- evh udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 6. marts 2012 v-28-05 1) direktør peter lassen 2) montana møbler a/s (advokat dorthe wahl) mod abc-reoler avlum a/s (advokat claus f. sørensen) indledning sagen drejer sig om, hvorvidt abc-reoler avlum a/s (herefter abc-reoler) ved at fremstille og markedsføre reolsystemet abc quadrant har krænket peter lassens og montana møbler a/s’ (herefter montana) rettigheder i henhold til ophavsretsloven og markedsføringsloven til montana reolen, og om abc-reoler som følge heraf skal betale erstatning, og vederlag til montana og peter lassen samt godtgørelse til peter lassen. -2- påstande peter lassen og montana (samlet sagsøgerne) har nedlagt følgende påstande: 1. det forbydes abc-reoler at fremstille, lade fremstille, sælge og/eller markedsføre reolsy- stemet abc quadrant af et udseende som vist på bilag 1, 2, 28 og 35. 2. abc-reoler tilpligtes til montana og peter lassen at betale i vederlag for udnyttelse og er- statning for tabt fortjeneste og markedsforstyrrelse 2.400.000 kr. med procesrente fra ned- læggelse af påstanden, den 7. september 2011. 3. abc-reoler tilpligtes at godtgøre peter lassen for ikke-økonomisk skade 30.000 kr. med procesrente fra nedlæggelse af påstanden, den 7. september 2011. abc-reoler har påstået frifindelse sagen er anlagt den 4. februar 2005. oplysningerne i sagen parterne peter lassen er stifter af montana og er bestyrelsesformand for selskabet. selskabet produce- rer og sælger møbler, hvoraf montana reolsystemet er det vigtigste produkt. abc-reoler er en møbelvirksomhed, der bl.a. producerer abc quadrant reolen, som oprin- deligt blev udviklet af jens knudsen. montana montana reolsystemet (herefter montana) er et system, der består af på forhånd samlede kassemoduler, som kan stilles ved siden af hinanden, stilles oven på hinanden og hænges på væggen. der kan tilføjes tilbehør til systemet, og systemet kan sammen- sættes individuelt af kunden. systemet er opbygget af mdf plader i 12 mm pladetyk- kelse. grundmodulet i reolsystemet måler 69,6 x 69,6 cm. -3- montana blev udviklet på baggrund af systemet 60 x 60, som peter lassen ud- viklede i 1974 for fritz hansen a/s. peter lassen udviklede montana i årene 1979- 1982. montana blev introduceret på en møbelmesse i køln i 1982 og blev her udbudt i hvid og antracit og birkefinér. farveudvalget blev efterfølgende udvidet, således at der i 1988 var 16 farver til rådighed, og i 2002 41 farver og fire finér typer til rådighed. montana, der oprindeligt kun fandtes i én dybde, fik frem til 1988 tilføjet en ekstra dybde og muligheden for at anvende lys og hjul. i 1988 blev montana udbudt i fem dybder. antallet af dybder har sidenhen varieret dog således, at der mindst har været tre dybder. montana blev i begyndelsen markedsført på sokkel og væghængt, men i 2009 blev det muligt at sætte reolsystemet på ben. reolsystemets greb til låger og skuffer har i dag samme udseende som i 1982, og grebet er et cylinderformet greb med en lille gri- berunding. montana er efter sagsøgernes opfattelse det samme produkt i dag, som det var i 1982. abc-quadrant abc quadrant er et reolsystem, der leveres usamlet til kunden. kunden samler selv r e- olen med et samlebeslag, der er patenteret. reolen kan efterfølgende skilles, og delene kan genanvendes i en ny reolkombination. samlebeslaget og reolsystemet x-ylo, som samlebeslaget først blev anvendt til, blev udviklet af jens knudsen, og x-ylo blev fremstillet, markedsført og solgt af firmaet x-pro aps. x-ylo var et saml-selv byggereolsystem udført i massivt træ og havde ram- medøre med fyldning. x-ylo blev samlet med omtalte samlebeslag. x-ylo havde yder- målene 78 x 78 cm for en samlet kasseenhed. jens knudsen skabte det første katalog for x-ylo reolsystemet i 1998, og systemet blev markedsført første gang i 1999. x-ylo reolen blev i 2001 ændret, således at reolen blev fremstillet af finér eller la- keret mdf plader. denne reol blev introduceret i 2001. efter kundens ønske kunne reo- len produceres med eller uden lukket front. x-ylo, som den er gengivet i den første brochure fra 1998, og som er gengivet i sagens bilag c1-12, ses nedenfor: -4- abc-reoler har under sagen betegnet reolsystemet som x-ylo uafhængigt af materialet, hvorimod sagsøgerne har betegnet reolen i massivt træ som x-ylo1 og reolen i mdf og finér som x-ylo2. abc-reoler overtog rettighederne til x-ylo, men ikke rettighederne til navnet x- ylo i april 2002 og omdøbte reolen til abc quadrant. abc quadrant blev fremvist på en møbelmesse i milano samme år. i 2002 udgav abc-reoler et katalog for abc quadrant. reolen blev produceret i samme farver og mål som x-ylo 2. fra 2003 solgtes abc quadrant i 3 dybder, hvilket blev muligt ved en videreud- vikling af samlebeslaget. farvesortimentet blev i 2006 ændret til at bestå af farver fra ral-farveskalaen. parternes markedsføringsmateriale i sagen har montana fremlagt markedsføringsmateriale fra tidsrummet 1988-2008. i det- te er vist en række forskellige opstillinger både til erhvervsbrug og privatbrug, ligesom der er vist opstillinger, hvor montana er anvendt i alle husets rum og til anden brug end egentlige reoler for eksempel som baderumsmøbler, entrémøbler, køkkenmøbler og også væghængt eller som bord på hjul. brochurerne viser montana i en række for- skellige farver, herunder kombinationer af farver i samme opstilling. markedsførings- materialet bærer præg af en høj grad af professionel bearbejdning af materialet. abc-reoler har fremlagt markedsføringsmateriale, herunder kataloger fra årene 2002, 2004, 2006 og billedmateriale fra abc-reolers hjemmside. abc-reolers markeds- føringsmateriale indeholder forskellige opstillinger af reoler. materialet er kendetegnet ved at vise, hvordan reolen samles af kunden, beslagets udseende og forskellige reol- opstillinger. -5- neden for ses billedmateriale fra abc-reolers markedsføringsmateriale: uddrag fra bilag 1, 2, 28 og 35 kendskabsundersøgelse aim udarbejdede i slutningen af 2005 en kendskabsundersøgelse for montana. undersøgel- sen baserede sig på 902 interviews af personer over 15 år. ved spørgsmål om kundernes kendskab til navngivne reoler indgik abc-quadrant ikke som en navngiven reol i de -6- spørgsmål, hvor kunderne blev spurgt, om de kendte bestemte navngivne reoler. undersø- gelsen viste, at 26 % af de spurgte havde et uhjulpet kendskab til montana, og at 50 % af de adspurgte havde et hjulpet kendskab. undersøgelsen viser, at kendskabet var størst i al- dersgruppen mellem 40-49 og i indkomstgruppen med en samlet husstandsindtægt på over 600.000 kr. andre producenter af kassereoler parterne har under sagen omtalt og fremvist materiale om kassereoler, der er produceret af andre producenter end parterne, herunder kubik reolerne, at-bo reolerne, cadomus reolerne og reoler designet af børge mogensen og mogens koch samt reoler solgt i ikea. nedenfor ses vist til venstre eksempel på en kassereol fra ikea fra 1991 og vist til højre eksempel på reolen cadomus fra 1992 i farvet og lakeret mdf. uddrag fra bilag 6 uddrag fra bilag 46 oplysninger om salgstal og fortjeneste -7- sagsøgerne har i bilag 41 på baggrund af oplysninger om abc-reolers tilgodehavender fra salg fra abc-reolers årsrapporter fra 2004-2010 estimeret, at abc-reolers omsætning for så vidt angår abc quadtrant i perioden må være 49.146.892 kr. med udgangspunkt i dette tal sammenholdt med et estimat over den anslåede omsætning per abc quadrant modul har sagsøgerne estimeret, at der må være solgt 58.788 abc quadrant moduler i perioden. sagsø- gerne har med udgangspunkt i montanas prisoplysninger beregnet, at hvert montana modul har en dækningsbidrag på 497 kr. sagsøgerne har, med udgangspunkt i dette tal og med udgangspunkt i en situation, hvor abc quadrant substituerer montana i 10 % af salgssituationerne, beregnet et afsæt- ningstab på 2.921.764 kr. syn og skøn i sagen har der været afholdt syn og skøn ved trætekniker kjeld bülow og designer mdd thomas e. alken. under skønsforretningen har der været forevist talrige opstillinger, her- under blandt andet opstillinger, hvorfra nedenstående billedmateriale er optaget: abc quadrant montana -8- montana abc quadrant abc quadrant montana -9- af skønsrapporten fremgår: ”(<) ved skønsforretningen blev det aftalt, at skønsrapporten, i de tilfælde hvor skønsmænde- ne havde samme svar, kun skulle indeholde ét svar - og i de tilfælde, hvor skønsmændene hav- de forskellige svar skulle indeholde de to svar. skønsmændene har besvaret samtlige spørgsmål individuelt, og har herefter sammenholdt be- svarelserne. her blev det tydeligt, at samtlige besvarelser var ens i grundsubstansen. herefter satte skønsmændene sig sammen og formulerede én fælles besvarelse af hvert enkelt skønsspørgsmål. der er således fuldstændig enighed mellem skønsmændene i skønsrapportens besvarelser. definitioner i de to skønstemaer anvendes begreber, som skønsmændene definerer som følger: 1 fremtoning = helhedsindtryk = ”det samlede indtryk af noget” (reolsystemerne) (nudansk ordbog). ved vurdering af reolsystemernes fremtoning/helhedsindtryk har skøns- mændene lagt vægt på selve reolsystemerne og ikke på overfladerne, fx. finér, farver osv. 2 formsprog = den arkitektoniske/designmæssige tradition, som et produkt er baseret på, fx. skandinavisk, funktionalistisk, nyklassicistisk osv. (findes ikke i nudansk ordbog) 3 æstetik = ”skønhed (især kunstnerisk)” (nudansk ordbog). 4 funktionel = ”indrettet eller opbygget, så det opfylder sit formål” (nudansk ordbog). 5 korpus = den ydre ramme af et opbevaringsmøbel inkl. faste dele fx faste mellemsider og fa- ste mellembunde (møbelindustriens ordliste 2006) = de konstruktive dele, som skal anvendes ved opbygningen af en reol. 6 tilbehør = de dele af et opbevaringsmøbel, som ikke skal anvendes ved opbygning af en reol, men som kan til- eller fravælges. 7 kassereol = et opbevaringsmøbel (reol), der leveres færdigsamlet fra fabrik 8 saml-selv reol = et opbevaringsmøbel bestående af enkeltkomponenter, der leveres flat-pack og som kunden selv skal samle bilagenes datering skønsmændene har konstateret, at bilag pp, som i støttebilaget angives at være fra ultimo 2001, er dateret januar 2001. skønsmændene konstaterer, at de fleste af de øvrige bilag ikke er forsy- net med dato. svar på sagsøgernes skønsspørgsmål - 10 - spørgsmål 1: skønsmændene anmodes om - efter en besigtigelse af sagsøgernes reolsystem, montana og abc-reolers reolsystem, abc quadrant, dels som disse vil blive fremvist i en række opstillin- ger under skønsforretningen, jf. reolopstillingerne afbilledet i sektion i, side 4, 5, 10-15, 17-22 og 24, 26 nederst, 27 øverst, 29-34 og 43 dels som reolsystemerne er vist på sagens bilag, der er vedlagt sagsøgers skønstema, bilag 1, 2, 4, side 13-15 og bilag 9 - at besvare følgende spørgsmål: skønsmændene anmodes om ved besvarelsen af nærværende spørgsmål at foretage en hel- hedsvurdering og at bortse fra eventuelle detailforskelle vedrørende dimensioner, samlinger og farvenuancer for herefter at bedømme, om abc quadrant fremtræder med en betydelig grad af lighed med montana. spørgsmål 1 kan ikke besvares entydigt, idet der både tages udgangspunkt i de fysiske opstil- linger, samt de i spørgsmål 1 nævnte bilag. bilag efter gennemgang af de til spørgsmål 1 omhandlende bilag vurderer skønsmændene, at hel- hedsindtrykket har en betydeliggrad af lighed. fysiske opstillinger når reolsystemerne ses i de fysiske opstillinger, vurderer skønsmændene, at der ikke er en be- tydelig grad af lighed. spørgsmål 2: skønsmændene anmodes om at redegøre for den funktionsmæssige betydning af beslagene af- billedet på bilag h og fremlagt som prøver under skønsforretningen. det er skønsmændenes vurdering, at beslagene som kernekomponent i abc quadrant har 4 hovedfunktioner: at fungere som fysisk bindeled mellem reolsystemets lodrette og vandrette pladeemner. at gøre det muligt for slutbrugeren selv at samle og bygge om på reolsystemet. at gøre det muligt at konstruere et reolsystem med hjørnesamlinger på gehring, hvor man undgår de dobbeltsider, -bunde og -topplader, som opstår ved kassereoler. at gøre det muligt at fremstille et reolsystem, som består af enkeltkomponenter, og som derfor kan opbevares på lager og transporteres ”flat-pack”. spørgsmål 3: skønsmændene anmodes om at redegøre for, om beslagene afbilledet på bilag h og fremlagt som prøver under skønsforretningen og dermed selve samlingsmetoden påvirker skønsmæn- denes vurdering i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 1. - 11 - nej, når skønsmændene i spørgsmål 1 bedes om at se bort fra ”samlinger”, har de inkluderet beslagene i ”samlinger”. spørgsmål 4: skønsmændene bedes udtale sig om, hvorvidt det på grundlag af den af jens hedegård knud- sen udviklede samlingsmetode, dvs. beslagene vist bl.a. på bilag h og fremlagt som prøver un- der skønsforretningen, ville være muligt at designe og fremstille et reolsystem, som i sin frem- toning ville fremstå i en selvstændig og fra sagsøgernes produkt montana afvigende frem- toning. det er skønsmændenes vurdering, at abc quadrants fremstår i en selvstændig og fra sagsø- gernes produkt montana afvigende fremtoning. spørgsmål 5: såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes skønsmændene vurdere, om produkterne abc quadrant og montana opfylder samme funktionelle og æstetiske behov hos kunderne. da spørgsmål 1 besvares både bekræftende og ikke bekræftende, besvares spørgsmål 5 som føl- ger, idet det pointeres, at besvarelsen ikke udelukkende tager udgangspunkt i de i spørgsmål 1 nævnte bilag. funktionelle behov hvad angår reolsystemernes funktioner som opbevaringsmøbler, opfylder de to reolsystemer de samme behov hos kunderne, idet det dog bemærkes, at abc quadrant er et reolsystem, der er 1) skilbart; 2) kan transporteres ”flat-pack”; 3) kan samles af kunderne, mens montana består af kassereoler, der er samlet og færdigmonteret fra fabrik. æstetiske behov det er skønsmændenes vurdering, at abc quadrant og montana ikke opfylder de samme æstetiske behov hos kunderne. skønsmændene lægger til grund for besvarelsen, at abc quadrant med undtagelse af de mang- lende dobbeltsider fremstår mindre raffineret end montana. spørgsmål 6: såfremt spørgsmål 1 og spørgsmål 5 besvares bekræftende, bedes skønsmændene udtale sig om, hvorvidt det må anses for at være en nærliggende