsborgerskab. - 33 - som anført af sagsøgerne fordrer konventionens artikel 11, at afgørelser om statsborgerskab skal indeholde skriftlige begrundelser. dette krav er fuldt ud opfyldt over for alle tre sagsøgere. i integrationsministeriets afslag til sagsøgerne b af
  45. september 2010 og b af
  46. december 2008 er således anført, at beslutningen er truffet af folketingets indfødsretsudvalg […] indfødsretsudvalget har således ikke fundet, at der på det foreliggende grundlag i deres tilfælde kan dispenseres fra kravet om danskkundskaber i retningsliniernes § 24, jf. vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 9 af
  47. januar 2006 om nye retningslinier for naturalisation. afslaget til sagsøgeren a af
  48. marts 2007 er begrundet således: begrundelsen herfor er, at de ikke opfylder de gældende krav om dokumentation for danskkundskaber m.v. der er endvidere ikke grundlag for at forelægge deres sag for folketingets lndfødsretsudvalg, fordi de ikke har dokumenteret at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. ministeriet har ved afgørelsen lagt til grund, at de lider af posttraumatisk be- lastningsreaktion (ptsd). dette er ikke en lidelse af en sådan karakter, at den i sig selv vil kunne danne grundlag for en forelæggelse for folketingets lndfødsretsudvalg. det gøres gældende, at disse skriftlige begrundelser opfylder et hvert krav, som kan udledes af konventionen. om fn’s handicapkonvention: for danmarks vedkommende trådte konventionen i kraft den
  49. august 2009, jf. udenrigsministeriets bekendtgørelse af
  50. september
  51. de af denne sag omhandlede afgørelser vedrørende sagsøgerne a og b er truffet før ikrafttrædelsesdatoen, og sagsøgeren b har som anført ikke godtgjort at lide af en funktionsnedsættelse, som er omfattet af konventionen. handicapkonventionen skal derfor ikke inddrages ved afgørelsen af denne sag. om sagsøgernes krav på tortgodtgørelse: det gøres gældende, at selv såfremt landsretten måtte finde, at afslagene på sagsøgernes ansøgninger om dansk statsborgerskab har været uberettigede, er der ikke grundlag for at tilkende sagsøgerne tortgodtgørelse. det følger af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at tortgodtgørelse skal betales af den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære - 34 - eller person. det bestrides, at nægtelse af dansk statsborgerskab kan udgøre en sådan krænkelse, uanset om nægtelsen måtte være retsstridig. retspraksis om anvendelse af erstatningsansvarslovens § 26 omhandler i alt- overvejende grad sager om grove fysiske krænkelser af voldelig og/eller seksuel karakter. blandt krænkelser af ikke-fysisk karakter, som ikke har kunnet begrunde tortgodtgørelse, kan fra praksis nævnes uberettiget tvangsanbringelse af barn (u.2010.987v), unddragelse af forældremyndighed (u.2008.817ø) og racistisk motiveret udelukkelse fra adgang til diskotek (u.1999.920ø). tortgodtgørelse forudsætter således en krænkelse af betydelig intensitet, og det bestrides, at afslagene på dansk statsborgerskab kan udgøre en sådan. sagsøgerne havde på afgørelsestidspunkterne alle permanent opholdstilladelse i danmark med deraf følgende adgang til sociale ydelser mv., og eftersom ingen af sagsøgerne har anført, at de som følge af kriminalitet er i risiko for udvisning af danmark, er der ingen daglig usikkerhed eller lignende forbundet med ikke at være dansk statsborger. sagsøgerne har endvidere alle gjort gældende, at de er stærkt begrænsede i deres livsførelse som følge af de påberåbte psykiske gener, hvorfor eksempelvis manglende stemmeret ved valg ikke kan antages at udgøre en selvstændig indskrænkning. det bestrides som udokumenteret, at sagsøgerne som følge af afslagene på dansk statsborgerskab har været udsat for indskrænkninger i deres rejsemuligheder, som er af et omfang, der kan begrunde tortgodtgørelse. særligt vedrørende spørgsmålet om kravene til begrundelse af afslagene gøres det gældende, at selv såfremt landsretten måtte finde, at de meddelte begrundelser ikke lever op til kravene i ikke inkorporerede internationale konventioner, vil dette ikke kunne begrunde tortgodtgørelse, da der ikke vil foreligge en situation, som blot tilnærmelsesvis kan betegnes som krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person. såfremt landsretten måtte finde betingelserne for at yde tortgodtgørelse opfyldt, gøres det med henvisning til ovenstående gældende, at denne skal fastsættes til et beløb væsentligt under 25.000 kr., da der i givet fald er tale om en krænkelse af meget ringe intensitet og betydning. …” landsrettens begrundelse og resultat sagsøgerne har ikke gjort gældende, at det i sig selv var usagligt, at der stilledes krav om danskkundskaber og om kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie. sagsøgerne har derimod gjort gældende, at der burde være dispenseret fra disse krav. - 35 - der er ikke for landsretten dokumenteret generelle oplysninger om indfødsretsudvalgets praksis ved afgørelser om dispensation fra kravene. det bemærkes herved, at bestemmelsen i indfødsretscirkulærets § 24, stk. 3, og noten hertil ikke fastlægger, hvornår der skulle medde- les dispensation, men alene fastlægger, hvornår der skulle ske forelæggelse for ind- fødsretsudvalget med henblik på eventuel dispensation fra kravene. a a opfyldte ikke sprogkravet mv. ifølge oplysninger i politirapporten af