mulighed, at kunderne kan forveksle den æstetiske fremtoning af abc-reolers produkt abc quadrant med den æstetiske fremtoning af sagsøgernes produkt montana, særligt når de to produkter ikke udstilles til salg samtidig og ved siden af hinanden. da både spørgsmål 1 og 5 besvares både bekræftende og ikke bekræftende, besvares spørgsmål 6 således: - 12 - når de to reolsystemers markedsføringsmateriale sammenholdes, er det nærliggende, at kun- derne kan forveksle den æstetiske fremtoning af abc quadrant med den æstetiske fremtoning af montana. når reolsystemerne sammenholdes in natura, er det skønsmændenes opfattelse, at forveksling ikke vil forekomme, idet skønsmændene bl.a. lægger til grund, at montana på grund af deres ”branding” og meget intensive og omfattende markedsføring indtager en særdeles fremher- skende stilling på markedet og i kundernes bevidsthed. spørgsmål 7: idet det kan lægges til grund, at montana er bragt på markedet forud for abc quadrant anmodes skønsmændene herefter om at bedømme, om fremtoningen af produktet abc quadrant efter skønsmændenes vurdering kan antages at være tilvejebragt som en efterligning af montana. det er skønsmændenes opfattelse, at abc quadrant ikke er tilvejebragt som en efterligning af montana, men at der er tale om en naturlig videreudvikling af x-ylo reolsystemet. spørgsmål 8: skønsmændene bedes udtale sig om, hvorvidt abc quadrant i sit formsprog og helhedsindtryk adskiller sig på en sådan måde fra montana, at formgivningen af abc quadrant kan betegnes som værende resultatet af en selvstændig og skabende indsats. det er skønsmændenes opfattelse, at abc quadrant i sit formsprog og helhedsindtryk adskiller sig fra montana på en sådan måde, at formgivningen kan betegnes som værende et resultat af en selvstændig og skabende indsats. spørgsmål 9: skønsmændene anmodes om at gennemgå bilag c, side 1-12 (x-ylo reolen i massiv træ, 1998), bilag lll, samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af x-ylo reolen 1998 (bemærkning: der var ved skønsforretningen kun vist én opstilling af x-ylo reolen 1998), svarende til opstil- lingerne vist i sektion ii, side 6, øverste billede, side 10 og side 15 og bilag 1 og 2 for abc quadrant samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af abc quadrant, svarende til sek- tion i, side 10-15, 17-18 og 24 modholdt bilag 9 og de ved skønsforretningen viste opstillinger af montana, svarende til sektion i, side 29-34, 36-37 og 43, og herefter besvare følgende spørgsmål: spørgsmål 9.1 skønsmændene anmodes om, at beskrive de forandringer af x-ylo reolen 1998 og dennes fremtoning, der sker fra bilag c s. 1-12, bilag lll og opstillingerne af x-ylo reolen 1998 svarende til sektion ii, side 6, øverste billede, side 10 og side 15 til fremtoningen af abc - 13 - quadrant i bilag 1 og 2 samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af abc quadrant, svarende til opstillingerne vist i sektion i, side 10-15, 17-18 og 24. det fremgår af de nævnte bilag og opstillingerne i bella centret, at der fra x -ylo reolen 1998 til abc quadrant sker følgende ændringer: 1. materialerne ændres fra massivt træ til fineret spånplade og farvelakeret mdf. 2. lågerne ændres fra massive fyldingslåger til glatte låger i fineret spånplade eller farvelakeret mdf. desuden tilføjes glaslåger. 3. bagbeklædningen ændres fra at være farvelakeret i standardfarve (bil agene viser bagbeklædninger i én farve) til farvelakeret i samme farve eller med samme finér som re- sten af reolen. 4. soklerne ændres fra at være åbne foran og med synlige samlehuller i siderne til at være lukkede foran med synlige stilleskruer og uden synlige samlehuller i siderne. 5. grebet ændres fra mat aluminium med sort o-ring til blank aluminium med transparent o-ring. 6. dørstop ændres fra en enkel plastdup til en plastbøjle, som passer til både træ - og glasdøre. 7. skuffer ændres fra massivtræ, som er samlet fra fabrik til foliebelagt mdf, som samles af kunden. 8. der tilføjes en 22 mm bundplade til reoler med hjul. 9. reolsystemet udvides med to dybder, så det kan leveres i tre dybder. spørgsmål 9.2 medfører de forandringer af x-ylo reolen 1998 og dennes fremtoning, der sker fra bilag c s. 1-12, bilag lll og opstillingerne af x-ylo reolen 1998 svarende til sektion ii side 6, øverste billede, side 10 og side 15 til fremtoningen af abc quadrant i bilag 1 og 2, samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af abc quadrant, svarende til opstillingerne vist i sektion i, side 10-15, 17-18 og 24, at abc quadrants fremtoning og formsprog er væsen t- ligt ændret i forhold til x-ylo reolens fremtoning og formsprog? det er skønsmændenes opfattelse, at de forandringer, der sker fra x-ylo reolen fra 1998 til abc quadrant ikke medfører væsentlige ændringer i formsprog, men medfører væsentl i- ge ændringer i fremtoning. spørgsmål 9.3 såfremt spørgsmål 9.2 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at be- skrive, hvori ændringerne i abc quadrant i bilag 1 og 2 (2002/2005) i forhold til x -ylo re- olen 1998 i henseende til fremtoning og formsprog består? i relation til fremtoning medfører følgende ændringer en væsentlig ændring i fremtoning: 1. sokkel: fra åben foran til lukket foran. - 14 - 2. ben som nyt tilbehør. 3. hjul som nyt tilbehør. spørgsmål 9.4 udgør de forandringer af x-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra bilag c s. 1-12, bilag lll og opstillingerne af x-ylo reolen 1998 svarende til sektion ii side 6, øverste billede, side 10 og side 15 til fremtoningen af abc quadrant i bilag 1 og 2 samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af abc quadrant, svarende til opstillingerne vist i sektion i, side 10-15, 17-18 og 24, en tilnærmelse til montana? nej, det er skønsmændenes vurdering, at der ikke er tale om en specifik tilnærmelse til monta- na, men til markedet generelt, idet sokler, der er lukkede foran og hjul kan betegnes som al- mindeligt forekommende på markedet for reoler. spørgsmål 9.5 såfremt spørgsmål 9.4 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskri- ve, hvori sådanne tilnærmelser består? da spørgsmål 9.4 ikke besvares bekræftende, besvares spørgsmålet ikke. spørgsmål 10: skønsmændene anmodes om at gennemgå bilag c, side 1-12 (x-ylo reolen i massiv træ, 1998), bilag lll og opstillingerne af x-ylo reolen 1998 svarende til sektion ii side 6, øverste billede, side 10 og side 15 modholdt bilag c, side 13-16 (x-ylo reolen i finér og lakeret udgave, ultimo 2001), og bilag pp (x-ylo reolen i finér og lakeret udgave, primo 2002) og bilag n (x-ylo reolen i finér og lakeret udgave, ultimo 2002), og opstillingerne af x-ylo reolen 2001/02 svarende til sek- tion ii side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i forgrunden og side 14 samt modholdt bilag 9 og de ved skønsforretningen viste opstillinger af montana, svarende til sektion i, side 26 ne- derst, 27 øverst, 29-34, 36, 38-41 og 43, og herefter besvare følgende spørgsmål: spørgsmål 10.1 skønsmændene anmodes om, at beskrive de forandringer af x-ylo reolen og dennes frem- toning, der sker fra bilag c s. 1-12, bilag lll og opstillingerne af x-ylo reolen 1998 sva- rende til sektion ii side 6, øverste billede, side 10 og side 15, til fremtoningen af x - yloreolen i bilag c, side 13-16, bilag pp og bilag n samt opstillingerne af x-ylo reolen 2001/02 svarende til sektion ii side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i forgrunden og side 14. indledningsvis henvises til den indledende bemærkning til bilag pp, hvor skønsmænd e- nes eksemplar er dateret januar 2001 i modsætning til oplysningen i støttebilaget, som angiver ultimo 2001. det fremgår af de nævnte bilag og opstillingerne i bella centret, at der fra x -ylo reolen 1998 til x-ylo reolen 2001/02 sker følgende ændringer: - 15 - 1. materialerne ændres fra massivt træ til fineret spånplade og farvelakeret mdf. 2. lågerne ændres fra massive fyldingslåger til glatte låger i fineret spånplade eller farv e- lakeret mdf. desuden tilføjes glaslåger. 3. bagbeklædningen ændres, så den kan fås farvelakeret i samme farve som reolen samt i glas. 4. soklerne ændres fra at være åbne foran og med synlige samlehuller i siderne til at være lukkede foran med synlige stilleskruer og uden synlige samlehuller i s iderne. i bilag c (side 13 - 16) er nogle af reolerne fra det forsøg med at lave flade forkanter, som det også er nævnt i svarskriftet. det bemærkes, at ingen andre bilag eller opstillingerne i bella centret havde flade forkanter. spørgsmål 10.2 medfører de forandringer af x-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra bilag c s.1-12, bi- lag lll og opstillingerne af x-ylo reolen 1998 svarende til sektion ii side 6, øverste billede, side 10 og side 15 til fremtoningen af x-ylo reolen i bilag c, side 13-16, bilag pp og bilag n samt op- stillingerne af x-ylo reolen 2001/02 svarende til sektion ii side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i forgrunden og side 14, at x-ylo reolens fremtoning og formsprog ændres væsentligt? det er skønsmændenes opfattelse, at de forandringer, der sker fra x-ylo reolen fra 1998 til x-ylo reolen 2001/2002 ikke medfører væsentlige ændringer i formsprog, men medfører en væsentlig ændringer i fremtoning. spørgsmål 10.3 såfremt spørgsmål 10.2 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskri- ve, hvori ændringerne i x-ylo reolen 2001/02 i forhold til x-ylo reolen 1998 i henseende til frem- toning og formsprog består? i relation til fremtoning medfører følgende ændring en væsentlig ændring i fre mtoning: 1. sokkel: fra åben foran til lukket foran. spørgsmål 10.4 udgør de forandringer af x-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra bilag c s. 1-12, bilag lll og opstillingerne af x-ylo reolen 1998 svarende til sektion ii side 6, øverste billede, side 10 og side 15 til fremtoningen af x-ylo reolen i bilag c, side 13-16, bilag pp og bilag n samt opstil- lingerne af x-ylo reolen 2001/02 svarende til sektion ii side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i forgrunden og side 14 en tilnærmelse til montana? nej, det er skønsmændenes vurdering, at der ikke er tale om en specifik tilnærmelse til monta- na, men til markedet generelt, idet sokler, der er lukkede foran, kan betegnes som almindeligt forekommende på markedet for reoler. - 16 - spørgsmål 10.5 såfremt spørgsmål 10.4 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskri- ve, hvori sådanne tilnærmelser består? da spørgsmål 10.4 ikke besvares bekræftende, besvares spørgsmålet ikke. spørgsmål 11: skønsmændene anmodes om at gennemgå bilag c, side 13-16 (x-ylo reolen i finér og lake- ret udgave, ultimo 2001), og bilag pp (x-ylo reolen i finér og lakeret udgave, primo 2002) og bilag n (x-ylo reolen i finér og lakeret udgave, ultimo 2002), og opstillingerne af x -ylo reolen 2001/02 svarende til sektion ii side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i forgrunden og side 14 modholdt bilag 1 og 2 for abc quadrant samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af abc quadrant, svarende til opstillingerne vist i sektion i, side 10-15, 17-18 og 24 og modholdt bilag 4, side 13-14 og bilag 9 samt de ved skønsforretningen viste o p- stillinger af montana svarende til sektion i, side 26 nederst, 27 øverst, 29-34, 36, 38-41 og 43, og herefter besvare følgende spørgsmål: spørgsmål 11.1 skønsmændene anmodes om, at beskrive de forandringer af x-ylo reolen 2001/02 og den- nes fremtoning, der sker fra bilag c s. 13-16, bilag pp og bilag n samt opstillingerne af x- ylo reolen 2001/02 svarende til sektion ii side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i fo r- grunden og side 14 til fremtoningen af abc quadrant i bilag 1 og 2 samt de ved skønsfo r- retningen viste opstillinger af abc quadrant, svarende til opstillingerne vist i sektion i, side 10-15, 17-18 og 24. indledningsvis henvises til den indledende bemærkning til bilag pp, hvor skønsmænd e- nes eksemplar er dateret januar 2001 i modsætning til oplysningen i støttebilaget, som angiver ultimo 2001. 1. grebet ændres fra mat aluminium med sort o-ring til blank aluminium med transparent o-ring. 2. dørstop ændres fra en enkel plastdup til en plastbøjle, som passer til både træ - og glas- døre. 3. skuffer ændres fra massivtræ, som er samlet fra fabrik til foliebelagt mdf, som samles af kunden. 4. der tilføjes en 22 mm bundplade til reoler med hjul. 5. reolsystemet udvides med to dybder, så det kan leveres i tre dybder. spørgsmål 11.2 udgør de forandringer af x-ylo reolen 2001/02 og dennes fremtoning, der sker fra bilag c s. 13-16, bilag pp og bilag n samt opstillingerne af x-ylo reolen 2001/02 svarende til sek- tion ii side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i forgrunden og side 14 til fremtoningen af abc quadrant i bilag 1 og 2 samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af abc - 17 - quadrant, svarende til opstillingerne vist i sektion i, side 10 -15, 17-18 og 24 en tilnærmel- se til montana? det er skønsmændenes opfattelse, at de forandringer, der sker fra x-ylo reolen fra 2001/2002 til abc quadrant ikke medfører væsentlige ændringer i formsprog, men me d- fører væsentlige ændringer i fremtoning. spørgsmål 11.3 såfremt spørgsmål 11.2 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori sådanne tilnærmelser består? i relation til fremtoning medfører følgende ændring en væsentlig ændring i fre mtoning: 1. hjul som nyt tilbehør. sagsøgernes modspørgsmål til abc-reolers skønsspørgsmål spørgsmål 12: 12.1 skønsmændene bedes bekræfte, at bilag hh er tekniske tegninger og notater. ja, skønsmændene kan bekræfte, at bilag hh er tekniske tegninger (konstruktionstegninger) og notater. spørgsmål 12.2 såfremt spørgsmål 12.1 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om at bekræfte, at de- tailudformningen af x-ylo reolen henholdsvis abc quadrant reolen, som denfremgår af de i sektion i, ii og iii afbildede opstillinger i henseende til f.eks. valg af greb, ben, hjul, udformning af fronter på låger og døre, valg af massivtræ, finér, lakering m.m. ikke fremgår af bilag hh? nej. de tekniske tegninger (konstruktionstegninger) og notater i bilag hh viser bl.a. detaljer af reolen, herunder samlebeslag, pladetykkelse, sider, samlinger, hylder, skillevæg, bagklædning, sokkel samt forkant- og samlingsprofil. i bilag hh er der referencer til bl.a. 12 mm bøg (detail tegning a m.
- fl)og til horsens finercen- tral (side 24, 9. januar 1996) (indikerer, at der anvendes finerede emner). der er ikke referencer til greb, ben, hjul, fronter på låger og lakering. det bemærkes, at bilag hh ikke indeholder en komplet teknisk dokumentation. spørgsmål 13: skønsmændene anmodes i spørgsmål a.1 om at redegøre for, hvorvidt en udvidelse eller æn- dring af de materialer et reolsystem udbydes i, indebærer en væsentlig ændring i forhold til fremtoning og formsprog, når ellers alle andre forhold omkring reolsystemet, herunder farve- nuancer, dimensioner og samlinger holdes konstante. - 18 - kan skønsmændene tiltræde sagsøgernes opfattelse, hvorefter sagsøgerne finder, at abc- reolers spørgsmål a.1, i modsætning til de efterfølgende spørgsmål a.2 - a.3 - i mangel af en specifik henvisning til et eller flere konkrete reolsystemer samt en specifik angivelse af den for- udsatte udvidelse eller ændring af de materialer reolsystemet udbydes i - er for abstrakt affattet til med rimelighed at kunne besvares? nej, skønsmændene finder ikke abc-reolers spørgsmål a.1 for abstrakt til at kunne besvares. spørgsmål 14: med henvisning til abc-reolers spørgsmål b.2 anmodes skønsmændene om at besvare følgen- de spørgsmål: skønsmændene anmodes under spørgsmål b.2. om at inddrage bilagene c, e og ggg ved deres besvarelse. det er sagsøgernes opfattelse, at disse bilag er irrelevante for skønsmændenes be- svarelse af spørgsmål b.2., dels fordi bilagene c, e og ggg vedrører x-ylo reolen og ikke abc quadrant reolen, som er den reol spørgsmålet omhandler, dels fordi de omhandlede bilag ikke er udarbejdet eller benyttet af abc-reoler, hvorved bemærkes, at spørgsmålet udtrykkeligt an- går en vurdering af "abc-reolers markedsføringsmateriale". herefter anmodes skønsmændene om at udtale sig om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorle- des deres besvarelse af spørgsmål b.2. ville blive påvirket af, at skønsmændene skulle undlade at inddrage bilagene c, e og ggg ved deres besvarelse af spørgsmål b.2.? skønsmændene har ved besvarelsen af abc-reolers spørgsmål b.3 (ikke b 2) ikke inddraget bi- lag c, e og ggg. spørgsmål 15: med henvisning til abc-reolers spørgsmål c.2 anmodes skønsmændene om at besvare følgen- de spørgsmål: skønsmændene anmodes i spørgsmål c.2 om at udtale sig om, hvorvidt en besvarelse af abc- reolers spørgsmål c.1.1 - c.1.3 giver et mere fuldstændigt billede af udviklingen af x-ylo/abc quadrant end en besvarelse af sagsøgernes spørgsmål 9 - 11, hvis det i den forbindelse lægges til grund, at x-ylo/abc quadrant er et reolsystem, der designes og sammensættes individuelt på baggrund af de til enhver tid tilgængelige standardkomponenter indeholdt i abc-reolers sortiment. spørgsmål 15.1 skønsmændene bedes redegøre for, hvorvidt man efter skønsmændenes opfattelse med rime- lighed kan udtale sig om produktudviklingen af et byggereolsystem som reolsystemet x-ylo og reolsystemet abc quadrant, hvis man ved vurderingen af produktudviklingen alene må tage hensyn til de elementer, der indgår i korpus, men ikke må tage hensyn dels til de elementer, der er tilbehør, jf. afgrænsningen af "korpus" henholdsvis "tilbehør" i indledningen under punkt c.1 til spørgsmålene c.1.1 - c.1.3, dels til samlede opstillinger af reolsystemet? - 19 - det er skønsmændenes opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at udtale sig om produktudvik- lingen af x-ylo og abc quadrant, hvis man ved vurderingen alene må tage hensyn til de elementer, der indgår i korpus, men ikke må tage hensyn til de elementer, der er tilbehør. når skønsmændene alligevel besvarer spørgsmål c.1.1 - c.1.3, gælder besvarelsen alene de nævnte korpusdele og ikke reolsystemet som helhed. et retvisende og fuldstændigt billede af udviklingen fra x-ylo til abc quadrant kan kun gives, såfremt der er materiale til stede, der både dokumenterer ændringer og tidspunktet for ændrin- ger. en sådan fuldstændig dokumentation er ikke forelagt skønsmændene. spørgsmål 15.2 skønsmændene bedes videre redegøre for, hvorvidt man efter skønsmændenes opfattelse med rimelighed kan udtale sig om fremtoning og formsprog for et byggereolsystem som reolsyste- met x-ylo og reolsystemet abc quadrant, hvis man ved vurderingen af reolsystemets fremto- ning og formsprog alene må tage hensyn til de elementer, der indgår i korpus, men ikke må ta- ge hensyn dels til de elementer, der er tilbehør, jf. afgrænsningen af "korpus" henholdsvis "til- behør" i indledningen under punkt c.1 til spørgsmålene c.1.1 - c.1.3, dels til samlede opstillin- ger af reolsystemet? som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål c.3, er det skønsmændenes opfattelse, at man godt kan udtale sig om fremtoning og formsprog for et byggereolsystem som reolsystemet x- ylo og reolsystemet abc quadrant, hvis man ved vurderingen af reolsystemets fremtoning og formsprog alene må tage hensyn til de elementer, der indgår i korpus, men ikke må tage hensyn dels til de elementer, der er tilbehør. det er skønsmændenes opfattelse, at korpusdelene generelt set er designmæssigt bærende, og at tilbehør oftest er underlagt korpusdelene. spørgsmål 15.3 med henvisning til abc-reolers spørgsmål c.4 bemærker sagsøgerne, at det markedsførings- materiale, som sagsøgerne i spørgsmålene 9 - 11 har anmodet skønsmændene om at basere de- res besvarelse på, i henseende til x-ylo reolen udgøres af sagens bilag c, side 1-12 og sagens bi- lag c, side 13-16 samt sagens bilag pp og bilag n, i henseende til abc quadrant reolen udgøres af sagens bilag 1 og 2, og i henseende til montana udgøres af bilagene 9 og 4. skønsmændene anmodes om at udtale sig om, hvorvidt deres besvarelse af spørgsmål c.4 vil blive påvirket - og i givet fald hvorledes - af, at det i spørgsmål c.4 omtalte "ensidigt udvalgte markedsføringsmateriale, hvor alene udpluk af reolsystemets kombinations- og variationsmu- ligheder kommer til udtryk" - udgøres af brochuremateriale for de involverede byggereolsy- stemer, som det forelå på de for spørgsmålene 9 - 11 relevante tidspunkter? - 20 - skønsmændenes besvarelse af spørgsmål c.4 påvirkes ikke af, at markedsførings-materialet udgøres af brochuremateriale for de involverede byggereolsystemer, som det forelå på de for spørgsmålene 9 - 11 relevante tidspunkter. skønsmændene lægger til grund, at abc-reoler i spørgsmål c.4 specifikt spørger, ”om der op- nås et mere retvisende billede af den påståede tilnærmelse mellem x-ylo/abc quadrant og montana, ved at lade besvarelsen basere på de fysiske opstillinger, der har været til rådighed under syns- og skønsforretningen samt de oplysninger, der er tilgængelige omkring tilblivelsen af de respektive reolsystemer og faktuelt konstaterbare forhold omkring tilgængelige kompo- nenter, samlemetoder m.v.” skønsmændene har i besvarelsen af spørgsmål c.4 bekræftet, at det mest retvise billede - under de forudsætninger, der er i spørgsmålet - opnås gennem de fysiske opstillinger i bella centret og de tilgængelige oplysninger om reolsystemerne, som findes i bilagene herunder daterbart materiale om ændringer i materialer, komponenter osv. spørgsmål 16 skønsmændene anmodes under spørgsmål e.2. om at inddrage bilag hh ved deres besvarelse. det er omstridt mellem parterne hvad, der kan udledes af bilag hh, hvorved sagsøgerne henvi- ser til abc-reolers supplerende spørgsmål h og til sagsøgernes spørgsmål. det er sagsøgernes opfattelse, at bilag hh på denne baggrund ikke bør indgå som grundlag for skønsmændenes besvarelse af spørgsmål e.2. herefter anmodes skønsmændene om at udtale sig om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorle- des deres besvarelse af spørgsmål e.2. ville blive påvirket af, at skønsmændene skulle undlade at inddrage bilag hh ved deres besvarelse af spørgsmål e.2.? skønsmændenes besvarelse af spørgsmål e.2 vil ikke blive påvirket af at undlade at inddrage bilag hh. spørgsmål 17 med henvisning til abc-reolers spørgsmål f.1 anmodes skønsmændene om at besvare følgen- de spørgsmål: skønsmændene bedes gennemgå bilag 1 og 2, abc-reolers brochurer for abc quadrant fra henholdsvis 2002 og 2005, og herefter bekræfte, at samleprofilet ikke er i fokus eller i øvrigt er umiddelbart synligt på nogen af de afbildede samlede opstillinger af abc quadrant, dvs. bille- derne vist i bilag 1 på forsiden og bagsiden, på side 1 opstillingerne over de 4 detailbilleder for- neden på siden, på side 2, på side 3 opstillingerne over de 2 detailbilleder forneden på siden, på side 4, 5 og 6, på side 7 opstillingerne over de 2 detailbilleder forneden på siden, på side 8, på side 9 opstillingerne over de 2 detailbilleder forneden på siden og på side 10, samt i bilag 2 på forsiden og bagsiden, på side 1 og 2, på side 4, 5 og 6. - 21 - skønsmændene kan bekræfte, at samleprofilet - på de specifikt nævnte opstillinger - ikke er i fokus eller i øvrigt umiddelbart synligt i bilag 1: - på forsiden og bagsiden - på side 1 opstillingerne over de 4 detailbilleder forneden på siden - på side 2 - på side 3 opstillingerne over de 2 detailbilleder forneden på siden - på side 4 og 6, - på side 7 opstillingerne over de 2 detailbilleder forneden på siden - på side 8 - på side 9 opstillingerne over de 2 detailbilleder forneden på siden - på side 10 i bilag 2: - på forsiden og bagsiden - på side 1, 2, 4, 5 og 6. skønsmændene kan ikke bekræfte, at samlebeslaget ikke er i fokus eller er synligt i bilag 1 side 5. svar på abc-reoler supplerende skønsspørgsmål a materialevalgets betydning for formsprog spørgsmål a.1 skønsmændene bedes indledningsvis redegøre for, hvorvidt en udvidelse eller ændring af de materialer et reolsystem udbydes i, indebærer en væsentlig ændring i forhold til fremtoning og formsprog, når ellers alle andre forhold omkring reolsystemet, herunder farvenuancer, dimen- sioner og samlinger holdes konstante. det er skønsmændenes opfattelse, at når farvenuancer, dimensioner og samlinger holdes kon- stante medfører en udvidelse eller ændring af materialer ikke en væsentlig ændring af form- sprog og fremtoning. spørgsmål a.2 sektion iv indeholder en række opstillinger af montana. sektion v indeholder en række op- stillinger af x-ylo/abc quadrant. skønsmændene bedes med udgangspunkt i dette materiale besvare nedenstående spørgsmål: skønsmændene bedes på baggrund af billedmaterialet indeholdt i sektion iv samt de fysiske opstilling under sektion iv forholde sig til, hvilken betydning udviklingen i materialevalget for montana har haft for montana’s fremtoning og formsprog og i den forbindelse besvare følgende spørgsmål: spørgsmål a.3 - 22 - er det skønsmændenes opfattelse, at den på side 2 afbillede reol udført i aluminium repræsen- terer en væsentlig ændring i fremtoning og formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade. nej, det er skønsmændenes opfattelse, at den på side 2 afbillede reol udført i aluminium ikke repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning eller formsprog i forhold til den på side 1 af- billede reol udført i lakeret mdf-plade. spørgsmål a.4 er det skønsmændenes opfattelse, at den på side 3 afbillede reol udført i finér (
- eg)repræsente- rer en væsentlig ændring i fremtoning og formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol ud- ført i lakeret mdf-plade. nej, det er skønsmændenes opfattelse, at den på side 3 afbillede reol udført i fineret eg ikke re- præsenterer en væsentlig ændring i fremtoning eller formsprog i forhold til den på side 1 afbil- lede reol udført i lakeret mdf-plade. spørgsmål a.5 er det skønsmændenes opfattelse, at den på side 4 afbillede reol udført i plastik repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning og formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade. nej, det er skønsmændenes opfattelse, at den på side 4 afbillede reol udført i plastik ikke repræ- senterer en væsentlig ændring i fremtoning eller formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade. spørgsmål a.6 er det skønsmændenes opfattelse at den på side 5 afbillede reol udført i glas repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning og formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade. nej, det er skønsmændenes opfattelse, at den på side 5 afbillede reol udført i glas ikke repræ- senterer en væsentlig ændring i fremtoning eller formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade. skønsmændene bemærker, at glasset er tykkere end mdf pladerne, og at glasset med sin mat- tering er delvis transparent. glassets delvise transparens medfører, at det visuelle helhedsind- tryk af reolen svækkes. spørgsmål a.7 skønsmændene bedes på baggrund af billedmaterialet indeholdt i sektion v samt de fysiske op- stilling under sektion v forholde sig til, hvilken betydning udviklingen i materialevalget for x- ylo/abc quadrant har for x-ylo/abc quadrant’s fremtoning og formsprog og i den forbindel- se besvare følgende spørgsmål: - 23 - spørgsmål a.8 er det skønsmændenes opfattelse at den på side 2 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade re- præsenterer en væsentlig ændring i fremtoning og formsprog i forhold til den på side 1 afbille- de reol udført i massiv træ. nej, det er skønsmændenes opfattelse, at den på side 2 afbillede reol udført i lakeret mdf ikke repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning eller formsprog i forhold til den på side 1 af- billede reol udført i massivtræ. spørgsmål a.9 er det skønsmændenes opfattelse at den på side 3 afbillede reol udført i finér (
- eg)repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning og formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i massiv træ. nej, det er skønsmændenes opfattelse, at den på side 2 afbillede reol udført i lakeret mdf ikke repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning eller formsprog i forhold til den på side 1 af- billede reol udført i massivtræ. spørgsmål a.10 er det skønsmændenes opfattelse, at abc-reolers beslutning om at ændre materialevalget fra massivt træ til i første omgang finér og efterfølgende til lakerede mdf-plader kan tages som et udtryk for en for perioden 1998 - 2002 naturlig udvikling bestemt af markedsforholdende. spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. det er skønsmændenes opfattelse, at der er tale om en naturlig udvikling, men at det ikke kun er markedsforholdene, der har bestemt ændringerne. forhold omkring materialer og produkti- onen har efter al sandsynlighed også spillet ind, ikke mindst på grund af massivt træs høje pri- ser, samt et ønske om at anvende materialer, der ikke har det massive træs problemer med svind/udvidelse og formstabilitet. b tillægsspørgsmål til sagsøgers spørgsmål spørgsmål b.1 såfremt skønsmændene besvarer spm. 4 bekræftende, bedes skønsmændene redegøre for, hvil- ke detailelementer (f.eks. ændringer i pladetykkelse) der er indgået som grundlag for besvarel- sen. idet spørgsmål 4 ikke besvares bekræftende, besvares spørgsmålet ikke. spørgsmål b.2 - 24 - skønsmændene bedes foretage en gennemgang af følgende bilag 1, 2, c, e, j, k, 22, r, s, ggg, ppp, 27 og 28 samt bilag rrr og herefter besvare følgende spørgsmål; spørgsmål b.3 skønsmændene bedes udtale sig om, hvorvidt de i pkt. b.2 nævnte bilag generelt sætter samleprofilet i fokus ved markedsføringen af abc quadrant, herunder om samleprofilet er umiddelbart synligt ved en generel gennemgang af dette materiale. skønsmændene kan ikke bekræfte, at de i punkt b.2 nævnte bilag generelt sætter samleprofilet (samlebeslaget) i fokus ved markedsføringen af abc quadrant. det er skønmændenes opfattelse, at samlebeslaget er i fokus ved markedsføringen af abc quadrant i bilagene 1, 2, 28, j, k, s, og ppp. skønsmændene konstaterer, at samlebeslaget ikke er synligt ved markedsføringen af abc quadrant i bilag 27, og at det kun er omtalt i tekst i bilag r og bilag 22. følgende bilag angår ikke abc quadrant, men x-ylo: bilagene c, e og ggg. udviklingen af x-ylo/abc quadrant og dennes betydning for formsproget og udtryksformen det er abc-reolers opfattelse, at en besvarelse af spørgsmål omkring udviklingen et reolsystem som x-ylo/abc quadrant ikke giver et retvisende billede, dersom skønsmændene, som tilfæl- det er i forhold til spørgsmål 9 til 11, anmodes om at besvare spørgsmålene på baggrund af en- sidigt udvalgte opstillinger og billedmateriale, således at skønsmændene herigennem fratages muligheden for at inddrage alle elementer og karakteristika ved besvarelsen. skønsmændene bedes på den baggrund besvare spørgsmål c.1.1 til c.1.3 med udgangspunkt i formuleringerne af spørgsmål 9, 10 og 11 indeholdt i sagsøgers skønstema, men med de juste- ringer, der følger af formuleringerne af spørgsmål c.1.1 til c.1.3 og under de forudsætninger, der beskrives straks nedenfor. formålet med besvarelsen af spørgsmålene er at få en redegørel- se for den produktudvikling, der finder sted i perioden fra 1998 og frem til 2005 i forhold til re- olsystemet x-ylo/abc quadrant, og videre på baggrund af beskrivelserne af denne produkt- udvikling redegøre for, hvorvidt fremtoning og formsprog ændres væsentligt for systemet som helhed i denne periode. skønsmændene bedes besvare spørgsmålene c.1.1 til c.1.3 ved inddragelse af det bilagsmateri- ale, der er indeholdt i det oversigtsskema, der vedlægges nærværende tema samt samtlige de under skønsforretningen viste opstillinger. der er tale om følgende bilag bilag 1, 2, c, d, e, f, h, j, k, 22, m (herunder fysiske prøver af beslagene udleveret under skønsforretningen), n, o, p, q, s, hh, ll, nn, oo, pp, rr, ss, ggg, hhh, iii, jjj, kkk, lll, mmm, nnn, ooo, ppp, 27 og 28. skønsmændene anmodes om ved besvarelsen af spørgsmålene c.1.1 til c.1.3 om at inddrage tilgængelige oplysninger om de komponenter/moduler, der har været tilgængelige på de givne tidspunkter og de afledte variationsmuligheder, der har kunnet markedsføres og sælges på - 25 - samme tidspunkter. oplysninger omkring disse forhold forefindes i ovennævnte bilagsmateria- le. skønsmændene anmodes om på baggrund af det i oversigtsskemaet nævnte bilagsmateriale at udarbejde en liste over de komponenter/moduler, der ud fra en gennemgang af x-ylo/abc quadrant findes at kunne karakteriseres som korpus, og hvilke komponenter, der kan karakte- riseres som hørende til tilbehør. skønsmændene har lavet nedenstående liste med baggrund i de definitioner, som findes forrest i rapporten. korpus 1. det patenterede samlebeslag 2. låsestifter til samlebeslag 3. bagbeklædninger 4. bagbeklædning til vægmontering 5. sider, top/bund (med not i den ene side) 6. mellemsider/mellembunde (med not i begge sider) 7. sider til rumdelere 8. bundplader til reoler med hjul tilbehør 1. fingergreb 2. lågestop 3. trådhyldebærere 4. hængsler til glaslåger 5. hjul 6. hængsler til mdf og finér låger 7. låger 8. skuffer 9. vægophæng 10. vægskinner 11. sokler 12. stilleskruer til højdejustering 13. ben 14. halogenlys 15. glaslåger 16. glashylder 17. hylde til diagonal opdeling (bilag 28, side 5) 18. plastunderlag til hylde skønsmændene bedes herefter ved besvarelsen af spørgsmålene c.1.1 til c.1.3 se bort fra de va- riationer i udtryksformen og formsproget, der kan henføres til anvendelsen af tilbehør. - 26 - besvarelsen af spørgsmål c.1.1 – c.1.3 bedes således baseret på de karakteristika, der ved en sammenligning af x-ylo/abc quadrant hen over nævnte udviklingsperiode kan konstateres. skønsmændene bedes ved besvarelsen angive, hvilke gennemgående karakteristika, der i givet fald er tillagt betydning. syns- og skønsmændene kan lægge til grund, at parterne er enige om dateringen af det i sagen værende bilagsmateriale af relevans for besvarelsen af nedenstående spørgsmål samt de under skønsforretningen viste opstillinger. skønsmændene anmodes om at gennemgå det i støttebilaget anførte materiale, hvor x-ylo reo- len i massiv træ
(1998)afbilledes samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af x-ylo reo- len i massiv træ fra 1998, samt det i sagen værende materiale, hvor abc quadrant markedsfø- res i lakeret mdf-plader med afrundede forkanter samt de ved skønsforretningen viste opstil- linger af abc quadrant i lakerede mdf-plader med afrundede forkanter modholdt det i sagen værende bilagsmateriale, hvori montana afbilledes og de ved skønsforretningen viste opstil- linger af montana og herefter besvare følgende spørgsmål: spørgsmål c.1.1.1 skønsmændene anmodes om at beskrive de forandringer af x-ylo reolen 1998 og dennes fremtoning, der sker fra introduktionen i 1998 til fremtoningen af abc quadrant i udg a- ven i finér eller lakerede mdf-plader og med afrundede forkanter (2002/2005). når skønsmændene bedes om at se bort fra de variationer i udtryksformen og formsproget, der kan henføres til anvendelsen af tilbehør (se definition), sker der følgende ændringer:
- reolsystemet ændres fra massivt træ til fineret spånplade eller farvelakeret mdf.