  52. maj 2005 forstod han meget dansk og lærte ”en masse” dansk i sin grønthandel. den eneste dokumentation for hans psykiske lidelse, da han ansøgte om indfødsret, var to kortfattede lægeerklæringer fra en praktiserende læge, hvorefter han led han af ptsd og ikke ville være i stand til at lære dansk. retslægerådet har den
  53. januar 2015 udtalt, at de foreliggende akter kun indeholdt få og usystematiske oplysninger om as psykiske tilstand. på denne baggrund finder landsretten, at det ikke kan anses for forskelsbehandling af a i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention eller fn’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, at indfødsretskontoret, der lagde til grund, at han led af ptsd, den
  54. marts 2007 afslog hans ansøgning uden forelæggelse for indfødsretsudvalget. det kan ikke føre til et andet resultat, at a ifølge den psykiatriske speciallægeerklæring af
  55. december 2015, der ikke har været forelagt retslægerådet, er omfattet af diagnosen ptsd. den måde, hvorpå afslaget er begrundet, findes ikke at udgøre en krænkelse af artikel 11 i den europæiske konvention om statsborgerret. landsretten frifinder derfor sagsøgte for as påstand. b b opfyldte ikke sprogkravet mv. - 36 - b har ikke godtgjort, at han på det tidspunkt, hvor han blev meddelt afslag på sin ansøgning om indfødsret, led af nogen psykisk sygdom. det samme gælder det tidspunkt, hvor han fik afslag på fornyet forelæggelse af sin ansøgning for folketingets indfødsretsudvalg. landsretten har ved denne bevisvurdering særligt henset til det, som retslægerådet har anført i sit brev af
  56. januar
  57. den måde, hvorpå afslagene er begrundet, findes ikke at udgøre en krænkelse af artikel 11 i den europæiske konvention om statsborgerret. landsretten frifinder derfor sagsøgte for bs påstand. c c opfyldte ikke sprogkravet mv. hans ansøgning om indfødsret blev forelagt for indfødsretsudvalget, der i december 2008 ikke fandt grundlag for at dispensere fra sprogkravet mv., hvilken afgørelse i august 2009 blev fastholdt af indfødsretskontoret uden ny forelæggelse for indfødsretsudvalget. ifølge retslægerådets erklæring af
  58. januar 2015 er det muligt, at c led af ptsd. forinden cs ansøgning blev behandlet af indfødsretsudvalget, havde han til indfødsretskontoret fremsendt en speciallægeerklæring af
  59. november 2007, ifølge hvilken han led af såvel skizofreni som ptsd. i indfødsretskontorets brev af
  60. august 2009 er det lagt til grund, at han led af begge disse sygdomme. c opfyldte ikke sprogkravet mv., og det kan ikke antages, at han havde opnået indfødsret, hvis alene diagnosen skizofreni havde foreligget under sagens behandling. det kan således ikke fastslås, at han usagligt er blevet forskelsbehandlet i forhold til andre psykisk syge på grund af diagnosen ptsd. der foreligger endvidere ikke oplysninger om dispensationspraksis, som giver grundlag for fastslå, at c på grund af psykisk sygdom er blevet udsat for usaglig forskelsbehandling i forhold til psykisk raske i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention og fn’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder. - 37 - den måde, hvorpå afslagene er begrundet, findes ikke at udgøre en krænkelse af artikel 11 i den europæiske konvention om statsborgerret. landsretten frifinder derfor sagsøgte for cs påstand. sagsomkostninger statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten til sagsøgte med i alt 135.000 kr. beløbet omfatter 100.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms og 35.000 kr. til dækning af udgiften til to speciallægeerklæringer. ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagernes karakter og betydning taget hensyn til, at de efter henvisningen til landsretten er behandlet samlet. thi kendes for ret: sagsøgte, udlændinge-, integrations- og boligministeriet, frifindes. i sagsomkostninger skal statskassen betale 135.000 kr. til udlændinge-, integrations- og boligministeriet. det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.