- reolsystemet udvides fra 1 dybde til 3 dybder med mulighed for 3-d opbygning. det medfører, at antallet af samlebeslag stiger 3 til 17 og antallet af komp onenter stiger fra 20 til mindst det 4-dobbelte. spørgsmål c.1.1.2 medfører de forandringer af x-ylo reolen 1998 og dennes fremtoning, der sker fra 1998 til fremtoningen af abc quadrant (2002/2005), at abc quadrants fremtoning og formsprog er væsentligt ændret i forhold til x-ylo reolens fremtoning og formsprog? forandringerne medfører ingen væsentlige ændring i formsprog, men en væs entlig æn- dring i fremtoning. spørgsmål c.1.1.3 såfremt spørgsmål c.1.1.2 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori ændringerne i abc quadrant (2002/2005) i forhold til x -ylo reolen 1998 i henseende til fremtoning og formsprog består? - 27 - det er skønsmændenes opfattelse, at udvidelsen med to dybder til i alt tre dybder og dermed muligheden for opbygning af 3-d reoler, udgør en væsentlig ændring i fremtoning. spørgsmål c.1.1.4 udgør de eventuelle forandringer af x-ylo reolen
(1998)og dennes fremtoning, der sker fra 1998 til fremtoningen af abc quadrant (2002/2005),en tilnærmelse til montana? det er skønsmændenes opfattelse, at spørgsmålet ikke kan besvares med et entydigt ja eller nej. spørgsmål c.1.1.5 såfremt spørgsmål c.1.1.4 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at be- skrive, hvori sådanne tilnærmelser består? det er skønsmændenes opfattelse, at de forandringer, der sker i den omtalte periode, medfører, at abc quadrant bevæger sig ind i et stort segment af reolsystemer, som har elementer i mere end en dybde. dette segment inkluderer også montana. forandringerne er således en tilnærmelse til samtlige reolsystemer i dette segment. skønsmændene anmodes om at gennemgå det i støttebilaget anførte materiale, hvor x-ylo reo- len i massiv træ fra 1998 afbilledes og opstillingerne af x-ylo reolen i massiv træ fra 1998 mod- holdt det i sagen værende materiale, hvor x-ylo reolen afbilledes i finér og lakeret udgave fra ultimo 2001, og det i sagen værende materiale, hvor x-ylo reolen afbilledes i finér og lakeret udgave fra primo 2002 og det i sagen værende materiale, hvor x-ylo reolen i finér og lakeret udgave fra ultimo 2002 afbilledes samt opstillingerne af x-ylo reolen fra 2001/02 modholdt det i sagen værende materiale og de ved skønsforretningen viste opstillinger af montana, og her- efter besvare følgende spørgsmål: spørgsmål c.1.2.1 skønsmændene anmodes om, at beskrive de forandringer af x-ylo reolen og dennes frem- toning, der sker fra 1998 til fremtoningen af x-ylo reolen i 2001/2002. når skønsmændene bedes om at se bort fra de variationer i udtryksformen og formsproget, der kan henføres til anvendelsen af tilbehør, ændres reolsystemet fra massivt træ til fineret eller far- velakeret mdf. spørgsmål c.1.2.2 medfører de forandringer af x-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra 1998 til fremtoningen af x-ylo reolen 2001/02, at x-ylo reolens fremtoning og formsprog ændres væsentligt? nej, det er skønsmændenes opfattelse, at x-ylo reolens fremtoning og formsprog ikke ændres væsentligt. - 28 - spørgsmål c.1.2.3 såfremt spørgsmål c.1.2.2 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori ændringerne i x-ylo reolen 2001/02 i forhold til x-ylo reolen 1998 i hen- seende til fremtoning og formsprog består? da spørgsmål c.1.2.2 ikke besvares bekræftende, besvares spørgsmålet ikke. spørgsmål c.1.2.4 udgør de forandringer af x-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra 1998 til fremto- ningen af x-ylo reolen 2001/02 en tilnærmelse til montana? nej, det er skønsmændenes opfattelse, at de forandringer, der sker med x-ylo reolens fremtoning ikke udgør en tilnærmelse til montana. som nævnt under ”definitioner” har skønsmændene ved vurdering af reolsystemernes fremto- ning/helhedsindtryk lagt vægt på selve reolsystemerne og ikke på overfladerne, fx. finér, farver osv. spørgsmål c.1.2.5 såfremt spørgsmål c.1.2.4 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at be- skrive, hvori sådanne tilnærmelser består? da spørgsmål c.1.2.4 ikke besvares bekræftende, besvares spørgsmålet ikke. skønsmændene anmodes om at gennemgå det i støttebilaget anførte materiale, hvor x -ylo reolen i finér og lakeret udgave fra ultimo 2001 afbilledes, og det i sagen værende mater i- ale, hvor x-ylo reolen i finér og lakeret udgave fra primo 2002 afbilledes og det i sagen værende materiale, hvor x-ylo reolen i finér og lakeret udgave fra ultimo 2002 afbilledes og opstillingerne af x-ylo reolen 2001/02 modholdt det i sagen værende materiale hvor abc quadrant (2002/2005 afbilledes samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af abc quadrant (2002/2005) og modholdt det i sagen værende materiale, hvor montana er afbilledet samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af montana og herefter besvare følgende spørgsmål: spørgsmål c.1.3.1 skønsmændene anmodes om, at beskrive de forandringer af x-ylo reolen, der sker fra 2001/02 til fremtoningen af abc quadrant (2002/2005. skønsmændene vurderer, at de forandringer, der sker fra x-ylo reolen 2001/02 til abc quadrant 2002/2005, primært vedrører en sortimentsforøgelse samt en udvidelse fra én til i alt 3 dybder, således at abc quadrant i 2005 findes i dybderne 23, 33 (den oprindelige) og 42 cm jvf. bilag 22 side 5. denne udvidelse giver sammen med en udvikling af samlebeslagene i flere længder mulighed for at bygge 3-d reoler, jvf bilag 1 side 7. - 29 - spørgsmål c.1.3.2 udgør de forandringer af x-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra 2001/2002 til fremtoningen af abc quadrant (2002/2005) en tilnærmelse til mo ntana? det er skønsmændenes opfattelse, at spørgsmålet ikke kan besvares med et entydigt ja eller nej. spørgsmål c.1.3.3 såfremt spørgsmål c.1.3.2 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at be- skrive, hvori sådanne tilnærmelser består? det er skønsmændenes opfattelse, at de forandringer, der sker i den omtalte periode, medfører, at abc quadrant bevæger sig ind i et stort segment af reolsystemer, som har elementer i mere end en dybde. dette segment inkluderer også montana. forandringerne er således en tilnærmelse til samtlige reolsystemer i dette segment. spørgsmål c.2 skønsmændene bedes udtale sig om, hvorvidt en besvarelse af spørgsmål c.1.1 til c.1.3 baseret på det samlede materiale i sagen, samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af reolsyste- merne, giver et mere fuldstændigt billede af udviklingen af x-ylo/abc quadrant end en besva- relse af spørgsmål 9 til 11, hvis det i den forbindelse lægges til grund, at x-ylo/abc quadrant er et reolsystem der designes og sammensættes individuelt på baggrund af de til enhver tid til- gængelige komponenter indeholdt i abc-reolers sortiment. som nævnt i skønsmændenes besvarelse af sagsøgers spørgsmål 15 kan et retvisende billede af udviklingen fra x-ylo til abc quadrant kun gives, såfremt der er tilstrækkeligt materiale til stede, der dokumenterer de ændringer, der er sket, og at tidspunktet for ændringerne også kan dokumenteres. fuldstændig dokumentation er ikke til stede, og den datering, der findes, er ikke i alle tilfælde korrekt. begge forhold begrænser således skønsmændenes mulighed for at lave en entydig be- skrivelse af de ændringer, der er sket. spørgsmål c.3 skønsmændene bedes på baggrund af besvarelsen af spm. 9 til 11 og c.1.1 til c.1.3 redegøre for, om reolsystemerne montana og x-ylo/abc quadrant’s fremtoning og formsprog primært er båret af reolsystemernes korpus og samlebeslag (samlemetode) eller om det er reolsystemernes ”tilbehør” der bærer reolsystemernes formsprog og fremtoning over udviklingsperioden fra 1997 og frem til 2006. det er skønsmændenes opfattelse, at det primært er korpus og samlemetode, der ”bærer” form- sproget, mens fremtoningen - defineret som helhedsindtrykket - inkluderer både korpus og til- behør. - 30 - det er dog skønsmændenes opfattelse, at det i det konkrete tilfælde ikke er hensigtsmæssigt at opdele spørgsmålet i korpus og tilbehør. spørgsmål c.4 syn og skønsmændene bedes udtale sig om, hvorvidt man for reolsystemer som x-ylo/abc quadrant og montana opnår dels et mere retvisende billede af udviklingen i reolsystemernes fremtoning og formsprog og dels et mere retvisende billede af den påstående tilnærmelse mel- lem x-ylo/abc quadrant og montana der angiveligt skulle have fundet sted i perioden fra 1997 til 2006, ved at lade besvarelsen basere på de fysiske opstillinger der har været til rådighed un- der syns- og skønsforretningen samt de oplysninger der er tilgængelige omkring tilblivelsen af de respektive reolsystemer og faktuelt konstaterbare forhold omkring tilgængelige komponen- ter, samlemetoder m.v., end hvis besvarelsen baseres på ensidigt udvalgt markedsføringsmate- riale, hvor alene udpluk af reolsystemets kombinations- og variationsmuligheder kommer til udtryk. det er skønsmændenes opfattelse, at det mest retvisende billede opnås gennem de fysiske op- stillinger i bella centret og de tilgængelige oplysninger om reolsystemerne, som findes i bilage- ne herunder daterbart materiale om ændringer i materialer, komponenter osv. skønsmændene henviser til besvarelse af spørgsmål c.2, idet det dertil bemærkes, at udviklin- gen fra x-ylo til abc quadrant angår materialer og detaljer, som ofte ikke kan ses af ensidigt udvalgt markedføringsmateriale. d reolsystemernes design- og konstruktionsprincipper spørgsmål d.1 skønsmændene bedes redegøre nærmere for de formsprog og konstruktionsprincipper de to reolsystemer montana og abc quadrant er baseret på. formsprog det er skønsmændenes vurdering, at både montana og abc quadrant er baseret på samme formsprog, nemlig: minimalistisk, funktionelt, skandinavisk enkelhed baseret på traditionen fra kaare klint og mogens koch. konstruktionsprincipper montana: reolsystem, som består af kasser, som leveres færdigsamlet (limet) på gehring fra fa- brik uden synlige samlebeslag. skuffer og bakker er samlet fra fabrik uden synlige samlebeslag. når der skal anvendes mere end ét grundmodul, vil montana være domineret af dobbeltsi- der/top/bund. abc quadrant: reolsystem, som består af pladekomponenter, som samles af kunden med det patenterede samlebeslag (saml-selv reolsystem). skuffer og bakker består af pladekomponenter, som samles af kunden med standard-samlebeslag. når der skal anvendes mere end ét grund- modul, vil abc quadrant være domineret af enkeltsider/top/bund. - 31 - spørgsmål d.2 skønsmændene bedes redegøre nærmere for, hvilken betydning eventuelle forskelle i form- sprog samt konstruktionsprincipper har for en potentiel forvekslingsrisiko mellem de 2 reolsy- stemer. formsprog da abc quadrant og montana tager udgangspunkt i samme formsprog, bidrager dette au- tomatisk til en potentiel forvekslingsrisiko. konstruktionsprincipper det er skønsmandens opfattelse, at det vil være tydeligt for en eventuel køber, at det ene reolsy- stem har dobbeltsider, top/bund, mens det andet har enkeltsider, top/bund. samtidig medfører det synlige samlebeslag en markant forskel i fremtoning. reolsystemernes konstruktionsprin- cipper har således en helt afgørende betydning for forvekslingsrisikoen. spørgsmål d.3 skønsmændene anmodes om at oplyse, om de af parterne foretagne materialevalg, herunder mdf-plader, håndgreb, profiler på mdf-plader, glasplader finertype m.v. samt dimensionerin- gen (f.eks. pladetykkelse, diameter på greb) af materialerne er almindeligt kendt og benyttet in- denfor fremstillingen af reoler af den omhandlede art. det er skønsmændenes opfattelse, at alle de nævnte komponenter og materialer anvendt i mon- tana og abc quadrant er almindelig kendt og benyttet i møbelbranchen. dette gælder også for de nævnte materialers og komponenters dimensioner. e belysning af produktudvikling fra x-ylo til abc quadrant spørgsmål e.1 skønsmændene bedes tilkendegive, om x-ylo reolen således som denne blev udviklet frem til 1997 (jf. bilag
- hh)og første gang markedsført i 1998, jf. bilag c, side 1-12 samt bilag ll, er ud- tryk for en selvstændigt skabende indsats. ja, det er skønsmændenes opfattelse, at udviklingen af x-ylo reolen er udtryk for en selvstæn- digt skabende indsats. spørgsmål e.2 skønsmændene bedes, i det omfang der kan fremføres supplerende bemærkninger i forhold til besvarelsen af spørgsmål c.1.1 til c.1.3, redegøre nærmere for den produktudvikling, der har fundet sted fra introduktionen af x-ylo reolen i 1997/1998, jf. bilag c s. 1-12, bilag e, f, h, ll, ss, kkk, lll og ooo og frem til det nuværende produkt abc quadrant, således som afbille- det/beskrevet i bilag 1, 2, f, h, j, k, 22, m (herunder fysiske prøver af beslagene udleveret under skønsforretningen), o, p, q, s, hh, rr, ppp, 27 og 28 og vist under skønsforretningen. - 32 - det er skønsmændenes opfattelse, at svarene på de øvrige spørgsmål ikke medfører behov for at fremsætte supplerende bemærkninger. spørgsmål e.3 skønsmændene bedes med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål e.2 og i det omfang der kan fremføres supplerende bemærkninger i forhold til besvarelsen af spørgsmål c.1.1 til c.1.3, redegøre nærmere for, hvorvidt abc quadrant reolens formsprog gennem den beskrevne produktudvikling er ændret i forhold til x-ylo reolen i et sådant omfang, at de respektive reol- systemers i relation til formsprog og/eller fremtoning ikke længere fremstår med en betydelig grad af lighed. det er skønsmændenes opfattelse, at svarene på de øvrige spørgsmål ikke medfører behov for at fremsætte supplerende bemærkninger. f. patenteret samleprofiler i abc quadrant spørgsmål f.1 skønsmændene bedes oplyse, hvorvidt samleprofilerne kan betragtes som et betydende og cen- tralt element i abc quadrant reolens fremtoning, og om samleprofilerne er med til at give abc quadrant et selvstændigt og individuelt visuelt præg i forhold til montana. det er skønsmændenes opfattelse, at samleprofilerne kan betragtes som et betydende og cen- tralt element i abc quadrant reolens fremtoning, og at samleprofilerne er med til at give abc quadrant et selvstændigt og individuelt visuelt præg i forhold til montana. spørgsmål f.2 skønsmændene bedes redegøre for, hvorvidt samlingsmetoden og de enkelte komponenter i abc quadrant reolen giver mulighed for at opbygge et reolsystem, der hvad kombinatio- ner angår, fremtræder som forskellig fra et reolsystem, der er opbygget af montana modu- ler. det er skønsmændenes opfattelse, at samlingsmetoden og de enkelte komponenter i abc quadrant reolen giver mulighed for at opbygge et reolsystem, der, hvad kombinationer an- går, fremtræder som forskellig fra et reolsystem, der er opbygget af montana moduler. spørgsmål f.3 i fald der besvares bekræftende på spørgsmål f.2, bedes skønsmændene redegøre nærmere for, hvori disse forskelle består. skønsmændene konstaterer følgende forskelle mellem abc quadrant og montana: 1. abc quadrant’s synlige samlebeslag - montana’s limede samlinger. 2. abc quadrant er et reolsystem, som altid består af enkeltsider/top/bund - montana er et kassereolsystem, hvor der opstår dobbeltsider/top/bund, når reoler stilles ovenpå eller ved siden af hinanden. - 33 - 3. abc quadrant er et saml-selv reolsystem - montana er færdigsamlet fra fabrik. 4. abc quadrant kan transporteres flat-pack - montana transporteres færdigsamlet. 5. abc quadrant giver mulighed for at bygge 3-d reoler uden dobbeltsider/top/bund - 3-d reo- ler med montana skal opbygges af enkeltreoler, som medfører dobbeltsider/top/bund. g produktligheder/forskelle spørgsmål g.1 skønsmændene bedes på baggrund af bilagsreferencerne indeholdt i støttebilaget gennemgå og besvare de i bilag 1 til nærværende tema indeholdte detailspørgsmål omkring de to reolsyste- mer. spørgsmål g.2 i det omfang skønsmændene konstaterer ligheder mellem de 2 reolsystemer i henhold til oven- stående, bedes skønsmændene redegøre for, hvorvidt disse ligheder er funktionsbestemte, eller om de i øvrigt kan begrundes i sædvane i branchen, jf. d.3. skønsmændene konstaterer følgende (uprioriterede) ligheder mellem de to reolsystemer, idet det bemærkes, at skønsmændene med begrebet ”sædvane i branchen” mener ”almindeligt fo- rekommende i branchen”. 1. 12 mm pladematerialer (standardtykkelse - alm. i branchen) 12 mm pladematerialer medfø- rer en begrænsning af hylders længde pga. nedbøjning (funktionsbestemt). 2. samlet på gehring (alm. i branchen) abc’s samling er funktionsbestemt (samlebeslaget). 3. affasning af hjørner (alm. i branchen) det er vanskeligt at lave pæne, skarpe hjørner, og fordi skarpe hjørner er særdeles sårbare bl.a. ved transport (funktionsbestemt). 4. afrundede forkanter (alm. i branchen) skarpe kanter er sårbare overfor gennemslidning og transport (funktionsbestemt). 5. farvelakeret og finér (alm. i branchen). 6. rammeløse glaslåger (alm. i branchen). 7. cylinderformet fingergreb (alm. i branchen). 8. hjul med dobbeltruller - standardhjul til kontorstol (alm. i branchen). 9. træsorter (fx. bøg, eg, ahorn, valnød) (alm. i branchen). 10. farver (fx. hvid, grå, antracit, sort) (alm. i branchen). spørgsmål g.3 i det omfang skønsmændene konstaterer forskelligheder i relation til ovennævnte parametre, bedes skønsmændene redegøre nærmere for disses betydning for de 2 reolers fremtoning. skønsmændene konstaterer følgende (uprioriterede) forskelligheder mellem de to reolsystemer. 1. abc quadrant’s grundmoduler er tydeligt større end montanas’s grundmoduler. 2. abc quadrant anvender spånplade til finerede låger - montana anvender mdf. 3. abc quadrants samlebeslag er synligt - montana har ikke synligt samlebeslag. 4. affasning af hjørner - abc quadrants affasning er ca 17 mm - montana’s er ca 9 mm. - 34 - 5. hængsler til glaslåger - abc quadrants hængsel er cylinderformet - montana’s er firkantet. 6. abc quadrants fingergreb er blank aluminium med transparent o-ring - montanas er mat med nedfræset fingergreb. 7. abc quadrants hjul er ø 49 mm, bredde 52 mm, hjulbaner er 18 mm og de er tofarvede. 8. montanas hjul er ø 39 mm, bredde 38 mm, hjulbaner er 11 mm og ensfarvede. 9. når der anvendes hjul, er abc quadrant’s bundplade 22 mm (affaset), mens montana’s bundplade er 12 mm (forstærket med metalprofil). 10. abc quadrant er et reolsystem, som altid består af enkeltsider/top/bund - montana er et kassereolsystem, hvor der opstår dobbeltsider/top/bund, når reoler stilles ovenpå eller ved si- den af hinanden. bilag 1 [brochure fra 2004 om abc-quadrant] skønsmændene bedes på baggrund af de i støttebilaget indeholdte bilagsreferencer besvare ne- denstående spørgsmål vedrørende abc quadrant og montana. spørgsmål vedrørende abc quadrant spørgsmål 1: system spørgsmål 1.1 kan skønsmændene bekræfte, at abc quadrant med rimelighed kan omtales som et "saml selv" bygge-system, som samles med et patenteret aluminiumsbeslag, som er synligt, og at si- derne/væggene samles med disse beslag, så der kun er enkeltvægge/enkeltsider"? ja, skønsmændene kan bekræfte, at abc quadrant med rimelighed kan omtales som et "saml selv" bygge-system, som samles med et patenteret aluminiumsbeslag, som er synligt, og at si- derne/væggene samles med disse beslag, så der kun er enkeltvægge/enkeltsider". spørgsmål 1.2 kan skønsmændene bekræfte, at samlebeslaget benyttet i abc quadrant giver en række muligheder for en fleksibel opbygning, som ikke kendes fra andre reolsystemer? ja, skønsmændene kan bekræfte, at samlebeslaget benyttet i abc quadrant giver en række mu- ligheder for en fleksibel opbygning, som ikke kendes fra andre reolsystemer. skønsmændene bemærker dog, at man med abc quadrant’s samlebeslag kun kan springe én dybde ad gangen, jvf. bilag k, forsiden. spørgsmål 2: mål spørgsmål 2.1 kan skønsmændene bekræfte, at abc quadrant har følgende dimensionering (målt i cm): 40x40, 40x78, 78x40 og 78x78, hvor ét 1/1 modul har målene 78 x 78? af bilag 2, side 9, fremgår det, at abc quadrant har følgende dimensionering (målt i cm): 40 x 40, 40 x 78, 78 x 40 og 78 x 78, hvor ét 1/1 modul har målene 78 x 78. - 35 - dog fremgår det af bilag ppp, side 21, at de 40 cm faktisk er 396 mm. spørgsmål 2.2 kan skønsmændene bekræfte, at abc quadrant består af sider i højderne 764 mm og 380 mm? ja, i henhold til bilag ppp, side 22, kan skønsmændene bekræfte, at abc quadrant består af si- der i højderne 764 mm og 380 mm. spørgsmål 3: dybder spørgsmål 3.1 kan skønsmændene bekræfte, at abc quadrant har dybderne 23 cm, 33 cm, 42 cm? ja, i henhold til bilag ppp, side 19, kan skønsmændene bekræfte, at abc quadrant har dybder- ne 23 cm, 33 cm, 42 cm. spørgsmål 4: materiale spørgsmål 4.1 kan skønsmændene bekræfte, at abc quadrant er udført i mdf-plader 12 mm, og i finèr på spånplade og har massiv kant overalt? ja, i henhold til bilag ppp, side 16, kan skønsmændene bekræfte, at abc quadrant’s farvelake- rede grundmoduler er udført i 12 mm mdf, samt at de finerede grundmoduler er udført i 11 mm spånplade med massiv kantliste på alle synlige kanter. spørgsmål 5: profil spørgsmål 5.1 skønsmændene anmodes om at oplyse radius på rundingen på abc quadrants forkanter.. abc reoler har til skønsmændene oplyst, at kantradius er 6,5 mm. spørgsmål 6: opsætningsmuligheder spørgsmål 6.1 kan skønsmændene bekræfte, at abc quadrant kan opsættes på sokkel, på ben og på hjul eller væghængt? ja, skønsmændene kan bekræfte, at abc quadrant kan opsættes på sokkel, på ben, på hjul og hænges på væg. spørgsmål 6.2 kan skønsmændene bekræfte, at abc quadrant kan fungere som rumdeler på en sådan måde, at det enkelte modul i den pågældende opstilling uafhængigt af de øvrige moduler kan opstilles med bagsiden vendt henholdsvis ind imod det pågældende rum eller væk fra det pågældende rum? - 36 - ja, skønsmændene kan bekræfte, at abc quadrant kan fungere som rumdeler på en sådan må- de, at det enkelte modul i den pågældende opstilling uafhængigt af de øvrige moduler kan op- stilles med bagsiden vendt henholdsvis ind imod det pågældende rum eller væk fra det pågæl- dende rum. spørgsmål 7: 3-d spørgsmål 7.1 kan skønsmændene bekræfte, at der inden for samme opstilling af abc quadrant er mulighed for at kombinere alle 3 dybder, jf. spørgsmål 3.1 ovenfor, i èn og samme reol ved hjælp af besla- gene og stadig have et enkeltsidesystem? ja, skønsmændene kan bekræfte, at der inden for samme opstilling af abc quadrant er mulig- hed for at kombinere alle 3 dybder, jf. spørgsmål 3.1 ovenfor, i en og samme reol ved hjælp af beslagene og stadig have et enkeltsidesystem. skønsmændene bemærker dog, at man med abc quadrant’s samlebeslag kun kan springe én dybde ad gangen, jvf. bilag k, forsiden. spørgsmål 8: skuffer spørgsmål 8.1 kan skønsmændene bekræfte, at abc quadrant har skuffer i målene 34 x 11 x 30 cm og 39 cm, forskuffe: 16 mm og side/bagskuffe 12 mm? af bilag ppp, side 25, fremgår det, at den øverste skuffe på siden er 37,0 x 11,4 x 29,85 cm og 39,45 cm. herudover findes der 3 andre skuffer på side 25. af bilag ppp, side 16, fremgår det, at lakerede skuffe-fronter er fremstillet af 16 mm mdf og fi- nerede skuffe-fronter er fremstillet af 15 mm spånplade med 2 x 0,6 mm finér. af bilag ppp, side 16, fremgår det, at sider/bagskuffer er 12½ mm mdf med folie. spørgsmål 8.2 kan skønsmændene bekræfte, at skufferne i abc quadrant står på hylde, og at der ikke benyt- tes rullebeslag? ja, skønsmændene kan bekræfte, at skufferne i abc quadrant står på hylde, og at der ikke be- nyttes rullebeslag. spørgsmål 8.3 kan skønsmændene bekræfte, at de på abc quadrant skuffer benyttede greb kan beskrives som "greb – i aluminium (ø 10x15,5
- mm)med silikone-0-ring"? - 37 - ja, i henhold til bilag ppp, side 12, kan skønsmændene bekræfte, at de på abc quadrant skuf- fer benyttede greb kan beskrives som "greb – i aluminium, ø 10 x 15,5 mm, med silikone o- ring". spørgsmål 9: låger spørgsmål 9.1 kan skønsmændene bekræfte, at lågerne i abc quadrant har henholdsvis målene 37 x 37 x 1,6 cm og 37 x 75 x 1,6 cm? af bilag ppp, side 26, fremgår det, at lågerne er 36,8 x 36,8 - 36,8 x 75,2 og 38,0 x 38,0 cm. lågernes tykkelser fremgår af bilag ppp, side 3 og side 17; de finerede låger er fremstillet af 15 mm spånplade med 2 x 0,6 mm finér; de lakerede låger er fremstillet af 16 mm mdf. spørgsmål 9.2 kan skønsmændene bekræfte, at de på abc quadrant låger benyttede greb kan beskrives som "alu-greb (ø 10 x 15,5 mm ) m/silikone-o-ring"? ja, i henhold til bilag ppp, side 12, kan skønsmændene bekræfte, at de på abc quadrant låger benyttede greb kan beskrives som "alu-greb, ø 10 x 15,5 mm med silikone o-ring". spørgsmål 9.3 kan skønsmændene bekræfte, at befæstelsespladen til hængsler til glaslåger i abc quadrant er udført i aluminium med ø 29 og er pålimet indvendig? ja, i henhold til bilag ppp, side 14, kan skønsmændene bekræfte, at befæstelsespladen til hængs- ler til glaslåger i abc quadrant er udført i aluminium med ø 29 og er pålimet indvendig. spørgsmål 10: bagbeklædninger 10.1 kan skønsmændene bekræfte, at abc quadrants bagbeklædninger er udført i 4 mm mdf- plade? skønsmændene kan bekræfte, at abc quadrants bagbeklædninger er 4 mm, men af bilag ppp side 12, fremgår det, at det hdf og ikke mdf. spørgsmål 11: hjul spørgsmål 11.1 kan skønsmændene bekræfte, at der er detailforskelle i de hjul der anvendes i henholdsvis abc quadrant og montana (type rr, jf. bilag 17, side 9)? ja, skønsmændene kan bekræfte, at der er detailforskelle i montana’s og abc quadrants hjul. nedenstående blev noteret under skønsforretningen. abc quadrants hjul er tofarvede og ca. ø: 49 mm, b: 52 mm total, hjulbaner: 18 mm. montana’s hjul er ensfarvede og ca ø: 39 mm, b: 38 mm total, hjulbaner: 11 mm. - 38 - spørgsmål vedrørende montana spørgsmål 1: system spørgsmål 1.1 kan skønsmændene bekræfte, at montana med rimelighed kan omtales som en kasse-reol samlet på gehring, hvor der altid vil opstå dobbeltsider? ja, skønsmændene kan bekræfte, at montana er et kassereolsystem, hvor hjørnesamlingerne er på gehring. kun i de tilfælde, hvor reoler stilles eller vægmonteres ved siden af hinanden eller ovenpå hinanden, vil der opstå dobbelte sider/bund/top. spørgsmål 2: mål spørgsmål 2.1 kan skønsmændene bekræfte, at det af bilag 17 fremgår at montana leveres i 6 højder og 7 bredder, hvilket giver i alt 42 størrelseskombinationer i relation til disse to dimensioner? ja, i henhold til bilag 17, kan skønsmændene bekræfte, at montana’s grundmoduler leveres i 6 højder og 7 bredder, hvilket giver i alt 42 størrelseskombinationer i relation til disse to dimensi- oner. spørgsmål 3: dybder spørgsmål 3.1 kan skønsmændene bekræfte, at montana har dybderne 20, 30, 38, 46,8 cm? ja, i henhold til bilag 17, side 2, kan skønsmændene bekræfte, at montana har dybderne 20, 30, 38, 46,8 cm. dybderne gælder for montanas grundmoduler. spørgsmål 4: materiale spørgsmål 4.1 kan skønsmændene bekræfte, at montana er udført i mdf-plader 12 mm, og i finèr på 11 mm mdf-plade? skønsmændene kan bekræfte, at montana i farvelakeret er udført i 12 mm mdf-plade, men af bilag 17, bagsiden, fremgår det, at montana i finér også er udført i 12 mm mdf-plade. spørgsmål 5: profil spørgsmål 5.1 skønsmændene anmodes om at oplyse radius på runding på montana's forkanter. montana har til skønsmændene oplyst, at kantradius er 6,5 mm. - 39 - spørgsmål 6: opsætningsmuligheder spørgsmål 6.1 kan skønsmændene bekræfte, at montana kan opsættes på sokkel, på hjul eller som væghængt? ja, skønsmændene kan bekræfte, at montana kan opsættes på sokkel, på hjul eller som væghængt. spørgsmål 6.2 kan skønsmændene bekræfte, at montana kan benyttes som rumdeler på en sådan måde, at det enkelte modul i den pågældende opstilling uafhængigt af de øvrige moduler kan opstilles med bagsiden vendt henholdsvis ind imod det pågældende rum eller væk fra det pågældende rum? ja, skønsmændene kan bekræfte, at montana kan benyttes som rumdeler på en sådan måde, at det enkelte modul i den pågældende opstilling uafhængigt af de øvrige moduler kan opstilles med bagsiden vendt henholdsvis ind imod det pågældende rum eller væk fra det pågældende rum. spørgsmål 7: 3-d spørgsmål 7.1 kan skønsmændene bekræfte, at montana er designet således, at man inden for samme op- stilling af montana har mulighed for at kombinere montana elementer med forskellige dybder. ja, skønsmændene kan bekræfte, at montana er designet således, at man inden for samme opstilling af montana har mulighed for at kombinere montana elementer med forskelli- ge dybder. dog bemærkes det, at der på grund af stabilitetsproblemer næppe må stilles en dybere reol ovenpå en mindre dyb. spørgsmål 8: skuffer spørgsmål 8.1 kan skønsmændene bekræfte, at det af bilag 17 fremgår at montana's skuffer findes i 8 for- skellige størrelser og i 3 dybder, nemlig dybde: 30/38/46,8 cm, samt i højde: 18,3/12,6 cm og i bredde: 69,6/46,8 41,1/35,4 cm? ja, i henhold til bilag 17, side 7, kan skønsmændene bekræfte, at montana’s skuffer findes i 8 forskellige størrelser og i 3 dybder, nemlig dybde: 30 / 38 / 46,8 cm, samt i højde: 18,3 / 12,6 cm og i bredde: 69,6 / 46,8 / 41,1 / 35,4 cm. spørgsmål 8.2 kan skønsmændene bekræfte, at der i montana's skuffer anvendes metaludtræk? - 40 - ja, i henhold til bilag 17, bagsiden, kan skønsmændene bekræfte, at der i montana's skuffer anvendes metaludtræk. spørgsmål 8.3 kan skønsmændene bekræfte, at der på montana's skuffer benyttes et greb, der med rime- lighed kan beskrives som "greb, cylinder ø 12 x 16 mm m/fingergreb"? ja, i henhold til bilag 17, bagsiden, kan skønsmændene bekræfte, at der på montana's skuf- fer benyttes et greb, der kan beskrives som "cylinder ø 12 x 16 mm m/fingergreb". spørgsmål 9: låger spørgsmål 9.1 kan skønsmændene bekræfte, at det af bilag 17 fremgår, at montana har 9 forskellige låger (eksklusiv låger til garderobeskabe)? ja, i henhold til bilag 17, kan skønsmændene bekræfte, at montana har 9 forskellige låger (eksklusiv låger til garderobeskabe). spørgsmål 9.2 kan skønsmændene bekræfte, at det af bilag 17, side 8, fremgår, at indvendige mål på mon- tana's låger er: h 67,2 cm x b 44,4/38,7/33/0 cm, h 44,4 cm x b 44,4/38,7/33,0 cm, h 33,0 cm x b 44,4/38,7/33,0 cm x tykkelse: 15 mm? ja, i henhold til bilag 17, side 8, kan skønsmændene bekræfte, at lågernes indvendige mål er h 67,2 cm x b 44,4 / 38,7 / 33,0 cm, h 44,4 cm x b 44,4 / 38,7 / 33,0 cm, h 33,0 cm x b 44,4 / 38,7 / 33,0 cm. lågernes tykkelse fremgår ikke af bilag 17, side 8. men af bagsiden fremgår det, at lågetykkel- serne bygger på henholdsvis 15 mm og 16 mm mdf med henholdsvis finér og lak. skønsmændene bemærker, at låger (som komponenter) har udvendige mål - reolkassen har indvendige mål. spørgsmål 9.3 kan skønsmændene bekræfte, at grebene på montana's låger med rimelighed kan beskrives som "en cylinder ø 12 x16 mm m/fingergreb"? ja, i henhold til bilag 17, bagsiden, kan skønsmændene bekræfte, at grebene på montana's låger kan beskrives som "en cylinder ø 12 x 16 mm m/fingergreb". spørgsmål 9.4 kan skønsmændene bekræfte, at det af bilag 6 (opslag før midteropslag) fremgår at monta- na benytter en „firkantet“ befæstigelsesplade til glaslågehængsel? - 41 - ja, skønsmændene kan bekræfte, at det af bilag 6 (opslag før midteropslag) fremgår, at mon- tana benytter en „firkantet“ befæstigelsesplade til glaslågehængsel. spørgsmål 10: bagbeklædninger spørgsmål 10.1 kan skønsmændene bekræfte, at montana's bagbeklædninger er udført i 5/5,5 mm mdf- plade? ja, i henhold til bilag 17, bagsiden, kan skønsmændene bekræfte, at montana’s bagbeklædnin- ger udført i 5,5 mm mdf. forklaringer peter lassen har forklaret, at han har en baggrund med møbler fra fritz hansen a/s, som han kom til i 1956. i 1970-71 blev han administrerende direktør i selskabet. i sin tid hos fritz hansen a/s havde han udviklet 60x60-reolen, der havde en æstetik, som knyttede sig til blandt andet arne jacobsen og werner panton. efter at fritz hansen a/s blev overtaget af skandinavisk tobaks kompagni, blev han afskediget i 1979 og undergivet en 3-årig konkur- renceklausul. da han forlod fritz hansen a/s, havde han ophavsretten til 60x60-reolen, men han købte brugsretten med ud af fritz hansen a/s. han stiftede selskabet hela a/s i 1982 og blev administrerende direktør. hela a/s blev senere til montana møbler a/s. han blev efter et generationsskifte i 2004 formand for besty- relsen. hans hovedopgaver er i dag at håndtere selskabets strategi og følge dagligdagen. sel- skabet har et executive board, hvori han sidder som bestyrelsesformand sammen med den administrerende direktør og hans søn joakim lassen. montana blev udviklet på baggrund af erfaringerne fra 60x60 reolen. han ændrede 60x60 reolen til montana således, at han gik op i 12 millimeters pladetykkelse og brugte mdf-træ i stedet. for at reducere opfattelsen af pladernes tykkelse holdt han fast i de afrun- dede kanter. den nye reol fik et grundmål på 5,7 centimeter, som sættes i forbindelse med din-formatet, som knytter sig til a4 standarden. montana er 100 % komponentbygget og et industrielt fremstillet produkt. mon- tana består af sider og bagklædninger. de sælges kun som grundmoduler, der er samlet. alle komponenter er karakteristiske ved, at kanterne er afrundede. - 42 - det, der efter hans opfattelse karakteriserer montana, er formsproget, fremtonin- gen, designet og de grafisk klare linjer. reolens karakteristika er også de manglende hjørner og afrundede kanter, ligesom der ikke er noget pynt på reolen. grebene er valgt ud fra et minimalistisk syn. de karakteristika, som montana har, gør, selv om den er fleksibel og kan sammensættes frit, at det stadig er en montana uanset, hvordan den sammensættes. salget af montana begyndte i 1982 i forbindelse med kölner messen. i dag er montana præcis det samme som i 1982. der var 4 grundmoduler, som var karakterisere- de ved det nævnte udseende, herunder med de runde hjørner. i løbet af de næste 6 år kom der flere komponenter og farver til. først og fremmest kom der flere sider, så der var 49 grundmoduler. reolerne fik også lys og hjul. montana startede i én dybde og fik hurtigt en ekstra dybde. omkring 1988 kom de op på 5 dybder. det har de bevaret siden 1988, hvor antallet af dybder dog har varieret gennem tiden. i 1988 udvidede de farvepaletten til 16 far- ver fra de eksisterende 7 farver. fra 1988 og frem fornyede de deres farvepalet, cirka hver 5.- 6. år. det betød, at de fastholdt cirka halvdelen af paletten for så at udvikle nye farver for re- sten. så fik de løbende et helt nyt look. de mest populære farver er grå, sort og antracit dvs. de klassiske og grafiske farver, som står for cirka 50 % af farvesalget. de resterende farver fordeler sig på 50 %. fra starten af udgjorde salget af hvidt og gråt 90 %. i 1988 var der ikke andre mangefarvede reoler på markedet. montana var fra starten de eneste mangefarve- de reoler på markedet. i 1988 var der ikke andre, som systematisk gjorde brug af farver. på det amerikanske marked var der nogle reoler, der havde farver. usm haller solgte også far- vede reoler. de fik flere nye materialer i form af aluminium i år 2000, genbrugsplast i 2001 og glas i år 2001-02. han er ikke meget for brugen af træ, da han ikke bryder sig om pynt, og træ kan have et meget kraftigt mønsterudtryk. derfor bruger de for eksempel mørk valnød med et mindre mønsterudtryk. de har normalt 1-2 slags finér til salg. da de har restlager og supple- ringsgaranti, er der typisk 3-4 slags finér i sortimentet. han mener, at der både er mahogni og eg i sortimentet. montana har senere inddraget de to finértyper, eg og ahorn, i deres sortiment. det gjorde de efter, at farverne blev introduceret hos abc quadrant. de har ikke efterlignet abc-quadrant med farverne. - 43 - for at sikre, at de forskellige montana reoler ser ens ud uanset materialet, har de lavet nogle regler for reoler. alle nye materialer skal respektere grundreglerne om 12 milli- meters tykkelse af plader, afrundede kanter, modulær opbygning mv. muligheden for 3 dybder er noget, de fortæller kunderne. de har også omkring kom- munikation en erfaring for, at budskabet forsvinder, hvis de spreder sig og i kommunikatio- nen forsøger at gøre brug mere end én ting ad gangen som virkemiddel. montana fremhæver således kun ét element så som farve, dybde etc. ad gangen. fra 2009 blev det muligt at sætte ben på montana, efter at erhvervsmarkedet i be- gyndelsen af 2000-tallet kraftigt havde efterspurgt dette af hensyn til kontorernes indeklima. han er ikke selv begejstret for brugen af ben, men de stiller muligheden til rådighed. der kan sættes hjul på reolen enten ved at sætte dem direkte under reolen eller ved at montere dem på en bundplade. montanas første elektroniske tegneprogrammer var kun til brug for forhandlere, som blev undervist i brugen, så konsulenten på stedet i en dialog med kunden kunne finde frem til en opstilling. montanas tegneprogrammer på nettet kom først omkring 1993. det tegne- program, som de har nu, er pt. taget ned fra hjemmesiden for at blive moderniseret. pro- grammet kan tegne i 3d, så man kan begynde at skabe sit rum. det er til rådighed for for- handlere og kunder. kunderne kan ikke selv beregne en pris. fra 1982 har montana brugt cirka 5-600 mio. kr. på teknologisk udvikling. de har brugt et mindre beløb på produktudviklingen, da de fleste komponenter var udviklet tidligt. montana sælges ham bekendt ikke i de samme forretninger som abc quadrant. montana har haft noget samarbejde med idemøbler. han mener, at en eller to af idemøblers forretninger fortsat er forhandlere af montana, men han ved ikke, om de også sælger abc quadrant. i 1982 var der ingen, der kendte montanas reol eller navnet. det har ændret sig mar- kant blandt andet ved et samarbejde med reklamebureauet kunde og co. montana markeds- fører sig blandt andet i bo bedre, ms og andre magasiner. de bruger cirka 10 % af deres budgetterede omsætning på markedsføring. i samarbejde med aim laver de også markeds- undersøgelser, der viser kendskabsgraden til montana i de højere indtægtsgrupper, der også er deres målgruppe. - 44 - montana bliver ikke produceret på licens. hans generelle kendskab til licenssatser- ne er, at de typisk er på 5-6 % i branchen. de har selv en licensaftale vedrørende arne jacob- sen på 6 %. hos fritz hansen a/s var der en aftale med piet hein med en licens på 9-15 %. deres dækningsgrad fra 2004 og frem var omkring og ikke under 50 %. den normale for- handlerrabat er cirka 40-45 %. det er en typisk sats for branchen. han anser abc quadrant som værende en konkurrent til montana. først og frem- mest fordi reolerne ligner hinanden, og fordi abc quadrant har nogle af de samme æsteti- ske udtryk som montana. han tænker på abc quadrants runde kanter, på at reolen har ikke overflødigt pynt, på dens grafiske virkning, og på udtrykket med de manglende hjør- ner. på markedet er reolerne fra usm haller og paustian også konkurrenter til montana. han betragter i princippet enhver reol som en konkurrent, da alle, der er på udkig efter en reol, kan vælge montana. det er montanas mål, at forbrugeren, når de tænker på reoler, skal tænke på montana. montana hører til i den dyre ende af de industrielt fremstil- lede reoler. prisforskellen mellem parternes reoler er sådan, at abc quadrant er cirka 30-40 % billigere end montana. han har ikke på det danske marked hørt om, at der tales om retssagen og de mulige konsekvenser af denne. det ville være i strid med montanas kultur at fortælle om retssagen. fra 2004 til i dag har de haft en nogenlunde konstant omsætningsstigning gående fra 120 til 220 mio kr. det er hans opfattelse, at montana kunne have solgt flere reoler, hvis ikke abc quadrant havde været på markedet. de har haft kapaciteten til at sælge flere. mon- tana har efter hans opfattelse også lidt skade, da enhver ting, som ligner, eller som kan forveksles med montana, skaber uro og spørgsmål. det har påvirket kundernes oplevelse af produktet. han kan ikke med sikkerhed sige, hvornår han opdagede abc quadrant. han mener, at det skete i 2003. han så sikkert reolen på en messe. på messer er han typisk på sin stand, men når en forhandler fortæller, at der er noget på markedet, der undrer dem, eller som lig- ner, så går han hen og ser på det. han så reolen rigtigt i 2004 på møbelmessen i bella cente- ret i københavn. derefter tog han kontakt til sin advokat. den første brochure, han reagerede på, var den med en sort opstilling. det er helhedsindtrykket af abc quadrant, der gør, at han mener, at abc quadrant krænker montana. - 45 - abc quadrants tilnærmelse mod montana sker ved deres ben, hjul, valg af farver, mulighed for lukkede sokler, mulighed for opbygning i 3 dybder, tilføjelse af skufferne i to størrelser hos abc quadrant og glasdørene uden rammer. abc-reoler har ikke løst opgaven med glasdørene på samme måde som montana, men montana har tidligere haft den løsning, som abc-reoler nu har for glasdøre. han sy- nes, at det er påfaldende, at abc quadrant får en cd-skuffe. abc quadrant kommer vist og- så i grå og antracit, og det er ikke farver, som han husker fra x-ylo reolen. der er her sket en tilnærmelse til montana i farverne. oprindeligt var x-ylo ikke til vægophæning. dette er også er en tilnærmelse til montana det ændrer på abcs fremtoning, at lågerne er rykket frem. som reolen er vist på bille- der fra 2008 (sagens bilag ååå), synes han ikke umiddelbart, at den krænker montana. før denne sag kendte han ikke til x-ylo. han synes ikke, at den første udgave af x-ylo er en krænkelse, da den er domineret af sin profilerede trædør. den har også et karakteristisk kendetegn ved den åbne sokkel. den mindede om en håndværksreol. montana har efter hans opfattelse flere muligheder for fleksibilitet og variation end abc quadrant. det er helt normalt med reoler med 2 dybder. i forhold til reoler med 3 dybder er ek- semplerne så sporadiske, at han ikke vil kalde det et segment. han vil tro, at det kan tælles på èn hånd, hvem der leverer dette. at-bo reolen er efter hans opfattelse en trævarereol, som han tror, er ret gammel, men som i sine oprindelige udgaver var ret enkel og i forskellige træsorter. han vidste ikke, at at-bo reolen bruger 5,7 eller din-formatet. mistral reolen falder efter hans opfattelse inden for en afart af ”børge mogensen”. det er hans opfattelse, at den havde meget høje tårnlignende opbygninger. montana har interesseret sig for den i relation til en eventuel krænkelse, men de mener ikke, at mistral reolen krænker montana. at operere med mere end én dybde har de aktivt brugt i deres markedsføring, fra dyb- derne blev introduceret. i deres markedsføring har de periodisk haft fokus på muligheden for brug af flere dybder. fokus har skiftet i markedsføringen. fokus har været meget stramt fra periode til periode. i alle deres prislister er der hvert år vist de mulige dybder. han ved, at de før 2008 viste mere end 3 dybder i brochurernes billeder. det kan have en æstetisk år- sag, hvis de ikke har brugt tre dybder i markedsføringen. dybderne har været vist alle år i prislisterne. de tre dybder kan have været vist i butikkerne. - 46 - det er ikke muligt at købe montana på nettet. det er hans opfattelse, at kunden først orienterer sig på nettet. trafikken på deres hjemmeside er stigende. søren iversen har forklaret, at han kom ind i møbelbranchen gennem selskabet systema, hvor han arbejdede som salgschef. systema var en 100 % eksportvirksomhed og var ikke kendt i danmark. virksomheden producerede møbler i mdf og solgte blandt andet for 80 mio. kr. møbler til ikea. han mener mdf kom på markedet i 1980-81 som afløser for de dy- rere møbelplader. gennem systema fik han kontakt til abc-reoler. han fik i 1990 tilbudt en stilling i abc-reoler, hvilket han accepterede. han fik til opgave at markedsføre abc-reolen og at organisere eksporten i europa. virksomheden havde eksisteret siden 1917 og havde produ- ceret reoler fra 1975. han blev efter tre år medejer af virksomheden, og siden 1997 har han ejet hele virksomheden. virksomheden ville udvide sit sortiment til flere produkter, da det var farligt kun at have ét produkt i form af en fyrretræsreol, der blev solgt til det tyske mar- ked. han udviklede blandt andet et system kaldet wire. han så x-ylo reolen første gang på en møbelmesse i bella centeret i 2000 og så den igen i 2001. der var blandt de professionelle aktører på messen ingen tvivl om, at den var noget banebrydende inden for reoler, og at der ikke var set noget magen til før. han tog kon- takt til jens knudsen, og de indledte forhandlinger om overdragelsen. abc-reoler er meget eksportorienteret, herunder til japan. han kunne se, at minima- lismen i x-ylo passede til dette marked. reolen skulle derfor absolut kunne pakkes ned til transport. reolens berettigelse var, at den som den almindelige abc-reol var så minimalistisk og et rent funktionsprodukt, at den kunne bruges alle steder. reolens enkeltsider var også en fordel, da der herved var en besparelse. her var det ikke et problem, at abc quadrant hav- de enkeltsider, da den stadig var stabil. det er slutbrugeren, der får en lavere pris for forde- len af materialebesparelsen. hullerne til beslaget er koniske hver sin vej. siderne samles ved at sætte beslaget på pladen. noten drejes en kvart omgang, så er siden låst fast. lige før møbelmessen i milano i 2002 blev de enige om, at abc-reoler købte design og værktøjer, men ikke lageret af x-ylo reoler. han fik en udgave af reolen med til milano mes- - 47 - sen, hvor mange af deres kendte kunder kom. de fik talt med en del mennesker, og der var stor interesse for reolen. hans første egne oplevelser med reolen på messen i milano var, at folk synes, det var spændende, at de havde andet end fyrretræ. de fremviste primært reolen til deres normale kunder fra nord for alperne, og kunderne hæftede sig ved, at det var en enkeltsiddet reol. de hæftede sig også ved beslaget, der i sin enkelthed var smuk. han fik også den reaktion, at der var ro i en enkeltsidet reol sammenlignet med en dobbeltsidet reol. han blev ikke mødt udsagn om, at abc quadrant lignede noget andet. efter messen kom reolen i sortiment i nogle forretninger i slutningen af 2002. reolen kom ud i flere idemøbler forretninger og blev i 2003 vist på idemøblers interne møbelmesse. fra 2004 var den en fast del af idemøblers sortiment, men de havde også andre forhandlere end idemøbler. de udgav det første katalog under navnet abc-quadrant i august 2002, efter at de havde overtaget rettighederne i april samme år. de gik med det samme i gang med at lave den første produktion. han skulle kun have udviklet en stopliste til lågen, og den fik han la- vet med det samme, så reolen var klar til eksport. de valgte at lukke reolen i bunden, da kvinderne på kontoret sagde, at den skulle lukkes, da man ikke kunne få en støvsuger under. der er ikke tale om en sokkel, men en frontplade mellem de to sidestykker, der går ned til gulvet. det er ikke en klassisk sokkel. siderne er fastgjort på samme måde som siderne. han fik en god ven med en fortid i reklamebranchen til at vælge opstillingerne i bro- churen. han ville gerne vise mulighederne i reolen. de valgte reoler i samme farve og æn- drede de parameter omkring formen, som skulle fremhæves. billederne viste, at der var tale om et produkt, man selv skulle samle. reolen blev produceret i grå, hvid, sort og antracit, farver han kalder ”ikke-farver”. de var meget hotte og havde på dette tidspunkt fået en revival på markedet. han ville gerne have ahorn med i sortimentet. det væsentlige i brochurematerialet var, at reolen var ano- nym, og at det væsentlige var det ”liv”, der blev placeret i reolen. i det først lancerede sorti- ment var det eneste nye i forhold til x-ylo reolen tilføjelsen af stopbøjlen i plastic til dørene og den lukkede sokkel samt farven på ringen om grebet, der blev ændret fra sort til klar gummi. i det næste katalog viste de reolen både forfra og bagfra, når den virkede som rumde- ler. de lavede nu tre dybder efter at have lyttet til kunderne, som efterspurgte flere dybder. - 48 - deres almindelige klassiske abc produkt havde også haft tre dybder siden 1975, så det faldt naturligt at tilføje dybder til abc quadrant. det var produktionschefen, der regnede på mu- lighederne for at bygge dybderne sammen. det var svære beregninger, og det var vanskeligt at regne ud, hvad der skulle til af elementer for at bygge i 3 dybder. 2004 kataloget udkom før sagen med montana. kataloget var bygget op, så det første tydelige signal var, at der var tale om et byg-selv produkt. i materialet viste de en reol på sokkel, en væghængt reol, reolen med flere dybder, og hvordan man praktisk kunne sætte skillevægge ind i reolen. kataloget blev lavet med bistand af en professionel fotograf, og de prøvede at holde farverne fast ved kun at bruge hvide opstillinger, så alle andre elementer og de muligheder, der var, kom i fokus. for at man bedre kunne trille rundt med hele reoler, udviklede de en 22 millimeter plade til at sætte under reolen og skrue hjul på. pladen var faset i kanten, så man beholdt det lette udseende for reolen. der er kommet små skuffer til på grund af efterspørgslen. montana er ikke den eneste producent, der har cd-skuffer. det er et almindeligt kendt produkt at lave cd-skuffer, hvilket opstod omkring den tid, da der kom cd’er. fra 2004 brugte de ben i træ med aluminiumlakering, efter at de længe havde søgt efter en løsning. i 2004 begyndte de at tilbyde et tegneprogram til reolen. han ville gerne sikre, at kun- den på 4-6 minutter kunne færdiggøre og bestille en reol. det vigtigste var, at programmet var intuitivt. ved opbygning af en reol skal man i tegneprogrammet først angive sit land, dernæst ønske til farve, højde og dybde. så får man en oversigt over sine valg. man kan klik- ke på hvert enkelt fag og bestemme, hvilken dybde den skal have. programmet viser så med en farveangivelse de valgte dybder, og hvordan reolen ser ud. kunden kan herefter tilføje indbygningsmoduler og straks se prisen for reolen. systemet er indrettet, så kunden ikke kan lave nogen fejl. kunden får et referencenummer, som anvendes til bestilling af reolen i bu- tikken. til sidst kommer den specielle samlevejledning frem, hvor det med farver og tykkel- ser angives, hvilke sider og beslag man skal bruge. de har ingen problemer med systemet. tegneprogrammet udvikles løbende. i 2006 kataloget blev der vist opstillinger med hjul, hvilket ikke var nyt i forhold til sor- timentet i 2004. der blev vist detailbilleder med beslaget, beslagets låsefunktion, værktøjet, - 49 - glaslågen, hvis beslag de selv har udviklet, og grebet. der skete intet nyt i selve produktet fra 2004 til 2006. fra 2008 kom muligheden for individuelle farver. han introducerede ral far- verne i 2006. de beholdt ikke farverne fra tidligere. i 2008 præsenteredes reolen med udvendige låger på køln messen. det var en ting, der kunne være spændende at prøve, at man kunne få en helt glat flad front. lågen er 8 millime- ter tyk, som glaslågen også er. låger i plexiglas kan bestilles, men de havde problemer med at montere beslaget på den glatte flade. reolen har i praksis flere muligheder, end de giver kunden mulighed for at bruge. af ”regelsættet” fremgik det, at de nederste sektioner skulle have samme dybde. det var dog også tidligere teknisk muligt at have varierende dybder i bunden, men af rent sikringsmæssige årsager holdt de 40 cm i bunden. de åbnede dog i 2008 op for muligheden for at bygge dybder ud over soklens niveau, så man for eksempel på en sokkel på 32 kunne sætte et 40 cm element ud over. de kan kun springe én dybde ad gangen på grund af. beslaget. de kunne godt vælge at springe to dybder. i 2010 fik deres eget personale, der håndterede markedsføring og hjemmeside mulig- hed for indflydelse på kataloget. de ville væk fra de minimalistiske, og der blev blandt andet vist en gul opstilling. i 2010 var der ikke for abc quadrant noget nyt i produktlinjen i for- hold til det tidligere kendte. de mangler blot en detalje ved beslaget. de venter på, at deres tegneprogram kan følge med, når de udvider mulighederne. han har ikke på noget tidspunkt været ude at finde inspiration fra andre. han har ikke besøgt montanas stand på møbelmesser, han har aldrig rekvireret deres brochurer, og abc- reoler har aldrig været styret af at ville være som montana. han har været på to messer i køln, hvor der er folk, der har sagt, at de under besøg på montanas stand fik at vide, at de ikke skulle gå over til abc-reoler, da der var en verseren- de sag mellem parterne. de folk, som kom over, sagde ikke, at abc quadrant ligner mon- tana. de har aldrig annonceret i bo bedre. det stærkeste sted for dem at markedsføre sig er idényt. de bruger flest kræfter på at få hits på google, og de vil gerne ligge nummer et på google blandt de sider, der ikke betaler for en placering. deres nærmeste konkurrent er mistral reolen. han har et godt samarbejde med virk- somhedens direktør, og de to virksomhederne har fælles agenter på markedet. - 50 - han er ikke af den opfattelse, at montana er deres konkurrent. abc quadrants salgs- argument er et andet - det praktiske. han har aldrig oplevet, at folk har købt en abc quad- rant og er kommet tilbage og har sagt, at de troede, at det var en montana. forhandlerne har heller ikke fortalt om kunder, der har forvekslet reolerne, der ikke engang står i de sam- me forretninger. deres forretningskunder har 30 dages kredit. abc quadrant er et betydeligt produkt for abc-reoler med en omsætning svarende til omsætningen for den klassiske abc-reol. han har ikke kendskab til licensaftaler i branchen. da han så opstillinger af reolerne i forbindelse med hovedforhandlingen, blev han lidt forvirret over, at der var ændret på tingene i forhold til den måde, reolerne stod ved syns- og skønsforretningen. montana var ved skønsforretningen opstillet, så siderne på reolerne gik forbi hinanden, så der opstod et hul mellem hjørnerne. sådan var de ikke sat op i retten. det, som er forvirrende ved dette, er, at montana altid har dobbeltvægge. med fire kasser samlet ville der i samlingen mellem kasserne være en ottekantet stjerne, et hul, ved mon- tana, men siderne var ved opstillingerne i retten rettet ind, så det lignede et enkeltvægs- system. jens knudsen har forklaret, at han er uddannet tømrer fra 1994. i 1994 kom han ind i sin fars virksomhed x-pro. x-pro producerede på dette tidspunkt alene borde til lego. i 1994 fik de en kasse til opbevaring af lego klodser hjem. kassen bestod af 12 mm vægge sammensat med skruer. de fik til opgave af lego at lave en ny type opbevaringskas- se til legoklodser. kassen skulle være et knock-down møbel og flat-pack som det eksempel, de havde fået. de gik i gang med at lave kassen, som de brugte en del tid på. de ville lave noget nyt, og de kom frem til en profil i plastic til samling af kasserne. profilen blev for dyr at producere og blev ikke til noget. han og hans fader tog ofte til møbelmesser sammen, hvor det altid irriterede dem, at reolerne hang skævt. cadomus reolen så de i begyndelsen af 90’erne på en møbelmesse. reo- len fascinerede dem meget og var inspirerende for dem. de ville selv lave noget nyt, der ikke fandtes på markedet. de havde allerede udviklet hjørneprofilen, som de kunne videreudvik- le. beslaget havde deres første prioritet. han og faderen arbejdede med beslaget og reolen i 3 - 51 - år, mens de betalte en ansat for at samle lego-bordene. den første prototype var færdig om- kring 1997. på et tidspunkt henvendte de sig til et patentbureau for at få beslaget patenteret. pa- tentbureauet mente, at noget lignende måtte eksistere i forvejen. patentbureauet lavede en undersøgelse, hvor der ikke kom noget frem, der tangerede det, de havde lavet. herefter an- søgte de om patent. låsestiften til beslaget var lige så ny en idé, som beslaget var. 12 mm i pladetykkelse var udgangspunktet fra starten af. beslaget skulle være synligt, da de ønskede, at man kunne se det, nu hvor de havde brugt så meget tid på det. oprindeligt havde de troet, at beslaget skulle være i sprøjtet plast. de valgte på grund af prisen at lave det i aluminium det var med til at give en rigtig fin finish på hjørnerne og hævede produktet visuelt. deres tegninger af reolen fra 20. november 1996 viser, at det også var et knock-down møbel. det var vigtigt, at kunden selv kunne samle og skille reolen ad. det er klart, at når man laver et knock-down møbel, som kunderne får sendt ud og roder rundt med på gulvet, kan det ikke have skarpe kanter. derfor fik reolen afrundede kanter. de tænkte ikke så meget over materialevalget. han var selv tømrer, så det var naturligt at vælge træ. det massive træ var sådan set godt nok, men når træet havde ligget en måned på lageret efter at være fræset begyndte det at arbejde. rent teknisk er reolen lavet således, at når man har to reolsider og et beslag, kan man se udfræsningerne, der udgør anlægget i reolen. oven på noten er der en lille bitte kant, der var nødvendig at lave, og beslagets profil har en tilsvarende kant. den lille kant gør, at an- lægsfladen i reolsidens udfræsning og beslaget låser sig sammen og dermed altid lander ens. den ekstra millimeter på beslaget gør også, at den synlige del af beslaget i enden var 4 mil- limeter, så beslaget blev mere fremtrædende. når man samler to plader med et l-beslag, fremkommer der en skrå side ved hjørnet. denne flade kan ikke laves på nogen anden måde, når man skal bruge dette beslag. fladen er funktionsbestemt. målene på pladerne er således, at reolen bliver 78 x 78. han kom frem til dette mål ved at stille 9 ringbind ved siden af hinanden og måle dem, og det gav et indre mål på 76,4, som så gav et fuldt mål på 78. billederne af deres prototype viser, at der er tale om en byggereol, der kan sammen- sættes forskelligt, den ene prototype var tænkt brugt som en vinreol. det var denne prototy- pe, han viste til potentielle forhandlere. de tog ud til nogle af hans fars gamle kollegaer, og - 52 - det var sjovt at vise dem et produkt, som var så anderledes. der var stor begejstring omkring det. deres patent blev registreret i 1997, så de var sikre på, at det ikke var en kopi af noget andet. det var virkeligt positivt at være ude. den eneste ”anke” var, at der ikke var låger. det var et must at have låger, da de ikke kunne sælge en reol uden låger. lågen blev lavet som en rammedør med fyldning. de prøvede at lave lågen i en hel glat udgave, men det vir- kede ikke, da træet bulede og slog sig. skufferne var så små, så det ikke betød noget, så skuf- fens forside var glat fra starten af. det var også dyrt med massivt træ, så det var en bekym- ring for dem. de udgav deres første katalog i 1998 – viftekataloget. de brugte ikke professionel hjælp til den første brochure. de viste mange forskellige opstillinger og kom bredt omkring. de vi- ste profilerne på de første sider af kataloget, så kunden kunne se, hvordan man samler reo- len. det var et ønske, at profilen skulle have en fremtrædende plads for møblet. soklen blev vist som åben, fordi han syntes, at det var det flottest. soklen blev nødvendig, da de gik over til andre materialer. i 1999, hvor produktet begyndte at komme ud, begyndte de at få feedback på reolen. han kunne se, at de sorterede ekstremt meget træ fra, fordi hullerne kunne flytte sig på til 6 millimeter i træet, så det ikke kunne bruges. de overvejede derfor en anden materialeløsning samt andre låger. i 2000 deltog de møbelmessen i bella centeret. det var første gang, at de var på en messe. deres stand var lige der, hvor folk typisk kom ind. allerforrest stod en reol i massiv træ. når der ikke var nogen i standen, samlede og skilte han reolen igen og igen, og det vir- kede, så kom folk over. de viste reolen med fyldnings- og glasdøre, med bagklædning i glas og andet. den var også sat op som rumdeler. det fremgik også af deres prisliste, at bagklæd- ningen kunne være lakeret på begge sider. responsen på messen var fantastisk. de mødte nu fagfolk, der vidste, hvad det drejede sig om, og som kunne se det innovative i det. de fik 8 forhandlere efter messen, men forhandlerne kommenterede på, at prisen var for høj. de var nødt til at sortere mange reolsider fra, og hver gang gav det en udgift. på messen oplevede de ikke nogen, der gav udtryk for, at det lignede noget andet. da de kom hjem, gik de i gang med at se på lavere råvareomkostninger. det var et krav, at der skulle kunne fræses i materialet. de havde hele tiden arbejde i 12 mm, og det tal- - 53 - te de ikke om at ændre. da de valgte mdf, ændrede de overhovedet ikke i noget. det var de samme tegninger, de brugte. de begyndte at sælge serien i mdf i januar 2001. de valgte først mdf-finér, da det var svært at finde en maler, der kunne male på mdf. det lykkedes dog kort inden messen at finde en maler. i 2001 præsenterede de for første gang på møbelmessen den malede reol for offentlig- heden. nu var prisen kommet ned. de nåede op på 30 forhandlere. der var nok gengangere fra messen før, og disse var ikke i tvivl om, at det var x-ylo reolen. alle de reoler, der stod på messen, havde runde kanter. da det skulle gå stærkt op til messen, malede de oven på finér, så de kunne vise de farvede reoler frem. den efterfølgende brochure blev lavet med reoler med flade forkanter, da maleren, de havde valgt, ikke kunne male de rundede kanter. de var dog nødt til at handle for at få en brochure ud, så de accepterede at lave en brochure med reolen med flad kant. finér reolerne havde forsat runde kanter. i 2001 brugte de hver en krone, de tjente, på projektet. han valgte nogle farver til reolen i 2001 fra en farveskala. det nye tilbehør, der kom i 2001, var en vinhylde. glaslågen blev ændret ved, at rammen blev fjernet. de lavede i 2002 en lukket sokkel, når kunderne ønskede det. han foretrak selv at bru- ge åbne sokler. ved at bruge en sokkelfront sparede de en bagliste i bunden af reolen. det var markedet, det efterspurgte den lukkede sokkel. i 2002 havde han en hel messestand klar, men kort før messen ringede søren iversen, der var interesseret i at købe reolsystemet. søren iversen overtog rettighederne og købte pa- tentet og reolen som helhed. x-ylo er græsk og betyder træ. det udsprang af faderens firmanavn, x-pro, så det ville han gerne beholde. når han ser abc quadrants første katalog, kan han helt klart kende sit produkt. han kan ikke se, at abc quadrant er anderledes sammenlignet med det produkt, han lavede. soklen er tilføjet på billederne, men han havde også selv soklen som en mulig- hed. abc quadrant er for ham i dag stadig hans produkt. det er naturligt, at der sker en ud- vikling, og at man tilretter sig markedet. han er faktisk stødt over montanas påstand om, at det nu skulle være et andet produkt end det, han lavede i sin tid. den fremlagte forhandlerliste viser omsætning, hvor datoen fra kundeforholdet starte- de og frem til 2002. priserne er eksklusive moms - 54 - gregers nielsen har forklaret, at han ejer firmaet haslev agentur. han arbejder som selv- stændig møbelagent og er abc-reolers svenske agent. han forhandler både abc simplex og abc quadrant. han har været forhandler af abc quadrant i cirka otte år. hans opgave er blandt andet at sende salgsmateriale til forhandlerne, at finde nye forhandlere og supportere disse. efter at han begyndte at forhandle abc reoler, blev møblerne solgt hos en del møbel- forhandlere i sverige. han har på det svenske marked oplevet, at abc quadrant pludselig er forsvundet fra forhandlernes udstillinger og butikkernes sortiment. det skete, når forhand- lerne fik montana i deres sortiment. forhandlerne oplyste, at de gerne ville have mon- tana ind, fordi kunder konkret havde spurgt efter den. montana ville ikke have, at der og- så var abc quadrant i forretningen. abc quadrant skulle væk fra gulvet, altså ud af udstil- lingen, før forhandlerne kunne få lov til at få montana ind i butikken. efter abc quad- rant var forsvundet fra udstillingerne i butikkerne, bestilte forhandlerne ikke flere abc quadrant. han har spurgt alle de tidligere forhandlere, om de ville vidne i retten om deres oplevelser, men det havde de ikke lyst til. han talte med dem, kort før han sendte e-mailen af 29. januar 2008. han talte blandt andet med butikschefen mats olle olesen fra halmstad, som ikke har købt abc quadrant, efter at han er begyndt at forhandle montana. ejeren af koställets design har fortalt ham om en episode. en dame kom ind i butik- ken. damen blev spurgt, om hun havde brug for hjælp, hvortil hun svarede, at hun gerne ville have lov til at kigge lidt. damen gik ud af butikken og foretog et telefonopkald. damen vendte tilbage til butikken og præsenterede sig som repræsentant for montana. hun fortalte, at montana gerne ville lade butikken forhandle montana, men abc quadrant skulle så ud. forretningsindehaveren forklarede damen, at hverken montana eller nogen anden mø- belproducent skulle fortælle hende, hvad der skulle stå i deres forretning. han fik ikke at vi- de præcis, hvornår kvinden havde besøgt forretningen. det skete, kort før han sendte sin fax om episoden til abc-reoler. koställets design sælger i dag forsat abc reoler, men ikke montana. abc-reoler valgte at fjerne forhandlerlisten fra deres hjemmeside. han kan ikke erin- dre, at der er forhandlere, der er faldet fra, efter at forhandlerlisten blev fjernet. på messen i stockholm var folks reaktion, at abc quadrant er pænt, at det er interes- sant, og at reolen bryder med det gamle system, hvor kasserne bliver stablet op på hinanden, - 55 - samt at det er et reolsystem, du kan bygge frit på. de elementer, som folk typisk lægger mærke til ved abc quadrant, er aluminiumsprofilerne, som reolen samles med. de lægger også mærke til den fleksibilitet, der ligger i hele systemet, hvor de kan bygge tre dybder sammen i reolerne, samt at der ikke er dobbeltsider, som man traditionelt har haft ved reol- systemer. der findes andre reolsystemer, der ikke har dobbeltsider, men det er mere traditi- onelle typer som for eksempel garderobesystemer. han har ikke mødt det synspunkt hos sine professionelle kunder, at abc quadrant er en efterligning af montana. slutbrugernes reaktion kender han ikke noget til. gitte reymann har forklaret, at hun i dag er ansvarlig for montana i hele europa. hun har været ansat siden 2003 med et års orlov fra september 2010 til september 2011. da hun blev ansat i 2003, blev hun ansvarlig for udvidelsen af det norske marked. hendes opgave var at opbygge det norske forhandlernetværk og øge omsætningen for montana. hendes an- svarsområde blev udvidet til sverige, finland, danmark og storbritannien. hele norden var således hendes ansvarsområde inden hendes orlov september 2010. montana har et selektivt forhandlersystem i sverige og norge. dette forhandlersystem, der oprindeligt stammede fra danmark, er blevet udvidet til norge og sverige. de selektive aftaler blev, så vidt hun husker, indført i sverige i 2009. måden, hun fandt nye forhandlere på, var ved at spørge de eksisterende forhandlere af montana eller forhandlere af andre møbelmærker, som montana gerne ville associeres med, om hvem de kunne foreslå som nye forhandlere. hun så på de mulige forhandleres be- liggenhed og rejste rundt for at se deres butikslokaler. hun har ikke set på abc-reolers for- handlerliste i sverige og norge. flere af forhandlerne af montana blev fundet, efter at forhandlerne selv havde spurgt, om montana ville levere til butikken. når de skulle indgå af- tale med forhandlerne, stillede montana krav om, at forretningen skulle have fuld kollektion, og om at montana skulle have en a-placering – dvs. den mest iøjnefaldende placering for kunden - i butikken. placeringen kom an på butikkens indretning. det er hendes ansvar, hvad montanas sælgere siger til forhandlerne, og sælgerne blan- der sig ikke i, hvad forhandlerne ellers har stående af mærker. montana har strategier og planer, som deres managere og sælgere skal følge. de beder ikke forhandleren om at flytte abc quadrant eller andre reolsystemer. - 56 - da hun fik ansvaret for markedsføringen i sverige, var deres forhandlernetværk ikke særlig stort, men de brugte den samme forretningsmetode som i norge. hendes medarbej- der i sverige var jette tranberg, hvis opgave typisk var at uddanne forhandlerne, efter at hun selv havde udvalgt denne. hun var på flere messer i stockholm, hvor de fik henvendelser fra interesserede for- handlere i sverige. de fik også telefoniske henvendelser efter messerne eller på baggrund af anbefalinger fra kollegaer. det gjorde det opsøgende arbejde lettere i sverige end i norge. de henvendelser, hun fik fra forhandlerne, tror hun, var begrundet i, at der har været kunder i butikkerne, der efterspurgte montana. når de valgte forhandlerne, så de på de øvrige produkter i butikken i forhold til, hvilke forhandlere de gerne vil ses sammen med. de har ikke en politik om, hvilke reoler de ikke vil ses sammen, men de ser gerne, at for eksempel fritz hansen a/s’ møbler er i forretningen. hun mener, at de i dag har mellem 25-30 for- handlere i sverige. de forhandlere, som er nævnt i sagen, og som tidligere forhandlede abc quadrant, har alle fået stillet det krav, at montana skal have de bedste placeringer i butikkerne. de har ikke over for nogen forhandler stillet krav om, at de kun kunne få montana, hvis abc quadrant ikke var i butikken. det er ikke montanas filosofi. montana har ikke bevidst taget kontakt til forhandlerne af abc quadrant. gregers nielsens forklaring om forløbet i koställets design siger hende ikke noget. hun kan huske, at hun besøgte butikken en dag i 2008 eller 2009. hun husker ikke, om hun var der alene. hun talte med en dame derinde. det gik det op for hende, at koställets design lå tæt på indretningsgalleriet, som er en meget stor montana forhandler. de besluttede at vælge koställets design fra, da de ikke ville genere indretningsgalleriet. jette tranberg har fortalt, at hun har været hos koställets design alene. jette tranberg kan ikke genkende det forløb, som er beskrevet af gregers nielsen. hun har ikke før denne sag hørt, at montana er blevet beskyldt for at skulle have krævet, at butikkerne ophørte med at forhandle abc quadrant. hun har set abc quadrant, men har ikke hæftet sig specielt ved reolerne. der er mas- ser af reoler på møbelmesserne, og abc quadrant har ikke særligt haft hendes fokus. hun ser generelt på, hvad der er på markedet. hun syntes, at abc quadrant ligner montana, men der har ikke ude ved forhandlerne været en dialog om abc quadrant. - 57 - claus johansen har forklaret, at han har været møbelsælger siden 1998 og var butiksindeha- ver fra 2005 til 2008 af en idemøbler forretning. han havde ikke montana i sit faste sor- timent. han er nu ansat i idemøblers hovedkontor som konceptchef. han har med idéud- vikling og indkøb at